Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52010SC0913

    HENSTILLING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger på Den Europæiske Unions vegne om en ny protokol til fiskeripartnerskabsaftalen med Kap Verde

    /* SEC/2010/0913 final */


    DA

    EUROPA-KOMMISSIONEN

    Bruxelles, den 20.7.2010

    KOM(2010) 913 endelig

     

    HENSTILLING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

    om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger på Den Europæiske Unions vegne om en ny protokol til fiskeripartnerskabsaftalen med Kap Verde

    HENSTILLING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

    om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger på Den Europæiske Unions vegne om en ny protokol til fiskeripartnerskabsaftalen med Kap Verde

    A.BEGRUNDELSE

    Den Europæiske Union og Republikken Kap Verde har indgået en protokol til fiskeriaftalen 1 , som blev paraferet af de to parter den 16. december 2005 og trådte i kraft den 30. marts 2007. Protokollen, som fastsætter fiskerimulighederne for EU-fiskerfartøjer og de finansielle bidrag, udløber den 31. august 2011.

    Kommissionen foreslår, at der indledes forhandlinger om en ny protokol, der opfylder EU-fiskerflådens reelle muligheder og behov, og som er i overensstemmelse med Rådets retningslinjer fra juli 2004 om fiskeripartnerskabsaftaler.

    Rådet anmodes om at vedtage de forhandlingsdirektiver, der er knyttet som bilag til denne henstilling.

    B.HENSTILLING

    På denne baggrund henstiller Kommissionen:

    at Rådet bemyndiger Kommissionen til at indlede og føre forhandlinger om en ny protokol som led i fiskeripartnerskabsaftalen med Republikken Kap Verde

    at Kommissionen udpeges som EU's forhandler på dette område

    at Kommissionen fører forhandlingerne i samråd med et særligt udvalg, jf. bestemmelserne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og

    at Rådet godkender de forhandlingsdirektiver, der er knyttet som bilag til denne henstilling.


    BILAG

    Forhandlingsdirektiver

    Formålet med forhandlingerne er at få vedtaget en ny protokol som led i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Kap Verde i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 15. juli 2004 om fiskeripartnerskabsaftaler baseret på Kommissionens meddelelse af 23. december 2002 og under hensyntagen til menneskerettighedssituationen i dette land.

    Protokollen skal indeholde en klausul om konsekvenserne i tilfælde af en tilsidesættelse af menneskerettighederne og de demokratiske principper.

    For at fremme et bæredygtigt og ansvarligt fiskeri gennem en sådan ny protokol baserer Kommissionen forhandlingerne på følgende mål:

    det sikres, at EU-fiskerflådens fartøjer har adgang til Republikken Kap Verdes eksklusive økonomiske zone (EEZ) og får tildelt de nødvendige tilladelser til, at de kan fiske efter tun i nævnte EEZ

    der tages hensyn til de bedste videnskabelige udtalelser, der foreligger

    det sikres, at adgangen til fiskeressourcerne fastsættes ud fra de kriterier, der gælder for den nuværende protokol, og den udvikling, der er observeret i de seneste år

    den sektorpolitiske dialog styrkes for at fremme indførelsen af en ansvarlig fiskeripolitik i tråd med landets udviklingsmål, især for så vidt angår fiskerikontrol og -overvågning, forvaltning af fiskeressourcer og skærpelse af hygiejnekravene til fiskevarer.

    (1) Rådets forordning (EF) nr. 2007/2006 af 19. december 2006 (EUT L 414 af 30.12.2006).
    Top