52010PC0204

[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN |

Bruxelles, den 5.5.2010

KOM(2010)204 endelig

2010/0110 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen

( Kodificering)

BEGRUNDELSE

1. I forbindelse med Borgernes Europa lægger Kommissionen stor vægt på at forenkle EU-lovgivningen for at gøre den klarere og lettere tilgængelig for almindelige borgere, således at de får nye muligheder og kan udnytte de specifikke rettigheder, som EU-lovgivningen giver dem.

Dette mål kan ikke nås, så længe en lang række bestemmelser, som er blevet ændret gentagne gange, ofte ganske væsentligt, stadig ikke er samlet, men skal findes dels i den oprindelige retsakt og dels i senere ændringsretsakter. Det er således nødvendigt at foretage omfattende undersøgelser af mange forskellige dokumenter, der skal sammenholdes, før det kan fastslås, hvilke regler der gælder.

Som følge heraf er det af afgørende betydning, at bestemmelser, der ofte er blevet ændret, kodificeres, hvis lovgivningen skal være klar og gennemsigtig.

2. Den 1. april 1987 besluttede Kommissionen[1] at pålægge sine medarbejdere at kodificere alle akter senest efter den tiende ændring af dem, idet den understregede, at dette var et minimumskrav, og at tjenestegrenene skulle bestræbe sig på at kodificere de tekster, de var ansvarlige for, med endnu kortere mellemrum for at sikre, at bestemmelserne var klare og lette at forstå.

3. Dette blev bekræftet i formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Edinburgh (december 1992)[2], hvori det understreges, at en kodifikation er vigtig, fordi den giver sikkerhed med hensyn til, hvilke retsforskrifter der gælder vedrørende et bestemt spørgsmål på et bestemt tidspunkt.

Kodifikationen skal foretages under fuldstændig overholdelse af den sædvanlige procedure for vedtagelse af akter i Unionen.

Eftersom der ved kodifikation ikke må foretages nogen ændringer af indholdet i de kodificerede retsakter, har Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i en interinstitutionel aftale af 20. december 1994 fastsat, at der kan anvendes en hasteprocedure til hurtig vedtagelse af de kodificerede retsakter.

4. Formålet med dette forslag er at foretage en kodifikation af Rådets forordning nr. 1612/68/EØF af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet[3]. Den nye forordning træder i stedet for de forskellige retsakter, som er indarbejdet i den[4]. Forslaget ændrer ikke indholdet af de retsakter, der kodificeres, men er blot en sammenskrivning af dem, og der foretages kun de formelle ændringer , der er nødvendige af hensyn til selve kodifikationen.

5. Forslaget til kodifikation er udarbejdet på grundlag af en foreløbig konsolidering på alle de officielle sprog af forordning 1612/68/EØF og retsakterne om ændring heraf, som er foretaget af Den Europæiske Unions Publikationskontor ved hjælp af et edb-system . Hvor artiklerne har fået nye numre, vises sammenhængen mellem de gamle og de nye numre i en tabel i bilag II til den kodificerede forordning.

ê 1612/68/EØF (tilpasset)

2010/0110 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen

(Kodificering) (EØS-relevant tekst)

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel Ö 46 Õ,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske økonomiske og sociale Udvalg[5],

efter fremsendelse af forslaget til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure[6], og

ud fra følgende betragtninger:

ê

1. Rådets forordning nr. 1612/68/EØF af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet[7] er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder[8]. Forordningen bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

ê 1612/68/EØF Betragtning 1 (tilpasset)

2. Arbejdskraftens frie bevægelighed skal sikres inden for Unionen. Dette indebærer afskaffelse af enhver i nationaliteten begrundet forskelsbehandling mellem medlemsstaternes arbejdstagere for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår samt ret for disse arbejdstagere til — med forbehold af de begrænsninger, der retfærdiggøres af hensynet til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed — frit at skifte opholdssted inden for Unionen med henblik på at have lønnet beskæftigelse.

ê 1612/68/EØF Betragtning 2 (tilpasset)

3. Det Ö bør fastsættes Õ bestemmelser, der Ö gør det muligt at nå Õ de mål, der er fastsat i traktatens artikel 45 og 46 om den frie bevægelighed.

ê 1612/68/EØF Betragtning 3

4. Den frie bevægelighed for arbejdstagere og deres familie er en fundamental ret. Arbejdskraftens bevægelighed inden for Unionen skal være et af de midler, der samtidig med at medvirke til at tilfredsstille medlemsstaternes økonomiske behov, sikrer arbejdstageren mulighed for at forbedre sine leve- og arbejdsvilkår og dermed også gør der lettere for ham at opnå social fremgang. Alle medlemsstaternes arbejdstagere skal have bekræftet retten til at have beskæftigelse efter eget valg inden for Unionen.

ê 1612/68/EØF Betragtning 4

5. Denne ret skal anerkendes uden forskel for »permanente« arbejdstagere, sæsonarbejdere, grænsearbejdere og arbejdstagere, der udfører arbejde som led i en tjenesteydelse.

ê 1612/68/EØF Betragtning 5 (tilpasset)

6. Retten til fri bevægelighed forudsætter, for at den objektivt set kan udøves i frihed og værdighed, at der sikres ligestilling, faktisk som retlig, i alt, der vedrører den egentlige udførelse af lønnet beskæftigelse og adgang til bolig. Alle hindringer, der står i vejen for arbejdskraftens bevægelighed skal endvidere fjernes, især med henblik på, at betingelserne for Ö integration af arbejdstagerens Õ familie i modtagerlandets Ö samfund Õ.

ê 1612/68/EØF Betragtning 6

7. Princippet om ligestilling af arbejdstagere i Unionen indebærer, at alle medlemsstaters statsborgere har samme fortrinsret til beskæftigelse som indenlandske arbejdstagere.

ê 1612/68/EØF Betragtning 7 (tilpasset)

8. Fremgangsmåderne ved formidling og udligning skal udbygges, især ved Ö hjælp af Õ det direkte samarbejde såvel mellem arbejdsmarkedsmyndighedernes centrale som regionale kontorer og ved en koordineret information Ö, der i almindelighed sikrer Õ et bedre overblik over arbejdsmarkedet. Arbejdstagere, der måtte ønske at flytte, skal regelmæssigt informeres om leve- og arbejdsvilkår.

ê 1612/68/EØF Betragtning 8

9. Der er snæver sammenhæng mellem arbejdskraftens frie bevægelighed, beskæftigelsen og den faglige uddannelse, navnlig for så vidt denne tilsigter, at arbejdstageren sættes i stand til at modtage konkrete tilbud om beskæftigelse afgivet i andre områder inden for Unionen. Det er som følge heraf nødvendigt, at problemerne herom ikke mere undersøges isoleret, men i indbyrdes sammenhæng, herunder samtidig under hensyn til arbejdsmarkedsproblemer på regionalt plan. Det er derfor nødvendigt, at medlemsstaterne bestræber sig på at koordinere deres beskæftigelsespolitik,

ê 1612/68/EØF (tilpasset)

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL 1

BESKÆFTIGELSE Ö , LIGEBEHANDLING Õ OG ARBEJDSTAGERENS FAMILIE

ê 1612/68/EØF

AFSNIT I

ADGANG TIL BESKÆFTIGELSE

ARTIKEL 1

1. Enhver statsborger i en medlemsstat har uanset bopæl ret til at tage og udøve lønnet beskæftigelse på en anden medlemsstats område i overensstemmelse med de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, der gælder for arbejdstagere, der er statsborgere i denne stat.

2. Han har på en anden medlemsstats område navnlig samme fortrinsstilling som statsborgere i denne stat med hensyn til adgangen til ledige stillinger.

Artikel 2

Enhver statsborger i en medlemsstat og enhver arbejdsgiver, der udøver virksomhed på en medlemsstats område, kan i overensstemmelse med de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser udveksle tilbud og ansøgninger om beskæftigelse, indgå arbejdsaftaler og bringe dem til udførelse under forudsætning af, at det ikke medfører forskelsbehandling.

Artikel 3

1. Inden for rammerne af denne forordning finder de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser eller administrativ praksis i en medlemsstat ikke anvendelse,

a) som for udenlandske arbejdstagere begrænser eller gør tilbud og ansøgninger om beskæftigelse, adgang til beskæftigelse og udøvelse heraf afhængig af betingelser, der ikke gælder for indenlandske arbejdstagere,

b) eller som, skønt de gælder uden hensyn til nationalitet, udelukkende eller hovedsagelig har til formål eller bevirker, at statsborgere fra de øvrige medlemsstater udelukkes fra den tilbudte beskæftigelse.

ê 1612/68/EØF (tilpasset)

Ö Stk. 1 Õ gælder ikke for så vidt angår nødvendige sprogkundskaber, der kræves af hensyn til den tilbudte stillings særlige karakter.

ê 1612/68/EØF

2. Under de i stk. 1, første afsnit, nævnte bestemmelser eller praksis hører især sådanne, som i en medlemsstat:

a) obligatorisk foreskriver en særlig fremgangsmåde ved ansættelse af udenlandsk arbejdskraft

b) begrænser offentliggørelse af stillingstilbud i pressen eller på anden måde eller gør den afhængig af andre betingelser end dem, der gælder for en arbejdsgiver, der udøver sin virksomhed på denne stats område

c) gør adgang til beskæftigelse afhængig af betingelser, der vedrører registrering hos arbejdsformidlingen, eller som hindrer ansættelse ved stillingstilbud lydende på navn, for så vidt personer, som ikke er bosat på denne medlemsstats område, berøres heraf.

Artikel 4

1. De administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, der i medlemsstaterne begrænser beskæftigelse af udenlandske arbejdstagere, i antal eller procent, i virksomheder, i erhvervsgrene, på regionalt eller nationalt plan, finder ikke anvendelse på statsborgere fra de øvrige medlemsstater.

ê 1612/68/EØF (tilpasset)

2. Såfremt ydelse af begunstigelser til virksomheder i en medlemsstat er betinget af beskæftigelse af en minimumsprocent indenlandske arbejdstagere, betragtes statsborgere fra de øvrige medlemsstater med forbehold af bestemmelserne i Ö Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF[9] Õ som indenlandske arbejdstagere.

Artikel 5

En statsborger i en medlemsstat, der søger beskæftigelse i en anden medlemsstat, skal dér have samme bistand som den, arbejdsformidlingen i denne stat yder egne statsborgere, der søger beskæftigelse.

ê 1612/68/EØF

Artikel 6

1. Antagelse af en statsborger i en medlemsstat til beskæftigelse i en anden medlemsstat må ikke på grund af nationalitet være betinget af andre krav til helbredstilstand, fagkundskab eller andet end sådanne, der stilles til arbejdstagere, som er statsborgere i en anden medlemsstat og ønsker at have samme beskæftigelse.

ê 1612/68/EØF (tilpasset)

2. En statsborger i en medlemsstat, der fra en arbejdsgiver i en anden medlemsstat end den, hvori han er statsborger, har modtaget et stillingstilbud lydende på navn, kan underkastes en prøve om faglige kvalifikationer, såfremt arbejdsgiveren ved afgivelsen af sit stillingstilbud udtrykkeligt har forlangt en sådan prøve.

ê 1612/68/EØF

è1 312/76 Art. 1, nr. 1

AFSNIT II

UDØVELSE AF BESKÆFTIGELSE OG LIGESTILLING

ARTIKEL 7

1. En arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat, må ikke på grund af sin nationalitet behandles anderledes på de øvrige medlemsstaters område end indenlandske arbejdstagere med hensyn til beskæftigelses- og arbejdsvilkår, navnlig for så vidt angår aflønning, afskedigelse og, i tilfælde af arbejdsløshed, genoptagelse af beskæftigelse i faget eller genansættelse.

2. Arbejdstageren nyder samme sociale og skattemæssige fordele som indenlandske arbejdstagere.

3. Arbejdstageren har samme ret til på samme vilkår som indenlandske arbejdstagere at deltage i uddannelse i faglige uddannelsesinstitutioner, omskolings- og revalideringscentre.

4. Enhver bestemmelse i kollektive eller individuelle overenkomster eller andre kollektive aftaler om adgang til beskæftigelse, aflønning og alle andre arbejds- og afskedigelsesvilkår er retligt ugyldig, hvis den fastsætter eller tillader diskriminerende betingelser for arbejdstagere, der er statsborgere i andre medlemstater.

Artikel 8

En arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat og er beskæftiget på en anden medlemsstats område, har ret til ligestilling med hensyn til medlemsskab af fagforeninger og udøvelse af fagforeningsrettigheder, herunder valgret è1 samt adgang til administrative eller ledende stillinger i en fagforening ç. Han kan udelukkes fra deltagelse i administration af offentligretlige organer og fra udførelse af offentligretlige hverv. Han er endvidere valgbar til organer, der repræsenterer arbejdstagerne i virksomhederne.

ê 1612/68/EØF (tilpasset)

Ö Første stykke Õ berører ikke de ved lovgivning fastsatte bestemmelser, som i visse medlemsstater giver arbejdstagere fra andre medlemsstater mere omfattende rettigheder.

Artikel 9

1. Arbejdstagere, der er statsborgere i en medlemsstat og er beskæftigede på en anden medlemsstats område, har samme rettigheder og fordele som indenlandske arbejdstagere med hensyn til bolig, herunder til erhvervelse af ejendomsret til den fornødne bolig.

2. Ö Arbejdstageren Õ kan Ö i henhold til stk. 1, Õ i det område, hvor de er beskæftigede, med samme ret som indenlandske arbejdstagere, lade sig opføre på lister for boligsøgende, hvor sådanne lister føres, og således opnå de heraf følgende rettigheder og fordele.

ê 1612/68/EØF

Arbejdstagernes familie, der er forblevet i hjemlandet, betragtes i denne henseende som bosat i dette område, for så vidt tilsvarende formodning gælder også for indenlandske arbejdstagere.

AFSNIT III

ARBEJDSTAGERENS FAMILIE

ê 1612/68/EØF

Artikel 10

Såfremt en statsborger i en medlemsstat er eller har været beskæftiget på en anden medlemsstats område, har hans børn, hvis de er bosat på denne medlemsstats område, adgang til almindelig undervisning, lærlingeuddannelse og faglig uddannelse på samme vilkår som statsborgere i denne stat.

Medlemsstaterne skal fremme bestræbelser, der gør det muligt for disse børn på de bedst mulige vilkår at følge undervisningen.

KAPITEL II

FORMIDLING OG UDLIGNING AF TILBUD OG ANSØGNINGER OM BESKÆFTIGELSE

AFSNIT 1

SAMARBEJDET MELLEM MEDLEMSSTATERNE OG MED KOMMISSIONEN

ARTIKEL 11

ê 1612/68/EØF (tilpasset)

1. Medlemsstaterne eller Kommissionen foranlediger eller foretager i fællesskab alle undersøgelser vedrørende beskæftigelse og arbejdsløshed, som de anser for nødvendige for arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen.

ê 1612/68/EØF

Arbejdsmarkedsmyndighedernes centrale kontorer i medlemsstaterne arbejder snævert sammen såvel indbyrdes som med Kommissionen med henblik på en fælles indsats ved udligning af tilbud og ansøgninger om beskæftigelse inden for Unionen og ved den hertil knyttede anvisning af beskæftigelse til arbejdstagere.

ê 1612/68/EØF (tilpasset)

2. Med henblik herpå opretter medlemsstaterne særlige kontorer, som har til opgave at organisere arbejdet inden for Ö de i stk. 1, andet afsnit, nævnte Õ områder og at samarbejde såvel indbyrdes som med Kommissionens kontorer.

ê 1612/68/EØF

Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om enhver ændring i forbindelse med organisationen af disse kontorer, og Kommissionen offentliggør til underretning den pågældende ændring i Den Europæiske Unions Tidende .

Artikel 12

1. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen alle oplysninger, der vedrører arbejdskraftens frie bevægelighed og arbejdstagernes beskæftigelse, samt oplysninger om beskæftigelsessituationen og beskæftigelsesudviklingen.

ê 2434/92 Art. 1, nr. 2, andet led (tilpasset)

2. Kommissionen fastsætter under størst mulig hensyntagen til udtalelsen fra Det Faglige Udvalg, Ö som omhandlet i artikel 29 Õ, hvorledes de i Ö denne bestemmelses Õ stk. 1, nævnte oplysninger skal udformes.

ê 1612/68/EØF (tilpasset)

è1 2434/92 Art. 1, nr. 2, tredje led (tilpasset)

3. Hver medlemsstats særlige kontor sender è1 i overensstemmelse med de fremgangsmåder, Kommissionen har fastsat under størst mulig hensyntagen til Det Faglige Udvalgs udtalelse Ö som omhandlet i artikel 29 Õ ç, de øvrige medlemsstaters særlige kontorer og Det Europæiske Koordineringsbureau Ö , som omhandlet i artikel 18, Õ oplysninger om leve- og arbejdsvilkår og arbejdsmarkedssituationen med henblik på orientering af arbejdstagere i de øvrige medlemsstater. Disse oplysninger skal ajourføres regelmæssigt.

ê 1612/68/EØF

De øvrige medlemsstaters særlige kontorer skal sikre omfattende offentliggørelse af disse oplysninger, navnlig ved udsendelse til vedkommende arbejdsmarkedsmyndigheder og ved anvendelse af alle meddelelsesmidler, der egner sig til orientering af de pågældende arbejdstagere.

AFSNIT 2

UDLIGNINGSORDNING

ê 2434/92 Art. 1, nr. 3 (tilpasset)

Artikel 13

1. Hver medlemsstats særlige kontor sender regelmæssigt de øvrige medlemsstaters særlige kontorer og Det Europæiske Koordineringsbureau Ö som omhandlet i artikel 18 Õ:

ê 2434/92 Art. 1, nr. 3

a) de beskæftigelsestilbud, der eventuelt kan udnyttes af andre medlemsstaters statsborgere

ê 2434/92 Art. 1, nr. 3 (tilpasset)

b) de tilbud om beskæftigelse, der henvender sig til Ö tredjelande Õ.

ê 2434/92 Art. 1, nr. 3

c) de ansøgninger om beskæftigelse, der er indgivet af personer, der udtrykkeligt har erklæret, at de ønsker at arbejde i en anden medlemsstat

d) oplysninger opdelt på geografiske områder og fag om de beskæftigelsessøgende, der har erklæret, at de faktisk er villige til at tage arbejde i en anden medlemsstat.

Hver medlemsstats særlige kontor videresender snarest muligt disse oplysninger til de relevante kontorer under arbejdsmarkedsmyndighederne.

ê 2434/92 Art. 1, nr. 3 (tilpasset)

2. De tilbud og ansøgninger om beskæftigelse, der er nævnt i stk. 1, formidles efter et ensartet system, der er udarbejdet af Det Europæiske Koordineringsbureau Ö , som omhandlet i artikel 18, Õ i samarbejde med Det Faglige Udvalg Ö , som omhandlet i artikel 29 Õ.

Om nødvendigt kan dette system Ö tilpasses efter samme fremgangsmåde Õ.

ê 2434/92 Art. 1, nr. 4

Artikel 14

1. Ethvert tilbud om beskæftigelse i henhold til artikel 13, der er rettet til arbejdsmarkedsmyndighederne i en medlemsstat, skal videregives og behandles af de kompetente arbejdsmarkedsmyndigheder i de øvrige berørte medlemsstater.

Disse myndigheder sender præcise og relevante ansøgninger til førstnævnte medlemsstat.

2. De i artikel 13, stk. 1, litra c), nævnte ansøgninger om beskæftigelse skal besvares af de berørte medlemsstaters myndigheder inden for en rimelig frist, som ikke kan være længere end en måned.

ê 2434/92 Art. 1, nr. 4 (tilpasset)

3. Arbejdsmarkedsmyndighederne skal yde arbejdstagere, der er statsborgere i andre medlemsstater, den samme fortrinsret som den, der ved passende foranstaltninger ydes nationale arbejdstagere i forhold til Ö tredjelandes Õ statsborgere.

ê 1612/68/EØF

Artikel 15

1. De i artikel 14 nævnte foranstaltninger gennemføres af de særlige kontorer. I det omfang, hvor de af de centrale myndighe der er bemyndiget hertil, og i det omfang, arbejdsmarkedsmyndighedernes organisation i en medlemsstat og arbejdsformidlingens apparat kan benyttes hertil,

a) gennemfører arbejdsmarkedsmyndighedernes regionale kontorer i medlemsstaterne følgende foranstaltninger:

ê 1612/68/EØF (tilpasset)

è1 2434/92 Art. 1, nr. 5, andet led (tilpasset)

i) de foretager på grundlag af de i artikel 13 nævnte è1 ç Ö oplysninger Õ, som følges op af egnede foranstaltninger, direkte formidling og udligning af tilbud og ansøgninger om beskæftigelse

ê 1612/68/EØF

ii) etablerer direkte forbindelse med henblik på udligning:

- i tilfælde af tilbud lydende på navn

- i tilfælde af individuelle ansøgninger om beskæftigelse rettet til et bestemt kontor under arbejdsmarkedsmyndighederne eller til en arbejdsgiver, der hører under dette kontors område

- ved udligningsforanstaltningerne vedrørende sæsonarbejdere, hvis ansættelse skal ske hurtigst muligt.

ê 2434/92 Art. 1, nr. 5, tredje led

b) udveksler de lokalt ansvarlige kontorer i grænseområder mellem to eller flere medlemsstater regelmæssigt oplysninger om tilbud og ansøgninger om beskæftigelse inden for deres område, og foretager direkte formidling og udligning af disse på samme måde som med kontorerne under arbejdsmarkedsmyndighederne i deres eget land.

Om nødvendigt etablerer de lokalt ansvarlige kontorer i grænseområder endvidere samarbejds- og servicestrukturer med henblik paa at kunne tilbyde

- brugerne flest mulige praktiske oplysninger om de forskellige aspekter af den fri bevægelighed

og

10. arbejdsmarkedets organisationer, velfærdstjenester (bl.a. offentlige, private og almennyttige) og alle de berørte institutioner en række samordnede foranstaltninger vedrørende fri bevægelighed.

ê 1612/68/EØF

c) etablerer de offentlige særlige arbejdsformidlingskontorer for visse fag og for visse persongrupper direkte samarbejde.

2. De pågældende medlemsstater tilsender Kommissionen den efter gensidig aftale udarbejdede fortegnelse over de i stk. 1 nævnte myndigheder, og til orientering offentliggør Kommissionen såvel fortegnelsen som enhver ændring i denne fortegnelse i De Europæiske Unions Tidende.

Artikel 16

Anvendelse af de fremgangsmåder ved ansæ ttelse, der benyttes af de myndigheder, som er oprettet til gennemførelse af overenskomster mellem to eller flere medlemsstater, er ikke obligatorisk.

AFSNIT 3

REGULERENDE FORANSTALTNINGER TIL FREMME AF LIGEVÆGTEN PÅ ARBEJDSMARKEDET

ARTIKEL 17

ê 2434/92 Art. 1, nr. 6, første led

1. På grundlag af en beretning fra Kommissionen udarbejdet ved hjælp af de oplysninger, der er indsendt af medlemsstaterne, analyserer disse mindst en gang årligt sammen med Kommissionen resultaterne af Unionens ordninger vedrørende tilbud og ansøgninger om beskæftigelse.

ê 1612/68/EØF

2. Medlemsstaterne og Kommissionen undersøger alle muligheder for at give medlemsstaternes statsborgere fortrinsstilling ved besættelse af ledige stillinger for at opnå ligevægt mellem tilbud og ansøgninger om beskæftigelse i Unionen. De træffer alle hertil nødvendige foranstaltninger.

ê 2434/92 Art. 1, nr. 6, andet led

3. Kommissionen sender hvert andet år Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en beretning om gennemførelsen af denne forordnings kapitel II, hvori der gøres rede for indhentede oplysninger og for data fra gennemførte undersøgelser og desuden for alle relevante forhold vedrørende udviklingen på Unionens arbejdsmarked.

ê 1612/68/EØF (tilpasset)

AFSNIT 4

DET EUROPÆISKE KOORDINERINGSBUREAU

ARTIKEL 18

Det Europæiske Koordineringsbureau for udligning af tilbud og ansøgninger om beskæftigelse, der er oprettet inden for Kommissionens rammer - i denne forordning benævnt »Det Europæiske Koordineringsbureau« - har som almindelig opgave at fremme formidlingen og udligningen af tilbud og ansøgninger om beskæftigelse på EU-plan. Det er i særdeleshed pålagt det at varetage alle de faglige opgaver, som i henhold til denne forordning hører under Kommissionens område og navnlig at bistå medlemsstaternes arbejdsmarkedsmyndigheder i deres virksomhed.

Det Europæiske Koordineringsbureau udarbejder en oversigt over de i artiklerne 12 og 13 nævnte oplysninger samt over resultaterne af de i henhold til artikel 11, gennemførte undersøgelser med angivelse af formålstjenlige oplysninger om den forventede udvikling i arbejdsmarkedssituationen i Unionen. Disse oplysninger sendes til de særlige kontorer i medlemsstaterne samt til Det rådgivende Udvalg Ö som omhandlet i artikel 21 og det Det faglige Udvalg som omhandlet i artikel 29 Õ.

ê 1612/68/EØF

Artikel 19

1. Det Europæiske Koordineringsbureau har navnlig til opgave:

a) at koordinere de praktiske foranstaltninger, der er nødvendige i Unionen til formidling og udligning af tilbud og ansøgninger om beskæftigelse og at undersøge arbejdstagernes deraf følgende vandringer

ê 1612/68/EØF (tilpasset)

b) i samarbejde med Det faglige Udvalg Ö som omhandlet i artikel 29, Õ at medvirke til, at der på administrativt og teknisk plan skabes mulighed for et samarbejde

ê 1612/68/EØF

c) såfremt særligt behov måtte opstå i samarbejde med de særlige kontorer at foretage formidling af tilbud og ansøgninger om beskæftigelse, hvor disse kontorer skal gennemføre udligning.

2. Det Europæiske Koordineringsbureau tilsender de særlige kontorer de tilbud og ansøgninger om beskæftigelse, der er sendt direkte til Kommissionen, og holdes underrettet om den videre behandling heraf.

Artikel 20

ê 1612/68/EØF (tilpasset)

Efter indforståelse fra vedkommende myndighed i hver medlemsstat og ifølge de bestemmelser, som denne myndighed har fastsat efter udtalelse fra Det faglige Udvalg Ö som omhandlet i artikel 29 Õ, kan Kommissionen foranstalte besøg og tjenesterejser for tjenestemænd fra de øvrige medlemsstater samt udarbejde programmer for videreuddannelse af specialuddannet personale.

ê 1612/68/EØF

KAPITEL III

ORGANER, DER SKAL SIKRE SNÆVERT SAMARBEJDE MELLEM MEDLEMSSTATERNE MED HENSYN TIL ARBEJDSKRAFTENS FRIE BEVÆGELIGHED OG BESKÆFTIGELSE

AFSNIT 1

DET RÅDGIVENDE UDVALG

ARTIKEL 21

Det rådgivende Udvalg har til opgave at bistå Kommissionen i undersøgelse af spørgsmå l, der rejses om traktatens gennemførelse og om foranstaltninger om dens anvendelse med hensyn til arbejdstagernes frie bevægelighed og beskæftigelse.

Artikel 22

Det rådgivende Udvalg har navnlig til opgave:

a) at undersøge spørgsmål om den frie bevægelighed og beskæftigelsen inden for rammerne af de enkelte staters arbejdsmarkedspolitik med henblik på en koordinering af medlemsstaternes beskæftigelsespolitik, der skal bidrage til videre udbygning af de nationale økonomier samt bedre ligevægt på arbejdsmarkedet

b) i almindelighed at undersøge virkningerne af anvendelsen af denne forordning og eventuelle supplerende bestemmelser

c) eventuelt at forelægge Kommissionen begrundede forslag til ændring af denne forordning

d) efter anmodning fra Kommissionen eller på eget initiativ at afgive begrundede udtalelser om almindelige eller principielle spørgsmål, navnlig om udveksling af oplysninger om udviklingen på arbejdsmarkedet, om arbejdstagernes vandringer mellem medlemsstaterne, om programmer eller foranstaltninger, der er egnet til at fremme erhvervsvejledning og faglig uddannelse til fordel for den frie bevægelighed og beskæftigelsesmulighederne, samt om enhver form for bistand til arbejdstagerne og deres familie, herunder social bistand og indlogering af arbejdstagerne.

Artikel 23

1. Det rådgivende Udvalg består af seks medlemmer for hver medlemsstat, heraf to regeringsrepræsentanter, to repræsentanter for arbejdstagerorganisationerne og to for arbejdsgiverorganisationerne.

2. For hver af de i stk. 1 nævnte grupper udpeges en suppleant for hver medlemsstat.

3. Medlemmer og suppleanter udnævnes for en periode af to år. Genudnævnelse kan finde sted.

Efter udløbet af deres hverv fungerer medlemmer og suppleanter, indtil en efterfølger er udpeget, eller dette er fornyet.

Artikel 24

Medlemmer af og suppleanter til Det rådgivende Udvalg udnævnes af Rå det, som ved valget af repræsentanter for arbejdstager - og arbejdsgiverorganisationer tilstræber ligelig repræsentation for de pågældende forskellige sektorer af erhvervslivet.

Til orientering offentliggør Rådet en fortegnelse over medlemmer og suppleanter i Den Europæiske Unions Tidende .

Artikel 25

Formandsposten for Det rådgivende Udvalg beklædes af et medlem af Kommissionen eller hans stedfortræder. Formanden deltager ikke i afstemninger. Udvalget træder sammen mindst to gange om året. Det indkaldes af formanden på hans initiativ, eller når mindst 1/3 af medlemmerne anmoder herom.

Sekretariatsopgaverne varetages af Kommissionens kontorer.

Artikel 26

Formanden kan som observatører eller sagkyndige til møder indbyde personer eller repræ sentanter for organer, der har omfattende erfaring vedrørende beskæftigelsesområdet og arbejdstagernes vandringer. Formanden kan tilkalde sagkyndig bistand.

Artikel 27

1. Det rådgivende Udvalg er beslutningsdygtigt, når 2/3 af medlemmerne er til stede.

2. Udtalelserne, der skal være begrundede, vedtages med absolut flertal af de gyldigt afgivne stemmer. Såfremt mindretallet begærer det, skal de ledsages af en redegørelse for dettes synspunkter.

Artikel 28

Det rådgivende Udvalg fastsætter sin ar bejdsgang i en forretningsorden, der træder i kraft, når Rådet efter udtalelse fra Kommissionen har godkendt denne. Ikrafttrædelsen af eventuelle af udvalget vedtagne ændringer sker efter samme procedure.

AFSNIT 2

DET FAGLIGE UDVALG

ARTIKEL 29

Det faglige Udvalg har til opgave at bistå Kommissionen med at forberede, fremme og løbende følge resultaterne af alle faglige arbejder og foranstaltninger til denne forordnings og eventuelle supplerende bestemmelsers gennemførelse.

Artikel 30

Det faglige Udvalg har navnlig til opgave:

a) at fremme og forbedre samarbejdet mellem de pågældende myndigheder i medlemsstaterne for så vidt angår alle faglige spørgsmål om arbejdskraftens frie bevægelighed og beskæftigelsen

b) at udarbejde fremgangsmåder for at organisere de pågældende myndigheders fælles virksomhed

c) at lette opstillingen af hensigtsmæssige oplysninger for Kommissionen og virkeliggørelsen af de i denne forordning fastsatte undersøgelser samt fremme udvekslingen af oplysninger og erfaringer mellem de pågældende myndigheder

d) på teknisk plan at undersøge, hvorledes de kriterier, efter hvilke medlemsstaterne bedømmer situationen på deres arbejdsmarked, kan harmoniseres.

Artikel 31

1. Det faglige Udvalg består af repræsentanter for medlemsstaternes regeringer. Hver regering udnævner som medlem af Det faglige Udvalg et af de medlemmer, der repræsenterer den i Det rådgivende Udvalg.

2. Hver regering udnæver en suppleant blandt sine øvrige repræsentanter, som er medlem af eller suppleant til Det rådgivende Udvalg.

Artikel 32

Formandsposten i Det faglige Udvalg beklædes af et medlem af Kommissionen eller hans stedfortræder. Formand en deltager ikke i afstemninger. Formanden og udvalgets medlemmer kan tilkalde sagkyndig bistand.

Sekretariatsopgaverne varetages af Kommissionens kontorer.

Artikel 33

De forslag og udtalelser, som er udarbejdet af Det faglige Udvalg, forelægges Kommissionen og tilsendes Det rådgivende Udvalg til underretning. Disse forslag og udtalelser skal ledsages af en redegørelse for de synspunkter, der er fremsat af de enkelte medlemmer af Det faglige Udvalg, såfremt disse anmoder herom.

Artikel 34

Det faglige Udvalg fastsætter sin arbejdsgang i en forretningsorden, der træder i kraft, når Rådet efter udtalelse fra Kommissionen har godkendt denne. Ikrafttrædelsen af eventuelle af udvalget vedtagne ændringer sker efter samme procedure.

KAPITEL IV

1612/68/EØF (TILPASSET)

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

ARTIKEL 35

De forretningsordener, der Ö gjaldt Õ for Det rådgivende Udvalg og Det faglige Udvalg Ö den 8. november 1968 Õ forbliver i kraft.

Artikel 36

1. Denne forordning berører ikke bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab om adgang til kvalificeret beskæftigelse inden for atomenergiområdet eller bestemmelserne om Ö denne traktats Õ anvendelse.

Denne forordning omfatter dog Ö den gruppe Õ af arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som nævnes i første afsnit, for så vidt der ikke er fastsat regler om deres retsstilling i de nævnte traktater eller bestemmelser.

2. Denne forordning berører ikke de bestemmelser, som er vedtaget i medfør af Ö TEUFÕ artikel Ö 48 Õ.

3. Denne forordning vedrører ikke sådanne forpligtelser for medlemsstaterne, der hidrører fra særlige forbindelser eller fremtidige overenskomster med visse ikke-europæiske lande eller territorier, der er begrundet i institutionelle bånd, som Ö bestod den 8. november 1968 Õ, Ö eller Õ der hidrører fra de overenskomster Ö, der var gældende den 8. november 1968, Õ med visse ikke-europæiske lande eller territorier, der er begrundet i institutionelle bånd.

ê 1612/68/EØF

Arbejdstagere fra disse lande eller territorier, som i overensstemmelse med denne bestemmelse har lønnet beskæftigelse inden for en af disse medlemsstaters område, kan ikke på de øvrige medlemsstaters område, påberåbe sig denne forordnings bestemmelser.

Artikel 37

Medlemsstaterne skal i tiden mellem datoen for undertegnelsen og ikrafttrædelsen af de mellem dem afsluttede aftaler, konventioner eller overenskomster, der vedrører arbejds markedsområder, til underretning, tilsende Kommissionen ordlyden af disse.

Artikel 38

Kommissionen vedtager de foranstaltninger, der er nødvendige til gennemførelsen af denne forordning. Med henblik herpå handler den i snævert samarbejde med medlemsstaternes centrale administrative myndigheder.

ê 1612/68/EØF (tilpasset)

Artikel 39

Administrationsudgifterne for Det rådgivende Udvalg og Det faglige Udvalg opføres i Ö Den Europæiske Unions almindelige budget Õ under Kommissionens konto.

Artikel 40

Denne forordning gælder for medlemsstaterne og deres statsborgere med forbehold af bestemmelserne i artikel 2 Ö og Õ 3.

ê

Artikel 41

Forordning (EØF) nr.1612/68 ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.

ê 1612/68/EØF (tilpasset)

Artikel 42

Ö Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende . Õ

ê 1612/68/EØF

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i […], den

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

[…] […]

é

BILAG I

Ophævet forordning med oversigt over ændringer

Rådets Forordning (EØF) nr. 1612/68 (EFT L 257 af 19.10.1968, s. 2) |

Rådets Forordning (EØF) nr. 312/76 (EFT L 39 du 14.2.1976, s. 2) |

Rådets Forordning (EØF) nr. 2434/92 (EFT L 245 af 26.8.1992, s. 1) |

Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2004/38/EF (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77. Berigtiget i EUT L 229 af 29.6.2004, s. 35) | Udelukkende artikel 38, stk. 1 |

_____________

BILAG II

Sammenligningstabel

Forordning (EØF) nr. 1612/68 | Nærværende forordning |

Første del | Kapitel I |

Afsnit I | Afsnit 1 |

Artikel 1 | Artikel 1 |

Artikel 2 | Artikel 2 |

Artikel 3, stk. 1, første afsnit | Artikel 3, stk. 1, første afsnit |

Artikel 3, stk. 1, første afsnit, første led | Artikel 3, stk. 1, første afsnit, litra a) |

Artikel 3, stk. 1 første afsnit, andet led | Artikel 3, stk. 1, første afsnit, litra b) |

Artikel 3, stk. 1, andet afsnit | Artikel 3, stk. 1, andet afsnit |

Artikel 3 stk. 2 | Artikel 3, stk. 2 |

Artikel 4 | Artikel 4 |

Artikel 5 | Artikel 5 |

Artikel 6 | Artikel 6 |

Afsnit II | Afsnit 2 |

Artikel 7 | Artikel 7 |

Artikel 8, stk. 1, første afsnit | Artikel 8 |

Artikel 9 | Artikel 9 |

Afsnit III | Afsnit 3 |

Artikel 12 | Artikel 10 |

Anden del | Kapitel II |

Afsnit I | Afsnit 1 |

Artikel 13 | Artikel 11 |

Artikel 14 | Artikel 12 |

Afsnit II | Afsnit 2 |

Artikel 15 | Artikel 13 |

Artikel 16 | Artikel 14 |

Artikel 17 | Artikel 15 |

Artikel 18 | Artikel 16 |

Afsnit III | Afsnit 3 |

Artikel 19 | Artikel 17 |

Afsnit IV | Afsnit 4 |

Artikel 21 | Artikel 18 |

Artikel 22 | Artikel 19 |

Artikel 23 | Artikel 20 |

Tredje del | Kapitel III |

Afsnit I | Afsnit 1 |

Artikel 24 | Artikel 21 |

Artikel 25 | Artikel 22 |

Artikel 26 | Artikel 23 |

Artikel 27 | Artikel 24 |

Artikel 28 | Artikel 25 |

Artikel 29 | Artikel 26 |

Artikel 30 | Artikel 27 |

Artikel 31 | Artikel 28 |

Afsnit II | Afsnit 2 |

Artikel 32 | Artikel 29 |

Artikel 33 | Artikel 30 |

Artikel 34 | Artikel 31 |

Artikel 35 | Artikel 32 |

Artikel 36 | Artikel 33 |

Artikel 37 | Artikel 34 |

Fjerde del | Kapitel IV |

Afsnit I | ___ |

Artikel 38 | ___ |

Artikel 39 | Artikel 35 |

Artikel 40 | ___ |

Artikel 41 | ___ |

Afsnit II | ___ |

Artikel 42, stk. 1 | Artikel 36, stk. 1 |

Artikel 42, stk. 2 | Artikel 36, stk. 2 |

Artikel 42, stk. 3, første afsnit, første og andet led | Artikel 36, stk. 3, første afsnit |

Artikel 42, stk. 3, andet afsnit | Artikel 36, stk. 3, andet afsnit |

Artikel 43 | Artikel 37 |

Artikel 44 | Artikel 38 |

Artikel 45 | ___ |

Artikel 46 | Artikel 39 |

Artikel 47 | Artikel 40 |

___ | Artikel 41 |

Artikel 48 | Artikel 42 |

___ | Bilag I |

___ | Bilag II |

_____________

[1] KOM(87) 868 PV.

[2] Se bilag 3 til del A i konklusionerne.

[3] Foretaget i henhold til meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet - Kodificering af gældende fællesskabsret, KOM(2001) 645 endelig.

[4] Se bilag I til dette forslag.

[5] EUT C [...] af [...], s. [...].

[6] EUT C [...] af [...], s. [...].

[7] EFT L 257 af 19.10.1968, s. 2.

[8] Se bilag I.

[9] Ö L 255 af 30.9.2005, s. 22 Õ.