16.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 341/35

A.

der henviser til, at ligestilling mellem kvinder og mænd er et grundlæggende princip i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og til, at der fortsat er mange eksempler på ulighed mellem kvinder og mænd, selv om der er sket betydelige fremskridt på dette område,

B.

der henviser til, at Den Europæiske Union for øjeblikket er inde i en dyb økonomisk, finansiel og samfundsmæssig krise, som har særlig alvorlige konsekvenser for kvindernes situation på arbejdsmarkedet,

C.

der henviser til, at moderskab og faderskab bør betragtes som grundlæggende rettigheder, der er af afgørende betydning for balancen i samfundet, og at der på EU-niveau findes et direktiv om barselsorlov (9) og et direktiv om forældreorlov (10), men at der endnu ikke er nogen lovgivning om fædreorlov,

D.

der henviser til, at mændene ifølge de foreliggende statistikker som følge af den faglige og sektorbestemte afgrænsning generelt har været hårdere ramt end kvinderne ved krisens begyndelse, men at situationen er anderledes i nogle lande og sektorer, bl.a. i de traditionelle industrier, hvor flertallet af de ansatte er kvinder, og hvor der har været mange lukninger og udflytninger af multinationale virksomheder; der henviser til, at 31,1 % af de kvindelige arbejdstagere er på deltid, mens det kun er tilfældet for 7,9 % af de mandlige arbejdstagere; der henviser til, at kvinderne er i flertal inden for visse offentlige tjenester og ifølge visse medlemsstater udgør op til to tredjedele af de ansatte inden for undervisningssektoren, sundhedssektoren og bistandssektoren; der derfor henviser til, at der er risiko for, at krisen især kommer til at ramme kvinderne i tilfælde af budgetnedskæringer inden for disse sektorer,

E.

der henviser til, at kvinderne traditionelt i højere grad trues af fattigdom, navnlig enlige mødre og kvinder over 65; der henviser til, at de sidstnævnte ofte modtager pensioner, som nærmer sig eksistensminimum af en række årsager, f.eks. af de indstiller eller midlertidigt afbryder deres erhvervsaktivitet for at påtage sig opgaver i familien eller begynder at arbejde i deres ægtefælles virksomhed, navnlig inden for handel og landbrug, uden at modtage løn og uden at være omfattet af social sikring, og til at sigtet med indsatsen i de fleste tilfælde er at støtte børnefamilierne, til trods for at 35 % af husstandene kun består af én person, der i de fleste tilfælde er en kvinde,

F.

der henviser til, at erhvervsfrekvensen for kvinder i gennemsnit ligger på 59,1 %, men at der er betydelige forskelle, fra 37,4 % til 74,3 %, at den stigning, der er konstateret siden 2000, ikke har medført en forbedring af kvindernes beskæftigelsesvilkår, og at kvinderne stadig er udsat for faglig og sektormæssig afgrænsning,

G.

der henviser til, at virksomhederne i den sociale økonomi er et eksempel på, at der kan opnås positive resultater med ansættelse af kvinder, og at de er med til at forbedre kvindernes status i samfundet, øge deres økonomiske uafhængighed og gøre det muligt at forene arbejds- og familieliv, især på grund af de faciliteter for børnepasning og pleje af ældre og handicappede, som de tilbyder,

H.

der henviser til, at den gennemsnitlige lønforskel mellem mænd og kvinder konstant har ligget på et højt niveau siden 2000 (mellem 14 % og 17,4 %) på trods af en række tiltag fra Kommissionens og medlemsstaternes side,

I.

der henviser til, at artikel 157 i EUF-traktaten, fastsætter, at »hver medlemsstat gennemfører princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi«, og at dette princip konsekvent er blevet knæsat i EU-Domstolens praksis,

J.

der henviser til, at det i ovennævnte beslutning af 18. november 2008 anmodede Kommissionen om senest den 31. december 2009 at fremsætte et forslag til retsakt om revision af den eksisterende lovgivning vedrørende gennemførelsen af princippet om lige løn for mænd og kvinder,

K.

der henviser til at også mændene, omend i mindre udpræget grad, lider under den faglige og sektormæssige afgrænsning og de fastlåste kønsrollemønstre,

L.

der henviser til, at delingen af de familiære og huslige pligter mellem mænd og kvinder, navnlig gennem øget udnyttelse af forældre- og fædreorlovsbestemmelserne, er en forudsætning for at fremme og gennemføre ligestilling mellem kvinder og mænd; beklager dog, at rammeaftalen mellem arbejdsmarkedets parter om forældreorlov (juli 2009) ikke behandler spørgsmålet om betalt orlov, som vil være af afgørende betydning for mændenes udnyttelse af orloven og den ligelige fordeling af mænds og kvinders opgaver på arbejdsmarkedet og i familien,

M.

der henviser til, at adgang til pasningsordninger for børn, ældre og andre personer, over for hvem der består forsørgerpligt, er af afgørende betydning for, at mænd og kvinder får samme mulighed for at deltage på lige fod på arbejdsmarkedet og i uddannelsesforløb,

N.

der henviser til, at Det Europæiske Råds på sit møde den 15. og 16. marts 2002 i Barcelona opfordrede medlemsstaterne til at bestræbe sig på inden udgangen af 2010 at sikre børnehavepladser og dagpleje for 90 % af børn mellem tre år og den obligatoriske skolealder og for mindst 33 % af børn på over tre måneder, men at mere and halvdelen af medlemsstaterne endnu ikke har opfyldt denne målsætning,

O.

der henviser til, at kvinderne i 2008 havde opnået 58,9 % af universitetseksamensbeviserne i EU, og at de udgør et flertal af de studerende inden for handel, forvaltning og jura, men at de stadig beklæder en mindre del af de ledende stillinger inden for erhvervslivet og de politiske organer; der henviser til det beskedne antal kvinder med universitetseksamen inden for informatik, ingeniørvæsen og fysik, som nødvendigvis fører til en underrepræsentation af kvinder i den private sektor, der er af afgørende betydning for et økonomisk opsving; der henviser til, at lønforskellene mellem mænd og kvinder i it-sektoren med tiden snarere har haft tendens til at stige frem for at falde,

P.

der henviser til, at andelen af kvindelige medlemmer af Europa-Parlamentet er steget fra 32,1 % i valgperioden fra 2004 til 2009 til 35 % ved valget den 7. juni 2009, at antallet af kvindelige udvalgsformænd er steget fra 25 % til 41 %, og at antallet af kvindelige næstformænd i Parlamentet er steget fra 28,5 % til 42,8 %, men at antallet af kvindelige kvæstorer er faldet fra tre til to,

Q.

der henviser til, at vilkårene for visse grupper af kvinder, der ofte står over for en kombination af flere vanskeligheder og risici samt er udsat for dobbelt forskelsbehandling, forværres, navnlig for handicappede kvinder, kvinder med forsørgerpligt, ældre kvinder, kvinder fra minoriteter og indvandrerkvinder,

R.

der henviser til, at flertallet af de kvindelige indvandrere udsættes for dobbelt forskelsbehandling på arbejdsmarkedet både som følge af deres køn og deres status som indvandrere; der henviser til, at hver femte højtkvalificerede kvindelige indvandrer udfører ufaglært arbejde, og til, at kvindelige indvandrere, som arbejder inden for sundhedssektoren, hotel- og restaurationsbranchen og i landbruget, er særlig udsatte,

S.

der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen for både mænd og kvinder er lavere i landdistrikterne, at nogle kvinder desuden aldrig bliver aktive på det officielle arbejdsmarked, og at de derfor ikke er registreret som ledige eller er medtaget i arbejdsløshedsstatistikkerne, hvilket medfører særlige problemer af økonomisk og juridisk art med hensyn til adgang til barselsorlov, sygeorlov, optjening af pensionsrettigheder og adgang til social sikring samt problemer i tilfælde af skilsmisse; der henviser til, at landdistrikterne er hårdt ramt af mangelen på arbejdspladser af høj kvalitet,

T.

der henviser til, at kvinder tilhørende mindretal, især romakvinder, regelmæssigt udsættes for flere forskellige former for forskelsbehandling på grund af race og køn; der henviser til, at de nationale ligestillingsorganer på en hensigtsmæssig måde bør tage spørgsmålet om flere forskellige former for forskelsbehandling eller sammensat forskelsbehandling op,

U.

der henviser til, at menneskehandel er en moderne form for slaveri, og at de fleste ofre fortsat er kvinder og piger,

V.

der henviser til, at Europa-Parlamentet i ovennævnte beslutning af 3. september 2008 opfordrede medlemsstaterne til hurtigst muligt at ratificere Europarådets konvention om bekæmpelse af menneskehandel, som udgør det mest effektive europæiske retlige instrument til bekæmpelse af dette fænomen, som er en forbrydelse og en overtrædelse af menneskerettighederne og krænker den menneskelige værdighed og integritet; der henviser til, at kun 16 medlemsstater hidtil har ratificeret konventionen,

W.

der henviser til, at vold mod kvinder i alle dens former er en meget væsentlig hindring for ligestilling, er en af de mest udbredte overtrædelser af menneskerettighederne og ikke kender geografiske, økonomiske, kulturelle eller sociale grænser; der henviser til, at der er tale om et problem af afgørende betydning i EU, at hen ved 20-25 % af kvinderne i deres voksentilværelse udsættes for fysisk vold, og at over 10 % af kvinderne er udsat for seksuel vold; der henviser til, at det kommende spanske formandskab har gjort bekæmpelse af vold mod kvinder til en af sine prioriteter,

X.

der henviser til, at der ved seksuel og reproduktiv sundhed forstås det generelle personlige velvære både fysisk, mentalt og socialt på alle områder, som vedrører forplantningsorganerne, deres bestemmelse, og hvordan de fungerer, og ikke blot fravær af sygdomme eller mangler, og til, at anerkendelsen af kvindernes fuldstændige fysiske og seksuelle autonomi er en ufravigelig forudsætning for, at der kan føres en hensigtsmæssig politik for rettigheder vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed og en politik for bekæmpelse af vold mod kvinder,

Y.

der henviser til, at Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder officielt blev oprettet i 2006 og skulle have indledt sit arbejde senest den 19. januar 2008, men at det endnu ikke er fuldt ud operationelt,

Z.

der henviser til, at Lissabonstrategien har som målsætning at øge erhvervsfrekvensen for kvinder til 60, mens indsatsen i forbindelse med den demografiske udvikling sigter mod at øge fødselstallet for således at imødekomme fremtidens behov; der henviser til, at ligestillingen af kvinder og mænd og balancen mellem arbejds- og privatlivet indtager en central plads i debatten om de demografiske ændringer,

1.

glæder sig over, at Kommissionen i sin ovennævnte beretning om ligestilling mellem mænd og kvinder - 2009 har understreget betydningen af at styrke ligestillingspolitikken i en situation, hvor økonomien gennemgår dybtgående forandringer, men fremhæver, at der er behov for en mere konkret indsats og for nye politikker;

2.

beklager, at planerne for et økonomisk opsving i første række fokuserer på den beskæftigelse, hvor mændene er i flertal; betoner, at støtte til den fremtidige beskæftigelse for mænd frem for kvinders beskæftigelse snarere forringer ligestillingen end forbedrer den; understreger nødvendigheden af at integrere ligestillingspolitikken i de europæiske, nationale og internationale genopretningsplaner til løsning af krisen;

3.

opfordrer indtrængende Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at beskytte de sociale rettigheder og sikre, at den økonomiske og finansielle krise ikke fører til nedskæringer i de sociale ydelser, især inden for børnepasning og ældrepleje; påpeger, at politikken for pleje og pasning hænger nøje sammen med ligestillingen mellem kvinder og mænd;

4.

påpeger, at krisen i økonomien, på arbejdsmarkedet og i finanssektoren kan skabe muligheder for at gøre erhvervslivet i Unionen mere produktivt og innovativt ved i højere grad at tage hensyn til ligestillingsprincippet, hvis der føres en hensigtsmæssig politik og træffes relevante foranstaltninger;

5.

opfordrer Kommissionen til at fremlægge præcise statistikker over krisens konsekvenser for mænd og kvinder, hvori der tages hensyn til arbejdsløshedsprocent, udviklingen i deltidsarbejde og forholdet mellem tidsbegrænset og fast ansættelse samt til konsekvenserne af krisepolitikken for det offentlige serviceniveau;

6.

understreger, at der er behov for, at Kommissionen og medlemsstaterne opgraderer, støtter og styrker kvindernes rolle i den sociale økonomi på grund af den meget betydelige andel af kvinder i denne sektor og vigtigheden af de tjenester, den yder for fremme af balancen mellem arbejdsliv og privatliv;

7.

opfordrer de medlemsstater, der skal føre en politik for konsolidering af de offentlige finanser, til at undgå, at kvinderne rammes uforholdsmæssigt hårdt, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre en genopretningspolitik, som tager hensyn til mænds og kvinders særlige situation, navnlig gennem en integreret ligestillingspolitik (gender mainstreaming) og en budgetanalyse, som tage hensyn til ligestillingsprincippet (gender budgeting);

8.

beklager, at integrering af ligestillingsaspektet praktisk taget ikke optræder i den nuværende Lissabonstrategi, og opfordrer Rådet og Kommissionen til at indføje et ligestillingskapitel i sin strategi efter Lissabon, »EU 2020«;

9.

opfordrer de nationale ligestillingsorganer til at anvende integrerede strategier for bedre at kunne reagere på og håndtere tilfælde af flere forskellige former for forskelsbehandling; understreger desuden, at disse organer bør gennemføre uddannelse af dommere, advokater og ansatte med henblik på at identificere, forebygge og reagere på flere forskellige former for forskelsbehandling;

10.

glæder sig over, at det mål, som Det Europæiske Råd fastsatte den 23. og 24. marts 2000 i Lissabon, om at nå op på en kvindelige erhvervsfrekvens på 60 % i 2010 snart vil være nået men betoner dog, at en betydelig del af disse job desværre er usikre og dårligt lønnede; beklager ligeledes de store forskelle mellem medlemsstaterne, idet frekvensen ligger på 37,4 % og på 74 %; opfordrer derfor medlemsstaterne til at gøre det fornødne for at sikre en effektiv gennemførelse af direktiv 2006/54/EF;

11.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være opmærksomme på situationen for medhjælpende ægtefæller inden for håndværk, handel, landbrug, fiskeri og mindre familievirksomheder, både med hensyn til ligestillingsaspektet og under hensyntagen til det faktum, at kvinder befinder sig i en langt mere sårbar situation end mænd; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle fælles medejerskab som juridisk begreb for dermed fuldt ud at anerkende kvinders rettigheder inden for landbrugssektoren, den dertil knyttede beskyttelse i form af social sikring samt anerkendelse af deres arbejdsindsats;

12.

opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre positive foranstaltninger for at integrere kvinder i projekter og programmer, der tager sigte på en miljømæssig omlægning, f.eks. inden for sektoren for vedvarende energi, på arbejdspladser i forskningssektoren og i teknologiintensive job;

13.

opfordrer medlemsstaterne til at fremme iværksætterkulturen blandt kvinder i erhvervslivet og til at yde økonomisk støtte og tilbyde en passende uddannelse til de kvinder, som opretter virksomheder, samt relevant uddannelse;

14.

understreger, at kvinders personlige indkomst og lønnede beskæftigelse er helt afgørende for deres økonomiske autonomi og for en bedre ligestilling af kvinder i mænd i samfundet generelt; betoner, at der især i betragtning af samfundets aldring er behov for både mænd og kvinder for at kunne forebygge mangel på arbejdskraft;

15.

konstaterer, at kvinder i højere grad er udsat for fattigdom, fordi der stadig er en markant forskel på gennemsnitslønnen for mænd og kvinder, og at der er store forskelle mellem medlemsstaterne og de enkelte sektorer; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre direktiv 2006/54/EF og til navnlig at fremme princippet om »lige løn for lige arbejde« eller for »arbejde af samme værdi«;

16.

anser det for nødvendigt at tilstræbe en begrænsning af ulighederne mellem kvinder og mænd på pensionsområdet, idet de fleste opgaver i familien fortsat påhviler kvinderne, hvad der fører til uensartede karriereforløb og mere generelt en lavere arbejdsindsats end mændenes;

17.

beklager, at Kommissionen på trods af Parlamentets ovennævnte beslutning af 18. november 2008 endnu ikke har fremsat et forslag til retsakt om revision af den eksisterende lovgivning vedrørende gennemførelsen af princippet om lige løn for mænd og kvinder; opfordrer derfor Kommissionens til at fremsætte et sådant forslag hurtigst muligt;

18.

støtter Kommissionen i dens overtrædelsesprocedurer i tilfælde af manglende gennemførelse af gældende direktiver i national lovgivning; er af den opfattelse, at de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, hurtigst muligt bør gennemføre ligestillingsdirektiverne i deres nationale lovgivninger og især overvåge, at dette sker korrekt;

19.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre bevidstgørelseskampagner i skolerne, på arbejdspladserne og i medierne med henblik på såvel at gøre især de unge kvinders erhvervsvalg mere alsidigt som at bekæmpe fastlåste kønsrollemønstre og nedværdigende billeder og navnlig gennemføre kampagner, der lægger vægt på mændenes rolle i en mere ligelig fordeling af de familiemæssige opgaver og i foreningen af arbejds- og familielivet;

20.

opfordrer medlemsstaterne til at anerkende de virksomheder, der træffer foranstaltninger til at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd og gøre balancen mellem arbejds- og privatlivet lettere, med henblik på at fremme formidlingen af god praksis på området;

21.

understreger den betydning for foreningen af arbejds- og familielivet, som pasningsmuligheder for børn, herunder børn i førskolealderen, plejemuligheder for ældre og andre afhængige personer, har; tilslutter sig Kommissionen fremgangsmåde, som består i at udarbejde sammenlignelige rettidige statistikker af høj kvalitet og at udstede særskilte henstillinger til de enkelte medlemsstater; opfordrer medlemsstaterne til at gøre alt for at opnå ovennævnte mål, som blev fastsat på Det Europæiske Råds møde i Barcelona om børnepasningsmuligheder for børn i førskolealderen;

22.

glæder sig over Kommissionens indsats, navnlig forslaget om en ændring af direktiv 92/85/EØF om barselsorlov og direktiv 86/613/ EØF om selvstændige erhverv og medhjælpende hustruer; mener dog, at Kommissionens forslag om en ændring af direktiv 92/85/EØF ikke lever op til forventningerne med hensyn til en bedre forening af mænds og kvinders familie- og privatliv;

23.

understreger nødvendigheden af at tage spørgsmålet om fædreorlov op og opfordrer derfor Kommissionen til at støtte ethvert initiativ til indførelse af fædreorlov på europæisk plan; mener, at moderens barselsorlov bør kædes sammen med fædreorloven for at sikre kvinderne bedre på arbejdsmarkedet og for at bekæmpe fordommene i samfundet om denne form for orlov;

24.

opfordrer medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at fremme en mere ligelig repræsentation på de ledende poster i erhvervslivet, i forvaltningen og i de politiske organer; og anmoder derfor om, at der fastsættes obligatoriske mål for at sikre en ligelig repræsentation af kvinder og mænd; henviser i den forbindelse til, at brugen af valgkvoter har en positiv indvirkning på kvindernes repræsentation;

25.

glæder sig over den norske regerings beslutning om at øge andelen af kvinder i bestyrelserne i private og offentlige virksomheder til mindst 40 % og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at betragte det norske initiativ som et positivt eksempel og at følge denne kurs;

26.

opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre kampagner henvendt til kvinder med studentereksamen og tilskynde dem til at vælge tekniske fag med henblik på at øge antallet af kvinder i de traditionelt mandsdominerede tekniske fag;

27.

glæder sig over det betydeligt større antal udvalgsformænd og næstformænd i Europa-Parlamentet og den omend mindre iøjnefaldende stigning i antallet af kvindelige medlemmer af Europa-Parlamentet efter valget til dette i juni 2009;

28.

er i denne forbindelse af den opfattelse, at andelen af udpegede kvindelige kommissærer (der udgør 33 % af kommissærkollegiet) - som blev nået med store vanskeligheder - udgør et absolut minimum; mener, at Kommissionens sammensætning i højere grad bør afspejle diversiteten i den europæiske befolkning, inklusive kønsaspektet; opfordrer medlemsstaterne til i forbindelse med fremtidige udnævnelser at foreslå to kandidater, en af hvert køn, for at lette sammensætningen af en mere repræsentativ Kommission;

29.

opfordrer medlemsstaterne til at udnytte højt kvalificerede kvindelige indvandreres kompetencer bedre og tilbyde social sikring til kvindelige arbejdstagere inden for sundheds- og bistandssektoren og til de kvinder, der arbejder som hushjælp og i andre sektorer, hvor den sociale sikring er mangelfuld, for at fremme deres integration og desuden give dem adgang til uddannelse og undervisning i værtlandets sprog;

30.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at prioritere og specielt at tage hensyn til de kvinder, som er mest udsatte, dvs. handicappede kvinder, kvinder med forsørgerpligter, ældre kvinder, kvinder tilhørende mindretal samt indsatte kvinder, og til at træffe specifikke foranstaltninger for at opfylde deres behov;

31.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage og gennemføre de nødvendige foranstaltninger for at hjælpe handicappede kvinder med at gøre fremskridt på de områder i det sociale, arbejdsmæssige, kulturelle og politiske liv, hvor de endnu er underrepræsenteret;

32.

opfordrer Den Tjekkiske Republik, Tyskland, Estland, Irland, Grækenland, Italien, Litauen, Ungarn, Nederlandene, Finland og Sverige til omgående at ratificere Europarådets konvention om bekæmpelsen af menneskehandel;

33.

erindrer om, at vold mod kvinder stadig er et alvorligt problem, som med alle midler skal udryddes på europæisk og nationalt plan, og opfordrer endnu en gang Kommissionen til inden for de næste fem år at indføre et europæisk år for bekæmpelse af vold mod kvinder; glæder sig over, at det spanske formandskab for Rådet prioriterer bekæmpelsen af vold mod kvinder og opfordrer de efterfølgende formandskaber til at gøre det samme;

34.

støtter det spanske formandskabs forslag om indførelsen af et europæisk mandat for beskyttelse af ofrene samt et særligt fælles europæisk telefonnummer for disse ofre;

35.

betoner, at det er vigtigt at bekæmpe vold mod kvinder for at tilvejebringe ligestilling mellem kvinder og mænd; opfordrer Kommissionen til at påbegynde udarbejdelsen af et samlet direktivforslag om forebyggelse og bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder, herunder kvindehandel;

36.

kræver, at kvinder skal have kontrol med deres seksuelle og reproduktive rettigheder navnlig gennem let adgang til svangerskabsforebyggelse og svangerskabsafbrydelse; understreger, at kvinderne skal have gratis adgang til en konsultation i forbindelse med abort; støtter derfor, som det også var tilfældet i ovennævnte beslutning af 3. september 2008, ethvert tiltag og enhver indsats, som går ud på at forbedre kvindernes adgang til seksuelle og reproduktive sundhedstjenester og på at give dem bedre information om deres rettigheder og de tjenester, som de har adgang til; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at gøre en indsats for at bevidstgøre mændene om deres ansvar på det seksuelle og reproduktive område;

37.

bemærker, at Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder stadig kun er under etablering, og forventer, at det hurtigst muligt bliver operationelt;

38.

opfordrer Kommissionen til at fastholde sin nye strategi »Beyond GDP« og i sit arbejde at medtage strategier for evaluering af bidraget til medlemsstaternes BNP af kvinders og mænds aktiviteter i forbindelse med solidariteten mellem generationerne;

39.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer.