52010DC0809

[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN |

Bruxelles, den 6.1.2011

KOM(2010) 809 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

Vurdering af de foranstaltninger, som Malta har truffet som reaktion på Rådets henstilling af 16. februar 2010 med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort offentligt underskud til ophør

SEK(2010) 1630 endelig

PROCEDUREN I FORBINDELSE MED UFORHOLDSMÆSSIGT STORE UNDERSKUD OG DE SENESTE HENSTILLINGER

Virkningen af den økonomiske tilbagegang og visse diskretionære udgiftsstigninger i 2008 førte til en udvidelse af det offentlige underskud i Malta til 4,8 % af BNP i 2008 og 3,8 % i 2009 i forhold til 2,3 % i 2007. På baggrund heraf vedtog Rådet den 7. juli 2009, at der bestod et uforholdsmæssigt stort underskud, og rettede henstillinger til Malta i overensstemmelse med artikel 104, stk. 7, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab med henblik på at bringe denne situation til ophør senest i 2010.[1] Rådet fastsatte i sine henstillinger, at der skulle træffes virkningsfulde foranstaltninger senest den 7. januar 2010.

Den 16. februar 2010 konkluderede Rådet, at der var blevet truffet virkningsfulde foranstaltninger i overensstemmelse med ovennævnte henstillinger, men at uventede negative økonomiske forhold med store ugunstige virkninger for de offentlige finanser også kunne anses for at have gjort sig gældende i Malta. Som følge heraf henstillede Rådet, at de maltesiske myndigheders frist for at bringe det uforholdsmæssigt store underskud til ophør skulle forlænges med et år, dvs. til 2011, i overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1467/97.

Rådet henstillede til de maltesiske myndigheder, at de især burde a) opfylde budgettets målsætning for 2010, om nødvendigt ved at træffe yderligere konsolideringsforanstaltninger, og sikre, at der i 2011 gøres en indsats for at forbedre de offentlige finanser med ¾ procentpoint af BNP. Dette skulle også, ved at genskabe et passende primært overskud, bidrage til at få den offentlige bruttogældskvote til atter at aftage i retning af referenceværdien på 60 % af BNP i et tilfredsstillende tempo, og b) præcisere de foranstaltninger, som er nødvendige for at opnå en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2011, hvis konjunkturerne tillader det, og fremskynde nedbringelsen af underskuddet, hvis de økonomiske eller budgetmæssige forhold viser sig at blive bedre end forventet i øjeblikket. De maltesiske myndigheder blev desuden anmodet om i forlængelse af den finanspolitiske indsats at udnytte alle muligheder, herunder dem, der følger af en forbedring af de økonomiske vilkår, for at fremskynde mindskelsen af bruttogældskvoten i retning af referenceværdien på 60 % af BNP. For at begrænse de risici, der knytter sig til tilpasningen, blev det henstillet til de maltesiske myndigheder, at de burde styrke den mellemfristede budgetrammes bindende karakter og forbedre overvågningen af, at budgetmålene respekteres hele året.

Rådet fastsatte den 16. august 2010 som frist for den maltesiske regering til at tage virkningsfulde skridt til at nå målet for underskuddet i 2010 og fastlægge de foranstaltninger, der vil være nødvendige for at gøre fremskridt i retning af korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud.

Endelig opfordrede Rådet også de maltesiske myndigheder til at indføre reformer, der kan forbedre kvaliteten i de offentlige finanser, navnlig ved at effektivisere udnyttelsen af de offentlige bevillinger, især på sundheds- og uddannelsesområdet.

Kommissionen foretager sin vurdering af de foranstaltninger, der er truffet efter regeringens vedtagelse af 2011-budgettet den 25. oktober, på basis af Kommissionens prognose fra efteråret 2010, som indeholder de budgetmæssige foranstaltninger.

VURDERING AF DE TRUFNE FORANSTALTNINGER

Efter at have nået 3,8 % af BNP i 2009 forventer myndighederne, at underskudskvoten vil stige en smule til 3,9 % af BNP i 2010 i overensstemmelse med målet i 2010-budgettet, som ligger til grund for Rådets henstilling. Denne fremskrivning er foretaget på baggrund af en højere vækst i det reale BNP end i Kommissionens prognose fra efteråret 2009, som understøttede Rådets henstillinger af 16. februar 2010. Den indeholder endvidere underskudsformindskende engangsposter som resultat af en skatteeftergivelse (0,2 % af BNP) og salget af udstyr vedrørende skibsværfterne på 0,3 % af BNP, samtidig med at den omfatter overskridelser af de løbende primære udgifter og en nedgang i de løbende skatter i forhold til planerne i 2010-budgettet. I Kommissionens prognose fra efteråret 2010 forventes en højere underskudskvote i 2010, nemlig 4,2 % af BNP, hovedsagelig som følge af et større forventet fald i skatteopkrævningen end det, myndighederne allerede har taget højde for. I prognosen fra efteråret 2010 peges der på en forværring af den strukturelle saldo med omkring 1 % af BNP i 2010.

Kommissionen påpeger derfor, at der er sket en vis afvigelse i forhold til Rådets henstilling om at nå underskudsmålet for 2010 på 3,9 % af BNP, som blev fastsat i 2010-budgettet. Selv om konjunkturerne viser sig at være bedre end forventet på det tidspunkt, hvor Rådet udstedte sine henstillinger, har der endvidere ikke været nogen fremskyndelse af gældsnedbringelsen.

I 2011 regner myndighederne med en underskudskvote på 2,8 %, som de stræber efter at nå gennem en fremskyndelse af skatteopkrævningen i relation til det igangværende økonomiske opsving samt indtægtsforøgende foranstaltninger, den planlagte udfasning af de fleste stimulerende foranstaltninger, der blev indført i 2010, og en bedre udgiftseffektivitet. De budgetterede udgiftsbesparelser forventes imidlertid at blive delvis opvejet af en række udgiftsforøgende foranstaltninger. I Kommissionens prognose fra efteråret 2010 forventes et lidt højere underskud, nemlig på 3 % af BNP i 2011, som hovedsagelig forklares ved det højere underskud, der forventes i 2010. Den årlige reduktion af underskuddet på 1,2 procentpoint af BNP, der blev forudsagt i 2011, er baseret på antagelsen om en streng gennemførelse af 2011-budgettet, herunder de planlagte effektivitetsgevinster, der forventes at dæmpe væksten i de løbende primære udgifter. Kommissionens prognose viser en forbedring i den strukturelle saldo på 1¼ % af BNP i 2011.

På baggrund heraf konkluderer Kommissionen, at Malta har sikret en finanspolitisk indsats på ¾ procentpoint af BNP og taget virkningsfulde skridt til at bringe den nuværende situation med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør i 2011.

De maltesiske myndigheder forventer, at den offentlige gæld vil stige til 60 % af BNP i 2010, i forhold til 68,6 % i 2009, hovedsagelig som følge af en gældsforøgende stock-flow-tilpasning, der til dels hænger sammen med den finansielle støtte til Grækenland. For 2011 forventer myndighederne et mindre fald i gældskvoten, nemlig til 68,7 %, takket være opnåelsen af et mindre primært overskud og en dynamisk nominel BNP-vækst, som opvejer den forventede gældsforøgende stock-flow-tilpasning, der hovedsagelig er relateret til den finansielle støtte til Grækenland. I prognosen fra efteråret 2010 anslår Kommissionens tjenestegrene, at Maltas bruttogældskvote vil stige til 70,8 % i 2011, ligeledes som følge af medtagelsen af de finansielle behov, der hænger sammen med redningslånet til Air Malta, som blev vedtaget efter forelæggelsen af 2011-budgettet.

På baggrund af Kommissionens prognoser forventes Malta ikke at få den offentlige bruttogældskvote til atter at aftage inden for prognoseperioden.

Endelig er der ikke rapporteret om fremskridt med hensyn til den finanspolitiske styring, mens der er taget en række initiativer til at forbedre udgiftseffektiviteten, og der drøftes planer om yderligere reformer af pensionssystemet.

KONKLUSIONER

Ud fra de foreliggende oplysninger ser det ud til, at Malta har truffet foranstaltninger, der er tilstrækkelige til at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud inden for den frist, som Rådet har fastsat. Malta har især truffet foranstaltninger til at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i 2011, samtidig med at der sikres en tilstrækkelig finanspolitisk indsats i 2011 i overensstemmelse med Rådets henstillinger.

Det er imidlertid ikke sandsynligt, at underskudsmålet for 2010 på 3,9 % af BNP, som blev fastsat i 2010-budgettet, vil blive nået til trods for mere gunstige økonomiske udsigter for Malta end forventet i Rådets henstillinger. Risiciene i forbindelse med opnåelsen af underskudsmålet for 2011 hidrører hovedsagelig fra tilbagebetalingen af redningslånet til Air Malta og den forestående omstruktureringsplan. Lønningerne i den offentlige sektor kan også blive påvirket af en ny overenskomst, der træder i kraft i januar 2011, og som endnu ikke er kendt i detaljer. I lyset af disse risici skal de maltesiske myndigheder nøje overvåge budgetudviklingen og være parat til at træffe korrigerende foranstaltninger, hvis nogen af disse risici skulle blive til virkelighed.

Kommissionen er endvidere af den opfattelse, at Malta må være mere effektiv med hensyn til at styrke den bindende karakter af landets mellemfristede budgetrammer og med hensyn til at indføre foranstaltninger, der tager sigte på at tackle den langsigtede holdbarhed i Maltas offentlige finanser i overensstemmelse med Rådets henstillinger og opfordringer.

På baggrund af ovenstående vurdering finder Kommissionen ikke, at der er et aktuelt behov for yderligere skridt i den procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er indledt over for Malta. Kommissionen vil fortsat nøje overvåge budgetudviklingen i Malta i overensstemmelse med traktaten og stabilitets- og vækstpagten.

Tabel: Sammenligning af centrale makroøkonomiske og budgetmæssige fremskrivninger

[1] Alle dokumenter vedrørende proceduren i forbindelse med det uforholdsmæssigt store underskud i Malta findes på følgende websted:http://ec.europa.eu/economy_finance/sgp/deficit/countries/malta_en.htm