7.6.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/3

—

er bevidst om, at unionsborgerskabet ikke blot gør det muligt for forskellige nationale identiteter at leve side om side i EU, uanset hvordan det nationale statsborgerskab er blevet tildelt, men tillige er med til at styrke det europæiske demokrati ved at inddrage borgerne i EU's integrationsproces;

—

støtter initiativer, der kan øge borgernes deltagelse i den demokratiske proces i EU, fremme det direkte deltagelsesdemokrati og mindske det demokratiske underskud i EU;

—

understreger, at der er behov for at styrke borgernes bevidsthed om deres status som unionsborgere, deres rettigheder og betydningen heraf i deres dagligliv;

—

mener, at bestemmelserne om unionsborgerskabet skal læses i lyset af princippet om, at beslutninger skal træffes så åbent og så tæt på borgerne som muligt;

—

ved, at de lokale og regionale myndigheder er dem, der bedst kan bibringe borgerne en bedre forståelse af unionsborgerskabet og skabe synlighed omkring unionsborgerskabet og dets konkrete fordele for borgerne;

—

understreger, at de lokale og regionale myndigheder længe med held har gjort forsøg med initiativer, hvor de har fremmet og formidlet unionsborgerskabet;

—

understreger, at det er nødvendigt at iværksætte foranstaltninger, der garanterer undervisning i og oplysning om unionsborgerskabet, at de forskellige hindringer, skævheder og huller i informationen fjernes, og at rettigheder og forpligtelser bevidst og frit kan udøves og overholdes;

—

understreger, at alle myndighedsniveauer har et ansvar for at medvirke til at opbygge en »rettighedskultur«.

Ordfører

Roberto PELLA (IT/PPE), medlem af byrådet i Valdengo

Basisdokument

Rapport om unionsborgerskab 2010 – Afskaffelse af hindringerne for unionsborgernes rettigheder

KOM(2010) 603 endelig

1.

påskønner rapporten om fremskridt hen imod et effektivt unionsborgerskab 2007-2010 (1), som beskriver den udvikling i unionsborgerskabet, der har været i den pågældende periode, og er vedlagt rapporten om unionsborgerskabet 2010: Afskaffelse af hindringerne for unionsborgernes rettigheder;

2.

er enig i den fremgangsmåde, der er valgt i rapporten, der indkredser de væsentligste hindringer, som borgerne i deres dagligdag støder på, når de i forskellige sammenhænge ønsker at udnytte deres rettigheder knyttet til unionsborgerskabet. Udvalget støtter målet om at afdække hindringerne og derefter fjerne dem, således at EU-borgerne fuldt ud kan udnytte deres rettigheder, og Kommissionens ønske om konkret og effektivt at styrke unionsborgerskabet;

3.

glæder sig over meddelelsen »På vej mod en akt for det indre marked – For en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne (2)«, der blev fremlagt samtidig med rapporten og handler om fjernelse af de hindringer, EU-borgerne støder på, når de vil udnytte de rettigheder, de har fået tillagt ved de gældende EU-retlige regler om det indre marked, dvs. når de handler som økonomiske operatører på det indre marked (iværksættere, forbrugere eller arbejdstagere);

4.

minder om, at »unionsborgerskabet«, der blev indført med Maastrichttraktaten, markerede en afgørende og meget symbolsk milepæl i opbygningen af den europæiske identitet og det europæiske demokrati. Efter vedtagelsen af Amsterdamtraktaten betragtes unionsborgerskabet, som alle statsborgere i EU's medlemslande har, som et supplement til det nationale statsborgerskab;

5.

understreger, at de lovgivningsmæssige ændringer, der blev indført med Lissabontraktaten, har betydet en styrkelse af unionsborgerskabet, der ses som et tillæg til (ikke blot en komplettering af) det nationale statsborgerskab og ikke som en erstatning herfor;

6.

er bevidst om, at unionsborgerskabet ikke blot gør det muligt for forskellige nationale identiteter at leve side om side i EU, uanset hvordan det nationale statsborgerskab er blevet tildelt, men tillige er med til at styrke det europæiske demokrati ved at inddrage borgerne i EU's integrationsproces i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Union, der har fastlagt, at unionsborgerskabet ligesom princippet om lighed blandt EU-borgerne er et af de demokratiske principper;

7.

understreger, at EU-borgerne i medfør af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har de rettigheder og er underlagt de pligter, der er fastsat i traktaterne. Hertil skal lægges de grundlæggende rettigheder, der er fastsat i Den Europæiske Konvention til Beskyttelse af Menneskerettighederne og de Grundlæggende Frihedsrettigheder, som EU tiltrådte med vedtagelsen af Lissabontraktaten, samt de grundlæggende rettigheder og friheder, der er fastsat i EU's charter om grundlæggende rettigheder af 7. december 2000 og ændret den 12. december 2007 i Strasbourg, og som med Lissabontraktaten har fået samme retskraft som traktaterne;

8.

betoner, at de rettigheder, som anføres i rapporten om unionsborgerskabet, dels er rettigheder, som udelukkende gælder for EU-borgerne, dels er grundlæggende rettigheder, som også gælder for tredjelandsstatsborgere;

9.

er bevidst om, at unionsborgerskabet i dag er den grundlæggende status for det enkelte menneske som politisk aktør i den europæiske integrationsproces og sikrer, at alle har ret til samme behandling uanset nationalitet;

10.

er opmærksom på, at kendskab til og fremme af unionsborgerskabet er af stor og strategisk betydning ikke mindst i de lande, der i de senere år er blevet medlemmer af EU, og i de lande, der kandiderer til EU-medlemskab;

11.

minder om, at traktaten om Den Europæiske Union fordrer, at lande, som ønsker at blive medlem af EU, og medlemsstaterne overholder og fremmer de værdier, som Unionen bygger på, nemlig respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, lighed, retsstatsprincippet og menneskerettighederne, herunder mindretals rettigheder; disse rettigheder er fælles for medlemsstaterne i et samfund, der er kendetegnet af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og lighed mellem mænd og kvinder;

12.

understreger, at det allerede i anbefalingerne fra Europarådets ministerkomité til medlemsstaterne af 16. oktober 2002 blev slået fast, at »uddannelse i demokratisk medborgerskab skal ses som enhver formel, ikke-formel og uformel uddannelsesaktivitet, herunder i familien, som sætter en person i stand til gennem hele livet at opføre sig som en aktiv og ansvarlig borger, der respekterer egne og andres pligter og rettigheder i et demokratisk samfund«;

13.

minder om, at Kommissionen fra september 2005 i sin meddelelse »En fælles dagsorden for integration«, i sin skitsering af rammerne for integration af tredjestatsborgere i Den Europæiske Union, opfordrede medlemsstaterne til »at lægge vægt på samfundsundervisning i introduktionsprogrammerne og andre aktiviteter for nyankomne tredjelandsstatsborgere med henblik på at sikre, at indvandrerne forstår, respekterer og nyder godt af de fælles europæiske og nationale værdier«;

14.

bemærker, at det siden begyndelsen af debatten om Europas fremtid har støttet initiativer, der kan øge borgernes deltagelse i den demokratiske proces i EU, initiativer, der indgår i bestræbelserne på at fremme det direkte deltagelsesdemokrati, og initiativer, der bidrager væsentligt til at mindske det demokratiske underskud i EU, og glæder sig navnlig over de fremskridt, der i denne henseende er sket i kraft af Lissabontraktaten;

15.

gør opmærksom på, at det i sin udtalelse »Nye former for beslutningsstrukturer: Europa som grobund for borgerinitiativ« opfordrede EU til at gøre sine politikker og beslutningsstrukturer mere demokratiske og gennemsigtige og dermed skabe en ideel ramme for borgerdeltagelse og -initiativer på EU-plan. Udvalget opfordrede også til at etablere mekanismer, der kan fremme en interaktiv politisk dialog og reelt gennemføre princippet om deltagelsesdemokrati;

16.

understreger, at det i sine politiske prioriteter for perioden 2010-2012 har slået fast, at en konsolidering af Regionsudvalgets institutionelle rolle forudsætter, at der lægges større vægt på gennemførelsen af de bestemmelser i Lissabontraktaten, der berører regionerne, eller som har en regional eller lokal dimension, f.eks. borgerinitiativet; glæder sig over vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 211/2011 af 16. februar 2011 om borgerinitiativer, hvori mange af Regionsudvalget krav (CdR 167/2010 fin) er blevet indarbejdet;

17.

fremhæver, at det for EU-borgerne er vigtigt at fjerne hindringerne for den frie bevægelighed og fuldt ud at kunne udnytte deres rettigheder i henhold til traktaterne, uafhængigt af hvor de har valgt at bosætte sig, eller hvor de har erhvervet deres varer og tjenesteydelser;

18.

påpeger, at der i medlemsstaterne er et misforhold mellem de gældende lovregler og den virkelighed, som borgerne lever i hver dag, navnlig i situationer, der går på tværs af landegrænserne;

19.

fremhæver, at de største problemer opstår, når EU-lovgivningen gennemføres i medlemsstaterne, og de nationale lovgivninger tilpasses lovændringerne;

20.

understreger, at der er behov for at styrke borgernes bevidsthed om deres status som unionsborgere, deres rettigheder og betydningen heraf i deres dagligliv;

21.

mener, at man bør være særligt opmærksomme på, at indvandrere, der ønsker at opnå statsborgerskab i en medlemsstat, også samtidig bliver »unionsborgere«.

22.

mener, at de generelle bestemmelser om unionsborgerskabet, der er indføjet i traktaten om Den Europæiske Union i afsnittet om de demokratiske principper, skal læses i lyset af princippet om, at beslutninger skal træffes så åbent og så tæt på borgerne som muligt, dvs. efter nærdemokratimodellen, der især bliver til virkelighed, når de lokale og regionale myndigheder, der er »tættest på borgerne«, reelt inddrages i fuldt omfang;

23.

bemærker, at Kommissionens rapport ikke er tilstrækkeligt opmærksom på det bidrag, som de lokale og regionale myndigheder kan yde til at gøre unionsborgerskabet effektivt og højne dets kvalitet;

24.

ved, at de lokale og regionale myndigheder i kraft af deres nærhed til borgerne er dem, der bedst kan bibringe borgerne en bedre forståelse af unionsborgerskabet, skabe synlighed omkring unionsborgerskabet og dets konkrete fordele for borgerne og herunder vise, hvordan EU's politikker helt konkret påvirker borgernes dagligdag;

25.

er klar over, at de lokale og regionale myndigheder vil have en vigtig funktion i de inddragelsesprocesser, der skal etableres for at gennemføre en ægte bottom-up-tilgang, hvor borgerne får mulighed for i væsentligt omfang at medvirke til at fastlægge EU-politikker, der i praksis udmønter deres rettigheder;

26.

mener, at EU-institutionerne via de lokale og regionale myndigheder navnlig vil kunne nå de grupper, der ofte kun deltager i begrænset omfang, såsom unge og indvandrergrupper;

27.

henleder opmærksomheden på, at de lokale og regionale myndigheder har et ansvar for at forvalte de problemer, der er forbundet med EU-borgernes ret til fri bevægelighed og frit ophold, og med modtagelse;

28.

noterer, at rapporten afdækker hindringerne for udøvelsen af de rettigheder, der knytter sig til unionsborgerskabet, men ikke i tilstrækkeligt omfang kommer ind på de forudsætninger, der er nødvendige for i praksis at give virkning til borgerrettigheder og overvinde geografiske, kulturelle, sproglige, informationsrelaterede og teknologiske hindringer for, at unionsborgerne bevidst og frit kan udøve deres rettigheder og overholde deres forpligtelser;

29.

bemærker, at 2010-rapporten om unionsborgerskab ikke er tilstrækkeligt opmærksom på de kanaler, hvorigennem borgerne kan deltage i samfundslivet, og som fremstår som nye midler til fremme af demokrati og unionsborgerskab;

30.

understreger, at rapporten ikke tager tilstrækkeligt højde for, at der på lokalt og regionalt plan er behov for at sætte gang i arbejdet med at forenkle administrationen for effektivt at kunne håndhæve EU-borgernes rettigheder;

31.

fremhæver, at i det nye multikulturelle samfund skal statsborgerskab ikke længere kun defineres som ren og skær forsvar af identitet og tilhørsforhold, men som en vej til social integration og inklusion;

32.

understreger, at de lokale og regionale myndigheder længe med held har gjort forsøg med initiativer, hvor de har fremmet og formidlet unionsborgerskabet, bl.a. gennem deltagelses- og beslutningsdemokrati;

33.

mener i lyset af de statistikker, der viser, at flertallet af EU-borgerne ikke kender betydningen af de rettigheder, der følger af unionsborgerskabet, navnlig fri bevægelighed og opholdsret, og heller ikke har kendskab til dem, at de lokale og regionale myndigheder, i kraft af at de er tæt på borgerne, fremstår som de naturlige kanaler (redskaber) for formidling af oplysninger om disse emner til EU-borgerne;

34.

fremhæver, at de lokale politiske institutioner, der er de fremmeste repræsentanter for »europæiske« vælgere og dermed de første virkelig europæiske forvaltningsmyndigheder, er den kanal, hvorigennem EU-borgerne først og fremmest skal oplyses om valgrettigheder;

35.

betoner det bidrag til at fremme og udbrede kendskabet til unionsborgerskabet, der kan komme fra netværk af byer og venskabsbyordninger som redskaber for deltagelse i samfundslivet og for integration, særligt i de nye medlemsstater;

36.

støtter Kommissionens ønske om at øge effektiviteten af unionsborgernes ret til at få bistand i tredjelande fra alle medlemsstaternes diplomatiske og konsulære myndigheder ved at fremsætte forslag til lovgivningsmæssige foranstaltninger i 2011 og informere borgerne bedre; understreger den rolle, som de regionale og lokale myndigheder kan spille ved at sørge for bred formidling af oplysninger om denne rettighed, og opfordrer Kommissionen til høre Regionsudvalget, når den udarbejder forslag på området.

37.

understreger, at det er nødvendigt at iværksætte foranstaltninger, der garanterer undervisning i og oplysning om unionsborgerskabet, at kulturelle, sproglige og teknologiske hindringer fjernes, at rettigheder og forpligtelser bevidst og frit kan udøves og overholdes, samt at der rettes op på skævheder og huller i informationen.

38.

mener, at unionsborgerskabet vil blive styrket, hvis borgerne og navnlig de unge, som udviser større mobilitet inden for EU's område, i højere grad deltager aktivt i lokalsamfundene;

39.

opfordrer Kommissionen til i forbindelse med instrumentet for førtiltrædelsesbistand (IPA) også at fokusere på de aspekter, der knytter sig til unionsborgerskabet, således at de kommende EU-borgere er orienteret om og kender deres rettigheder og pligter;

40.

understreger, at frivilligt arbejde er vigtigt for at fremme deltagelsen og det aktive unionsborgerskab, og at der er behov for at understøtte dette.

41.

mener, at det er nødvendigt på EU-niveau at styrke initiativerne, der skal fremme de sociale borgerrettigheder, da sociale rettigheder knyttes sammen med krav og betingelser, der i praksis er diskriminerende og i modstrid med EU-rettens princip om lige muligheder og ligebehandling af borgere fra andre EU-medlemslande, som har benyttet sig af den fri bevægelighed, og af borgere fra tredjelande, som også er omfattet af EU-retten;

42.

opfordrer Kommissionen til, at de foranstaltninger, den har planer om at indføre for at gøre det lettere at få adgang til grænseoverskridende sundhedsydelser og for at iværksætte pilotprojekter om sikker elektronisk adgang til bestemte helbredsoplysninger om EU-borgerne, omfatter inddragelse af de lokale og regionale myndigheder, da de er tættest på borgerne;

43.

ser gerne, at de lokale og regionale myndigheder inddrages i de tiltag, som Kommissionen agter at iværksætte for at forbedre oplysningen af borgerne og udvikle et nyt system til elektronisk dataudveksling, der skal nedbringe forsinkelserne og fjerne vanskelighederne i forbindelse med udveksling af oplysninger om social sikring.

44.

håber på, at de lokale og regionale myndigheder vil blive inddraget i de nye tiltag for at fremme den fri bevægelighed for EU-borgere og deres familiemedlemmer fra tredjelande, herunder tiltag vedrørende ikke-diskrimination, fremme af god praksis og kendskab til EU-lovgivningen gennem en bedre formidling af oplysninger til borgerne i EU om deres ret til fri bevægelighed;

45.

erkender, at forskellene i gennemførelsen af direktiv 2004/38/EF kan skabe vanskeligheder for udøvelsen i praksis af borgernes grundlæggende rettigheder.

46.

mener, at borgernes ret til fri bevægelighed og aktiv politisk deltagelse er grundlæggende aspekter af unionsborgerskabet;

47.

støtter det arbejde, der skal sikre, at tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold i EU, så længe opholdet varer, har mulighed for at deltage i det politiske liv på lokalt plan. Den europæiske konvention om udlændinges politiske deltagelse på lokalt niveau (Council of Europe Convention on the Participation of Foreigners in Public Life at Local Level, ETS No. 144) slår også fast, at tredjelandsstatsborgere har ret til deltagelse i det politiske liv;

48.

opfordrer Kommissionen til at iværksætte specifikke initiativer for at fremme EU-borgernes konkrete brug af retten til at deltage i lokalvalg og europæiske valg i det land, hvor de er bosat;

49.

understreger behovet for at sikre, at EU-borgerne i medlemsstaterne har fuld adgang til oplysninger, hvilket er en forudsætning for aktiv deltagelse i det politiske liv.

50.

understreger, at det på lokalt og regionalt niveau er nødvendigt at iværksætte tiltag for at forenkle administrationen, således at rettigheder, der knytter sig til unionsborgerskabet, får virkning i praksis, ikke mindst retten til fri bevægelighed. Det er også nødvendigt, at man fjerner alle former for afskrækkende praksis og andre former for diskrimination, som er årsag til manglende ligebehandling af EU-borgere, navnlig hvad angår opholdsret, og at man med udgangspunkt i en kortlægning af de problemer, der berører de lokale og regionale myndigheder, kan finde frem til passende løsninger;

51.

betoner, at udvekslingen af elektroniske data mellem de offentlige forvaltninger i medlemsstaterne og kommunikationen mellem disse forvaltninger og borgerne må forbedres, hvis den fri bevægelighed og den fri bevægelighed for borgerne skal fremmes;

52.

gør opmærksom på, at der er behov for redskaber, der kan forenkle administrationen – særligt inden for det grænseoverskridende samarbejde, hvor borgerne støder på de største vanskeligheder med at udøve deres rettigheder;

53.

fremhæver muligheden for at støtte forskellige former for territorialt samarbejde om gennemførelse af projekter og foranstaltninger, der har et effektivt unionsborgerskab som mål og kan være med til at fjerne hindringer og reducere de administrative og bureaukratiske byrder ved bl.a. at formidle bedste praksis for grænseoverskridende tjenesteydelser, f.eks. på sundhedsområdet og inden for flersprogethed;

54.

anser det for helt afgørende, at det administrative samarbejde og informationsudvekslingen om god praksis mellem de kompetente myndigheder så hurtigt som muligt optrappes og forbedres for at garantere, at de rettigheder og forpligtelser, der knytter sig til unionsborgerskabet, frit kan håndhæves.

55.

understreger, at alle myndighedsniveauer har et ansvar for at medvirke til at opbygge en »rettighedskultur« ved at øge borgernes kendskab til deres rettigheder og pligter;

56.

understreger vigtigheden af en »fælles« indsats for at udbrede kendskabet til borgernes rettigheder og pligter – en indsats, der bør indgå som en vigtig del af Kommissionens oplysnings- og formidlingspolitik;

57.

forpligter sig til at støtte de lokale og regionale myndigheder, således at de i 2011 kan yde et vigtigt og værdifuldt bidrag til det europæiske år for frivilligt arbejde ved at give god plads til initiativer baseret på begrebet aktivt unionsborgerskab;

58.

støtter Kommissionens intentioner om at gøre 2013 til det europæiske unionsborgerår; for at bidrage til, at dette initiativ kan blive en succes, vil Regionsudvalget overveje at gøre unionsborgerskabet til et tema for Open Days-arrangementet;

59.

bemærker, at de lokale og regionale myndigheder repræsenterer det forvaltningsniveau, hvor der bør iværksættes initiativer om »uddannelse i unionsborgerskabet«, for såvel skolebørn som voksne og især for dem, der ønsker at opnå statsborgerskab i en af medlemsstaterne;

60.

mener, at der er behov for at fremme bevidstgørelses- og oplysningsaktiviteter over for indvandrere, der ønsker statsborgerskab i en medlemsstat, da de også samtidig bliver »unionsborgere«;

61.

mener, at det er nødvendigt at iværksætte initiativer om »uddannelse i unionsborgerskabet« for de ansatte i de offentlige forvaltninger på EU-, nationalt, regionalt og lokalt plan;

62.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at give deres støtte til, at unionsborgerskabet inkluderes i uddannelsesprogrammer og læseplaner og til at fremme oplysningsindsatsen om unionsborgerskabet over for voksne, bl.a. via medierne og ikt;

63.

understreger den store rolle, som »kulturhovedstæderne« spiller for fremme af den europæiske identitet og unionsborgerskabet;

64.

opfordrer Kommissionen til at støtte tiltag og projekter til udbredelse af kendskabet til og fremme af unionsborgerskabet i de lande, der er blevet medlemmer af EU i de senere år, og i de lande, der kandiderer til at blive medlemmer, især ved at samarbejde med de lokale og regionale myndigheder i de pågældende lande;

65.

opfordrer Kommissionen til at tage skridt til at fjerne de resterende administrative, lovgivningsmæssige, informationsmæssige, motivationsmæssige og sproglige hindringer for læringsmobilitet og formulere strategier for at komme dem til livs med det sigte at fremme den tværnationale mobilitet blandt unge under inddragelse af de offentlige institutioner, civilsamfundet, erhvervslivet og andre interessenter;

66.

vil i forlængelse af den interesse, som Kommissionen har tilkendegivet, undersøge muligheden for at oprette en fleksibel og uformel platform for at fremme samarbejdet mellem Kommissionen, Regionsudvalget og de nationale sammenslutninger af lokale og regionale myndigheder med henblik på at fremme og støtte debatten om unionsborgerskab, identificere de spørgsmål og vanskeligheder, som de lokale myndigheder er stødt på i implementeringen af unionsborgerskabsrettighederne, og tilskynde til udveksling af erfaringer og bedste praksis for derigennem at fremme en aktiv udøvelse af unionsborgerskabet; Kommissionen opfordres til at overveje muligheden for at yde passende støtte til dette initiativ inden for rammerne af en gennemførlighedsundersøgelse.