(1)

Den Europæiske Union har ikke harmoniserede bestemmelser eller ensartede praksisser for oprindelsesmærkning i Unionen, undtagen på visse områder i landbrugssektoren.

(2)

Denne forordning bør gælde for importerede industrivarer, bortset fra fiskerivarer og akvakulturprodukter som defineret i artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 af 17. december 1999 om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter (2) og fødevarer som defineret i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (3).

(3)

Mange virksomheder i EU gør allerede nu frivilligt brug af oprindelsesmærkning.

(4)

Manglende EU-regler og forskellene mellem de gældende ordninger i medlemsstaterne med hensyn til, hvordan oprindelseslandet angives på visse varer, har skabt en situation, hvor det inden for en række sektorer konstateres, at størstedelen af de varer, der importeres fra tredjelande og distribueres på EU-markedet, ikke er påført oplysninger eller er påført misvisende oplysninger om deres oprindelsesland. Disse forskelle fører også til, at importtrafikken fra tredjelande retter sig mod særlige indgangssteder til EU, som passer eksportlandet bedst.

(5)

Resultaterne af Kommissionens generelle høring af berørte parter (omfattende industrien, importører, forbrugerorganisationer, fagforeninger osv.) om den mulige udarbejdelse af en EU-forordning om oprindelsesmærkning indikerer, at de europæiske forbrugere generelt er af den opfattelse, at oprindelsesmærkning har stor betydning for oplysninger til dem vedrørende sikkerhed og sociale og miljømæssige spørgsmål.

(6)

En EU-oprindelsesmærkningsordning opfattes af EU-borgere som tæt sammenknyttet med beskyttelse af deres sundhed og sikkerhed.

(7)

EU satte i Lissabondagsordenen sig selv det mål, at den europæiske økonomi skulle styrkes ved bl.a. at forbedre EU-industris konkurrenceevne i verdensøkonomien, og der stræbes med EU 2020-strategien efter at bygge videre på dette behov for forbedring af konkurrenceevnen. Hvad visse kategorier af forbrugsgoder angår, kan deres konkurrenceforspring være den omstændighed, at de er produceret i EU og derfor bliver forbundet med et ry for kvalitet og høje produktionsstandarder.

(8)

EU-bestemmelser om oprindelsesmærkning ville styrke konkurrenceevnen for virksomheder i EU og økonomien som helhed i EU, idet borgerne således sættes i stand til at træffe kvalificerede valg.

(9)

Den økonomiske betydning af oprindelsesmærkning for forbrugernes valg og handelen er anerkendt i praksis af andre store handelspartnere, som har vedtaget krav om obligatorisk oprindelsesmærkning. Eksportører i EU er nødt til at opfylde disse krav og mærke varer, som de ønsker at eksportere til de pågældende markeder, med deres oprindelse.

(10)

Der har været flere tilfælde med hændelser af sundheds- og sikkerhedsmæssig karakter, der er opstået som følge af produkter importeret til EU fra tredjelande. En tydeligere oprindelsesangivelse vil give EU-borgerne flere oplysninger og mere kontrol over deres valg, hvorved de bliver beskyttet mod uafvidende køb af produkter af potentielt tvivlsom kvalitet.

(11)

Medlemsstaternes toldmyndigheder bør udføre grænsekontroller af den korrekte anvendelse af denne forordning ved hjælp af en fælles harmoniseret procedure for at lette den administrative byrde.

(12)

For at sikre, at denne forordning er effektiv og kun pålægger lette administrative byrder, samtidig med at EU-virksomheder sikres mest mulig fleksibilitet, bør den være i overensstemmelse med eksisterende »made in«-ordninger i verden.

(13)

EU burde sættes på lige fod med handelspartnerne og indføre en tilsvarende lovgivning, som også vil bidrage til at forhindre urigtige eller misvisende angivelser af oprindelse på visse importerede varer.

(14)

Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked (4) tillægger forbrugerne måske oplysningerne om en vares geografiske oprindelse handelsmæssig værdi. Ifølge direktivet kan tilfælde, hvor urigtige eller misvisende oplysninger om den geografiske oprindelse foranlediger en forbruger til at købe et produkt, som vedkommende ellers ikke ville have købt, udgøre en urimelig handelspraksis. Dette direktiv kræver ikke, at der skal gives oplysninger om varernes geografiske oprindelse, og begrebet oprindelse defineres heller ikke.

(15)

En oprindelsesmærkningsordning ville sætte forbrugerne i stand til at identificere produkter med de sociale samt miljø- og sikkerhedsmæssige standarder, der generelt forbindes med oprindelseslandet.

(16)

En fælles definition af oprindelse med henblik på mærkning, regler for mærkning og fælles regler for kontrol vil således kunne skabe lige vilkår, gøre det lettere for forbrugerne at vælge i de omhandlede sektorer og bidrage til at mindske forekomsten af misvisende oprindelsesangivelser.

(17)

Et oprindelsesmærke kan bidrage til, at strenge EU-normer kan blive til fordel for EU-industrien, navnlig for små og mellemstore virksomheder , som ofte lægger en virkelig indsats i deres produkters kvalitet, og som desuden bevarer traditionelle og håndværksrelaterede job og produktionsmetoder, men som også i høj grad er udsat for presset fra den globale konkurrence, hvor der ikke findes regler, så der kan sondres mellem forskellige produktionsmetoder . Det vil også bidrage til at forhindre, at EU-industriens omdømme skades af unøjagtige angivelser af oprindelse. Bedre gennemsigtighed og forbrugerinformation om varers oprindelse vil således kunne bidrage til målene i Lissabon-dagsordenen og EU 2020-strategien .

(18)

Ifølge artikel IX i den generelle overenskomst om told og handel (GATT) fra 1994 kan WTO-medlemmer vedtage og håndhæve love og forskrifter vedrørende oprindelsesmærker på importerede varer, navnlig for at beskytte forbrugerne mod svigagtige og misvisende angivelser.

(19)

Reglerne om oprindelsesmærkning udgør også en effektiv beskyttelse mod varemærkeforfalskning og illoyal konkurrence og en styrkelse af Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 af 22. juli 2003 om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder  (5) , samt yderligere et vigtigt redskab til beskyttelse og fremme af produktionen i EU.

(20)

I henhold til aftalerne mellem Det Europæiske Fællesskab og ▐ Tyrkiet og de kontraherende parter i EØS-aftalen er det nødvendigt at udelukke varer med oprindelse i disse lande fra anvendelsesområdet for nærværende forordning.

(21)

EU's ikke-præferentielle oprindelsesregler er fastlagt i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (6) og gennemførelsesbestemmelserne hertil i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (7). Det er bedst at lægge disse oprindelsesregler til grund for bestemmelse af importerede varers oprindelse med henblik på denne forordning. Anvendes et begreb, som er forhandlere og administrationer bekendt, vil det være lettere at indføre og gennemføre. Ikke-præferentielle oprindelsesregler bør være gældende for alle ikke-præferentielle handelspolitiske foranstaltninger. Overlapning med andre erklæringer og dokumentation bør undgås.

(22)

For at begrænse byrderne for erhvervsliv, handel og administration bør oprindelsesmærkning gøres obligatorisk i de sektorer, hvor Kommissionen ved forudgående høringer har konstateret, at der var tale om værditilvækst. ▐ Der bør ▐ fastsættes bestemmelser om, at bestemte produkter kan undtages af tekniske ▐ årsager, eller at der er tilfælde, hvor oprindelsesmærkning på anden måde er unødvendig i forbindelse med denne forordning. Dette kan navnlig være tilfældet, hvor oprindelsesmærkning ville være til skade for den pågældende vare, eller i forbindelse med visse råmaterialer.

(23)

Der bør fastsættes bestemmelser om, at det er muligt at udveksle oplysninger om varers oprindelse, der er fremkommet og/eller efterprøvet ved de kompetente myndigheders kontrol, også med myndigheder og andre personer og organisationer, som medlemsstaterne påtænker at give en håndhævende rolle i henhold til direktiv 2005/29/EF. Der bør tages hensyn til beskyttelse af personoplysninger, drifts- og forretningshemmeligheder, tavshedspligt og forvaltningshemmelighed.

(24)

I henhold til artikel 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastsættes ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure på forhånd generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af dennes gennemførelsesbeføjelser. Indtil en sådan ny forordning er vedtaget, finder bestemmelserne i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (8) , fortsat anvendelse, dog med undtagelse af forskriftsproceduren med kontrol, der ikke finder anvendelse .

(25)

Kommissionen bør i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for at fastsætte, hvornår mærkning på emballagen kan godtages i stedet for mærkning af selve varen, eller varerne ikke kan eller skal mærkes af tekniske årsager, samt foranstaltninger til at fastsætte andre regler, som måtte være nødvendige, når det konstateres, at varer ikke er i overensstemmelse med denne forordning, eller til at ajourføre bilaget dertil, i tilfælde hvor vurderingen har ændret sig med hensyn til, om oprindelsesmærkning er nødvendig i en bestemt sektor.

(26)

Varer, som rejsende medfører i deres personlige bagage til personligt brug, bør fritages for anvendelsen af denne forordning inden for de grænser, der er fastsat for fritagelse for told, og hvis der ikke er noget, der tyder på, at varerne er del af en erhvervsmæssig vareudveksling. Der bør også fastsættes bestemmelser om, at andre tilfælde, der er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 1186/2009 af 16. november 2009 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter (kodificeret udgave) (9), eventuelt kan udelukkes fra anvendelsesområdet for denne forordning ved hjælp af gennemførelsesbestemmelserne -

—

fastlægge en detaljeret form og nærmere bestemmelser for oprindelsesmærkningen

—

opstille en liste over udtryk på alle officielle sprog i EU, som klart viser, at varerne har oprindelse i det land, der er angivet i mærkningen

—

fastlægge de tilfælde, hvor almindeligt anvendte forkortelser entydigt angiver oprindelseslandet og kan anvendes med henblik på denne forordning.

—

fastlægge, i hvilke tilfælde det er muligt ikke at mærke varerne eller hvor det ikke er nødvendigt af tekniske ▐ årsager

—

fastsætte andre regler, som måtte være nødvendige, når det konstateres, at varer ikke er i overensstemmelse med denne forordning

—

ajourføre bilaget til denne forordning i tilfælde, hvor vurderingen har ændret sig med hensyn til, om oprindelsesmærkning er nødvendig i en bestemt sektor.

—

de ikke er påført oprindelsesmærkning

—

oprindelsesmærkningen ikke svarer til varernes oprindelse

—

oprindelsesmærkningen er blevet ændret eller fjernet eller på anden måde er blevet udsat for manipulation, undtagen i tilfælde, hvor det har været nødvendigt at foretage en rettelse i henhold til stk. 3 i denne artikel.