EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52009PC0508

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1104/2008 om overgang fra Schengeninformationssystemet (SIS 1+) til anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II)

/* KOM/2009/0508 endelig udg. - CNS 2009/0136 */

52009PC0508

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1104/2008 om overgang fra Schengeninformationssystemet (SIS 1+) til anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) /* KOM/2009/0508 endelig udg. - CNS 2009/0136 */


[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 29.9.2009

KOM(2009) 508 endelig

2009/0136 (CNS)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EF) nr. 1104/2008 om overgang fra Schengeninformationssystemet (SIS 1+) til anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II)

BEGRUNDELSE

1. Baggrunden for forslaget

• Begrundelse og formål

Kommissionen bidrager til indførelsen af de nye SIS II-funktioner og dermed til at opretholde et højt sikkerhedsniveau i området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Kommissionen søger at puste nyt liv i udviklingen af SIS II efter en periode med analyser og reparationer, hvor et betragteligt antal kendte problemer og bugs er indkredset, og der er udformet eller iværksat løsninger, der afhjælper dem.

Formålet med dette forslag og et forslag til en rådsafgørelse om samme emne er at undgå, at forordning (EF) nr. 1104/2008, som fastlægger de retlige rammer for overgangen fra Schengeninformationssystemet i sin nuværende form (SIS 1+) til anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II), udløber, før overgangen bliver teknisk gennemførlig. Endvidere sigter forslaget på at sikre retlig fleksibilitet for udviklingen af SIS II gennem det alternative tekniske scenario SIS 1+ RE, ifald der skulle ske et skift over til dette scenario.

Sideløbende hermed og med henblik på at sikre en effektiv forvaltning af udviklingen af SIS II og overgangen nedsættes der et globalt programstyringsråd (Global Programme Management Board - GPMB) i form af en ekspertgruppe, der skal styrke forvaltningen og koordineringen af det samlede SIS II-projekt og relaterede aktiviteter under ét samt sikre sammenhæng mellem centrale og nationale systemudviklinger. Forslaget er i overensstemmelse med Rådets konklusioner fra mødet den 4.-5. juni 2009, som opfordrer Kommissionen til på grundlag af de erfaringer, der er gjort med den overordnede tilgang til forvaltningen af SIS II-programmet, som blev fastlagt i Rådets konklusioner fra mødet den 26.-27. februar 2009, og under overholdelse af de retlige rammer at forelægge en forbedret forvaltningstilgang til projektstyringsstrukturen for SIS II.

Åbenheden omkring SIS II-udviklingsforløbet over for Europa-Parlamentet opretholdes gennem den allerede gældende rapporteringspligt.

• Generel baggrund

Schengeninformationssystemet (SIS), der blev oprettet i medfør af bestemmelserne i afsnit IV i konventionen af 19. juni 1990 om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Frankrig om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (Schengenkonventionen), og dets videreudvikling SIS I+ udgør et væsentligt værktøj for anvendelsen af bestemmelserne i Schengenreglerne som en integreret del af EU.

Kommissionen fik til opgave at udvikle anden generation af SIS (SIS II) i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 2424/2001 og Rådets afgørelse 2001/886/RIA af 6. december 2001 om udviklingen af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II). SIS II skal erstatte SIS 1+. Udviklingen af SIS II udnytter de seneste nyskabelser inden for informationsteknologi og giver mulighed for at tilføje yderligere funktioner.

Bestemmelserne om oprettelse, drift og brug af SIS II er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1987/2006 af 20. december 2006 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II)[1] og i Rådets afgørelse 2007/533/RIA af 12. juni 2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II)[2]. Disse retsakter fastlægger, at bestemmelserne først finder anvendelse på de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, fra og med de datoer, der fastsættes af Rådet, som træffer afgørelse med enstemmighed blandt de medlemmer, der repræsenterer regeringerne for de medlemsstater, der deltager i SIS 1+. Bestemmelserne vil derefter erstatte bestemmelserne i Schengenreglerne om SIS 1+, navnlig de pågældende bestemmelser i Schengenkonventionen.

Inden dette kan ske, må brugerne af SIS 1+ overgå til SIS II-systemet. Der blev derfor udarbejdet retlige rammer for overgangen fra SIS 1+ til SIS II-systemet. For at mindske risikoen for driftsafbrydelser vil en midlertidig teknisk arkitektur for driften af SIS 1+ gøre det muligt for SIS 1+ og visse tekniske komponenter af arkitekturen for SIS II at fungere sideløbende i en overgangsperiode.

Den tidsramme, der gælder for de nuværende retsakter vedrørende overgangen, og navnlig deres udløbsdato, som p.t. er fastsat til senest den 30. juni 2010, synes ikke længere realistisk. Forslaget sigter derfor på at undgå, at forordning (EF) nr. 1104/2008 udløber, før overgangen finder sted. GPMB’s rolle skal være at agere som knudepunkt mellem de aktører og interessenter, der er inddraget i SIS II-udviklingen som helhed. Styringsrådet vil især sætte Kommissionen og medlemsstaterne i stand til at koordinere det samlede program under hensyntagen til deres respektive ansvarsområder og aktiviteter i forhold til centrale og nationale SIS II-projekter.

Forslaget opretholder den grundlæggende ansvarsfordeling mellem Kommissionen, Frankrig og de deltagende medlemsstater som allerede fastlagt i de retsakter, der bør ændres, men strømliner hele forvaltningsprocessen.

• Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører

- Konvention af 19. juni 1990 om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Frankrig om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser[3] (Schengenkonventionen).

- Rådets forordning (EF) nr. 2424/2001 af 6. december 2001 om udviklingen af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II)[4], som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1988/2006 af 21. december 2006[5].

- Rådets afgørelse 2001/886/RIA af 6. december 2001 om udviklingen af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II)[6], som ændret ved Rådets afgørelse 2006/1007/RIA af 21. december 2006[7].

- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1987/2006 af 20. december 2006 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II).

- Rådets afgørelse 2007/533/RIA af 12. juni 2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II).

- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1986/2006 af 20. december 2006 om adgang til anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) for de tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for motorkøretøjer[8].

- Kommissionens beslutning 2007/170/EF og Kommissionens afgørelse 2007/171/EF af 16. marts 2007 om fastsættelse af netværkskravene til Schengen II-informationssystemet[9].

- Rådets forordning (EF) nr. 189/2008 af 18. februar 2008 om testning af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II)[10].

- Rådets afgørelse 2008/173/EF af 18. februar 2008 om testning af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II)[11].

- Rådets forordning (EF) nr. 1104/2008 af 24. oktober 2008 om overgang fra Schengen-informationssystemet (SIS 1+) til anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II)[12].

- Rådets afgørelse 2008/839/RIA af 24. oktober 2008 om overgang fra Schengen-informationssystemet (SIS 1+) til anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II)[13].

• Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål

Ikke relevant.

2. Høring af interesserede parter og konsekvensanalyse

• Høring af interesserede parter

Medlemsstaternes eksperter er tæt involveret i den fortløbende udvikling af SIS II, specielt inden for rammerne af SIS-VIS-udvalget. Hertil kommer, at SIS II-udviklingen har været til drøftelse i Rådets forberedende organer og på Rådets møde den 4. juni 2009. Rådets konklusioner fra mødet den 4.-5. juni 2009 opfordrer Kommissionen til snarest muligt og senest inden udgangen af oktober 2009 at forelægge passende lovgivningsforslag med henblik på ændring af migrationsinstrumenterne.

• Sammendrag af svarene, og hvordan der er taget hensyn til dem

Nærværende forslag er udarbejdet under hensyntagen til de omfattende drøftelser med medlemsstaterne, navnlig inden for rammerne af artikel 36-udvalget og under Rådets møde den 4. juni 2009.

• Ekspertbistand

Der blev ikke anvendt ekstern ekspertbistand i udarbejdelsen af forslaget.

• Konsekvensanalyse

Dette forslag til Rådets forordning indgår ikke i Kommissionens årlige lovgivnings- og arbejdsprogram, og det udgør en videreførelse af et teknisk projekt uden tydeligt identificerbare økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger, hvorfor det ikke er nødvendigt at vedlægge en konsekvensanalyse.

3. Forslagets retlige aspekter

• Resumé af forslaget

Nærværende forslag har til formål at undgå, at forordning (EF) nr. 1104/2008 udløber, før overgangen finder sted, at sikre retlig fleksibilitet for et alternativt teknisk scenario for at nå til SIS II-funktionaliteten på grundlag af SIS 1+, ifald der skulle ske et skift over til dette scenario, og i videst muligt omfang effektivisere forvaltningen af SIS II-udviklingen og -overgangen, navnlig vedrørende koordineringen af Kommissionens og medlemsstaternes projekter. For at nå sidstnævnte mål nedsættes GPMB i form af en ekspertgruppe på overordnet programplan.

• Retsgrundlag

Forordningens retsgrundlag er artikel 66 i EF-traktaten, da det vedrører foranstaltninger til at sikre samarbejde mellem de kompetente tjenester i medlemsstaternes administrationer og mellem disse tjenester og Kommissionen på politikområder, der vedrører fri bevægelighed for personer.

• Subsidiaritetsprincippet

I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. EF-traktatens artikel 5, kan hovedformålet med påtænkte handling, nemlig overgangen fra SIS 1+ til SIS II, ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne.

• Proportionalitetsprincippet

Nærværende forslag går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det tilstræbte mål. Forslaget efterlever proportionalitetsprincippet, idet Kommissionens aktiviteter begrænses til det centrale SIS II, koordineringsaktiviteter og tilvejebringelse af et teknisk værktøj, der gør det muligt uden problemer at udveksle oplysninger i SIS 1+ mellem SIS 1+ og SIS II ("konverteren"). Endvidere har GPMB allerede eksisteret som en uformel rådgivningsstruktur for de koordineringsformål, der er fastlagt i de eksisterende instrumenter. Koordineringen mellem Kommissionen og medlemsstaterne er nødvendig for at sikre et overordnet vellykket SIS II.

• Reguleringsmiddel/-form

En forordning vedtaget af Rådet er den eneste til rådighed værende retlige form, der kan udsætte udløbsdatoen for forordning (EF) nr. 1104/2008, som den oprindeligt blev fastlagt. For så vidt angår den resterende del af forslaget, er en forordning det mest hensigtsmæssige instrument for den påtænkte handling under hensyntagen til behovet for at anvende fuldt harmoniserede regler og procedurer for overgangsforløbet. Bestemmelserne i denne forordning er et sæt præcise, betingelsesløse bestemmelser, som er bindende og gælder umiddelbart i alle medlemsstaterne, og som ifølge deres natur ikke kræver, at medlemsstaterne gør noget for at omsætte dem i national ret.

På grund af SIS II's tosøjlekarakter suppleres dette forslag til Rådets forordning af en afgørelse truffet af Rådet på grundlag af EU-traktatens artikel 30, stk. 1, litra a) og b), og artikel 34, stk. 2, litra c).

4. Budgetmæssige konsekvenser

I Rådets forordning (EF) nr. 2424/2001 og Rådets afgørelse 2001/886/RIA om udviklingen af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) fastsættes det, at udgifterne ved udviklingen af SIS II skal dækkes over EU's almindelige budget.

Endvidere hedder det i artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1987/2006 af 20. december 2006 og i artikel 5 i Rådets afgørelse nr. 533/2007 af 12. juni 2007, at udgifterne i forbindelse med oprettelse, drift og vedligeholdelse af den centrale SIS II og kommunikationsinfrastrukturen afholdes over EU's almindelige budget. Udgifterne til oprettelse, drift og vedligeholdelse af hver N.SIS II dækkes af den pågældende medlemsstat.

I henhold til artikel 15 i forordning (EF) nr. 1104/2008 og i Rådets afgørelse 2008/839/RIA, som hidtil formuleret, var udgifterne i forbindelse med overgangen, testning, vedligeholdelses- samt udviklingsaktiviteter på centralt plan (det centrale SIS II og kommunikationsinfrastrukturen) endvidere allerede budgetteret i EU's almindelige budget. Udgifter i tilknytning til testning, overgang, vedligeholdelse og udvikling for de nationale systemer, herunder N.SIS II, er fortsat blevet afholdt af de enkelte medlemsstater.

Nærværende forslag ændrer ikke denne grundlæggende struktur. Forslaget udvider imidlertid det eksisterende retsgrundlag, der allerede var fastlagt i forordning (EF) nr. 1104/2008 og Rådets afgørelse 2008/839/RIA, for at dække perioden efter den 30. juni 2010 og indtil overgangen. Hertil kommer, at udgifter i tilknytning til møderne i GPMB, der nedsættes med dette forslag, herunder udgifter til medlemmer og eksperters deltagelse, vil skulle afholdes over EU's almindelige budget. De nødvendige bevillinger for at dække udgifterne i tilknytning til GPMB’s møder skal komme fra de bevillinger, der allerede er afsat i den finansielle programmering for 2010-2013 for Schengeninformationssystemet (SIS II).

Udgifter ved aktiviteter på SIS 1+ niveau, herunder supplerende aktiviteter for Frankrig på vegne af medlemsstaterne (der deltager i SIS 1+), afholdes fortsat i overensstemmelse med artikel 119 i Schengenkonventionen. Det fastlægges i denne artikel, at omkostningerne i forbindelse med etablering og brug af den i artikel 92, stk. 3, nævnte tekniske støttefunktion for SIS 1+, herunder omkostningerne i forbindelse med kabeltilslutning mellem de nationale dele af Schengeninformationssystemet og den tekniske støttefunktion, afholdes i fællesskab af medlemsstaterne, hvorimod den enkelte medlemsstat selv afholder omkostningerne i forbindelse med etablering og brug af sin nationale del af Schengeninformationssystemet.

Kommissionen har udarbejdet en finansieringsoversigt, der er vedlagt forslaget som bilag.

5. Supplerende oplysninger

• Ændring af eksisterende bestemmelser

Vedtagelsen af forslaget vil medføre ændring af forordning (EF) nr. 1104/2008.

• Fornyet gennemgang/revision/udløbsklausul

Forslaget indeholder en ændret udløbsklausul. Den nye udløbsdato fastsættes af Rådet i medfør af artikel 55, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1987/2006.

• Tidsplan

Nærværende forordning bør senest vedtages i juni 2010 for at sikre kontinuiteten i forberedelserne og gennemførelsen af de omhandlede aktiviteter i behørig tid.

2009/0136 (CNS)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EF) nr. 1104/2008 om overgang fra Schengeninformationssystemet (SIS 1+) til anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 66,

under henvisning til forslag fra Kommissionen[14],

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet[15], og ud fra følgende betragtninger:

(1) Anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1987/2006 af 20. december 2006 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II)[16] og ved Rådets afgørelse 2007/533/RIA af 12. juni 2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II)[17].

(2) Vilkårene, procedurerne og ansvarsfordelingen for, hvordan overgangen fra SIS 1+ til SIS II skal finde sted, er fastlagt i Rådets forordning (EF) nr. 1104/2008 af 24. oktober 2008 om overgang fra Schengeninformationssystemet (SIS 1+) til anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II)[18] og Rådets afgørelse 2008/839/RIA af 24. oktober 2008 om overgang fra Schengeninformationssystemet (SIS 1+) til anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II)[19]. Disse retsakter udløber imidlertid senest den 30. juni 2010.

(3) Forudsætningerne for overgangen vil ikke være til stede inden den 30. juni 2010. For at SIS II kan blive operationel som fastsat ved forordning (EF) nr. 1987/2006 og afgørelse 2007/533/RIA, bør forordning (EF) nr. 1104/2008 og afgørelse 2008/839/RIA derfor fortsat være gældende, indtil overgangen er tilendebragt.

(4) Kommissionen og medlemsstaterne bør fortsat arbejde tæt sammen i samtlige faser under overgangsforløbet for at fuldende processen. En ekspertgruppe bør nedsættes for at supplere den nuværende organisatoriske struktur.

(5) Kommissionen bør forblive ansvarlig for det centrale SIS II og den dertil knyttede kommunikationsinfrastruktur. Det er nødvendigt at vedligeholde og om nødvendigt videreudvikle det centrale SIS II og den dertil knyttede kommunikationsinfrastruktur. Den yderligere udvikling af det centrale SIS II bør til hver en tid omfatte korrigering af fejl. Kommissionen bør forestå koordinering og støttefunktioner for de fælles aktiviteter.

(6) Der bør forudses en teknisk nødplan for at nå til de ønskede SIS II-funktioner. Beskrivelsen af de tekniske komponenter i overgangsarkitekturen bør derfor tilpasses, så der kan imødeses en anden teknisk løsning for udviklingen af det centrale SIS II.

(7) Medlemsstaterne bør forblive ansvarlige for deres nationale systemer (N.SIS II). Det er fortsat nødvendigt at vedligeholde og om nødvendigt videreudvikle N.SIS II.

(8) Frankrig bør forblive ansvarlig for C.SIS.

(9) Målene for den påtænkte handling, nemlig at oprette den midlertidige overgangsarkitektur og overførslen af data fra SIS 1+ til SIS II, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor vedtage nærværende foranstaltning i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(10) I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som derfor ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Da forordningen udbygger Schengenreglerne efter bestemmelserne i tredje del, afsnit IV, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, skal Danmark i henhold til artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling træffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre forordningen i sin nationale lovgivning, inden seks måneder efter forordningens vedtagelse.

(11) Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne[20]. Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(12) Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne[21]. Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(13) Denne forordning berører ikke arrangementerne vedrørende Det Forenede Kongeriges og Irlands delvise deltagelse i Schengenreglerne som fastsat i henholdsvis afgørelse 2000/365/EF og afgørelse 2002/192/EF.

(14) For så vidt angår Island og Norge, udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne[22], henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til nævnte aftale[23].

(15) For så vidt angår Schweiz, udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne[24], henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i afgørelse 2008/146/EF[25] om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af nævnte aftale.

(16) For så vidt angår Liechtenstein, udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om dette lands associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i afgørelse 2008/261/EF af 28. februar 2008 om undertegnelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af og midlertidig anvendelse af visse bestemmelser i protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne[26] —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 1104/2008 foretages følgende ændringer:

1) I artikel 4 affattes den indledende sætning således:

"For at sikre overgangen fra SIS 1+ til SIS II skal følgende komponenter i nødvendigt omfang være til stede:"

2) Artikel 10, stk. 3, affattes således:

"3. Konverteren konverterer i nødvendigt omfang data i to retninger mellem C.SIS og det centrale SIS II og holder C.SIS og det centrale SIS II synkroniseret."

3) Artikel 11, stk. 2, affattes således:

"2. De medlemsstater, der deltager i SIS 1+, overgår fra N.SIS til N.SIS II ved hjælp af den midlertidige overgangsarkitektur med støtte fra Frankrig og fra Kommissionen."

4) Følgende indsættes som artikel 17a:

"Artikel 17a

Det globale programstyringsråd (Global Programme Management Board - GPMB)

1. Uden at det berører de respektive ansvarsområder og aktiviteter for Kommissionen, Frankrig og de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, nedsættes der hermed en gruppe bestående af tekniske eksperter under betegnelsen " Global Programme Management Board " (i det følgende benævnt "GPMB"). GPMB skal være et forum for koordinering af det centrale og de nationale SIS II-projekter.

2. GPMB består af højst ti eksperter. Højst otte eksperter og et tilsvarende antal suppleanter udpeges af medlemsstaterne forsamlet i Rådet. To eksperter og to suppleanter udpeges af generaldirektøren for Kommissionens ansvarlige generaldirektorat blandt Kommissionens tjenestemænd. Andre tjenestemænd i Kommissionen med interesse i de emner, der behandles på GPMB’s møder, kan deltage i disse møder.

3. GPMB kan om nødvendigt indkalde yderligere eksperter til at deltage i GPMB’s møder med det formål at sætte gruppen i stand til at opfylde sit formål som omhandlet i stk. 1.

4. GPMB afholder sine møder i Kommissionens lokaler. Gruppens sekretariat forestås af Kommissionen.

5. GPMB fastsætter selv sit mandat. Mandatet får virkning efter en positiv udtalelse udstedt af generaldirektøren for Kommissionens ansvarlige generaldirektorat.

6. Administrative udgifter og rejseudgifter i tilknytning til GPMB’s aktiviteter afholdes over Den Europæiske Unions almindelige budget, i det omfang de ikke godtgøres fra anden side, jf. dog artikel 15, stk. 2. For så vidt angår rejseudgifter i tilknytning til GPMB’s arbejde for de af GPMB’s eksperter, der er udpeget af medlemsstaterne forsamlet i Rådet, og for de eksperter, der er indkaldt i medfør af denne artikels stk. 3, gælder Kommissionens Ordning om godtgørelse af eksterne personer, der af Kommissionen indkaldes som eksperter."

5) Artikel 19, sidste punktum, affattes således:

"Den udløber på en dato, der fastsættes af Rådet i medfør af artikel 55, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1987/2006."

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET

1. FORSLAGETS BETEGNELSE:

Denne finansieringsoversigt ledsager to lovgivningsforslag:

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1104/2008 om overgang fra Schengeninformationssystemet (SIS 1+) til anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II)

Forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 2008/839/RIA om overgang fra Schengeninformationssystemet (SIS 1+) til anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II)

2. ABM/ABB-RAMME

Politikområder og dermed forbundne aktiviteter:

Afsnit 18: Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed

Kapitel 18 02: Solidaritet - Ydre grænser, visumpolitik og fri bevægelighed for personer

3. BUDGETPOSTER

3.1. Budgetposternes nummer og tekst (aktionsposter og dermed forbundne poster vedrørende teknisk og administrativ bistand (tidl. B..A-poster):

18.02.04 01 – Schengeninformationssystemet II (SIS II)

3.2. Foranstaltningens og de finansielle virkningers varighed:

Da disse ændrende instrumenter udskyder den planlagte udløbsdato i de instrumenter, der ændres, medtages kun udgifter forbundet med forlængelsen af udviklings- og overgangsfasen ud over den 30. juni 2010. Dette omfatter udgifter, som der indgås forpligtelser for indtil den 30. juni 2010.

Driftsudgifter afholdt på et andet retsgrundlag, såsom navnlig forordning (EF) nr. 1987/2006 og afgørelse 2007/533/RIA af 20. december 2006 om oprettelse, drift og brug af anden generation af SIS II, er heller ikke medtaget.

Forpligtelsesbevillingerne i tilknytning til disse ændrende instrumenter er for tidsrummet 30. juni 2010 til overgangen og dermed udløbet af instrumenterne forudset inden for rammebeløbet til finansiering af store it-systemer.

3.3. Budgetoplysninger (indsæt om nødvendigt flere rækker):

Budget-post | Udgifternes art | Nye | EFTA-bidrag | Bidrag fra ansøgerlandene | Udgifts-område i de finansielle overslag |

18 02 04 01 | IOU | Opdelte[27] | NEJ | NEJ | NEJ | 3a |

4. SAMMENFATNING AF RESSOURCERNE

4.1. Finansielle ressourcer

4.1.1. Sammenfatning af forpligtelsesbevillinger (FB) og betalingsbevillinger (BB)

i mio. EUR (3 decimaler)

Udgiftstype | Punkt | 2010 | 2011 | 2012 | I alt |

Driftsudgifter[28] |

Forpligtelsesbevillinger (FB) | 8.1. | a | 6,566 | 6,284 | 0 | 12,850 |

Betalingsbevillinger (BB) | b | 4,924 | 6,355 | 1,571 | 12,850 |

Administrative udgifter inden for referencebeløbet[29] |

Teknisk og administrativ bistand (IOB) | 8.2.4. | c |

SAMLET REFERENCEBELØB |

Forpligtelsesbevillinger | a+c | 6,566 | 6,284 | 12,850 |

Betalingsbevillinger | b+c | 4,924 | 6,355 | 1,571 | 12,850 |

Administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet[30] |

Personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IOB) | 8.2.5. | d | 2,593 | 3,890 | 6,483 |

Administrative udgifter, undtagen udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter, ikke medtaget i referencebeløbet (IOB) | 8.2.6. | e | 0,177 | 0,241 | 0,418 |

Samlede anslåede finansielle omkostninger ved foranstaltningen |

FB I ALT, inkl. udgifter til personaleressourcer | a + c + d + e | 9,336 | 10,415 | 19,751 |

BB I ALT, inkl. udgifter til personaleressourcer | b + c + d + e | 7,694 | 10,486 | 1,571 | 19,751 |

Samfinansiering

Hvis forslaget indebærer samfinansiering med medlemsstaterne eller med andre organer (oplys hvilke), angives der et skøn i tabellen nedenfor over beløbet for denne samfinansiering (der kan indsættes flere rækker, hvis der forventes samfinansiering med flere organer): Ikke relevant

- Bidrag fra Norge 2,200081 % og fra Island: 0,113386 % (tal for 2007) til driftsudgifter i medfør af artikel 12, stk. 1, andet afsnit, i den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om sidstnævntes associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36).

- Bidrag fra Schweiz: 2,402999 % (tal for 2007) til driftsudgifter i medfør af artikel 11, stk. 3, andet afsnit, i aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52).

For så vidt angår Island og Norge, bygger dette forslag på Schengenreglerne som fastsat i bilag A til den aftale, der er indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne. Det hedder i aftalens artikel 12, stk. 1, sidste afsnit, at: "hvis driftsomkostningerne opføres på De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, deltager Island og Norge i disse omkostninger ved at bidrage til det omhandlede budget med et årligt beløb i overensstemmelse med den procentdel, som deres lands bruttonationalindkomst udgør i forhold til alle de deltagende staters bruttonationalindkomst."

For så vidt angår Schweiz, udgør disse forslag en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne. Det hedder i aftalens artikel 11, stk. 2, at: "hvad angår omkostningerne i forbindelse med udviklingen af Schengen II-informationssystemet, bidrager Schweiz med et årligt beløb i de pågældende regnskabsår i overensstemmelse med den procentdel, som dets bruttonationalprodukt udgør i forhold til alle de deltagende staters bruttonationalprodukt, begyndende med regnskabsåret 2002."

4.1.2. Forenelighed med den finansielle programmering

( Forslaget er foreneligt med den gældende finansielle programmering. De nødvendige bevillinger for at dække udgifterne i tilknytning til GPMB’s møder skal komme fra de bevillinger, der allerede er afsat i den finansielle programmering for 2010-2013 for Schengeninformationssystemet (SIS II).

( Forslaget kræver omprogrammering af det relevante udgiftsområde i de finansielle overslag.

( Forslaget kan kræve anvendelse af bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale[31] (dvs. fleksibilitetsinstrumentet eller revision af de finansielle overslag).

4.1.3. Finansielle virkninger på indtægtssiden

( Forslaget har ingen indflydelse på indtægterne.

( Forslaget har finansielle virkninger - virkningerne for indtægterne er som følger:

i mio. EUR (1 decimal)

Forud for indsats [År n-1] | Efter foranstaltningens iværksættelse |

Personaleressourcer i alt | 50 | 50 |

5. SÆRLIGE FORHOLD OG MÅL

5.1. Behov, der skal dækkes på kort eller lang sigt

Formålet med forslaget er at forlænge retsgrundlaget for overgangen, indtil overgangen bliver teknisk gennemførlig. Forslaget har også til formål at skabe en forvaltningsstruktur i tråd med internationalt anerkendt bedste praksis inden for forvaltning. Hertil kommer, at forslaget sikrer retlig fleksibilitet for et alternativt teknisk scenario for at nå til SIS II-funktionaliteten på grundlag af SIS 1+, ifald der skulle ske et skift over til dette scenario. Forslaget ændrer ikke den grundlæggende ansvarsstruktur og ændrer heller ikke den grundlæggende finansieringsstruktur.

5.2. Merværdien af Fællesskabets engagement og forslagets sammenhæng med andre finansielle instrumenter og eventuel synergi

I lyset af Schengenreglernes integration i Den Europæiske Unions institutionelle rammer og endvidere det forhold, at SIS II indebærer kompetenceområder for både Fællesskabet og for Den Europæiske Union, fordrer udviklingen af store it-systemer en indsats fra Fællesskabets side.

5.3. Forslagets mål, forventede resultater og øvrige indikatorer set i forbindelse med ABM-rammen

Forslagets hovedformål er at sikre en vellykket driftsstart for SIS II. Forslaget forventes at resultere i en smidig overførsel af data fra SIS 1 + til SIS II og tilendebringelse af overgangen til SIS II. Indikatoren er, at samtlige deltagende medlemsstater lykkes i deres overførsel af data og overgang til det nye system.

5.4. Gennemførelsesmetode (vejledende)

( Central forvaltning

( Direkte af Kommissionen

( Indirekte ved delegation til:

( Forvaltningsorganer

( Organer oprettet af Fællesskaberne, jf. artikel 185 i finansforordningen

( Nationale offentlige organer eller public service-organer

( Fælles eller decentral forvaltning

( med medlemsstaterne

( med tredjelande

( Fælles forvaltning med internationale organisationer (angiv nærmere)

Relevante bemærkninger: Ikke relevant

6. OVERVÅGNING OG EVALUERING

6.1. Overvågningssystem

Resultaterne vil blive vurderet med regelmæssige mellemrum og sammenlignet med de gældende standarder og forudfastsatte kriterier. Vurderingen foretages navnlig af en ekstern kontrahent for kvalitetssikring.

6.2. Evaluering

6.2.1. Forudgående evaluering

Den vurderings- og sammenligningsrapport fra formandskabet og Kommissionen om den videre udvikling af SIS II, forelagt Rådet, udgør en forudgående evaluering. På dette grundlag bemærkes det i Rådets konklusioner fra mødet den 4.-5. juni 2009, at analyse- og afhjælpningsperioden for SIS II er afsluttet, og et betydeligt antal kendte problemer og programfejl er blevet rettet, ligesom der er fundet eller blevet gennemført løsninger for at afhjælpe dem. Rådet konkluderede, at udviklingen af SIS II skal fortsætte på grundlag af det nuværende SIS II-projekt, og at SIS1+RE vil blive fastholdt som nødplan.

6.2.2. Forholdsregler efter en midtvejsevaluering eller efterfølgende evaluering (konklusioner, der kan drages af lignende tidligere erfaringer)

En gruppe bestående af tekniske eksperter under betegnelsen "Global Programme Management Board" (GPMB) nedsættes med de nærværende forslag, hvorved erfaringerne fra udviklingen af SIS II på grundlag af arbejdsstrukturen opstillet i de instrumenter, der nu ændres, tages til efterretning.

6.2.3. Regler for fremtidige evalueringer og deres hyppighed

Den fremtidige evaluering foretages på grundlag af halvårlige etapemål som fastlagt i Rådets konklusioner fra mødet den 4.-5. juni 2009.

7. Forholdsregler MOD SVIG

Skulle det blive nødvendigt at indgå yderligere kontrakter, vil Kommissionens procedurer for kontrakttildeling blive anvendt for at sikre, at fællesskabsretten om offentlige kontrakter overholdes.

8. RESSOURCER

8.1. Finansielle omkostninger i forbindelse med forslagets mål

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)

(Beskrivelse af mål, foranstaltninger og output) | Type output | Gennemsnitlige omkostninger | År 2010 | År 2011 | I ALT |

År 2010 | År 2011 |

Tjeneste-mænd eller midlertidigt ansatte[32] (XX 01 01) | A*/AD | 24 | 24 |

B*, C*/AST | 9 | 9 |

Personale, der finansieres[33] over art. XX 01 02 | 17 | 17 |

Andet personale[34], der finansieres over art. XX 01 04/05 |

I ALT | 50 | 50 |

8.2.2. Opgavebeskrivelse

- Programkoordinering

- Projektledelse

- Teknisk forvaltning

- Evaluering og rapportering

- Offentlige indkøb, kontrakt og finansiel forvaltning.

8.2.3. Kilde til personaleressourcer (vedtægtsomfattede)( Stillinger, der i øjeblikket er afsat til forvaltningen af programmet, og som skal erstattes eller forlænges

( Stillinger, der er forhåndsallokeret i forbindelse med APS/FBF-proceduren for år n

( Stillinger, hvorom der skal ansøges i forbindelse med den næste APS/FBF-procedure

( Stillinger, som skal omfordeles under anvendelse af eksisterende ressourcer inden for den pågældende tjeneste (intern omfordeling)

( Stillinger, der er nødvendige i år n, men ikke forudset i APS/FBF-proceduren for det pågældende år.

8.2.4. Andre administrative udgifter, der er medtaget i referencebeløbet (XX 01 04/05 – udgifter til administrativ forvaltning)

Ikke relevant

8.2.5. Udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet

i mio. EUR (3 decimaler)

Arten af personaleressourcer | År 2010 (pro rata fra den 1. juli) | År 2011 (pro rata indtil anslået overgangs-tidspunkt) |

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte (XX 01 01) | 2,013 | 3,020 |

Personale finansieret over artikel XX 01 02 (hjælpeansatte, nationale eksperter, kontraktansatte osv.) (oplys budgetpost) | 0,580 | 0,870 |

Samlede udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IKKE medtaget i referencebeløbet) | 2,593 | 3,890 |

Beregning – tjenestemænd og midlertidigt ansatte |

AD/AST – 122 000 EUR årligt * 33 personer = 4,026 mio. EUR |

Beregning – personale, der finansieres over art. XX 01 02 |

Kontraktansatte (art. 18 01 02 01 01): 64 000 EUR årligt * 9 personer = 0,576 mio. EUR |

Nationale eksperter (art. 18 01 02 01 03): 73 000 EUR årligt * 8 personer = 0,584 mio. EUR |

8.2.6. Andre administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet i mio. EUR (3 decimaler) |

År 2010 | År 2011 | I ALT |

XX 01 02 11 01 – Tjenesterejser | 0,082 | 0,099 | 0,181 |

XX 01 02 11 02 – Møder og konferencer | 0,095 | 0,142 | 0,237 |

2 Andre forvaltningsudgifter i alt (XX 01 02 11) | 0,177 | 0,241 | 0,418 |

3 Andre udgifter af administrativ karakter (angiv hvilke, herunder budgetpost) |

Administrative udgifter i alt, undtagen udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IKKE medtaget i referencebeløbet) | 0,177 | 0,241 | 0,418 |

Tjenesterejser omfatter årlige besøg for 1 person til 27 deltagende stater og ugentlige rejser til Strasbourg for 2 personer indtil det anslåede tidspunkt for overgangen.

De nødvendige personalemæssige og administrative ressourcer vil blive dækket via den tildeling, som kan ydes til det ansvarlige generaldirektorat inden for rammerne af de årlige tildelingsprocedurer i lyset af de budgetmæssige begrænsninger. [pic][pic][pic][pic][pic][pic][pic][pic][pic][pic][pic][pic][pic][pic][pic]

[1] EUT L 381 af 28.12.2006, s. 4.

[2] EUT L 205 af 7.8.2007, s. 63.

[3] EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19. Ændret ved Rådets afgørelse 2008/839/RIA af 24. oktober 2008, EUT L 299 af 8.11.2008, s. 43.

[4] EFT L 328 af 13.12.2001, s. 4.

[5] EUT L 411 af 30.12.2006, s. 1.

[6] EFT L 328 af 13.12.2001, s. 1.

[7] EUT L 411 af 30.12.2006, s. 78.

[8] EUT L 381 af 28.12.2006, s. 1.

[9] EUT L 79 af 20.3.2007, s. 20, og EUT L 79 af 20.3.2007, s. 29.

[10] EUT L 57 af 1.3.2008, s. 1.

[11] EUT L 57 af 1.3.2008, s. 14.

[12] EUT L 299 af 8.11.2008, s. 1.

[13] EUT L 299 af 8.11.2008, s. 43.

[14] EUT C af , s. .

[15] EUT C af , s. .

[16] EUT L 381 af 28.12.2006, s. 4.

[17] EUT L 205 af 7.8.2007, s. 63.

[18] EUT L 299 af 8.11.2008, s. 1.

[19] EUT L 299 af 8.11.2008, s. 43.

[20] EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43.

[21] EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20.

[22] EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

[23] EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.

[24] EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.

[25] EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1.

[26] EUT L 83 af 26.3.2008, s. 3.

[27] Opdelte bevillinger.

[28] Udgifter, som ikke henhører under kapitel xx 01 i afsnit xx.

[29] Udgifter inden for artikel xx 01 04 i afsnit xx.

[30] Udgifter inden for kapitel xx 01, som ikke henhører under artikel xx 01 04 eller xx 01 05.

[31] Se punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.

[32] Udgifter, der IKKE er medtaget i referencebeløbet.

[33] Udgifter, der IKKE er medtaget i referencebeløbet.

[34] Udgifter, der er medtaget i referencebeløbet.

Top