52009PC0439

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 1.9.2009

KOM(2009) 439 endelig

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om fastsættelse for 2010 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande for Østersøen

BEGRUNDELSE

1. BAGGRUND FOR FORSLAGET

110

- Formål med forslaget

Formålet med forslaget er at fastsætte medlemsstaternes fiskerimuligheder for de kommercielt vigtigste fiskebestande i Østersøen for 2010.

120

- Generel baggrund

Ifølge Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik tilstræber den fælles fiskeripolitik at sikre, at de levende akvatiske ressourcer udnyttes på en økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtig måde. Den årlige fastsættelse af fiskerimuligheder i form af samlede tilladte fangstmængder (TAC'er), kvoter og begrænsninger af fiskeriindsatsen er et vigtigt værktøj i den henseende.

For at forenkle og tydeliggøre de årlige TAC- og kvotebeslutninger bliver fiskerimulighederne i Østersøen fastsat ved en separat forordning siden 2006: Rådets forordning (EF) Nr. 52/2006 af 22. december 2005 om fastsættelse for 2006 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for Østersøen.

Den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne i Østersøen i 2010 blev afgivet af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) i maj 2009 og Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) i juni 2009.

Forslaget består af tre afdelinger, som er vigtige for forvaltningen af østersøfiskeriet i 2010. Den første afdeling omhandler fastsættelse af TAC'er og kvoter, den anden begrænsning af fiskeriindsatsen og den tredje fastsættelse af tilknyttede tekniske foranstaltninger.

- Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører

Hvert år reguleres fiskerimulighederne og den måde, hvorpå disse fordeles på medlemsstaterne. Den seneste er Rådets forordning (EF) Nr. 1322/2008 af 28. november 2008 om fastsættelse for 2009 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for Østersøen.

Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 af 21. december 2005 om bevarelse af fiskeressourcerne i Østersøen, Bælterne og Øresund gennem tekniske foranstaltninger, om ændring af forordning (EF) nr. 1434/98 og ophævelse af forordning (EF) nr. 88/98 er også relevant for forvaltningen af fiskeriet i Østersøen.

I Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007 af 18. september 2007 om en flerårig plan for torskebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 779/97 fastlægges der kontrol- og overvågningsforanstaltninger med henblik på genopbygning af de pågældende torskebestande. Samme forordning indeholder også regler for fastsættelse af TAC'er for den vestlige og østlige torskebestand og dertil knyttede fiskeriindsatsbegrænsninger.

- Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål

De foreslåede foranstaltninger er i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks mål og er i tråd med EU's politik for bæredygtig udvikling.

2. HØRING AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE

- Ekspertbistand

De vigtigste af de hørte organisationer/eksperter

Af videnskabelige organisationer er Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) blevet hørt.

Fællesskabet indhenter hvert år videnskabelig rådgivning om vigtige fiskebestandes tilstand fra ICES og STECF. Der er indhentet rådgivning om alle østersøbestande, som der foreslås TAC'er for, bortset fra rødspætte og sild i underområde 31, som der ikke gives rådgivning om i år. De foreslåede TAC'er er baseret på rådgivningen, men følger den ikke nødvendigvis til punkt og prikke. I tråd med Kommissionens hensigtserklæring om at sikre bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne, samtidig med at fiskerimulighederne holdes stabile, er ændringer i TAC'erne begrænset til højst 15 % fra det ene år til det andet, medmindre en bestands tilstand gør det påkrævet at træffe strengere foranstaltninger. Hvis der er udarbejdet en forvaltningsplan for en bestand, er den foreslåede TAC i overensstemmelse med planen.

For torskebestandene afspejler de foreslåede TAC'er den gradvise strategi, der følges i den flerårige plan for torskebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande. Det centrale element i planen er en gradvis begrænsning af fiskeriindsatsen til et på langt sigt bæredygtigt niveau, der vil sikre genopbygning af bestandene og give et højt og stabilt udbytte.

Hvad angår laksebestandene i Østersøen, er der behov for yderligere forvaltningsforanstaltninger for såvel hav som indvande for at fremme en effektiv genopbygning af bestandene i de tilfælde, hvor det er nødvendigt. En forvaltningsplan for laks er under udarbejdelse.

- Høring af interesserede parter

Afsnittene om fiskeriindsatsbegrænsning og om fastsættelse af dertil knyttede tekniske foranstaltninger er i overensstemmelse med de beslutninger, som Rådet vedtog i december 2006 som led i Rådets forordning (EF) Nr. 1941/2006 af 11. december 2006 om fastsættelse for 2007 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for Østersøen og Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007 af 18. september 2007 om en flerårig plan for torskebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande. Begge forordninger blev i 2005 og 2006 drøftet med interessenter, fiskerierhvervet, ngo'er, der beskæftiger sig med fiskerispørgsmål, og de berørte medlemsstater.

Det Regionale Rådgivende Råd for Østersøen (BSRAC) blev hørt på arbejdsgruppemøderne om demersale og pelagiske arter og eksekutivkomitéens møde i juni 2009 på basis af Kommissionens meddelelse om høringen vedrørende fiskerimuligheder for 2010. Det videnskabelige grundlag for forslaget blev tilvejebragt af ICES og STECF. Generaldirektoratet for Maritime Anliggender og Fiskeri redegjorde for de regler, det ville følge ved fastsættelse af TAC'er og kvoter for 2010 på basis af politikerklæringen. De foreløbige synspunkter, som kom til udtryk på møderne, og de skriftlige henstillinger, der blev fremsat efterfølgende for alle berørte fiskebestande, blev overvejet og i givet fald taget i betragtning i forslaget.

BSRAC støtter anvendelsen af en flerårig plan for torsk, men støtter ikke en tilpasning af TAC’erne til langsigtede bæredygtige niveauer i de tilfælde, hvor rådet mener, at bestanden er stabil, eller der er potentielle fordele, enten i forbindelse med den pågældende bestand eller andre bestande, ved at bibeholde TAC’erne på deres nuværende niveau eller hæve dem over det niveau, der fremkommer ved at anvende de høstkontrolregler, der er fastlagt i meddelelsen om høringen om fiskerimuligheder for 2010.

- Konsekvensanalyse

De foreslåede foranstaltninger vil, hvis de bliver gennemført, generelt reducere fiskerimulighederne (i fangstvolumen) for EF-fartøjer i Østersøen med ca. 10 % for alle berørte bestande. For en række silde- og brislingebestande skyldes reduktionen, at bestandene ikke er nøjagtig kendt og faldende rekruttering til bestandene. Nedskæringen med den største økonomiske virkning er TAC’en for sild i den vestlige Østersø, som skyldes overfiskning af bestandene og den forventede hurtige nedgang i bestandene på grund af ringe rekruttering i de senere år. TAC'en for torsk i den østlige og vestlige del af Østersøen er forhøjet i overensstemmelse med den flerårige plan.

Forslaget afspejler ikke kun betænkeligheder på kort sigt, men indgår også i en mere langsigtet strategi, der går ud på, at fiskeriindsatsen gradvis begrænses til niveauer, som er bæredygtige på langt sigt.

Den strategi, der er udstukket i forslaget, vil derfor på mellemlangt til langt sigt resultere i reduceret fiskeriindsats, men give stabile eller stigende kvoter på langt sigt. Strategiens langsigtede konsekvenser forventes derfor at blive reduceret miljøpåvirkning som følge af den faldende fiskeriindsats, indskrænkninger i fangstsektoren i form af reduktioner i antallet af fiskerfartøjer og/eller i den gennemsnitlige fiskeriindsats pr. fartøj og uændrede eller øgede landinger. Fiskeriaktiviteterne vil blive mere bæredygtige på langt sigt.

3. FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER

- Retsgrundlag

Retsgrundlaget for forslaget er Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002, særlig artikel 20, Rådets forordning (EF) nr. 847/1996, særlig artikel 2, og Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007, særlig artikel 5 og artikel 8, stk. 3.

4. BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER

Forslaget har ingen konsekvenser for Fællesskabets budget.

5. YDERLIGERE OPLYSNINGER

- Detaljeret redegørelse

Med forslaget fastsættes fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for 2010 for visse fiskebestande eller grupper af fiskebestande gældende for medlemsstaternes fiskeri i Østersøen.

Medlemsstaterne tildeles TAC'er og kvoter som fastsat i bilag I. De foreslåede tal er baseret på den videnskabelige rådgivning, på drøftelser med BSRAC og svarer til de rammer, der er udstukket for fastsættelsen af TAC'er og kvoter i meddelelsen fra Kommissionen om høringen om fiskerimulighederne for 2010. TAC'erne og kvoterne for de to torskebestande hænger nøje sammen med de fiskeriindsatsbegrænsninger, der er fastsat i bilag II. De tekniske foranstaltninger i bilag III er overgangsforanstaltninger til forvaltning af fiskeriet efter skrubbe og pighvar.

Der fastsættes et forbud mod ”high-grading” for alle arter underlagt kvoter. Det overordnede sigte med forbuddet mod high-grading er at begrænse udsmidninger. Et forbud mod high-grading indebærer et forbud mod udsmidning af arter, som der er fastsat kvoter for, og som legalt kan fanges og landes i henhold til Fællesskabets fiskerilovgivning.

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om fastsættelse for 2010 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande for Østersøen

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik[1], særlig artikel 20,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 847/1996 af 6. maj 1996 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC og kvoter fra år til år[2], særlig artikel 2,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007 af 18. september 2007 om en flerårig plan for torskebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande[3], særlig artikel 5 og artikel 8, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Kommissionen og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ifølge artikel 4 i forordning (EF) nr. 2371/2002 vedtager Rådet de foranstaltninger, der er nødvendige for adgang til farvande og ressourcer og for bæredygtigt fiskeri, under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige rådgivning, herunder især rapporten fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) samt på baggrund af rådgivning fra Det Regionale Rådgivende Råd for Østersøen (BSRAC).

(2) Ifølge artikel 20 i forordning (EF) nr. 2371/2002 påhviler det Rådet at fastsætte maksimale fiskerimuligheder for de enkelte fiskerier eller fiskerigrupper og fordele disse muligheder mellem medlemsstaterne.

(3) For at fiskerimulighederne skal kunne forvaltes effektivt, bør der fastsættes særlige betingelser for fiskeriet.

(4) Det er nødvendigt på fællesskabsplan at fastlægge principper og visse procedurer for fiskeriforvaltning, så medlemsstaterne kan forvalte de fartøjer, der fører deres flag.

(5) Artikel 3 i forordning (EF) nr. 2371/2002 indeholder definitioner, der er relevante for fordelingen af fiskerimuligheder.

(6) Ifølge artikel 2 i forordning (EF) nr. 847/96 skal det fastlægges, hvilke bestande de deri fastsatte forskellige foranstaltninger skal gælde for.

(7) Fiskerimulighederne bør udnyttes i overensstemmelse med de gældende EF-retsforskrifter, navnlig Kommissionens forordning (EØF) nr. 1381/87 af 20. maj 1987 om fastsættelse af mærknings- og dokumentationsbestemmelser for fiskerfartøjer[4], Kommissionens forordning (EØF) nr. 2807/83 af 22. september 1983 om nærmere bestemmelser for registrering af oplysninger om medlemsstaternes fangster[5], Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik[6], Kommissionens forordning (EF) nr. 2244/2003 af 18. december 2003 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende satellitbaserede fartøjsovervågningssystemer[7], Rådets forordning (EØF) nr. 2930/86 af 22. september 1986 om definition af fiskerfartøjers karakteristika[8], Rådets forordning (EØF) nr. 3880/91 af 17. december 1991 om indberetning af statistiske oplysninger om fangster taget af medlemsstater, der driver fiskeri i det nordøstlige Atlanterhav[9], Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 af 21. december 2005 om bevarelse af fiskeressourcerne i Østersøen, Bælterne og Øresund gennem tekniske foranstaltninger[10] og Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007 af 18. september 2007 om en flerårig plan for torskebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande[11], og Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 af 29. september 2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri[12].

(8) For at sikre, at de årlige fiskerimuligheder fastlægges på et niveau, der står i rimeligt forhold til en økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtig udnyttelse af ressourcerne, er der taget hensyn til de vejledende principper for fastsættelse af TAC’er som beskrevet i punkt 4, 5 og 7-9 i meddelelsen fra Kommissionen om høringen om fiskerimuligheder for 2010[13].

(9) Med henblik på at begrænse udsmidet er det hensigtsmæssigt at forbyde high-grading for alle kvoterede arter, og det indebærer et forbud mod udsmidning af kvoterede arter, som lovligt kan fanges og landes i henhold til Fællesskabets fiskerilovgivning.

(10) For at bidrage til at bevare fiskebestandene bør der i 2010 gennemføres visse supplerende foranstaltninger vedrørende tekniske betingelser for fiskeri.

(11) For at sikre EF-fiskernes udkomme er det vigtigt at åbne for disse fiskerier fra den 1. januar 2010. På grund af sagens hastende karakter er det absolut nødvendigt at fravige den periode på otte uger, der er nævnt i punkt I, nr. 4, i protokollen om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL IAnvendelsesområde og definitioner

Artikel 1 Genstand

Ved denne forordning fastsættes der for 2010 fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen og dertil knyttede betingelser for udnyttelse af disse fiskerimuligheder.

Artikel 2 Anvendelsesområde

Denne forordning gælder for EF-fiskerfartøjer (EF-fartøjer), der fisker i Østersøen.

Artikel 3 Definitioner

Ud over definitionerne i artikel 3 i forordning (EF) nr. 2371/2002 gælder følgende definitioner i denne forordning:

a) "ICES-områder": områder som fastsat af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og defineret i forordning (EF) nr. 2187/2005

b) "Østersøen": ICES-underområde 22-32

c) "samlet tilladt fangstmængde (TAC)": den mængde, der hvert år kan tages af hver bestand

d) "kvote": en andel af den TAC, som er tildelt Fællesskabet, en medlemsstat eller et tredjeland

e) "dage ude af havn": enhver sammenhængende periode på 24 timer eller del deraf, hvor et fartøj er ude af havn.

KAPITEL IIFiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser

Artikel 4 Fangstbegrænsninger og fordeling heraf

Fangstbegrænsningerne, fordelingen af sådanne fangstbegrænsninger mellem medlemsstaterne og yderligere betingelser, jf. artikel 2 i forordning (EF) nr. 847/96, er fastsat i bilag I til nærværende forordning.

Artikel 5 Særlige fordelingsbestemmelser

1. Fordelingen af fangstbegrænsninger mellem medlemsstaterne, jf. bilag I, må ikke indskrænke følgende:

a) udveksling, jf. artikel 20, stk. 5, i forordning (EF) nr. 2371/2002

b) omfordelinger, jf. artikel 21, stk. 4, artikel 23, stk. 1, og artikel 32, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2847/93

c) supplerende landing, jf. artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96

d) tilbageholdelse af mængder, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96

e) nedsættelser efter artikel 23, stk. 4, i forordning (EF) nr. 2371/2002 og artikel 2 i forordning (EF) nr. 338/2008.

2. Med henblik på tilbageholdelse af kvoter, der skal overføres til 2011, kan artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 som undtagelse fra samme forordning anvendes på alle bestande, som der er fastsat en analytisk TAC for.

Artikel 6 Betingelser for fangster og bifangster

1. Fisk fra bestande, som der er fastsat fangstbegrænsninger for, må kun opbevares om bord eller landes, hvis:

a) fangsterne er taget af fartøjer fra en medlemsstat, der har en kvote, og denne kvote ikke er opbrugt, eller

b) andre arter end sild og brisling er blandet med andre arter, og fangsterne er taget med trawl, snurrevod eller lignende redskaber med en maskestørrelse på under 32 mm, og fangsterne hverken sorteres om bord eller ved landing.

2. Samtlige landinger afskrives på kvoten eller, hvis Fællesskabets andel ikke er blevet fordelt som kvoter mellem medlemsstaterne, på Fællesskabets andel, medmindre det drejer sig om fangster taget i henhold til stk. 1, litra b).

3. Hvis en medlemsstats sildekvote er opbrugt, må fartøjer, der fører den pågældende medlemsstats flag og er registreret i Fællesskabet, og som udøver de fiskerier, som kvoten gælder for, ikke lande usorterede fangster, der indeholder sild.

4. Hvis en medlemsstats brislingkvote er opbrugt, må fartøjer, der fører den pågældende medlemsstats flag og er registreret i Fællesskabet, og som udøver de fiskerier, som kvoten gælder for, ikke lande usorterede fangster, der indeholder brisling.

Artikel 7 Forbud mod high-grading

Alle kvoterede arter skal bringes om bord og efterfølgende landes, medmindre dette strider mod forpligtelser i Fællesskabets fiskerilovgivning om tekniske foranstaltninger og kontrol- og bevaringsforanstaltninger, navnlig nærværende forordning og forordning (EF) nr. 2187/2005, (EØF) nr. 2847/1993 og (EF) nr. 2371/2002.

Artikel 8 Fiskeriindsatsbegrænsninger

1. Der er fastsat fiskeriindsatsbegrænsninger i bilag II.

2. De i stk. 1 omhandlede begrænsninger finder anvendelse for ICES-underområde 27 og 28.2, medmindre Kommissionen i overensstemmelse med artikel 29, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1098/2007 har besluttet at udelukke disse underområder fra begrænsningerne i artikel 8, stk. 1, litra b), og stk. 3, 4 og 5, og artikel 13 i nævnte forordning.

3. De i stk. 1 omhandlede begrænsninger finder ikke anvendelse på ICES-underområde 28.1, medmindre Kommissionen i overensstemmelse med artikel 29, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1098/2007 har besluttet, at begrænsningerne i artikel 8, stk. 1, litra b), og stk. 3, 4 og 5, i forordning (EF) nr. 1098/2007 finder anvendelse for dette underområde.

Artikel 9 Tekniske overgangsforanstaltninger

Der er fastsat tekniske overgangsforanstaltninger i bilag III.

KAPITEL IIIAfsluttende bestemmelser

Artikel 10 Dataoverførsel

Når medlemsstaterne i henhold til artikel 15, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2847/93 sender Kommissionen data om de landede fangstmængder af de enkelte bestande, skal de anvende bestandskoderne som fastsat i bilag I til nærværende forordning.

Artikel 11 Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2010.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

På Rådets vegne

Formand

BILAG I

Fangstbegrænsninger og dertil knyttede betingelser for forvaltningen fra år til år af fangstbegrænsningerne for EF-fartøjer i områder, hvor der er fastsat fangstbegrænsninger, opdelt efter art og område

I nedenstående skemaer fastsættes TAC’er og kvoter (i tons levende vægt, medmindre andet er angivet) for hver bestand og fordelingen heraf mellem medlemsstaterne samt dertil knyttede betingelser for forvaltningen af kvoterne fra år til år.

Fiskebestandene er for hvert område anført i alfabetisk rækkefølge efter arternes latinske navn. I disse skemaer anvendes følgende koder for de forskellige arter:

Videnskabeligt navn | Alfa-3-ISO-kode | Fællesnavn |

Clupea harengus | HER | Sild |

Gadus morhua | COD | Torsk |

Platichthys flesus | FLX | Skrubbe |

Pleuronectes platessa | PLE | Rødspætte |

Psetta maxima | TUR | Pighvar |

Salmo salar | SAL | Laks |

Sprattus sprattus | SPR | Brisling |

Art: | Sild | Område: | Underområde 30-31 |

Clupea harengus | HER/3D30., HER/3D31. |

Finland | 84 721 | Analytisk TAC. Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes. Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes. Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes. |

Sverige | 18 615 |

EF | 103 336 |

TAC | 103 336 |

Art: | Sild | Område: | Underområde 22-24 |

Clupea harengus | HER/3B23., HER/3C22., HER/3D24. |

Danmark | 3 009 | Analytisk TAC. Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes. |

Tyskland | 11 845 |

Finland | 2 |

Polen | 2 793 |

Sverige | 3 820 |

EF | 21 469 |

TAC | 21 469 |

Art: | Sild | Område: | Underområde 25-27, 28.2, 29 og 32 |

Clupea harengus | HER/3D25., HER/3D26., HER/3D27., HER/3D28., HER/3D29., HER/3D32. |

Danmark | 2 685 | Analytisk TAC. Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes. |

Tyskland | 712 |

Estland | 13 714 |

Finland | 26 769 |

Letland | 3 384 |

Litauen | 3 564 |

Polen | 30 412 |

Sverige | 40 828 |

EF | 122 068 |

TAC | Ikke relevant |

Art: | Sild | Område: | Underområde 28.1 |

Clupea harengus | HER/03D.RG |

Estland | 16 809 | Analytisk TAC. Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes. Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes. Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes. |

Letland | 19 591 |

EF | 36 400 |

TAC | 36 400 |

Art: | Torsk | Område: | EF-farvande i underområde 25-32 |

Gadus morhua | COD/3D25., COD/3D26., COD/3D27., COD/3D28., COD/3D29., COD/3D30., COD/3D31., COD/3D32. |

Danmark | 11 777 | Analytisk TAC. Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes. |

Tyskland | 4 685 |

Estland | 1 148 |

Finland | 901 |

Letland | 4 379 |

Litauen | 2 885 |

Polen | 13 561 |

Sverige | 11 932 |

EF | 51 267 |

TAC | Ikke relevant |

Art: | Torsk | Område: | EF-farvande i underområde 22–24 |

Gadus morhua | COD/3B23., COD/3C22., COD/3D24. |

Danmark | 7 726 | Analytisk TAC. Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes. |

Tyskland | 3 777 |

Estland | 171 |

Finland | 152 |

Letland | 639 |

Litauen | 415 |

Polen | 2 067 |

Sverige | 2 753 |

EF | 17 700 |

TAC | 17 700 |

Art: | Rødspætte | Område: | EF-farvande i underområde 22-32 |

Pleuronectes platessa | PLE/3B23., PLE/3C22., PLE/3D24., PLE/3D25., PLE/3D26., PLE/3D27., PLE/3D28., PLE/3D29., PLE/3D30., PLE/3D31., PLE/3D32. |

Danmark | 2 179 | Præventiv TAC. Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes. Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes. |

Tyskland | 242 |

Polen | 456 |

Sverige | 164 |

EF | 3 041 |

TAC | 3 041 |

Art: | Laks | Område: | EF-farvande i underområde 22-31 |

Salmo salar | SAL/3B23., SAL/3C22., SAL/3D24., SAL/3D25., SAL/3D26., SAL/3D27., SAL/3D28., SAL/3D29., SAL/3D30., SAL/3D31. |

Danmark | 54 556 | (1) | Analytisk TAC. Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes. |

Tyskland | 6 070 | (1) |

Estland | 5 545 | (1) |

Finland | 68 028 | (1) |

Letland | 34 700 | (1) |

Litauen | 4 079 | (1) |

Polen | 16 550 | (1) |

Sverige | 73 745 | (1) |

EF | 263 273 | (1) |

TAC | Ikke relevant |

__________ |

(1) Udtrykt i antal fisk. |

Art: | Laks | Område: | EF-farvande i underområde 32 |

Salmo salar | SAL/3D32. |

Estland | 1 581 | (1) | Analytisk TAC. Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes. |

Finland | 13 838 | (1) |

EF | 15 419 | (1) |

TAC | Ikke relevant |

_________ |

(1) Udtrykt i antal fisk. |

Art: | Brisling | Område: | EF-farvande i underområde 22-32 |

Sprattus sprattus | SPR/3B23., SPR/3C22., SPR/3D24., SPR/3D25., SPR/3D26., SPR/3D27., SPR/3D28., SPR/3D29., SPR/3D30., SPR/3D31., SPR/3D32. |

Danmark | 33 535 | Analytisk TAC. Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes. |

Tyskland | 21 245 |

Estland | 38 941 |

Finland | 17 555 |

Letland | 47 032 |

Litauen | 17 013 |

Polen | 99 810 |

Sverige | 64 829 |

EF | 339 960 |

TAC | Ikke relevant |

BILAG II

Fiskeriindsatsbegrænsninger

1. For så vidt angår fiskerfartøjer, der fører deres flag, sørger medlemsstaterne for, at fiskeri med trawl, snurrevod eller lignende redskaber med en maskestørrelse på mindst 90 mm, fiskeri med gællegarn, indfiltringsgarn og toggegarn med en maskestørrelse på mindst 90 mm og fiskeri med bundliner, langliner (bortset fra flydeliner), håndliner og pilkeudstyr tillades i:

a) 181 dage ude af havn i underområde 22-24, undtagen i perioden 1.-30. april, når artikel 8, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1098/2007 anvendes, og

b) 160 dage ude af havn i underområde 25–28 undtagen i perioden 1. juli til 31. august, når artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1098/2007 anvendes.

BILAG III Tekniske overgangsforanstaltninger

Restriktioner i forbindelse med fiskeri efter skrubbe og pighvar

1. Det er forbudt at beholde fisk af nedenstående arter om bord, når de er fanget i følgende geografiske områder og perioder:

Art | Geografisk område | Periode |

Skrubbe (Platichthys flesus) | Underområde 26, 27, 28 og 29 syd for 59°30' N Underområde 32 | 15. februar-15. maj 15. februar-31. maj |

Pighvar (Psetta maxima) | Underområde 25, 26 og 28 syd for 56°50' N | 1. juni-31. juli |

2. Uanset punkt 1 er det, når der fiskes med trawl, snurrevod og lignende redskaber med en maskestørrelse på mindst 105 mm eller med gællegarn, indfiltringsgarn eller toggegarn med en maskestørrelse på mindst 100 mm, tilladt at beholde bifangster af skrubbe og pighvar om bord og lande dem, hvis sådanne bifangster højst udgør 10 % udtrykt i levende vægt af den samlede fangst, der beholdes om bord og landes i de forbudsperioder, der er omhandlet i punkt 1.

[…]

[1] EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.

[2] EFT L 115 af 9.5.1996, s. 3.

[3] EUT L 248 af 22.9.2007, s. 1.

[4] EFT L 132 af 21.5.1987, s. 9.

[5] EFT L 276 af 10.10.1983, s. 1.

[6] EFT L 261 af 20.10.1993, s. 1.

[7] EUT L 333 af 20.12.2003, s. 17.

[8] EFT L 274 af 25.9.1986, s. 1.

[9] EFT L 365 af 31.12.1991, s. 1.

[10] EUT L 16 af 20.1.2005, s. 184.

[11] EUT L 248 af 22.9.2007, s. 1.

[12] EUT L 286 af 29.10.2008, s. 1.

[13] KOM(2009) 224.