52009PC0185

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 21.4.2009

KOM(2009) 185 endelig

2009/0056 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester)

(Kodificeret udgave)

BEGRUNDELSE

1. I forbindelse med Borgernes Europa lægger Kommissionen stor vægt på at forenkle fællesskabslovgivningen for at gøre den klarere og lettere tilgængelig for almindelige borgere, således at de får nye muligheder og kan udnytte de specifikke rettigheder, som fællesskabslovgivningen giver dem.

Dette mål kan ikke nås, så længe en lang række bestemmelser, som er blevet ændret gentagne gange, ofte ganske væsentligt, stadig ikke er samlet, men skal findes dels i den oprindelige retsakt, dels i senere ændringsretsakter. Det er således nødvendigt at foretage omfattende undersøgelser af mange forskellige dokumenter, der skal sammenholdes, før det kan fastslås, hvilke regler der gælder.

Som følge heraf er det af afgørende betydning at bestemmelser, der ofte er blevet ændret, kodificeres, hvis fællesskabslovgivningen skal være klar og gennemsigtig.

2. Den 1. april 1987 besluttede Kommissionen[1] derfor at pålægge sine medarbejdere at kodificere alle retsakter senest efter den tiende ændring af dem, idet den understregede, at dette var et minimumskrav, og at tjenestegrenene skulle bestræbe sig på at kodificere de tekster, de var ansvarlige for, med endnu kortere mellemrum for at sikre, at fællesskabsreglerne var klare og lette at forstå.

3. Dette blev bekræftet i formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Edinburgh (december 1992)[2], hvori det understreges, at en kodifikation er vigtig, fordi den giver retlig sikkerhed med hensyn til, hvilke retsforskrifter der gælder vedrørende et bestemt spørgsmål på et bestemt tidspunkt.

Kodifikationen skal foretages under fuldstændig overholdelse af Fællesskabets normale lovgivningsprocedure.

Eftersom der ved kodifikation ikke må foretages nogen ændringer af indholdet i de kodificerede retsakter, har Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i en interinstitutionel aftale af 20. december 1994 fastsat, at der kan anvendes en hasteprocedure til hurtig vedtagelse af de kodificerede retsakter.

4. Formålet med dette forslag er at foretage en kodifikation af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 89/552/EØF af 3. oktober 1989 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester)[3]. Det nye direktiv træder i stedet for de forskellige retsakter, som er indarbejdet i det[4]; forslaget ændrer ikke indholdet af de retsakter, der kodificeres, men er blot en sammenskrivning af dem, og der foretages kun de formelle ændringer , der er nødvendige af hensyn til selve kodifikationen.

5. Forslaget til kodifikation er udarbejdet på grundlag af en foreløbig konsolidering på alle de officielle sprog af direktiv 89/552/EØF og retsakterne om ændring heraf, som er foretaget af Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer ved hjælp af et edb-system . Hvor artiklerne har fået nye numre, vises sammenhængen mellem de gamle og de nye numre i en tabel i bilag II til det kodificerede direktiv.

ê 2007/65/EF Artikel 1, nr. 1

2009/0056 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV .../.../EF

af [...]

om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (kodificeret udgave)

ê 89/552/EØF (tilpasset)

(EØS-relevant tekst)

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel Ö 47, stk. 2, Õ og artikel Ö 55, Õ

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[5],

efter proceduren i traktatens artikel 251[6], og

ud fra følgende betragtninger:

ê

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 89/552/EØF af 3. oktober 1989 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester)[7] er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder[8]. Direktivet bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

ê 89/552/EØF Betragtning 3 (tilpasset)

(2) Ö Audiovisuelle medietjenester, som stilles til rådighed Õ på tværs af landegrænserne ved hjælp af forskellige teknologier, udgør et middel til at fremme virkeliggørelsen af Fællesskabets mål. Ö Visse Õ foranstaltninger Ö er nødvendige for at muliggøre og Õ sikre overgangen fra de nationale markeder til et fælles marked for produktion og distribution af udsendelser, og Ö for at sikre Õ loyale konkurrencevilkår uden at gribe ind i de offentlige interesser, der varetages af Ö de audiovisuelle medietjenester Õ .

ê 89/552/EØF Betragtning 4

(3) Europarådet har vedtaget den europæiske konvention om grænseoverskridende fjernsyn.

ê 2007/65/EF Betragtning 1 (tilpasset)

(4) Ö I lyset af Õ den nye teknologi til transmission af audiovisuelle medietjenester Ö bør et tilpasset regelsæt, vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed Õ , tage hensyn til, hvordan strukturforandringer, spredning af informations- og kommunikationsteknologi (»ikt«) og teknologiske udviklinger påvirker forretningsmodellerne, ikke mindst finansieringen af kommerciel tv-spredning, og Ö bør Õ sikre optimale konkurrencevilkår og retssikkerhed for europæiske virksomheder og tjenester på områderne informationsteknologi og medier samt respekt for kulturel og sproglig mangfoldighed.

ê 2007/65/EF Betragtning 3

(5) Audiovisuelle medietjenester er i lige så høj grad kulturelle tjenester som økonomiske tjenester. Deres stadig større samfundsmæssige, demokratiske — især til sikring af informationsfrihed, meningsmangfoldighed og mediepluralisme — uddannelsesmæssige og kulturelle betydning gør en specifik regulering af disse tjenester berettiget.

ê 2007/65/EF Betragtning 4

(6) Efter traktatens artikel 151, stk. 4, skal Fællesskabet tage hensyn til de kulturelle aspekter i sin indsats i henhold til andre bestemmelser i traktaten, navnlig med henblik på at respektere og fremme sine kulturers mangfoldighed.

ê 2007/65/EF Betragtning 5

(7) I sine beslutninger af 1. december 2005[9] og 4. april 2006[10] om Doha-runden og om WTO’s ministerkonferencer påpegede Europa-Parlamentet, at grundlæggende offentlige tjenester som audiovisuelle tjenester undtages fra liberaliseringen inden for rammerne af GATS-forhandlingerne. I sin holdning af 27. april 2006[11] støttede Europa-Parlamentet UNESCO’s konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, hvori det hedder, at ”kulturelle aktiviteter, varer og tjenesteydelser, som er bærere af identiteter, værdier og betydning, har to sider, en økonomisk og en kulturel, og derfor ikke må behandles som værende udelukkende af kommerciel værdi”. Rådets afgørelse 2006/515/EF af 18. maj 2006 om indgåelse af konventionen om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed[12] godkendte UNESCO-konventionen på Fællesskabets vegne. Konventionen trådte i kraft den 18. marts 2007. Dette direktiv respekterer konventionens principper.

ê 89/552/EØF Betragtning 16 (tilpasset)

(8) Det er af afgørende betydning, at medlemsstaterne påser, at der ikke finder handlinger sted, som kan skade den frie udveksling og handel med tv-udsendelser, eller som kan fremme dannelsen af dominerende stillinger, der kan medføre begrænsninger for fjernsynsinformationens pluralisme og frihed og for informationssystemet som helhed.

ê 89/552/EØF Betragtning 17 (tilpasset)

(9) Nærværende direktiv indskrænker ikke nugældende eller fremtidige fællesskabsretsakter om harmonisering, der særlig har til formål at sikre overholdelsen af ufravigelige bestemmelser om forbrugerbeskyttelse, loyale handelstransaktioner og konkurrence.

ê 2007/65/EF Betragtning 6 (tilpasset)

(10) Både de traditionelle audiovisuelle medietjenester — som fjernsyn — og de nye on-demand audiovisuelle medietjenester rummer et stort potentiale for jobskabelse i Fællesskabet, særlig inden for små og mellemstore virksomheder, og stimulerer den økonomiske vækst og investeringerne. I betragtning af vigtigheden af fælles spilleregler og et reelt europæisk marked for audiovisuelle medietjenester bør grundprincipperne for det indre marked, Ö såsom Õ fri konkurrence og ligebehandling, overholdes med henblik på at sikre gennemsigtighed og forudsigelighed på markederne for audiovisuelle medietjenester og gøre det let at komme ind på markedet.

ê 2007/65/EF Betragtning 7 (tilpasset)

(11) For at undgå konkurrenceforvridning, for at forbedre retssikkerheden, for at bidrage til gennemførelsen af det indre marked og for at lette etableringen af et fælles område for information er det nødvendigt mindst at indføre et sæt fælles grundregler for alle audiovisuelle medietjenester, såvel fjernsynsudsendelser (det vil sige lineære audiovisuelle medietjenester) som on-demand tjenester (det vil sige ikke-lineære audiovisuelle medietjenester).

ê 2007/65/EF Betragtning 8

(12) Kommissionen udsendte den 15. december 2003 en meddelelse om den fremtidige europæiske lovgivningspolitik på det audiovisuelle område, hvori den lagde vægt på, at man på det område må værne om visse samfundsmæssige interesser som f.eks. kulturel mangfoldighed, retten til information, mediepluralisme, beskyttelse af mindreårige og forbrugerbeskyttelse og øge offentlighedens bevidsthed og mediekendskab nu og i fremtiden.

ê 2007/65/EF Betragtning 9

(13) Resolutionen vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 25. januar 1999 om public service-radio- og -tv-virksomhed[13] bekræftede, at public service-radio- og -tv-foretagender ved varetagelsen af deres opgaver fortsat skal udnytte de teknologiske fremskridt. Sameksistens mellem private og offentlige udbydere af audiovisuelle medietjenester er et særligt kendetegn ved det europæiske audiovisuelle mediemarked.

ê 2007/65/EF Betragtning 10 (tilpasset)

(14) Kommissionen har iværksat initiativet ”i 2010 — Et europæisk informationssamfund” for at fremme vækst og beskæftigelse i informationssamfundet og mediebranchen. Dette er en helhedsstrategi, hvis formål er at tilskynde til produktion af europæisk indhold, udvikling af en digital økonomi og udbredelse af ikt i en situation med konvergens mellem informationssamfundets tjenester og medietjenester, netværk og apparater, ved at modernisere alle EU’s politiske virkemidler og tage dem i brug: lovregulering, forskning og partnerskaber med erhvervslivet. Kommissionen har sat sig for at tilvejebringe sammenhængende rammevilkår på det indre marked for informationssamfundstjenester og medietjenester ved at modernisere Ö de relevante retsregler Õ for audiovisuelle tjenester. Målet med i 2010-initiativet vil i princippet opfyldes ved at lade virksomhederne vokse og kun indføre den regulering, der er nødvendig, samt ved at lade små nystartede virksomheder, der vil være fremtidens job- og værdiskabere, blomstre, udvikles og skabe beskæftigelse på et frit marked.

ê 2007/65/EF Betragtning 11 (tilpasset)

(15) Den 4. september 2003[14], 22. april 2004[15] og 6. september 2005[16] vedtog Europa-Parlamentet beslutninger, der støttede hovedprincippet om grundregler for alle audiovisuelle medietjenester og supplerende regler for fjernsynsudsendelser.

ê 2007/65/EF Betragtning 12

(16) Dette direktiv styrker overholdelsen af de grundlæggende rettigheder og ligger helt på linje med principperne i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder[17], særlig artikel 11. Således bør direktivet på ingen måde hindre medlemsstaterne i at anvende deres forfatningsregler om presse- og ytringsfrihed.

ê 2007/65/EF Betragtning 13 (tilpasset)

(17) Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser i henhold til Rådets og Europa-Parlamentets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester[18]. Udkast til nationale foranstaltninger for on-demand audiovisuelle medietjenester, der er strengere eller mere detaljerede end dem, der er nødvendige for blot at gennemføre direktiv 2007/65/EF, bør derfor følge de proceduremæssige forpligtelser, der er indeholdt i artikel 8 i direktiv 98/34/EF.

ê 2007/65/EF Betragtning 14

(18) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet)[19] berører ifølge dets artikel 1, stk. 3, ikke foranstaltninger, der er truffet på fællesskabs- eller nationalt plan for at forfølge mål af almen interesse, navnlig for så vidt angår regulering af indhold og politikken på det audiovisuelle område.

ê 89/552/EØF Betragtning 13 (tilpasset)

(19) Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes og disses myndigheders beføjelser vedrørende organisation - herunder koncessionsordninger, administrative tilladelser, og beskatning - samt finansiering af udsendelserne og programindhold. En selvstændig kulturel udvikling i medlemsstaterne og bevarelsen af den kulturelle mangfoldighed i Fællesskabet vil derfor blive opretholdt.

ê 2007/65/EF Betragtning 15

(20) Bestemmelserne i dette direktiv bør ikke indebære, at medlemsstaterne skal indføre — eller tilskyndes til at indføre — nye systemer med tilladelser eller administrative godkendelser for audiovisuelle medietjenester.

ê 2007/65/EF Betragtning 16

(21) Med henblik på dette direktiv bør definitionen af en audiovisuel medietjeneste kun dække audiovisuelle medietjenester, hvad enten de er fjernsynsudsendelser eller on-demandbaserede, der er massemedier, det vil sige som er bestemt for og vil kunne have en klar indvirkning på en betydelig del af offentligheden. Definitionen bør kun omfatte tjenester, der falder inden for traktatens definition af tjenesteydelser, og bør således omfatte enhver form for økonomisk virksomhed, herunder udøvet af public service-foretagender, men ikke virksomhed, der overvejende er af ikke-økonomisk art, og som ikke konkurrerer med tv-spredning, som f.eks. private websteder og tjenester, der består i at udbyde eller distribuere audiovisuelt indhold, skabt af private brugere til deling eller udveksling inden for interessegrupper.

ê 2007/65/EF Betragtning 18 (tilpasset)

(22) Med henblik på dette direktiv bør definitionen af en audiovisuel medietjeneste dække massemedier, hvis funktion er at informere, underholde og oplyse offentligheden Ö og Õ bør omfatte audiovisuel kommerciel kommunikation, men bør udelukke enhver form for privat korrespondance, som f.eks. e-mails, der udsendes til et begrænset antal modtagere. Definitionen bør udelukke alle tjenester, hvor distributionen af audiovisuelt indhold ikke er hovedformålet, det vil sige hvis eventuelle audiovisuelle indhold blot er en biomstændighed ved tjenesten. Eksempler på dette kunne være websteder, der kun indeholder audiovisuelle elementer, der fungerer som støtte, f.eks. animerede grafiske elementer, korte reklamespots eller information om et produkt eller en ikke-audiovisuel tjeneste. Tilfældighedsspil med en indsats, som repræsenterer en pengeværdi, herunder lotterier, væddemål og andre former for spiltjenester, samt online-spil og søgemaskiner, men ikke tv-udsendelser om spil og tilfældighedsspil, bør derfor også udelukkes fra direktivets anvendelsesområde.

ê 2007/65/EF Betragtning 22

(23) I dette direktiv bør udtrykket ”audiovisuel” henvise til levende billeder med eller uden lyd, herunder således stumfilm, men ikke lydtransmission eller radiotjenester. Hovedformålet med en audiovisuel medietjeneste er at udbyde programmer, men definitionen af en sådan tjeneste bør også dække tekstbaseret indhold, der ledsager programmer, såsom undertekstningstjenester og elektroniske programoversigter. Selvstændige tekstbaserede tjenester bør ikke omfattes af dette direktiv, som ikke bør berøre medlemsstaternes frihed til at lovgive om sådanne tjenester på nationalt plan i overensstemmelse med traktaten.

ê 2007/65/EF Betragtning 17

(24) Det er kendetegnende for on-demand audiovisuelle tjenester, at de er ”tv-lignende”, det vil sige at de konkurrerer om samme seere som fjernsynsudsendelser, og at deres art og måden, hvorpå man får adgang til dem, med rimelighed vil få brugeren til at forvente, at tjenesterne er reguleret ved dette direktiv. I lyset af dette og for at hindre skævheder med hensyn til fri bevægelighed og konkurrence bør begrebet ”program” derfor fortolkes dynamisk under hensyn til udviklingen inden for tv-spredning.

ê 2007/65/EF Betragtning 23

(25) Begrebet ”redaktionelt ansvar” er afgørende for definitionen af medietjenesteudbyderens rolle og dermed for definitionen af audiovisuelle medietjenester. Medlemsstaterne kan specificere yderligere aspekter af definitionen ”redaktionelt ansvar”, navnlig begrebet ”effektiv kontrol”, når de vedtager gennemførelsesforanstaltninger til dette direktiv. Dette direktiv bør ikke berøre de fritagelser for ansvar, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (”direktivet om elektronisk handel”)[20].

ê 2007/65/EF Betragtning 19

(26) Med henblik på dette direktiv bør definitionen af medietjenesteudbyder udelukke fysiske eller juridiske personer, der blot sender programmer, hvis redaktionelle ansvar påhviler tredjemænd.

ê 2007/65/EF Betragtning 20 (tilpasset)

(27) Til fjernsynsudsendelser hører i øjeblikket navnlig analogt og digitalt tv, livestreaming, webcasting og near video-on-demand, mens video-on-demand for eksempel her er en on-demand audiovisuel tjeneste. For fjernsynsudsendelser eller fjernsynsprogrammer, der også tilbydes som on-demand audiovisuelle tjenester af den samme medietjenesteudbyder, bør direktivets krav generelt betragtes som opfyldt ved de krav, der gælder for fjernsynsudsendelser, det vil sige lineær udsendelse. Når forskellige former for tjenester tilbydes parallelt, selv om der er tale om klart separate tjenester, bør dette direktiv imidlertid finde anvendelse på hver af de berørte tjenester.

ê 2007/65/EF Betragtning 21

(28) Direktivets anvendelsesområde bør ikke dække elektroniske udgaver af aviser og blade.

ê 2007/65/EF Betragtning 25

(29) Alle de egenskaber ved en audiovisuel medietjeneste, som er angivet i definitionen og forklaret i betragtning 21 til 28, bør være til stede samtidigt.

ê 2007/65/EF Betragtning 24

(30) I forbindelse med fjernsynsudsendelser bør begrebet »samtidig modtagelse« også dække omtrent samtidig modtagelse forårsaget af variationer i det korte tidsrum, der af tekniske årsager i forbindelse med transmissionsprocessen forløber mellem transmission og modtagelse af udsendelsen.

ê 2007/65/EF Betragtning 26 (tilpasset)

(31) Ö En bred definition Õ af »audiovisuel kommerciel kommunikation« bør Ö fastlægges ved Õ dette direktiv, som imidlertid ikke bør omfatte public service-meddelelser og vederlagsfrie indslag til fordel for velgørenhed.

ê 89/552/EØF Betragtning 21 (tilpasset)

(32) Med henblik på Ö dette direktiv bør Õ »europæiske programmer« Ö i dette direktiv Õ defineres på en sådan måde, at der ikke gribes ind i medlemsstaternes mulighed for at præcisere denne definition for så vidt angår de Ö medietjenesteudbydere Õ, som henhører under deres kompetence under overholdelse af fællesskabslovgivningen og under hensyn til dette direktivs mål.

ê 2007/65/EF Betragtning 27 (tilpasset)

(33) Oprindelseslandsprincippet bør Ö betragtes som Õ kernen i dette direktiv, da det er uomgængeligt for etableringen af et indre marked. Princippet bør Ö finde anvendelse på Õ alle audiovisuelle medietjenester, således at medietjenesteudbyderne får den retssikkerhed at arbejde under, der er nødvendig som grundlag for nye forretningsmodeller, og udbygning af sådanne tjenester. Det er også en forudsætning for den frie udveksling af informationer og audiovisuelle programmer på det indre marked.

ê 2007/65/EF Betragtning 28

(34) For at fremme en stærk, konkurrencedygtig og integreret europæisk audiovisuel industri og øge mediepluralismen i Den Europæiske Union bør kun én medlemsstat have jurisdiktion over en audiovisuel medietjenesteudbyder, og informationspluralismen bør være et grundlæggende princip inden for Den Europæiske Union.

ê 97/36/EF Betragtning 13 (tilpasset)

(35) Formålet med at fastsætte en række praktiske kriterier er ved hjælp af en udtømmende procedure at kunne bestemme, at én og kun én medlemsstat har jurisdiktion over et tv-spredningsforetagende i forbindelse med tilvejebringelse af de tjenesteydelser, som direktivet vedrører. Under hensyn til Ö De Europæiske Fællesskabers Õ Domstols retspraksis og for at undgå tilfælde, hvor der er et tomrum med hensyn til jurisdiktion, er det dog hensigtsmæssigt at lægge etableringskriteriet i den betydning, hvori det anvendes i artikel 43 ff. i traktaten, til grund som det endelige kriterium for bestemmelsen af en medlemsstats jurisdiktion.

ê 89/552/EØF Betragtning 15

(36) Forpligtelsen til at føre kontrol med overholdelse af den ved dette direktiv samordnede nationale lovgivning i den medlemsstat, hvorfra udsendelserne bringes, er efter fællesskabsretten tilstrækkelig til at sikre fri udveksling af udsendelser uden fornyet kontrol på det samme grundlag i de enkelte modtagermedlemsstater. En modtagermedlemsstat kan dog undtagelsesvist og på særlige betingelser midlertidigt indstille retransmission af fjernsynsudsendelser.

ê 2007/65/EF Betragtning 29

(37) Den teknologiske udvikling, især inden for digitale satellitprogrammer, betyder, at der bør anlægges subsidiære kriterier for at sikre, at reguleringen bliver hensigtsmæssig og gennemføres effektivt, og for at give aktørerne faktisk magt over indholdet af audiovisuelle tjenester

ê 2007/65/EF Betragtning 30 (tilpasset)

(38) Da dette direktiv vedrører tjenester, der udbydes til almenheden i Den Europæiske Union, bør det kun Ö finde anvendelse på Õ audiovisuelle medietjenester, som kan modtages direkte eller indirekte af offentligheden i en eller flere medlemsstater med almindeligt forbrugerudstyr. Definitionen af, hvad der er almindeligt forbrugerudstyr, bør overlades til de kompetente nationale myndigheder.

ê 2007/65/EF Betragtning 31

(39) Den frie etableringsret er fastslået som en grundlæggende ret i traktatens artikel 43 til 48. Det betyder, at udbydere af medietjenester som hovedregel bør have ret til frit at vælge, i hvilken medlemsstat de vil etablere sig. Domstolen har desuden understreget, at traktaten ikke indeholder noget ”forbud mod, at en virksomhed gør brug af retten til fri udveksling af tjenesteydelser i tilfælde, hvor den ikke udbyder tjenesteydelser i den medlemsstat, hvor den er etableret”[21].

ê 2007/65/EF Betragtning 32 (tilpasset)

(40) Medlemsstaterne bør kunne anlægge mere detaljerede eller strengere regler over for medietjenesteudbydere under deres jurisdiktion på de områder, der samordnes i dette direktiv, men bør samtidig sikre, at disse regler er i overensstemmelse med de generelle principper i fællesskabsretten. For at tage højde for situationer, hvor et tv-spredningsforetagende, der henhører under én medlemsstats jurisdiktion, leverer en fjernsynsudsendelse, som helt eller fortrinsvis er rettet mod en anden medlemsstats område, er et krav om, at medlemsstaterne samarbejder med hinanden, og i tilfælde af omgåelse Ö ville Õ en kodificering af Domstolens retspraksis[22] og i tilknytning hertil indførelse af en mere effektiv procedure Ö være Õ en passende løsning, der tager hensyn til medlemsstaternes interesser uden at skabe tvivl om, hvorvidt oprindelseslandsprincippet anvendes korrekt. Begrebet ”bestemmelser vedrørende offentlighedens interesse” er udviklet af Domstolen i dens retspraksis vedrørende traktatens artikel 43 og 49 og omfatter bl.a. bestemmelser om forbrugerbeskyttelse, beskyttelse af mindreårige og kulturpolitik. Den medlemsstat, der anmoder om samarbejde, bør sikre, at de særlige nationale bestemmelser er objektivt nødvendige, at de anvendes på en ikke-diskriminerende måde og at de ikke er mere vidtgående end nødvendigt for at nå disse resultater.

ê 2007/65/EF Betragtning 33

(41) Når en medlemsstat i hvert enkelt tilfælde vurderer, om en udsendelse fra en medietjenesteudbyder, der er etableret i en anden medlemsstat, helt eller fortrinsvis er rettet mod dens område, kan den henholde sig til indikatorer som tv-reklame- og/eller abonnementsindtægternes oprindelse, tjenestens hovedsprog eller forekomsten af programmer eller kommerciel kommunikation, som specifikt er rettet mod befolkningen i den medlemsstat, hvor de modtages.

ê 2007/65/EF Betragtning 34 (tilpasset)

(42) I henhold til dette direktiv og uanset oprindelseslandsprincippet kan medlemsstaterne fortsat træffe foranstaltninger, som begrænser den frie tv-spredningsvirksomhed, men kun på de betingelser og efter den procedure, direktivet fastlægger. Ifølge Domstolens faste retspraksis skal enhver begrænsning i den frie udveksling af tjenesteydelser, som enhver anden afvigelse fra et grundlæggende Ö princip i traktaten Õ , fortolkes restriktivt[23].

ê 2007/65/EF Betragtning 35 (tilpasset)

(43) Det bør kun være muligt at begrænse det frie udbud af on-demand audiovisuelle medietjenester i overensstemmelse med betingelser og procedurer, som Ö svarer til Õ dem, der allerede er fastlagt i artikel 3, stk. 4, 5 og 6, i direktiv 2000/31/EF.

ê 2007/65/EF Betragtning 36 (tilpasset)

(44) I meddelelsen til Europa-Parlamentet og Rådet om bedre regulering for vækst og beskæftigelse i Den Europæiske Union understregede Kommissionen nødvendigheden af at foretage en omhyggelig analyse af, hvilken reguleringsmetode der er mest hensigtsmæssig, navnlig for at fastslå om lovgivning er at foretrække i en bestemt sektor for et bestemt problem, eller om man bør overveje alternative metoder, f.eks. samregulering eller selvregulering. Endvidere har erfaringer vist, at både samregulering og selvregulering, der gennemføres efter medlemsstaternes forskellige retstraditioner, kan spille en væsentlig rolle for realiseringen af en højere grad af forbrugerbeskyttelse. De foranstaltninger, der træffes for at gennemføre målsætninger af almen interesse inden for sektoren for nye audiovisuelle medietjenester, er mere effektive, hvis de bliver truffet med aktiv støtte fra tjenesteudbyderne selv. Selvregulering er således en slags frivilligt initiativ, som gør det muligt for de økonomiske operatører, arbejdsmarkedets parter, ngo’er eller foreninger selv at vedtage fælles retningslinjer. Medlemsstaterne bør i overensstemmelse med deres forskellige retlige traditioner anerkende den rolle, som effektiv selvregulering kan spille som supplement til den gældende lovgivningsmekanisme og de gældende retlige og/eller administrative mekanismer, samt dens positive bidrag til opfyldelsen af målene i dette direktiv. Selvregulering kan være en supplerende metode til gennemførelse af visse af dette direktivs bestemmelser, men bør dog ikke erstatte den nationale Ö lovgivers Õ forpligtelser. Samregulering skaber i sin minimale form et ”juridisk bånd” mellem selvregulering og de nationale lovgivende myndigheder i overensstemmelse med de retlige traditioner i medlemsstaterne. Samregulering bør tillade statslig indgriben, såfremt målene hermed ikke opfyldes. Uden at det berører medlemsstaternes formelle forpligtelser med hensyn til gennemførelse, tilskynder dette direktiv til anvendelse af samregulering og selvregulering. Dette bør hverken forpligte medlemsstaterne til at indføre ordninger for sam- og/eller selvregulering, eller afbryde eller true eksistensen af nuværende sam- eller selvreguleringsordninger, der allerede er indført i medlemsstaterne, og som fungerer effektivt.

ê 2007/65/EF Betragtning 43

(45) Da de audiovisuelle medietjenester har nogle ganske særlige egenskaber, ikke mindst evnen til at påvirke meningsdannelsen, er det afgørende, at brugerne præcis ved, hvem der er ansvarlig for disse tjenesters indhold. Derfor er det vigtigt, at medlemsstaterne sørger for, at brugerne når som helst har let og direkte adgang til oplysninger om medietjenesteudbyderen. Hver medlemsstat må fastsætte de nærmere praktiske bestemmelser om, hvordan dette mål kan nås uden overtrædelse af andre relevante bestemmelser i fællesskabsretten

ê 2007/65/EF Betragtning 64

(46) Retten for handicappede og ældre til at deltage og blive integreret i samfundslivet og det kulturelle liv i Fællesskabet er uløseligt forbundet med tilgængelige audiovisuelle medietjenester. Midlerne for at opnå tilgængelighed bør omfatte, men ikke begrænses til, tegnsprog, undertekster, lydbeskrivelse og let forståelig menustyring.

ê 2007/65/EF Betragtning 37

(47) »Mediekendskab« henviser til den viden, de færdigheder og den forståelse, der er nødvendig for at sætte forbrugerne i stand til at bruge medierne effektivt og sikkert. Personer med mediekendskab er i stand til at træffe kvalificerede valg, forstå arten af indhold og tjenester og drage fordel af hele det spektrum af muligheder, som de nye kommunikationsteknologier giver. De kan bedre beskytte sig selv og deres familier mod skadeligt eller krænkende materiale. Derfor bør mediekendskabet forbedres i alle sektorer af samfundet, og de fremskridt, der gøres, bør følges nøje. Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 20. december 2006 om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed og om berigtigelsesretten i forbindelse med den europæiske industris konkurrenceevne inden for audiovisuelle tjenester og online-informationstjenester[24] indeholder allerede en række mulige foranstaltninger til fremme af mediekendskab såsom løbende uddannelse af lærere og undervisere, specifik undervisning i internettet for børn fra en tidlig alder omfattende lektioner med adgang for forældrene eller tilrettelæggelse af nationale oplysningskampagner for borgerne under anvendelse af alle kommunikationsmidler for at oplyse om, hvordan internettet anvendes ansvarligt.

ê 2007/65/EF Betragtning 38 (tilpasset)

(48) Retten til tv-transmission af begivenheder, der er af stor interesse for offentligheden kan købes med eneret af tv-spredningsforetagender. Det er imidlertid vigtigt at fremme pluralismen gennem mangfoldighed inden for produktion og programsætning af nyheder overalt i Ö Den Europæiske Union Õ og at respektere de principper, der er nedfældet i artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

ê 97/36/EF Betragtning 18

(49) Det er af afgørende betydning, at medlemsstaterne er i stand til at træffe foranstaltninger til at beskytte retten til information og sikre borgerne bred adgang til tv-dækning af begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse - nationale eller ikke-nationale - såsom De Olympiske Lege og Europa- og Verdensmesterskaberne i fodbold. Med henblik herpå har medlemsstaterne ret til i overensstemmelse med fællesskabsretten at fastsætte nærmere bestemmelser for, hvorledes tv-spredningsforetagender under deres jurisdiktion kan udøve deres eneret til at dække sådanne begivenheder.

ê 97/36/EF Betragtning 19 (tilpasset)

(50) Det er nødvendigt at fastsætte fællesskabsbestemmelser for at undgå eventuel Ö retlig Õ usikkerhed og fordrejning af markedsvilkårene og for at forlige fri bevægelighed for tv-tjenester med behovet for at forhindre eventuel omgåelse af nationale foranstaltninger, der er truffet for at beskytte legitime almene interesser.

ê 97/36/EF Betragtning 20 (tilpasset)

(51) Der bør i dette direktiv fastlægges bestemmelser for, hvorledes tv-spredningsforetagender kan udøve deres eventuelle eneret til begivenheder, der anses for at være af væsentlig samfundsmæssig interesse i en anden medlemsstat end den, hvis jurisdiktion tv-spredningsforetagendet hører under. For at undgå erhvervelse af rettigheder i spekulationsøjemed med henblik på at omgå nationale foranstaltninger er det nødvendigt, at disse bestemmelser finder anvendelse på aftaler, der er indgået efter offentliggørelsen af direktiv Ö 97/36/EF Õ, og som vedrører begivenheder, der finder sted efter gennemførelsesdatoen. Når aftaler, der er indgået før offentliggørelsen af Ö det nævnte Õ direktiv, fornyes, betragtes de som nye aftaler.

ê 97/36/EF Betragtning 21

(52) Begivenheder af »væsentlig samfundsmæssig interesse« som defineret i dette direktiv bør opfylde visse kriterier, idet de skal være begivenheder i særklasse, som er af interesse for offentligheden i Den Europæiske Union eller i en bestemt medlemsstat eller i en vigtig del af en bestemt medlemsstat, og tilrettelægges forud af en organisator, der juridisk har ret til at sælge de rettigheder, der er knyttet til begivenheden.

ê 97/36/EF Betragtning 22

(53) Ved »gratis fjernsyn« forstås i dette direktiv en tv-udsendelse på en offentlig eller kommerciel kanal af programmer, der er tilgængelige for offentligheden uden betaling ud over de former for finansiering af tv, der er almindeligt anvendt i hver medlemsstat (såsom licensafgift og/eller abonnementsafgift til et kabelselskab).

ê 97/36/EF Betragtning 23 (tilpasset)

(54) Medlemsstaterne har mulighed for at træffe alle de foranstaltninger, som de finder passende, over for Ö audiovisuelle medietjenester Õ fra tredjelande, hvis disse udsendelser ikke opfylder betingelserne i artikel 2 i dette direktiv, forudsat at fællesskabsretten og Fællesskabets internationale forpligtelser overholdes.

ê 2007/65/EF Betragtning 39

(55) For at værne om den grundlæggende frihed til at modtage oplysninger og sikre, at seernes interesser i Den Europæiske Union nyder den fornødne beskyttelse i fuldt omfang, bør indehavere af eneretten til tv-transmission af begivenheder, der er af stor interesse for offentligheden, give andre tv-spredningsforetagender ret til at benytte korte uddrag i generelle nyhedsprogrammer på loyale, rimelige og ikke-diskriminerende vilkår under behørig hensyntagen til enerettighederne. Vilkårene bør meddeles i god tid før hver begivenhed, der er af stor interesse for offentligheden, således at andre har tid til at gøre brug af deres ret. Et tv-spredningsforetagende bør have mulighed for at udøve denne ret gennem et mellemled, der specifikt optræder på vegne af dette i det konkrete tilfælde. Sådanne korte uddrag kan benyttes til EU-dækkende udsendelser via enhver kanal, herunder rene sportskanaler, og bør som hovedregel ikke være længere end 90 sekunder. Retten til adgang til korte uddrag bør kun finde anvendelse på et grænseoverskridende grundlag, når det er nødvendigt. Et tv-spredningsforetagende skal derfor først søge adgang fra et tv-spredningsforetagende etableret i samme medlemsstat, der har eneretten til de begivenheder, der er af stor interesse for offentligheden. Begrebet generelle nyhedsprogrammer bør ikke omfatte kompilering af korte uddrag i underholdningsprogrammer. Oprindelseslandsprincippet bør finde anvendelse på såvel adgangen til som transmissionen af korte uddrag. I en grænseoverskridende kontekst betyder det, at de forskellige lovgivninger bør anvendes sekventielt: Først, for så vidt angår adgangen til korte uddrag, bør lovgivningen i den medlemsstat, hvor det tv-spredningsforetagende, der leverer det første signal (det vil sige som giver adgang), er etableret, finde anvendelse. Det er sædvanligvis den medlemsstat, hvor den pågældende begivenhed finder sted. Hvis en medlemsstat har indført en ækvivalent ordning for adgang til den pågældende begivenhed, bør lovgivningen i denne medlemsstat finde anvendelse i alle tilfælde. Dernæst, for så vidt angår transmissionen af de korte uddrag, bør lovgivningen i den medlemsstat, hvor det tv-spredningsforetagende, der anvender (det vil sige sender) de korte uddrag er etableret, finde anvendelse.

ê 2007/65/EF Betragtning 40

(56) Kravene i nærværende direktiv, for så vidt angår adgang til begivenheder af stor interesse for offentligheden med henblik på korte nyhedsindslag, bør ikke berøre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet[25] og de relevante internationale konventioner om ophavsret og beslægtede rettigheder. Medlemsstaterne bør fremme adgangen til begivenheder af stor interesse for offentligheden ved at indrømme adgang til tv-spredningsforetagendets signal, som omhandlet i dette direktiv. De kan dog vælge andre ækvivalente midler som omhandlet i dette direktiv. Sådanne midler omfatter bl.a., at der gives adgang til det sted, hvor disse begivenheder finder sted, før der indrømmes adgang til signalet. Tv-spredningsforetagender bør dog ikke hindres i at indgå mere detaljerede aftaler.

ê 2007/65/EF Betragtning 41 (tilpasset)

(57) Det bør sikres, at medietjenesteudbydernes praksis med at udbyde deres live-tv-udsendelser af nyhedsprogrammer som on-demand tjenester, efter de har været sendt i direkte tv, er mulig, uden at det er nødvendigt at skræddersy det enkelte program ved at udelade korte uddrag. Muligheden bør begrænses til levering af det identiske tv-program på on-demand basis fra samme medietjenesteudbyder, så det ikke kan anvendes til at skabe nye on-demandbaserede forretningsmodeller på grundlag af korte uddrag.

ê 2007/65/EF Betragtning 42

(58) On-demand audiovisuelle tjenester adskiller sig fra fjernsynsudsendelser, hvad angår brugernes valgmuligheder med hensyn til indhold og tidspunkt, og hvad angår deres samfundsmæssige virkninger[26]. Derfor er det rimeligt at fastsætte mindre strenge regler for on-demand audiovisuelle tjenester, som kun bør overholde grundreglerne i dette direktiv.

ê 2007/65/EF Betragtning 44 (tilpasset)

(59) Tilstedeværelsen af skadeligt indhold i de audiovisuelle medietjenester Ö giver anledning til Õ bekymring hos lovgiverne, medieindustrien og forældre. Der vil også komme nye udfordringer, især i forbindelse med nye platforme og produkter. Regler, der beskytter mindreåriges fysiske, mentale og moralske udvikling såvel som den menneskelige værdighed i alle audiovisuelle medietjenester, herunder audiovisuel kommerciel kommunikation, Ö er derfor nødvendige Õ .

ê 2007/65/EF Betragtning 45

(60) Indgreb, hvis formål er at beskytte den fysiske, psykiske og moralske udvikling hos mindreårige og den menneskelige værdighed, bør nøje afvejes mod ytringsfriheden, som fastslået i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Formålet med sådanne foranstaltninger, som f.eks. anvendelse af personlige identifikationsnumre (PIN-koder), filtreringssystemer eller mærkning bør således være at sikre en tilstrækkelig grad af beskyttelse af den fysiske, psykiske og moralske udvikling hos mindreårige og den menneskelige værdighed, særlig med hensyn til on-demand audiovisuelle medietjenester. I henstillingen om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed og om berigtigelsesretten er betydningen af filtreringssystemer og mærkning allerede anerkendt og den omfattede en række mulige foranstaltninger til gavn for mindreårige som f.eks. systematisk at stille et effektivt, opdaterbart og let anvendeligt filtreringssystem til rådighed for brugerne, når de tegner et abonnement hos en internetudbyder, eller udstyre adgangen til tjenester særligt beregnet på børn med automatiske filtreringssystemer.

ê 2007/65/EF Betragtning 46 (tilpasset)

(61) Udbydere af audiovisuelle medietjenester, som henhører under medlemsstaternes jurisdiktion, bør under alle omstændigheder underlægges Ö et forbud Õ mod udbredelse af børnepornografi i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA af 22. december 2003 om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi[27].

ê 2007/65/EF Betragtning 47

(62) Ingen af de bestemmelser om beskyttelse af den fysiske, psykiske og moralske udvikling hos mindreårige og den menneskelige værdighed, som indføres ved dette direktiv, kræver nødvendigvis, at de foranstaltninger, der træffes til beskyttelse af disse interesser, bør gennemføres som offentlige organers forudgående kontrol med de audiovisuelle medietjenester.

ê 89/552/EØF Betragtning 18 (tilpasset)

(63) En samordning er nødvendig for at gøre det lettere for enkeltpersoner og virksomheder, der producerer fjernsynsprogrammer med kulturelt sigte, at optage og udøve deres virksomhed.

ê 89/552/EØF Betragtning 19 (tilpasset)

(64) Mindstekrav til alle offentlige og private Ö fjernsynsudsendelser Õ i Fællesskabet, Ö vedrørende europæiske audiovisuelle produktioner har været Õ et effektivt middel til at fremme produktionen, den uafhængige produktion og distribution Ö i de nævnte foretagender Õ , og disse krav supplerer andre tiltag, der allerede er eller vil blive foreslået med henblik herpå.

ê 89/552/EØF Betragtning 20 (tilpasset)

(65) Det er derfor nødvendigt at skabe tilstrækkeligt store markeder til, at fjernsynsproduktioner i medlemsstaterne kan få dækket de nødvendige investeringer, ikke blot ved at der fastlægges fælles bestemmelser, der åbner de nationale markeder, men også ved at der, når det er muligt, med passende midler sørges for, at størstedelen af Ö fjernsynsudsendelser Õ i medlemsstaterne, forbeholdes europæisk producerede programmer. For at gøre det muligt at vurdere disse reglers og målsætningers gennemførelse, bør medlemsstaterne aflægge rapport til Kommissionen om anvendelsen af dette direktivs bestemmelser om, hvor stor en del af sendetiden der skal forbeholdes programmer, produceret i Europa, og uafhængige produktioner. Ved beregningen af denne del må der tages hensyn til den særlige situation i Den Hellenske Republik og i Den Portugisiske Republik. Kommissionen bør fremsende disse rapporter til de øvrige medlemsstater, evt. ledsaget af en udtalelse, hvori der især tages hensyn til de fremskridt, der er gjort i forhold til tidligere år, til førstegangsudsendelsers andel i programtiden, til de særlige forhold, som de nye Ö tv-spredningsforetagender Õ virker under, og til den særlige situation i lande, der har ringe produktionskapacitet, eller hvis sprog har begrænset udbredelse.

ê 97/36/EF Betragtning 29

(66) Kanaler, der udelukkende sender på et sprog, der ikke er et af medlemsstaternes sprog, bør ikke være omfattet af artikel 16 og 17 i dette direktiv. Hvor et eller flere sådanne sprog dækker en væsentlig del af, men ikke hele kanalens sendetid, er det dog kun denne del af sendetiden, som artikel 16 og 17 ikke bør finde anvendelse på.

ê 97/36/EF Betragtning 30

(67) De europæiske produktioners forholdsmæssige andel skal opnås under hensyntagen til de økonomiske muligheder. Det er derfor nødvendigt med en ordning, der tager sigte på gradvis at nå dette mål.

ê 89/552/EF Betragtning 24 (tilpasset)

(68) En forpligtelse til, hvor det er muligt at forbeholde en vis andel af programtiden til uafhængige produktioner, der er produceret af producenter, der er uafhængige af Ö tv-spredningsforetagender Õ , vil stimulere til nye typer fjernsynsproduktionsvirksomheder, især oprettelse af små og mellemstore virksomheder. Herved skabes der nye muligheder for lancering af kunstnerisk talent Ö , for kulturel beskæftigelse Õ og for kulturarbejdere.

ê 2007/65/EF Betragtning 48

(69) On-demand audiovisuelle medietjenester rummer i sig muligheden for delvis at erstatte fjernsynsudsendelser. Derfor bør de, når det er muligt, fremme produktionen og distributionen af europæiske programmer og dermed aktivt bidrage til, at den kulturelle mangfoldighed fremmes. En sådan støtte til europæiske programmer kunne f.eks. have form af finansielle bidrag fra sådanne tjenester til produktion af europæiske programmer og erhvervelse af rettigheder hertil, en minimumsandel af europæiske programmer i »video on-demand«-kataloger eller en attraktiv præsentation af europæiske programmer i elektroniske programoversigter. Det er vigtigt regelmæssigt på ny at gennemgå anvendelsen af bestemmelserne om audiovisuelle medietjenesters fremme af europæiske programmer. I de i dette direktiv nævnte rapporter bør medlemsstaterne også gøre rede dels for sådanne tjenesters økonomiske bidrag til produktion af europæiske programmer og til erhvervelse af rettigheder til sådanne programmer, dels for de europæiske programmers andel i de audiovisuelle medietjenesters udbud og for det faktiske forbrug af de europæiske programmer, sådanne tjenester tilbyder.

ê 89/552/EØF Betragtning 22

(70) Det er vigtigt at søge passende midler og procedurer, som er i overensstemmelse med fællesskabsretten, til at fremme gennemførelsen af disse mål med henblik på vedtagelsen af egnede foranstaltninger til fremme og udvikling af den europæiske audiovisuelle produktion og distribution, navnlig i de medlemsstater, der har ringe produktionskapacitet, eller hvis sprog har begrænset udbredelse.

ê 2007/65/EF Betragtning 50

(71) Ved gennemførelsen af artikel 16 i dette direktiv, bør medlemsstaterne tilskynde til, at coproducerede europæiske programmer eller europæiske programmer af udenlandsk oprindelse får en tilstrækkelig andel af tv-spredningsforetagendernes programflader.

ê 2007/65/EF Betragtning 49

(72) Når medlemsstaterne definerer »producenter, som er uafhængige af tv-spredningsforetagender«, jf. artikel 17 i dette direktiv, bør de tage passende hensyn til kriterier som ejerskab af produktionsselskabet, antallet af programmer leveret til det samme tv-spredningsforetagende og ejerskab af sekundære rettigheder.

ê 89/552/EØF Betragtning 23

(73) Nationale støtteforanstaltninger til udvikling af den europæiske produktion kan anvendes, for så vidt de er i overensstemmelse med fællesskabsretten.

ê 97/36/EF Betragtning 45 (tilpasset)

(74) Målsætningen om at støtte den europæiske programindustri kan opfyldes i medlemsstaterne som led i struktureringen af deres Ö audiovisuelle medietjenester Õ , bl.a. ved at de pålægger visse Ö udbydere af medietjenester Õ en pligt til at varetage offentlige interesser, herunder pligt til i væsentligt omfang at investere i europæiske produktioner.

ê 97/36/EF Betragtning 27 (tilpasset)

(75) Ö Udbyderne af medietjenester Õ , programfremstillere, producenter, ophavsmænd og andre sagkyndige bør tilskyndes til at udforme mere detaljerede koncepter og strategier med henblik på at udvikle europæisk audiovisuel fiktion beregnet for et internationalt publikum.

ê 2007/65/EF Betragtning 51

(76) Det er vigtigt, at det sikres, at spillefilm sendes inden for perioder, der aftales mellem rettighedshaverne og udbyderne af medietjenester.

ê 97/36/EF Betragtning 32 (tilpasset)

(77) Spørgsmålet om fastsættelse af særlige frister for de forskellige former for udsendelse af filmproduktioner skal først og fremmest afgøres i aftalerne mellem de berørte parter eller de pågældende branchefolk.

ê 89/552/EØF Betragtning 26

(78) Medlemsstaterne kan fortsat, dersom de ønsker at favorisere et bestemt sprog, fastsætte strengere eller mere detaljerede regler, navnlig på grundlag af sprogkriterier, forudsat at disse regler er i overensstemmelse med Fællesskabets retsforskrifter og navnlig ikke finder anvendelse på retransmission af udsendelser fra andre medlemsstater.

ê 2007/65/EF Betragtning 52 (tilpasset)

(79) Med adgangen til on-demand audiovisuelle medietjenester øges forbrugernes valgmuligheder. Detaljerede regler for audiovisuel kommerciel kommunikation for on-demand audiovisuelle medietjenester forekommer derfor hverken berettigede eller meningsfulde fra en teknisk synsvinkel. Dog bør al audiovisuel kommerciel kommunikation ikke alene overholde identifikationsreglerne, men også et grundlæggende sæt kvalitetsregler, således at klart formulerede, Ö mål af samfundsmæssig interesse iagttages Õ .

ê 2007/65/EF Betragtning 54

(80) Kommissionen var i sin fortolkningsmeddelelse om visse aspekter ved bestemmelserne i direktivet om ”Fjernsyn uden grænser”[28] i forbindelse med tv-reklamer inde på, at nye reklameteknikker og innovationer inden for markedsføring har skabt nye effektive audiovisuelle kommercielle kommunikationsmuligheder via traditionelle fjernsynsvirksomheder, som dermed kan få bedre muligheder for at konkurrere på lige fod med innovationer, der bygger på selvvalg.

ê 2007/65/EF Betragtning 55 (tilpasset)

(81) Udviklingen inden for handel og teknologi betyder, at brugerne får flere valgmuligheder og større ansvar, når de bruger de audiovisuelle medietjenester. For at blive ved med at stå i et rimeligt forhold til målene af almen interesse, bør reguleringen rumme en vis fleksibilitet med hensyn til fjernsynsudsendelser. Adskillelsesprincippet bør begrænses til at gælde tv-reklamer og teleshopping, Ö og Õ produktplacering bør tillades under visse omstændigheder, medmindre en medlemsstat beslutter andet. Skjult produktplacering bør dog være forbudt. Adskillelsesprincippet bør ikke hindre brug af nye reklameteknikker.

ê 2007/65/EF Betragtning 56 (tilpasset)

(82) Foruden dette direktivs bestemmelser om reklamepraksis gælder bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked[29] for urimelig handelspraksis som f.eks. vildledende og aggressiv handelspraksis i audiovisuelle medietjenester. Ö Desuden bør Õ Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/33/EF af 26. maj 2003 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse[30], som forbyder reklame for cigaretter og andre tobaksvarer i trykte medier, informationssamfundstjenester og radioudsendelser, ikke berøre dette direktiv på grund af de audiovisuelle medietjenesters særlige karakter. Artikel 88, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler[31], som forbyder offentlig reklame for visse lægemidler, gælder, som fastsat i Ö samme direktivs artikel 88, stk. 5, Õ med forbehold af Ö nærværende direktivs Õ artikel 21. Endvidere bør dette direktiv ikke berøre Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer[32].

ê 89/552/EØF Betragtning 27 (tilpasset)

(83) For at sikre, at forbrugernes interesser i deres egenskab af seere beskyttes fuldt ud og behørigt, er det vigtigt, at fjernsynsreklamer underkastes en række minimumsregler og -normer, og at medlemsstaterne fortsat har ret til at indføre mere detaljerede eller strengere regler, eller i visse tilfælde andre vilkår, for Ö tv-spredningsforetagender Õ , der henhører under deres myndighed.

ê 89/552/EØF Betragtning 28

(84) Medlemsstaterne bør under overholdelse af fællesskabsretten kunne fastsætte andre betingelser for reklameindslag og andre begrænsninger af reklametiden med henblik på at fremme udsendelser, der udelukkende er bestemt til det nationale område, og som hverken direkte eller indirekte kan modtages i en eller flere andre medlemsstater.

ê 2007/65/EF Betragtning 57 (tilpasset)

(85) I betragtning af seernes øgede muligheder for at undgå reklamer ved brug af nye teknologier såsom personlige videobåndoptagere og det større udvalg af kanaler er det ikke berettiget at detailregulere indsættelsen af reklameindslag for at beskytte seerne. Mens den tilladte reklamemængde pr. time Ö ikke bør øges Õ , bør Ö dette direktiv Õ give tv-spredningsforetagender fleksibilitet med hensyn til at vælge, hvor de indsættes, blot dette ikke virker urimeligt forstyrrende på helheden i det enkelte program.

ê 2007/65/EF Betragtning 58 (tilpasset)

(86) Dette direktiv har til formål at beskytte det særligt karakteristiske ved europæisk fjernsyn, hvor reklamer fortrinsvis placeres mellem programmerne, og det begrænser derfor muligheden for afbrydelser i spillefilm og tv-film samt afbrydelser i visse programkategorier, der kræver særlig beskyttelse.

ê 2007/65/EF Betragtning 59 (tilpasset)

(87) Ö En Õ 20 %-grænse for tv-reklame- og teleshoppingindslag pr. klokketime, Ö også gældende i prime time, bør fastsættes Õ . Ved tv-reklameindslag bør forstås tv-reklamer i henhold til artikel 1, stk. 1, litra i), i nærværende direktiv af en varighed på højst 12 minutter.

ê 89/552/EØF Betragtning 29 (tilpasset)

(88) Det er nødvendigt at forbyde Ö al audiovisuel kommerciel kommunikation Õ for cigaretter og andre tobaksvarer, herunder indirekte former for Ö audiovisuel kommerciel kommunikation Õ , hvori tobaksvarer ganske vist ikke nævnes direkte, men som søger at omgå forbuddet Ö mod audiovisuel kommerciel kommunikation for cigaretter og andre tobaksvarer Õ ved anvendelse af varemærker, symboler eller andre kendetegn for tobaksvarer eller firmaer, der er kendt for produktion og salg af sådanne varer, eller hvis hovedvirksomhed omfatter salg og produktion af sådanne varer.

ê 89/552/EØF Betragtning 30 (tilpasset)

(89) Det er ligeledes nødvendigt at forbyde Ö al audiovisuel kommerciel kommunikation Õ for lægemidler og medicinsk behandling, der er receptpligtige i de medlemsstater, under hvis myndighed Ö tv-spredningsforetagendet Õ hører, og at Ö fastsætte Õ strenge kriterier for fjernsynsreklamer for alkoholholdige drikkevarer.

ê 2007/65/EF Betragtning 60 (tilpasset)

(90) Skjult audiovisuel kommerciel kommunikation er en praksis, der forbydes af dette direktiv, fordi den påvirker forbrugerne negativt. Forbuddet mod skjult audiovisuel kommerciel kommunikation bør ikke omfatte legitim produktplacering Ö inden for rammerne af Õ dette direktiv, såfremt seeren på passende vis informeres om, at der foregår produktplacering. Dette kan ske ved at oplyse, at der finder produktplacering sted i et bestemt program, f.eks. ved hjælp af et neutralt logo.

ê 2007/65/EF Betragtning 61 (tilpasset)

(91) Produktplacering er en realitet i spillefilm og tv-programmer. For at sikre lige konkurrencevilkår og dermed styrke den europæiske mediebranches konkurrenceevne Ö er Õ regler for produktplacering Ö nødvendige Õ . Dette direktivs definition af produktplacering bør dække enhver form for audiovisuel kommerciel kommunikation, hvorved der i en udsendelse, mod betaling eller tilsvarende modydelse, vises eller henvises til en vare, en tjenesteydelse eller et varemærke for en vare eller tjenesteydelse. Gratis levering af varer eller tjenesteydelser, f.eks. produktionsrekvisitter eller præmier, bør kun betragtes som produktplacering, hvis de involverede varer eller tjenesteydelser er af betydelig værdi. For produktplacering bør gælde de samme kvalitative regler og begrænsninger som for audiovisuel kommerciel kommunikation. Det afgørende kriterium for sondringen mellem sponsorering og produktplacering er, at ved produktplacering indgår omtalen af et produkt i et programs handling, derfor indeholder definitionen i artikel 1, stk. 1, litra m), i nærværende direktiv ordene ”som led i”. En sponsor kan derimod nævnes i løbet af et program, men indgår ikke i handlingen.

ê 2007/65/EF Betragtning 62

(92) Produktplacering bør i princippet være forbudt. Undtagelser er dog relevante for visse typer programmer på grundlag af en positivliste. Medlemsstaterne bør kunne fravælge disse undtagelser helt eller delvis, f.eks. ved kun at tillade produktplacering i programmer, der ikke er produceret udelukkende i den pågældende medlemsstat.

ê 2007/65/EF Betragtning 63

(93) Endvidere er sponsorering og produktplacering forbudt, såfremt det påvirker indholdet af programmerne på en sådan måde, at det berører medietjenesteudbyderens ansvar og uafhængighed. Dette er tilfældet med temaplacering.

ê 2007/65/EF Betragtning 65

(94) Medlemsstaterne er i henhold til de pligter, der er tillagt dem ved traktaten, ansvarlige for den faktiske gennemførelse af dette direktiv. De kan frit vælge de egnede instrumenter ud fra deres retstraditioner og etablerede strukturer, navnlig den form, som deres kompetente uafhængige tilsynsorganer skal have, således at de kan udføre deres arbejde med gennemførelse af dette direktiv upartisk og gennemsigtigt. Mere specifikt bør de instrumenter, som medlemsstaterne har valgt, bidrage til at fremme mediepluralismen.

ê 2007/65/EF Betragtning 66 (tilpasset)

(95) Et tæt samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente tilsynsorganer og Kommissionen er en forudsætning, for at dette direktiv kan anvendes korrekt. Tilsvarende er et tæt samarbejde mellem medlemsstaterne og mellem deres tilsynsorganer af stor vigtighed med hensyn til den indvirkning, som tv-spredningsforetagender, der er etableret i én medlemsstat, kan have på en anden medlemsstat. Hvis der i national lovgivning er fastsat tilladelsesprocedurer, og mere end én medlemsstat er berørt, er det ønskeligt, at der finder kontakter sted mellem de respektive organer, før sådanne tilladelser udstedes. Dette samarbejde bør dække alle de områder, der samordnes ved Ö nærværende Õ direktiv.

ê 97/36/EF Betragtning 39 (tilpasset)

(96) Det er nødvendigt at præcisere, at selvpromoverende aktiviteter er en særlig form for reklame, hvorved tv-spredningsforetagendet fremmer sine egne produkter, tjenesteydelser, programmer eller kanaler. Navnlig skal trailers, der består af uddrag af programmer, betragtes som programmer.

ê 97/36/EF Betragtning 34 (tilpasset)

(97) Den daglige sendetid, der tildeles tv-spredningsforetagendets meddelelser vedrørende egne programmer og heraf direkte afledte supplerende produkter eller public service-meddelelser og vederlagsfrie indslag til fordel for velgørenhed, Ö bør Õ ikke medregnes i den maksimale sendetid pr. dag eller pr. time, der kan tildeles reklame og teleshopping.

ê 97/36/EF Betragtning 35 (tilpasset)

(98) For at undgå konkurrenceforvridning Ö bør Õ denne undtagelse Ö begrænses Õ til meddelelser vedrørende produkter, der opfylder den dobbelte betingelse på én gang at være supplerende og direkte afledt af de pågældende programmer. Udtrykket supplerende betegner produkter, der specielt har til formål at give seerne mulighed for at få det fulde udbytte af disse programmer, eventuelt på interaktivt grundlag.

ê 97/36/EF Betragtning 36 (tilpasset)

(99) På grundlag af udviklingen inden for teleshopping, som er en vigtig økonomisk aktivitet for samtlige aktører og et virkeligt afsætningsmarked for varer og tjenesteydelser inden for Fællesskabet, er det af afgørende betydning at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau gennem fastsættelse af passende normer for udsendelsernes form og indhold.

ê 97/36/EF Betragtning 37

(100) Det er vigtigt, at de kompetente nationale myndigheder ved overvågningen af gennemførelsen af de relevante bestemmelser, for så vidt angår kanaler, der ikke udelukkende sender teleshopping, er i stand til at sondre mellem på den ene side sendetiden for teleshoppingindslag, reklameindslag og andre former for reklame, og på den anden side sendetiden for teleshoppingblokke. Det er i den forbindelse nødvendigt og tilstrækkeligt, at hver enkelt blok klart markeres med optiske og akustiske midler, i det mindste ved begyndelsen og slutningen af blokken.

ê 97/36/EF Betragtning 38 (tilpasset)

(101) Kanaler, der udelukkende sender teleshopping eller selvpromoverende programmer uden konventionelle programelementer som nyheder, sport, film, dokumentarfilm og drama, Ö bør omfattes Õ af dette direktiv kun for så vidt angår spørgsmål, der har relevans for Ö dette direktiv Õ, og der er derfor ikke noget til hinder for, at sådanne kanaler omfattes af andre fællesskabsbestemmelser.

ê 89/552/EØF Betragtning 33 (tilpasset)

(102) Selv om Ö det i fjernsynsudsendelserne Õ normalt skal påses at udsendelserne loyalt gengiver begivenheder og hændelser, er det imidlertid vigtigt at pålægge dem præcise forpligtelser med hensyn til retten til Ö genmæle Õ eller tilsvarende foranstaltninger, således at enhver, hvis retmæssige interesser er blevet krænket ved en påstand under en fjernsynsudsendelse, faktisk kan påberåbe sig disse rettigheder.

ê 2007/65/EF Betragtning 53 (tilpasset)

(103) Retten til Ö genmæle Õ er et egnet retsmiddel for tv-spredning og kan også anvendes i online-miljøet. Henstillingen om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed og om Ö retten til genmæle Õ indeholder allerede retningslinjer for gennemførelse af foranstaltninger i national lovgivning og praksis til Ö tilstrækkelig Õ sikring af Ö retten til genmæle Õ eller tilsvarende foranstaltninger over for online-medier.

ê 2007/65/EF Betragtning 67

(104) Målene for dette direktiv, nemlig at skabe et område uden indre grænser for audiovisuelle medietjenester og samtidig sikre en høj grad af beskyttelse af almene hensyn, især beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed, samt fremme af handicappedes rettigheder, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af direktivets omfang og virkninger bedre opfyldes på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

ê

(105) Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag 1, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne —

ê 89/552/EØF

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

KAPITEL I

Definitioner

ê 2007/65/EF Artikel 1, nr. 2

Artikel 1

1. I dette direktiv forstås ved:

a) »audiovisuel medietjeneste«:

ê 2007/65/EF Artikel 1, nr. 2 (tilpasset)

i) en tjeneste som defineret i traktatens artikel 49 og 50, som en medietjenesteudbyder har det redaktionelle ansvar for, og hvis hovedformål er at udbyde informerende, underholdende eller oplysende programmer til offentligheden via elektroniske kommunikationsnet som defineret i artikel 2, litra a), i direktiv 2002/21/EF. Sådanne audiovisuelle medietjenester er enten fjernsynsudsendelser som defineret i litra e) i nærværende stykke eller on-demand audiovisuelle medietjenester som defineret i litra g) i nærværende stykke

ê 2007/65/EF Artikel 1, nr. 2

ii) audiovisuel kommerciel kommunikation

b) »program«: et sæt levende billeder med eller uden lyd, der udgør en individuel del inden for en programflade eller et katalog udarbejdet af en medietjenesteudbyder, og hvis form og indhold kan sammenlignes med form og indhold af tv-spredning. Programmer kan eksempelvis være film af spillefilmslængde, sportsbegivenheder, sitcom-serier, dokumentarprogrammer, børneprogrammer og tv-drama

c) »redaktionelt ansvar«: udøvelse af effektiv kontrol over både udvælgelsen af programmer og deres tilrettelæggelse, enten i en kronologisk programflade, såfremt der er tale om fjernsynsudsendelser, eller i et katalog, såfremt der er tale om on-demand audiovisuelle medietjenester. Redaktionelt ansvar indebærer ikke nødvendigvis et juridisk ansvar i henhold til national lovgivning med hensyn til indholdet eller de udbudte tjenester

d) »medietjenesteudbyder«: den fysiske eller juridiske person, der har det redaktionelle ansvar for valget af audiovisuelt indhold i den audiovisuelle medietjeneste og bestemmer, hvordan det tilrettelægges

e) »tv-spredning« eller »fjernsynsudsendelser« (det vil sige en lineær audiovisuel medietjeneste): en audiovisuel medietjeneste, der udbydes af en medietjenesteudbyder med henblik på samtidig modtagelse af programmer på basis af en programflade

f) »tv-spredningsforetagende«: en medietjenesteudbyder af fjernsynsudsendelser

g) »on-demand audiovisuel medietjeneste« (det vil sige en ikke-lineær audiovisuel medietjeneste): en audiovisuel medietjeneste, der udbydes af en medietjenesteudbyder med henblik på modtagelse af programmer på et brugervalgt tidspunkt og på den enkelte brugers anmodning på grundlag af et programkatalog udvalgt af medietjenesteudbyderen

h) »audiovisuel kommerciel kommunikation«: billeder med eller uden lyd, som har til formål direkte eller indirekte at fremme afsætningen af varer eller tjenesteydelser eller promovere et image for en fysisk eller juridisk person, der udøver økonomisk virksomhed. Sådanne billeder følger med eller er indeholdt i et program mod betaling eller anden modydelse eller med selvpromoverende formål. Audiovisuel kommerciel kommunikation omfatter bl.a. tv-reklamer, sponsorering, teleshopping og produktplacering

i) »tv-reklame«: enhver meddelelse uanset form, som udsendes enten mod betaling eller anden modydelse eller med selvpromoverende formål af et offentligt eller privat foretagende eller en juridisk person i forbindelse med handel, industri, håndværk eller liberale erhverv for at promovere levering mod betaling af varer eller tjenesteydelser, herunder fast ejendom, rettigheder og forpligtelser

j) »skjult audiovisuel kommerciel kommunikation«: præsentation i ord eller billeder af varer eller tjenesteydelser, en vareproducents eller tjenesteyders navn, varemærke eller virksomhed i programmer, når præsentationen fra medietjenesteudbyderens side er ment som reklame og vil kunne vildlede offentligheden med hensyn til sin art. En sådan præsentation anses navnlig for at være tilsigtet, når den foretages mod betaling eller anden modydelse

ê 2007/65/EF Artikel 1, nr. 1 (tilpasset)

k) »sponsorering«: ethvert bidrag fra Ö offentlige Õ eller Ö private Õ foretagende eller Ö fysiske personer Õ , der ikke udbyder audiovisuelle medietjenester eller producerer audiovisuelle programmer, til finansieringen af audiovisuelle medietjenester eller programmer, med henblik på at promovere Ö deres Õ navn, varemærke, image, virksomhed eller produkter

ê 2007/65/EF Artikel 1, nr. 1

l) »teleshopping«: udsendelse af direkte tilbud til offentligheden med henblik på levering mod betaling af varer eller tjenesteydelser, herunder fast ejendom, rettigheder og forpligtelser

m) »produktplacering«: enhver form for audiovisuel kommerciel kommunikation, der viser eller omtaler en vare, en tjenesteydelse eller et varemærke som led i et program mod betaling eller anden modydelse

ê 2007/65/EF Artikel 1, nr. 1 (tilpasset)

n) »europæiske programmer«:

i) programmer med oprindelse i medlemsstaterne

ii) programmer med oprindelse i europæiske tredjelande, som er parter i Ö Europarådets Õ europæiske konvention om grænseoverskridende fjernsyn, for så vidt de opfylder betingelserne i stk. 3

iii) programmer, der er co-produceret som led i aftaler vedrørende den audiovisuelle sektor mellem Fællesskabet og tredjelande, og som opfylder de betingelser, der er fastsat i de enkelte aftaler.

ê 2007/65/EF Artikel 1, nr. 1

2. Anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1, litra n), nr. ii) og iii), er betinget af, at programmer med oprindelse i medlemsstaterne ikke udsættes for diskriminerende foranstaltninger i de pågældende tredjelande.

3. De programmer, der er nævnt i stk. 1, litra n), nr. i) og ii), er programmer, der hovedsagelig er produceret under medvirken af ophavsmænd og medarbejdere bosiddende i en eller flere af de stater, der er nævnt i, stk. 1, litra n), nr. i) og ii), forudsat at en af følgende tre betingelser er opfyldt.

i) De er fremstillet af en eller flere producenter, der er etableret i en eller flere af disse stater.

ii) Produktionen af programmerne overvåges og kontrolleres effektivt af en eller flere producenter, der er etableret i en eller flere af disse stater.

iii) Co-producenterne i disse stater står for størstedelen af de samlede omkostninger ved co-produktionen, og denne kontrolleres ikke af en eller flere producenter, der er etableret uden for disse stater.

4. Programmer, der ikke er europæiske programmer som defineret i stk. 1, litra n), eller stk. 2, men som er produceret som led i bilaterale co-produktionsaftaler mellem medlemsstater og tredjelande, betragtes som europæiske programmer, såfremt størstedelen af de samlede produktionsomkostninger afholdes af co-producenter fra Fællesskabet, og produktionen ikke kontrolleres af en eller flere producenter, der er etableret uden for medlemsstaternes område.

ê 89/552/EØF

KAPITEL II

Almindelige bestemmelser

ê 2007/65/EF Artikel 1, nr. 3

Artikel 2

1. Hver medlemsstat sikrer, at alle audiovisuelle medietjenester, der udsendes af medietjenesteudbydere under dens jurisdiktion, overholder de retsregler, der gælder for audiovisuelle medietjenester bestemt for offentligheden i denne medlemsstat.

2. I dette direktiv forstås ved medietjenesteudbydere under en medlemsstats jurisdiktion tjenesteudbydere, der er:

a) etableret i den pågældende medlemsstat i henhold til stk. 3, eller

b) omfattet af stk. 4.

3. Ved anvendelsen af dette direktiv anses en medietjenesteudbyder for at være etableret i en medlemsstat i følgende tilfælde:

a) Medietjenesteudbyderen har sit hovedkontor i den pågældende medlemsstat, og de redaktionelle beslutninger om den audiovisuelle medietjeneste træffes i denne medlemsstat.

b) Hvis en medietjenesteudbyder har sit hovedkontor i én medlemsstat, men de redaktionelle beslutninger om den audiovisuelle medietjeneste træffes i en anden medlemsstat, anses medietjenesteudbyderen for at være etableret i den medlemsstat, hvor en betydelig del af de medarbejdere, der er beskæftiget med den audiovisuelle medietjenestevirksomhed, arbejder. Hvis en betydelig del af de medarbejdere, der er beskæftiget med den audiovisuelle medietjenestevirksomhed, arbejder i begge medlemsstater, anses medietjenesteudbyderen for at være etableret i den medlemsstat, hvor hovedkontoret er beliggende. Hvis en betydelig del af de medarbejdere, der er beskæftiget med den audiovisuelle medietjenestevirksomhed, ikke arbejder i nogen af de pågældende medlemsstater, anses medietjenesteudbyderen for at være etableret i den medlemsstat, hvor den først påbegyndte sin virksomhed i overensstemmelse med lovgivningen i denne medlemsstat, forudsat at den har en stabil og reel forbindelse til denne medlemsstats økonomi.

c) Hvis en medietjenesteudbyder har sit hovedkontor i en medlemsstat, men beslutninger om den audiovisuelle medietjeneste træffes i et tredjeland, eller omvendt, anses medietjenesteudbyderen for at være etableret i den pågældende medlemsstat, forudsat at en betydelig del af de medarbejdere, der er beskæftiget med den audiovisuelle medietjenestevirksomhed, arbejder i denne medlemsstat.

4. Medietjenesteudbydere, som ikke er omfattet af stk. 3, anses for at høre under en medlemsstats jurisdiktion i følgende tilfælde:

a) De benytter en satellit-uplink fra den pågældende medlemsstat.

b) De benytter ikke en satellit-uplink fra den pågældende medlemsstat, men benytter dog satellitkapacitet, der tilhører denne medlemsstat.

5. Hvis det ikke ud fra stk. 3 og 4 kan afgøres, hvilken medlemsstat der har jurisdiktion, er den kompetente medlemsstat den stat, hvori medietjenesteudbyderen er etableret i henhold til artikel 43-48 i traktaten.

6. Dette direktiv finder ikke anvendelse på audiovisuelle medietjenester, der udelukkende er bestemt til modtagelse i tredjelande, og som ikke modtages direkte eller indirekte af offentligheden i en eller flere medlemsstater ved hjælp af standardforbrugerudstyr.

ê 97/36/EF Artikel 1, nr. 3

Artikel 3

ê 2007/65/EF Artikel 1, nr. 4, litra a)

1. Medlemsstaterne sikrer modtagefrihed og må ikke hindre retransmissioner på deres område af audiovisuelle medietjenester fra andre medlemsstater af grunde, der falder inden for områder, der samordnes ved dette direktiv.

ê 2007/65/EF Artikel 1, nr. 4, litra b)

2. For så vidt angår tv-spredning kan medlemsstaterne midlertidigt fravige stk. 1, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) En fjernsynsudsendelse fra en anden medlemsstat udgør en åbenlys, væsentlig og alvorlig overtrædelse af artikel 27, stk. 1 eller 2, og/eller artikel 6

ê 97/36/EF Artikel 1, nr. 3

b) tv-spredningsforetagendet har i løbet af de foregående tolv måneder allerede overtrådt den eller de bestemmelser, der er omhandlet i litra a), mindst to gange

c) den berørte medlemsstat har skriftligt underrettet tv-spredningsforetagendet og Kommissionen om de påståede overtrædelser og om de foranstaltninger, den agter at træffe, hvis der igen sker en overtrædelse

d) konsultationer med transmissionsmedlemsstaten og Kommissionen har ikke ført til en mindelig ordning inden 15 dage efter underretningen i litra c), og den påståede overtrædelse fortsætter.

Kommissionen træffer senest to måneder efter underretningen om de foranstaltninger, der er truffet af medlemsstaten, afgørelse om, hvorvidt disse foranstaltninger er forenelige med fællesskabsretten. Såfremt Kommissionen afgør, at de pågældende foranstaltninger ikke er forenelige med fællesskabsretten, skal medlemsstaten straks bringe dem til ophør.

3. Stk. 2 er ikke til hinder for, at der anvendes procedurer, forholdsregler eller sanktioner over for de pågældende overtrædelser i den medlemsstat, under hvis jurisdiktion det pågældende tv-spredningsforetagende hører.

ê 2007/65/EF Artikel 1, nr. 4, litra c)

4. For så vidt angår on-demand audiovisuelle medietjenester kan medlemsstaterne træffe foranstaltninger til fravigelse af stk. 1 for en bestemt tjeneste, hvis følgende betingelser er opfyldt:

ê 2007/65/EF Artikel 1, nr. 4, litra c) (tilpasset)

a) foranstaltningerne skal:

i) være nødvendige af en af følgende grunde:

- ufravigelige retsgrundsætninger, især forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning af lovovertrædelser, herunder beskyttelsen af mindreårige og bekæmpelsen af enhver tilskyndelse til had på grund af race, køn, religion eller nationalitet, og krænkelser af enkeltpersoners værdighed

- Ö beskyttelse af den offentlige sundhed Õ

- den offentlige sikkerhed, herunder national sikkerhed og forsvar

- beskyttelse af forbrugere, herunder investorer

ii) træffes over for en on-demand audiovisuel medietjeneste, der krænker de i nr. i) omhandlede mål, eller som udgør en alvorlig og tungtvejende risiko for en krænkelse af disse mål

iii) stå i et rimeligt forhold til disse mål

ê 2007/65/EF Artikel 1, nr. 4, litra c)

b) medlemsstaten skal, uden at det berører retssager, herunder forudgående retsmøder og handlinger, der udføres i forbindelse med efterforskning af kriminalsager, inden den træffer de pågældende foranstaltninger:

i) have opfordret den medlemsstat, under hvis jurisdiktion tjenesteudbyderen hører, til at træffe foranstaltninger, og denne medlemsstat har ikke truffet disse foranstaltninger, eller de har ikke været tilstrækkelige

ii) have meddelt Kommissionen og den medlemsstat, under hvis jurisdiktion tjenesteudbyderen hører, at den har til hensigt at træffe sådanne foranstaltninger.

5. Medlemsstaterne kan i hastende tilfælde fravige betingelserne i stk. 4, litra b). Foranstaltningerne skal i så fald snarest muligt meddeles Kommissionen og den medlemsstat, under hvis jurisdiktion tjenesteudbyderen hører, med angivelse af grundene til, at medlemsstaten finder, at der er tale om et hastende tilfælde.

6. Kommissionen skal, uden at dette berører medlemsstatens mulighed for at anvende de pågældende foranstaltninger, jf. stk. 4 og 5, hurtigst muligt undersøge, om de anmeldte foranstaltninger er i overensstemmelse med fællesskabsretten. Kommer Kommissionen til den konklusion, at foranstaltningerne ikke er i overensstemmelse med fællesskabsretten, skal den anmode den pågældende medlemsstat om ikke at træffe de påtænkte foranstaltninger eller om straks at bringe allerede trufne foranstaltninger til ophør.

ê 2007/65/EF Artikel 1, nr. 5

Artikel 4

1. Medlemsstaterne kan kræve, at medietjenesteudbydere under deres jurisdiktion overholder mere detaljerede eller strengere bestemmelser på de områder, der er omfattet af dette direktiv, hvis sådanne bestemmelser er forenelige med fællesskabsretten.

2. I tilfælde, hvor en medlemsstat,

a) har udøvet sin ret til i henhold til stk. 1 at vedtage mere detaljerede eller strengere bestemmelser vedrørende offentlighedens interesse og

b) vurderer, at et tv-spredningsforetagende under en anden medlemsstats jurisdiktion udbyder en fjernsynsudsendelse, som helt eller fortrinsvis er rettet mod dens område,

kan den kontakte den medlemsstat, der har jurisdiktion, med henblik på at finde en gensidigt tilfredsstillende løsning på eventuelle problemer. Ved modtagelsen af en begrundet anmodning fra den pågældende medlemsstat skal den medlemsstat, der har jurisdiktion, anmode tv-spredningsforetagendet om at overholde de relevante bestemmelser vedrørende offentlighedens interesse. Den medlemsstat, der har jurisdiktion, skal underrette førstnævnte medlemsstat om resultatet af denne anmodning inden 2 måneder. Hver af de to medlemsstater kan anmode det kontaktudvalg, der er nedsat i henhold til artikel 29, om at behandle sagen.

ê 2007/65/EF Artikel 1, nr. 5 (tilpasset)

3. Den pågældende medlemsstat Ö kan træffe passende foranstaltninger over for det pågældende tv-spredningsforetagende, hvis den Õ vurderer:

a) at det resultat, der er opnået ved anvendelse af stk. 2, ikke er tilfredsstillende, og

b) at tv-spredningsforetagendet har etableret sig i den medlemsstat, der har jurisdiktion, for på de områder, der samordnes ved dette direktiv, at omgå de strengere regler, der ville være gældende, hvis foretagendet var etableret i den pågældende medlemsstat.

Sådanne foranstaltninger skal være objektivt nødvendige, skal anvendes på en ikke-diskriminerende måde og må ikke være mere vidtgående end nødvendigt for at nå Ö de Õ resultater Ö , der forfølges Õ .

ê 2007/65/EF Artikel 1, nr. 5

4. En medlemsstat må kun træffe foranstaltninger i medfør af stk. 3, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:

a) Den har underrettet Kommissionen og den medlemsstat, hvor tv-spredningsforetagendet er etableret, om, at den har til hensigt at træffe sådanne foranstaltninger, idet den angiver, hvilke grunde den baserer sin vurdering på.

b) Kommissionen træffer afgørelse om, at foranstaltningerne er forenelige med fællesskabsretten, og navnlig om, at den vurdering, der er foretaget af den medlemsstat, der træffer foranstaltningerne, jf. stk. 2 og 3, hviler på et korrekt grundlag.

5. Kommissionen træffer afgørelse senest 3 måneder efter at have modtaget underretningen, jf. stk. 4, litra a). Hvis Kommissionen træffer afgørelse om at foranstaltningerne er uforenelige med fællesskabsretten, afstår den pågældende medlemsstat fra at træffe de foreslåede foranstaltninger.

6. Medlemsstaterne sikrer ved passende midler og inden for rammerne af deres lovgivning, at medietjenesteudbyderne under deres jurisdiktion reelt overholder dette direktiv.

7. Medlemsstaterne fremmer ordninger for samregulering og/eller selvregulering på nationalt plan på de områder, der samordnes ved dette direktiv, i det omfang deres retssystem tillader sådan regulering. Disse ordninger tilrettelægges, så de nyder bred accept blandt de vigtigste berørte parter i de pågældende medlemsstater og rummer midler til effektiv håndhævelse.

ê 2007/65/EF Art. 1, nr. 5 (tilpasset)

8. Direktiv 2000/31/EF Ö finder anvendelse Õ , medmindre andet er fastsat i nærværende direktiv. I tilfælde af modstrid mellem en bestemmelse i direktiv 2000/31/EF og en bestemmelse i nærværende direktiv, har bestemmelserne i nærværende direktiv forrang, medmindre andet er fastsat heri.

ê 2007/65/EF (tilpasset)

KAPITEL III

Bestemmelser Ö , som finder anvendelse på Õ alle audiovisuelle medietjenester

ê 2007/65/EF Artikel 1, nr. 7

Artikel 5

Medlemsstaterne sikrer, at udbydere af audiovisuelle medietjenester under deres jurisdiktion giver modtagerne af en tjeneste let, umiddelbar og vedvarende adgang til som minimum følgende oplysninger:

a) medietjenesteudbyderens navn

b) den fysiske adresse, hvor medietjenesteudbyderen er etableret

c) oplysninger, som gør det muligt at kontakte medietjenesteudbyderen hurtigt, direkte og effektivt, herunder udbyderens e-postadresse eller websted

d) i givet fald, det kompetente tilsynsorgan eller regulerende myndighed.

Artikel 6

Medlemsstaterne sikrer ved passende midler, at audiovisuelle medietjenester fra tjenesteudbydere under deres jurisdiktion ikke på nogen måde tilskynder til had på grund af race, køn, religion eller nationalitet.

Artikel 7

Medlemsstaterne tilskynder medietjenesteudbydere, som hører under deres jurisdiktion, til at sikre, at deres tjenester gradvis bliver tilgængelige for syns- og hørehæmmede.

Artikel 8

Medlemsstaterne sikrer, at medietjenesteudbydere under deres jurisdiktion ikke sender spillefilm uden for de perioder, der er aftalt med rettighedshaverne.

Artikel 9

1. Medlemsstaterne sikrer, at audiovisuel kommerciel kommunikation fra medietjenesteudbydere under deres jurisdiktion, overholder følgende krav:

a) Audiovisuel kommerciel kommunikation skal klart kunne identificeres som sådan. Skjult audiovisuel kommerciel kommunikation er forbudt.

b) Der må ikke bruges subliminale teknikker i audiovisuel kommerciel kommunikation.

c) Audiovisuel kommerciel kommunikation må ikke:

i) skade respekten for den menneskelige værdighed

ii) indeholde eller fremme nogen forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, nationalitet, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering

iii) tilskynde til adfærd, der kan være til skade for sundheden eller for sikkerheden

iv) tilskynde til adfærd, der kan være til stor skade for miljøbeskyttelsen.

d) Alle former for audiovisuel kommerciel kommunikation vedrørende cigaretter og andre tobaksvarer er forbudt.

e) Audiovisuel kommerciel kommunikation for at fremme salget af alkoholiske drikkevarer må ikke være rettet specifikt mod mindreårige og må ikke tilskynde til umådeholden indtagelse af sådanne drikkevarer.

f) Audiovisuel kommerciel kommunikation for lægemidler og medicinske behandlinger, der er receptpligtige i den medlemsstat, under hvis jurisdiktion medietjenesteudbyderen hører, er forbudt.

g) Audiovisuel kommerciel kommunikation må ikke skade mindreårige på fysisk eller moralsk vis; den må derfor ikke direkte tilskynde mindreårige til at købe eller leje et produkt eller en tjenesteydelse ved at udnytte deres manglende erfaring eller deres godtroenhed, direkte opfordre dem til at overtale deres forældre eller andre til at købe de varer eller tjenesteydelser, der reklameres for, udnytte mindreåriges særlige tillid til forældre, lærere eller andre eller uden grund vise mindreårige i farlige situationer.

2. Medlemsstaterne og Kommissionen tilskynder de audiovisuelle medietjenesteudbydere til at udvikle adfærdskodekser vedrørende underlødig audiovisuel kommerciel kommunikation, der følger med eller er indeholdt i børneprogrammer, om fødevarer og drikkevarer indeholdende næringsmidler og stoffer med ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning, navnlig sådanne som f.eks. fedt, transfedtsyrer, salt/natrium og sukker, som det anbefales ikke at indtage for store mængder af i den samlede kost.

Artikel 10

1. Audiovisuelle medietjenester eller programmer, der er sponsoreret, skal opfylde følgende krav:

a) Deres indhold og, såfremt der er tale om tv-spredning, deres programlægning må under ingen omstændigheder påvirkes på en måde, der berører medietjenesteudbyderens ansvar og redaktionelle uafhængighed.

b) De må ikke direkte tilskynde til køb eller leje af varer eller tjenesteydelser og må især ikke indeholde særlige reklameomtale af sådanne varer eller tjenesteydelser.

c) Seerne skal informeres tydeligt om, at der findes en sponsoraftale. Sponsorerede programmer skal klart kunne identificeres som sponsorerede, ved at sponsorens navn, logo og/eller andet symbol, f.eks. en angivelse af vedkommendes produkt(er) eller tjenesteydelse(r) eller et kendemærke for dem, angives på en for programmerne passende måde ved programmernes begyndelse og/eller slutning eller undervejs i dem.

2. Audiovisuelle medietjenester eller programmer må ikke sponsoreres af foretagender, hvis hovedvirksomhed er fremstilling eller salg af cigaretter og andre tobaksvarer.

3. Når audiovisuelle medietjenester eller programmer sponsoreres af foretagender, hvis virksomhed omfatter fremstilling eller salg af lægemidler og medicinsk behandling, må denne sponsorering promovere foretagendets navn eller image, men ikke bestemte lægemidler eller medicinske behandlinger, der er receptpligtige i den medlemsstat, under hvis jurisdiktion medietjenesteudbyderen hører.

4. Nyheds- og aktualitetsprogrammer må ikke sponsoreres. Medlemsstaterne kan vælge at forbyde, at der vises et sponsorlogo under børneprogrammer, dokumentarprogrammer og religiøse programmer.

ê 2007/65/EF Artikel 1, nr. 7 (tilpasset)

Artikel 11

Ö 1. Stk. 2, 3 og 4 finder kun anvendelse på programmer, der er produceret efter 19. december 2009. Õ

2. Produktplacering er forbudt.

3. Uanset stk. 2 er produktplacering tilladt Ö i følgende tilfælde Õ , medmindre en medlemsstat træffer anden afgørelse:

a) i spillefilm, film og serier produceret til audiovisuelle medietjenester, sportsprogrammer og lette underholdningsprogrammer

ê 2007/65/EF Artikel 1, nr. 7

b) hvor der ikke erlægges betaling, men kun finder gratis levering af visse varer eller tjenesteydelser sted, f.eks. produktionsrekvisitter og præmier, med henblik på deres medtagelse i et program.

Undtagelsen i litra a) finder ikke anvendelse på børneprogrammer.

Programmer, der indeholder produktplacering, skal mindst opfylde alle følgende krav:

a) Deres indhold og, såfremt der er tale om fjernsynsudsendelser, deres programlægning må under ingen omstændigheder påvirkes på en måde, der berører medietjenesteudbyderens ansvar og redaktionelle uafhængighed.

b) De tilskynder ikke direkte til køb eller leje af varer eller tjenesteydelser og indeholder navnlig ikke særlige reklameomtaler af sådanne varer eller tjenesteydelser.

c) De giver ikke de pågældende produkter en unødigt fremtrædende rolle.

d) Seerne informeres tydeligt om, at der foregår produktplacering. Indeholder et program produktplacering, markeres det på passende vis ved programmets begyndelse og slutning, samt når et program fortsættes efter en reklamepause, for at undgå enhver vildledning af seeren.

Undtagelsesvis kan medlemsstaterne vælge at fravige kravene i litra d), forudsat at det pågældende program hverken er produceret eller bestilt af medietjenesteudbyderen selv eller en virksomhed, der er tilknyttet medietjenesteudbyderen.

4. Under alle omstændigheder må programmer ikke indeholde produktplacering af:

ê 2007/65/EF Artikel 1, nr. 7 (tilpasset)

a) tobaksvarer eller cigaretter eller produktplacering fra foretagender, hvis hovedvirksomhed er fremstilling eller salg af cigaretter og andre tobaksvarer

b) bestemte lægemidler eller medicinske behandlinger, der er receptpligtige i den medlemsstat, under hvis jurisdiktion medietjenesteudbyderen hører.

ê 2007/65/EF (tilpasset)

KAPITEL IV

Bestemmelser, der udelukkende Ö finder anvendelse på Õ on-demand audiovisuelle medietjenester

ê 2007/65/EF Art. 1, nr. 8

Artikel 12

Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at sikre, at on-demand audiovisuelle medietjenester fra medietjenesteudbydere under deres jurisdiktion, som i alvorlig grad kan skade mindreåriges fysiske, psykiske eller moralske udvikling, kun stilles til rådighed på en sådan måde, at mindreårige normalt ikke hører eller ser sådanne on-demand audiovisuelle medietjenester.

Artikel 13

1. Medlemsstaterne sikrer, at on-demand audiovisuelle medietjenester fra medietjenesteudbydere under deres jurisdiktion, når det er muligt, ved passende midler fremmer produktion af og adgang til europæiske programmer. En sådan fremme kan bl.a. vedrøre det finansielle bidrag, som sådanne tjenester yder til produktion af europæiske programmer og erhvervelse af rettigheder hertil, eller den andel og/eller fremtrædende plads, som europæiske programmer indtager i kataloget over de programmer, som on-demand audiovisuelle medietjenesten tilbyder.

2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om gennemførelsen af stk. 1 senest den 19. december 2011 og derefter hvert fjerde år.

3. På grundlag af medlemsstaternes oplysninger og en uafhængig undersøgelse aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af stk. 1 og redegør herunder for den markedsmæssige og teknologiske udvikling og målsætningen om kulturel mangfoldighed.

ê 2007/65/EF Artikel 1, nr. 9

KAPITEL V

Bestemmelser om enerettigheder og korte nyhedsindslag i fjernsynsudsendelser

Artikel 14

1. Enhver medlemsstat kan træffe foranstaltninger i overensstemmelse med fællesskabsretten for at sikre, at et tv-spredningsforetagende under dens jurisdiktion ikke udnytter sin eneret til at udsende begivenheder, der af den pågældende medlemsstat anses for at være af væsentlig samfundsmæssig interesse, på en sådan måde, at en betydelig del af befolkningen i den pågældende medlemsstat forhindres i at kunne følge sådanne begivenheder via direkte eller tidsforskudt transmission på gratis fjernsyn. Træffer en medlemsstat sådanne foranstaltninger, udarbejder den en liste over begivenheder — nationale eller ikke-nationale — som den anser for at være af væsentlig samfundsmæssig interesse. Dette skal ske på en klar og gennemskuelig måde og i tilstrækkelig god tid. Den pågældende medlemsstat beslutter i den forbindelse ligeledes, om disse begivenheder helt eller delvis skal kunne transmitteres direkte, eller — hvor det i offentlighedens interesse af objektive grunde er nødvendigt eller hensigtsmæssigt — helt eller delvis skal transmitteres tidsforskudt.

2. Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om alle foranstaltninger, som træffes i medfør af stk. 1. Kommissionen kontrollerer inden for en periode på 3 måneder fra underretningen, at sådanne foranstaltninger er forenelige med fællesskabsretten, og meddeler dem til de øvrige medlemsstater. Den anmoder om en udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 29. Den offentliggør straks de trufne foranstaltninger i Den Europæiske Unions Tidende og offentliggør mindst en gang om året den konsoliderede liste over de foranstaltninger, der er truffet af medlemsstaterne.

ê 2007/65/EF Artikel 1, nr. 9 (tilpasset)

3. Medlemsstaterne sikrer ved passende midler inden for rammerne af deres lovgivning, at tv-spredningsforetagender under deres jurisdiktion ikke udnytter en eneret, som disse foretagender har erhvervet efter Ö 18. december 2007 Õ , på en sådan måde, at en betydelig del af befolkningen i en anden medlemsstat berøves muligheden for at kunne følge begivenheder, der af den anden medlemsstat er erklæret for at være af væsentlig samfundsmæssig interesse i henhold til stk. 1 og 2, via hel eller delvis direkte transmission eller — hvor det i offentlighedens interesse af objektive grunde er nødvendigt eller hensigtsmæssigt — hel eller delvis tidsforskudt transmission på gratis fjernsyn, således som fastlagt af denne anden medlemsstat i overensstemmelse med stk. 1.

Artikel 15

1. Medlemsstaterne sikrer, at ethvert tv-spredningsforetagende, der er etableret i Fællesskabet, med henblik på korte nyhedsindslag på redelige og rimelige vilkår og uden forskelsbehandling har adgang til begivenheder af stor interesse for offentligheden, som transmitteres med eneret af et tv-spredningsforetagende under deres jurisdiktion.

2. Hvis et andet tv-spredningsforetagende, der er etableret i den samme medlemsstat som det tv-spredningsforetagende, der søger adgang, har opnået enerettighederne til begivenheden af stor interesse for offentligheden, skal der søges om adgang hertil hos dette tv-spredningsforetagende.

3. Medlemsstaterne sikrer, at en sådan adgang er garanteret, ved at give tv-spredningsforetagenderne lov til frit at vælge korte uddrag fra det transmitterende tv-spredningsforetagendes signal, idet de som minimum angiver deres kilde, medmindre dette af praktiske grunde er umuligt.

4. Som alternativ til stk. 3 kan en medlemsstat etablere en ækvivalent ordning, der sikrer adgang på redelige og rimelige vilkår og uden forskelsbehandling ved andre midler.

5. Korte uddrag må kun anvendes til generelle nyhedsindslag og må kun anvendes i on-demand audiovisuelle medietjenester, hvis det samme program tilbydes tidsforskudt af den samme medietjenesteudbyder.

6. Uanset stk. 1-5 sikrer medlemsstaterne i overensstemmelse med deres retssystemer og retspraksis, at der fastlægges nærmere regler og betingelser for tilvejebringelse af sådanne korte uddrag, især vedrørende eventuelle godtgørelsesordninger, den maksimale længde af uddragene samt tidsbegrænsninger for deres udsendelse. Når der opereres med godtgørelse, må denne ikke overstige de ekstraudgifter, der påløber direkte i forbindelse med tilvejebringelse af adgang.

ê 89/552/EØF (tilpasset)

è1 97/36/EF Artikel 1, nr. 5

KAPITEL VI

Fremme af distribution og produktion af fjernsynsprogrammer

Artikel 16

1. Medlemsstaterne skal, når det er muligt, med passende midler drage omsorg for, at Ö tv-spredningsforetagender Õ afsætter den største halvdel af den sendetid, der ikke består af nyheder, sportsbegivenheder og underholdningsudsendelser med konkurrencepræget islæt, reklame è1 , tekst-tv-tjenester og teleshopping ç , til transmission af europæiske programmer. Under hensyn til Ö tv-spredningsforetagendets Õ ansvar over for seerne med hensyn til oplysning, uddannelse, kultur og underholdning skal denne andel opnås trinsvis på grundlag af passende kriterier.

2. Ö Såfremt Õ den andel af sendetiden, der er fastsat i stk. 1, ikke kan nås, må den ikke være mindre end den gennemsnitlige andel, der er konstateret i den pågældende medlemsstat i 1988.

For så vidt angår Den Hellenske Republik og Den Portugisiske Republik erstattes året 1988 dog af året 1990.

3. Medlemsstaterne aflægger hvert andet år Ö , første gang den 3. oktober 1991 , Õ rapport til Kommissionen om anvendelsen af nærværende artikel og artikel 17.

Denne rapport skal bl.a. indeholde en statistisk oversigt over den andel af sendetiden, der er omhandlet i nærværende artikel og artikel 17, for hvert af de fjernynsprogrammer, der hører under den pågældende medlemsstats Ö jurisdiktion Õ , grundene til, at det i hvert enkelt tilfælde ikke har været muligt at nå op på denne andel af sendetiden, samt de foranstaltninger, der er truffet eller vil blive truffet for at nå op på denne.

Kommissionen fremsender disse rapporter til de øvrige medlemsstater og til Europa-Parlamentet, evt. ledsaget af en udtalelse. Ö Kommissionen sikrer Õ , at nærværende artikel og artikel 17 Ö anvendes i overensstemmelse med traktaten Õ . Kommissionen Ö kan Õ i sin udtalelse Ö navnlig Õ tage hensyn til de fremskridt, der er gjort i forhold til tidligere år, til førstegangsudsendelsers andel i programtiden, til de særlige forhold, som de nye Ö tv-spredningsforetagender Õ virker under og til den særlige situation i lande, der har ringe, audiovisuel produktionskapacitet, eller hvis sprog har begrænset udbredelse.

ê 89/552/EØF (tilpasset)

è1 97/36/EF Artikel 1, nr. 6

Artikel 17

Medlemsstaterne skal, når det er muligt, med passende midler drage omsorg for, at Ö tv-spredningsforetagender Õ afsætter mindst 10 % af den sendetid, der ikke består af nyheder, sportsbegivenheder og underholdningsudsendelser med konkurrencepræget islæt, reklamer è1 tekst-tv-tjenester og teleshopping ç — eller alternativt efter medlemsstaternes valg, mindst 10 % af deres programbudget — til europæiske programmer, der er fremstillet af producenter, som er uafhængige af disse Ö tv-spredningsforetagender Õ . Under hensyn til Ö tv-spredningsforetagenders Õ ansvar over for seerne med hensyn til oplysning, uddannelse, kultur og underholdning skal denne andel opnås trinvis på grundlag af passende kriterier; i denne forbindelse skal en passende andel forbeholdes programmer af ny dato, det vil sige programmer, der udsendes senest fem år efter deres produktion.

ê 97/36/EF Artikel 1, nr. 10

Artikel 18

Dette kapitel finder ikke anvendelse på fjernsynsudsendelser, der er bestemt for et lokalt publikum, og som ikke indgår i et nationalt netværk.

ê 89/552/EØF

KAPITEL VII

ê 2007/65/EF Artikel 1, nr. 12

Tv-reklame og teleshopping

ê 2007/65/EF Artikel 1, nr. 13

Artikel 19

1. Tv-reklamer og teleshopping skal klart kunne identificeres som sådanne og klart kunne skelnes fra det redaktionelle indhold. Uden at dette berører anvendelsen af nye reklameteknikker, skal tv-reklamer og teleshopping holdes klart adskilte fra det øvrige program med optiske og/eller akustiske og/eller rumlige midler.

2. Isolerede reklame- og teleshoppingindslag må kun forekomme undtagelsesvis, bortset fra transmissioner af sportsbegivenheder.

ê 2007/65/EF Artikel 1, nr. 14

Artikel 20

1. Medlemsstaterne sikrer, at indsættelse af reklame- eller teleshoppingindslag i programmer ikke går ud over programmernes integritet, idet der tages hensyn til naturlige ophold i programmerne og til deres varighed og art, og at en sådan indsættelse heller ikke går ud over rettighedshavernes rettigheder.

2. Transmissionen af film produceret til fjernsynet (bortset fra serier, føljetoner og dokumentarprogrammer), spillefilm og nyhedsprogrammer må afbrydes af reklame- og/eller teleshoppingindslag én gang for hver planlagte periode på mindst 30 minutter. Transmissionen af børneprogrammer må afbrydes af tv-reklame- og/eller teleshoppingindslag én gang for hver planlagte periode på mindst 30 minutter, forudsat at programmet er af en planlagt varighed på over 30 minutter. Der må ikke indsættes reklame- eller teleshoppingindslag i gudstjenester.

ê 89/552/EØF

Artikel 21

ê 97/36/EF Artikel 1, nr. 16 (tilpasset)

Teleshopping vedrørende lægemidler, der er omfattet af en markedsføringstilladelse som omhandlet i Ö direktiv 2001/83/EF Õ og teleshopping vedrørende medicinsk behandling er forbudt.

ê 89/552/EØF

Artikel 22

ê 97/36/EF Artikel 1, nr. 17

Fjernsynsreklamer og teleshopping vedrørende alkoholholdige drikkevarer skal opfylde følgende kriterier:

ê 89/552/EØF

a) de må ikke specielt henvende sig til mindreårige og må især ikke vise mindreårige, der indtager disse drikkevarer;

b) de må ikke forbinde indtagelse af alkohol med øgede fysiske præstationer eller bilkørsel;

c) de må ikke skabe det indtryk, at indtagelsen af alkohol bidrager til succes på det sociale eller seksuelle område;

d) de må ikke antyde, at alkohol har terapeutiske egenskaber, at den virker stimulerende eller beroligende eller, at den kan bruges til at løse personlige konflikter med;

e) de må ikke tilskynde til umådeholden indtagelse af alkohol eller fremstille afholdenhed eller mådehold i et negativt lys;

f) de må ikke fremhæve drikkevarernes høje alkoholprocent som en positiv egenskab.

ê 2007/65/EF Artikel 1, nr. 18

Artikel 23

1. Tv-reklame- eller teleshoppingindslag må ikke fylde mere end 20 % af en given klokketime.

2. Annonceringer, som tv-spredningsforetagendet foretager i forbindelse med egne programmer og produkter med direkte tilknytning til disse programmer, samt sponsorannonceringer og produktplaceringer er ikke omfattet af stk. 1.

ê 2007/65/EF Artikel 1, nr. 19

Artikel 24

Teleshoppingblokke skal utvetydigt angives som sådanne med optiske og akustiske midler og skal have en uafbrudt varighed på mindst 15 minutter.

ê 2007/65/EF Artikel 1, nr. 20 (tilpasset)

Artikel 25

Dette direktiv finder med de nødvendige tilpasninger anvendelse på fjernsynskanaler, der udelukkende sender reklamer og teleshopping, og på fjernsynskanaler, der udelukkende sender selvpromoverende programmer.

Kapitel VI og artikel 20 og 23 Ö finder Õ dog ikke Ö anvendelse på Õ sådanne kanaler.

ê 2007/65/EF Artikel 1, nr. 22

Artikel 26

For fjernsynsudsendelser, der udelukkende er bestemt til det nationale område, og som hverken direkte eller indirekte kan modtages af offentligheden i en eller flere andre medlemsstater, kan medlemsstaterne under behørig hensyntagen til fællesskabsretten fastsætte andre betingelser end dem, der gælder efter artikel 20, stk. 2, og artikel 23, jf. dog artikel 4.

ê 89/552/EØF

KAPITEL VIII

ê 2007/65/EF Artikel 1, nr. 23

Beskyttelse af mindreårige i fjernsynsudsendelser

ê 97/36/EF Artikel 1, nr. 27 (tilpasset)

Artikel 27

1. Medlemsstaterne træffer passende foran staltninger for at sikre, at tv-spredningsforetagender, som hører under deres jurisdiktion, ikke udsender programmer, som i alvorlig grad kan skade mindreåriges fysiske, psykiske eller moralske udvikling, herunder navnlig programmer, som indeholder pornografi eller umotiveret vold.

2. De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger Ö skal Õ også Ö finde anvendelse Õ på andre programmer, som kan skade mindreåriges fysiske, psykiske eller moralske udvikling, medmindre det ved valget af sendetidspunkt eller ved tekniske foranstaltninger sikres, at mindreårige i udsendelsesområdet normalt ikke ser eller hører udsendelserne.

3. Når sådanne programmer udsendes i ukodet form, skal medlemsstaterne sikre, at der forud for dem gives en akustisk advarsel, eller at de under hele deres varighed er markeret med et visuelt symbol.

ê 89/552/EØF

KAPITEL IX

ê 2007/65/EF Artikel 1, nr. 25 (tilpasset)

Ö Ret til genmæle Õ i fjernsynsudsendelser

ê 89/552/EØF

Artikel 28

ê 97/36/EF Artikel 1, nr. 30 (tilpasset)

1. Med forbehold af medlemsstaternes øvrige civile, administrative og strafferetlige bestemmelser skal alle fysiske og juridiske personer, uanset nationalitet, hvis legitime interesser, herunder navnlig ære og rygte, er blevet krænket ved en ukorrekt påstand i et tv-program, have ret til genmæle eller tilsvarende foranstaltninger. Medlemsstaterne skal sikre, at den faktiske udøvelse af retten til genmæle eller tilsvarende foranstaltninger ikke hindres af urimelige regler eller betingelser. Genmælet skal bringes inden for en rimelig tid, efter at anmodningen herom er dokumenteret, samt på et tidspunkt og i en form, der står i rimeligt forhold til den udsendelse, anmodningen vedrører.

ê 89/552/EØF (tilpasset)

2. Retten til Ö genmæle Õ eller tilsvarende foranstaltninger gælder over for alle Ö tv-spredningsforetagender Õ under en medlemsstats Ö jurisdiktion Õ.

3. Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre retten til Ö genmæle Õ eller tilsvarende foranstaltninger, og fastlægger den procedure, der skal gælde for udøvelsen heraf. De skal særlig sikre, at fristen for udøvelse af retten til Ö genmæle Õ eller tilsvarende foranstaltninger er tilstrækkelig, og at de nærmere regler er af en sådan art, at denne ret eller disse foranstaltninger på passende måde kan udøves af de fysiske eller juridiske personer, som er statsborgere eller bosiddende i andre medlemsstater.

4. Retten til Ö genmæle Õ eller tilsvarende foranstaltninger kan afvises, hvis den ikke er begrundet efter de i stk. 1 fastsatte betingelser, hvis den ville indebære en strafbar handling, medføre civilretligt ansvar for Ö tv-spredningsforetagendet Õ eller støde an mod den offentlige moral.

5. Der skal fastsættes bestemmelser for indbringelse for domstolene af stridigheder om udøvelse af retten til Ö genmæle Õ eller andre foranstaltninger.

ê 97/36/EF Artikel 1, nr. 31

KAPITEL X

Kontaktudvalg

Artikel 29

1. Der nedsættes et kontaktudvalg i Kommissionens regi. Udvalget består af repræsentanter for de kompetente myndigheder i medlemsstaterne. Formandskabet varetages af en repræsentant for Kommissionen, og udvalget mødes enten på formandens initiativ eller på anmodning af en medlemsstats delegation.

ê 97/36/EF Artikel 1, nr. 31 (tilpasset)

2. Ö Kontakt Õ udvalget har til opgave:

ê 97/36/EF Artikel 1, nr. 31

a) at lette den praktiske gennemførelse af dette direktiv gennem regelmæssige drøftelser om praktiske problemer i forbindelse med dets anvendelse, navnlig anvendelsen af artikel 2, og om andre spørgsmål, hvor en udveksling af synspunkter skønnes gavnlig

b) at afgive udtalelse på eget initiativ eller efter anmodning fra Kommissionen om medlemsstaternes anvendelse af dette direktivs bestemmelser

ê 97/36/EF Artikel 1, nr. 31 (tilpasset)

c) at drøfte, hvilke emner der skal indgå i de rapporter, som medlemsstaterne skal aflægge i henhold til artikel 16, stk. 3, Ö og deres Õ metodologi

ê 97/36/EF Artikel 1, nr. 31

d) at drøfte resultatet af Kommissionens regelmæssige konsultationer med repræsentanter for tv-spredningsforetagender, producenter, forbrugere, fabrikanter, tjenesteydere, fagforeninger og de skabende kunstnere

ê 2007/65/EF Artikel 1, nr. 26

e) at lette udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen om situationen og udviklingen i lovgivningen om audiovisuelle medietjenester under hensyntagen til Fællesskabets politik på det audiovisuelle område, og om enhver relevant udvikling på det tekniske område

ê 97/36/EF Artikel 1, nr. 31

f) at undersøge enhver udvikling inden for sektoren, som det måtte forekomme nyttigt at drøfte.

ê 2007/65/EF Artikel 1, nr. 27

KAPITEL XI

Samarbejde mellem medlemsstaternes tilsynsorganer

Artikel 30

Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger med henblik på at give hinanden og Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for anvendelsen af dette direktiv , navnlig artikel 2, 3 og 4, især gennem dens kompetente uafhængige tilsynsorganer.

ê 89/552/EØF

KAPITEL XII

Afsluttende bestemmelser

Artikel 31

For så vidt angår de områder, der ikke samordnes ved dette direktiv, berører direktivet ikke de rettigheder og forpligtelser, som medlemsstaterne har som følge af eksisterende aftaler om telekommunikation og radiospredning.

ê 2007/65/EF Artikel 3, nr. 2

Artikel 32

Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

ê 2007/65/EF Artikel 1, nr. 29

Artikel 33

Senest den 19. december 2011 og derefter hvert tredje år forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om gennemførelsen af dette direktiv, og forelægger om nødvendigt yderligere forslag for at tilpasse det til udviklingen inden for audiovisuelle medietjenester, navnlig på baggrund af den seneste teknologiske udvikling, sektorens konkurrenceevne og mediekendskabsniveauet i alle medlemsstater.

Rapporten skal også vurdere spørgsmålet om tv-reklame i forbindelse med eller indeholdt i børneprogrammer, og især se på, om de kvantitative og kvalitative bestemmelser i dette direktiv har givet det ønskede beskyttelsesniveau.

ê

A rtikel 34

Direktiv 89/552/EØF, som ændret ved de direktiver, der er nævnt i bilag I, del A, ophæves, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag I, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne.

Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.

Artikel 35

Dette direktiv træder i kraft den 20. december 2009.

ê 89/552/EØF

Artikel 36

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

é

BILAG I

Del A

Ophævet direktiv med oversigt over ændringer (jf. artikel 34)

Europa Parlamentets og Rådets direktiv 89/552/EØF (EFT L 298 af 17.10.1989, s. 23) |

Europa Parlamentets og Rådets direktiv 97/36/EF (EFT L 202 af 30.7.1997, s. 60) |

Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2007/65/EF (EFT L 332 af 18.12.2007, s. 27) | Udelukkende artikel 1 |

Del B

Liste over frister for gennemførelse i national ret(jf. artikel 34)

Direktiv | Gennemførelsesfrist |

89/552/EØF | 3. oktober 1991 |

97/36/EF | 31. december 1998 |

2007/65/EF | 19. december 2009 |

_____________

BILAG II

SAMMENLIGNINGSTABEL

Direktiv 89/552/EØF | Nærværende direktiv |

Artikel 1, indledende tekst | Artikel 1, stk. 1, indledende tekst |

Artikel 1, litra a), indledende tekst | Artikel 1, stk. 1, litra a), indledende tekst |

Artikel 1, litra a), første led | Artikel 1, stk. 1, litra a), nr. i) |

Artikel 1, litra a), andet led | Artikel 1, stk. 1, litra a), nr. ii) |

Artikel 1, litra b) til m) | Artikel 1, stk. 1, litra b) til m) |

Artikel 1, litra n), nr. i), indledende tekst | Artikel 1, stk. 1, litra n), indledende tekst |

Artikel 1, litra n), nr. i), første led | Artikel 1, stk. 1, litra n), nr. i) |

Artikel 1, litra n), nr. i), andet led | Artikel 1, stk. 1, litra n), nr. ii) |

Artikel 1, litra n), nr. i), tredje led | Artikel 1, stk. 1, litra n), nr. iii) |

Artikel 1, litra n), nr. i), fjerde led | Artikel 1, stk. 2 |

Artikel 1, litra n), nr. ii), indledende tekst | Artikel 1, stk. 3, indledende tekst |

Artikel 1, litra n), nr. ii), første led | Artikel 1, stk. 3, nr. i) |

Artikel 1, litra n), nr. ii), andet led | Artikel 1, stk. 3, nr. ii) |

Artikel 1, litra n), nr. ii), tredje led | Artikel 1, stk. 3, nr. iii) |

Artikel 1, litra n), nr. iii) | Artikel 1, stk. 4 |

Artikel 2 | Artikel 2 |

Artikel 2a, stk. 1, stk. 2 og 3 | Artikel 3, stk. 1, stk. 2 og 3 |

Artikel 2a, stk. 4, indledende tekst | Artikel 3, stk. 4, indledende tekst |

Artikel 2a, stk. 4, litra a) | Artikel 3, stk. 4, litra a) |

Artikel 2a, stk. 4, litra b), indledende tekst | Artikel 3, stk. 4, litra b), indledende tekst |

Artikel 2a, stk. 4, litra b), første led | Artikel 3, stk. 4, litra b), nr. i) |

Artikel 2a, stk. 4, litra b), andet led | Artikel 3, stk. 4, litra b), nr. ii) |

Artikel 2a, stk. 5 og 6 | Artikel 3, stk. 5 og 6 |

Artikel 3 | Artikel 4 |

Artikel 3a | Artikel 5 |

Artikel 3b | Artikel 6 |

Artikel 3c | Artikel 7 |

Artikel 3d | Artikel 8 |

Artikel 3e | Artikel 9 |

Artikel 3f | Artikel 10 |

Artikel 3g, stk. 1 | Artikel 11, stk. 2 |

Artikel 3g, stk. 2, første afsnit, indledende tekst | Artikel 11, stk. 3, første afsnit, indledende tekst |

Artikel 3g, stk. 2, første afsnit, første led | Artikel 11, stk. 3, første afsnit, litra a) |

Artikel 3g, stk. 2, første afsnit, andet led | Artikel 11, stk. 3, første afsnit, litra b) |

Artikel 3g, stk. 2, første afsnit, tredje og fjerde led | Artikel 11, stk. 3, andet, tredje og fjerde afsnit |

Artikel 3g, stk. 3 | Artikel 11, stk. 4 |

Artikel 3g, stk. 4 | Artikel 11, stk. 1 |

Artikel 3h | Artikel 12 |

Artikel 3i | Artikel 13 |

Artikel 3j | Artikel 14 |

Artikel 3k | Artikel 15 |

Artikel 4, stk. 1, stk. 2 og 3 | Artikel 16, stk. 1, stk. 2 og 3 |

Artikel 4, stk. 4 | - |

Artikel 5 | Artikel 17 |

Artikel 9 | Artikel 18 |

Artikel 10 | Artikel 19 |

Artikel 11 | Artikel 20 |

Artikel 14 | Artikel 21 |

Artikel 15 | Artikel 22 |

Artikel 18 | Artikel 23 |

Artikel 18a | Artikel 24 |

Artikel 19 | Artikel 25 |

Artikel 20 | Artikel 26 |

Artikel 22 | Artikel 27 |

Artikel 23 | Artikel 28 |

Artikel 23a | Artikel 29 |

Artikel 23b | Artikel 30 |

Artikel 24 | Artikel 31 |

- | Artikel 32 |

Artikel 26 | Artikel 33 |

- | Artikel 34 |

- | Artikel 35 |

Artikel 27 | Artikel 36 |

- | Bilag I |

- | Bilag II |

_____________

[1] KOM(87) 868 PV.

[2] Se bilag 3 til del A i konklusionerne.

[3] Foretaget i henhold til meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet - Kodificering af gældende fællesskabsret, KOM(2001) 645 endelig.

[4] Se bilag I del A, til dette forslag.

[5] EUT C […] af […], s. […].

[6] EUT C […] af […], s. […].

[7] EFT L 298 af 17.10.1989, s. 23.

[8] Jf. bilag 1 del A.

[9] EUT C 285 E af 22.11.2006, s. 126.

[10] EUT C 293 E af 2.12.2006, s. 155.

[11] EUT C 296 E af 6.12.2006, s. 104.

[12] EUT L 201 af 25.7.2006, s. 15.

[13] EFT C 30 af 5.2.1999, s. 1.

[14] Europa-Parlamentets beslutning om Fjernsyn uden grænser (EUT C 76 E af 25.3.2004, s. 453).

[15] Europa-Parlamentets beslutning om risikoen for krænkelse af ytrings- og informationsfriheden (artikel 11, stk. 2, i chartret om grundlæggende rettigheder) i EU og navnlig i Italien (EUT C 104 E af 30.4.2004, s. 1026).

[16] Europa-Parlamentets beslutning om anvendelsen af artikel 4 og 5 i direktiv 89/552/EØF (”Fjernsyn uden grænser”), som ændret ved direktiv 97/36/EF, i perioden 2001-2002 (EUT C 193 E af 17.8.2006, s. 117).

[17] EUT C 364 af 18.12.2000, s. 1.

[18] EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37.

[19] EFT L 108 af 24.4.2002, s. 33.

[20] EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1.

[21] Sag C-56/96 VT4 mod Vlaamse Gemeenschap, Sml. 1997, s. I-3143, præmis 22, og sag C-212/97, Centros mod Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Sml. 1999, s. I-1459; se også sag C-11/95, Kommissionen mod Belgien, Sml. 1996, s. I-4115, og sag C-14/96, Paul Denuit, Sml. 1997, s. I-2785.

[22] Sag C-212/97, Centros mod Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, anført ovenfor; sag 33/74, Van Binsbergen mod Bestuur van de Bedrijfsvereniging, Sml. 1974, s. 1299, sag C-23/93, TV 10 SA mod Commissariaat voor de Media, Sml. 1994, s. I-4795, præmis 21.

[23] Sag C-355/98, Kommissionen mod Belgien Sml. 2000, s. I-1221, præmis 28, sag C-348/96, Calfa [1999], Sml. I-0011, præmis 23.

[24] EUT L 378 af 27.12.2006, s. 72.

[25] EFT L 167 af 22.6.2001, s. 10.

[26] Sag C-89/04, Mediakabel BV mod Commissariaat voor de Media, Sml. 2005, s. I-4891.

[27] EUT L 13 af 20.1.2004, s. 44.

[28] EFT C 102 af 28.4.2004, s. 2.

[29] EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22.

[30] EUT L 152 af 20.6.2003, s. 16.

[31] EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67.

[32] EUT L 404 af 30.12.2006, s. 9.