29.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/5

—

anfører, at denne høje livskvalitet skal nås inden for de bæredygtige rammer, som bestemmes af en planet med begrænsede ressourcer  (1), og bygge på en forudsætning om opnåelse af et retfærdigt samfund med social samhørighed, hvor det enkelte menneskes og den enkelte gruppes værdi og bidrag optimeres, og hvor incitamenter og støtteforanstaltninger er koncentreret om at bekæmpe fattigdom og social udstødelse og opbygge en bæredygtig økonomi;

—

understreger vigtigheden af en velfinansieret samhørighedspolitik i hele EU, der involverer alle europæiske regioner, som en afgørende støttefaktor for gennemførelsen af den nye strategi, og afviser ethvert skridt til at renationalisere strukturfonde eller fjerne den regionale dimension fra samhørighedspolitikken under gennemgangen af det fremtidige EU-budget;

—

bemærker, at EU's samhørighedspolitik har etableret en forvaltningsstruktur på flere niveauer til gennemførelse af strukturfondsprogrammerne og gør gældende, at den nye strategi bør anvende de eksisterende partnerskabsstrukturer til at udbedre de nuværende svagheder i forvaltningsstrukturerne. Hvis forvaltningsstrukturerne klart afpasses efter regionalprogrammerne under EU's samhørighedspolitik, vil man på langt mere effektiv vis sikre sammenhængen i politikudformningen;

—

opfordrer EU's ledere til som en af de allervæsentligste prioriteter at styrke Europas konkurrenceevne inden for den grønne økonomi, således at EU kan vise vejen, når det gælder omdannelsen af den globale økonomi til et sundt og bæredygtigt fundament. Dette betyder ikke mindst, at EU må foregå med et godt eksempel ved at prioritere investeringer i nye grønne teknologier, F&U, herunder produktion af vedvarende energi, energieffektivitet, bæredygtige produktions- og forbrugsmetoder, ikt og bredbåndsinfrastruktur i perifere områder samt arbejde for at beskytte og bevare miljøet. Europas universiteter, forskningscentre og SMV'er spiller en central rolle for fremme af denne dagsorden (2). Dette kræver strukturelle ændringer af den europæiske økonomi, bl.a. samordning af de makroøkonomiske politikker og aktive arbejdsmarkedspolitikker, der skal understøtte overgangen til en grøn økonomi.

Ordfører

:

Christine Chapman (UK/PSE), medlem af nationalforsamlingen for Wales

1.

er enigt i, at der bør udarbejdes en efterfølger til den nuværende Lissabonstrategi efter 2010, men mener, at der er behov for at gentænke strategien og at sammenfatte denne og den europæiske strategi for bæredygtig udvikling. Selv om udvalget glæder sig over målsætningen om at give folk flere muligheder i rummelige samfund og skabe en konkurrencedygtig, sammenhængende og grønnere økonomi som anført i Kommissionens høring om strategiens fremtid, der blev offentliggjort den 24. november, er det skuffet over, at Kommissionen ikke stiller forslag om en mere ambitiøs og overordnet vision om at omprioritere strategien og indrette den mod at gøre Europa til et bæredygtigt og socialt retfærdigt og samhørigt samfund;

2.

understreger, at den nuværende Lissabonstrategi ikke i tilstrækkelig grad anerkender den væsentlige rolle, som varetages af de lokale og regionale myndigheder i hele EU med hensyn til at gennemføre og formidle strategien i praksis, og gentager opfordringen fra hvidbogen om forvaltning på flere myndighedsniveauer om, at der rettes op på dette forhold under den nye strategi;

3.

noterer sig den udbredte usikkerhed hos regionale og lokale myndigheder om det overordnede formål med den nuværende Lissabonstrategi; en usikkerhed, der kan fjernes ved at fastlægge klare mål for den nye strategi og effektivt kommunikere disse mål til folk i marken;

4.

beklager, at Lissabonstrategien, der skulle bidrage til Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU'en), ikke har haft den ønskede virkning med hensyn til en forbedring af den fælles økonomiske styring på EU-niveau eller bedre samordning af medlemsstaternes økonomiske politikker. Regionsudvalget beklager, at mange medlemsstater for at imødegå den nuværende økonomiske krise har vedtaget økonomiske politikker, der udelukkende bygger på nationale hensyn, og ikke har søgt at samordne aktionerne inden for rammerne af EU's indre marked;

5.

opfordrer til, at der med den nye strategi fastlægges en klar overordnet målsætning, der sigter mod høj livskvalitet og velfærd for alle borgere i EU. Beskæftigelse er ligesom materiel velstand meget vigtig i den forbindelse. Der er dog andre faktorer, som også må indregnes for at få et samlet overblik over livskvaliteten og velfærden, herunder de bredere samfunds- og miljømæssige rammer, som mennesker lever i (3);

6.

anfører, at denne høje livskvalitet skal nås inden for de bæredygtige rammer, som bestemmes af en planet med begrænsede ressourcer  (4), og bygge på en forudsætning om opnåelse af et retfærdigt samfund med social samhørighed, hvor det enkelte menneskes og den enkelte gruppes værdi og bidrag optimeres, og hvor incitamenter og støtteforanstaltninger er koncentreret om at bekæmpe fattigdom og social udstødelse og opbygge en bæredygtig økonomi;

7.

understreger den afgørende rolle, som uddannelse og erhvervsuddannelse spiller for at skabe opmærksomhed om bæredygtighed og udvikle de kreative og initiativrige talenter blandt Europas borgere, og nødvendigheden af at opbygge en livslang læringskultur;

8.

foreslår, at den nye strategi får et nyt navn, således at man undgår sammenblanding med »Lissabontraktaten« og understreger den nye tilgang under strategien. For eksempel »Livskvalitet for alle: Vejen til en bæredygtig fremtid for Europa i verden« eller forkortet »Strategien for et Bæredygtigt Europa«;

9.

efterlyser en mere effektiv kommunikationsstrategi med inddragelse af lokale og regionale myndigheder for at skabe opmærksomhed om og udbrede kendskabet til den nye strategis hovedbudskaber.

10.

mener, at den igangværende finansielle, økonomiske, sociale og miljømæssige krise radikalt har ændret præmisserne for debatten om Lissabonstrategiens fremtid, hvorfor »business as usual« ikke er en mulighed. Der er en række presserende udfordringer, ikke mindst at få nedbragt den voksende arbejdsløshed i Europa blandt især de unge og få styr på den lurende fare for protektionisme. Krisen har afsløret strukturelle svagheder i den globale økonomiske model og gjort det tydeligt, at der er behov for en ny og – grøn, social og økonomisk - bæredygtig strategi og for skrappere regulering af bank- og finanssektoren;

11.

påpeger endnu engang, at der i Europa, inden det blev ramt af den økonomiske krise og på et tidspunkt, hvor økonomien blev anset for at være relativt god, var udbredt fattigdom og voksende indkomstforskelle. Ifølge tal offentliggjort af Kommissionen i oktober 2008 lever 16 % af befolkningen i Europa under fattigdomsgrænsen, en ud af ti lever i en husstand, hvor ingen arbejder, og 19 % af børn lever med truslen om fattigdom (5). Bekæmpelse af fattigdom og den stadig mere ulige fordeling af velstanden i Europa må være et af de allervæsentligste mål med den fremtidige strategi;

12.

bemærker, at Europa står over for en række udfordringer på længere sigt, bl.a. de demografiske ændringer, klimaændringerne, energisikkerhed, globaliseringen (6) og opnåelse af territorial samhørighed i hele EU, hvilket den nye strategi må forholde sig til. Udvalget beklager, at territorial samhørighed ikke i højere grad fremhæves som et retningsgivende princip i Kommissionens høringsdokument om EU's 2020-strategi. Udvalget opfordrer Kommissionen til i overensstemmelse med de krav om territorial samhørighed, der er fastlagt i Lissabontraktaten at forpligte sig til at fremlægge en territorial konsekvensanalyse af alle nye lovgivningsmæssige forslag, der ligger inden for de lokale og regionale myndigheders kompetenceområde;

13.

bemærker, at eftersom en af følgerne af den sociale, finansielle og økonomiske krise vil være et betydeligt pres på de offentlige finanser i de kommende år, er det vigtigt med en effektiv justering af ressourcerne og finansieringen på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk niveau for at sikre, at de investeringer, der foretages, er de rette til opnåelse af den nye strategis overordnede mål. Hvis byerne og regionerne skal kunne bidrage effektivt til gennemførelsen af Lissabonstrategien, må det sikres, at EU og medlemsstaterne overholder principperne i Europarådets charter om lokalt selvstyre i forbindelse med de lokale og regionale myndigheders finansielle ressourcer (artikel 9);

14.

mener, at såvel gennemførelsen af reel social samhørighed som overvindelsen af udfordringerne på længere sigt forudsætter en territorial strategi, som er fælles for alle politikker, og som tager højde for de særlige lokale og regionale forhold i hele EU. Det er ligeledes nødvendigt, at der afsættes tilstrækkelige midler på EU's budget til at støtte en afbalanceret udvikling på det territoriale plan i EU;

15.

foreslår, at prioriteterne under den nye strategi er investeringer i grøn økonomi, social samhørighed, en tilgang med forvaltning på flere myndighedsniveauer, og at der ses med friske øjne på, hvordan vi måler virkningerne af den nye strategi.

16.

opfordrer til, at EU's mål og forpligtelser med hensyn til klimaændringer indarbejdes i den nye strategi med henblik på at skabe en lavemissionsøkonomi i Europa;

17.

opfordrer EU's ledere til som en af de allervæsentligste prioriteter at styrke Europas konkurrenceevne inden for den grønne økonomi, således at EU kan vise vejen, når det gælder omdannelsen af den globale økonomi til et sundt og bæredygtigt fundament. Dette betyder ikke mindst, at EU må foregå med et godt eksempel ved at prioritere investeringer i nye grønne teknologier, F&U, herunder produktion af vedvarende energi, energieffektivitet, bæredygtige produktions- og forbrugsmetoder, ikt og bredbåndsinfrastruktur i perifere områder samt arbejde for at beskytte og bevare miljøet. Europas universiteter, forskningscentre og SMV'er spiller en central rolle for fremme af denne dagsorden (7). Dette kræver strukturelle ændringer af den europæiske økonomi, bl.a. samordning af de makroøkonomiske politikker og aktive arbejdsmarkedspolitikker, der skal understøtte overgangen til en grøn økonomi;

18.

efterlyser en europæisk strategi for grønne kompetencer og grønne job, som kan udgøre en ramme for investeringer i kompetencer og viden til støtte for udviklingen af en bæredygtig økonomi. I fremtiden bør EU's støtteprogrammer, herunder programmet for livslang læring og Den Europæiske Socialfond, fokusere på at støtte investeringer i »grønne job« og »grønne kompetencer« og særligt lægge vægt på støtte til nye, dynamiske og innovative SMV'er (8);

19.

opfordrer EU til at vedtage en sammenhængende ramme for incitamenter og støttemekanismer (bedre grøn lovgivning), der kan understøtte udviklingen af en bæredygtig økonomi i hele Europa;

20.

opfordrer til, at det prioriteres at udveksle bedste praksis om innovative tilgange, der i de enkelte medlemsstater skaber incitamenter, som tilskynder EU-borgerne, virksomheder og offentlige myndigheder til at udvise grøn adfærd og belønner dem herfor og straffer »ikke-bæredygtig« adfærd;

21.

gentager, at man ved at anlægge en grøn tilgang kan sætte gang i en god cirkel, der kan løse økonomiske og samfundsmæssige problemer. For eksempel gør nylige ændringer i strukturfondsforordningerne det muligt at støtte energieffektiviseringstiltag i husstande med lav indkomst;

22.

understreger vigtigheden af initiativer, der iværksættes nedefra af lokalsamfundene for at udvirke ændringer i praksis (9).

23.

understreger værdien og vigtigheden af sociale sikrings- og sociale beskyttelsesordninger, der beskytter de mest sårbare i samfundet, og behovet for at bevare en stærk europæisk social model (10);

24.

anerkender i overensstemmelse med protokollen om tjenesteydelser af almen interesse, der er knyttet som bilag til Lissabontraktaten, den væsentlige rolle, disse tjenesteydelser spiller, især sociale tjenesteydelser af almen interesse, hvis organisationsformer og finansiering bør sikres bedre, samt offentlige, borgernære tjenesteydelser;

25.

efterlyser handling til bekæmpelse af børnefattigdom og nedarvet fattigdom i familier og fremhæver behovet for at holde fast i Barcelonamålene om børnepasningstjenester (11);

26.

understreger vigtigheden af en velfinansieret samhørighedspolitik i hele EU, der involverer alle europæiske regioner, som en afgørende støttefaktor for gennemførelsen af den nye strategi, og afviser ethvert skridt til at renationalisere strukturfonde eller fjerne den regionale dimension fra samhørighedspolitikken under gennemgangen af det fremtidige EU-budget;

27.

ser gerne, at der under EU's strukturfondsprogrammer gøres en indsats for at anvende den eksisterende viden og bedste praksis mere effektivt til gavn for alle regioner i EU;

28.

opfordrer EU's ledere til at benytte det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse i 2010 til at forpligte sig til at prioritere social samhørighed og social integration med det sigte at bekæmpe den voksende arbejdsløshed, misforholdet mellem regionernes økonomiske resultater, social udstødelse, langtidsledighed og økonomisk inaktivitet. Regionsudvalget er enigt med Barcarapporten i, at EU's strukturfondsprogrammer er et vigtigt redskab til at bekæmpe den sociale udstødelse;

29.

efterlyser handling til imødegåelse af den stadig større risiko for arbejdsløshed blandt de unge ved at prioritere investeringer i uddannelse, erhvervsuddannelse og kompetenceudvikling, herunder ordninger, der fremmer de unges mobilitet. Vi glæder os over Rådets henstilling om unge volontørers mobilitet, der blev vedtaget i november 2008, og støtter Kommissionens forslag om at gøre 2011 til europæisk år for frivilligt arbejde;

30.

opfordrer til større anerkendelse af kvinders vigtige bidrag til arbejdsstyrken og af kvinder som iværksættere og innovatører. Europa har langt fra opnået ligestilling mellem kønnene, hvilket fremgår af en nylig rapport fra Kommissionen, der sætter særlig fokus på kønsbestemte lønforskelle som et vedvarende problem samt vanskelighederne med at forene arbejde og privatliv og fastlåste kønsrollemønstre (12)  (13). Udvalget ser derfor gerne, at der udarbejdes anbefalinger og incitamenter for at få kvinder til at blive på og træde ind på arbejdsmarkedet;

31.

opfordrer til større anerkendelse af, at alle samfundsborgere har en værdi og yder et bidrag. Den nye strategi bør understrege betydningen af »civilsamfundet«, særligt bidraget fra den tredje sektor, plejere og frivillige, der sikrer andres trivsel, hvilket ofte ikke påskønnes. Den nye strategi bør ligeledes fremme politikker for aktiv aldring og initiativer på tværs af generationerne;

32.

mener, at EU's fremtidige samhørighedspolitik bør omfatte støtte til lokale udviklingsinitiativer rettet mod bestemte byområder og landdistrikter, der skal tackle særlige socioøkonomiske problemer. Denne strategi har tidligere været anvendt med held i forbindelse med initiativer som EQUAL, LEADER, URBAN og hovedprogrammerne under mål 1 og mål 2;

33.

ser gerne en tilgang, hvor statsstøttereglerne gør det muligt at støtte lokal og bæredygtig økonomisk produktion i lokalområdet (f.eks. ved at prioritere grønne indkøb, adgang til bredbåndsinfrastruktur i fjerntliggende områder og landdistrikter).

34.

betoner nødvendigheden af at inddrage lokale og regionale myndigheder i udarbejdelsen, gennemførelsen og evalueringen af den nye strategi;

35.

understreger vigtigheden af, at regionale og lokale myndigheder viser initiativ for at afbøde den finansielle og økonomiske krise i praksis og tackle de umiddelbare og kortfristede udfordringer (14);

36.

opfordrer til bedre samordning og samarbejde mellem de forskellige myndighedsniveauer i Europa og til, at den nye strategi får en langt stærkere regional dimension;

37.

opfordrer EU's ledere til at sikre, at EU's fremtidige udgifter sigter mod gennemførelse af den nye strategis vigtigste mål ved at videreføre Lissabonstrategiens vellykkede resultater med øremærkning af strukturfondsmidler inden for alle relevante dele af EU's budget;

38.

efterlyser stærkere incitamenter for de nationale regeringer til at forpligte sig til at opfylde den nye strategis mål, herunder eventuelt bindende mål, med henblik på at sikre den reelle gennemførelse i praksis;

39.

ser gerne, at det overvejes at kæde strategien sammen med Kommissionens og Europa-Parlamentets mandatperiode. Som det demokratisk valgte organ i Europa bør Europa-Parlamentets rolle under den nye strategi være tydeligere beskrevet, og der bør være et samarbejde med Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg;

40.

bemærker, at EU's samhørighedspolitik har etableret en forvaltningsstruktur på flere niveauer til gennemførelse af strukturfondsprogrammerne og gør gældende, at den nye strategi bør anvende de eksisterende partnerskabsstrukturer til at udbedre de nuværende svagheder i forvaltningsstrukturerne. Hvis forvaltningsstrukturerne klart afpasses efter regionalprogrammerne under EU's samhørighedspolitik, vil man på langt mere effektiv vis sikre sammenhængen i politikudformningen;

41.

foreslår, at disse eksisterende partnerskaber påtager sig en aktiv rolle i forbindelse med forberedelsen af de nationale reformprogrammer, og at strukturfondsprogrammerne kan anvendes til opnåelse af de overordnede mål med de nationale reformprogrammer på regionalt plan. Udvalget er bekymret over, at der i høringsdokumentet ikke fremlægges konkrete forslag til, hvordan EU's 2020-strategi vil inddrage lokale og regionale regeringer og regionale parlamenter og forsamlinger i udviklingen og gennemførelsen af strategien og de nationale reformprogrammer.

42.

noterer sig en voksende utilfredshed med brugen af BNP som den væsentligste indikator til måling af de økonomiske resultater og ser gerne, at der udvikles nye indikatorer, som tilvejebringer en metode, der giver et mere relevant billede af velstanden, velfærden og livskvaliteten i Europa (15);

43.

opfordrer til, at sådanne målinger indregner de mere overordnede samfunds- og miljømæssige udfordringer, herunder indikatorer for børnefattigdom, indkomstfordeling, mængden af CO2- og andre emissioner, indvirkning på biodiversiteten og andre faktorer, der indgår i en bredere definition af velfærd og afspejler forskellene på det subnationale niveau overalt i Europa (16);

44.

beder om, at de lokale og regionale myndigheder tages direkte med på råd ved fastlæggelsen af mål og indikatorer for den nye strategi. Borgmesteraftalen, der blev underskrevet i januar 2009, viser, hvordan regionale og lokale myndigheder kan puste liv i vigtige politiske spørgsmål og binde sig til mere ambitiøse mål end de nationale regeringer og EU.

45.

understreger, at denne udtalelse trækker på resultaterne af Regionsudvalgets høring om strategiens fremtid, som blev lanceret i Prag i marts 2009, og på aktive undersøgelser i Bruxelles, Wales og Det Forenede Kongerige. Platformen til overvågning af Lissabonprocessen bidrog på det rigtige tidspunkt med en omfattende analyse af resultaterne af høringen;

46.

mener, at det er altafgørende, at Regionsudvalget fortsat overvåger gennemførelsen af den nye strategi i praksis ved hjælp af sine netværk, især Lissabonovervågningsplatformen.