25.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 76/76

A.

der henviser til den centrale rolle, som Middelhavsområdet spiller, og de stadig flere fælles interesser mellem EU og partnerlandene i forhold til de udfordringer, som globaliseringen indebærer, kravet om fredelig sameksistens og det deraf følgende behov for at sikre en højere grad af regional samhørighed og udvikle en fælles politisk strategi for området,

B.

der henviser til, at Unionen er og bør forblive fast besluttet på at opretholde sit tilsagn om at nå FN's årtusindudviklingsmål,

C.

der henviser til den stadig større økonomiske, politiske og kulturelle afstand mellem landene nord og syd for Middelhavet, og til, at disse uligheder nødvendigvis skal afhjælpes, for at der med tiden at kan skabes et fælles rum for fred, sikkerhed og velstand,

D.

der henviser til, at en gennemgribende og resultatorienteret fornyelse og uddybning af forholdet mellem EU og partnerlandende i Middelhavsområdet er nødvendig med udgangspunkt i princippet om ligestilling af samtlige partnere og en udnyttelse af de allerede opnåede resultater, men også i erkendelse af de hidtidige politikkers begrænsninger, og navnlig Barcelonaprocessens skuffende resultater,

E.

der henviser til begrænsningerne i den europæiske naboskabspolitik (ENP) i Middelhavsområdet, hvor hovedvægten lægges på bilaterale forbindelser, og til at naboskabspolitikken derfor savner ligevægt og er ude af stand til at bidrage til en fælles proces hen mod vigtige reformer i regionen,

F.

der henviser til nødvendigheden af, at forholdet mellem EU og alle Middelhavslande etableres på grundlag af et tæt partnerskab med udgangspunkt i respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincippet,

G.

der henviser til, at der siden iværksættelsen af Barcelonaprocessen i en række partnerlande ikke er opnået nogen fremskridt for så vidt angår tilslutningen til og respekten for nogle af de fælles værdier, især vedrørende menneskerettigheder og retsstatsprincipperne, der blev formuleret i Barcelonaerklæringen fra 1995, og som disse lande har tiltrådt,

H.

der henviser til behovet for at fremme den territoriale og økonomiske integration mellem landene i Middelhavsområdet; der henviser til, at reel regional og økonomisk integration kun kan opnås, såfremt der sker fremskridt vedrørende løsningen af de nuværende konflikter og med hensyn til demokrati og menneskerettigheder,

I.

der henviser til, at tættere relationer mellem EU og Middelhavslandene har medført et betydeligt opsving i samfærdselen mellem disse lande, men uden at der derfor er blevet foretaget den nødvendige forbedring og modernisering af de pågældende infrastrukturer,

J.

der henviser til, at stats- og regeringscheferne i fælleserklæringen om Middelhavet fra topmødet i Paris den 13. juli 2008 anerkendte Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavssamarbejdet som det legitime parlamentariske udtryk for Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen, og samtidig gav deres fulde opbakning til en styrkelse af Den Parlamentariske Forsamlings rolle i dens forbindelser med Middelhavspartnerne,

K.

der henviser til, at mellemstatslige forbindelser ikke er tilstrækkelige til at omfatte alle de politiske forbindelser mellem landene i Euro-Middelhavs-regionen,

L.

der henviser til betydningen af Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavssamarbejdet, idet den er den eneste parlamentariske forsamling, der muliggør dialog og samarbejde i Euro-Middelhavsområdet ved at forene EU's 27 medlemsstater og alle parterne i fredsprocessen i Mellemøsten,

M.

der henviser til betydningen af at sikre deltagelse af lokale og regionale administrative enheder i de projekter og initiativer, der er blevet defineret med Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen, og af at tage de seneste forslag fra disse instanser i betragtning,

N.

der henviser til betydningen af at sikre deltagelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet for at stimulere forbindelserne mellem EU og Middelhavslandene,

O.

der henviser til, at antallet af allerede eksisterende instrumenter, politikker og institutionelle niveauer ikke må øges, og at de ikke må overlappe hinanden, ligesom det skal sikres, at hele systemet af forbindelser mellem EU og Middelhavslandene er sammenhængende,

P.

der understreger behovet for en snarlig og fredelig løsning på alle konflikterne i Middelhavslandene, og i denne forbindelse anerkender betydningen af at opretholde den interkulturelle dialog,

Q.

der henviser til, at den seneste skærpelse af konflikten mellem Israel og palæstinenserne påvirker den politiske dialog i Euro-middelhavspartnerskabet og kan indebære en risiko for, at flere af den nye institutions målsætninger ikke kan nås,

R.

der henviser til, at det forhold, at der stadig ikke er fundet en løsning på de alvorlige politiske spændinger i Vestsahara, ikke bidrager til, at arbejdet i Euro-middelhavspartnerskabet kan genoptages,

1.

mener, at forslaget »Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen«, der vedtoges af stats- og regeringscheferne på middelhavstopmødet i Paris den 13. juli 2008, vil udgøre et bidrag til fred og velstand og et skridt i retning af økonomisk og territorial integration såvel som samarbejde om økologiske og klimarelaterede spørgsmål mellem Middelhavslandene, såfremt det indfrir sine løfter og fører til konkrete og synlige resultater; gør opmærksom på, at åbningen for lande, der ikke deltager i partnerskabet, øger mulighederne for at nå målet om at etablere forbindelser på lige fod mellem EU og dets partnerlande i Middelhavsområdet og håndtere regionens problemer gennem en samlet tilgang;

2.

gentager sin holdning fra den 15. januar 2009 om situationen i Gaza (3) og udtrykker sin bekymring over skærpelsen af konflikten mellem Israel og palæstinenserne, som allerede har påvirket den politiske dialog mellem partnerne i Euro-Middelhavspartnerskabet; anser det for væsentligt at undgå yderligere forsinkelser i denne indledende fase af Middelhavsunionen og håber, at samarbejdet vil udvikle sig snarest muligt og bidrage til det fælles mål om fred i Mellemøsten; betoner på baggrund af de principper, der vedtoges på topmødet i Paris den 13. juli 2008 og på ovennævnte møde mellem udenrigsministrene i Marseille den 3. og 4. november 2008, at Middelhavsunionens nye institutioner bør have en veldefineret projektorienteret dimension, som skal udgøre denne unions væsentligste merværdi;

3.

bemærker, at det på mødet mellem udenrigsministrene den 3.-4. november 2008 i Marseille blev foreslået at give »Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen« navnet »Middelhavsunionen«; mener, at det takket være denne betegnelse er muligt at udnytte partnerskabets paritetiske karakter med henblik på gennemførelse af projekter vedrørende økonomisk og territorial integration; anser det imidlertid for påkrævet, at den strategiske værdi af euro-middelhavsrelationerne og resultaterne af Barcelonaprocessen, især inddragelsen af civilsamfundet, bekræftes med udgangspunkt i den politik, som Den Europæiske Union allerede har fastlagt sammen med sine partnere i Middelhavsområdet, ved hjælp af regionale og subregionale programmer og fælles retningslinjer, der ligger til grund for det bilaterale samarbejde;

4.

henstiller derfor til Rådet og Kommissionen at sikre sammenhængen i EU's indsats, navnlig i forbindelse med en eventuel udvikling af institutionerne (især EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik i dennes egenskab af næstformand i Kommissionen) og anvendelsen af Fællesskabets budget;

5.

glæder sig over, at oprettelsen af Middelhavsunionen støttes af EU's institutioner;

6.

bifalder beslutningen om at foretrække en multilateral tilgang gennem fastlæggelse af et antal store projekter, der skal gennemføres ved hjælp af de nye instrumenter i Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen; bemærker ikke desto mindre, at der ikke i Middelhavsområdet findes strategier til økonomisk og territorial integration til støtte for disse projekter;

7.

mener, at der med henblik på gennemførelsen af projekterne bør anvendes programaftaler, som med udgangspunkt i nærhedsprincippet skal indeholde en klar definition af de forskellige institutionelle niveauers (EU, medlemsstaterne, regioner, virksomheder og arbejdsmarkedets parter) økonomiske, administrative og kontrolrelaterede ansvar;

8.

betoner, at de projekter, der finansieres som led i Middelhavsunionen, bør støttes af Fællesskabet, partnerlande og gennem privat finansiering; opfordrer i dette øjemed Rådet og Kommissionen til at præcisere og styrke den rolle, som Euro-Middelhavs-faciliteten for investeringer og partnerskab (FEMIP) og dens initiativer spiller, idet denne via sit investeringsprogram gavner den økonomiske liberalisering og moderniseringsprocessen i Middelhavslandene; gentager sin støtte til etableringen af en investeringsbank for Euro-Middelhavs-området og til samordningen med de internationale investorer; understreger betydningen af, at migranter fra de sydlige Middelhavslande overfører opsparede midler til deres hjemlande, og anser dette for en fremragende og hidtil underudnyttet løftestang for udvikling;

9.

mener, at, så længe revisionen af de finansielle overslag ikke er blevet gennemført, skal EU's andel af finansieringen af projekterne i Middelhavsområdet sikres, uden at det berører igangværende eller planlagte regionale Euro-Middelhavs-programmer, og at Europa-Parlamentet flere gange har anmodet om, at denne andel styrkes; understreger i denne forbindelse Europa-Parlamentets beføjelser i forbindelse med EU's budgetprocedure; anmoder om, at Parlamentet holdes regelmæssigt underrettet om gennemførelsen projekterne;

10.

mener, at sekretariatet kan spille en vigtig rolle ved stimuleringen af forbindelserne mellem EU og Middelhavslandene i kraft af dets operationelle kapacitet og dets politiske sammensætning; kræver, at sekretariatet indleder sit arbejde så hurtigt som muligt for at demonstrere, at det er muligt at overvinde de eksisterende spændinger ved at arbejde for egentlige, konkrete projekter for gensidigt samarbejde; hilser det velkomment, at der med enstemmighed er indgået en aftale om sekretariatets placering; henviser til, at Barcelona er den lokalitet, hvor euro-middelhavspartnerskabet tog sin begyndelse;

11.

tilslutter sig, at set fra EU's synspunkt bør medformandskabet være i overensstemmelse med Den Europæiske Unions repræsentation udadtil i overensstemmelse med de gældende traktatbestemmelser; håber i denne forbindelse, at EU vil sikre kohærens og kontinuitet i sin repræsentation i Middelhavsunionens nye institutioner, under forudsætning af, at Lissabontraktaten træder i kraft;

12.

glæder sig over den afgørelse, der blev truffet på ministerkonferencen den 3. november 2008, som tog behørigt hensyn til den henstilling, som Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavs-samarbejdet vedtog i Jordan den 13. oktober 2008; støtter afgørelsen om at give Middelhavsunionen en solid parlamentarisk dimension for at styrke dens demokratiske legitimitet, idet den bygger på forsamlingen, som bør konsolideres yderligere, og hvis aktiviteter bør koordineres bedre med de øvrige institutioner i partnerskabet, ved at sekretariatet eventuelt opnår status som juridisk person, ret til at stille forslag og mulighed for at rette henstillinger til udenrigsministermødet; forventer, at denne institutionelle anerkendelse også resulterer i, at sekretariatet kan deltage som observatør i alle de møder, som det udøvende organ, stats- og regeringscheferne og ministrene afholder, samt i de højtstående tjenestemænds forberedende møder;

13.

hilser den afgørelse velkommen, som Middelhavsunionens udenrigsministre har truffet om at inddrage Den arabiske Liga i samtlige møder på alle niveauer i betragtning af denne organisations positive bidrag til at nå målene om fred, velstand og stabilitet i Middelhavsområdet;

14.

understreger behovet for at inddrage de regionale og lokale myndigheder i de nye institutionelle rammer; glæder sig over den udtalelse, som Regionsudvalget har afgivet, og forslaget om at oprette en regional og lokal Euro-Middelhavsforsamling;

15.

mener, at der parallelt med styrkelsen af den parlamentariske dimension er behov for en lignende udvikling for at inddrage civilsamfundet inden for rammerne af en hensigtsmæssig institutionel struktur for Middelhavsunionen, ikke mindst gennem mekanismer, der kan sikre, at civilsamfundet høres i forbindelse med udvælgelsen, gennemførelsen og overvågningen af projekterne; anmoder om, at arbejdsmarkedets parter må spille en større rolle i forbindelse med oprettelsen af et socialt og økonomisk udvalg for euro-middelhavslandene;

16.

bemærker, at visse medlemslande i Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen ikke var medlemmer af Euro-Middelhavs-partnerskabet; opfordrer derfor Rådet, Kommissionen og alle medlemsstaterne i Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen til at sikre en sammenhængende ramme for forbindelserne, der skal tage udgangspunkt i økonomisk og territorial integration mellem Den Europæiske Union og alle landene i Middelhavsområdet; opfordrer Rådet og Kommissionen til at sikre, at alle staterne i Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen skal kunne deltage i de regionale programmer, som allerede var planlagt under Euro-Middelhavspartnerskabet;

17.

understreger, at deltagelse i Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen på ingen måde udgør et alternativ til udvidelsen af EU og ikke har nogen indflydelse på noget nuværende eller fremtidigt kandidatlands udsigter til at opnå medlemskab; mener, at Middelhavsunionen ikke vil være til hinder for andre regionale samarbejdsinitiativer;

18.

understreger nødvendigheden af en omfattende fornyelse af hele Euro-Middelhavs-politikken gennem en styrkelse af dens politiske dimension og udviklingssamarbejdet og minder om, at Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen ikke svækker denne politiks mere omfattende målsætninger;

19.

mener, at Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen bør medføre en udbygning af de nuværende samarbejdsformer i Euro-Middelhavspartnerskabets regi med henblik på at give alle partnerlandene mulighed for at deltage i Den Europæiske Unions regionale programmer og de tilhørende politiske tiltag på grundlag af prioriteringer og mål, der fastlægges i fællesskab, under henvisning til vigtigheden af at udvide fællesskabsprogrammerne til at omfatte deltagelse af partnerlande, ikke mindst på områderne for uddannelse, forskning og erhvervsuddannelse (udvekslingsordninger for studerende osv.);

20.

mener, at spørgsmål, der vedrører fred, sikkerhed, menneskerettigheder og demokrati samt kulturelt samarbejde, skal tages op som led i Euro-Middelhavs-samarbejdet; gentager, at Middelhavsunionen er et udtryk herfor, og at den har til formål at behandle territoriale, infrastrukturelle og miljømæssige problemer via strategiske planer og specifikke projekter; håber, at denne konkrete dimension kan bidrage til at puste nyt liv i euro-middelhavspartnerskabet;

21.

minder om de første initiativer, der blev foreslået under Middelhavstopmødet i Paris den 13. juli 2008: retablering af miljøet i Middelhavet, motorveje til søs og over land, civilbeskyttelse, solenergiplan for Middelhavsområdet, videregående uddannelse og forskning, og et middelhavsinitiativ for virksomhedsudvikling;

22.

minder om, at det for at opfylde Barcelonaprocessens ambitiøse målsætninger er nødvendigt, at samarbejdet hurtigt udvides til også at omfatte vandforvaltning, landbrug, fødevaresikkerhed, energi, erhvervsuddannelse, kultur, sundhed, turisme osv.;

23.

støtter kraftigt miljødimensionen i Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen og de tilhørende initiativer og projekter såsom det nye Euro-Middelhavsinitiativ til forureningsbekæmpelse i Middelhavet og middelhavsprojektet for solenergi;

24.

er af den opfattelse, at inddragelsen af alle Middelhavslande i Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen skaber mulighed for at håndtere regionens problemer gennem en mere omfattende tilgang for således at sammenkæde og koordinere processen med allerede eksisterende programmer såsom UNEP (FN's Miljøprogram handlingsplan for Middelhavet);

25.

glæder sig over det forslag, der optræder i formandskabets afsluttende erklæring fra Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavssamarbejdets fjerde plenarmøde den 27. og 28. marts 2008 om oprettelsen af et energifællesskab for Euro-Middelhavsområdet med støtte fra Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavssamarbejdet; anerkender betydningen af at styrke samarbejdet mellem Euro-Middelhavspartnerne på energiområdet og behovet for at udvikle et regionalt energimarked med det sigte at gennemføre projekter til anvendelse af vedvarende energi i stor målestok og opbygning af energiinfrastruktur i Euro-Middelhavsregionen;

26.

håber, at styrkelsen af forbindelserne mellem EU og Middelhavslandene kan stimulere udviklingen af et område med fred og velstand; understreger, at fred og stabilitet i Middelhavsområdet er afgørende for den kollektive og individuelle sikkerhed, også uden for selve området; betoner, at dette mål kun kan nås ved hjælp af en omfattende forhandlingsløsning på konflikterne i regionen; mener, at EU må føre an i bestræbelserne på at løse disse konflikter ved at opnå alle de involverede parters tillid; understreger, at det er nødvendigt at opretholde det formelle samarbejde om bekæmpelsen af den internationale terrorisme, narkotikahandel, organiseret kriminalitet og menneskehandel; glæder sig over appellen i Marseille-erklæringen til de involverede parter om at gennemføre processen med en gradvis afmilitarisering og nedrustning i Mellemøsten, i første række med henblik på at skabe en zone uden kernevåben og masseødelæggelsesvåben;

27.

mener, at en mindskelse af spændingerne omkring Middelhavsområdet forudsætter en bedre social og kulturel mellemfolkelig forståelse, og at initiativer som Civilisationernes Alliance bør støttes som et område for en særlig dialog, der kan bidrage til større stabilitet i regionen; opfordrer Rådet og Kommissionen til at forelægge strategier med henblik på at fremme denne dialog; tilskynder til en styrkelse af forbindelserne mellem Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavs-samarbejdet og Anna Lindh-Fonden, herunder tilrettelæggelse af møder mellem de vigtigste netværk i Anna Lindh-Fonden og forsamlingens kulturudvalg;

28.

påpeger, at et af de vigtigste mål med Euro-Middelhavspolitikken er at fremme retsstatsprincippet, demokratiet, respekten for menneskerettighederne og politisk pluralisme, og konstaterer, at der fortsat forekommer alvorlige overtrædelser af disse; gentager på ny, at det er vigtigt at fremme menneskerettighederne og retsstatsprincippet; anmoder om en evaluering af de hidtil opnåede resultater og en tilpasning af de instrumenter, der er anvendt som led i partnerskabet; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fastsætte præcise kriterier for anvendelsen af disse instrumenter, også i forhold til andre internationale organisationer som Europarådet, og til at føre tilsyn med deres anvendelse; opfordrer i denne forbindelse alle de berørte parter til at uddybe og fremme respekten for religions- og samvittighedsfriheden samt mindretallenes rettigheder; ønsker indførelse af en fælles politisk og institutionel ramme, hvor det er muligt at styrke gensidigheden, både ved identificering af problemerne og ved bestræbelserne på at nå frem til fælles løsninger;

29.

opfordrer Rådet og Kommissionen til utvetydigt at forankre fremme af menneskerettigheder og demokrati i målsætningerne for dette nye initiativ, yderligere at styrke gennemførelsen af de eksisterende mekanismer som f.eks. menneskerettighedsklausulen i associeringsaftalerne og nedsættelsen af underudvalg om menneskerettigheder, og at indføre en ordning for gennemførelse af denne klausul i de nye generationer af aftaler under ENP; understreger, at de instrumenter til fremme af menneskerettighederne, som står til rådighed for ENP, skal udnyttes fuldt ud for dermed at sikre bedre politisk koordinering EU-institutionerne imellem;

30.

opfordrer alle de lande, der deltager i partnerskabet, Kommissionen og de fremtidige institutioner under Middelhavsunionen til at forbedre styringen af fælles migrationspolitikker med det formål at forbedre anvendelsen af de menneskelige ressourcer og den mellemfolkelige udveksling i Middelhavsområdet, samtidig med at der gives afkald på prioriteringen af den rent sikkerhedspolitiske tilgang; mener, at indvandringsspørgsmål bør fokusere på mulighederne for lovlig migration, bekæmpelse af illegal indvandring og bedre integration af indvandrergrupper samt gennemførelsen af asylretten; fremhæver betydningen af et snævert samarbejde og følelse af fælles ansvar mellem EU's medlemsstater og landene syd for Middelhavet; glæder sig over afholdelsen af Euro-Middelhavspartnerskabets ministerkonference om migration i november 2007 og mener, at Middelhavsunionen bør prioritere indsatsen for en struktureret styring af migrationsstrømme;

31.

bemærker stats- og regeringschefernes fælleserklæring fra topmødet i Paris den 13. juli 2008 om, at Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen er udtryk for en vilje til at tilgodese udviklingen af menneskelige ressourcer og beskæftigelse, hvilket ligger i forlængelse af årtusindudviklingsmålene, herunder gennem fattigdomsbekæmpelse, og ser frem til nye initiativer, programmer og finansieringsordninger til dette formål;

32.

mener, at de økonomiske og handelsmæssige initiativer vedrørende Middelhavsunionen bør være rettet mod at fremme den økonomiske vækst i regionen, mod at sikre dens integration i den globale økonomi og mod at udjævne udviklingskløften mellem landene nord og syd for Middelhavet, hvormed det vil være muligt at skabe et frihandelsområde, der er til gensidig fordel for EU-landene og Middelhavslandene, samtidig med at den sociale samhørighed styrkes;

33.

understreger, at det er nødvendigt at foretage en systematisk evaluering af og at tage hensyn til de sociale virkninger af liberaliseringsprocessen, navnlig for så vidt angår fødevaresikkerheden; understreger endvidere, at disse virkninger i høj grad kan variere de enkelte sektorer og lande imellem;

34.

understreger betydningen af den uformelle sektor og den uformelle økonomi i de sydlige og østlige Middelhavslande; mener, at udvikling i regionen forudsætter, at den gradvise inddragelse af disse aktiviteter i den formelle økonomi støttes;

35.

bemærker, at der siden udvidelserne i 2004 og 2007 har været tale om en konstant stigning i samhandelen mellem de nye medlemsstater og Middelhavslandene; opfordrer til, at denne tendens tages i betragtning og støttes som led i partnerskabet;

36.

fremhæver nødvendigheden af at tilskynde unge til at starte små virksomheder, blandt andet ved at gøre adgangen til lån og mikrokredit nemmere; finder det endvidere nødvendigt at øge støtten fra Euro-Middelhavs-faciliteten for investeringer og partnerskab (FEMIP);

37.

konstaterer, at aftalerne mellem EU's medlemsstater og Middelhavslandene skaber et samarbejdsgrundlag på området for indvandring og politisk asyl, herunder for oprettelsen af immigrationscentre, og tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge, om menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder overholdes fuldt ud i disse centre;

38.

mener, at det er af central betydning at opnå konkrete og håndgribelige mål inden for det sociale område; minder i den forbindelse om, at målsætningen om et frihandelsområde ikke må vurderes udelukkende i forhold til økonomisk vækst, men først og fremmest i forhold til skabelse af arbejdspladser; minder om, at ungdomsarbejdsløshed og arbejdsløshed blandt kvinder er Middelhavslandenes mest presserende sociale problem;

39.

opfordrer partnerlandene syd for Middelhavet til at styrke syd-syd-handelen, som det er tilfældet i Agadir-frihandelsaftalen, der blev indgået mellem Egypten, Jordan, Marokko og Tunesien, og fremhæver, at EU's institutioner må reagere imødekommende på anmodninger om teknisk assistance til støtte for den økonomiske syd-syd-integration;

40.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, til medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til alle partnerlandenes regeringer og parlamenter i Middelhavsunionen.