52009DC0687

[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN |

Bruxelles, den 17.12.2009

KOM(2009) 687 endelig

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN

i overensstemmelse med artikel 4 og 5 i Rådets beslutning om etablering af en mekanisme for gensidig informering om medlemsstaternes foranstaltninger på asyl- og indvandringsområdet

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. INDLEDNING 2

2. AKTIVITETER 2

3. GENERELT OVERBLIK 3

4. DE FREMSENDTE OPLYSNINGER 3

5. EVALUERING 8

6. KONKLUSIONER 9

1. INDLEDNING

Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog på sit møde den 14. april 2005 en række konklusioner, hvori der opfordredes til etablering af et system for gensidig informering mellem de ansvarlige for indvandrings- og asylpolitikken i medlemsstaterne. Kommissionen besvarede opfordringen ved i oktober 2005 at forelægge et forslag til Rådets beslutning om etablering af en mekanisme for gensidig informering om medlemsstaternes foranstaltninger på asyl- og indvandringsområdet[1]. Rådet vedtog beslutningen (2006/688/EF) den 5. oktober 2006[2].

Med beslutningen oprettedes et system for udveksling af oplysninger og høringer mellem medlemsstaterne om nationale foranstaltninger, de har til hensigt at træffe eller for nyligt har truffet, hvor disse foranstaltninger er offentligt tilgængelige og anses for at kunne have væsentlig indvirkning i flere medlemsstater eller i Den Europæiske Union som helhed.

I beslutningens artikel 4 er fastsat, at Kommissionen en gang om året udarbejder en generel rapport, der sammenfatter de mest relevante oplysninger, som medlemsstaterne har fremlagt. Denne generelle rapport fremsendes til Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på drøftelser på ministerplan om nationale asyl- og indvandringspolitikker.

Artikel 5 foreskriver, at Kommissionen evaluerer, hvordan mekanismen fungerer, to år efter at beslutningen er trådt i kraft, og derefter med regelmæssige mellemrum. Om nødvendigt foreslår Kommissionen ændringer.

På grund af det tidsmæssige sammenfald ved udløbet af toårsperioden mellem rapporten (artikel 4) og evalueringen (artikel 5) finder Kommissionen det hensigtsmæssigt at samle dem i ét dokument. Derved kan der gøres samlet status over den første periode, hvor mekanismen for gensidig informering har været i anvendelse.

2. AKTIVITETER

Beslutningen trådte i kraft den 4. november 2006. Selve mekanismen blev bragt i anvendelse i april 2007. I overensstemmelse med beslutningens artikel 3 nedsatte Kommissionen en særlig interessegruppe inden for rammerne af det webbaserede CIRCA-netværks (Communication & Information Resource Centre Administrator) platform og gav den adgang til nationale kontaktpunkter udpeget af medlemsstaterne.

Ved udgangen af september 2008 havde alle medlemsstater udpeget deres nationale kontaktpunkter. Omkring 60 nationale eksperter havde fået adgang, og hver medlemsstat har anmodet om adgang for mellem en og fem eksperter.

I februar 2007 afholdt Kommissionen undervisning i CIRCA efterfulgt af et undervisningsseminar i december 2007 med henblik på at støtte de nationale kontaktpunkter og gøre eksperterne fortrolige med netværket. Sidstnævnte seminar dannede også rammen om en foreløbig analyse af de første seks måneder, hvor mekanismen har været i brug. Et tredje seminar, som satte fokus på det mulige indhold i denne rapport, blev afholdt i april 2008.

Parallelt hermed underrettedes medlemsstaterne i udvalget for indvandring og asyl af Kommissionen om de vigtigste oplysninger, som den havde modtaget fra medlemsstaterne. På grundlag af et spørgeskema diskuterede udvalget, hvordan mekanismen kunne anvendes bedre. Udvalget blev på sit møde den 8. juni 2009 også underrettet om forberedelsen af rapporten og evalueringen. Den rent faktuelle del af rapporten blev rundsendt til kontaktpunkterne for mekanismen for gensidig informering med henblik på verifikation af oplysningerne.

3. GENERELT OVERBLIK

Mellem april 2007 og 30. september 2009 fremsendte 16 medlemsstater oplysninger via mekanismen for gensidig informering. Oplysningerne angik 45 forskellige foranstaltninger. Næsten 50 % af meddelelserne (21) vedrørte vedtagne love, mens blot 4 vedrørte udkast til lovgivning. Alt i alt omhandlede ni meddelelser fra fem lande politiske hensigter og langsigtet planlægning. 11 medlemsstater fremkom ikke med nogen oplysninger (se bilag). Skønt der i nogle perioder foregik en mere intens udveksling af oplysninger, blev der i 2009 kun fremsendt fire meddelelser inden for rammerne af mekanismen for gensidig informering.

Meddelelserne var ikke altid formuleret særligt ensartet. Ifølge beslutningens artikel 2, stk. 2, skal oplysningerne fremsendes ved anvendelse af det indberetningsskema, der er knyttet til beslutningen, og hvor det er muligt, skal internet-linket tilføjes selve teksten. I visse tilfælde anvendte nogle medlemsstater imidlertid ikke indberetningsskemaet og nøjedes med at fremsende selve den pågældende foranstaltnings ordlyd. Dette har muligvis gjort det vanskeligere at modtage oplysningerne, eftersom de berørte medlemsstater ikke umiddelbart har været i stand til at gennemskue, hvad foranstaltningen rent faktisk går ud på, endsige hvad dets indvirkning består i. Der har også været forskel på, hvordan indberetningsskemaet har været udfyldt. Mens beskrivelsen i nogle indberetningsskemaer er forholdsvis detaljeret (men præcis), er den i andre så summarisk, at det er tvivlsomt, om den giver noget klart billede af foranstaltningens karakter.

Hertil kommer, at i visse tilfælde har betegnelsen for den pågældende foranstaltning været angivet på engelsk, indberetningsskemaet helt udeladt og selve teksten udelukkende affattet på originalsproget. Det kan have skabt risiko for, at oplysningerne ikke er blevet forstået. Det bør erindres, at i overensstemmelse med bilaget til beslutningen, skal medlemsstaterne oversætte såvel foranstaltningens fulde titel, som den kortfattede beskrivelse samt deres kommentarer og bemærkninger til et af de øvrige officielle sprog ved Den Europæiske Unions institutioner.

4. De fremsendte oplysninger

Politiske hensigter og langsigtet planlægning

Den 20. april 2007 fremsendte Det Forenede Kongerige to dokumenter, som indenrigsministeriet havde godkendt i marts 2007: "Sikring af Det Forenede Kongeriges grænser – vores vision og strategi for fremtiden" og "retshåndhævelse – en strategi for, hvordan det sikres, at vor indvandringslovgivning overholdes". I disse dokumenter fastlægger de britiske myndigheder en ny tilgang, hvad angår grænsepolitik og håndhævelse af indvandringsregler.

Den 25. juni 2007 fremsendte Spanien en meddelelse om den "strategiske plan for statsborgerskab og integration ", som forklarer, hvordan Spanien agter at gribe integrationen an i årene 2007-2010.

Den 17. april 2008 fremsendte Rumænien en meddelelse om regeringens beslutning om godkendelse af den nationale indvandringsstrategi 2007-2010.

Den 13. april 2007 meddelte Nederlandene , at landet havde til hensigt at vedtage en forordning, der skal løse problemerne med den tidligere udlændingelov .

Den 1. august 2008 meddelte Nederlandene tillige, at justitsministeren og vicejustitsministeren havde sendt et brev til parlamentet vedrørende analysen af anvendelsen af artikel 1, afsnit F, i konventionen om flygtninges retsstilling fra 1951 anvendes . Brevet af 9. juni 2008 indeholder konklusionerne på en evaluering af den nederlandske politik med hensyn til artikel 1, afsnit F, i ovennævnte konvention.

Den 29. september 2008 delagtiggjorde Nederlandene desuden medlemsstaterne i sin "plan for en moderne migrationspolitik" . Planen var blevet forelagt det nederlandske parlament den 27. juni 2008 og indeholder den nederlandske regerings forslag til retningslinjer for udenlandske statsborgeres indrejse og ophold i Nederlandene.

Endelig meddelte Nederlandene den 12. februar 2009, at man havde godkendt dokumentet "En mere effektiv asylprocedure og tilbagesendelsespolitik" . I dette dokument fremlægger regeringen sin plan for en grundigere og hurtigere asylprocedure, som tillige fremskynder tilbagesendelsen af afviste asylansøgere.

Den 9. december 2008 oplyste Sverige, at man havde vedtaget den svenske udlændingestyrelses internationale strategi . Dette dokument indeholder en omfattende, international strategi for hele styrelsens virkeområde og godkendtes af styrelsens generaldirektør i juni 2008.

Udkast til lovgivning

Yderligere oplysning angående den under politiske hensigter nævnte legalisering af asylansøgere i Nederlandene fremsendtes den 7. maj og 5. juni 2007. Ifølge forordningen kan udenlandske statsborgere, som har indgivet en asylansøgning inden den 1. april 2001, og som siden denne dato har været bosat uafbrudt i Nederlandene, uden videre opnå opholdstilladelse. Udenlandske statsborgere, som er til fare for den offentlige orden eller statens sikkerhed, kan dog ikke opnå opholdstilladelse i medfør af denne forordning. Udenlandske statsborgere, som har opgivet falsk identitet eller statsborgerskab i forbindelse med forskellige procedurer, og om hvem det er godtgjort, at deres identitet eller nationalitet er falsk, kan heller ikke opnå opholdstilladelse i medfør af forordningen.

Den 3. maj 2007 underrettede Italien om et lovforslag, der ændrer reglerne om indvandring og udlændinges vilkår og blandt andet indeholder en positivliste for højt specialiserede arbejdstagere (inden for forskning, videnskab, kultur, kunst, ledelse, underholdning og sport), der hurtigt kan opnå opholdstilladelse i op til fem år, ligesom der foreslås foranstaltninger, der sikrer en effektiv tilbagesendelsespolitik .

Den 8. november 2007 informerede Italien om Senatets forslag til lov nr. 1201 om tiltag i kampen mod udnyttelse af illegal arbejdskraft med det formål at give vandrende arbejdstagere bedre beskyttelse og skærpe sanktionerne mod de arbejdsgivere, der ansætter dem .

Den 17. juni 2008 oplyste Tjekkiet om et lovforslag om lovlig migration , der indførte en "greencard-ordning" , der skulle træde i kraft medio 2009. "Greencardet" havde til formål at samle arbejdstilladelse og opholdstilladelse i Tjekkiet under ét, og i særlige tilfælde – hvor beskæftigelseshensyn tilsiger det – kan det udgøre en langtidsopholdstilladelse.

Vedtaget lovgivning

Den 8. marts 2007 underrettede Slovakiet om ændringerne i den nye asyllov , som indfører begrebet subsidiær beskyttelse. Den 31. januar 2008 meddelte Slovakiet, at der var foretaget yderligere ændringer i asylloven.

Den 2. juli 2007 informerede Ungarn om landets nye indvandringslovgivning ("lov nr. II af 2007 om tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold"). Den nye lov, som trådte i kraft den 1. juli 2007, har hovedsageligt til formål at bringe lovgivningen i overensstemmelse med de relevante retlige instrumenter i EU, særligt Schengenreglerne.

Den samme dag informerede Ungarn om den nye "lov nr. LXXX af 2007 om asyl ", som vedtoges den 25. juni 2007 og trådte i kraft den 1. januar 2008. Den nye lov tjener hovedsageligt til at bringe lovgivningen i overensstemmelse med de relevante EU-direktiver (direktivet om anerkendelse, direktivet om asylprocedurer og direktivet om modtagelse) og indfører blandt andet begrebet subsidiær beskyttelse i ungarsk lovgivning. En engelsk udgave af den nye lov var blevet fremsendt den 21. december 2007.

Endelig fremlagde Ungarn den 18. august 2009 teksten til regeringsdekreterne 113/2007 og 114/2007 om gennemførelsen af lov nr. I af 2007 om indrejse og ophold for personer med ret til fri bevægelighed og bopæl, som igen gennemfører loven om fri bevægelighed, der trådte i kraft pr. 1. januar 2007.

Den 6. juli 2007 underrettede Malta om ny lovgivning, som gennemfører direktiv 2003/86/EF om tredjelandsstatsborgeres ret til familiesammenføring i den nationale lovgivning.

Samme dag informerede Polen om arbejds- og socialministerens bekendtgørelse af 27. juni 2007, der ændrer bekendtgørelsen om udenlandske arbejdstageres fritagelse for arbejdstilladelse . Det forventedes, at de nye regler ville fremme udlændinges lovlige beskæftigelse og løse problemerne med arbejdskraftmangel, som specielt har ramt landbrug og byggeri. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 5. juli 2007.

Den 31. januar 2008 gav Polen meddelelse om endnu en ændring i bekendtgørelsen om udenlandske arbejdstageres fritagelse for arbejdstilladelse. Den indledende periode (op til tre måneder) udvidedes til maksimum seks måneder i løbet af et år. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. februar 2008.

Endelig underrettede Polen den 20. juli 2007 om loven af 24. maj 2007, der ændrer udlændingeloven (og visse andre love). Denne lov har til formål at gennemføre direktiverne 2005/71/EF og 2004/114/EF. Desuden omfatter ændringen et legaliseringsinstrument for udlændinge, der har opholdt sig ulovlig t på polsk territorium uafbrudt siden 1. januar 1997, og som senest seks måneder efter denne lovs ikrafttræden indgiver en ansøgning om opholdstilladelse for en fastsat periode på et år. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 20. juli 2007.

Den 27. september 2007 meddelte Tyskland , at man havde vedtaget ny lovgivning, der ændrer den tyske indvandringslov . Hovedformålet med denne lov er at gennemføre elleve direktiver. Desuden er loven om ophold, som trådte i kraft den 1. januar 2007, blevet ændret med henblik på at bekæmpe proforma og tvangsægteskaber, øge den indre sikkerhed, fremme udlændinges integration (herunder give visse kategorier af tredjelandsstatsborgere tålt ophold) og gøre det lettere for iværksættere at komme til Tyskland.

Portugal fremlagde den 6. november 2007 oplysninger om ny lovgivning (lov nr. 23/2007 af 4. juli 2007 og forordning nr. 84/2007 af 5. november 2007), som fastlægger de juridiske rammer for udlændinges indrejse, udrejse, ophold og udsendelse . Med denne lov har Portugal gennemført flere direktiver, særligt om lovlig indvandring, i national ret.

Den 12. marts 2008 underrettede Slovenien om "loven om international beskyttelse", som trådte i kraft den 1. januar 2008. Med denne lov gennemførte Slovenien direktiverne om asyl i national lov. Ud over at gennemføre direktivets krav indfører loven nye bestemmelser om permanent genbosættelse på grundlag af kvoter.

Den 8. april 2008 underrettede Tjekkiet om ændring af lov nr. 326/1999 sml. om udlændinges ophold på tjekkisk territorium, som trådte i kraft den 21. december 2007. Loven om udlændinges ophold på tjekkisk territorium er den grundlæggende retsakt, som indeholder bestemmelser om rettigheder og pligter for udlændinge med lovligt ophold , bestemmelser om de der rejser ind i landet, visumordning, udvisning etc. Den vigtigste ændring angår gennemførelsen af direktiv 2005/71/EF og direktiv 2001/51/EF, udenlandske visumansøgeres forpligtelse til at afgive fingeraftryk sammen med fotos, indførelse af et krav om tjekkiskfærdigheder for at kunne få permanent opholdstilladelse og nye regler angående svigagtige handlinger med henblik på at opnå ophold i Tjekkiet ("proformaægteskaber").

Ligeledes den 8. april underrettede Sverige om ændringen af den svenske udlændingelov og udlændingeforordningen , som allerede var trådt i kraft i begyndelsen af 2006. Udlændingeloven indeholder blandt andet foranstaltninger i relation til vilkårene for udlændinges indrejse, ophold og arbejde i Sverige, visumforhold, opholdsret, flygtninge og andre personer der behøver beskyttelse, tredjestatsborgeres status som fastboende i Sverige, tilbageholdelse, håndhævelse af indrejseforbud og udsendelsesafgørelser, klageprocedurer, offentlig retshjælp og midlertidig beskyttelse. Udlændingeforordningen indeholder bestemmelser om rejsedokumenter, visumforhold, opholdstilladelser, arbejdstilladelser, kontrolforanstaltninger og tvangsmidler, oplysningspligt, indrejseforbud, udsendelse etc.

Østrig fremsendte den 16. april 2008 forbundsloven angående boligplacering og ophold i Østrig ( boligplacerings- og opholdsloven ) og forbundsloven vedrørende tildeling af asyl ( asylloven af 2005). Begge love trådte i kraft den 1. januar 2006.

Den 13. august 2009 fremlage Østrig ændringen af loven om asyl, boligplacering og ophold samt loven om udenrigspolitik af 1. april 2009.

Den 10. maj 2007 underrettede Grækenland om en legaliseringsprocedure møntet på specifikke kategorier af tredjelandsstatsborgere. Artikel 18, stk. 4, i lov nr. 3536/2007 fastsætter en legaliseringsprocedure møntet på specifikke kategorier af tredjelandsstatsborgere, som havde bopæl i Grækenland frem til 31. december 2004, og som har boet i landet uafbrudt siden, dog under forudsætning af, at de ikke udgør en fare for den offentlige orden og sikkerhed. Det påhviler de pågældende personer at godtgøre, at de har opholdt sig i Grækenland. De pågældende tredjelandsstatsborgeres ægtefæller og mindreårige børn skal have deres sager behandlet separat ud fra disse regler.

Den 15. maj 2008 underrettede Grækenland – med henvisning til Rådets beslutning, artikel 2, stk. 4, – om præsidentens forordning nr. 106/2007 om gennemførelsen af direktiv 2004/38/EF. Den samme dag fremsendtes oplysninger om den tværministerielle beslutning nr. 16928/17-8-07 (ændret ved den tværministerielle beslutning nr. 999/03-3-08) om attestering af viden om græsk sprog og elementer af græsk historie og kultur for tredjelandsstatsborgere, der søger om permanent opholdstilladelse .

Spanien underrettede den 23. september 2008 om ny lovgivning om støtte til arbejdsløse tredjelandsstatsborgeres frivillige hjemvenden til deres oprindelsesland. Foranstaltningen, som regeringsdekret 4/2008 af 19. september 2008 godkender, åbner mulighed for at udbetale to rater arbejdsløshedsunderstøttelse til arbejdsløse arbejdstagere med statsborgerskab i tredjelande, som har lovligt ophold i Spanien, som har indbetalt arbejdsløshedsforsikringsbidrag, og som frivilligt vælger at rejse tilbage til deres oprindelsesland. Som hovedregel skal arbejdstageren være statsborger i et af de tredjelande, som Spanien har en bilateral aftale med om social sikring.

Endelige afgørelser truffet af øverste retsinstans

Ingen oplysninger fremsendt.

Administrative beslutninger, der angår større grupper af tredjelandsstatsborgere, eller som har en general karakter

Den 3. maj 2007 underrettede Italien om indenrigsministerens og familiepolitikministerens godkendelse af en forskrift om udenlandske mindreåriges ophold og et cirkulære om udstedelse af opholdstilladelse for amatørsportsudøvere fra tredjelande.

Desuden forelagde Italien den 6. december 2007 oplysninger om indenrigsministerens beslutning om opholdstilladelser, som udstedes som led i social sikring af indvandrere, der udsættes for arbejdsvilkår med karakter af udnyttelse.

Spanien informerede den 25. juni 2007 om en ministeriel beslutning angående opgørelsen af de økonomiske krav , der stilles til udlændinge, der ønsker at rejse ind i Spanien, samt en ministeriel beslutning, der fastsætter regler for indrejse i Spanien på invitation af herboende i privat eller turistmæssigt øjemed.

Desuden fremsendte Spanien den 2. august 2007 oplysninger om den procedure, der gælder ved behandling af ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse i Spanien fra tredjelandsstatsborgere, der tager hyre på spanske skibe.

Endelig underrettede Spanien den 17. januar 2008 om den spanske regerings beslutning af 21. december 2007 om regulering af kvoten for arbejdstagere fra tredjelande i Spanien for året 2008.

Andet

Den 2. november 2007 gav Nederlandene meddelelse om, at Statsrådets Afdeling for Forvaltningsretlige Sager havde besluttet at anmode EF-Domstolen om at træffe en præjudiciel afgørelse om spørgsmål med relation til artikel 15 (indledende tekst), og litra c), i direktiv 2004/83/EF.

Sverige underrettede den 22. juli 2008 om de retningslinjer for anvendelsen af Dublinforordningen i henseende til Grækenland, som generaldirektøren for den svenske udlændingestyrelse i maj 2008 har godkendt.

Nederlandene delagtiggjorde den 2. oktober 2008 medlemsstaterne i sin politiske beslutning på asylområdet om specifikke oprindelseslande . Beslutningen angår anvendelse af landeinformation i vurderingen af asylansøgninger i Nederlandene. Den 14. august 2009 fremsendtes det nye dertilhørende bilag .

5. EVALUERING

Medlemsstaterne og Kommissionen[3] har understeget, at fraværet af grænsekontrol i Schengenområdet, den fælles visumpolitik, de tætte økonomiske og sociale forbindelser mellem EU's medlemsstater og udviklingen af en fælles asyl- og indvandringspolitik indebærer, at de nationale indvandringspolitikker tydeligvis indvirker på forhold hinsides de nationale grænser. De foranstaltninger, der af nationale eller regionale grunde træffes i én medlemsstat, kan hurtigt få indvirkning på en anden medlemsstat. I lyset heraf giver systematisk gensidig informering mulighed for at opnå større viden om andre medlemsstaters politikker, forbedre koordineringen af dem, højne kvaliteten af ny EU-lovgivning og skabe øget tillid til og viden om andre medlemsstater.

Det må dog konstateres, at mekanismen for gensidig informering i praksis ikke har levet op til disse forventninger. Selv om mængden af udvekslede oplysninger ikke kan siges at være det eneste succeskriterium, så er det tydeligt, at mekanismen ikke har været anvendt i tilstrækkelig høj grad. Skønt det ifølge beslutningens artikel 2, stk. 1, påhviler hver enkelt medlemsstat at vurdere, om det er sandsynligt, at de nationale foranstaltninger har en væsentlig indvirkning på flere medlemsstater eller på Den Europæiske Union som helhed, kan det undre, at kun en mindre andel af foranstaltningerne vurderedes til at høre ind under denne kategori. Desuden har et forholdsvis betragteligt antal medlemsstater ikke underrettet om nogen foranstaltninger overhovedet gennem mekanismen (BE, BU, CY, DK, EE, FI, FR, IE, LV, LT, LU).

At mekanismen for gensidig informering er ved at tabe pusten fremgår desuden tydeligt af, at Kommissionen ved talrige lejligheder har måttet opfordre medlemsstater til at gøre brug af den. Det er ikke klarlagt, hvorfor mekanismen har været så sjældent anvendt i den seneste tid, selv om medlemsstaterne fortsat har været indenrigspolitisk aktive på integrations- og asylområdet. Kommissionen bemærker, at den på grund af den manglende gensidige informering samtidig har modtaget forespørgsler om potentielt vidtrækkende foranstaltninger, som har været under drøftelse eller er blevet vedtaget i andre medlemsstater. Det synes at vise, at den manglende informering faktisk står i vejen for at opbygge den tillid, som er nødvendig for at kunne samarbejde effektivt på indvandrings- og asylområdet.

Særlig bekymrende er den manglende informering om foranstaltninger, før disse vedtages. Der er kun blevet underrettet om fire forslag til retsakter og ni politiske hensigter eller langtidsplaner. Det lave aktivitetsniveau i denne fase af beslutningsprocessen bidrager bestemt ikke til en udveksling af synspunkter, der kan hjælpe med til at skabe en mere koordineret tilgang til de nationale politikker.

Kommissionen erindrer om, at mekanismens formål var at skabe et fleksibelt, hurtigt og ubureaukratisk redskab til udveksling af oplysninger under iagttagelse af fortrolighedshensyn og krav om beskyttelse af data. Denne ekstra gevinst opnår man ikke gennem de eksisterende EU-fora og -mekanismer, der ikke altid levner mulighed for overførsel af oplysninger "i realtid" og på ad hoc basis, hvis noget sådant viser sig at være nødvendigt.

6. Konklusioner

Forbedret gensidig informering og fælles drøftelser i EU udgør et middel til at sikre en høj grad af solidaritet på det politiske og operative niveau med hensyn til fælles indvandrings- og asylpolitik. Nationale foranstaltninger, der iværksættes isoleret, kan svække samhørigheden og tilliden i EU[4].

Behovet for at stimulere udvekslingen af oplysninger på dette område understreges ligeledes i den europæiske pagt om indvandring og asyl, hvor det vedtoges at styrke den gensidige informering om migration ved at forbedre de eksisterende instrumenter, når det er relevant[5].

Kommissionens anfører i sin meddelelse om Stockholmprogrammet[6], at medlemsstaternes gensidige informering om legaliseringer bør forbedres.

Derfor er Kommissionen af den opfattelse, at effektiv kommunikation udgør en hovedhjørnesten i den videre opbygning af EU's politikker inden for indvandring og asyl, hvor behovet for udveksling af oplysninger vil være stigende. At dømme ud fra den måde, mekanismen for gensidig informering fungerer i øjeblikket, synes den ikke alene at kunne løfte denne opgave.

I og med at mekanismen har været i brug i en forholdsvis kort periode, mener Kommissionen ikke, at det er relevant at foreslå ændringer af beslutningen, jf. dennes artikel 5. Der er intet, der tyder på, at den utilfredsstillende gennemførelse af beslutningen kan tilskrives de bestemmelser, den indeholder. Det må også konkluderes ud fra ovennævnte undervisningsseminar, at anvendelsen af CIRCA ikke har skabt alvorlige tekniske problemer.

I et fremtidsperspektiv finder Kommissionen det ønskeligt at gøre mekanismen mere strømlinet og lade den indgå i en større samlet struktur. En passende anledning er søsætningen af opfølgningsmetoden til at overvåge gennemførelsen af den europæiske pagt om indvandring og asyl, som skal munde ud i Kommissionens årlige rapport til Rådet. Den første opfølgningsmetoderapport publiceres i 2010, og den udkommer i en udvidet version i 2011, hvor den også dækker forpligtelserne i Stockholmprogrammet og den tilhørende handleplan[7].

Det indebærer, at efter denne rapport vil de oplysninger, der i øjeblikket fremsendes gennem mekanismen for gensidig informering, fremlægges i Kommissionens årlige rapport om gennemførelsen af pagten.

BILAG:

MEDLEMSSTATERNES OPLYSNINGER

Medlemsstater | Administrative beslutninger | Vedtaget lovgivning | Udkast til love | Retsafgørelser | Andet | Politiske hensigter, langsigtet planlægning | I alt |

Østrig: | 2 | 2 |

Belgien: | 0 |

Bulgarien: | 0 |

Cypern: | 0 |

Den Tjekkiske Republik: | 1 | 1 | 2 |

Danmark: | 0 |

Estland: | 0 |

Finland: | 0 |

Frankrig: | 0 |

Tyskland: | 1 | 1 |

Grækenland: | 3 | 3 |

Ungarn: | 4 | 4 |

Irland: | 0 |

Italien: | 3 | 2 | 5 |

Letland: | 0 |

Litauen: | 0 |

Luxembourg: | 0 |

Malta: | 1 | 1 |

Nederlandene: | 1 | 3 | 4 | 8 |

Polen: | 3 | 3 |

Portugal: | 1 | 1 |

Rumænien: | 1 | 1 |

Slovakiet: | 1 | 1 |

Slovenien: | 1 | 1 |

Spanien: | 4 | 1 | 1 | 6 |

Sverige: | 2 | 1 | 1 | 4 |

Det Forenede Kongerige: | 2 | 2 |

I alt: | 7 | 21 | 4 | 0 | 4 | 9 | 45 |

[1] KOM(2005) 480 endelig.

[2] EUT L 283 af 14.10.2006.

[3] Se for eksempel: Kommissionens meddelelse: Mod en fælles indvandringspolitik, KOM(2007) 780 endelig.

[4] Se Kommissionens meddelelse: En fælles indvandringspolitik for Europa: Principper, aktioner og redskaber, KOM(2008) 359 endelig.

[5] Rådets dokument 13440/08.

[6] Kommissionens meddelelse Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i borgernes tjeneste, KOM/2009/0262 endelig.

[7] Kommissionens meddelelse: Opfølgningsmetode til overvågning af gennemførelsen af den europæiske pagt om indvandring og asyl, KOM(2009) 266 endelig.