52009DC0615

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 19.11.2009

KOM(2009) 615 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Private og offentlige investeringer til fordel for genopretningen og langsigtede strukturændringer: udvikling af offentlig-private partnerskaber

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Private og offentlige investeringer til fordel for genopretningen og langsigtede strukturændringer: udvikling af offentlig-private partnerskaber

1. Indledning

Med henblik på at løse den finansielle og økonomiske krise har EU og dens medlemsstater iværksat en række ambitiøse genopretningsplaner for at stabilisere den finansielle sektor og begrænse konjunkturnedgangens virkninger for borgerne og realøkonomien. Investeringer i infrastrukturprojekter[1] er et vigtigt redskab til at opretholde de økonomiske aktiviteter under en krise og fremskynde genopretningen af en bæredygtig økonomisk vækst. Offentlig-private partnerskaber (OPP) kan i en genopretningssammenhæng være en effektiv løsning for igangsættelse af infrastrukturprojekter, levering af offentlige service og innovation i bredere forstand. Samtidig er OPP et interessant redskab for den langsigtede udvikling af infrastrukturer og tjenesteydelser, idet de trækker på både den private og den offentlige sektors særlige fordele.

OPP består i samarbejde mellem den offentlige og private sektor[2] med det formål at modernisere leveringen af infrastrukturer og af strategiske offentlige tjenesteydelser. I visse tilfælde har OPP til formål at finansiere, planlægge, opbygge, renovere, forvalte og vedligeholde en infrastruktur. I andre tilfælde er formålet at levere tjenesteydelser, som normalt er blevet leveret af offentlige institutioner. Selv om OPP’s væsentligste mål bør være at fremme de offentlige tjenesteydelsers effektivitet gennem risikospredning og udnyttelse af ekspertisen i den private sektor, så kan de også benyttes til umiddelbart at lette presset på de offentlige finanser gennem tilførsel af ekstra kapital. Til gengæld kan offentlig deltagelse i et projekt have stor betydning som garanti for private investorer, især på grund af den stabilitet, som tilførslen af offentlige finansielle midler kan have på lang sigt, og de store sociale og miljømæssige fordele, som den offentlige deltagelse i et projekt kan medføre.

På EU-niveau kan OPP[3] fungere som løftestang for nøgleprojekter med henblik på at nå fælles politiske mål som f.eks. bekæmpelse af klimaforandringer, fremme af alternative energikilder og en effektiv energi- og ressourceudnyttelse, støtte til bæredygtig transport, sikring af et velfungerende sundhedssystem, der er til at betale, og gennemførelse af større forskningsprojekter som f.eks. fælles teknologiinitiativer, som kan sikre Europa føringen inden for strategiske teknologier. De kan også være med til at fremme Europas innovationsevne og understøtte EU's konkurrenceevne inden for industrisektorer med store vækst- og beskæftigelsesmuligheder.

Kombinationen af offentlige og private muligheder og penge kan derfor være en hjælp i genopretningen og udviklingen af de markeder, som skal danne grundlag for Europas kommende økonomiske velstand. Krisen har imidlertid lige nu, hvor det ville være forbundet med store fordele at bruge de offentlig-private partnerskaber mere systematisk, gjort det vanskeligere at anvende disse redskaber. Selv om der nu er tegn på fornyet opsving, ligger omfanget og værdien af de projekter, der for øjeblikket afsluttes, stadig under niveauet fra før krisen[4]. Det er derfor meget vigtigt hurtigt at se på, hvilke nye muligheder der er for at støtte udviklingen af OPP.

2. Offentlig-private partnerskaber [5]: HVORFOR OG HVORNÅR ER DE EFFEKTIVE?

Inden for EU anvendes OPP i transportsektoren (veje, jernbaner)[6], sektoren for offentlige bygninger og udstyr (skoler, hospitaler og fængsler)[7] og miljøsektoren (vand/affaldsbehandling og -håndtering)[8]. Der er vidt forskellige erfaringer i de enkelte sektorer og lande. I flere medlemsstater har man kun begrænset erfaring med OPP eller ingen overhovedet. Samlet er udbredelsen af OPP i EU stadig meget begrænset , når det drejer sig om den overordnede forvaltning af offentlige tjenesteydelser og opbygning og drift af offentlig infrastruktur, og partnerskaberne repræsenterer kun en lille del af de samlede offentlige investeringer [9]. Hvad angår energi- og telekommunikationsnet, leveres en væsentlig del af ydelserne allerede af den private sektor, men der er stadig plads til flere OPP, f.eks. i forbindelse med udviklingen af den nødvendige energiinfrastruktur i de tilfælde, hvor de kommercielle interesser ikke er tilstrækkelige til at tiltrække investeringer[10], eller ved OPP for bredbånd – både fastnet og trådløs – for at komme it-kløften til livs og fremme en hurtig overgang til højhastighedsinternetadgang med bredbåndsydelser. Der er nu omfattende belæg for, at OPP kan:

- forbedre gennemførelsen af projekter. Resultatlisten for OPP viser, at de bliver gennemført til tiden[11] og under overholdelse af budgettet[12]. OPP-projekter inden for det transeuropæiske transportnet (TEN-T) beviser, at partnerskabsstrukturerne med held vil kunne anvendes inden for forskellige projekter vedrørende alle former for transport. Som eksempel kan nævnes den 50-årige jernbanekoncession mellem Perpignan og Figueras, inkl. en tunnel på tværs af landegrænsen, den faste jernbaneforbindelse på tværs af Øresund mellem Sverige og Danmark og en toglinje for højhastighedstog i Nederlandene. Under TEN-T planlægges for øjeblikket en række grænseoverskridende OPP-projekter. Heriblandt kan nævnes en jernbane- og vejbro mellem Danmark og Tyskland, Seine-Nord-kanalen og et projekt for de indre vandveje mellem Frankrig og Belgien.

- Øge udbyttet af investeringer i infrastruktur ved at udnytte effektivitets-[13] og innovationsmulighederne i en konkurrencedygtig privat sektor med henblik på enten omkostningsbesparelser eller en forholdsvis bedre kvalitet.

- fordele udgifterne til finansiering af infrastruktur, så de spredes over hele aktivets levetid , og hermed reducere det umiddelbare pres på det offentliges budgetter og gøre det muligt at gennemføre infrastrukturprojekter — og nyttiggøre de opnåede fordele — over en årrække.

- øge risikodelingen [14] mellem de offentlige og private deltagere. Hvis der foretages en fornuftig vægtning, vil en mere effektiv risikoforvaltning reducere de samlede projektudgifter.

- sætte skub i bæredygtigheden, innovationen og forskningen og bestræbelserne på at udvikle nye løsninger , der er nødvendige for at klare samfundets socioøkonomiske udfordringer. Dette har at gøre med de grundlæggende mekanismer for OPP:

- Der er tale om en konkurrencemæssig proces; der fører til nyskabelser (i form af hardware eller systemer) med en stærk konkurrencemæssig profil.

- Grundlaget er privatbaserede aktiviteter, hvis effektivitet er afhængig af tekniske såvel som miljømæssige og sociale kriterier.

- give den private sektor en central rolle i arbejdet med at udvikle og gennemføre langsigtede strategier for store industri-, handels- og infrastrukturprogrammer.

- øge EU-virksomhedernes markedsandele af de offentlige indkøb på tredjelandsmarkeder. Europæiske virksomheder, som er aktive inden for offentlige bygge- og anlægsarbejder og forsyningsvirksomhed, kan i forbindelse med tildelingen af koncessionskontrakter om anlæg, drift og senere overdragelse (BOT) og tjenesteydelser og udarbejdelsen af særlige løsningsmodeller få tildelt store kontrakter på visse markeder sammen med vigtige handelspartnere, f.eks. anlæg og drift af lufthavne og motorveje og vandforsyning og spildevandsbehandling.

Herudover er OPP velegnede til at fremskaffe private midler og koble disse med offentlige ressourcer. Under de nuværende økonomiske forhold er disse fordele særlig vigtige, da medlemsstaterne som svar på krisen forsøger at fremskynde investeringerne, samtidig med at de er meget opmærksomme på at fastholde budgetdisciplinen.

3. EU's bidrag til OPP-projekter

På grund af krisen er der ekstra pres på de offentlige finanser i mange medlemsstater, og samtidig gør den det vanskeligere at skaffe private midler til langsigtede investeringer i kapitalintensive projekter. EU-finansiering formidlet gennem strukturfondene, Den Europæiske Investeringsbank eller TEN-T-instrumenter kan være med til at danne baggrund for OPP-løsninger i forbindelse med store investeringsprojekter, selv i en tid med begrænset adgang til statslige og private midler. EU har desuden gennem de lovgivningsmæssige rammer indflydelse på de forhold, hvorunder offentlig-private partnerskaber fungerer.

3.1. Fællesskabsregler

Flere af Fællesskabets regelsæt har direkte eller indirekte betydning for OPP. Med henblik på fremtiden er det vigtigt at sikre, at de gældende regler er hensigtsmæssige og effektive, samtidigt med at principperne for det indre marked overholdes til fulde.

Tidligere blev det gjort gældende, at medlemsstaterne kunne bruge OPP til at skjule deres udgifter og nye forpligtelser for det offentliges regnskaber ved at akkumulere kommende omkostninger, hvilket var i strid med stabilitets- og vækstpagtens bestemmelser. Lignende indvendinger kan fremføres i den nuværende situation, hvor krisen har ført til offentlig gæld. Eurostat har fastlagt regler for OPP’s statistiske regnskab[15], hvoraf det klart fremgår, hvornår deres aktiver skal registreres i de statslige balancer. Som udgangspunkt for disse regler gælder, at et projekts hovedrisici fordeles mellem staten og den, der leder et OPP. I de tilfælde, hvor projektets finansielle risiko især påhviler staten, opføres partnerskabets aktiv(er) på statens balance. Med henvisning til presset på de offentlige finanser som følge af den nuværende økonomiske krise vil det ikke være muligt at genskabe budgetdisciplinen, medmindre medlemsstaterne er opmærksom på de enkelte projekters betydning for deres balancer og øvrige konsekvenser (håndtering af gæld og underskud).

OPP er baseret på offentlige kontrakter eller på bygge- og anlægs- samt tjenesteydelseskoncessioner. Ved anvendelsen af offentlige kontrakter eller bygge- og anlægskoncessioner gælder bestemmelserne i direktivet om offentlige indkøb, hvis deres værdi overskrider Fællesskabets grænsebeløb[16]. Efter den omfattende revision af EU- lovgivningen om offentlige indkøb[17] i 2004, findes der nu en række procedurer, som de ordregivende myndighederne kan anvende, når de indgår kontrakter. Der er nu navnlig mulighed for i forbindelse med særligt komplekse kontrakter at indgå i en dialog med de bydende i henhold til EU-reglerne for konkurrencepræget dialog. Konkurrencepræget dialog kan være nyttigt i OPP-sager, hvor den ordregivende myndighed ikke altid på forhånd er i stand til at fastsætte de tekniske specifikationer og angive et passende prisniveau.

Tjenesteydelseskoncessioner er ikke omfattet af direktiverne om offentlige indkøb, men ifølge Den Europæiske Domstols retspraksis ligger det fast, at EF-traktatens principper (om f.eks. gennemskuelighed og ligebehandling) også gælder for tjenesteydelseskoncessioner[18]. Det overvejes for øjeblikket, om der er behov for større gennemsigtighed og ligebehandling af alle økonomiske aktører og dermed større retssikkerhed i forbindelse med tildeling af tjenesteydelseskoncessioner. Kommissionen foretager en konsekvensanalyse for at blive i stand til at afgøre, hvilke initiativer der vil være behov for fremover for at sikre, at der på dette område er nogle klare og forudsigelige rammer.

Endelig bør det understreges, at OPP, når de indebærer økonomisk aktivitet, er omfattet af konkurrencereglerne, navnlig om statsstøtte.

3.2. OPP på EU-plan: fælles teknologiinitiativer

Med det syvende rammeprogram for forskning blev der på programniveau indført en ny form for europæisk offentlig-privat partnerskab, nemlig det fælles teknologiinitiativ (FTI), hvis grundlag er artikel 171 i EF-traktaten[19]. Dette nye instrument blev skabt med det formål at fremme europæisk forskning på områder, hvor de opstillede mål har en sådan størrelse og er af en sådan art, at de traditionelle instrumenter ikke er tilstrækkelige. De første FTI’er er blevet taget inden for følgende fem områder: innovativ medicin, luftfartsteknik, brændselsceller og brint, nanoelektronik og indlejrede databehandlingssystemer. FTI’ernes samlede budgetter er på mellem 1 og 3 mia. EUR og løber frem til 2017. For tre FTI’ers vedkommende (Innovativ medicin, Clean Sky, Brændselsceller og brint) består de offentlige midler udelukkende i fællesskabsfinansiering over FTI-budgettet, i to andre FTI (ARTEMIS og ENIAC) kombineres de med midler fra de deltagende medlemsstater eller associerede lande i det syvende rammeprogram, gennem nationale finansieringsorganer. De private deltageres bidrag består i tilførsel af ”naturalier” til de projekter, der finansieres over FTI, og som de private partnere deltager i. Såvel offentlige som private partnere bidrager til de løbende udgifter (administrative udgifter) for FTI.

Disse partnerskaber gør det muligt:

- at etablere kommercielt bæredygtige løsninger gennem støtte til omfattende multinationale forskningsaktiviteter inden for områder med stor betydning for EU-industriens konkurrenceevne

- at integrere og internalisere målsætninger med stor samfundsmæssig relevans, f.eks. fremme af alternative energikilder og effektivisering af energi- og ressourceudnyttelsen[20], støtte til en mere bæredygtig transport, bekæmpelse af klimaforandringer og sikring af en sundhedssektor kendetegnet ved høj kvalitet og overkommelige priser

- at samkøre og udnytte potentialet i (privat, europæisk og national) finansiering og know-how og at mindske atomiseringen som følge af, at der gennemføres flere nationale projekter, hvis mål er det samme, eller som overlapper hinanden

- at gøre det muligt at udnytte færdigheder og innovationsmuligheder i den private sektor på baggrund af en passende risikodeling.

Erfaringen fra de første fem FTI’er vil, efterhånden som de kan stå alene og bliver fuldt operationelle, kunne bruges i tilrettelæggelsen af yderligere OPP inden for forskning.

3.3. Strukturfondene

OPP-projekter kan delvis finansieres med midler fra strukturfondene. Indtil videre har imidlertid kun ganske få medlemsstater systematisk udformet programmerne således, at der udløses EU-støtte til OPP-arbejdet[21]. Det er opfattelsen, at det er vanskeligt at kombinere EU’s og medlemsstaternes forskellige regler og praksis og tidsplaner i et projekt, og at det kan være en hindring. I mange tilfælde vil et OPP være den bedste løsning for et projekts gennemførelse. Medlemsstaterne ville sandsynligvis oftere vælge en OPP ved beslutningen om, hvordan store fremtidige projekter skal finansieres, hvis deres institutionelle kapacitet blev styrket, og de fik større praktisk vejledning i, hvordan fællesskabsmidler kombineres med OPP.

Harilaos Trikoupis-broen: Denne bro over Korintherstrædet er verdens længste hængebro, og den forbinder Peloponnes med det græske fastland. Den græske stat tildelte i 1996 det fransk-græske konsortium Gefyra S.A. en 42 år lang koncession på udarbejdelse, opførelse, brug og vedligeholdelse af Harilaos Trikoupis-broen. Dette byggeprojekt har fået stor finansiel støtte fra EU i form af EFRU-støtte og lån fra EIB. |

Strukturfondsmidlerne i perioden 2007-13 giver medlemsstaterne rigelig lejlighed til at gennemføre operationelle programmer ved hjælp af OPP tilrettelagt i samarbejde med EIB, banker, investeringsfonde og den private sektor i almindelighed. Ved bestræbelser på at binde strukturfonde og OPP sammen kan man trække på:

- Jaspersinitiativet[22], som er en projektudviklingsfacilitet, er etableret i samarbejde med EIB, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD), og dets formål er at yde bistand efter behov under gennemførelsen af OPP/infrastrukturprojekter.

- Jessicainitiativet[23] til fordel for bæredygtige investeringer i byområder gennem OPP/byprojekter, der indgår i en integreret byudviklingsplan.

- Jeremieinitiativet[24] til fordel for oprettelse af nye virksomheder og bedre finansieringsmuligheder for virksomheder.

3.4. Den Europæiske Investeringsbank (EIB)

EIB, som yder langsigtede EU-lån, har aktivt forsøgt at støtte virkningsfulde OPP-ordninger på tværs af EU, navnlig vedrørende transportinfrastruktur. Banken har siden 80’erne stillet ca. 30 mia. EUR til rådighed i lån til OPP. EIB er også den vigtigste finansieringskilde for transeuropæiske transportnet (TEN-T). Den forventes at bidrage med 14 % af de samlede TEN-T-investeringer i perioden mellem 2007 og 2013.

EIB-gruppen er på forkant med EU's bestræbelser på at finansiere innovation og virksomheder. Takket være EIB’s ekspertise og finansieringsafdeling for små og mellemstore virksomheder fungerer Den Europæiske Investeringsfond (EIF) som et effektivt EU-redskab ved udviklingen af nye OPP.

Endelig har EIB i samarbejde med Kommissionen og medlemsstaterne oprettet Det Europæiske OPP-Ekspertcenter (EPEC), som gennem netværksarbejde og støtte til medlemmernes politikker søger at ruste den offentlige sektor til bedre organisationsmæssigt at kunne indgå i OPP.

Kommissionen arbejder tæt sammen med EIB og den private sektor om at øge EIB’s samlede løftestangseffekt gennem et miks af bl.a. støtte over EU-budgettet og EIB-lån.

3.5. TEN-T-instrumenter

De finansielle instrumenter, som er beregnet på TEN-T-projekter, blev indført ved den nuværende TEN-finansforordning, og de har alle sammen til formål at øge den private deltagelse. Disse nye instrumenter skal befordre projekterne ved målrettet at tilgodese de særlige behov (f.eks. optimeret risikooverførsel og finansieringsudgifter). På denne måde sikrer man ikke kun, at indsatsen bliver målrettet, men også at de tilgængelige EU-midler får maksimal virkning som løftestang.

Værdien af EU-finansieringsstøtten til OPP-projekter er som regel ikke kun begrænset til at være et spørgsmål om tilførsel af kapital. Den er samtidig udtryk for, at EU forpligter sig politisk, hvilket ofte får finansieringsinstitutterne til at anlægge et mere positivt syn på projektets risikoprofil og dermed gøre det lettere at opnå finansiering på mere favorable vilkår. EU-garantier har samme funktion.

Lånegarantiinstrumentet for TEN-T-projekter (LGTT)

Hvis risikoen for svigtende efterspørgsel påhviler den private sektor, er det ofte svært for OPP for TEN-T-projekter at finde private finansieringsmuligheder til konkurrencedygtige priser. LGTT er en garantifacilitet, som delvis dækker denne risiko, i og med den dækker faldende indtægter, hvis trafiktilvæksten er lavere en forventet i den første periode efter projekternes etablering. Den forbedrer således et projekts finansielle bæredygtighed og dets samlede kreditkvalitet. Individuelle LGTT-garantier kan opnås gennem EIB. LGTT-faciliteten er allerede blevet brugt til tre OPP-ordninger[25], og i alt forventes den at blive brugt til at støtte 25-35 TEN-T-projekter inden 2013. Blandt de planlagte projekter kan nævnes en jernbanelinje for højhastighedstog, en ekspreslinje til en lufthavn, motorvejskoncessioner i nogle nye medlemsstater og nyskabende projekter for fragtgods.

Byggeomkostninger som tilskudsgrundlag i forbindelse med ordninger for rådighedsbetaling

Denne særlige tilskudsordning har til formål at få projekternes initiativtagere til i højere grad at finansiere byggeriet ved at indgå en OPP-aftale med en privat partner end ved at anvende offentlige tilskud. TEN-T-tilskuddet, som er på maksimalt 30 % af de samlede byggeomkostninger, anvendes af initiativtageren til dækning af betalingsforpligtelserne, når projektet er afsluttet. Herved bliver det økonomisk overkommeligt for den offentlige sektor, samtidig med at der stadig sker en risikooverførsel til den private partner.

Tilførsel af risikovillig kapital – investering i kapitalandele i TEN-T-projekter

Maks. 1 % eller 80 mio. EUR af TEN-T-budgettet kan investeres i projekter i form af kapitalandele eller kvasikapital ved hjælp af en målrettet infrastrukturfond. Kommissionen undersøger for øjeblikket, hvilke muligheder der er for at udnytte dette instrument til investering i 2020-Fonden for Energi, Klimaændringer og Infrastruktur (Marguerite)[26] med en foreslået fondsstørrelse på 1,5 mia. EUR.

3.6. Finansieringsfacilitet med risikodeling og programmet for konkurrenceevne og innovation

Finansieringsfaciliteten med risikodeling (RSFF), som er en nyskabende ordning for deling af kreditrisikoen, som Europa-Kommissionen og EIB har indført i fællesskab, og finansieringsinstrumentet under programmet for konkurrenceevne og innovation (CIP) anvendes til at støtte offentlig-private partnerskaber inden for forskning, teknologisk udvikling, demonstration og innovation.

Der er opnået gode resultater med såvel RSFF som CIP’s finansielle instrument:

- Siden RSFF blev indført i juli 2007 er der godkendt lån for 4,4 mia. EUR til investeringer i R&D og innovation. Ifølge EU’s økonomiske genopretningsplan skal gennemførelsen af RSFF fremskyndes.

- Ved udgangen af andet kvartal af 2009 var der indgået 16 CIP-aftaler med den private sektor med deltagelse af risikovillig kapital fra 14 lande. Hvad garantiinstrumentet angår, har partnerskaberne med offentlige og private organisationer medført 16 aftaler med finansielle formidlere fra 10 lande. Ved udgangen af første kvartal af 2009 havde over 30 000 små og mellemstore virksomheder fået finansiering med støtte fra disse instrumenter.

3.7. OPP uden for EU

EU har også bidraget til OPP uden for EU. Den globale fond for energieffektivitet og vedvarende energi er f.eks. et OPP, som tilbyder risikodeling og samfinansiering til kommercielle og offentlige investorer i udviklingslande. Fonden, som for øjeblikket modtager støtte fra Europa-Kommissionen og den tyske og norske regering, har til formål at investere i private investeringsselskaber, hvis speciale er at yde egenkapitalfinansiering – finansiering mod overtagelse af aktieposter – til små og mellemstore projekter og virksomheder på regionalt niveau. Fællesskabet har f.eks. i tiden op til en udvidelse deltaget i OPP gennem programmer som ISPA og Phare. I 2003 blev der med henblik herpå udarbejdet et sæt retningslinjer, hvor der blev fokuseret på spørgsmål med betydning for det eksterne samarbejde[27].

Med henblik på spørgsmålet om offentlige indkøb i frihandelsaftaler og andre bilaterale aftaler søger Europa-Kommissionen gennem forhandlinger med sine handelspartnere at skabe større åbenhed og gennem tilsagn at sikre OPP adgang til markedet, som Kommissionen også gør det med traditionelle indkøbskontrakter. Det seneste eksempel herpå er, at den frihandelsaftale, som forventes indgået med Sydkorea, både omfatter BOT-kontrakter (opførelse, drift og overdragelse) og offentlige bygge- og anlægskontrakter. Dette gælder ligeledes forhandlingerne med tredjelande, som er part i WTO-aftalen om offentlige indkøb (GPA).

4. Udfordringer: Hvorfor har OPP ikke nået deres fulde potentiale?

4.1. Udfordringer i den nuværende krisesituation [28]

Den nylige krise har haft stor negativ indflydelse på OPP-projekter, da i) OPP’s adgang til banklån og andre kreditmuligheder er blevet stærkt reduceret, og finansieringsbetingelserne for OPP's optagelse af lån er blevet væsentligt forværret samtidig med, at bankerne har ændret deres risikovurdering af OPP-projekter, og ii) nogle regeringer og regionale myndigheder har reduceret antallet af OPP-programmer eller stillet dem i bero.

Udviklingen af OPP således for øjeblikket begrænset af:

- markant stigende udgifter til lånefinansiering af OPP-projekter på grund af kreditklemmen

- de væsentligt kortere løbetider , som bankerne[29] tilbyder på deres lån

- det forhold, at den aftalte finansiering først frigøres ved afslutningen af udbudsprocessen .

Medlemsstaterne har reageret forskelligt på denne situation. Nogle myndigheder har besluttet at reducere eller midlertidigt suspendere deres OPP-programmer. Andre har derimod iværksat støtteforanstaltninger, som spænder fra statslige garantiordninger , som er blevet indført i Frankrig, Belgien og Portugal, til nye lånefaciliteter for den offentlige sektor , som er blevet indført i Det Forenede Kongerige, Tyskland og Frankrig. Flere offentlige myndigheder har desuden ændret på udbudsforvaltningen i forbindelse med OPP-projekter eller forenklet de nationale bestemmelser og fremgangsmåder for offentlige udbud i et omfang, som ofte går videre end Fællesskabets mindstekrav til procedurerne på dette område. Denne udvikling vidner om, at regeringerne er indstillet på at tillægge OPP større betydning i investeringssammenhæng, og da de offentlige finanser fortsat vil være under pres i en overskuelig fremtid, er det en udvikling, som vil få stadig stigende betydning[30].

Forringede finansieringsmuligheder kan herudover have betydning for, hvor effektivt og i hvilket omfang konkurrencen fungerer i de offentlige udbudsprocedurer . Det forhold, at bankmarkedets kapacitet ikke er tilstrækkelig stor til at støtte to eller flere fuldt finansierede bud, og at bankerne er tilbageholdende med at indgå større forpligtelser, før kontrakten er underskrevet, har stor betydning for udbudsområdet. Spørgsmålet er derfor, hvordan man sikrer, at der stadig indgås handler, og at den offentlige sektor opnår de bedste finansieringsvilkår, samtidig med at reglerne for offentlige udbud ikke overtrædes. Kommissionen vil undersøge, hvilke muligheder der er for at finde en løsning på disse problemer (afsnit 5).

På EU-plan gav Det Europæiske Råd på sit møde den 11. og 12. december 2008[31] sin støtte til anvendelsen af fremskyndede procedurer i 2009 og 2010 i erkendelse af den usædvanlige aktuelle økonomiske situation og behovet for at fremskynde offentligt forbrug under krisen[32].

Kommissionen har desuden indført nogle ”Midlertidige EF-rammebestemmelser for statsstøtte, der ydes for at lette adgangen til finansiering”[33], hvori der findes en række bestemmelser med betydning for OPP. De udgør et ekstra og fleksibelt instrument, som gør det muligt for medlemsstaterne at intervenere i tilfælde, hvor almindelige foranstaltninger, interventioner på markedsvilkår og interventioner i henhold til de normale statsstøtteregler ikke er tilstrækkelige i den ekstraordinære krisesituation.

4.2. Udfordringer i forbindelse med komplekse udbudsmodeller som f.eks. OPP

Der er en række iboende problemer i forbindelse med etableringen af OPP, som der mere generelt bør tages stilling til:

- Det kræves ofte, at der skal afsættes betydelige ressourcer til forberedelse og indhentelse af bud, og der er ofte store transaktionsomkostninger.

- Det kræves, at den offentlige sektor råder over særlige færdigheder , såsom udarbejdelse, indgåelse og forvaltning af kontrakter. Den offentlige sektor har undertiden begrænsede muligheder for at udforme gode OPP på grund af manglende ekspertviden om den stribe af komplekse finansieringsordninger, der gælder for OPP. Den offentlige sektor har derfor brug for uddannelse og bistand for at sikre sig det nødvendige kendskab til, hvordan der udarbejdes sunde OPP-projekter.

- Hvad angår fællesskabsfinansiering , er medlemsstaterne måske på kort sigt ikke så velvilligt indstillet over for OPP som for tilskudsstøtte til projekter, der udbydes og gennemføres på traditionel vis. Stillet over det umiddelbare krav om, at EU-procedurernes bestemmelser skal overholdes, er der en tendens til at glemme de langsigtede fordele ved den potentielt større effektivitet, som ligger i en inddragelse af den private sektor. Endelig bør det garanteres, at der gælder ens vilkår for det offentliges og privates forvaltning af offentlige infrastrukturer og tjenester, når der bevilges EU-finansiering til investeringsprojekter. Gældende bestemmelser og praksis bør derfor revideres for at sikre sig mod forskelsbehandling ved bevilling af penge til investeringsprojekter, hvori den private sektor deltager.

- OPP kræver, at staten forpligter sig på lang sigt, og at der er politisk vilje til at deles om investeringerne i store projekter med den private sektor . Eftersom politikken inden for flere af de regulerede områder (miljø, lokale myndigheders autonomi, skat, økonomiske anliggender) muligvis vil blive ændret i fremtiden , kan der opstå usikkerhed om udbudsprocessen og omkostningerne kan stige.

- Velgennemførte OPP skal planlægges på en sådan måde, at de private partnere har mulighed for at opnå et afkast, som står i forhold til den risiko, de påtager sig. Da risikoen deles med de offentlige partnere, bør afkastet også deles. Udbudsproceduren skal være baseret på konkurrence og kræver, at der er et lovgrundlag og egnede finansielle rammer på nationalt plan. De offentlige myndigheder bør desuden have et vist råderum i valget af, hvilken type kontrakt der indgås og de bør udnytte muligheden for at tildele kontrakterne efter omkostningseffektivitet, hvilket sikres gennem en optimal risikofordeling mellem private og offentlige deltagere.

4.3. Særlige udfordringer i forbindelse med fælles teknologiinitiativer

OPP inden for forskning er tilrettelagt ud fra den tanke, at de offentlige og private investeringer gennem en koordineret indsats skal føre til ny viden og teknologiske gennembrud. Resultaterne er derfor ikke så forudsigelige og konkrete som i forbindelse med udbud om tjenesteydelser og infrastruktur, men er potentielt enorme.

De første fem fælles teknologiinitiativer blev oprettet som "fællesskabsorganer” i overensstemmelse med artikel 185 i finansforordningen og er underkastet bestemte regler og procedurer som f.eks. rammefinansforordningen for de organer, der er nedsat af Fællesskaberne, vedtægten for tjenestemænd og protokollen vedrørende privilegier og immuniteter, som blev udformet ud fra et ønske om at mindske risikoen for offentlige EU-midler og ikke så meget for at lette investeringssamarbejdet med private forskningspartnere på et marked i stærk udvikling. Disse fælles teknologiinitiativer vil hurtigt blive uafhængige i praksis, og det nye instrument opfylder et behov, som er blevet efterlyst inden for den industrielle forskning. Samtidig gør partnere opmærksom på, at instrumentet ville blive mere effektivt, hvis instrumentets udformning og de operationelle procedurer blev forenklet, og de retlige og administrative rammer i højere grad blev indrettet efter de markedsnære OPP.

Der bør findes en passende løsning på disse problemer, hvis man vil sikre sig, at de nuværende fælles teknologiinitiativer fører til de planlagte mål og ikke mindsker den private sektors interesse i nye fælles initiativer på områder, hvor OPP er nødvendige. Kommissionen har derfor til hensigt at undersøge alternative modeller, som kunne strømline forberedelsen og gennemførelsen af offentlig-private partnerskaber inden for EU-forskningen. På baggrund af erfaringen fra de første fælles teknologiinitiativer vil Kommissionen med henblik på de nye langsigtede OPP’er overveje alle muligheder for revision af de retlige rammer og finansielle bestemmelser (samt de operationelle procedurer), så det bliver muligt at skabe en enkel og omkostningseffektiv model baseret på fælles forståelse, ægte partnerskab og risikodeling.

Det kan desuden kun lade sig gøre at yde direkte bidrag til OPP gennem EU’s vigtigste forsknings- og innovationsprogrammer (FP7, CIP), hvis det sker gennem tilskud og offentlige udbud. Det er begrænsning i de tilfælde, hvor den mest effektive samarbejdsform ville være en investering. For at lette investeringerne i innovation vil Kommissionen undersøge, hvilke muligheder OPP har for at inddrage fællesskabsmidler i deres investeringsbeslutninger.

5. Vejen frem: Hvad skal der gøres?

Det er Kommissionens mål at skabe nogle effektive og befordrende rammer for samarbejdet mellem den offentlige og private sektor for at få det fulde udbytte af OPP’s potentiale med henblik på den økonomiske genopbygning og sikring af bæredygtighed, konkurrenceevne, et højt offentligt serviceniveau i fremtiden og høje miljøstandarder. Der vil på baggrund af en dialog med alle interessenter inden for en OPP-gruppe, som vil blive nedsat af Kommissionen, blive iværksat en række foranstaltninger , som skal supplere medlemsstaternes indsats for at fjerne hindringerne for udviklingen af OPP og fremme deres anvendelse. De foreslåede foranstaltninger vil dels blive koncentreret om Fællesskabets redskaber og regelsæt, dels tage sigte på at styrke indsatsen for at udvide OPP-initiativernes adgang til finansiering og øge EIB’s rolle i finansieringen af vigtige projekter. Beslutningen om at anvende OPP afgøres i sidste ende af medlemsstaternes offentlige myndigheder, og det er medlemsstaternes opgave om nødvendigt at revidere de nationale rammer. Kommissionen vil:

1. Forbedre finansieringsmulighederne for OPP :

- Ved at udvide målområdet for de fællesskabsinstrumenter, der for øjeblikket kan bruges til at støtte OPP, f.eks. lånegarantiinstrumentet for TEN-T-projekter, ekspertcentret for OPP og andre initiativer, der, selv om de ikke er specielt rettet mod OPP, kan være med til at støtte gennemførelsen af OPP-projekter (Jaspers, Jessica, RSFF, Margueritefonden).

- Ved nøje at koordinere indsatsen med EIB for at udforske mulighederne for at øge bankens deltagelse i finansieringen af EU’s infrastrukturer, navnlig vedrørende centrale EU-initiativer med socioøkonomisk og europæisk værdi (f.eks. projekter på tværs af landegrænser, miljøvenlige initiativer osv.). EIB bør støttes i sine bestræbelser på fuldt ud at udnytte den brede vifte af instrumenter, der er til rådighed for OPP og integrere OPP som et af bankens centrale målsætninger. EIB opfordres desuden til i højere grad at indføre garantiinstrumenter, som skal bruges til at lette finansieringen af OPP, idet det vil øge kapitalmarkedets, de institutionelle investorers og den offentlige sektors interesse i at stille likviditet til rådighed for OPP-ordninger.

2. Gøre det lettere at etablere OPP gennem offentlige udbud for OPP :

- Ved at undersøge, hvilken betydning Fællesskabets kriseindsats har for finansieringsmulighederne for infrastrukturarbejder, inkl. en vurdering af, hvorvidt det er nødvendigt at justere udbudsprogrammer og –procedurer for at tage højde for den dårligere adgang til finansiering.

- Ved at afslutte igangværende konsekvensanalyser og andre indledende arbejder med henblik på at overveje, om der i 2010 bør fremsættes et lovforslag om tjenesteydelseskoncessioner .

3. Sikre OPP en egentlig gælds- og underskudsforvaltning :

- Ved at undersøge, hvilken betydning en ændring af finansieringsordningerne og en præcisering af den nuværende bogføring af OPP-kontrakterne i det nationale regnskab har for OPP-aktivernes indvirkning på balancen.

- Ved at udstikke retningslinjer for, hvordan garantier, som stilles i forbindelse med OPP-ordninger, skal bogføres.

- Ved fortsat klart at anvise medlemsstaterne, hvordan individuelle OPP-kontrakter skal registreres statistisk (hvis det kræves).

4. Forbedre oplysningen og formidle relevant erfaring og viden:

- Kommissionen vil redegøre for, hvilke juridiske områder og metodespørgsmål der berøres, når EU-midler kombineres med OPP, bl.a. i forbindelse med Jaspersinitiativet; målet er at gøre det lettere og dermed øge brugen af OPP i strukturfondssammenhæng. Der vil desuden blive udarbejdet nogle retningslinjer om anvendelsen af OPP i en enklere form til f.eks. kontrakter om planlægning, opførelse og drift.

- Gennemførelse af OPP-forsøgsprojekter med det formål at opstille nogle modeller for god praksis og ledelse og formulering af nogle løsningsmodeller, som kunne anvendes bredt ved hjælp af de elementer for teknisk bistand, der indgår i de relevante finansieringsprogrammer.

- Ved sammen med det europæiske OPP-Ekspertcenter (EPEC) at redegøre for, hvilke muligheder der er for at udvide den langsigtede støtte til medlemsstater, som ønsker at bruge OPP til at intensivere deres brug af struktur- og samhørighedsfondene i deres investeringsprogrammer. EPEC bør styrkes og udvikles til at fungere som en platform for udveksling af oplysninger og god praksis og samtidig optræde som det samlende punkt i et europæisk netværk af nationale organer, som har til opgave at støtte OPP. Herudover kan det supplere Jaspersinitiativet og Kommissionen, som begge yder støtte til projekter og individuelle ansøgninger om tilskud. Det vil blive undersøgt, hvilke muligheder der er for at forbedre projektarbejdet og udarbejde projekter, der i højere grad indbyder den private sektor til at deltage.

- Ved i samarbejde med EPEC at udbrede kendskabet til god praksis med det formål at udvide ledelseskapaciteten i den offentlige sektor og mindske OPP-omkostningerne. EPEC har f.eks. undersøgt, hvilke foranstaltninger der eventuelt vil kunne bruges til at støtte OPP-initiativer i finansmarkedernes nuværende situation[34].

- Ved som led i EU's økonomiske genopretningsplan at samarbejde med medlemsstaterne om at finde frem til bestemmelser i den nationale lovgivning, som enten hindrer eller vanskeliggør OPP . Når EU bidrager til finansieringen, skal det sikres, at der ved tildelingen af midler til investeringsprojekter ikke sker nogen forskelsbehandling efter, om projektet forvaltes i privat eller offentlig regi. Kommissionen vil i samarbejde med medlemsstaterne gennemgå EU’s og medlemsstaternes regler og praksis, og den vil inden udgangen af 2010 fremlægge resultaterne og om nødvendigt fremsætte forslag om ændringer.

5. Vurdere de særlige udfordringer for fælles teknologiinitiativer og finansiering af innovation :

- Ved hurtigt at gøre de løbende fælles teknologiinitiativer selvstændige og gennemgå de indhøstede erfaringer og samtidig undersøge mulighederne for at ensrette de retlige og administrative rammer for de fælles teknologiinitiativer. Målet er ikke kun at beskytte EU’s finansielle interesser, men også at skabe den rette balance mellem kontrol og risiko og sikre en tilstrækkelig stor fleksibilitet til, at der kan etableres et effektivt partnerskab med de private aktører, hvor EU’s finansielle interesser beskyttes ved hjælp af en ligelig fordeling af omkostninger og fordele.

- Ved ud fra et strategisk perspektiv og sammen med lederne af de fælles teknologiinitiativer og andre interessenter at opregne, hvilke konkrete hindringer der er, og hvordan de bedst kan fjernes, eventuelt gennem ændringer af Fællesskabets regler, som f.eks. finansforordningen, hvis det er nødvendigt. Der vil inden for de kommende måneder blive fremlagt en rapport med nogle politiske anbefalinger. Kommissionen vil på grundlag af disse anbefalinger fremsætte et forslag om nye rammer for de fælles teknologiinitiativer , hvis grundlag kan blive privatretten. Disse nye rammer vil indgå i revisionen af finansforordningen, som forventes færdig til fremlæggelse i første halvår af 2010.

- Ved sammen med EIB-gruppen og andre interessenter at vurdere, hvordan de finansielle instrumenter kunne styrkes af hensyn til en bedre innovationsfinansiering. Samtidig hermed burde det også undersøges, hvorvidt det er muligt at gøre det lettere for EU at deltage i privatretlige organer med henblik på at nå vores mål for innovationspolitikken. Resultatet af dette arbejde kunne indgå i Kommissionens forslag til en ny innovationspolitik, som skal fremlægges i begyndelsen af 2010, og eventuelt blive taget i betragtning ved den kommende revision af finansforordningen.

Kommissionen vil inden udgangen af 2011 evaluere resultaterne af disse initiativer, som alle har til formål at forbedre EU-grundlaget for OPP, og om nødvendigt fremsætte forslag om nye initiativer.

6. Konklusion

OPP bliver et afgørende redskab, eftersom den finansielle og økonomiske krise har gjort sit indhug i det offentliges muligheder for at rejse de tilstrækkelige finansielle midler og afsætte de nødvendige ressourcer til vigtige politikker og konkrete projekter. Den offentlige sektor har fået større interesse i de innovative finansieringsredskaber, og der er øget politisk vilje til at skabe vilkårene for en mere effektiv gennemførelse af infrastrukturprojekter, uanset om det er inden for transport-, social-, energi- eller miljøsektoren. Men på den anden side er den private sektors interesse i at deltage i OPP måske begrænset på grund af det gældende lovgrundlag og nye økonomiske krav, hvortil skal føjes en række bagvedliggende faktorer af ældre dato som f.eks. den offentlige sektors begrænsede mulighed for at gennemføre OPP-programmer i flere dele af Europa. For at sikre, at OPP fortsat vil spille en rolle på lang sigt, bør der træffes fem vigtige foranstaltninger i 2010:

- Kommissionen vil nedsætte en OPP-gruppe med deltagelse af relevante interessenter, så de kan fremsætte deres synspunkter og give udtryk for yderligere idéer vedrørende OPP. Kommissionen vil om nødvendigt opstille retningslinjer for at vejlede medlemsstaterne i, hvordan de mindsker administrative byrder og forsinkelser i gennemførelsen af OPP: Kommissionen vil i denne henseende undersøge, hvordan tildelingen af byggetilladelser for OPP-projekter kan forenkles og fremskyndes.

- Kommissionen vil sammen med Den Europæiske Investeringsbank arbejde på at øge den tilgængelige finansiering for OPP ved at opstramme eksisterende fællesskabsinstrumenter og ved at udvikle finansielle instrumenter for OPP inden for centrale politikområder.

- Kommissionen vil gennemgå relevante regler og praksis for at sikre sig mod forskelsbehandling ved bevilling af offentlige midler, når det indebærer fællesskabsmidler , alt afhængig af projektforvaltningen, privat eller offentligt. Den vil fremsætte forslag til ændringer, hvor det måtte være hensigtsmæssigt.

- Kommissionen vil foreslå mere effektive rammer for innovation, herunder EU's mulighed for at deltage i privatretlige organer og for at investere direkte i specifikke projekter.

- Kommissionen vil overveje at fremsætte et lovforslag om et instrument for koncessioner på grundlag af den igangværende konsekvensanalyse.

Formålet med ovenstående tiltag er at indføre en fællesskabsramme, der kan understøtte OPP, der er udformet for at tilgodese borgernes behov, fremme fællesskabsmål gennem en fremadrettet analyse og sikre, at det endelige resultat svarer til behovene.

[1] Næsten alle medlemsstater har enten sat større fart på store igangværende infrastrukturprojekter eller fremskyndet planlagte infrastrukturprojekter.

[2] Kommissionen iværksatte en høring om OPP i 2004 (KOM(2004) 327) og samlede resultaterne af høringen i 2005 (KOM(2005) 569).

[3] Den Europæiske Økonomiske Genopretningsplan kortlagde f.eks. tre OPP: fremtidens fabrikker, energieffektive bygninger og grønne biler.

[4] I forhold til sidste år er der i de første 9 måneder af 2009 sket et fald i både antallet og omfanget af de OPP, som er blevet finansielt afsluttet, på ca. 30 % (jf. EPEC Research oktober 2009).

[5] Baseret på oplysninger fra EPEC, UNECE, IMF, Verdensbanken og OECD.

[6] Grækenland, Irland, Nederlandene, Spanien, Det Forenede Kongerige: “Guidebook on Promoting Good Governance in Public-Private Partnerships”, UNECE 2007, s. 20.

[7] Frankrig, Det Forenede Kongerige idem.

[8] Den model, der først og fremmest er blevet brugt ved den private sektors deltagelse i miljøsektoren, er offentlige tjenesteydelseskoncessioner.

[9] Ifølge en omfattende undersøgelse, som Siemens foretog i 2007, tegner OPP sig kun for ca. 4 % af samtlige investeringer i den offentlige sektor.

[10] F.eks. for samkøringslinjers vedkommende kan der være tale om projektets bidrag til forsyningssikkerhed og energiforskningssamarbejde.

[11] Det Forenede Kongeriges “National Audit Office” (NAO) offentliggjorde i oktober 2009 en rapport med en opdatering af "PFI construction performance report" fra 2003. Af rapporten fremgår det, at i forhold til de konventionelle udbudsprocedurer, så opnås der bedre resultater med OPP med hensyn til budgetoverholdelse (65 % af PFI-projekterne) og fristoverholdelse (69 %). Udgiftsoverskridelser var i 90 % af tilfældene forårsaget af anmodninger fra myndigheden eller en tredjepart. Herudover blev de afsluttede projekter i 91 % af tilfældene af brugerne vurderet til at være meget eller forholdsvis vellykkede, hvad angår bygningskvalitet og design.

[12] Disse konklusioner bekræftes i en intern EIB-vurdering, som blev offentliggjort i 2005, og som var baseret på en vurdering af 15 OPP’er ”Evaluation of PPP projects financed by the EIB”, http://www.bei.europa.eu/projects/publications/evaluation-of-ppp-projects-financed-by-the-eib.htm.

[13] I maj 2009 blev der gennemført en generel undersøgelse af, hvilken betydning den private sektor har for vand- og elforsyningen, og det fremgår, at den private sektor lever op til forventningerne om højere arbejdsproduktivitet og større operationel effektivitet http://www.ppiaf.org/content/view/480/485/.

[14] Bl.a. Canoy (2001) understreger, at risikodelingen i forbindelse med OPP virker befordrende for de to parters bestræbelser på at øge projektets effektivitet.

[15] Eurostat News Release 18/2004: “Treatment of public-private partnerships and ESA95 Manual on government deficit and debt 2004 Edition: Chapter on Long term contracts between government units and non-government partners (Public-private partnerships)”.

[16] For offentlige kontrakter eller bygge- og anlægskoncessioner under disse tærskler gælder traktatens principper (gennemsigtighed, ligebehandling, ikke-diskrimination).

[17] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (30.4.2004), EUT L 134 af 30.4.2004, s. 1-113. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (30.4.2004), EUT L 134 af 30.4.2004, s. 114-240.

[18] Dom af 26. april 1994, sag C-272/91, Kommissionen mod Italien (Loto); dom af 9. september 1999, sag C-108/98, RI.SAN; dom af 7. december 2000, sag C-324/98, Telasutria Verlags; dom af 21. juli 2005, sag C-231/03, Consorzio Aziende Metano (Coname); dom af 13. oktober 2005, sag C-458/03, Parking Brixen; dom af 6. april 2006, sag C-410/04, Associazione Nazionale Autotrasporto Viaggiatori (ANAV); dom af 18. juli 2007, sag C-382/05, Kommissionen mod Italien (kommunalt affald produceret i Regionen Sicilien).

[19] I henhold til EF-traktatens artikel 171 kan Fællesskabet oprette fællesforetagender, der er nødvendige for en korrekt gennemførelse af Fællesskabets programmer for forskning, teknologisk udvikling og demonstration.

[20] OPP kan især være drivkraft for yderligere udvikling af det fælleseuropæiske energiforskningssamarbejde og vil blive fremmet med den nylige vedtagelse af Kommissionens meddelelse om investering i udviklingen af teknologi med lav CO2-udledning (SET-planen), KOM(2009) 519.

[21] Ifølge GD REGIO’s undersøgelse har 7 medlemsstater erfaring med gennemførelse af OPP-projekter, hvori der indgår en strukturfondskomponent.

[22] Fælles bistand til støtte for projekter i europæiske regioner.

[23] Fælles europæisk støtte til bæredygtige investeringer i byområder.

[24] Fælles europæiske midler til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder.

[25] Motorvejsprojekterne ”IP4 Amarante – Villa Real” og ”Baixo Alentejo” i Portugal og OPP-projektetet model A for ”Autobahn A5” i Tyskland.

[26] Forslaget om oprettelse af en sådan fond med det formål at investere i vigtig infrastruktur af EU-interesse blev godkendt på Det Europæiske Råds møde i december 2008.

[27] http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/docgener/guides/ppp_en.pdf.

[28] Oplysningerne i dette afsnit er baseret på den analyse, som EU's OPP-ekspertisecenter (EPEC) har foretaget som led i sin vurdering af, hvilken betydning kreditkrisen har for OPP. EPEC er oprettet efter et fælles initiativ fra Kommissionen, medlemsstaterne og EIB. Yderligere oplysninger findes på www.eib.org/epec.

[29] Løbetider på mellem 7 og 10 år er nu standard på markedet. Tidligere var det ikke ualmindeligt, at løbetiderne for større infrastrukturprojekter var på 25-30 år.

[30] Støtte til OPP kan have form af statsstøtte, som skal indberettes til Kommissionen.

[31] Punkt 11, 8. led.

[32] IP/08/2040 af 19.12.2008.

[33] EUT C 83 af 7.4.2009, s. 1.

[34] Jf. det europæiske OPP-ekspertisecenters publikation "The financial Crisis and the PPP market, potential remedial actions" fra august 2009. Publikationen findes på www.eib.org/epec.