52009DC0225

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 15.5.2009

KOM(2009) 225 endelig

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN

Analyse af sanktionerne for alvorlige overtrædelser af bestemmelserne på det sociale område inden for vejtransport, der er fastsat i medlemsstaternes lovgivning

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN

Analyse af sanktionerne for alvorlige overtrædelser af bestemmelserne på det sociale område inden for vejtransport, der er fastsat i medlemsstaternes lovgivning(EØS-relevant tekst)

INDLEDNING

I denne rapport analyseres sanktionerne for alvorlige overtrædelser af bestemmelserne på det sociale område inden for vejtransport som fastsat i medlemsstaternes lovgivning ifølge artikel 10 i direktiv 2006/22/EF[1] om minimumsbetingelser for gennemførelse af sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed.

Overtrædelserne berører to forordninger. Forordning (EF) nr. 561/2006[2] af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport indeholder meget præcise bestemmelser om maksimal køretid, minimal hviletid og pauser for førere, der udfører erhvervsmæssig transport. Forordning (EØF) nr. 3821/85[3] af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport omhandler montering og anvendelse af fartskrivere.

I forordning (EF) nr. 561/2006 pålægges medlemsstaterne at fastsætte bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af begge forordninger. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen, have afskrækkende virkning og må ikke medføre forskelsbehandling[4]. I samme forordnings 26. betragtning anføres derudover følgende: Også tilbageholdelse af køretøjet bør i alle medlemsstater være en mulig foranstaltning i tilfælde af alvorlige overtrædelser. Imidlertid defineres det ikke i forordningen, hvad der bør betragtes som en alvorlig overtrædelse.

Direktiv 2006/22/EF indeholdt oprindeligt et bilag III med en ikke-udtømmende liste over, hvad der skal betragtes som en overtrædelse. Bilag III er for nylig blevet erstattet af et nyt bilag i kraft af Kommissionens direktiv 2009/5/EF[5]. Dette nye bilag III indeholder retningslinjer med henblik på at kategorisere overtrædelser af de to forordninger.

Medlemsstaterne var forpligtet til at oplyse Kommissionen om de bestemmelser, de har fastsat vedrørende sanktioner for overtrædelser af de to forordninger[6]. 26 medlemsstater havde oplyst Kommissionen om deres bestemmelser på tidspunktet for udarbejdelsen af denne rapport. Portugal har endnu ikke opfyldt sine forpligtelser og er derfor blevet inddraget i en overtrædelsesprocedure.

SANKTIONSTYPER

Forskellige sanktionstyper omtales i de nationale love og administrative bestemmelser: økonomiske sanktioner, tilbageholdelse af køretøjet, kørselsforbud og fængsling. Sanktionerne kan også variere alt efter, om der er tale om førere eller virksomheder.

Økonomiske sanktioner

Alle medlemsstaterne benytter økonomiske sanktioner for overtrædelser. Den maksimale bødestørrelse varierer betydeligt mellem medlemsstaterne fra en fast bøde på 58,23 EUR (Malta) til 5 000 EUR og derover (Cypern, Irland, Tyskland og Østrig). Dette er ensbetydende med, at den maksimale bødestørrelse i ét land kan være mange gange større end i andre lande.

Denne ulighed kan delvist forklares ved medlemsstaternes socioøkonomiske forskelle, som giver den samme bøde en afskrækkende virkning og gør den rimelig forhold til overtrædelsen for førere og virksomheder i ét land, men ikke nødvendigvis i et andet. Men denne begrundelse kan f.eks. ikke anvendes for de relativt høje sanktioner i Spanien eller Ungarn.

Finlands fremgangsmåde er enestående, idet sanktionen beregnes på grundlag af “dagbøder”. Disse “dagbøder” vægtes bl.a. i forhold til indkomst pr. dag for den person, bøden pålægges, og hvor mange børn vedkommende har.

Tilbageholdelse af køretøjet

Som tidligere nævnt henvises der i 26. betragtning i forordning (EF) nr. 561/2006 udtrykkeligt til tilbageholdelse af køretøjet som en af de foranstaltninger, som bør kunne træffes i tilfælde af alvorlige overtrædelser. Denne foranstaltning kan eksempelvis sikre, at føreren holder en tilstrækkelig hvileperiode for således at efterkomme bestemmelserne i forordning (EF) nr. 561/2006. Det kan også forebygge, at virksomheder vinder en konkurrencefordel ved ikke at efterkomme forordningen og blot betaler en bøde.

Men blot 15 medlemsstater har oplyst Kommissionen om, at de udtrykkeligt har åbnet mulighed for tilbageholdelse i deres lovgivning (Bulgarien, Cypern, Danmark, Det Forenede Kongerige, Grækenland, Irland, Italien, Litauen, Luxembourg, Polen, Rumænien, Spanien, Sverige, Tjekkiet og Tyskland).

Andre sanktioner

Syv medlemsstater åbner mulighed for fængsling ved alvorlige overtrædelser, men for nogles vedkommende alene i det tilfælde, at bøden ikke betales (Danmark, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Irland, Luxembourg og Østrig).

Lovgivningen i nogle medlemsstater åbner også mulighed for midlertidig frakendelse af førerens kørekort (Bulgarien, Danmark, Det Forenede Kongerige, Grækenland og Italien), eller førerkortet (Slovakiet).

Flere medlemsstater benytter også højere eller mere alvorlige sanktioner i tilfælde af gentagne eller tilbagevendende overtrædelser (Bulgarien, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Italien, Slovakiet og Østrig). Eksempelvis åbnes der i den østrigske lovgivning mulighed for fængsling, hvis personen tidligere er straffet for en tilsvarende overtrædelse.

Sanktioner mod virksomheder

Ifølge artikel 10, stk. 3, i forordning (EF) nr. 561/2006 gøres virksomheder ansvarlige for overtrædelser begået af deres førere, selv om overtrædelsen blev begået på en anden medlemsstats eller et tredjelands område. Blandt flertallet af medlemsstater (Belgien, Bulgarien, Danmark, Det Forenede Kongerige, Estland, Finland, Grækenland, Irland, Italien, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Sverige, Tyskland og Ungarn) indeholder lovgivningen forskellige sanktioner for førere og for virksomheder, idet sanktionerne for virksomhederne er højere eller mere alvorlige end for førerne.

I artikel 10, stk. 4, i forordning (EF) nr. 561/2006 er det fastsat, at fragtførere, speditører, rejsearrangører, hovedkontrahenter, underkontrahenter og førerformidlingsbureauer sikrer, at kontraktmæssige transporttidsplaner overholder køre-hviletidsbestemmelserne. Der henvises dog kun i få medlemsstaters lovgivning om sanktioner til disse operatører i transportkæden (Danmark, Estland, Finland, Polen og Sverige). Desværre fremgår det ikke af analysen af de forskellige lovgivninger, hvordan disse sanktioner anvendes i praksis.

Eksterritorialitetsprincippet

Ved artikel 19, stk. 2, i forordning (EF) nr. 561/2006 blev eksterritorialitetsprincippet også indført: Når en overtrædelse konstateres af en medlemsstats kompetente myndigheder, og overtrædelsen ikke allerede har givet anledning til en sanktion, kan de kompetente myndigheder pålægge en sanktion, også selv om overtrædelsen er begået på en anden medlemsstats eller et tredjelands område. Af hensyn til princippet om ikke-forskelsbehandling skal sanktionen være den samme, som ville blive pålagt, hvis overtrædelsen var blevet begået i den medlemsstat, der konstaterede overtrædelsen.

Selv om dette princip giver større råderum for håndhævelsen af de sociale bestemmelser inden for vejtransport, kan den have negative følgevirkninger, så længe medlemsstaterne anvender meget forskellige sanktioner for de samme overtrædelser. Vognmænd, som har begået en overtrædelse, foretrækker muligvis at betale sanktionen for denne overtrædelse i en medlemsstat, som pålægger meget lave bøder, frem for at risikere en meget høj bøde i en anden medlemsstat. Dette kunne give dem en konkurrencefordel frem for andre virksomheder, der opfylder bestemmelserne.

NATIONALE SANKTIONSSYSTEMER

Ifølge de oplysninger, som medlemsstaterne har forelagt Kommissionen, er der stor forskel på de nationale sanktionssystemer. Grundlæggende kan der skelnes mellem medlemsstater, hvis lovgivning ikke specificerer nogen forskel mellem de forskellige overtrædelser, og medlemsstater, hvis lovgivning skelner mellem specifikke overtrædelser og anvender forskellige sanktionsniveauer for disse overtrædelser.

Systemer uden differentiering af sanktioner

Nogle medlemsstaters lovgivning fastsætter ganske enkelt maksimale og i nogle tilfælde minimale sanktionsniveauer for overtrædelser generelt. Det er derved ikke muligt at analysere sanktionerne for alvorlige overtrædelser. Nogle medlemsstater har alene oplyst Kommissionen om disse maksimale og i nogle tilfælde minimale niveauer (Det Forenede Kongerige, Irland, Luxembourg, Tjekkiet og Østrig). Malta har en fast bøde for overtrædelser (58,23 EUR).

Systemer med differentiering af sanktioner

I de øvrige medlemsstater skelnes der i lovgivningen som minimum mellem nogle forskellige former for overtrædelser, og der anvendes forskellige sanktioner for disse. Det må bemærkes, at ikke alle medlemsstater, der anvender forskellige sanktioner for forskellige overtrædelser, har flere forskellige bødeniveauer for de samme typer af overtrædelser.

Overtrædelser af køre-hviletidsbestemmelserne i forordning (EF) nr. 561/2006

I nogle af medlemsstaterne med et differentieret system indeholder lovgivningen et udførligt system til kategorisering af overtrædelser af køre-hviletidsbestemmelserne som fastsat i forordning (EF) nr. 561/2006. Sanktionen opdeles i to eller flere niveauer for samme type overtrædelse, og der fastsættes specifikke bøder for hvert niveau. Ifølge bestemmelserne er bøden f.eks. højere, hvis den daglige køretid overskrides med to timer, end hvis den daglige køretid kun overskrides med én time.

Tabellen i bilag I er opstillet ud fra de oplysninger, som er forelagt Kommissionen. Heri sammenlignes bøderne for de medlemsstater, der benytter differentierede sanktioner, for så vidt angår overtrædelserne af artikel 6 til 8 i forordning (EF) nr. 561/2006 således som defineret i det nye bilag III til direktiv 2006/22/EF.

Den viser også forskelle i størrelsen af de bøder, som de forskellige medlemsstater anvender. I ekstreme tilfælde kan det maksimale beløb for specifikke overtrædelser være mere end ti gange højere i ét land end et andet. En overskridelse af den daglige køretid med mere end to timer kan medføre en bøde på op til 4 600 EUR i Spanien, medens den maksimale bøde i Grækenland er 400 EUR.

Bøderne fastsættes også på forskellig vis i de forskellige medlemsstater. Grænserne udtrykkes enten i minutter eller timer, eller i procentdele. I nogle medlemsstater fastsættes der kun to niveauer, f.eks. Estland, Frankrig og Slovakiet. Andre har flere niveauer, f.eks. har Ungarn 5 niveauer for overskridelse af den daglige køretid: med 5 %, med 5-10 %, med 10-15 %, med 15-20 % eller med mere end 20 %.

I den spanske lovgivning fastsættes specifikke beløb for hver time, hvormed summen af køretiderne i to på hinanden følgende uger overskrides; denne er i forordning (EF) nr. 561/2006 begrænset til 90 timer: en køretid på mere end 110 timer medfører en bøde på 1 580 EUR, og en køretid på mere end 111 timer medfører en bøde på 1 620 EUR, og i begge tilfælde tilbageholdes køretøjet.

I de tilfælde, hvor bestemmelserne indeholder mere end to niveauer, kan stigningen i bødestørrelsen enten være lineær eller progressiv. I Nederlandene er bøden for at overskride den ugentlige køretid 110 EUR pr. time, hvorimod bøden i Grækenland for at overskride den daglige køretid med to timer er mere end dobbelt så stor som bøden for at overskride den med en time.

Belgien har et særligt system til at fastsætte bødestørrelsen for overskridelse af den daglige køretid og den uafbrudte køretid, hvori der tages hensyn til to parametre. Ved en overskridelse af den daglige køretid bestemmes bødeniveauet af den længste hvileperiode i løbet af perioden med den daglige køretid. Dermed vil en overskridelse af den daglige køretid med fire timer føre til en højere sanktion (450 EUR), hvis føreren har haft en uafbrudt hviletid på mindre end tre timer, end hvis føreren har haft en uafbrudt hviletid på seks timer (310 EUR).

Når medlemsstaterne tager hensyn til sådanne forskelle mellem overtrædelser, bliver det muligt at udlede, hvad de betragter som relativt alvorlige overtrædelser. Det kan dermed konkluderes, at bestemmelserne for overtrædelse af køre-hviletidsbestemmelserne ikke er meget forskellige fra medlemsstat til medlemsstat i henseende til, hvilke overtrædelser må anses for at være mere alvorlige end andre, selv om der kan konstateres mindre forskelle. Som et eksempel på disse forskelle fører en overtrædelse, som ifølge kategoriseringen i det nye bilag III til direktiv 2006/22/EF ville blive betragtet som en mindre overtrædelse af bestemmelserne om pauser, i Belgien til en lavere sanktion, end det er tilfældet for en mindre overtrædelse af bestemmelserne om daglig hviletid; i Nederlandene anvendes samme sanktion for begge overtrædelser, medens sanktionen i Polen er højere.

Men generelt set er det klart, at overtrædelsen bliver mere alvorlig, jo mere køretiden overskrides, eller jo mindre den minimale hviletid overholdes.

Forskellene vedrører hovedsageligt to aspekter: de forskellige niveauer for de forskellige sanktioner og den fastsatte beløbsstørrelse for overtrædelserne. Fastsættelsen af niveauerne varierer som tidligere nævnt mærkbart, idet de baseres på timer/minutter eller procentdele, og antallet af niveauer varierer. Forskellene med hensyn til beløbsstørrelsen af sanktionen er meget tydelig, som det fremgår af bilag I.

Overtrædelser af forordning (EØF) nr. 3821/85 (kontrolapparatforordningen)

Medlemsstaternes bestemmelser vedrørende overtrædelse af forordning (EF) nr. 561/2006 er nogenlunde tilsvarende i henseende til, hvad der betragtes som mere alvorlige overtrædelser, men dette er ikke tilfældet for overtrædelser af forordning (EØF) nr. 3821/85.

I det omfang medlemsstaternes lovgivning indeholder forskellige kategorier af overtrædelser, afviger de generelt set fra medlemsstat til medlemsstat og også fra kategoriseringen ifølge det nye bilag III til direktiv 2006/22/EF. Af de yderligere oplysninger, som medlemsstaterne har forelagt, er der tilsyneladende ikke alene betydelige forskelle mellem de anvendte bødestørrelser, men også i den måde, hvorpå overtrædelserne kategoriseres.

Tabellen i bilag II viser forskellene i denne kategorisering. For nogle overtrædelser, der i direktiv 2006/22/EF betragtes som ”meget alvorlige”, anvendte nogle medlemsstater ifølge rapporteringen det laveste sanktionsniveau for overtrædelser af forordning (EØF) nr. 3821/85. Dette er f.eks. tilfældet, når en fører er indehaver af mere end ét gyldigt førerkort (overtrædelse G7 i bilag III til direktiv 2006/22/EF). Bulgarien, Estland og Litauen anvender i dette tilfælde det laveste sanktionsniveau. Blandt andre eksempler kan nævnes tilfælde, hvor fartskriverens indstillingsanordning ikke er anvendt korrekt, eller hvor føreren er ude af stand til at forevise førerkortets registreringer, hvis føreren er indehaver af et sådant (overtrædelse G22 eller I4).

På den anden side anvender hovedparten af medlemsstaterne ikke deres laveste sanktionsniveau for langt størsteparten af overtrædelser, der ifølge direktiv 2006/22/EF betragtes som mindre overtrædelser. Eksempelvis anvender Ungarn det højeste bødeniveau i tilfælde af, at en fører ikke medbringer tilstrækkeligt med papir til udskrifter – en mindre overtrædelse ifølge direktiv 2006/22/EF (overtrædelse G5).

Alene for overtrædelser vedrørende svig med fartskriveren (overtrædelse J1 til J3) og sager med virksomheder, som ikke opbevarer diagramark (overtrædelse G6 og G10), er kategoriseringen ensartet i et flertal af medlemsstater, idet det højeste sanktionsniveau anvendes over for disse meget alvorlige overtrædelser.

I lighed med forordning (EF) nr. 561/2006 er der stor forskel på bødestørrelserne for overtrædelserne af forordning (EØF) nr. 3821/85 – også for den maksimale bødestørrelse. Manipulation af fartskriveren straffes eksempelvis med en bøde på op til 586 EUR i Litauen, men 2 460 EUR i Polen, idet den maksimale bøde er pålagt i begge tilfælde. I andre lande kan bøden være endnu højere: i Spanien er bøden for en sådan overtrædelse 4 601 EUR, i Italien op til 6 232 EUR, og i Frankrig op til 30 000 EUR (med en yderligere mulighed for fængsling i op til 1 år).

For så vidt angår overtrædelser af forordning (EØF) nr. 3821/85 kan det derfor konkluderes, at ikke alene varierer den anvendte bødestørrelse for alvorlige overtrædelser i betydelig grad fra medlemsstat til medlemsstat; dette er også tilfældet for kategoriseringen, dvs. definitionen af, hvad der betragtes som en alvorlig overtrædelse.

KONKLUSION

Bestemmelserne om sanktioner for alvorlige overtrædelser af de sociale bestemmelser varierer betragteligt fra medlemsstat til medlemsstat med hensyn til typer af sanktioner, bødernes beløbsstørrelse og kategoriseringen af overtrædelser.

Alle medlemsstater anvender bøder som sanktion, men de har ikke alle indført bestemmelser om f.eks. tilbageholdelse af køretøjet eller fængsling. I nogle medlemsstater er det muligt at frakende førerens kørekort eller førerkort.

Betragtes medlemsstaternes inddeling af de forskellige typer og niveauer af overtrædelser, bliver situationen endnu mere kompleks. Disse bøders beløbsstørrelse varierer betragteligt fra medlemsstat til medlemsstat – i ekstreme tilfælde med en faktor 10. Disse forskelle kan kun delvist forklares ved socioøkonomiske forskelle, som gør den samme bøde rimelig forhold til overtrædelsen og giver den en afskrækkende virkning i ét land, men ikke nødvendigvis i et andet.

For overtrædelser af køre-hviletidsbestemmelser står det forholdsvist klart, hvilke overtrædelser må betragtes som mere alvorlige end andre, men derimod er der stor variation i medlemsstaternes kategorisering af overtrædelser af forordning (EØF) nr. 3821/86. Nogle overtrædelser betragtes som alvorlige i ét land, men ikke nødvendigvis i et andet.

Desuden svarer sanktionerne for overtrædelse af bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 3821/85 i mange medlemsstater ikke til Fællesskabets retningslinjer for så vidt angår kategoriseringen af overtrædelser, jf. Kommissionens direktiv 2009/5/EF om ændring af bilag III til direktiv 2006/22/EF.

For førere og virksomheder, som udfører international transport, er det derfor meget vanskeligt at få klar besked om alvorsgraden af de mulige overtrædelser i tilfælde af manglende overholdelse af visse bestemmelser i forordning (EF) nr. 561/2006 og forordning (EØF) nr. 3821/85, idet forskellene på sanktionerne i de forskellige medlemsstater giver anledning til forvirring.

Efter Kommissionens opfattelse er denne situation, som følger af lovgivernes beslutninger, utilfredsstillende med hensyn til lige vilkår for førere og virksomheder. Det nye bilag til direktiv 2006/22/EF, som er indført ved Kommissionens direktiv 2009/5/EF, danner et grundlag for en fælles forståelse af, om en overtrædelse bør betragtes som alvorlig eller ej. Medlemsstaterne tilskyndes til at tage de nødvendige skridt for at fastsætte en mere harmoniseret anvendelse af bestemmelserne på det sociale område inden for vejtransport og derigennem forbedre overholdelsen af bestemmelserne på det sociale område inden for vejtransport.

Kommissionen vil arbejde videre med dette emne, bl.a. ved at støtte en dialog mellem medlemsstaterne angående den nationale fortolkning og anvendelse af bestemmelserne på det sociale område inden for vejtransport via det udvalg, som er nedsat i forordning (EF) nr. 561/2006, og under hensyn til grænserne for den kompetence, som medlemsstaterne og lovgiverne har besluttet at overdrage til Kommissionen.

BILAG I

Oversigt over de bøder, der pålægges for overtrædelser af artikel 6 til 9, i forordning (EF) nr. 561/2006 i medlemsstater, der i deres lovgivning har fastsat forskellige bødestørrelser for forskellige alvorsgrader af overtrædelser

Alvorlig overtrædelse |

Mindre overtrædelse |

BILAG III

Oversigt over medlemsstaternes retsforskrifter

MEDLEMS-STAT | RETSFORSKRIFTER |

Østrig | 57. Bundesgesetz, mit dem das Kraftfahrgesetz 1967 geändert wird (28. KFG Novelle) |

Belgien | Arrêté royal du 27 Avril 2007, Moniteur Belge du 7 Mai 2007 |

Bulgarien | Chapter 8 of Road Transport Act |

Cypern | Monitoring of the Driving and Rest Hours of Drivers of Certain Vehicles Act 2007 (Law 86(I)/2007) |

Den Tjekkiske Republik | §35 of the Act No. 111/1994 Coll., on Road Transport as amended and the Act No. 200/1990 Coll., on offences as amended |

Tyskland | Fahrpersonalgesetz (ændret den 6.7.2007) |

Danmark | Bekendtgørelse om køre- og hviletidsbestemmelserne i vejtransport BEK nr. 328 af 28.3.2007, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 8.11.2006 |

Estland | Amendments to the Traffic Act adopted by the Estonian Parliament on 20 September 2007 |

Græken-land | Law 3446/2006 on the organisation and operation of vehicle traffic control authorities – reforms concerning passenger transport and other provisions (Government Gazette 49/A) |

Spanien | Resolution of 19 April 2007 (BOE 10-05-2007) and Ley 16/1987 de 30 de Julio, de ordenacion de los transportes terrestres |

Finland | Road traffic act and Vehicles act |

Frankrig | Contraventions: Article R48-0 du code de procédure pénale et le décret n° 86/1130 du 17 octobre modifié Délits: Ordonnance 58/1310 du 23 décembre 1958 modifié |

Ungarn | §20 (1) of law no. 1/1988 as last amended and §1 of government decree 557/2007 (III.31) |

Irland | European Communities (Road Transport)(Working Conditions and Road Safety) Regulations 2008 (S.I. No. 62 of 2008) |

Italien | Highway Code and Law 286/2006 of 29.11.2006 |

Litauen | Article 142 and 1424 of the Lithuanian Administrative Infringement Code |

Luxem-bourg | Règlement grand-ducal du 23 mars 2007 |

Letland | Administrative Offences Code |

Malta | Motor Vehicles (Carriage of Goods by Road) Regulations (65.19) |

Neder-landene | Policy rules in respect of imposing fines under the Working Hours Act and Working hours (Transport Workers) Decree (road transport) |

Polen | Road Transport Act of 6 September 2001 Act of 29 July 2005 on the digital tachograph system |

Portugal | Endnu ikke vedtaget |

Rumænien | Ordonanta de govern Nr 37/2007 |

Slovenien | Act on Working Time and Compulsory Rest Periods of Persons Performing Mobile Road Transport Activities and on Recording Equipment in Road Transport |

Slovakiet | Act on working time in transport |

Sverige | Ordinance (2004:865) on driving times, rest periods and tachographs, etc. |

Det Forenede Kongerige | Part VI of the Transport Act 1968 (as amended) |

[1] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed, EUT L 102 af 11.4.2006, s. 35.

[2] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85, EUT L 102 af 11.4.2006, s. 1.

[3] Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport, EFT L 370 af 31.12.1985, s. 8.

[4] Artikel 19, stk. 1, i forordning (EF) nr. 561/2006.

[5] Kommissionens direktiv 2009/5/EF af 30. januar 2009 om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed, EUT L 29 af 31.1.2009, s. 45.

[6] I medfør af artikel 19, stk. 1, i forordning (EF) nr. 561/2006.

[7] Ifølge Kommissionens direktiv 2009/5/EF om ændring af bilag III til direktiv 2006/22/EF: VSI = Meget alvorlig overtrædelse / SI = Alvorlig overtrædelse / MI = Mindre overtrædelse.

[8] Ungarn: Idet kategoriseringen bygger på procentdele, svarer kategorierne ikke præcist til den harmoniserede kategorisering.

[9] Slovenien: Bøder til førere.

[10] Ifølge Kommissionens direktiv 2009/5/EF om ændring af bilag III til direktiv 2006/22/EF: VSI = Meget alvorlig overtrædelse / SI = Alvorlig overtrædelse / MI = Mindre overtrædelse.