Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52009BP0011

    Forslag til ændringsbudget nr. 7/2009 Europa-Parlamentets beslutning af 15. september 2009 om forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 7/2009 for regnskabsåret 2009 (stormen »Klaus« i Frankrig) (12951/2009 - C7-0130/2009 - 2009/2046(BUD))

    EUT C 224E af 19.8.2010, p. 49–50 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    19.8.2010   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    CE 224/49


    Tirsdag, den 15. september 2009
    Forslag til ændringsbudget nr. 7/2009

    P7_TA(2009)0011

    Europa-Parlamentets beslutning af 15. september 2009 om forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 7/2009 for regnskabsåret 2009 (stormen »Klaus« i Frankrig) (12951/2009 - C7-0130/2009 - 2009/2046(BUD))

    2010/C 224 E/20

    Europa-Parlamentet,

    der henviser til EF-traktatens artikel 272 og Euratom-traktatens artikel 177,

    der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers (1) almindelige budget, særlig artikel 37 og 38,

    der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009, endeligt vedtaget den 18. december 2008 (2),

    der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (3),

    der henviser til det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 7/2009 for regnskabsåret 2009, forelagt af Kommissionen den 22. juni 2009 (SEK(2009)0827),

    der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 7/2009, vedtaget af Rådet den 7. september 2009 (12951/2009 - C7-0130/2009),

    der henviser til forretningsordenens artikel 75 og bilag V,

    der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0009/2009),

    A.

    der henviser til, at forslaget til ændringsbudget nr. 7 til det almindelige budget for 2009 omfatter anvendelsen af et beløb på 109,4 mio. EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger fra EU’s Solidaritetsfond som følge af virkningerne af den storm, der ramte Frankrig i januar 2009,

    B.

    der henviser til, at formålet med forslaget til ændringsbudget nr. 7/2009 er formelt at opføre disse budgetmæssige tilpasninger i 2009-budgettet,

    1.

    noterer sig det foreløbige forslag til ændringsbudget nr. 7/2009, som er det fjerde ændringsbudget, der udelukkende vedrører EU's Solidaritetsfond;

    2.

    tager til efterretning, at midlerne til EU’s Solidaritetsfond vil blive stillet til rådighed over kapitel 14 i De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, der vedrører de egne indtægter beregnet på basis af bruttonationalindkomsten i henhold til artikel 2, stk. 1, litra c), i afgørelse 2007/436/EF, Euratom, til finansiering af kapitel 13 06 i budgettet for 2009, der vedrører Solidaritetsfonden;

    3.

    godkender forslaget til ændringsbudget nr. 7/2009 uden ændringer;

    4.

    pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.


    (1)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

    (2)  EUT L 69 af 13.3.2009.

    (3)  EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.


    Top