Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52009AR0214

    Regionsudvalget udtalelse: »En fælles og bæredygtig indsats med henblik på at løse problemerne i den europæiske bilbranche og styrke dens tilknytning til de regioner, den opererer i«

    EUT C 175 af 1.7.2010, p. 10–14 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    1.7.2010   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 175/10


    Regionsudvalget udtalelse: »En fælles og bæredygtig indsats med henblik på at løse problemerne i den europæiske bilbranche og styrke dens tilknytning til de regioner, den opererer i«

    (2010/C 175/03)

    I.   GENERELLE BEMÆRKNINGER

    REGIONSUDVALGET

    1.   bifalder udtrykkeligt Kommissionens meddelelse fra den 5. maj 2009: »Bidrag til bæredygtig udvikling: Hvilken rolle spiller fairtrade og handelsrelaterede ngo-garantiordninger for bæredygtighed?« Kommissionen belyser i sin meddelelse den nuværende situation for fairtrade og andre ngo-garantiordninger (dvs. private ordninger) for bæredygtighed;

    2.   konstaterer, at markedet for fairtradeprodukter har oplevet en kraftig stigning i de senere år. EU's forbrugere køber i dag fairtradecertificerede varer for omkring 1,5 mia. EUR om året – 70 gange mere end i 1999, da Kommissionen første gang fremlagde en meddelelse om dette emne;

    3.   finder en entydig definition af fairtrade for uomgængelig for at undgå, at imødekommende forbrugere bliver konfronteret med en vifte af mærker og certificeringer, der alle påstår at repræsentere produkter, der er fremstillet under fair, etisk upåklagelige eller alternative betingelser. I Kommissionens meddelelse fra den 5. maj 2009 henvises der til fairtradekriterierne, som er fastlagt af fairtradebevægelsen og gentaget i Europa-Parlamentets resolution om fairtrade og udvikling af 6. juni 2006. Udtrykket »fairtrade« anvendes i henhold til standarder, der er fastsat af de internationale organisationer for fastsættelse af standarder og overensstemmelsesvurdering, som er medlemmer af ISEAL (The International Social and Environmental Accreditation and Labelling Alliance), og som anvendes af fairtradeorganisationer;

    4.   noterer sig med interesse, at over 70 % af forbrugerne i Det Forenede Kongerige var i stand til at genkende fairtrade mærket i 2008 (i forhold til 12 % i 2000), mens 74 % i Frankrig var i stand til at genkende det i 2005 (i forhold til 9 % i 2000). I Tyskland indtog fairtrademærket i en undersøgelse i 2009 førstepladsen blandt 407 mærker og almennyttige organisationer;

    5.   glæder sig over, at salget af fairtradevarer på verdensplan lå på over 2,3 mia. EUR ved udgangen af 2007, (hvilket stadig er lavere end salget af økologiske fødevarer og stadig mindre end 1 % af den samlede handel). Europa er fairtrades højborg med 60 – 70 % af det samlede salg i verden. Der er imidlertid store variationer mellem det hurtigst voksende marked, Sverige, og de nye medlemsstater, hvor begrebet stadig er forholdsvis nyt.

    II.   POLITISKE ANBEFALINGER

    KENDETEGN VED FAIRTRADE

    Regionsudvalget

    6.   påpeger, at noget af det særlige ved fairtrade og andre private garantiordninger for bæredygtighed er, at der er tale om en overvejende frivillig, dynamisk mekanisme, som udvikler sig side om side med bevidsthed og efterspørgsel i samfundet og hos forbrugerne;

    7.   fremhæver Kommissionens opfattelse af, at en rangorden eller reguleringskriterier for private, handelsrelaterede garantiordninger for bæredygtighed ikke ville opfylde målene for bæredygtig udvikling. Det ville snarere hæmme dynamikken i private initiativer på området og kunne stå i vejen for en videreudvikling af fairtrade;

    8.   opfordrer til, at fairtradekvalitetsmærket under fuldstændig offentlig transparens sikrer, at hvert enkelt trin i produktionen efterlever helt klare kriterier;

    9.   konstaterer, at en bæredygtig udvikling kan fremmes gennem ordninger, der forbinder miljømæssige, sociale eller økonomiske elementer med hinanden. For at markedet skal fungere optimalt er det vigtigt, at forbrugere og producenter har adgang til pålidelig information om ordningerne. Det kan være en hjælp med uafhængige mærker og certificeringer, som forbrugeren kan stole på, og som kontrolleres af uafhængige myndigheder.

    Offentlige indkøb

    10.   bifalder udtrykkeligt udbudsdirektiverne fra 2004. De danner grundlag for en vifte af medlemsstaternes udbudsregler og omfatter samtidig sociale og miljømæssige kriterier for indgåelse af indkøbsaftaler;

    11.   konstaterer, at offentlige myndigheder anvender, hvad der svarer til 16 % af EU's BNP og derfor udgør et betydeligt strategisk marked. Hensyntagen til bæredygtig udvikling og fairtrade i forbindelse med offentlige indkøb gør det muligt at forbedre ikke bare de lokale og regionale myndigheders tjenesteydelser med hensyn til rentabilitet og effektivitet på mellemlangt og langt sigt, men også den sociale retfærdighed og den bæredygtige udvikling;

    12.   understreger, at fairtradeprodukter er en oplagt mulighed for forbrugerne og de offentlige indkøb til - takket være købekraften - at skabe sammenhæng mellem de handelspolitiske og udviklingspolitiske målsætninger;

    13.   påpeger, at de lokale og regionale myndigheder for en stor dels vedkommende er ansvarlige for hovedparten af de offentlige kontrakter. På grund af denne vigtige rolle bør de involveres i fremme af foranstaltninger til den bæredygtige udvikling og fairtrade i hele Europa. De lokale myndigheder skal ikke kun tage højde for de økonomiske, tekniske eller juridiske, men også de politiske aspekter i forbindelse med fairtrade;

    14.   har tidligere kunnet konstatere, at de gældende regler for offentlige indkøb allerede er temmelig indviklede, og at mange lokale myndigheder har vanskeligt ved at gennemføre dem korrekt. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til fremover at fastlægge klare og detaljerede retningslinjer for offentlige indkøb af social karakter, som de lokale og regionale myndigheder kan henvise til ved indgåelse af offentlige kontrakter for fairtradeprodukter;

    15.   har med interesse bemærket, at Kommissionen for nylig vedtog en meddelelse om offentlige indkøb for et bedre miljø (som supplement til Kommissionens vejledning i grønne indkøb) for bedre at opfylde de kontraherende myndigheders behov for vejledning i forbindelse med bæredygtige offentlige indkøb og i øjeblikket er i færd med at udarbejde en lignende vejledning om »sociale« offentlige indkøb. Tilsammen udgør disse vejledninger en omfattende vejledning i forbindelse med bæredygtige (øko-sociale) offentlige indkøb;

    16.   bifalder meddelelsen om endnu en vejledning og beder Kommissionen om at sikre en hurtig offentliggørelse som følge af den hurtige udvikling på området;

    17.   opfordrer til selv at arbejde for udbredelsen af tilsvarende retningslinjer ved at gøre brug af sit kontaktnet og samtidig samarbejde med Kommissionen for at gennemføre målrettede oplysningskampagner over for de lokale myndigheder, som (navnlig hvis de har ens målsætninger) kunne etablere deres eget netværk for god praksis til brug for fairtrade produkter;

    18.   mener, det bør overvejes, om det for den gensidige anerkendelses skyld kunne være nyttigt med et nyt projekt. Kommissionen og Regionsudvalget er for tiden ved at gennemføre »en decentral samarbejdsbørs« med det sigte at lette og koordinere udviklingen af foranstaltninger inden for igangværende decentrale samarbejdsaktiviteter mellem lokale og regionale myndigheder i EU og deres partnere i udviklingslandene. Samarbejdsbørsen bliver en online tjeneste, som har det formål at samle krav og ansøgninger om støtte på ét sted sammen med interessetilkendegivelser eller tilbud. Regionsudvalgets medlemmer opfordres til at gøre brug af dette elektroniske værktøj (planlagt til 2010), når de har relevante oplysninger. På den måde lettes informationsudvekslingen betydeligt i udviklingssamarbejdet mellem de europæiske lokale og regionale myndigheder, og det vil gøre det muligt at afstemme projekterne mellem myndighederne i EU og udviklingslandene;

    19.   i denne sammenhæng kunne decentrale samarbejdsprojekter bruges til at fremme fairtradeprodukter, indsamle konsekvensanalyser og støtte mindre producenter i Syden;

    20.   peger på den mulige gevinst ved ud over at fremme offentlige fairtradeindkøb også at fremme private indkøb, som overholder fairtradekriterierne. Udvalget opfordrer derfor de lokale og regionale myndigheder til at udarbejde incitamenter, som fremmer fairtradeindkøb i erhvervslivet som f.eks. konkurrencer med forbillede i allerede eksisterende konkurrencer såsom »Fairtradehovedstæder« og »Fairtradebyer«.

    Kommissionens støtte

    21.   bifalder Kommissionens engagement for så vidt angår fairtrade og andre handelsrelaterede koncepters potentielle bidrag til bæredygtig udvikling og viljen til også fremover at ville støtte lignende koncepter;

    22.   finder det altafgørende, at der er en god balance mellem ønsket om handel, investeringer og økonomisk vækst som en del af den dagsorden, der på den ene side er baseret på liberalisering og globalisering og overholdelse af principperne for bæredygtig udvikling, og på den anden side behovet for gennemsigtige, fair handelsbetingelser og de rigere industrilandes klare anerkendelse af de mindre udviklede landes presserende problemer i forbindelse med handelsforhandlinger. Forskellige fairtradeorganisationer er overbevist om, at handel kan være et effektivt middel til fremme af den bæredygtige udvikling og nedbringelse af fattigdommen, hvis den foregår på retfærdig og ansvarlig vis. Hvis disse mål skal nås, er det imidlertid en forudsætning, at der sker en grundlæggende omstrukturering af handelspolitikken. Den nuværende gennemgående markedsbaserede tendens vil ikke kunne afhjælpe den eksisterende ubalance mellem de forhandlingsstærke multinationale koncerner og de mindre producenter. Når der skal udformes handelspolitik, forudsætter det en systematisk inddragelse af de fattige landes marginaliserede små producenter for at fjerne de uretfærdigheder, der findes i det nuværende handelssystem;

    23.   glæder sig over, at Kommissionen har ydet finansiel støtte til fairtrade og andre bæredygtige handelsrelaterede aktiviteter, navnlig gennem sine instrumenter til udviklingssamarbejde. Mellem 2007 og 2008 blev der ydet 19,466 mio. EUR til forskellige aktioner. I den forbindelse drejede det sig hovedsageligt om bevidsthedsfremmende foranstaltninger i EU. I 2008 og 2009 blev der hertil afsat yderligere 1 mio. EUR;

    24.   anmoder dog Kommissionen om - som følge af visse medlemsstaters voldsomme udvikling på fairtradeområdet - at undersøge, hvorvidt der burde bevilges flere midler til de medlemsstater, der endnu ikke er så engagerede;

    25.   bekræfter Kommissionens hensigt om i højere grad at støtte konsekvensvurderinger og bestræbelser i retning af markedsgennemsigtighed samt at være mere opmærksom på vurderingen af vanskeligheder forbundet med at gennemføre ordninger og opnå certificering. Dette kunne yderligere støttes ved lignende foranstaltninger i EU-medlemsstaterne for at finansiere undersøgelser af fairtrades virkning.

    De lokale myndigheders engagement i udviklingspolitikken

    26.   Regionsudvalget bifalder udtrykkeligt anerkendelsen af den vigtige rolle, de lokale og regionale myndigheder spiller for handelspolitikken for fairtradeprodukter. I den forbindelse er de lokale og regionale myndigheders engagement i udviklingspolitikken ikke noget nyt. Mange europæiske regioner såvel som lokale og regionale myndigheder har i årevis haft gang i fairtradeprojekter sammen med deres partnere i udviklingslandene. Partnerskaber skal bygge på parternes gensidige tillid til hinanden og på en transparent omgang med hinanden. Aftaler om fairtrade skal overholde principperne om lige behandling, gensidig anerkendelse og proportionalitet;

    27.   konstaterer desuden, at de lokale og regionale myndigheder i lyset af decentraliseringen griber fairtrade mere og mere professionelt an. De lokale og regionale myndigheder råder over værdifuld viden på områder, der er af stor betydning for udviklingslandene og opfyldelsen af millennium-udviklingsmålene. De må derfor betragtes som vigtige aktører i en fairtradepolitik;

    28.   bifalder Kommissionens ønske om at bevare ngo-karakteren af fairtrade og andre lignende ordninger for bæredygtighed i hele EU. Regulering fra det offentliges side kunne gribe forstyrrende ind i udviklingen og den måde, dynamiske private ordninger fungerer på;

    29.   er imidlertid af den opfattelse, at der i forbindelse med offentlige indkøb er behov for særlige lovpligtige standarder for udbud, så leverandører af fairtrade produkter får mulighed for at afgive bud.

    Oplysningsarbejde

    30.   Regionsudvalget glæder sig over udviklingen af fairtrade og kommunernes og regionernes stadig større vilje til at indføre øko-sociale kriterier for offentlige indkøb. En sådan vilje får endnu større betydning i den nuværende finans- og økonomikrise. Da fairtrade startede i 1970'erne, fokuserede kritikken på de uretfærdige verdenshandelsstrukturer. Fairtrade begyndte som en oplysningsbevægelse, men gør sig i dag handelspolitisk bemærket gennem øget omsætning;

    31.   minder om, at decentrale strukturer i det europæiske oplysningsarbejde er en vigtig partner for fairtrade på samme måde som forbrugerorganisationer systematisk bør inddrages i udviklingsmæssige målsætninger. Derved bør en vurdering af uretfærdige verdenshandelsstrukturer, navnlig inden for den europæiske handels- og landbrugspolitik, have fortrinsret frem for ens personlige muligheder for at købe fairtrade. Oplysningsarbejde forbliver et redskab til at modvirke fattigdom, underudvikling, udnyttelse, sult og miljøforringelse;

    32.   konstaterer med tilfredshed, at EU's lokale og regionale myndigheder i de seneste år har bestået deres prøve som det niveau inden for fairtrade og retfærdige indkøb, der er tættest på borgerne. Fairtrade byer og fairtrade universiteter har helt klart gjort det lettere og har givet mange tusinde mennesker konkrete muligheder for at deltage i fairtrade. Allerede siden 2001 har man haft fairtrade byer i Storbritannien og siden 2008 i Tyskland. Storbritannien indtager for øvrigt andenpladsen på verdensplan for fairtrade forbrug pr. indbygger. Der findes mere end 700 fairtradebyer i 12 EU-lande, og der er mange flere kandidater til fairtradebytitlen;

    33.   gør opmærksom på, at det er nødvendigt at styrke forbrugernes magt gennem informations- og oplysningsarbejde i den lokale og nationale presse, men også i større grad i de elektroniske medier. Et samarbejde med forbrugerorganisationer åbner op for ekstra potentiale;

    34.   hilser det velkomment, at kontoret til fremme af fairtrade (The Fair Trade Advocacy Office) for nylig har taget initiativ til at opfordre medlemmer af Europa-Parlamentet til at forpligte sig til at fremme fairtrade for at hjælpe marginaliserede producenter og fattige arbejdstagere på den sydlige halvkugle. Regionsudvalget mener, at sådanne initiativer kan udvides til at omfatte andre forvaltningsniveauer;

    35.   understreger, at globaliseringens udfordringer for længst har nået Europas kommuner og regioner. En forudsætning for at kunne reagere rimeligt og fremtidsorienteret på disse udfordringer er yderligere efteruddannelse, professionalisme og netværker mellem aktørerne på kommunalt, regionalt og nationalt plan. Dette arbejde er først lige begyndt i Europa, og der er hårdt brug for en systematisk udvidelse.

    Støtte til kommuner og regioner

    36.   konstaterer med interesse, at Tyskland f.eks. siden 2001 har fået oprettet et serviceagentur for »kommuner i en fælles verden«, som samarbejder med 2 600 tyske kommuner og som regel også med deres internationale partnere (også venskabsbyer). Serviceagenturet har i meget høj grad været med til at styrke de tyske kommuners udviklingspolitiske engagement til fremme af fairtrade og øko-sociale indkøb med støtte fra forbundsregeringen, de fleste delstater, kommunale centralforbund og sammenslutningen af ngo'er;

    37.   fremsætter henstillinger til lokale og regionale medlemsregioner om gennem systematisk fremme at styrke deres potentiale over for de voksende globale udfordringer, så de opnår en bæredygtig udvikling, der kan overvinde fattigdom og bekæmpe miljøforringelse, og navnlig at fremme udvekslinger mellem gamle og nye EU-medlemslande. Informationsudvekslingen bør fremmes via Regionsudvalgets netportal for decentralt samarbejde med det sigte at dele erfaringer og skabe benchmarking for dermed at hjælpe syd- og østeuropæiske lande med at udvikle ideer til at fremme fairtrade i forbindelse med deres strategier for bæredygtig udvikling og tilpasning til klimaændringerne;

    38.   finder de i meddelelsen omtalte 19 mio. EUR som støttemiddel og den planlagte stigning på en million til styrkelse af fairtrade for en god start, men gør dog opmærksom på, at der fremover vil være behov for flere midler på grund af problemernes størrelse, men også som følge af den oplagte mulighed, der findes til styrkelse af det eksisterende potentiale;

    39.   gør opmærksom på, at lokale og regionale myndigheder også kan bidrage direkte til at fairtrade bliver en succes, hvis:

    de udelukkende byder på fairtrade kaffe og te på deres møder, kontoer og kantiner,

    by- og kommunalråd støtter sådanne kampagner,

    arbejdet i »verdensbutikker« anerkendes af kommunerne,

    så mange byer som muligt bestræber sig på at kunne kalde sig »fairtradebyer«.

    Udarbejdelse af en europæisk fairtrade strategi

    40.   opfordrer til udvikling af en fælles »europæisk fairtradestrategi for lokale og regionale myndigheder« sammen med et handlingsprogram, som opfylder miljømæssige og sociale kriterier for at fremme fairtrade og øko-sociale indkøb. Denne strategi kunne udvikles på seminarer og konferencer, som er kommet i stand gennem national og tværregional forberedelse, hvor interesserede parter fra det politiske liv, staten, ngo'er og den private sektor bliver inddraget;

    41.   mener, at denne strategi bør vedtages på en konference, som Regionsudvalget eller det pågældende EU-formandskab arrangerer, og derefter præsenteres og debatteres i Bruxelles inden for rammerne af Regionsudvalgets arrangement »Open Days«, der har påkaldt sig stor opmærksomhed;

    42.   har i betragtning af finans- og økonomikrisen samt den overhængende klimakatastrofe til hensigt også at vende blikket mod og inddrage de vigtigste aktører fra landene på den sydlige halvkugle og skærpe opmærksomheden over for globaliseringens følger. En styrkelse af fairtradestrukturerne og de øko-sociale indkøbs betydning på kommunalt og regionalt plan er således mindst lige så afgørende som et stærkere netværk med partnerne i de producerende lande;

    43.   gør opmærksom på, at fordelene ved fairtrade og øko-sociale indkøb hidtil overvejende har begrænset sig til landbrugsprodukter fra mindre brug i de såkaldte udviklingslande. Fremover vil der være mulighed for at udvide udbuddet af fairtradeprodukter og - tjenesteydelser ved at trække på de høstede erfaringer og fastlægge kriterier for den videre udvikling samt styrke retssikkerheden. Man bør tilstræbe og støtte en videre udvikling af forbindelsen mellem producenterne og de endelige forbrugere. At »udvide udbuddet af fairtradeprodukter« vil sige håndværksmæssige og industrielle produkter fra alle oprindelseslande såvel som udbud af fairtradetjenesteydelser som f.eks. »fair turisme«. Med en »videre udvikling af strukturerne« tænkes først og fremmest på en evaluering af overholdelsen af øko-sociale kriterier og ILO's minimumsstandarder, men også spørgsmål om transport og selve salget;

    44.   gør opmærksom på, at der i den forrige behandling af dette spørgsmål ikke blev taget tilstrækkeligt hensyn til Kommissionens direktiv fra 2008 om styrkelse af handicappedes rettigheder. Erfaringer fra internationale kommunale partnerskaber opmuntrer til, at man i højere grad inddrager handicappede i fairtrade og øko-sociale indkøb. Udvalget opfordrer til at behandle og gennemgå dette emne i den foreslåede strategi samt under de nationale og tværregionale forberedelser;

    45.   er bevidst om, at fairtrade, tegner sig for mindre end 1 % af Europas samlede handelsmæssige omsætning. Førende lande som Schweiz, England, de skandinaviske lande, Holland, Østrig og Luxembourg med andele på over 10 % giver til gengæld mod på en styrket indsats navnlig i Syd- og Østeuropa. Det ofte udmærkede samarbejde mellem ngo'er, kommuner og den lokale økonomi har i fællesskab med partnerne i de sydlige lande udviklet imponerende, ansvarlige modeller for hele Europa. De udgør et incitament for alle kommuner og regioner i Europa, der på den måde samtidig kan være med til at bidrage til opnåelse af millennium-udviklingsmålene inden 2015.

    Bruxelles, den 10. februar 2010

    Mercedes BRESSO

    Formand for Regionsudvalget


    Top