10.11.2008

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 287/1

---

ÅRSREGNSKAB FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

REGNSKABSÅR 2007

Bind I

KONSOLIDERET ÅRSREGNSKAB OG KONSOLIDERET BERETNING OM BUDGETGENNEMFØRELSEN

(2008/C 287/01)

INDHOLDSFORTEGNELSE

Note til det konsoliderede årsregnskab

Væsentligste begivenheder og nøglepunkter

Gennemførelse af EU's budget og regnskabsaflæggelse

DEL I:

Konsolideret årsregnskab for De Europæiske Fællesskaber og forklarende bemærkninger

A.

Balance

B.	Resultatopgørelse

C.	Pengestrømsopgørelse

D.	Bevægelser i nettoaktiver

E.	Bemærkninger til årsregnskabet

DEL II:

Konsolideret beretning om gennemførelsen af De Europæiske Fællesskabers budget og forklarende bemærkninger

A.	Konsolideret beretning om budgetgennemførelsen

B.	Forklarende bemærkninger til den konsoliderede beretning om budgetgennemførelsen

NOTE TIL DET KONSOLIDEREDE ÅRSREGNSKAB

De Europæiske Fællesskabers konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2007 er udarbejdet på grundlag af de oplysninger, som de andre institutioner og organer har fremlagt, i henhold til finansforordningens artikel 129, stk. 2. Jeg erklærer herved, at regnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med afsnit VII i finansforordningen for De Europæiske Fællesskaber og med de regnskabsprincipper, -regler og -metoder, som er beskrevet i bilaget til årsregnskabet.

Jeg har fra regnskabsførerne for de pågældende institutioner og organer, som har attesteret pålideligheden heraf, modtaget alle de oplysninger, der var nødvendige for udarbejdelsen af regnskabet, som viser De Europæiske Fællesskabers aktiver og passiver og budgetgennemførelsen.

Jeg attesterer herved, at jeg på grundlag af disse oplysninger og den kontrol, jeg har anset for at være nødvendig for underskrivelsen af Europa-Kommissionens regnskab, har rimelig sikkerhed for, at regnskabet på alle væsentlige punkter giver et retvisende billede af De Europæiske Fællesskabers finansielle stilling.

VÆSENTLIGSTE BEGIVENHEDER OG NØGLEPUNKTER

De Europæiske Fællesskabers årsregnskab for 2007 er det tredje årsregnskab, som udarbejdes efter de regler for periodiseret regnskabsførelse, som De Europæiske Fællesskaber indførte i 2005. I 2007 blev der foretaget en ajourføring af finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget. Den nye version trådte i kraft den 1. maj 2007.

Ligesom det er tilfældet med alle andre regnskaber, har Kommissionen bestræbt sig på at skabe forbedringer i forhold til de tidligere offentliggjorte regnskaber, specielt for at give læserne mere forståelige og relevante oplysninger.

Med hensyn til opstillingen af regnskabet for 2007 er følgende ændringer fremhævet:

—	Der er tilføjet en ny afdeling, hvori det forklares, hvordan EU's budget gennemføres, og hvordan der aflægges regnskab. Det forklares, hvordan Fællesskaberne finansieres, og hvordan midlerne anvendes, kontrolleres og bogføres.

—	Derudover er der tilføjet en afdeling for bedre at forklare, hvordan uretmæssigt udbetalte beløb tilbagesøges, herunder nærmere oplysninger om de pågældende beløb (se afdeling E.6).

—	Tabellerne vedrørende budgetgennemførelsen er nu udformet i mio. EUR. Der er desuden tilføjet en sammenfattende tabel for at give et bedre overblik over indtægter og udgifter.

—	Der er for første gang desuden medtaget en afstemning af det økonomiske resultat i bemærkningerne.

Derudover skal det bemærkes, at anvendelsesområdet for konsolideringen er blevet øget siden 2006. Der er nu tre joint ventures sammenlignet med et i 2006, og der er nu 26 agenturer sammenlignet med 24 i 2006.

DE VIGTIGSTE PUNKTER I ÅRSREGNSKABET FOR 2007

—	Budgetoverskuddet har fortsat sit fald fra 1 848 mio. EUR til 1 529 mio. EUR.

—	Regnskabsårets økonomiske resultat er øget fra et overskud på 197 mio. EUR i 2006 til et overskud på 7 462 mio. EUR i 2007.

—

De samlede aktiver er steget fra 67 332 mio. EUR i 2006 til 75 386 mio. EUR, og den samlede gæld er steget fra 131 550 mio. EUR til 134 006 mio. EUR. Forskellen mellem aktiver og passiver vil på kort sigt blive finansieret via budgetmidler, som allerede er vedtaget og på længere sigt dækkes af medlemsstaternes garantier.

GENNEMFØRELSE AF EU'S BUDGET OG REGNSKABSAFLÆGGELSE

1.   FORBEREDELSE AF DET ÅRLIGE BUDGET

Via EU's budget finansieres en lang række politikker og programmer i EU. I overensstemmelse med medlemsstaternes prioriteringer gennemfører Kommissionen specifikke programmer, aktiviteter og projekter på det pågældende område. Der kan være tale om at støtte uddannelsesprogrammer for studerendes og læreres mobilitet til projekter, der har til formål at støtte et bedre arbejdsmiljø for arbejdstagere i EU og øge kontrollen ved de ydre grænser.

Næsten 95 % af EU's budget går til at finansiere de EU-politikker og -aktiviteter, som alle medlemsstaterne er enedes om. Den direkte forbindelse mellem årsbudgettet og EU's politikker sikres via en aktivitetsbaseret budgetlægning. Den aktivitetsbaserede budgetkontoplan, der første gang blev indført i budgettet for 2004, gør det muligt at foretage en tydelig indkredsning af EU's politikområder og de samlede beløb, der er afsat til hvert af disse områder.

De 32 politikområder er underopdelt i ca. 200 aktiviteter, hvoraf mere end 110 omfatter aktionsbudgetposter og dermed er afspejlet i budgetkontoplanen som budgetkapitler. Disse politikområder er overvejende operationelle, da der i de fleste tilfælde er tale om aktiviteter til fordel for eksterne støttemodtagere inden for de forskellige aktivitetsområder. Der er dog en række horisontale politikområder, som skal sikre, at Kommissionen fungerer ordentligt, f.eks. koordinering og juridisk vejledning og budget. Den aktivitetsbaserede budgetstruktur giver fælles begrebsmæssige rammer for at prioritere, planlægge, budgettere, overvåge og rapportere, hvilket først og fremmest har til formål at sikre en mere effektiv og økonomisk anvendelse af ressourcerne.

Den interne procedure for vedtagelsen af udkastet til budget starter med, at Kommissionen forbereder budgetudkastet og videresender det til Rådet, der kan foretage ændringer, hvis det finder det nødvendigt. Det ændrede budgetudkast sendes derefter til Europa-Parlamentet, som selv kan foreslå ændringer eller acceptere eller forkaste udkastet. Når der er opnået enighed om alle ændringer, og disse er indarbejdet (herunder om nødvendigt et helt nyt udkast til budget udarbejdet af Kommissionen) vedtager Europa-Parlamentet det i midten af december. Europa-Parlamentets formand erklærer budgettet for vedtaget, hvorefter det kan gennemføres.

2.   HVORDAN FINANSIERES DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER?

Fællesskaberne finansieres ved hjælp af to hovedkategorier af indtægter, nemlig egne indtægter og diverse indtægter.

2.1.   Egne indtægter og tilgodehavender

Egne indtægter tilgår automatisk EU, således at den kan finansiere sit budget, uden at det er nødvendigt, at de nationale myndigheder træffer særlige beslutninger herom (i 2007 udgjorde egne indtægter 93 % af de samlede indtægter). De samlede egne indtægter, der er nødvendige til finansiering af budgettet, bestemmes af de samlede udgifter minus andre indtægter. De samlede egne indtægter må ikke overstige 1,24 % af EU's bruttonationalindkomst (BNI). Egne indtægter kan opdeles på følgende kategorier:

1.

Traditionelle egne indtægter består af told samt landbrugs- og sukkerafgifter. De traditionelle egne indtægter betales af de økonomiske aktører og opkræves på EU's vegne af medlemsstaterne. Medlemsstaterne beholder dog 25 % af de traditionelle egne indtægter som opkrævningsudgifter. Told og landbrugsafgifter opkræves ved import af varer fra tredjelande, og satserne er fastsat i den fælles toldtarif. Sukkerafgifterne betales af sukkerproducenterne for at finansiere eksportrestitutionerne for sukker. De traditionelle egne indtægter beløber sig til ca. 15 % af de samlede egne indtægter.

2.

De egne indtægter baseret på moms opkræves af medlemsstaternes momsgrundlag, som til dette formål harmoniseres i overensstemmelse med fællesskabsreglerne. Det er den samme procent, der opkræves af hver enkelt medlemsstats momsgrundlag. Det momsgrundlag, der tages i betragtning, kan dog aldrig udgøre mere end 50 % af den pågældende medlemsstats BNI. Momsindtægten beløber sig sædvanligvis til ca. 15 % af de samlede egne indtægter.

3.

Indtægten baseret på bruttonationalindkomsten (BNI) anvendes til at afbalancere budgettets indtægter og udgifter, dvs. for at finansiere den del af budgettet, der ikke dækkes af andre indtægter. Det er den samme procent, der opkræves af hver enkelt medlemsstats BNI, hvilket fastsættes i overensstemmelse med fællesskabsbestemmelserne. Den BNI-baserede indtægt beløber sig sædvanligvis til ca. 70 % af de samlede egne indtægter.

For så vidt angår betalingen af disse beløb omfatter et særskilt regnskab traditionelle egne indtægter, som er konstateret af medlemsstaterne i henhold til artikel 6, stk. 3, litra b), i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000, men ikke stillet til rådighed for Fællesskaberne, fordi de endnu ikke er inddrevet, der ikke er stillet sikkerhed for dem, eller de er blevet anfægtet. Hver medlemsstat sender hvert kvartal Kommissionen en oversigt over dette regnskab med angivelse for hver indtægtstype af:

—	den saldo, der ikke er inddrevet for foregående kvartal

—	de beløb, der er inddrevet i løbet af det pågældende kvartal

—	korrektioner af beregningsgrundlaget (korrektioner/annulleringer) i løbet af det pågældende kvartal

—	afskrevne beløb

—	det restbeløb, der skal inddrives ved afslutningen af det pågældende kvartal.

Når de traditionelle egne indtægter fra det særskilte regnskab inddrives, skal de registreres på Kommissionens konto senest den første hverdag efter den 19. i den anden måned, der følger efter den måned, hvor afgifterne er inddrevet.

Nedskrivninger på fordringer på det særskilte regnskab skal foretages således, at de afspejler de situationer, hvor det er usandsynligt, at man vil kunne inddrive de pågældende beløb. Nedskrivningen er baseret på medlemsstaternes egne overslag udarbejdet i overensstemmelse med artikel 6, stk. 4, litra b), i forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000, som fastslår følgende: »Medlemsstaterne sender, sammen med den sidste kvartalsopgørelse for hvert regnskabsår, et skøn over de samlede fordringer opført i det særskilte regnskab ved udgangen af hvert regnskabsår, hvis inddrivelse er usikker.«.

På grundlag af medlemsstaternes overslag fratrækkes en nedskrivning af fordringer på medlemsstaterne på aktivsiden i balancen. Dette indebærer dog ikke, at Kommissionen giver afkald på i fremtiden at inddrive de beløb, der er dækket af denne værdijustering. Selv når opkrævningen viser sig lidet sandsynlig eller nærmest umulig, er det ikke på forhånd sagt, at beløbene er tabt for EU-budgettet som traditionelle egne indtægter. Hvis de ikke kan opkræves, vil de kun være tabt, hvis medlemsstaten har udvist den krævede omhu i forbindelse med opkrævningen. Kan medlemsstaten ikke bevise det, tilfalder det finansielle ansvar den, og den skal derefter overføre beløbet til EU-budgettet, jf. artikel 17, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1150/2000.

2.2.   Diverse indtægter

Diverse indtægter fra De Europæiske Fællesskabers aktiviteter udgør ca. 7 % af de samlede indtægter. Der kan f.eks. være tale om bøder i konkurrencesager og indtægtsordrer til private og offentlige debitorer i forbindelse med forvaltning af fællesskabsprojekter (jf. eksemplet ovenfor). Tvangsbøder, som Domstolen har pålagt medlemsstater, der ikke efterkommer en dom, falder også inden for denne kategori. Kommissionen forvalter hvert år hundred tusinder af projekter og er nødt til at udstede ca. 12 000 indtægtsordrer om året. På al gæld, der ikke betales til tiden, påløber der morarenter. Når andre tredjeparter end medlemsstaterne ikke betaler deres gæld, kan Kommissionens (og Rådets) beslutninger, der pålægger debitorerne at betale, fuldbyrdes direkte i overensstemmelse med den civile retsplejelov det sted, hvor tvangsfuldbyrdelsen skal ske. De resterende debitorer finder Juridisk Tjeneste frem til ved hjælp af eksterne advokatfirmaer.

3.   HVORDAN FÆLLESSKABSBUDGETTET FORVALTES OG ANVENDES

3.1.   Primære driftsudgifter

De Europæiske Fællesskabers driftsudgifter dækker de forskellige udgiftsområder i de finansielle overslag og antager forskellige former afhængigt af, hvorledes pengene udbetales og forvaltes. I overensstemmelse med finansforordningen gennemfører Fællesskaberne det almindelige budget efter følgende metoder:

Direkte centraliseret forvaltning: Det er tilfældet, når gennemførelsen af budgettet foretages direkte af den ansvarlige fællesskabsinstitution eller det ansvarlige fællesskabsorgan.

Indirekte centraliseret forvaltning: Det er tilfældet, når Fællesskaberne tildeler opgaven med forvaltning af en del af budgettet til et fællesskabsorgan eller et organ i en medlemsstat.

Decentraliseret forvaltning: Det er tilfældet, når Fællesskaberne uddelegerer visse opgaver i forbindelse med budgetgennemførelsen til tredjelande.

Delt forvaltning: Også ved denne forvaltningsmetode uddelegerer Fællesskaberne visse opgaver i forbindelse med gennemførelsen af budgettet til medlemsstaterne.

Fælles forvaltning: Ved denne metode overdrager Fællesskaberne visse gennemførelsesopgaver til en international organisation.

Hovedparten af udgifterne, i år 90 mia. EUR (2006: 91 mia. EUR) henhører under posten »Delt forvaltning«, hvilket omfatter uddelegering af opgaver til medlemsstaterne inden for sådanne områder som landbrugsudgifter og strukturforanstaltninger.

3.2.   De forskellige finansielle aktører

Kommissionskollegiet påtager sig det kollektive politiske ansvar, men har reelt ingen beføjelser til at gennemføre budgettet. Det uddelegerer hvert år disse opgaver til individuelle tjenestemænd, der skal stå til ansvar over for kollegiet og er omfattet af tjenestemandsvedtægten. Det pågældende personale — generelt generaldirektører og kontorchefer — kaldes »de ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede«. De kan yderligere uddelegere opgaver i forbindelse med budgetgennemførelsen til »de ved subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede«.

De anvisningsberettigedes ansvar dækker hele forvaltningsprocessen lige fra at fastslå, hvad det er nødvendigt at gøre til at nå de af institutionen fastsatte politiske mål for så vidt angår forvaltning af aktiviteter, der iværksættes både ud fra et drifts- og budgetmæssigt standpunkt, herunder underskrivelse af juridiske forpligtelser, overvågning af resultater, gennemførelse af betalinger og om nødvendigt inddrivelse af midler. De anvisningsberettigede skal også sikre, at der gennemføres evalueringer for at analysere deres forslags levedygtighed (forudgående evaluering) og vurdere, om allerede igangsatte projekter er en succes samt deres omkostningseffektivitet (midtvejsevaluering og efterfølgende evaluering). Resultatet af disse evalueringer anvendes til at hjælpe med at forbedre beslutningsprocessen og øge gennemsigtigheden, ansvarliggørelsen og omkostningseffektiviteten i forbindelse med Fællesskabernes interventioner.

I hvert generaldirektorat sikres der forsvarlig økonomisk forvaltning og ordentlig ansvarlighed ved hjælp af en adskillelse af kontrollen med forvaltningen (de anvisningsberettigede) fra intern revision og kontrol med overholdelsen af klare interne kontrolstandarder (inspireret af de internationale COSO-standarder), forudgående og efterfølgende kontrol, uafhængig intern revision på grundlag af risikovurderinger og regelmæssig rapportering om aktiviteterne til de individuelle kommissærer.

Regnskabsføreren gennemfører betalinger og indtægtsordrer udstedt af de anvisningsberettigede og er ansvarlig for forvaltningen af likviditetsbeholdningen, fastsættelsen af regnskabsregler og -metoder, valideringen af regnskabssystemer, bogføringen og udarbejdelsen af institutionens årsregnskab og konsolideringen heraf med andre konsoliderede enheder. Regnskabsføreren skal desuden underskrive regnskaberne og erklære, at de giver et retvisende billede af den finansielle situation.

Den interne revisor, der ikke er en finansiel aktør i ordets egentlige betydning, udpeges af institutionen for at kontrollere, at budgetgennemførelsessystemerne og -procedurerne fungerer korrekt, og at rådgive institutionen om risikoforvaltningsspørgsmål. Den interne revisor afgiver uafhængige udtalelser om kvaliteten af forvaltnings- og kontrolsystemerne og kommer med henstillinger om, hvordan driftsprocedurerne kan forbedres og en forsvarlig økonomisk forvaltning kan fremmes.

3.3.   Indgåelse af forpligtelser for at anvende EU's budget

Når budgettet er godkendt, stiller Generaldirektoratet for Budget via Kommissionens regnskabssystem midler til rådighed til forskellige Kommissionstjenester, institutioner og andre organer i overensstemmelse med deres politiske ansvar i medfør af det såkaldte aktivitetsbaserede budgetsystem. For eksempel vil Kommissionen uddelegere ansvaret for forvaltningen af budgetposter vedrørende miljøet til lederen — eller generaldirektøren — for Generaldirektoratet for Miljø (som i denne forbindelse kaldes den ved delegation anvisningsberettigede for de pågældende budgetposter).

Inden der kan indgås en juridisk forpligtelse (f.eks. en kontrakt eller en støtteaftale) med tredjemand, skal der på årsbudgettet være en budgetpost for den pågældende aktivitet. Der skal også være tilstrækkelige midler på den pågældende budgetpost til at dække udgifterne. Hvis disse betingelser er opfyldt, skal de krævede midler reserveres på budgettet ved hjælp af en budgetmæssig forpligtelse i regnskabssystemet.

Når den budgetmæssige forpligtelse er iværksat af den projektansvarlige, der benævnes »initiating agent«, skal der følges en forud fastsat procedure — eller et »finanskredsløb« — der afvikles på papir og elektronisk og involverer mindst to personer (det såkaldte »fire øjne-princip«), den person, der fungerer som »initiating agent« og verifikatoren. Inden for rammerne af finanskredsløbet sikres den finansielle og operationelle kontrol, inden forpligtelsen godkendes af den ansvarlige anvisningsberettigede.

Der kan ikke anvendes midler fra fællesskabsbudgettet, medmindre og indtil Kommissionen eller et andet fællesskabsorgan og den mulige modtager af fællesskabsmidler har indgået en skriftlig juridisk forpligtelse. Inden for rammerne af direkte central forvaltning har denne juridiske forpligtelse form af enten en kontrakt med en kontrahent eller en støtteaftale med en støttemodtager.

Når den budgetmæssige forpligtelse er godkendt, registreres den i budgetregnskabssystemet, og de tilsvarende bevillinger anvendes. Det har imidlertid ingen virkning på det generelle regnskab (eller det generelle bogholderi), da der endnu ikke er påløbet udgifter. Det skyldes, at De Europæiske Fællesskabers regnskabssystem omfatter to særskilte, men indbyrdes forbundne elementer:

a)	budgetregnskabet, der gør det muligt i detaljer at følge gennemførelsen af budgettet, og

b)	det generelle regnskab, der anvendes til at udarbejde balancen og det økonomiske resultat.

Budgetregnskabet viser de forpligtelser og betalinger, der hver dag foretages på de ca. 1 150 budgetposter. Det er baseret på det ændrede kasseregnskabsprincip, hvor en udgift eller indtægt kun bogføres i regnskabet, når der indgås forpligtelser for likvide midler, eller de udbetales eller modtages. Denne type regnskab er typisk for den offentlige sektor, hvor der historisk var en tendens til at fokusere på budgettet og dets gennemførelse. Europa-Parlamentet, dvs. den institution, som forvaltningsmyndigheden, Kommissionen, er ansvarlig over for, er naturligvis interesseret i at kontrollere, om de ønsker, det gav udtryk for ved vedtagelsen af budgettet, opfyldes af Kommissionen. Hver måned offentliggør Kommissionen tal, der viser status for budgetgennemførelsen (udgifterne) på Europa-webstedet. Der gives tal pr. udgiftsområde i de finansielle overslag og pr. politikområde.

Det generelle regnskab (eller det generelle bogholderi) anvender den dobbelte bogholderimetode for at vise udgifter og indtægter i løbet af regnskabsåret (og således det økonomiske resultat) og opstille Fællesskabernes finansielle stilling i form af en balance over aktiver og passiver pr. 31. december et givet år.

3.4.   Foretage en betaling

3.4.1.   Generelle bestemmelser

Der kan ikke foretages en betaling, medmindre den anvisningsberettigede, der behandler den pågældende transaktion, har godkendt en budgetmæssig forpligtelse. Når der skal foretages en betaling, skal der følges en arbejdsgang, der ligner arbejdsgangen i forbindelse med en budgetmæssig forpligtelse. Det sker i regnskabssystemet og afvikles parallelt hermed på papir og elektronisk. Her iværksættes processen igen af en »initiating agent«, og den godkendes af en ved subdelegation anvisningsberettiget. Når betalingen er godkendt, ajourføres både budgetregnskabet og det generelle regnskab automatisk.

Når en betaling er godkendt i regnskabssystemet, er næste trin overførslen til modtagerens konto. Kommissionen foretager de fleste af sine betalinger ved bankoverførsel, f.eks. gennem finansforvaltningen i Generaldirektoratet for Budget. Den har konti hos medlemsstaternes finansministerier, centralbankerne og forretningsbanker.

Kommissionen foretager over én mio. betalinger om året. Kommissionen er med i SWIFT (Society for Worldwide Interbank Financial Telecommunication). Hver dag iværksættes der mindst én betalingsserie under kontrol af finansforvaltningen i Generaldirektoratet for Budget, således at de bevilgede midler omdannes til betalingsordrer, der automatisk sendes til Kommissionens banker for at betale de udpegede modtagere.

3.4.2.   Forfinansiering

Forfinansiering tjener til at sikre modtageren et kasseforskud, dvs. et kontant beløb, der kan opdeles i et antal betalinger over en periode, der er fastsat i den særlige forfinansieringsaftale. Kontantbeløbet eller forskuddet bruges enten til det formål, som det blev ydet til at dække i den periode, der er defineret i aftalen, eller tilbagebetales, idet modtageren har pligt til at returnere forfinansieringsbeløbet til De Europæiske Fællesskaber, hvis der ikke er påløbet støtteberettigede udgifter. Dermed er udbetalt forfinansiering ikke en afholdt udgift, førend de relevante kontraktlige betingelser er opfyldt, hvorfor beløbet posteres som et aktiv på balancen, når den første betaling finder sted. Forfinansieringsbeløbet reduceres (helt eller delvis) på aktivsiden, når støtteberettigede udgifter bliver godkendt, og ubrugte beløb returneres. Når et forfinansieringsbeløb helt eller delvis godkendes af Fællesskaberne efter en analyse af, om den udgift, der søges dækket, er støtteberettiget (se nedenfor), fjernes det godkendte støtteberettigede udgiftsbeløb fra balancen og bogføres som en udgift på resultatopgørelsen. Dette kan frigøre hele eller dele af forfinansieringsbeløbet.

Forfinansiering værdisættes til det anslåede erholdelige beløb, idet der tages hensyn til, at der eksisterer en garanti i tilknytning til forfinansiering. Den forfinansiering, der ikke forventes at kunne inddrives, anses for en udgift på resultatopgørelsen og en nedsættelse af den regnskabsmæssige værdi af forfinansieringen på balancen. Generelt påløber der renter på al udbetalt forfinansiering (bemærkelsesværdige undtagelser omfatter beløb, der udbetales til medlemsstater eller som førtiltrædelsesstøtte). De to ejere af denne renteindtægt er betegnende for Kommissionens to typer forfinansiering, nemlig De Europæiske Fællesskaber og Tredjepart. Forskellen mellem de to kategorier er, at renteindtægten fra forfinansiering af typen »De Europæiske Fællesskaber« forbliver Kommissionens ejendom og skal derfor returneres til Kommissionen, mens renten på »Tredjepart«-forfinansiering er modtagerens ejendom.

3.4.3.   Godtgørelseskrav og udgifternes støtteberettigelse

Nogen tid efter betalingen af et forskud eller forfinansiering, vil det relevante fællesskabsorgan modtage et godtgørelseskrav for at bevise, at forfinansieringsbeløbet blev anvendt af modtageren i overensstemmelse med kontrakten. Disse godtgørelseskrav sendes med forskellige mellemrum året igennem afhængigt af aktivitetens type og de kontraktlige betingelser, og de er ikke nødvendigvis alle modtaget inden årets udgang.

De modtagne udgiftsopgørelser registreres straks i regnskabssystemet som kortfristet gæld med »Støtteberettigelse skal kontrolleres« (debitorbeløb) som modpostering. Dette kaldes en »første skridt-regning«. En udgift anerkendes kun i det generelle regnskab, når den »udløsende begivenhed« er indtruffet, nemlig at godtgørelseskravet er valideret. I »første skridt«-fasen er ingen udgifter endnu anerkendt. Det ansvarlige medlem af personalet skal kontrollere det indkomne krav og kan om nødvendigt anmode om yderligere begrundelse, inden den pågældende i systemet og på papir kontrollerer, at kravet er gyldigt, og at betalingen kan foretages. Når det er konstateret, at kravet er gyldigt, opføres det i regnskaberne, og det pågældende beløb overføres til resultatopgørelsen som en udgift (»anden skridt«-regning). Den åbne forfinansiering og kreditorsaldoen reduceres med det validerede beløb. Dette har ingen indvirkning på budgetregnskabet, da den oprindelige betaling allerede er bogført.

3.4.4.   Betaling af andre beløb

Hvis der kræves eller kontrolleres et beløb ud over den oprindelige betaling, eller hvis der kræves endnu en betaling eller den endelige betaling i overensstemmelse med kontrakten, vil der blive iværksat en ny betalingsanmodning, der følger samme regler som før. Det er den ved delegation anvisningsberettigede, der giver den endelige godkendelse, inden betalingen kan ske. Støtteberettigelseskriterier defineres i basisretsakten, forslagsindkaldelser, andre oplysende dokumenter til støttemodtagerne og/eller i støtteaftalernes kontraktbestemmelser. Efter analysen flyttes de støtteberettigede udgifter over til omkostninger, og modtageren informeres om eventuelle ikke-støtteberettigede beløb. Beløb, hvis »støtteberettigelse skal kontrolleres«, udgør dermed modtagne godtgørelseskrav, hvis støtteberettigelse endnu ikke er blevet kontrolleret, og som vedrører begivenheder, der har udløst en udgift, men som endnu ikke har fundet sted.

3.4.5.   Regnskabsmæssig behandling ved årets udgang (afslutning)

Ved årets udgang værdiansættes åbne forfinansieringsbeløb til de(t) oprindeligt udbetalte beløb minus: returnerede beløb, frigjorte beløb til støtteberettigede udgifter, anslåede støtteberettigede udgifter, der endnu ikke er frigjort dækning til ved årets udgang, samt værdinedsættelser. Modtagne garantier knyttet til forfinansieringsbeløb opføres som eventualaktiver uden for balancen.

Der tages hensyn til godtgørelseskrav, der endnu ikke er modtaget ved årets udgang, i regnskabsafslutningsprocedurerne ved årets udgang. Det er i særdeleshed nødvendigt med en vurdering af de støtteberettigede udgifter, der påløber modtagere af fællesskabsstøtte, men som endnu ikke er indberettet til Fællesskaberne. Til opnåelse af det bedste skøn over disse beløb benyttes der forskellige metoder afhængig af typen af aktiviteter og de foreliggende oplysninger. Efter disse cut-off-posteringer registreres de anslåede støtteberettigede beløb derfor som skyldige omkostninger, mens den anslåede ikke-støtteberettigede del bliver stående åben på regnskabet for »støtteberettigelse skal kontrolleres«. Disse beløb er opført under kortfristet gæld, således at aktiver og passiver ikke overvurderes.

3.5.   Tilbagesøgning af uretmæssigt udbetalte beløb

Det er de relevante fællesskabstjenestegrene eller i tilfælde af delt forvaltning medlemsstaterne, der på grundlag af de bilag, der er anført i gennemførelsesbestemmelserne eller betingelserne for hvert tilskud, kontrollerer, om udgifter, der dækkes over Kommissionens budget, er støtteberettigede. Med henblik på at sikre det bedst mulige forhold mellem udgifterne til og fordelene ved kontrolsystemer, er der tendens til, at kontrollen af bilagene til den sidste betalingsanmodning er mere indgående end i forbindelse med de mellemliggende betalingsanmodninger, og der kan således afsløres fejl i forbindelse med mellemliggende betalinger, der korrigeres ved justering af den endelige betaling. Fællesskaberne og/eller medlemsstaterne har desuden ret til under gennemførelsen af den finansierede foranstaltning og/eller herefter at kontrollere, at bilagene er redelige, ved at foretage kontrol af ansøgerens lokaler. Fejl, der findes i gennemførelsesperioden, kan korrigeres ved tilpasning af de efterfølgende krav. Fejl, der findes efterfølgende, vil blive omfattet af en indtægtsordre. Se også afdeling E.6 for yderligere oplysninger vedrørende dette område.

4.   RAPPORTERING VED ÅRETS UDGANG

4.1.   Årsregnskab

Det er regnskabsførerens ansvar at udarbejde årsregnskabet og sikre, at det giver et retvisende billede af EU's finansielle situation. Årsregnskabet omfatter selve regnskabet og beretninger om budgetgennemførelsen. De vedtages af Kommissionen og forelægges Revisionsretten med henblik på revision og endelig for Rådet og Europa-Parlamentet med henblik på decharge.

4.2.   Årlige aktivitetsrapporter

Hver anvisningsberettiget skal udarbejde en årlig aktivitetsrapport vedrørende de aktiviteter, den pågældende har ansvar for. I den årlige aktivitetsrapport redegør den pågældende for de opnåede resultater og for, hvorvidt han har rimelig sikkerhed for, at de midler, der er afsat til de i rapporten beskrevne aktiviteter, er blevet anvendt til det fastsatte formål og i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning; endvidere vurderes det, om de anvendte kontrolprocedurer giver den nødvendige sikkerhed for, at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige.

5.   REVISION OG DECHARGE

5.1.   Revision

EU's årsregnskaber og ressourceforvaltning kontrolleres af dens eksterne revisor, Den Europæiske Revisionsret, der udarbejder en årsberetning til Rådet og Europa-Parlamentet. Revisionsrettens hovedopgave er at foretage en ekstern uafhængig revision af De Europæiske Fællesskabers årsregnskab. Revisionsretten udarbejder som en del af sine aktiviteter:

1.	en årsberetning om de aktiviteter, der er finansieret over det almindelige budget med nærmere bemærkninger til årsregnskaberne og de underliggende transaktioner

2.

en udtalelse på grundlag af revisionen og afgivet i årsberetningen i form af en revisionserklæring vedrørende i) regnskabernes pålidelighed og ii) de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, der omfatter både indtægter fra afgiftspligtige personer og betalinger til slutmodtagere

3.	særberetninger vedrørende resultaterne af revisioner, der omfatter specifikke forvaltningsområder.

Revisionsretten har ret til at få adgang til alle de dokumenter, den har brug for under revisionen. Revisionsretten reviderer alle områder af Fællesskabernes aktiviteter helt ned til at undersøge lovligheden og den formelle rigtighed ved individuelle transaktioner og betalinger. Den reviderer også selve årsregnskabet og ser om nødvendigt nærmere på individuelle balancer og resultatopgørelsen samt den overordnede præsentation af regnskaberne. Revisionsretten kan således afgive udtalelse ikke kun om de fremlagte tal, men også om det anvendte system og den anvendte kontrol.

5.2.   Decharge

Den endelige kontrol er decharge for budgettet for et givet regnskabsår. Europa-Parlamentet er dechargemyndighed for Fællesskaberne. Det betyder, at det efter revisionen og afslutningen af årsregnskaberne påhviler Rådet at henstille og dernæst Europa-Parlamentet at beslutte, om der skal gives decharge til Kommissionen og andre fællesskabsorganer for gennemførelsen af EU's budget for det foregående regnskabsår. Beslutningen træffes på grundlag af en gennemgang af regnskabet og Revisionsrettens årsberetning (der omfatter en officiel revisionserklæring) og Kommissionens svar samt efterfølgende spørgsmål og yderligere anmodninger om oplysninger til Kommissionen.

Dechargen udgør det politiske aspekt af den eksterne kontrol med budgetgennemførelsen og er den beslutning, hvorved Europa-Parlamentet, der handler efter en henstilling fra Rådet, »fritager« Kommissionen for dens ansvar for forvaltningen af et givet budget ved at markere afslutningen af budgettets eksistens. Dechargeproceduren kan give et af tre resultater: meddelelse, udsættelse eller nægtelse af decharge. Når Europa-Parlamentet meddeler decharge, kan det komme med bemærkninger, det finder vigtige. Ofte henstiller det til Kommissionen at træffe foranstaltninger i forbindelse med bestemte forhold. Kommissionen fastsætter foranstaltningerne i en opfølgningsrapport og en handlingsplan, som den sender til både Europa-Parlamentet og Rådet.

DEL I

KONSOLIDERET ÅRSREGNSKAB FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER OG FORKLARENDE BEMÆRKNINGER

INDHOLD

A.

Balance

B.	Resultatopgørelse

C.	Pengestrømsopgørelse

D.	Bevægelser i nettoaktiver

E.	Bemærkninger til årsregnskabet:

1.	Væsentlige regnskabspolitikker

2.	Bemærkninger til balancen

3.	Noter til resultatopgørelsen

4.	Bemærkninger til pengestrømsopgørelsen

5.	Forpligtelser uden for balancen

6.	Tilbagesøgning af uretmæssigt udbetalte beløb

7.	Finansiel risikostyring

8.	Oplysninger i regnskabet om afhængige parter

9.	Begivenheder efter balancedagen

10.	Konsoliderede enheder

11.	Ikke-konsoliderede enheder

A.   BALANCE

(mio. EUR)
	Bemærkning	31.12.2007	31.12.2006
LANGFRISTEDE AKTIVER:
Immaterielle aktiver	2.1	44	37
Bygninger, installationer og udstyr	2.2	4 523	4 586
Langsigtede investeringer	2.3	1 973	2 157
Lån	2.4	1 806	2 023
Langsigtet forfinansiering	2.5	14 015	22 425
Langfristede tilgodehavender	2.6	127	328
		22 488	31 556
OMSÆTNINGSAKTIVER:
Lagerbeholdninger	2.7	88	115
Kortsigtede investeringer	2.8	1 420	1 426
Kortsigtet forfinansiering	2.9	20 583	8 055
Kortfristede tilgodehavender	2.10	12 051	9 796
Kassebeholdning og tilsvarende likvide midler	2.11	18 756	16 384
		52 898	35 776
Aktiver i alt		75 386	67 332
LANGFRISTET GÆLD:
Ydelser til medarbejdere	2.12	(33 480)	(32 200)
Langfristede hensættelser	2.13	(1 079)	(989)
Langfristede finansielle forpligtelser	2.14	(1 574)	(1 862)
Anden langfristet gæld	2.15	(1 989)	(2 020)
		(38 122)	(37 071)
LØBENDE GÆLD:
Kortfristede hensættelser	2.16	(369)	(379)
Kortfristede finansielle forpligtelser	2.17	(135)	(20)
Gældsposter	2.18	(95 380)	(94 080)
		(95 884)	(94 479)
Passiver i alt		(134 006)	(131 550)
NETTOAKTIVER:		(58 620)	(64 218)
Reserver	2.19	2 806	2 855
Beløb, der skal indkræves fra medlemsstaterne	2.20
Ydelser til medarbejdere (1)		(33 480)	(32 200)
Andre beløb (2)		(27 946)	(34 873)
NETTOAKTIVER		(58 620)	(64 218)

B.   RESULTATOPGØRELSE

(mio. EUR)
	Bemærkning	2007	2006
DRIFTSINDTÆGTER
Egne indtægter og indtægter fra bidrag	3.1	112 084	105 118
Andre driftsindtægter	3.2	9 080	8 368
		121 164	113 486
DRIFTSUDGIFTER
Administrationsomkostninger	3.3	(7 120)	(6 619)
Driftsudgifter	3.4	(104 682)	(106 803)
		(111 802)	(113 422)
OVERSKUD PÅ DRIFTEN		9 362	64
Finansielle indtægter	3.5	674	621
Finansielle udgifter	3.6	(354)	(331)
Bevægelser i forpligtelser vedrørende ydelser til medarbejdere	2.12	(2 207)	108
Andel af nettooverskud (-underskud) fra tilknyttede organer og joint ventures	3.7	(13)	(265)
REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT		7 462	197

C.   PENGESTRØMSOPGØRELSE

(mio. EUR)
	Bemærkning	2007	2006
Regnskabsårets økonomiske resultat		7 462	197
Pengestrømme fra driften	4.2
Nedskrivning		11	11
Afskrivning		329	306
(Tilbageførsel af) tab på investeringer		(3)	(3)
(Stigning)/fald i lån		217	374
(Stigning)/fald i langsigtet forfinansiering		8 410	307
(Stigning)/fald i langfristede fordringer		201	(84)
(Stigning)/fald i lagerbeholdninger		27	11
(Stigning)/fald i kortsigtet forfinansiering		(12 528)	(1 422)
(Stigning)/fald i kortfristede fordringer		(2 255)	(2 558)
Stigning/(fald) i langfristede hensættelser		90	(108)
Stigning/(fald) i langfristede finansielle forpligtelser		(288)	(58)
Stigning/(fald) i anden langfristet gæld		(31)	167
Stigning/(fald) i kortfristede hensættelser		(10)	104
Stigning/(fald) i kortfristede finansielle forpligtelser		115	(2)
Stigning/(fald) i diverse kreditorer		1 300	11 552
Det foregående års budgetoverskud bogført som ikke-likvid indtægt		(1 848)	(2 410)
Andre ikke-likvide bevægelser		(15)	140
Stigning/(fald) i forpligtelser vedrørende ydelser til medarbejdere		1 280	(956)
Pengestrømme fra investeringsaktiviteter	4.3
(Stigning)/fald i immaterielle aktiver og bygninger, installationer og udstyr		(284)	(772)
(Stigning)/fald i langsigtede investeringer		(5)	(156)
(Stigning)/fald i kortsigtede investeringer		6	14
NETTOPENGESTRØM		2 181	4 654
NETTOSTIGNING I KASSEBEHOLDNING OG TILSVARENDE LIKVIDE MIDLER (3)		2 181	4 654
KASSEBEHOLDNING OG LIKVIDE MIDLER VED ÅRETS BEGYNDELSE (3)	2.11	16 824	12 170
KASSEBEHOLDNING OG LIKVIDE MIDLER VED ÅRETS UDGANG  (3)	2.11	19 005	16 824

D.   BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER

(mio. EUR)
	Reserver (A)		Beløb, der skal indkræves fra medlemsstaterne (B)		Nettoaktiver = (A) + (B)
	Dagsværdireserve	Andre reserver	Akkumuleret overskud/(underskud)	Regnskabsårets økonomiske resultat
BALANCE PR. 31. DECEMBER 2005	81	2 727	(57 141)	(7 812)	(62 145)
Bevægelser i Garantifondens reserve		22	(22)		0
Bevægelser i dagsværdien	(77)				(77)
Andet		72	145		217
Tildeling af det økonomiske resultat for 2005		30	(7 842)	7 812	0
Budgetresultat for 2005 krediteret medlemsstaterne			(2 410)		(2 410)
Regnskabsårets økonomiske resultat				197	197
BALANCE PR. 31. DECEMBER 2006	4	2 851	(67 270)	197	(64 218)
Bevægelser i Garantifondens reserve		(135)	135		0
Bevægelser i dagsværdien	3		(26)		(23)
Andet		60	(53)		7
Tildeling af det økonomiske resultat for 2006		23	174	(197)	0
Budgetresultat for 2006 krediteret medlemsstaterne			(1 848)		(1 848)
Regnskabsårets økonomiske resultat				7 462	7 462
BALANCE PR. 31. DECEMBER 2007	7	2 799	(68 888)	7 462	(58 620)

E.   BEMÆRKNINGER TIL ÅRSREGNSKABET

1.	Væsentlige regnskabspolitikker

2.	Bemærkninger til balancen

3.	Noter til resultatopgørelsen

4.	Bemærkninger til pengestrømsopgørelsen

5.	Forpligtelser uden for balancen

6.	Tilbagesøgning af uretmæssigt udbetalte beløb

7.	Finansiel risikostyring

8.	Oplysninger i regnskaber om afhængige parter

9.	Begivenheder efter balancedagen

10.	Konsoliderede enheder

11.	Ikke-konsoliderede enheder

1.   VÆSENTLIGE REGNSKABSPOLITIKKER

1.1.   LOVGIVNINGEN OG FINANSFORORDNINGEN

Regnskaberne føres i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 (EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1, senest ændret ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1995/2006 af 13. december 2006 (EUT L 390 af 30.12.2006)) om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser for denne finansforordning, senest ændret den 28. marts 2007.

I medfør af finansforordningens artikel 133 vedtager Kommissionens regnskabsfører de regnskabsregler og -metoder, som skal anvendes af alle EU's institutioner og organer. Regnskabsføreren vedtog således de nuværende regnskabsregler for Fællesskaberne den 28. december 2004. Denne nye regnskabspraksis er baseret på periodisering og tager udgangspunkt i de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor (IPSAS) eller IFRS-standarderne, International Financial Reporting Standards, der er udarbejdet af henholdsvis bestyrelsen for International Public Sector Accounting Standard (IPSASB) og bestyrelsen for International Accounting Standard (IASB). Disse regler er vedtaget af Kommissionens regnskabsfører efter udtalelse fra en rådgivende ekspertgruppe for regnskabsstandarder, der gav faglig vejledning. Regnskabsreglerne revideres med jævne mellemrum og opdateres, når det er nødvendigt.

Reglerne for værdiansættelse og regnskabsførelse, som de er vedtaget af Kommissionens regnskabsfører, finder anvendelse på alle EU-institutioner og organer, der omfattes af konsolideringen, for at sikre, at bestemmelserne for regnskabsførelse, værdiansættelse og præsentation af regnskaberne anvendes ensartet, således at proceduren for udarbejdelse og konsolidering af årsregnskabet kan samordnes.

Kommissionens regnskabsfører skal udarbejde det foreløbige konsoliderede regnskab og fremsende det til revision hos Revisionsretten senest den 31. marts det følgende år. Kommissionen skal senest den 31. juli godkende det endelige konsoliderede regnskab, som derefter offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende senest den 15. november sammen med Revisionsrettens revisionserklæring. Både de foreløbige og endelige årsregnskaber præsenteres således: Bind I indeholder det konsoliderede regnskab, og bind II Kommissionens regnskab.

1.2.   REGNSKABSPRINCIPPER

Formålet med årsregnskaber er at give en række oplysninger om et organs finansielle stilling, resultater og pengestrømme, som måtte være nyttige for en bred vifte af brugere. For et offentligt organ som De Europæiske Fællesskaber er formålet mere specifikt at give oplysninger, der kan være nyttige i forbindelse med beslutningsprocessen, og at bevise organets ansvarlighed over for de ressourcer, det har fået betroet.

Hvis årsregnskabet skal give et retvisende billede, skal det give de relevante oplysninger om arten og rækkevidden af en EU-institutions eller et agenturs aktiviteter og forklare, hvorledes de finansieres, samt give udtømmende oplysninger om dens/dets transaktioner. Men det skal gøres på en klar og forståelig måde, der tillader sammenligning mellem de forskellige regnskabsår. Dette har også været udgangspunktet for dette dokument.

EU-institutionernes og -agenturernes regnskaber består af et almindeligt regnskab og et budgetregnskab. Regnskaberne føres i euro på basis af kalenderåret. Budgetregnskabet giver mulighed for at følge budgettets gennemførelse i detaljer. Det gældende princip for dette regnskab er et ændret kasseregnskabsprincip. Det almindelige regnskab gør det muligt at udarbejde årsregnskabet, da det viser alle udgifter og indtægter i regnskabsåret på grundlag af regler for periodiseret regnskaber og er beregnet til at vise den finansielle stilling i form af en balance pr. 31. december.

Finansforordningens artikel 124 omhandler de regnskabsprincipper, der skal anvendes ved opstillingen af årsregnskaberne, dvs. principperne om:

—	going concern

—	forsigtighed

—	kontinuitet i regnskabsmetoderne

—	anvendelse af sammenlignelige oplysninger

—	væsentlighed

—	bruttoprincippet

—	indhold frem for formalia

—	periodisering.

1.3.   KONSOLIDERING

Konsolideringen af De Europæiske Fællesskaber omfatter 36 kontrollerede enheder, et associeret selskab og tre joint ventures. Den fulde fortegnelse over konsoliderede enheder findes i bemærkning E.10. Anvendelsesområdet for konsolideringen er blevet øget med to agenturer og to joint ventures i forhold til 2006. Virkningen af denne forøgelse på det konsoliderede regnskab var ikke materiel.

Kontrollerede enheder

Kontrollerede enheder er enheder, hvori De Europæiske Fællesskaber har beføjelse til at styre såvel drift som økonomi og dermed få udbytte af enhedernes aktiviteter. Denne beføjelse skal kunne udøves umiddelbart. Den mest almindelige kontrolindikator, flertal af stemmerettigheder, gælder i de fleste tilfælde ikke for De Europæiske Fællesskaber, da der normalt ikke er nogen kapitalforbindelser mellem enhederne.

De EU-institutioner, der er omfattet af konsolideringen, er oprettet på grundlag af en oprettelsestraktat. Disse institutioner udgør grundlaget for den organisatoriske struktur i De Europæiske Fællesskaber og bidrager uomtvisteligt til opfyldelsen af De Europæiske Fællesskabers målsætninger. De kan derfor anses som fuldt undergivet De Europæiske Fællesskabers kontrol.

Ud fra samme synsvinkel betragtes de fællesskabsorganer og gennemførelsesorganer, der er oprettet ved en afledt retsakt, som værende undergivet De Europæiske Fællesskabers kontrol, og de er derfor også omfattet af konsolideringen. Det skal bemærkes, at Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Alicante) og EF-Sortsmyndigheden (Angers) ikke modtager støtte over EU's almindelige budget. Anvendelsesområdet for konsolideringen omfatter også to agenturer under EU's tredje søjle, der modtager støtte over EU's almindelige budget (se også afdeling E.10). Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab under afvikling (EKSF) betragtes desuden som en kontrolleret enhed.

De kontrollerede enheder konsolideres ved hjælp af den fulde konsolideringsmetode. Alle transaktioner og saldi mellem De Europæiske Fællesskabers kontrollerede enheder elimineres. Urealiserede gevinster og tab på transaktioner mellem enheder er ikke væsentlige og elimineres derfor ikke.

Associerede selskaber

Associerede selskaber er enheder, som De Europæiske Fællesskaber har betydelig indflydelse på, men ikke kontrol over, idet aktieandelen generelt svarer til 20-50 % af stemmerettighederne. Investeringer i associerede selskaber bogføres ved hjælp af equitymetoden og opføres indledningsvis til anskaffelsesværdien.

De Europæiske Fællesskabers andel af de associerede selskabers over- eller underskud efter købet opføres i resultatopgørelsen, og deres andel af bevægelserne i reserverne efter købet opføres under reserverne. De akkumulerede bevægelser efter købet justeres i forhold til den regnskabsmæssige værdi af investeringen. Modtagne udlodningsbeløb fra et associeret selskab nedbringer investeringens regnskabsmæssige værdi.

Urealiserede fortjenester og tab på transaktioner mellem De Europæiske Fællesskaber og deres associerede selskaber er ikke væsentlige og elimineres derfor ikke.

Regnskabspraksis for de associerede selskaber kan adskille sig fra den, som De Europæiske Fællesskaber har vedtaget for lignende transaktioner og begivenheder under lignende omstændigheder. Af praktiske grunde er der ved anvendelse af equitymetoden ikke foretaget nogen justering af de associerede selskabers årsregnskab.

I tilfælde, hvor De Europæiske Fællesskaber har en andel på 20 % eller mere af en risikokapitalfond, har Fællesskaberne ikke ønske om at øve nogen betydelig indflydelse. Disse fonde behandles derfor som finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje (available for sale), hvorfor equitymetoden ikke anvendes.

Joint ventures

Et joint venture er et kontraktligt arrangement, hvori De Europæiske Fællesskaber og en eller flere (risikovillige) parter er fælles om at drive og kontrollere en økonomisk aktivitet. Fælles kontrol er en kontraktligt fastsat deling af kontrollen med en økonomisk aktivitet. Investeringer i enheder, der kontrolleres i fællesskab, bogføres efter equitymetoden og opføres indledningsvis til anskaffelsesværdien.

De Europæiske Fællesskabers andel af over- eller underskud i de fælles kontrollerede enheder opføres i resultatopgørelsen, og andelen af bevægelserne i reserven opføres i reserven. De akkumulerede bevægelser justeres i forhold til andelens regnskabsmæssige værdi.

Urealiserede fortjenester og tab på transaktioner mellem De Europæiske Fællesskaber og deres fælles kontrollerede enheder er ikke væsentlige og elimineres derfor ikke.

Regnskabspraksis for joint ventures kan adskille sig fra den, som De Europæiske Fællesskaber har vedtaget for lignende transaktioner og begivenheder under lignende omstændigheder. Af praktiske grunde er der ved anvendelse af equitymetoden ikke foretaget nogen justering af årsregnskaberne for joint ventures.

Ikke-konsoliderede enheder

De midler, der forvaltes af Fællesskaberne på vegne af den fælles sygeforsikringsordning for personale i De Europæiske Fællesskaber og Den Europæiske Udviklingsfond, kontrolleres ikke af De Europæiske Fællesskaber og er således ikke omfattet af det konsoliderede regnskab. Pr. 31. december 2007 var disse to fondes samlede aktiver henholdsvis 287 mio. EUR og 1 350 mio. EUR — jf. bemærkning E.11.

1.4.   GRUNDLAG FOR UDARBEJDELSEN

1.4.1.   Valuta og omregningsgrundlag

Funktionel valuta og rapporteringsvaluta

Årsregnskabet er opstillet i millioner euro, som er De Europæiske Fællesskabers funktionelle valuta og rapporteringsvaluta.

Transaktioner og balancer

Valutatransaktioner omregnes til euro ved hjælp af de gældende kurser på transaktionsdagen.

Gevinster og tab på udenlandsk valuta fra valutatransaktioner og fra omregning af monetære aktiver og forpligtelser i fremmed valuta til de valutakurser, som er gældende ved årets udgang, opføres i resultatopgørelsen.

Årsopgørelser over monetære aktiver og passiver i udenlandske valutaer omregnes til euro på grundlag af de gældende valutakurser pr. 31. december:

Vekselkurs i forhold til euro

Valuta	31.12.2007	31.12.2006
BGN	1,9558	1,9558
CYP	0,5853	0,5782
CZK	26,6280	27,4850
DKK	7,4583	7,4560
EEK	15,6466	15,6466
GBP	0,73335	0,6715
HUF	253,7300	251,7700
LVL	0,6964	0,6972
LTL	3,4528	3,4528
MTL	0,4293	0,4293
PLN	3,5935	3,8310
RON	3,6077	3,3835
SKK	33,5830	34,4350
SEK	9,4415	9,0404
JPY	164,9300	156,9300
USD	1,4721	1,3170

For følgende områder anvendes særlige omregningsmetoder:

—	Bygninger, installationer og udstyr samt immaterielle anlægsaktiver: værdiansættelse til købsprisen omregnet til den eurokurs, der var gældende på købsdagen, og

—	forfinansieringsbeløb, der udbetales af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, omregnet til den kurs, der er gældende den 10. i måneden efter den måned, hvor forskuddet bevilges.

Ændringer i dagsværdien af monetære værdipapirer i fremmed valuta, der er klassificeret som besiddet med handel for øje (AFS), og som vedrører omregningsforskelle, opføres i resultatopgørelsen. Omregningsforskellene vedrørende ikke-monetære finansielle aktiver og forpligtelser, der holdes til dagsværdi gennem resultatet, opføres i resultatopgørelsen. Omregningsforskelle vedrørende ikke-monetære finansielle aktiver, der er klassificeret som besiddet med handel for øje, er indregnet i dagsværdireserven.

1.4.2.   Anvendelse af overslag

I henhold til IPSAS og almindeligt accepterede regnskabsprincipper omfatter regnskabet nødvendigvis beløb, der er baseret på overslag og forvaltningens antagelser på baggrund af de mest pålidelige tilgængelige oplysninger. Vigtige overslag omfatter, men er ikke begrænset til, forpligtelser vedrørende ydelser til medarbejdere, hensættelser, de finansielle risici forbundet med lageropgørelser og tilgodehavender, periodeafgrænsningsposter, eventualaktiver og -forpligtelser og værdiforringelsesgraden af immaterielle aktiver og bygninger, installationer og udstyr. De endelige resultater kan afvige fra disse skøn. Ændringer i skøn indføres i den periode, hvor man får kendskab til ændringen.

1.5.   BALANCE

1.5.1.   Immaterielle aktiver

Softwarelicenser opføres til kostpris minus samlede afdrag og afskrivningstab. Aktiverne amortiseres på lineær basis over deres forventede levetid (fire år). Internt fremstillede immaterielle aktiver bogføres på nuværende tidspunkt som udgifter i resultatopgørelsen.

Udgifter forbundet med udvikling og vedligeholdelse af software opføres som påløbne udgifter i lighed med videnskabelig forskning og udviklingsomkostninger.

1.5.2.   Bygninger, installationer og udstyr

Alle bygninger og installationer samt alt udstyr opføres til den historiske anskaffelsesværdi med fradrag af afskrivning og værdiforringelse. Den historiske anskaffelsesværdi omfatter udgifter, der direkte kan henføres til anskaffelsen af aktivet.

Efterfølgende omkostninger medregnes kun i aktivets regnskabsmæssige værdi eller indregnes som et selvstændigt aktiv, alt efter hvad der er relevant, når det er sandsynligt, at det fremtidige økonomiske udbytte heraf vil tilfalde De Europæiske Fællesskaber, og dets værdi kan ansættes pålideligt. Reparation og vedligeholdelse opføres på resultatopgørelsen for den regnskabsperiode, hvori udgifterne er påløbet. Da De Europæiske Fællesskaber ikke låner penge til at finansiere erhvervelse af bygninger, installationer og udstyr, er der ingen låneomkostninger forbundet med sådanne køb.

Jord og kunstværker afskrives ikke, da de skønnes at have ubegrænset levetid. Aktiver under opførelse afskrives ikke, da disse aktiver endnu ikke kan anvendes. Andre aktiver afskrives efter den lineære metode, så anskaffelsesværdien fordeles på den resterende værdi i henhold til den skønsmæssige levetid, som følger:

Afskrivningssatser

Type af aktiv	Lineære afskrivningssatser
Ejendomme	4 %
Installationer, maskiner og udstyr	10 % til 25 %
Inventar	10 % til 25 %
Inventar og tilbehør	10 % til 33 %
Transportmateriel	25 %
Hardware	25 %
Andre materielle aktiver	10 % til 33 %

Gevinst og tab på afhændelser fastlægges ved at sammenligne provenuet minus salgsomkostninger med den regnskabsmæssige værdi. Disse er inkluderet i resultatopgørelsen.

Leasing

Leasing af materielle aktiver, hvor De Europæiske Fællesskaber bærer alle væsentlige risici og fordele ved ejendomsretten, klassificeres som finansiel leasing. Finansiel leasing kapitaliseres pr. datoen for indgåelse af leasingaftalen til den laveste værdi af dagsværdien for det leasede aktiv eller nutidsværdien for minimumsbetalingerne på leasingaftalen. Hver leasingbetaling fordeles mellem restgælden og de finansielle afgifter, så der fremkommer en konstant sats på den udestående finanssaldo. Lejeforpligtelserne fratrukket finansielle afgifter medregnes i anden gæld (langfristet og kortfristet). Renteelementet i de finansielle afgifter bogføres i resultatopgørelsen over leasingperioden, så der for hver periode fremkommer en konstant periodisk rentesats for den resterende gældssaldo. Aktiver, der er erhvervet i henhold til finansiel leasing, afskrives over den korteste periode af aktivets levetid og leasingperioden.

Lejeaftaler, hvor udlejeren bærer en væsentlig del af risici og fordele ved ejendomsretten, klassificeres som operationel leasing. Betalingerne for operationel leasing opføres på resultatopgørelsen på lineær basis over leasingperioden.

1.5.3.   Værdiforringelse af ikke-finansielle aktiver

Aktiver med ubestemt brugstid amortiseres ikke, men vurderes årligt med hensyn til nedskrivning på grund af værdiforringelse. Nedskrivning af aktiver tages op til overvejelse, hver gang en begivenhed eller en ændring i omstændighederne antyder, at den regnskabsmæssige værdi måske ikke er erholdelig. Tab som følge af værdiforringelse opføres til differencen mellem aktivets regnskabsmæssige værdi og det erholdelige beløb. Det erholdelige beløb er det højeste beløb af et aktivs dagsværdi minus salgsomkostninger og dets brugsværdi.

De immaterielle anlægsaktivers samt bygningers, installationers og udstyrs restværdi og levetid vurderes årligt og korrigeres om nødvendigt ved hver balancedag. Et aktivs regnskabsmæssige værdi nedskrives straks til det erholdelige beløb, såfremt den regnskabsmæssige værdi er større end de anslåede erholdelige beløb.

1.5.4.   Investeringer

Investeringer i associerede selskaber og andele i joint ventures

Investeringer i associerede selskaber og andele i joint ventures regnskabsføres efter equitymetoden.

Investeringer i risikokapitalfonde

Klassifikation og måling

Investeringer i risikokapitalfonde klassificeres som aktiver, der besiddes med handel for øje, og regnskabsføres derfor til dagsværdi, mens gevinster og tab fra ændringer i dagsværdien (herunder omregningsforskelle) opføres i dagsværdireserven.

Dagsværdi

Eftersom investeringer i risikokapitalfonde ikke har en noteret markedsværdi på et aktivt marked, og da der ikke er nogen pålidelig værdiansættelsesteknik, værdiansættes de på en linje for linje-basis til den laveste værdi af anskaffelsesværdien og den af fondens forvalter tilskrevne nettoværdi på balancedagen, hvorved eventuelle urealiserede gevinster i den underliggende portefølje udelukkes. Investeringer i risikokapitalfonde med mindre end to års varighed pr. balancedagen værdiansættes efter de samme principper med undtagelse af urealiserede tab, der alene skyldes administrative udgifter, idet tabene ikke medregnes pga. den underliggende porteføljes tidlige stadium.

Med denne metode opnås dagsværdien af investeringer i risikokapitalfonde ved hjælp af begrebet samlede nettoværdier, hvor det indirekte antages, at hvis fondens nettoværdier opfylder IAS 39-standarden, vil det også være tilfældet for fondens samlede nettoværdier.

I henhold til denne metode klassificeres fondene i tre kategorier:

—	Kategori I — fonde, der anvender kravene til dagsværdi ifølge IAS 39.

—	Kategori II — fonde, der anvender andre retningslinjer for værdiansættelse (f.eks. AFIC, BVCA og EVCA-retningslinjer) eller standarder, der må anses for at være i overensstemmelse med IAS 39-standarden.

—	Kategori III — fonde, der ikke anvender IAS 39-kravene til dagsværdi eller andre retningslinjer for værdiansættelse, der er i overensstemmelse med IAS 39.

For kategori I og II indregnes urealiserede gevinster, som skyldes dagsværdimålingen, gennem reserverne, og urealiserede tab vurderes med hensyn til værdiforringelse for at afgøre, om de bør indregnes som værdiforringelsestab i resultatopgørelsen eller som ændringer i dagsværdireserven.

Dagsværdien for de samlede nettoværdier bestemmes enten ved at anvende De Europæiske Fællesskabers procentvise ejerandel i fondene på nettoværdien, som denne fremgår af den seneste beretning, eller, så vidt den forefindes, ud fra den præcise aktieværdi pr. samme dato oplyst af fondens forvalter.

Investeringer i kategori III værdiansættes til anskaffelsesværdien minus værdiforringelse (på nuværende tidspunkt er der dog ingen investeringer af denne type).

Finansielle instrumenter

Tarifering

De Europæiske Fællesskaber rubricerer deres investeringer i følgende kategorier: finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatet, lån og tilgodehavender, hold til udløb-investeringer samt finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje (AFS-aktiver). Klassifikationen af investeringerne bestemmes ved den første bogføring og revurderes pr. hver balancedag.

i)   Finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatet

Denne kategori har to underkategorier: finansielle aktiver i handelsbeholdningen og finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatet ved påbegyndelse. Et finansielt aktiv klassificeres i denne kategori, hvis det hovedsagligt er erhvervet med henblik på salg på kort sigt, eller hvis De Europæiske Fællesskaber betegner det således. Afledte aktiver rubriceres også i handelsbeholdningen, medmindre de kan indgå som regnskabsmæssig sikring. Aktiver i denne kategori klassificeres som omsætningsaktiver, hvis det kan forventes, at de realiseres inden 12 måneder fra balancedagen.

ii)   Lån og tilgodehavender

Lån og tilgodehavender er ikke-afledte finansielle aktiver med faste eller bestemmelige betalinger, der ikke er noteret på et aktivt marked. De fremkommer, når Fællesskaberne tilvejebringer penge, varer eller tjenesteydelser direkte til debitor uden at have til hensigt at handle tilgodehavendet. De er inkluderet i de langfristede aktiver, undtagen hvis de udløber inden for 12 måneder fra balancedagen.

iii)   Hold til udløb-investeringer (HTM)

Hold til udløb-investeringer er ikke-afledte finansielle aktiver med faste eller bestemmelige betalinger og fast løbetid, som De Europæiske Fællesskaber agter og formår at beholde til udløb. I dette regnskabsår har De Europæiske Fællesskaber ikke haft investeringer, der hører til denne kategori.

iv)   Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje (AFS)

Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje, er ikke-afledte aktiver, der enten hører under denne kategori eller ikke er rubriceret i nogen anden kategori. De er inkluderet i de langfristede aktiver, medmindre Fællesskaberne har til hensigt at afsætte investeringen inden for 12 måneder fra balancedagen.

Første indregning og måling

Køb og salg af finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatet, hold til udløb-aktiver samt aktiver, der besiddes med handel for øje, indregnes på handelsdatoen, som er den dato, hvor De Europæiske Fællesskaber forpligter sig til at købe eller sælge aktivet. Udlån bogføres, når lånerne får et kontant beløb. Investeringer indregnes først til dagsværdi plus transaktionsomkostninger for alle de finansielle aktiver, som ikke er indregnet til dagsværdi gennem resultatet. Finansielle aktiver, der indregnes til dagsværdi gennem resultatet, opføres til dagsværdi, og transaktionsomkostningerne bogføres under udgifter i resultatopgørelsen.

Dagsværdien af et finansielt aktiv ved første indregning er normalt transaktionsprisen (dvs. dagsværdien af det modtagne vederlag). Når et langfristet lån, der er rentefrit eller forrentes under markedsvilkår, bevilges, kan dets dagsværdi dog vurderes til nutidsværdien af alle fremtidige kontantbetalinger skønnet ved hjælp af gældende markedsrentesats for lignende instrumenter med en lignende kreditvurdering.

For personalelån bevilget af EKSF under afvikling anvendes af praktiske grunde og ud fra en væsentlighedsbetragtning transaktionsprisen som dagsværdi ved påbegyndelse uanset eventuelle præferencerentesatser.

Finansielle instrumenter slettes fra regnskabet, når rettighederne til at modtage pengestrømme fra investeringerne er ophørt eller overført, og De Europæiske Fællesskaber har overdraget alle væsentlige risici og fordele ved ejendomsretten.

Efterfølgende målinger

AFS-aktiver og finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatet regnskabsføres efterfølgende til dagsværdi. Gevinst og tab som følge af ændringer i dagsværdien af de finansielle aktiver, der er klassificeret til dagsværdi gennem resultatet, medregnes i resultatopgørelsen i den periode, hvor de opstår.

Ændringer i dagsværdien af monetære finansielle aktiver i fremmed valuta, som er klassificeret som besiddet med handel for øje (AFS), og som vedrører omregningsforskelle, opføres i resultatopgørelsen. Ændringer i dagsværdien for ikke monetære finansielle aktiver, der er klassificeret som AFS-aktiver, opføres i dagsværdireserven. Når finansielle aktiver, der er klassificeret som aktiver, der besiddes med handel for øje, sælges eller nedskrives, skal de akkumulerede dagsværdijusteringer, der før blev opført i dagsværdireserven, bogføres i resultatopgørelsen.

Renter af finansielle AFS-aktiver, der udregnes efter den effektive rentemetode, opføres i resultatopgørelsen. Udbytte af AFS-aktier bogføres fra det tidspunkt, hvor De Europæiske Fællesskaber har ret til at modtage betaling.

Dagsværdien af noterede investeringer på et aktivt marked baseres på budprisen. Hvis markedet for et finansielt aktiv ikke er aktivt (og i tilfælde af unoterede værdipapirer), ansætter De Europæiske Fællesskaber dagsværdien ved hjælp af værdiansættelsesteknikker, f.eks. nylige armslængdetransaktioner, henvisninger til andre i hovedtræk identiske instrumenter, tilbagediskonteret pengestrømsanalyse, modeller for prisfastsættelse af optioner og andre værdiansættelsesteknikker, som i almindelighed benyttes af markedsdeltagerne.

Når dagsværdien af investeringer i aktier, som ikke er noteret på et aktivt marked, ikke kan måles pålideligt, værdiansættes disse investeringer til anskaffelsesværdien minus værdiforringelse.

Lån og tilgodehavender og HTM-investeringer regnskabsføres til den amortiserede anskaffelsesværdi ved anvendelse af den effektive rentemetode. Ud fra en væsentlighedsbetragtning anvendes den effektive rentemetode i tilfælde af lån ydet gennem lånoptagelser ikke nødvendigvis særskilt på udlån og låntagning. De Europæiske Fællesskabers transaktionsomkostninger, som videreføres til modtageren af lånet, indregnes direkte i resultatopgørelsen.

Værdiforringelse af finansielle aktiver

De Europæiske Fællesskaber vurderer på hver balancedag, hvorvidt der er objektive beviser for, at værdien af et finansielt aktiv er blevet forringet. Et finansielt aktivt bliver udelukkende værdiforringet, og der opstår udelukkende tab ved værdiforringelse, hvis der er objektive beviser for en værdiforringelse som følge af en eller flere begivenheder, som er indtruffet efter første indregning af aktivet, og denne eller disse tabsgivende begivenheder har indflydelse på de skønnede fremtidige pengestrømme fra det finansielle aktiv, som kan værdiansættes pålideligt.

i)   Aktiver regnskabsført til amortiseret anskaffelsesværdi

Hvis der er objektive beviser for, at der er opstået et værdiforringelsestab på lån og tilgodehavender eller HTM-investeringer, som bogføres til amortiseret anskaffelsesværdi, måles den beløbsmæssige størrelse af tabet som forskellen mellem aktivets regnskabsmæssige værdi og nutidsværdien af de skønnede fremtidige pengestrømme (med fradrag af fremtidige kredittab, som endnu ikke er opstået) diskonteret til det finansielle aktivs oprindelige effektive rentesats. Aktivets regnskabsmæssige værdi reduceres, og tabet opføres i resultatopgørelsen. Hvis et lån eller en HTM-investering er variabelt forrentet, er diskonteringssatsen til måling af eventuelle værdiforringelsestab den gældende effektive rentesats, der er fastsat i kontrakten.

Beregningen af nutidsværdien af de skønnede fremtidige pengestrømme fra et finansielt aktiv, som er stillet i pant, afspejler de pengestrømme, som kan hidrøre fra overtagelse af pantet med fradrag af omkostninger forbundet med erhvervelse og salg af pantet, uanset om en sådan overtagelse af pantet er sandsynlig.

Hvis den beløbsmæssige størrelse af værdiforringelsestabet i et efterfølgende regnskabsår formindskes, og denne nedsættelse objektivt kan henføres til en begivenhed, som er indtruffet, efter at værdiforringelsen blev bogført, tilbageføres det tidligere bogførte værdiforringelsestab gennem resultatopgørelsen.

ii)   Aktiver regnskabsført til dagsværdi

For aktier, der klassificeres som AFS-aktiver, tages der ved vurderingen af, om aktierne er værdiforringet, hensyn til, hvorvidt der er tale om et væsentligt eller længerevarende fald i aktiens dagsværdi til under anskaffelsesværdien. Hvis der findes belæg herfor for finansielle AFS-aktiver, bliver det akkumulerede tab, der måles som forskellen mellem anskaffelsesværdien og den aktuelle dagsværdi med fradrag af eventuelle værdiforringelsestab, som tidligere er opført i resultatopgørelsen, fjernet fra reserverne og bogført i resultatopgørelsen. Værdiforringelsestab på aktier, der er opført i resultatopgørelsen, tilbageføres ikke gennem resultatopgørelsen. Hvis dagsværdien af et AFS-gældsinstrument stiger i et efterfølgende regnskabsår, og stigningen objektivt kan henføres til en begivenhed, som er indtruffet, efter at værdiforringelsestabet er bogført, tilbageføres afskrivningstabet gennem resultatopgørelsen.

1.5.5.   Lagerbeholdninger

Lagerbeholdninger opføres til det mindste beløb af kostprisen eller den reducerede salgsværdi. Kostprisen bestemmes efter først ind, først ud-metoden (FIFU). Kostprisen på færdigvarer og varer under fremstilling omfatter råmaterialer, direkte løn, andre direkte omkostninger og tilknyttede produktionsomkostninger (baseret på normal driftskapacitet). Den reducerede salgsværdi er den skønnede salgspris i et normalt forretningsforløb med fradrag af færdiggørelsesomkostninger og salgsomkostninger.

Når lagerbeholdninger gratis eller for et symbolsk beløb opbevares til distribution, måles de til det laveste beløb af kostprisen eller de aktuelle genanskaffelsesomkostninger. De aktuelle genanskaffelsesomkostninger er de omkostninger, som De Europæiske Fællesskaber skulle afholde, hvis de erhvervede aktivet på tidspunktet for regnskabsaflæggelse.

1.5.6.   Forfinansieringsbeløb

Forfinansiering tjener til at sikre modtageren et kasseforskud, dvs. et kontant beløb, der kan opdeles i et antal betalinger over en periode, der er fastsat i den særlige forfinansieringsaftale. Kontantbeløbet eller forskuddet betales tilbage eller anvendes til det pågældende formål inden for den periode, der er fastsat i aftalen. Hvis modtageren ikke får udgifter, som er støtteberettigede, skal forskuddet tilbagebetales til De Europæiske Fællesskaber. Forfinansieringsbeløbet nedsættes (helt eller delvis), efterhånden som de støtteberettigede omkostninger godkendes, og beløb tilbagebetales.

Ved årets udgang værdiansættes udestående forfinansiering til de(t) oprindeligt udbetalte beløb minus: returnerede beløb, frigjorte beløb til støtteberettigede udgifter, anslåede støtteberettigede udgifter, der endnu ikke er frigjort dækning til ved årets udgang, samt værdinedsættelser.

Renter af forfinansiering bogføres, når de påløber i henhold til bestemmelserne i den relevante aftale. Ved årets udgang foretages et skøn over indtægten fra den vedhængende rente på baggrund af de mest pålidelige oplysninger, og indtægten opføres på balancen. Garantier knyttet til forfinansieringsbeløb opføres som eventualaktiver uden for balancen.

1.5.7.   Tilgodehavender

Tilgodehavender regnskabsføres til det oprindelige beløb med fradrag af nedskrivninger for værdiforringelse. En nedskrivning for værdiforringelse af et tilgodehavende foretages, når der er objektive beviser for, at De Europæiske Fællesskaber ikke vil modtage alle forfaldne beløb i henhold til de oprindelige betingelser for tilgodehavendet. Størrelsen af nedskrivningen er forskellen mellem aktivets regnskabsmæssige værdi og det erholdelige beløb, der er nutidsværdien af de forventede fremtidige pengestrømme diskonteret til markedets rentesats for tilsvarende låntagere. Nedskrivningsbeløbet bogføres i resultatopgørelsen. Der bogføres også en almindelig nedskrivning på 20 % om året for udestående indtægtsordrer, som endnu ikke specifikt er blevet nedskrevet.

Se også nedenstående bemærkning 1.5.13 om behandlingen af periodiserede indtægter, der bogføres pr. ultimo året.

1.5.8.   Kassebeholdning og tilsvarende likvide midler

Likvide midler defineres som kortfristede aktiver. De omfatter kontantbeholdning, anfordringsindskud og andre kortfristede letomsættelige investeringer med oprindelige løbetider på tre måneder eller mindre samt bankovertræk. Bankovertræk er på balancen omfattet af finansielle forpligtelser under kortfristede forpligtelser.

1.5.9.   Ydelser til medarbejdere

Pensionsforpligtelser

De Europæiske Fællesskaber forvalter ydelsesbaserede pensionsordninger. En ydelsesbaseret pensionsordning er en ordning, hvor det generelt defineres, hvilken pension en ansat vil modtage, når vedkommende går på pension, og den afhænger af en eller flere faktorer som alder, anciennitet og godtgørelse. Medarbejderne betaler en tredjedel af de forventede omkostninger til disse ydelser ud af deres løn, men forpligtelsen er ikke finansieret.

Den forpligtelse, der opføres i balancen i forbindelse med ydelsesbaserede pensionsordninger, er nutidsværdien af den ydelsesbaserede forpligtelse på balancedagen med fradrag af dagsværdien for pensionsaktiverne. Den fastsatte ydelsesbaserede forpligtelse bliver beregnet af uafhængige aktuarer ved hjælp af den metode, der kaldes projected unit credit-metoden. Nutidsværdien af en ydelsesbaseret forpligtelse fastsættes ved at diskontere de skønnede fremtidige udgående pengestrømme ved hjælp af rentesatserne for højkvalitetserhvervsobligationer, der er udstedt i den valuta, som pensionerne vil blive udbetalt i til modtagerne, og med løbetider, der er nogenlunde de samme som for pensionsforpligtelserne.

Aktuarmæssige gevinster og tab fra erfaringsbaserede justeringer og fra ændringer i de aktuarmæssige forudsætninger opføres umiddelbart i resultatopgørelsen. Omkostninger vedrørende tidligere tjenesteår indregnes umiddelbart i resultatopgørelsen, medmindre ændringerne i pensionsordningen afhænger af, om de ansatte forbliver i tjeneste i en bestemt periode (vestingperioden). I dette tilfælde afskrives omkostningerne vedrørende tidligere tjenesteår på lineær basis over vestingperioden.

Ydelser ved sygdom efter pensionering

De Europæiske Fællesskaber godtgør medarbejdernes lægeudgifter. Der er oprettet en særskilt fond, den fælles sygeforsikringsordning, som varetager den daglige administration. Både nuværende medarbejdere, pensionister, enker og enkemænd og deres ydelsesberettigede pårørende nyder godt af systemet.

De ydelser, som udbetales til andre end nuværende medarbejdere (pensionister, forældreløse mv.), opføres som »Ydelser efter medarbejdernes fratræden«. I betragtning af disse ydelsers art er det nødvendigt at foretage en aktuarberegning. Det passiv, som opføres i balancen, fastlægges på samme grundlag som passivet for pensionsforpligtelser (se ovenfor).

1.5.10.   Hensættelser

Hensættelser posteres, når De Europæiske Fællesskaber som følge af tidligere begivenheder har en aktuel juridisk forpligtelse eller en implicit forpligtelse, og når det er overvejende sandsynligt, at udgående ressourcestrømme bliver nødvendige for at opfylde denne forpligtelse, og når beløbet herfor kan skønnes pålideligt. Hensættelser opføres ikke under fremtidige driftstab. Størrelsen af hensættelsen er det bedst mulige skøn over de forventede udgifter, der er nødvendige for at afregne den aktuelle forpligtelse på tidspunktet for regnskabsaflæggelse. Når hensættelserne omfatter et stort antal poster, værdiansættes forpligtelsen ved at vægte alle mulige udfald og disses sandsynlighed (expected value-metoden).

Når virkningen af den tidsmæssige værdi af penge er væsentlig, er størrelsen af hensættelsen nutidsværdien af de forventede udgifter, der er nødvendige for at afregne forpligtelsen. Den anvendte diskontosats er en sats, der afspejler markedets aktuelle vurdering af tidsværdien af penge og de risici, der specifikt er forbundet med forpligtelsen, men ikke de risici, for hvilke skønnene over fremtidige pengestrømme er blevet justeret.

1.5.11.   Finansielle forpligtelser

Finansielle forpligtelser omfatter lånoptagelser og forpligtelser i handelsbeholdningen. Lånoptagelser omfatter lån hos kreditinstitutioner og gældsbeviser. De opføres først til dagsværdi, der er deres emissionsprovenu (dagsværdien af modtagne vederlag) fratrukket påløbne transaktionsomkostninger, efterfølgende regnskabsført til amortiseret anskaffelsesværdi ved hjælp af den effektive rentemetode. Forskelle mellem provenuet med fradrag af påløbne transaktionsomkostninger og indløsningsværdien opføres i resultatopgørelsen i lånoptagelsesperioden ved hjælp af den effektive rentemetode. De klassificeres som langfristede forpligtelser, undtagen hvis de udløber inden for 12 måneder fra balancedagen. Ud fra en væsentlighedsbetragtning anvendes den effektive rentemetode i tilfælde af lån ydet gennem lånoptagelser ikke nødvendigvis særskilt på udlån og låntagning. De Europæiske Fællesskabers transaktionsomkostninger, som videreføres til modtageren af lånet, indregnes direkte i resultatopgørelsen.

Forpligtelserne i handelsbeholdningen omfatter afledte instrumenter, der ikke kan regnes som regnskabsmæssig sikring, når deres dagsværdi er negativ. Regnskabsmæssigt behandles de på samme måde som aktiver i handelsbeholdningen, jf. bemærkning 1.5.4.

1.5.12.   Gæld

En betydelig del af De Europæiske Fællesskabers gæld er ikke forbundet med køb af varer eller tjenesteydelser. I stedet er de ubetalte udgiftsgodtgørelseskrav fra modtagere af støtte eller anden finansiering fra Fællesskaberne. De opføres som gæld på det krævede beløb, når godtgørelseskravet er modtaget, verificeret og godkendt som støtteberettiget af de relevante finansieringsmedarbejdere. På dette tidspunkt værdiansættes de til det godkendte og støtteberettigede beløb.

Gæld, der hidrører fra køb af varer og tjenesteydelser, bogføres ved modtagelse af regningen på det oprindelige beløb, og de tilsvarende udgifter opføres i regnskaberne, når varerne eller ydelserne er leveret til og accepteret af De Europæiske Fællesskaber.

1.5.13.   Periodeafgrænsningsposter

Et kritisk element i forbindelse med periodiseringsmetoden er at sikre, at transaktionerne bogføres i de regnskabsår, de vedrører — den såkaldte cut-off-procedure. Det er i særdeleshed nødvendigt med en vurdering af de støtteberettigede udgifter, der påløber modtagere af EU-støtte, men som endnu ikke er indberettet til Fællesskaberne (skyldige omkostninger). Til opnåelse af det bedste skøn over disse beløb er der benyttet forskellige metoder afhængig af typen af aktiviteter og de foreliggende oplysninger. Omvendt opføres visse betalinger i regnskabet for indeværende år, selvom de vedrører en efterfølgende periode (udskudte omkostninger), og disse må identificeres og bogføres i regnskaberne for de(n) efterfølgende periode(r).

I henhold til De Europæiske Fællesskabers regnskabsregler opføres transaktioner og begivenheder i regnskaberne i den periode, de vedrører. Ved udgangen af regnskabsperioden opføres påløbne udgifter på grundlag af det skønnede beløb for forpligtelsen til overførsel for perioden. Beregningen af de påløbne udgifter sker i overensstemmelse med detaljerede operationelle og praktiske retningslinjer fra Kommissionen, der skal sikre, at årsregnskabet giver et retvisende billede.

Indtægter regnskabsføres også i den periode, de vedrører. Hvis der ikke er sendt en regning, og Kommissionen har leveret tjenesteydelsen eller varerne, eller hvis der findes en kontraktlig aftale (dvs. med henvisning til en traktat), skal en modtagen indtægt opføres i regnskabet pr. ultimo året.

Hvis der desuden er udstedt en regning, men ydelserne eller varerne endnu ikke er leveret, vil indtægten pr. ultimo året blive udskudt og opført i den efterfølgende regnskabsperiode.

1.6.   RESULTATOPGØRELSE

1.6.1.   Indtægter

Ikke-kommercielle indtægter

Disse udgør langt størstedelen af Fællesskabernes indtægter og omfatter hovedsagligt direkte og indirekte afgifter samt egne indtægter. Ud over afgifter kan De Europæiske Fællesskaber også modtage betalinger fra andre parter, f.eks. told, bøder og donationer.

BNI-baserede indtægter og momsindtægter

Tilgodehavender og tilknyttede indtægter bogføres, når De Europæiske Fællesskaber indkræver bidrag fra medlemsstaterne. De måles til deres »indkaldte beløb«. Da momsindtægter og BNI-baserede indtægter bygger på skøn over oplysningerne for det pågældende regnskabsår, kan de ændres i henhold til indtrufne forandringer, indtil de endelige oplysninger kommer fra medlemsstaterne. Et ændret skøn bogføres, når nettooverskuddet eller -underskuddet for den periode, hvor ændringerne indtraf, skal bestemmes.

Traditionelle egne indtægter

Tilgodehavender og tilknyttede indtægter bogføres, når de relevante månedlige A-regnskaber (herunder told og skyldige beløb, som er garanteret og ikke anfægtes) indbetales af medlemsstaterne. På tidspunktet for regnskabsaflæggelse foretages et skøn over de af medlemsstaternes indtægter, der endnu ikke er betalt til De Europæiske Fællesskaber, og de opføres som tjente, men endnu ikke modtagne indtægter. De kvartalsmæssige B-regnskaber (herunder told, der hverken er indbetalt eller garanteret, såvel som garanterede beløb, som anfægtes af debitor), der indsendes af medlemsstaterne, posteres under indtægter efter fradrag af de opkrævningsomkostninger, som medlemsstaterne har ret til at fratrække (25 %). Derudover bogføres en værdinedskrivning i resultatopgørelsen på det beløb, der mangler at blive inddrevet.

Bøder

Tilgodehavender og tilknyttede indtægter opføres, når Fællesskaberne har truffet beslutning om at give en bøde, og det officielt er meddelt debitor. Hvis der er tvivl om foretagendets solvens, bogføres der en værdinedskrivning af fordringen. Efter at der er truffet beslutning om en bøde, har debitor to måneder fra meddelelsen til enten:

—	at acceptere beslutningen og derfor betale bøden inden for den fastsatte frist, hvorved Fællesskaberne har inkasseret beløbet endeligt

—	eller ikke at acceptere beslutningen og klage til De Europæiske Fællesskabers Domstol.

Uanset dette skal bødens hovedstol indbetales inden for den fastsatte frist på tre måneder, idet klagen ikke har opsættende virkning (EF-traktatens artikel 242). Debitor har to muligheder, idet han enten indbetaler bøden foreløbigt eller stiller en bankgaranti.

Hvis virksomheden påklager beslutningen og allerede foreløbigt har betalt bøden, posteres beløbet som en eventualforpligtelse. Da en klage over Fællesskabernes beslutning ikke har opsættende virkning, anvendes det modtagne beløb til at frigøre tilgodehavendet. Hvis der er modtaget en garanti i stedet for betaling, udgør bøden fortsat en fordring, og garantien posteres under eventualaktiver.

Hvis det forekommer sandsynligt, at Førsteinstansretten ikke træffer afgørelse til fordel for Fællesskaberne, opføres en hensættelse til dækning af denne risiko. Hvis der i stedet er blevet givet en garanti, nedskrives det udestående tilgodehavende som foreskrevet. De akkumulerede renter, som Fællesskaberne modtager på de bankkonti, hvor det modtagne beløb er deponeret, opføres som indtægt, og eventualforpligtelserne øges tilsvarende.

Inddrevne udgifter

For så vidt angår aktioner, der giver anledning til, at den endelige støttemodtager, et tredjeland eller en medlemsstat skal foretage en tilbagebetaling af udgifter, der tidligere blev betalt over EU's budget, udstedes og bogføres der indtægtsordrer som følger:

—

inddrevne udgifter: For denne type inddrevne udgifter kræves det i henhold til regnskabsreglerne, at hvis indtægtsordren udstedes samme år som den oprindelige betaling, bør det resultere i et tilgodehavende hos modtageren med en tilsvarende mindskelse af udgifterne i det år. Hvis indtægtsordren imidlertid udstedes i et andet år, resulterer det i et tilgodehavende hos modtageren med en tilsvarende postering i form af indtægt på resultatopgørelsen (under posten »inddrevne udgifter«) det pågældende år, eller

—	restitution af forfinansieringsmidler: I så tilfælde er beløbet medtaget under posten for forfinansiering.

Kommercielle indtægter

Indtægter fra salg af varer opføres, når alle væsentlige risici og fordele ved ejendomsretten til varerne er overgået til køber.

Indtægter fra transaktioner i forbindelse med tjenesteydelser bogføres på tidspunktet for regnskabsaflæggelse efter, hvor stor en del af transaktionen der er fuldført.

Renteindtægter og -udgifter

Renteindtægter og -udgifter opføres i resultatopgørelsen ved hjælp af den effektive rentemetode. Det er en metode til at beregne den amortiserede anskaffelsesværdi på et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse og til allokering af renteindtægter eller renteudgifter i den relevante periode. Den effektive rentesats er den sats, der præcist diskonterer skønnede fremtidige kontante ud- eller indbetalinger ud fra det finansielle instruments forventede løbetid (eller, hvis det er hensigtsmæssigt, en kortere periode) til det finansielle aktivs eller den finansielle forpligtelses regnskabsmæssige nettoværdi. Når den effektive rente beregnes, skønner De Europæiske Fællesskaber pengestrømmen og tager hensyn til alle det finansielle instruments kontraktlige betingelser (f.eks. optioner på førtidig indfrielse), men tager ikke hensyn til fremtidige kredittab. I beregningen medtages alle de gebyrer og rentetillæg kontrahenterne imellem, som udgør en integrerende del af den effektive rente, transaktionsomkostninger samt alle andre tillæg og fradrag.

Ud fra en væsentlighedsbetragtning anvendes den effektive rentemetode i tilfælde af lån ydet gennem lånoptagelser ikke nødvendigvis særskilt på udlån og låntagning. De Europæiske Fællesskabers transaktionsomkostninger, som videreføres til modtageren af lånet, indregnes direkte i resultatopgørelsen.

Så snart et finansielt aktiv eller en gruppe af finansielle aktiver er blevet nedskrevet som følge af et værdiforringelsestab, bogføres renteindtægterne, ved at rentesatsen, som anvendes til at diskontere fremtidige pengestrømme med, bruges til måling af værdiforringelsestabet.

Udbytte

Udbetalt udbytte bogføres, når retten til at modtage betaling er indtrådt.

1.6.2.   Udgifter

Kommercielle udgifter, der hidrører fra køb af varer og tjenesteydelser, opføres, når ydelserne er leveret til og accepteret af De Europæiske Fællesskaber. De værdiansættes til den oprindelige fakturapris.

Ikke-kommercielle udgifter er et særtræk ved De Europæiske Fællesskaber og udgør størsteparten af udgifterne. De vedrører overførsler til modtagere og kan opdeles i tre typer: fordringer, overførsler i henhold til aftaler samt støtte, bidrag og donationer ydet inden for rammerne af de skønsmæssige beføjelser.

Overførslerne posteres som udgifter i den periode, hvor den udløsende begivenhed fandt sted, for så vidt overførslen er tilladt ved forordning (finansforordningen, tjenestemandsvedtægten eller andre forordninger), eller der er indgået en kontrakt om tilladelse til overførslen, såfremt modtageren opfylder berettigelseskriterierne, og hvis beløbets størrelse med rimelighed kan anslås.

Når en betalingsanmodning eller et godtgørelseskrav modtages og opfylder kriterierne for postering, opføres det som en udgift på det støtteberettigede beløb. Ved regnskabsårets udgang skønnes og bogføres støtteberettigede udgifter, der allerede er skyldige, men som endnu ikke er anmeldt, som skyldige udgifter i regnskabet.

1.7.   EVENTUALAKTIVER OG -FORPLIGTELSER

Eventualaktiver

Et eventualaktiv er et muligt aktiv, der hidrører fra tidligere begivenheder, og hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som ikke fuldstændigt kontrolleres af De Europæiske Fællesskaber, indtræffer eller ej. Et eventualaktiv bliver synligt, når det er sandsynligt, at der indløber økonomiske gevinster eller opstår mulighed for tjenesteydelser.

Eventualaktiver vurderes ved hver balancedag for at sikre, at udviklingen heri fremgår korrekt af regnskabet. Hvis det er blevet så godt som sikkert, at der indløber økonomiske gevinster eller opstår mulighed for tjenesteydelser, og at aktivets værdi kan måles pålideligt, opføres aktivet og de dertil knyttede indtægter i regnskabet i den periode, hvor ændringerne indtræffer.

Eventualforpligtelser

En eventualforpligtelse er en mulig forpligtelse, der hidrører fra tidligere begivenheder, og hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som ikke fuldstændigt kontrolleres af De Europæiske Fællesskabers, indtræffer eller ej, eller en nutidig forpligtelse, der hidrører fra tidligere begivenheder, men endnu ikke er blevet bogført, fordi det ikke er sandsynligt, at en udgående strøm af ressourcer med økonomiske gevinster eller muligheder for tjenesteydelser vil være nødvendig for at opfylde forpligtelsen, eller i de meget sjældne tilfælde, hvor beløbet for forpligtelsen ikke kan måles tilstrækkeligt pålideligt.

En eventualforpligtelse fremgår af regnskabet, medmindre muligheden for en udgående strøm af ressourcer med økonomiske gevinster eller muligheder for tjenesteydelser er ubetydelig. Selv om Fællesskaberne er udsat for visse risici som følge af deres daglige aktiviteter (f.eks. gennemførelse og håndhævelse af EU-retten og -normer), og nogle af disse risici i lighed med mange offentlige enheder er selvforsikret, posteres ingen eventualforpligtelser, før en specifik begivenhed er indtrådt, idet muligheden for en udgående strøm af ressourcer indtil da er ubetydelig.

Eventualforpligtelser vurderes ved hver balancedag for at bestemme, om en udgående strøm af ressourcer med økonomiske gevinster eller mulighed for tjenesteydelser er blevet sandsynlig. Hvis det bliver sandsynligt, at det bliver nødvendigt med udbetaling af ressourcer med økonomiske gevinster eller mulighed for tjenesteydelser for en post, der behandles som en eventualforpligtelse, opføres der en hensættelse i regnskabet for den periode, hvor denne ændrede sandsynlighed indtræffer.

Forpligtelser til senere finansiering

En forpligtelse til kommende betalinger er en juridisk eller implicit forpligtelse, der normalt er kontraktfastsat, som De Europæiske Fællesskaber har indgået, og som kan kræve en fremtidig udgående strøm af ressourcer.

Garantier

Garantier er mulige aktiver eller forpligtelser, som hidrører fra tidligere begivenheder, og hvis eksistens bekræftes ved, at genstanden for garantien indtræffer eller ikke indtræffer. Garantier betragtes derfor som eventualaktiver eller eventualforpligtelser. En garanti ophører, når genstanden for garantien ikke længere eksisterer. Den træder i kraft, når betingelserne for at anmode om en betaling fra kautionisten er opfyldt.

2.   BEMÆRKNINGER TIL BALANCEN LANGFRISTEDE AKTIVER

LANGFRISTEDE AKTIVER

2.1.   IMMATERIELLE AKTIVER

(mio. EUR)
	Beløb
Regnskabsmæssig bruttoværdi pr. 31. december 2006	82
Tilføjelser	22
Afhændelser	(2)
Overførsler mellem kategorier af aktiver	13
Andre ændringer	(10)
Regnskabsmæssig bruttoværdi pr. 31. december 2007	105
Akkumulerede afdrag pr. 31. december 2006	45
Afdragsbyrde for regnskabsåret	11
Afhændelser	(2)
Overførsler mellem kategorier af aktiver	8
Andre ændringer	(1)
Akkumulerede afdrag pr. 31. december 2007	61
REGNSKABSMÆSSIG BRUTTOVÆRDI PR. 31. DECEMBER 2007	44
Regnskabsmæssig bruttoværdi pr. 31 december 2006	37

Ved immaterielle aktiver forstås ikke-monetære aktiver, som kan identificeres, og som er uden fysisk substans. For at blive medtaget som aktiver skal de være kontrolleret af enheden og skabe fremtidige økonomiske fordele for De Europæiske Fællesskaber. Beløbene vedrører hovedsagelig computersoftware.

2.2.   EJENDOMME, INSTALLATIONER OG UDSTYR

2.2.1.   Grunde og bygninger

I nogle lande kan der ikke skelnes mellem jordens værdi og bygningens værdi, da begge blev købt som et hele. Værdien af jord, der ikke afskrives, vil ikke blive vurderet særskilt, medmindre det er nødvendigt, dvs. for efterfølgende udgifter såsom opførelse af nye bygninger eller delvist salg.

2.2.2.   Aktiver under opførelse

Den 1. februar 2007 underskrev Rådet kontrakten om køb af LEX-bygningen til en endelig pris på 260 mio. EUR. Den tilknyttede værdi pr. 31. december 2006, der er medtaget under denne post (224 mio. EUR), er i 2007 blevet overført til »Jord og bygninger«. I oktober 2004 indgik Europa-Parlamentet en finansiel leasingkontrakt med en købsoption på et bygningskompleks i Bruxelles, og opførelsen indledtes i løbet af 2004. I november 2004 blev der erlagt en første udbetaling på 40 mio. EUR. Indtil underskrivelsen af den foreløbige godkendelsesrapport har Europa-Parlamentet ret til at betale yderligere forskud, og pr. 31. december 2007 var der betalt 318 mio. EUR, hvilket afspejler det arbejde, der er udført indtil denne dato (pr. 31. december 2006 var der betalt 253 mio. EUR).

EJENDOMME, INSTALLATIONER OG UDSTYR

(mio. EUR)
	Grunde og bygninger	Installationer og udstyr	Inventar og køretøjer	Computer hardware	Andre materielle aktiver	Finansiel leasing	Anlægsaktiver under opførelse	I alt
Regnskabsmæssig bruttoværdi pr. 31. december 2006	3 580	331	181	427	110	1 926	483	7 038
Tilføjelser	54	34	10	64	15	16	76	269
Afhændelser	(2)	(8)	(6)	(38)	(10)	0	(1)	(65)
Overførsler mellem kategorier af aktiver	227	(10)	3	(9)	3	0	(227)	(13)
Andre ændringer	1	3	6	2	(3)	1	1	11
Regnskabsmæssig bruttoværdi pr. 31 december 2007	3 860	350	194	446	115	1 943	332	7 240
Akkumuleret afskrivning pr. 31. december 2006	1 354	265	130	314	77	312		2 452
Afskrivningsbyrde for regnskabsåret	154	28	14	61	9	63		329
Afhændelser	(2)	(8)	(5)	(36)	(9)	0		(60)
Overførsler mellem kategorier af aktiver		(7)	2	(7)	4	0		(8)
Andre ændringer		3	1	1	0	(1)		4
Akkumuleret afskrivning pr. 31. december 2007	1 506	281	142	333	81	374		2 717
REGNSKABSMÆSSIG NETTOVÆRDI PR. 31. DECEMBER 2007	2 354	69	52	113	34	1 569	332	4 523
Regnskabsmæssig nettoværdi pr. 31. december 2006	2 226	66	51	113	33	1 614	483	4 586

De endnu ikke betalte afgifter i forbindelse med finansiel leasing og lignende anføres under langfristede og kortfristede forpligtelser på balancens passivside (se også bemærkning E.2.15 og E.2.18.1). En analyse heraf giver følgende resultat:

FINANSIEL LEASING

(mio. EUR)
Beskrivelse	Akkumulerede udgifter (A)	Beløb, der skal betales i fremtiden				Samlet værdi	Efterfølgende udgifter på aktiver	Værdi af aktiver	Afskriv-ning	Regnskabs-mæssig nettoværdi
		< 1 år	> 1 år	> 5 år	Passiver i alt (B)	A + B	(C)	A+ B + C	(E)	= A + B + C + E
Grunde og bygninger	328	28	159	1 349	1 536	1 864	61	1 925	(372)	1 553
Andre materielle aktiver	3	4	11	0	15	18	0	18	(2)	16
I alt pr. 31.12.2007	331	32	170	1 349	1 551	1 882	61	1 943	(374)	1 569
I alt pr. 31.12.2006	304	28	143	1 391	1 562	1 866	60	1 926	(312)	1 614

2.3.   LANGSIGTEDE INVESTERINGER

(mio. EUR)
	Bemærkning	Saldo pr. 31.12.2007	Saldo pr. 31.12.2006
Investering i associerede selskaber	2.3.1	246	208
Andele i joint ventures	2.3.2	32	62
Garantifond	2.3.3	1 149	1 371
AFS-aktiver	2.3.4	533	495
Aktiver i handelsbeholdningen	2.3.4	13	21
Investeringer i alt		1 973	2 157

Denne post omfatter investeringer, der skal sikre varige forbindelser, og som skal støtte De Europæiske Fællesskabers aktiviteter. Heri indgår også Garantifondens nettoaktiver.

2.3.1.   Investering i associerede selskaber: EIF

(mio. EUR)
	Beløb
Beløb pr. 31 december 2006	208
Anskaffelser	31
Andel af nettooverskud/(underskud)	13
Andre kapitalbevægelser (udbytte)	(6)
Beløb pr. 31. december 2007	246

Den Europæiske Investeringsfond (EIF) er EU's finansieringsinstitution og er specialiseret i risikokapital og garantier til små og mellemstore virksomheder. I henhold til Rådets afgørelse af 6. juni 1994 deltager De Europæiske Fællesskaber, der repræsenteres af Kommissionen, i Den Europæiske Investeringsfonds kapital med et samlet beløb på 600 mio. EUR — 600 andele svarende til 30 % af EIF's kapital. Pr. 31. december 2006 havde Kommissionen betalt al den kapital, der var krævet indbetalt, hvilket beløb sig til 20 % af den samlede kapital, mens andelen af kapital, der ikke var krævet indbetalt (80 %) beløb sig til 480 mio. EUR.

Ved Rådets afgørelse 2007/247/EF af 19. april 2007 blev der truffet beslutning om Fællesskabernes deltagelse i kapitalforhøjelsen i EIF. Som følge af denne afgørelse tegnede Kommissionen sig for 91 aktier ud af det samlede antal udstedte aktier på 770. Fællesskaberne tegnede aktier for et samlet nominelt beløb på 91 mio. EUR, hvor 20 % af det nominelle beløb (18 mio. EUR) og en samlet overkurs ved emission på 12 mio. EUR blev betalt. Overkursen ved emission fastsættes ved at fastslå den nye aktiepris på grundlag af nettoværdien pr. aktie pr. 31. december 2006. Pr. 31. december 2007 havde Kommissionen tegnet aktier for et samlet beløb på 691 mio. EUR (ud af 2 770 mio. EUR) af EIF's aktiekapital svarende til 24,95 % af EIF's kapital. Kommissionen har indbetalt 20 %, idet balancen, der svarer til 553 mio. EUR pr. 31. december 2007, ikke var krævet indbetalt.

I henhold til en aftale mellem Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank (EIB), som blev undertegnet i 2005, har Kommissionen ret til at sælge sine aktier til EIB til hver en tid til den pris, der svarer til EIF-vurderingen, divideret med det samlede antal udstedte aktier. Værdien af putoptionen er tæt på nul, da den formel, der anvendes til at fastsætte andelenes salgspris, svarer til den, der anvendes til at fastsætte EIF's nettokapital.

Equitymetoden benyttes til at værdiansætte Fællesskabernes andel i EIF i overensstemmelse med Fællesskabernes regnskabsregler. Andelen anslås således til 24,95 % af EIF's nettoaktiver, som pr. 31. december 2007 udgjorde 246 mio. EUR (2006: 208 mio. EUR), hvoraf 13 mio. EUR vedrører resultatet for 2007. Et udbytte på 6 mio. EUR fra regnskabsåret 2006 blev modtaget i 2007.

2.3.2.   Kapitalandele i joint ventures

(mio. EUR)
	Galileo	Sesar	Iter	I alt
Beløb pr. 31 december 2006	62	0	0	62
Anskaffelser	0	10	39	49
Afhændelser og tilbagetrækninger	(53)	0	0	(53)
Andel af nettooverskud/(underskud)	(9)	0	(17)	(26)
Beløb pr. 31. december 2007	0	10	22	32

Galileo

For at gennemføre udviklingsfasen af Galileo-programmet blev der oprettet et fællesforetagende, som var omhandlet i traktatens artikel 171, ved Rådets forordning (EF) nr. 876/2002 for en periode på fire år (2002 til 2006). Målet med denne retlige enhed er at samle administrationen og den finansielle kontrol med Galileo-programmet med henblik på udviklingen af programmet og i denne forbindelse at udnytte de midler, der er afsat hertil. De stiftende medlemmer var Det Europæiske Fællesskab repræsenteret af Kommissionen og Den Europæiske Rumorganisation (ESA). Kommissionen stillede gennem tilskud fra budgettet for transeuropæiske net (TEN) de ønskede midler til rådighed for fællesforetagendet Galileo og medfinansierer dermed aktiviteterne i udviklingsfasen.

Tilsynsmyndigheden for den Europæiske GNSS, et fællesskabsagentur, der blev oprettet i 2004, overtog pr. 1. januar 2007 officielt ansvaret fra fællesforetagendet Galileo, da sidstnævnte blev afviklet. Selv om det oprindeligt var hensigten, at dette nye organ skulle forvalte det offentligt private partnerskab, efter at Rådet i november 2007 traf beslutning herom, finansieres Galileo-programmet nu over EU's budget. Ved udgangen af 2007 var ejerskabet af projektaktiverne fra ESA til Fællesskaberne ikke fuldt overført, selv om der var undertegnet aftaler mellem de berørte parter (fællesforetagendet Galileo, Den Europæiske Rumorganisation, GSA). Da der er nogen usikkerhed og forsinkelse i forbindelse med overførslen af aktiver, har Fællesskaberne for en sikkerheds skyld ikke opført programmets aktiver på sin balance. Når spørgsmålene i forbindelse med overførslen er løst, er det hensigten, at aktiverne vil blive opført.

Nettoaktiverne for fællesforetagendet Galileo under afvikling beløb sig ved årets udgang til 0 mio. EUR. Den regnskabsmæssige opgørelse vedrørende Galileo sker med anvendelse af equitymetoden. I 2007 var Kommissionens andel af fællesforetagendet på 9 mio. EUR. Værdien af investeringen pr. 31. december 2007 var 0 mio. EUR, nemlig investeringen på 585 mio. EUR minus den samlede andel af tabene, dvs. 585 mio. EUR. 53 mio. EUR af den indbetalte kapital blev tilbagebetalt til De Europæiske Fællesskaber i 2007.

Sesar

Dette fællesforetagende har til opgave at sikre moderniseringen af det europæiske lufttrafikstyringssystem ved at koordinere og samle alle relevante forsknings- og udviklingsindsatser i EU. Fællesforetagendet Sesar blev oprettet fra dagen for offentliggørelsen af denne forordning i Den Europæiske Unions Tidende og ophører med at eksistere otte år efter Rådets godkendelse af masterplanen for europæisk lufttrafik.

Sesar-fællesforetagendets stiftende medlemmer er:

—	De Europæiske Fællesskaber repræsenteret ved Europa-Kommissionen, og

—	Den Europæiske Organisation for Luftfartens Sikkerhed (Eurocontrol), repræsenteret ved dets agentur.

Medlemmerne har stemmer i forhold til deres respektive bidrag. Begge stiftende medlemmer har samme budgetbidrag og har derfor samme antal stemmer, hvilket udelukker, at den ene part tager kontrollen.

Programmet blev iværksat ved udgangen af 2007, og pr. 31. december 2007 har Kommissionen foretaget en første investering på 10 mio. EUR. Da der ikke findes regnskaber for 2007, er investeringen målt til omkostningen.

Iter

Den Internationale Fusionsenergiorganisation for Iter involverer De Europæiske Fællesskaber og andre investorer fra Kina, Indien, Rusland, Korea, Japan og USA. Iter blev oprettet med henblik på at:

a)	opføre, drive, udnytte og deaktivere Iter-anlæggene i overensstemmelse med de tekniske mål og den overordnede konstruktion, der er fremlagt i slutrapporten fra den tekniske projektering af Iter

b)	tilskynde laboratorier, andre institutioner og personale, der deltager i medlemmernes programmer for fusionsenergiforskning og -udvikling, til at udnytte Iter-anlæggene

c)	fremme befolkningens forståelse og accept af fusionsenergi, og

d)	påtage sig i overensstemmelse med denne aftale andre aktiviteter, der er nødvendige for at opfylde aftalens formål.

Rådet er Iter-organisationens hovedorgan og er sammensat af repræsentanter for medlemmerne. Hvert medlem udpeger op til fire repræsentanter til rådet. De vigtigste strategiske beslutninger vil blive truffet med enstemmighed. Medlemmernes stemmevægt afspejler deres bidrag til Iter-organisationen. Fællesskaberne har direkte investeret 39 mio. EUR i Iter pr. 31. december 2007.

2.3.3.   Garantifond

GARANTIFONDENS NETTOAKTIVER (4)

(mio. EUR)
	Saldo pr. 31.12.2007	Saldo pr. 31.12.2006
Kortsigtede investeringer: AFS-aktiver	901	932
Kassebeholdning og tilsvarende likvide midler	249	440
Omsætningsaktiver	1 150	1 372
Kortfristet gæld	(1)	(1)
Nettoaktiver	1 149	1 371

Garantifonden for eksterne aktioner dækker lån, der er garanteret af Fællesskaberne på grundlag af Rådets afgørelse, specielt Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) lånetransaktioner uden for EU, lån i forbindelse med makrofinansiel bistand og Euratoms finansielle bistand uden for EU. Fondens midler stammer fra udbetalinger over EU's almindelige budget svarende til 9 % af transaktionsbeløbet, renter af investering af fondens disponible midler og fra inddrivelser hos debitorer, der har misligholdt deres forpligtelser i tilfælde, hvor fonden har udbetalt garantien. Eventuelle årlige overskud tilbageføres til en særlig konto i oversigten over indtægter i EU's almindelige budget.

De Europæiske Fællesskaber skal opføre en garantireserve for lån til tredjelande. Denne reserve er beregnet på at opfylde Garantifondens behov for tilførsler og om nødvendigt imødekomme anmodninger om indfrielse af garantier, der overstiger fondens disponible midler, således at disse kan opføres på budgettet.

Denne reserve på 1 118 mio. EUR svarer til målbeløbet på 9 % af udestående lån pr. 31. december 2007. Fondens nettoaktiver pr. 31. december 2007 beløb sig til 1 152 mio. EUR (før eliminering af gældsbeviser for makrofinansiel bistand). Differencen mellem nettoaktiverne og reserven svarer til det overskud, der skal tilbagebetales til budgettet, dvs. 34 mio. EUR.

Garantifonden ejer én floating rate-note udstedt af De Europæiske Fællesskaber (MFA) til en samlet sum af 3 mio. EUR, således at både aktiver (GF) og passiver (MFA) skal fjernes fra Fællesskabernes regnskab. Ændringer i dagsværdien af gældsporteføljen af værdipapirer, der er disponible for salg, er medtaget i egenkapitalen med en samlet værdi af (19) mio. EUR i 2007 (2006: (32) mio. EUR).

Garantifondens finansielle risikostyringspolitik beskrives i afdeling E.7.

2.3.4.   Andre investeringer

2.3.4.1.   AFS-aktiver

Dette udgiftsområde omfatter investeringer og andele, der er købt for at hjælpe modtagere med at udvikle deres forretningsaktiviteter.

Langsigtede AFS-aktiver

(mio. EUR)
	EBRD	RCO	ETF-iværksætterfaciliteten	EFSE	Andet	I alt
Beløb pr. 31.12.2006	157	211	74	49	4	495
Anskaffelser	0	27	38	3	1	69
Overdragelser og tilbagetrækninger	0	(16)	(13)	0	0	(29)
Overskud fra opskrivning/(underskud) overførsel til equity	0	(2)	12	3	0	13
Værdiforringelsestab	0	(2)	(13)	0	0	(15)
Beløb pr. 31.12.2007	157	218	98	55	5	533

Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD)

Kommissionen har tegnet aktier for 3 % af EBRD's samlede kapital på 20 mia. EUR. På balancedagen var det indkaldte beløb på 157 mio. EUR, hvoraf 154 mio. EUR var betalt. De udestående betalinger på den indkaldte kapital (3 mio. EUR) er opført som langfristede forpligtelser og bogført til amortiseret anskaffelsesværdi. De udestående betalinger i forbindelse med den del af kapitalen, som ikke er krævet indbetalt, svarende til 443 mio. EUR, er opført som eventualforpligtelser uden for balancen. Da EBRD ikke er børsnoteret, og i lyset af de kontraktlige restriktioner, der er indeholdt i EBRD's vedtægter om bl.a. salg af kapitalandele, der er begrænset til anskaffelsesværdien og kun tilladt for eksisterende aktieejere, værdiansættes Kommissionens aktiepost til anskaffelsesværdien fratrukket nedskrivninger.

Risikokapitaltransaktioner (RCO)

Risikokapitaltransaktioner er beløb, der ydes til finansielle formidlere til finansiering af equityinvesteringer. Nogle af disse finanskontrakter har karakter af lån; langt de fleste af dem har dog ikke de grundlæggende elementer for et lån (da der ikke er aftalt nogen fast afdragsplan eller rente for hovedstolen), og hele porteføljen behandles som indirekte equityinvesteringer. De står i porteføljen til historisk anskaffelsesværdi fratrukket hensættelser til værdiforringelse, da der ikke noteres markedspriser på et aktivt marked, og deres dagsværdi ikke løbende kan måles pålideligt.

Andre investeringer

De vigtigste beløb vedrører programmet for vækst og beskæftigelse og MAP-programmet, hvis finansielle forvaltning varetages af EIF, og som støtter oprettelsen og finansieringen af små og mellemstore virksomheder i opstartsfasen ved at investere i passende specialiserede risikokapitalfonde (98 mio. EUR). Inkluderet er også 55 mio. EUR vedrørende Den Europæiske Fond for Sydøsteuropa, et investeringsselskab med variabel kapital (SICAV). Hovedformålet med Den Europæiske Fond for Sydøsteuropa er at fremme udvikling og velstand i Sydøsteuropa gennem en bæredygtig supplerende finansiering i udviklingsøjemed via lokale finansieringsinstitutioner. Fællesskaberne har på nuværende tidspunkt 16 % af stemmerettighederne.

2.3.4.2.   Aktiver i handelsbeholdningen

EKSF under afvikling indgik en renteswapaftale og en aftale om kombination af både renteswap og cross-currency renteswaps. Dagsværdien af disse renteswaps blev opnået ved et skøn af de fastsatte nettopengestrømme ved hjælp af nulkuponswapsatser på balancedagen. Denne dagsværdi (inklusive vedhængende rente) af swappene med endeligt forfald over et år efter balancedagen er på 13 mio. EUR (2006: 21 mio. EUR).

2.4.   LÅN

Dette område omfatter lånebeløb, der forfalder om over et år til betaling til De Europæiske Fællesskaber.

2.4.1.   Lån ydet over De Europæiske Fællesskabers budget og EKSF under afvikling

(mio. EUR)
	Lån på særlige vilkår	EKSF under afvikling	I alt
I alt pr. 31.12.2006	161	39	200
Tilbagebetalinger	(18)	(8)	(26)
Ændringer i regnskabsmæssig værdi	12	3	15
I alt pr. 31.12.2007	155	34	189

Lån på særlige vilkår

Lån på særlige vilkår er lån, der ydes til præferencesats som en del af samarbejdet med ikke-medlemsstater. Den effektive rente på disse lån varierer mellem 7,39 % og 12,36 %.

Boliglån ydet af EKSF under afvikling

Boliglån er lån, der ydes af EKSF under afvikling over egne midler i overensstemmelse med artikel 54 og 54, stk. 2, i EKSF-traktaten. Disse lån ydes til en fast rente af 1 % og betragtes derfor som lån til præferencesats. Den effektive rente på disse låner varierer mellem 2,806 % og 22,643 %.

2.4.2.   Lån ydet gennem lånoptagelser

(mio. EUR)
	Makrofinansiel bistand (MFA)	Euratomlån	EKSF under afvikling	I alt
I alt pr. 31.12.2006	977	442	499	1 918
Nye lån	0	39	88	127
Tilbagebetalinger	(183)	(1)	(71)	(255)
Kursforskelle	0	0	(34)	(34)
Ændringer i regnskabsmæssig værdi	1	2	(4)	(1)
I alt pr. 31.12.2007	795	482	478	1 755
Forfaldent beløb < 1 år	63	0	75	138
Forfaldent beløb > 1 år	732	482	403	1 617

MFA-lån

MFA er et politikforankret finansielt instrument til ubunden og uspecificeret betalingsbalance- og/eller budgetbistand til partnerlande, der geografisk er tæt på EU's territorium. Lånene ydes i form af mellem/langfristede lån eller støttebeløb eller en velegnet kombination af begge og supplerer generelt den finansiering, som ydes i forbindelse med et IMF-støttet tilpasnings- og reformprogram.

På grundlag af en række væsentlighedsovervejelser anvendes den effektive rentemetode ikke separat på låntagning og långivning. Transaktionsomkostningerne er opført direkte i resultatopgørelsen.

Euratomlån

Euratom er en særskilt retlig enhed i Den Europæiske Union repræsenteret ved Europa-Kommissionen. Enhedens formål er at yde lån til medlemsstater og tredjelande som følger:

—	Euratomlån til medlemsstater ydes med henblik på finansiering af investeringsprojekter i medlemsstater i forbindelse med industriel produktion af elektricitet i atomkraftværker og til industrielle brændselskredsløbsanlæg.

—	Euratomlån til tredjelande ydes til forbedring af sikkerheds- og effektivitetsniveauet i atomkraftværker og anlæg i det nukleare brændselskredsløb, som er i drift eller under opførelse.

På grundlag af en række væsentlighedsovervejelser anvendes den effektive rentemetode ikke separat på låntagning og långivning. Transaktionsomkostningerne er opført direkte i resultatopgørelsen.

Lån fra EKSF under afvikling

Denne post omfatter primært lån ydet af EKSF under afvikling af lånte midler i overensstemmelse med artikel 54 og 56 i EKSF-traktaten (såvel som to unoterede værdipapirer udstedt af Den Europæiske Investeringsbank (EIB) som erstatning for en forpligtelse, der er misligholdt fra en debitors side. Disse værdipapirer vil forblive i porteføljen indtil endeligt forfald (2017 hhv. 2019) for at dække ydelserne på de tilhørende lån. Ændringerne i regnskabsmæssig værdi svarer til ændringen i vedhængende rente plus årets betalte afdrag og transaktionsomkostningerne ved oprettelsen beregnet efter den effektive rentemetode.

De effektive renter var fordelt i følgende intervaller:

Lånoptagelser	31.12.2007	31.12.2006
Makrofinansiel bistand (MFA)	3,82 % — 4,822 %	3,222 % — 4,54 %
Euratom	4,446 % — 5,76 %	3,372 % — 5,76 %
EKSF under afvikling	4,375 % — 12,077 % (5)	3,064 % — 12,077 % (5)

2.5.   LANGSIGTET FORFINANSIERING

(mio. EUR)
Forvaltningstype	Saldo pr. 31.12.2007	Saldo pr. 31.12.2006
Forfinansiering af typen De Europæiske Fællesskaber:
Direkte centraliseret forvaltning	382	300
Indirekte centraliseret forvaltning	315	549
Decentraliseret forvaltning	31	50
Andet	11	21
I alt	739	920
Forfinansiering af typen Tredjepart:
Direkte centraliseret forvaltning	41	57
Indirekte centraliseret forvaltning	3	30
Decentraliseret forvaltning	33	224
Delt forvaltning	12 875	20 744
Fælles forvaltning	324	450
I alt	13 276	21 505
Langsigtet forfinansiering i alt	14 015	22 425

De største langsigtede forfinansieringer vedrører strukturfondsforanstaltninger. Da mange af disse projekter er langsigtede, er det nødvendigt, at de tilhørende forskud er til rådighed i mere end ét år. Disse forfinansieringsbeløb vises som langfristede fordringer. Det betydelige fald i forfinansieringsbeløbet i forbindelse med delt forvaltning skyldes strukturfondene, hvor transaktionerne vedrørende programmerne for 2000-2006 nu er blevet omklassificeret under kortsigtet forfinansiering (se bemærkning E.2.9). Disse programmer omfatter nemlig foranstaltninger, der skal gennemføres frem til udgangen af 2008. De tilsvarende forfinansieringsbeløb vil derfor enten blive afregnet i løbet af 2008 eller som en del af regnskabsafslutningen ved årets udgang.

2.6.   LANGFRISTEDE TILGODEHAVENDER

(mio. EUR)
	Saldo pr. 31.12.2007	Saldo pr. 31.12.2006
Udestående fra medlemsstater	93	272
EKSF-personalelån	15	17
Andet	13	34
Garantier og sikkerhedsstillelser	6	5
I alt	127	328

Udestående beløb fra medlemsstater henviser til beløb, som tidligere tiltrædelseslande skylder EKSF under afvikling. Det samlede bidrag beløber sig til 212 mio. EUR (inklusive Bulgarien og Rumænien) og skal betales i fire rater frem til 2012. Den nuværende nettoværdi af disse bidrag var på 144 mio. EUR ved udgangen af året (2006: 138 mio. EUR) og fordelt på langfristede fordringer, 93 mio. EUR (2006: 104 mio. EUR) og kortfristede fordringer, 51 mio. EUR (2006: 34 mio. EUR). Pr. 31. december 2006 var der også et udestående beløb fra medlemsstater, der vedrørte en beslutning fra Kommissionen fra 2005 om nedsættelse af bistanden fra EFRU til en enkelt medlemsstat. Det beløb er nu inkluderet som en kortfristet fordring, da det forfalder i 2008.

OMSÆTNINGSAKTIVER

2.7.   ÅRSOPGØRELSE

(mio. EUR)
Beskrivelse	Saldo pr. 31.12.2007	Saldo pr. 31.12.2006
Videnskabeligt udstyr:
Videnskabeligt materiale	9	11
Fissilt materiale og tungt vand	19	30
Videnskabeligt materiale til videresalg	45	60
Vaccinationer	8	7
Produktionsmaterialer	7	7
Publikationer og varer til videresalg	0	0
I alt	88	115

Lageret af publikationer, som indehaves/forvaltes af Publikationskontoret, opføres til det mindste beløb af kostprisen eller den reducerede salgsværdi, hvilket er ca. nul. Derudover er distribuerede publikationer blevet helt afskrevet, da deres reducerede salgsværdi er nul. Disse nedskrivninger beløber sig til 18 mio. EUR og medfører en regnskabsmæssig værdi for publikationer, der er lig nul, jf. ovenfor.

2.8.   KORTSIGTEDE INVESTERINGER

Kortsigtede investeringer består af AFS-værdipapirer, som anskaffes for deres afkast eller udbytte eller holdes i porteføljen med henblik på opbygning af en særlig struktur på aktivsiden eller for at udgøre en sekundær likviditetskilde, hvorfor de kan blive solgt i tilfælde af likviditetsbehov eller renteændringer.

2.8.1.   Kortsigtede AFS-aktiver

(mio. EUR)
	EKSF under afvikling	Andet	I alt
Beløb pr. 31.12.2006	1 401	25	1 426
Anskaffelser	593	0	593
Afhændelser og tilbagetrækninger	(542)	(22)	(564)
Tilpasning til amortiseret anskaffelsespris	(18)	0	(18)
Ændring i regnskabsmæssig værdi	3	0	3
Overskud fra opskrivning/(underskud) overførsel til equity	(20)	0	(20)
Beløb pr. 31.12.2007	1 417	3	1 420

EKSF under afvikling

Alle investeringer er udtrykt i EUR og noteret på et aktivt marked. For nærmere oplysninger om investeringsporteføljen pr. udstedertype og kreditvurdering se afdeling E.7. Pr. 31. december 2007 beløb værdipapirer (udtrykt i dagsværdi) med endeligt forfald i løbet af 2008 sig til 146 mio. EUR (2006: 135 mio. EUR).

2.9.   KORTSIGTET FORFINANSIERING

Opdelingen af udestående beløb efter forvaltningstype afspejler de forfinansieringsbetalinger, der er foretaget siden 2005. De ikke-tildelte forfinansieringsbeløb er de tal, der oprindeligt var angivet på åbningsbalancen for 2005, og vises særskilt som en enkelt budgetpost, da der ikke foreligger nogen oplysninger om fordelingen efter forvaltningstype før 31. december 2004.

Skyldige omkostninger udgør de støtteberettigede udgifter, som blev skønnet til at skulle være afholdt af modtageren af de udestående forfinansieringsbeløb ved årets udgang, men som endnu ikke er angivet til Fællesskaberne. Disse beløb posteres som udgifter på resultatopgørelsen.

Den betydelige stigning sammenlignet med 2006 skyldes først og fremmest overførslen af strukturfondsbeløb fra langfristede til kortfristede poster (se bemærkning E.2.5 ovenfor). Selv om disse beløb er under delt forvaltning, er de opført på posten »ikke-allokerede beløb«, da disse forfinansieringsbetalinger skete inden 31. december 2004 (se ovenfor).

KORTSIGTET FORFINANSIERING

(mio. EUR)
Forvaltningstype		Saldo pr. 31.12.2007	Saldo pr. 31.12.2006
Forfinansiering af typen De Europæiske Fællesskaber, bruttobeløb:
Direkte centraliseret forvaltning	Aktivitetsstøtte	9 715	8 850
	Driftsstøtte	142	167
Indirekte centraliseret forvaltning	Nationale organer	1 736	778
	Finansielle aktiviteter	3	12
	Andet	497	6
Decentraliseret forvaltning		545	381
Andet		615	686
Forfinansiering gennemført af institutioner og agenturer		189	8
Ikke tildelte forfinansieringsbalancer		2 126	3 577
Forfinansieringsbruttobeløb i alt		15 568	14 465
Minus skyldige omkostninger:
Direkte centraliseret forvaltning		(9 234)	(8 189)
Indirekte centraliseret forvaltning		(1 973)	(1 135)
Decentraliseret forvaltning		(595)	(232)
Andet		(336)	(75)
Forfinansiering af typen De Europæiske Fællesskaber i alt		3 430	4 834
Forfinansiering af typen Tredjepart:
Direkte centraliseret forvaltning	Indkøb	638	545
	Drift	457	470
Indirekte centraliseret forvaltning		29	3
Decentraliseret forvaltning		735	599
Delt forvaltning		3 229	937
Fælles forvaltning		1 135	578
Forfinansiering gennemført af institutioner og agenturer		15	177
Ikke tildelte forfinansieringsbalancer		19 278	2 930
Forfinansieringsbruttobeløb i alt		25 516	6 239
Minus skyldige omkostninger:
Direkte centraliseret forvaltning		(1 235)	(1 532)
Decentraliseret forvaltning		(699)	(468)
Delt forvaltning		(5 579)	(906)
Fælles forvaltning		(798)	(79)
Andet		(52)	(33)
Forfinansiering af typen Tredjepart i alt		17 153	3 221
Kortsigtet forfinansiering i alt		20 583	8 055

2.10.   KORTFRISTEDE TILGODEHAVENDER

(mio. EUR)
	Saldo pr. 31.12.2007	Saldo pr. 31.12.2006
Nuværende andel af langfristede tilgodehavender	160	119
Kortfristede tilgodehavender	5 441	4 193
Diverse debitorer	27	26
Periodeafgrænsningsposter	6 423	5 458
I alt	12 051	9 796

2.10.1.   Nuværende andel af langfristede tilgodehavender

Disse beløb vedrører primært den mængde langfristede lån, der forfalder mindre end 12 måneder efter balancedagen (138 mio. EUR, se bemærkning 2.4 ovenfor for yderligere oplysninger).

2.10.2.   Kortfristede tilgodehavender

(mio. EUR)
Regnskabsgruppe	Pr. 31.12.2007			Pr. 31.12.2006
	Bruttobeløb	Værdikorrektioner	Nettoværdi	Bruttobeløb	Værdikorrektioner	Nettoværdi
Kunder	3 897	(171)	3 726	2 865	(169)	2 696
Medlemsstater	2 873	(1 256)	1 617	2 724	(1 257)	1 467
Andre	111	(13)	98	42	(12)	30
I alt	6 881	(1 440)	5 441	5 631	(1 438)	4 193

2.10.2.1.   Kunder

Der er tale om indtægtsordrer, der er bogført pr. 31. december 2007 som konstaterede fordringer til opkrævning, og som ikke allerede er inkluderet i balancens øvrige aktivkonti. Størstedelen af denne saldo vedrører bøder udstedt af Kommissionen, brutto 3 650 mio. EUR. Disse tilgodehavender er væsentligt større end i 2006, hvor de beløb sig til i alt 2 687 mio. EUR.

2.10.2.2.   Fordringer på medlemsstaterne

(mio. EUR)
	Saldo pr. 31.12.2007	Saldo pr. 31.12.2006
Fordringer — EUGFL
Fordringer — EUGFL	902	1 009
Nedskrevet	(483)	(477)
I alt	419	532
Erlagt moms, som skal inddrives hos medlemsstaterne	24	22
Egne indtægter
Opført i A-regnskabet, skal inddrives	75	79
Opført i det særskilte regnskab, skal inddrives	1 333	1 347
Nedskrevet	(773)	(779)
Andet	38	0
I alt	673	647
Andre fordringer på medlemsstaterne	501	266
I alt	1 617	1 467

EUGFL, Garantisektionen, fordringer

Denne post omfatter de fordringer på modtagerne af støtte fra EUGFL pr. 31. december 2007, som medlemsstaterne anmeldte pr. 15. oktober 2007, minus 20 % af det beløb, medlemsstaterne kan tilbageholde til dækning af administrationsomkostninger. Der skal udarbejdes et overslag over fordringer opstået efter anmeldelsen og indtil den 31. december 2007. Kommissionen foretager også et overslag over nedskrivningen af fordringer på støttemodtagere, som sandsynligvis ikke vil kunne inddrives. Bogføringen af denne korrektion indebærer ikke, at Kommissionen giver afkald på i fremtiden at inddrive disse beløb.

Egne indtægter

Det skal bemærkes, at medlemsstaterne har ret til at tilbageholde 25 % af de traditionelle egne indtægter til dækning af opkrævningsomkostningerne. Ovennævnte tal er nettobeløb fratrukket de 25 %. På grundlag af medlemsstaternes overslag er fordringerne på medlemsstaterne nedskrevet med 773 mio. EUR. Dette indebærer dog ikke, at Kommissionen giver afkald på i fremtiden at inddrive de beløb, der er dækket af denne værdijustering.

Andre fordringer på medlemsstaterne

Andre fordringer på medlemsstater omfatter 19 mio. EUR i inddrevne udgifter og forskud fra EUGFL på 227 mio. EUR. Denne post omfatter også 168 mio. EUR vedrørende en beslutning fra Kommissionen fra 2005 om nedsættelse af bistanden fra EFRU til en enkelt medlemsstat.

2.10.3.   Periodeafgrænsningsposter

Hovedbeløbet på denne post er periodiserede indtægter på 6 129 mio. EUR. De vigtigste periodeafgrænsningsposter på indtægtssiden er traditionelle egne indtægter (landbrugsafgifter, sukkerafgifter og told). Pr. 31. december 2007 androg dette beløb 2,7 mia. EUR. Andre betydelige beløb er 1,3 mia. EUR vedrørende formålsbestemte landbrugsindtægter for november og december 2007, 1,5 mia. EUR vedrørende den midlertidige omstrukturering af sukkersektoren, 350 mio. EUR vedrørende ikke gennemførte overensstemmelsesafgørelser om EUGFL-korrektioner og 82 mio. EUR i forventede inddrivelser af udgifter fra strukturfondsprogrammet 1994-1999 for fiskeri. Andre periodiserede indtægter er morarenter, vedhængende bankrenter og vedhængende rente på forfinansieringsbeløb.

Inkluderet er desuden udskudte omkostninger på i alt 243 mio. EUR, hvor hovedbeløbene er forventede betalinger på 49 mio. EUR til leje af kontorer, 24 mio. EUR til ombygning af kontorer og 57 mio. EUR til bilaterale fiskeriaftaler med tredjelande.

2.11.   LIKVIDE MIDLER

(mio. EUR)
	Saldo pr. 31.12.2007	Saldo pr. 31.12.2006
Frie likvider:
Konti i statskasser og centralbanker	11 313	11 467
Anfordringskonti	956	933
Forskudskonti	81	82
Overførsler (pengetransport)	2	3
Kortfristede indlån og andre likvide midler	1 367	975
I alt	13 719	13 460
Begrænsede likvider	5 037	2 924
I alt	18 756	16 384

2.11.1.   Frie likvider

Frie likvider omfatter Fællesskabernes disponible midler på konti i medlemsstaterne og EFTA-landene (statskasser eller centralbanken), på anfordring, inden for forskudsforvaltningen, kortfristede bankindskud og i bikasser.

Den relativt høje balance hos statskasser og centralbanker skyldes, at der som følge af det ændringsbudget, der blev vedtaget ved årets udgang, skulle tilbagebetales 5 889 mio. EUR til medlemsstaterne, hvilket skete den første arbejdsdag i 2008. Den tilknyttede forpligtelse er vist under kortfristet gæld — se også nedenstående bemærkning 2.18.2.

2.11.2.   Begrænsede likvider

Begrænsede likvider omfatter beløb modtaget i forbindelse med bøder pålagt af Kommissionen i sager, der endnu ikke er afsluttet. De står på særskilte indlånskonti, der ikke anvendes til andre aktiviteter.

Likvide midler omfatter følgende med henblik på pengestrømsopgørelsen:

(mio. EUR)
	Saldo pr. 31.12.2007	Saldo pr. 31.12.2006
Kassebeholdning og tilsvarende likvide midler	18 756	16 384
Likvide midler — Garantifonden (jf. bemærkning 2.3.3)	249	440
I alt	19 005	16 824

LANGFRISTET GÆLD

2.12.   YDELSER TIL MEDARBEJDERE

(mio. EUR)
	Beløb pr. 31.12.2006	Ekstra hensættelser	Anvendte beløb	Beløb pr. 31.12.2007
Pensioner — personale	29 204	1 844	(836)	30 212
Pensioner — andre	225	267	(11)	481
Den fælles sygeforsikringsordning	2 771	96	(80)	2 787
I alt	32 200	2 207	(927)	33 480

2.12.1.   Pensioner — personale

De regler, som var gældende for Fællesskabernes pensionsordning for EU-tjenestemænd pr. 31. december 2007, findes i den seneste udgave af vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber (der trådte i kraft den 1. maj 2004). Bestemmelserne om personalets pensioner er direkte gældende i alle medlemsstater. Ordningen omfatter forskellige typer pensioner og ydelser (alders-, invalide- og efterladtepension).

I henhold til tjenestemandsvedtægtens artikel 83 sker udbetaling af de ydelser, der er fastsat i pensionsordningen, over fællesskabsbudgettet. Der foretages ikke nogen hensættelser til denne udgift, men medlemsstaterne garanterer tilsammen udbetalingen af disse ydelser i henhold til den fordelingsnøgle, der er fastsat for finansieringen af disse udgifter. Desuden bidrager tjenestemændene med en tredjedel til langtidsfinansieringen af denne ordning via et obligatorisk bidrag.

Forpligtelserne i pensionsordningen for EU-tjenestemænd blev vurderet på grundlag af populationen pr. 31. december 2007 og de gældende regler i vedtægten på dette tidspunkt. Vurderingen omfattede ydelserne i forbindelse med alders-, invalide- og efterladtepension (forskellige typer pension og invaliditetsydelse). Den blev foretaget i overensstemmelse med IAS 19. Ifølge denne regnskabsstandard skal arbejdsgiveren løbende fastlægge sine aktuarmæssige forpligtelser under hensyntagen til både de lovede ydelser i ansættelsesperioden og fremtidige lønstigninger.

Den aktuarmæssige vurderingsmetode, der er brugt til at fastsætte forpligtelsernes størrelse, kaldes projected unit credit-metoden. De vigtigste aktuarmæssige antagelser, der var til rådighed på vurderingsdatoen, og som blev anvendt til vurderingen, var følgende:

1.

Den nominelle diskonteringssats var baseret på statsobligationer i euroområdet i december 2007 med en løbetid, som ligger tæt på ordningens varighed (19 år), som et skøn over nulkuponkurven for EUR-udbytter i december 2007 for den samme varighed, nemlig 4,7 %. Ifølge IAS 19 skal inflationssatsen være den forventede sats i ordningens varighed. Den blev derefter forhåndsbestemt og baseret på forventede værdier som udtrykt ved indeksobligationer på de europæiske finansmarkeder. Den forventede langsigtede inflationssats var 2,3 %. Dermed var den reelle diskonteringssats 2,4 %.

2.	Overlevelsestavlen er den samme som den, der blev anvendt ved forpligtelsesvurderingerne i 2004 (EU-2004 Life table).

3.

Den generelle lønvækst svarende til den generelle pensionsrevaluering var baseret på 12 års glidende gennemsnit af revalueringsstatistikkerne for lønninger og pensioner for perioden 1996-2007, svarende til 0,4 %. Individuel lønfremgang ud over den generelle lønvækst blev anslået på grundlag af forfremmelserne i 2007. Denne tabel beskriver den individuelle lønfremgang efter grad og løntrin og den forventede udvikling i pensionerne fra 2008 til 2052.

4.

Ægteskabskoefficienterne for tjenestemænd i aktiv tjeneste på pensioneringstidspunktet var baseret på statistikkerne for tjenestemandspopulationen, svarende til 90 % for mænd og 60 % for kvinder — den faktiske ægteskabelige stilling blev beregnet for forhenværende tjenestemænd (pensionerede tjenestemænd og invalidepensionister).

5.	Pensioneringen formodes at ske på det tidspunkt, hvor tjenestemanden opnår sine fulde rettigheder, under hensyn til reduktionen for tidlig pensionering og Barcelona-incitamentet for sen pensionering, senest som 65-årig.

Forpligtelserne omfatter følgende personers tidligere fastlagte rettigheder:

1.	tjenestegørende personale pr. 31. december 2007 i alle de EU-institutioner og -agenturer, der er omfattet af pensionsordningen for EU-tjenestemænd

2.	personale med opsat pension, dvs. en person, som midlertidigt eller endeligt har forladt institutionerne, men har bibeholdt sine pensionsrettigheder i pensionsordningen for EU-tjenestemænd (udelukkende for personale med mindst 10 år i tjenesten)

3.	tidligere tjenestemænd og øvrige tidligere ansatte, som modtager alderspension

4.	tidligere tjenestemænd og øvrige tidligere ansatte, som modtager invalidepension

5.	tidligere tjenestemænd og øvrige tidligere ansatte, som modtager invaliditetsydelse

6.	modtagere af efterladtepension (enker eller enkemænd, forældreløse børn, forsørgelsesberettigede personer).

Tallet for EU-tjenestemandspensionsordningens population pr. 31. december 2007 stammer fra Kommissionens database. Resultaterne fra denne undersøgelse blev sammenlignet med de skøn, der var baseret på den tidligere aktuarmæssige vurdering pr. 31. december 2006.

De væsentligste punkter til bemærkningen er:

—	De aktuarmæssige forpligtelser blev værdiansat til 34 567 mio. EUR pr. 31. december 2007.

—	Den reelle diskonteringssats steg fra 1,9 % i 2006 til 2,4 % i 2007, og hvis den generelle lønvæksteffekt (0,5 % i 2006 og 0,4 % i 2007) endvidere medtages, steg nettodiskonteringssatsen fra 1,4 % i 2006 til 2,0 % i 2007. Dette er en af hovedårsagerne til faldet i de samlede forpligtelser.

—	Tjenesteomkostningerne i 2007 blev værdiansat til 1 300 mio. EUR, og renteomkostningen til 1 313 mio. EUR.

—	De skønnede aktuarmæssige gevinster for året var på 1 943 mio. EUR.

—	Populationen af medlemmer af pensionsordningen steg med 3 317 personer.

—	Beregningen af bruttopensioner og familieydelser er foretaget i overensstemmelse med tjenestemandsvedtægten.

—

Den skat, der betales af modtagerne, fratrækkes bruttoforpligtelserne, således at man når frem til nettoforpligtelserne, som er medtaget i balancen med henblik på disse fremtidige betalinger (eftersom skatten fratrækkes pensionsudbetalingerne og krediteres Fællesskabernes indtægter i udbetalingsåret).

2.12.2.   Pensioner — andre

Der er tale om pensionsforpligtelser over for nuværende og tidligere medlemmer af Kommissionen, Domstolen (og Førsteinstansretten), Revisionsretten, Rådets Generalsekretariat, Ombudsmanden, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Retten for EU-personalesager. For første gang er der under denne post også medtaget forpligtelser vedrørende pensioner til visse medlemmer af Europa-Parlamentet.

2.12.3.   Den fælles sygeforsikringsordning

Der er også foretaget en værdiansættelse af de forpligtelser, som Kommissionen vil have med hensyn til bidrag til den fælles sygeforsikringsordning for så vidt angår personale på pension.

2.13.   LANGFRISTEDE HENSÆTTELSER

(mio. EUR)
	Beløb pr. 31.12.2006	Ekstra hensættelser	Tilbagebetalte ubrugte beløb	Anvendte beløb	Overførsel til kortsigtet	Diskontering til nutidsværdi	Beløb pr. 31.12.2007
Retssager	75	226	(3)	(1)	0	0	297
Nedlukning af atomkraftværker	806	0	0	0	(42)	(20)	744
Finansielle hensættelser	105	0	(50)	0	(44)	3	14
Veterinærnødfonden	0	21	0	0	0	0	21
Andet	3	1		(1)	0	0	3
I alt	989	248	(53)	(2)	(86)	(17)	1 079

Retssager

Denne post omfatter beløb, der sandsynligvis skal betales efter 2008 i forbindelse med en række verserende retssager. Den største del (277 mio. EUR) vedrører verserende retssager pr. 31. december 2007 i forbindelse med de finansielle korrektioner af udgifter under EUGFL, Garantisektionen, og andre retssager vedrørende landbrugsudgifter.

Nedlukning af atomkraftværker

I 2002 gennemførte et konsortium af uafhængige eksperter en undersøgelse af de anslåede omkostninger ved FFC's program for nedlukning af nukleare anlæg og affaldshåndtering. Deres skøn på 1 145 mio. EUR (inkl. et beløb på 76 mio. EUR svarende til et skøn over udgifterne til den såkaldte »green field«-option, som består i at nedrive alle bygningerne fuldstændigt) tages som udgangspunkt for den hensættelse, der skal opføres i regnskabet. I overensstemmelse med Fællesskabernes regnskabsregler er denne hensættelse indeksreguleret (med en sats på 2,5 %), og derefter diskonteret til sin nettonutidsværdi (ved hjælp af nulkuponswapkurven i euro). Værdien af hensættelsen pr. 31. december 2007 er således dette beløb på 960 mio. EUR minus de omkostninger på 138 mio. EUR, som var afholdt indtil da, hvilket giver et beløb på 822 mio. EUR opdelt i beløb, der forventes anvendt i 2008 (78 mio. EUR) og senere (744 mio. EUR).

I betragtning af dette programs forventede varighed (ca. 30 år) skal det påpeges, at dette skøn er præget af en vis usikkerhed, og de endelige omkostninger kan vise sig at adskille sig fra de beløb, som nu er anført.

Finansielle hensættelser

I henhold til SMV-garantifaciliteten fra 1998 og SMV-garantifaciliteten fra 2001 har Den Europæiske Investeringsfond (EIF) beføjelse til at udstede garantier i eget navn, men på Kommissionens vegne og risiko. Den finansielle risiko ved udnyttede og uudnyttede garantier er imidlertid begrænset. Pr. balancedagen svarer de finansielle hensættelser derfor for begge faciliteters vedkommende til betalingsforpligtelserne over for de finansielle formidlere minus anmodningerne om nettobetaling, der var fremsat pr. samme dato. Langfristede finansielle hensættelser diskonteres til deres nettonutidsværdi (ved hjælp af nulkuponswapkurven i euro).

Hensættelse til Veterinærnødfonden

Denne hensættelse vedrører de anslåede bidrag fra Fællesskaberne til diverse medlemsstater i henhold til Veterinærnødfonden til dækning af omkostningerne ved udbrud af visse dyresygdomme, i alt 42 mio. EUR (2006: 35 mio. EUR) fordelt mellem beløb, der forventes at skulle betales i 2008 (21 mio. EUR) og senere (21 mio. EUR). Beløb på i alt 9 mio. EUR, som allerede er godkendt til betaling, er opført som gæld til medlemsstaterne.

2.14.   LANGFRISTET GÆLD

2.14.1.   Lånoptagelser

(mio. EUR)
Navn	Saldo pr. 31.12.2006	Nye lånoptagelser	Tilbagebetalinger	Kursudsving	Ændring i regnskabsmæssig værdi	Saldo pr. 31.12.2007
Makrofinansiel bistand (MFA)	969	0	(177)	0	0	792
Euratom	442	39	(1)	0	2	482
EKSF under afvikling	463	0	(2)	(37)	0	424
I alt	1 874	39	(180)	(37)	2	1 698

Fordeling på lang- og kortfristede lån

(mio. EUR)
Lånoptagelser	Forfald < 1 år	Forfald > 1 år	I alt pr. 31.12.2007
Makrofinansiel bistand (MFA)	60	732	792
Euratom	0	482	482
EKSF under afvikling	71	353	424
I alt	131	1 567	1 698

Dette udgiftsområde omfatter lånebeløb, der forfalder om over et år til betaling af De Europæiske Fællesskaber (bemærk, at alle tal er Garantifondens nettobeløb). Lånoptagelser omfatter gældsbeviser (efter eliminering) på i alt 1 344 mio. EUR (2006: 1 502 mio. EUR). Ændringerne i regnskabsmæssig værdi svarer til ændringen i vedhængende rente plus i tilfælde af lån optaget af EKSF under afvikling af årets amortisering af alle væsentlige transaktionsomkostninger ved oprettelsen beregnet efter den effektive rentemetode. De effektive renter var fordelt i følgende intervaller:

Lånoptagelser	31.12.2007	31.12.2006
Makrofinansiel bistand (MFA)	3,816 % — 4,822 %	3,222 % — 4,54 %
Euratom	4,366 % — 5,6775 %	3,292 % — 5,6775 %
EKSF under afvikling	4,375 % — 11,875 %  (6)	3,0 % — 11,875 %  (6)

2.14.2.   Forpligtelser i handelsbeholdningen

(mio. EUR)
EKSF under afvikling — swaps	Saldo pr. 31.12.2007	Saldo pr. 31.12.2006
På lang sigt	7	8
På kort sigt	4	0
I alt	11	8

Se aktiver i handelsbeholdningen for yderligere oplysninger, jf. bemærkning 2.3.4.2 ovenfor.

2.15.   ANDEN LANGFRISTET GÆLD

(mio. EUR)
	Saldo pr. 31.12.2007	Saldo pr. 31.12.2006
Finansiel leasinggæld	1 519	1 534
Bygninger betalt i trancher	427	425
Andet	43	61
I alt	1 989	2 020

Denne post omfatter primært leasinggæld, der forfalder om over et år (se bemærkning 2.2 ovenfor) og beløb vedrørende visse bygninger, Kommissionen har købt, hvor købsprisen betales i trancher. Der er ikke tale om en leasingkontrakt, eftersom ejendomsretten omgående overgik til Kommissionen.

KORTFRISTET GÆLD

2.16.   KORTFRISTEDE HENSÆTTELSER

(mio. EUR)
	Beløb pr. 31.12.2006	Ekstra hensættelser	Tilbagebetalte ubrugte beløb	Anvendte beløb	Overførsler til/fra andre udgiftsområder	Diskontering til nutidsværdi	Beløb pr. 31.12.2007
Retssager	72	19	(16)	(47)	0	0	28
Nedlukning af atomkraftværker	64	0	0	(30)	42	2	78
Veterinærnødfonden	35	1	(8)	(7)	0	0	21
Finansielle bestemmelser	173	57	(2)	(41)	44	2	233
Andet	35	0	(4)	0	(22)	0	9
I alt	379	77	(30)	(125)	64	4	369

Dette udgiftsområde omfatter den mængde hensættelser, der forfalder til betaling om mindre end ét år.

2.17.   KORTFRISTEDE FINANSIELLE FORPLIGTELSER

Dette udgiftsområde omfatter lån på 131 mio. EUR, der forfalder til betaling i løbet af 12 måneder efter balancedagen (bemærkning 2.14.1) og 4 mio. EUR vedrørende forpligtelser i handelsbeholdningen (bemærkning 2.14.2).

2.18.   DIVERSE KREDITORER

(mio. EUR)
	Saldo pr. 31.12.2007	Saldo pr. 31.12.2006
Nuværende andel af langfristet gæld	65	60
Kortfristet gæld	13 939	24 723
Diverse kreditorer	189	220
Periodeafgrænsningsposter	81 187	69 077
I alt	95 380	94 080

2.18.1.   Nuværende andel af langfristet gæld

(mio. EUR)
	Saldo pr. 31.12.2007	Saldo pr. 31.12.2006
Leasinggæld	32	28
Andet	33	32
I alt	65	60

2.18.2.   Kortfristet gæld

(mio. EUR)
Type	Saldo pr. 31.12.2007	Saldo pr. 31.12.2006
Medlemsstater	12 328	22 943
Leverandører og andre	2 244	2 888
Støtteberettigelse skal kontrolleres	(633)	(1 108)
I alt	13 939	24 723

Kortfristet gæld vedrører primært udgiftsopgørelser modtaget af Kommissionen i henhold til rammerne for støtteaktiviteter. De krediteres det beløb, der ansøges om, så snart ansøgningen er modtaget. Hvis modparten er en medlemsstat, bliver de kategoriseret som sådan. Samme procedure gælder for fakturaer og kreditnotaer, der modtages i henhold til indkøbsaktiviteterne.

De pågældende godtgørelseskrav er taget i betragtning ved cut-off-proceduren pr. ultimo året (jf. bemærkning 2.18.3 nedenfor). Efter disse cut-off-posteringer registreres de anslåede støtteberettigede beløb derfor som skyldige omkostninger, mens den ikke støtteberettigede del bliver stående åben på regnskabet for »støtteberettigelse skal kontrolleres«. For ikke at overvurdere aktiver og passiver er det blevet besluttet at præsentere nettobeløbet, der skal betales, under løbende gæld.

Det store fald på dette udgiftsområde skyldes hovedsageligt en omflytning af beløb mellem posterne for kortfristet gæld og skyldige omkostninger. Det skyldtes en tidligere afslutning af regnskabssystemet ved årets udgang, hvilket resulterede i, at mindre beløb blev opført som gæld sammenlignet med det tidligere år. Det betød også, at de skyldige omkostninger blev højere end i 2006, da beløb, der tidligere var opført som gæld, blev opført som skyldige omkostninger.

Medlemsstater

De primære beløb her vedrørte 6 287 mio. EUR i ubetalte godtgørelseskrav til strukturfondaktiviteter og desuden 5 889 mio. EUR i gæld til medlemsstaterne som følge af ændringsbudgettet fra slutningen af 2007 (2006: 7 415 mio. EUR).

Leverandører og andre

Ud over beløb vedrørende støtteaktiviteter omfatter dette udgiftsområde også skyldige beløb vedrørende indkøbsaktiviteter. Dette udgiftsområde dækker primært gældsbeløb til adskillige offentlige organer (universiteter, institutter, handelskamre, FN, EIB osv.) og ikke-konsoliderede enheder, herunder EDF.

Støtteberettigelse skal kontrolleres

Gælden er reduceret med 633 mio. EUR, som er den del af de modtagne, men endnu ikke kontrollerede godtgørelsesanmodninger, som ikke blev betragtet som støtteberettigede. De største beløb vedrører GD for Regionalpolitik (229 mio. EUR), GD for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Ligestilling (194 mio. EUR), GD for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (109 mio. EUR), GD for Miljø (20 mio. EUR) og GD for Fiskeri og Maritime Anliggender (21 mio. EUR).

En saldo på 18 mio. EUR er fortsat åben som »fakturaer, der skal kontrolleres« og hidrører primært fra indkøbsaktiviteter. Den vedrører modtagne fakturaer og anmodninger om godtgørelse, hvor fakturaen stadig mangler at blive kontrolleret op mod de leverede varer og tjenesteydelser og ansøgninger om forfinansiering.

2.18.3.   Periodeafgrænsningsposter

(mio. EUR)
	Saldo pr. 31.12.2007	Saldo pr. 31.12.2006
Skyldige omkostninger	80 937	68 937
Periodiserede indtægter	47	26
Andet	203	114
I alt	81 187	69 077

De vigtigste beløb her drejer sig om skyldige omkostninger vedrørende udgifter under EUGFL. Pr. 31. december 2007 beløb disse sig til 45,5 mia. EUR sammenlignet med 45,2 mia. EUR det foregående år. De vigtigste beløb var: 28,6 mia. EUR (26,6 mia. EUR i 2006) dækker afholdte udgifter mellem 16. oktober og 31. december 2007, som er angivet af medlemsstaterne og betalt i januar og februar 2008, 13,8 mia. EUR (16,7 mia. EUR i 2006), der dækker direkte støtte (bestående af fordringer stiftet i 2007 med finansielle konsekvenser i 2008) og 3,1 mia. EUR vedrørende den midlertidige omstrukturering af sukkersektoren.

Et andet betydeligt beløb dækker skyldige omkostninger vedrørende strukturfondene (bestående af støtteberettigede udgifter afholdt af operatørerne eller betalingsmyndighederne frem til den 31. december 2007, som der endnu ikke er sendt betalingsanmodning for til Kommissionen). De vigtigste beløb var: 6,7 mia. EUR vedrørende ELFUL, 16,9 mia. EUR til EFRU 2000-2006, ISPA og nyskabende aktioner (12,2 mia. EUR i 2006) og 7,8 mia. EUR til ESF (5,6 mia. EUR i 2006). Det resterende beløb på 3,9 mia. EUR dækker politikområder, hvoraf det vigtigste er forskningsområdet med ca. 1,2 mia. EUR.

Som nævnt i bemærkning 2.18.2 ovenfor skyldes stigningen i disse beløb sammenlignet med 2006 den tidligere afslutning af regnskabssystemet ved årets udgang.

NETTOAKTIVER

2.19.   RESERVER

(mio. EUR)
	Saldo pr. 31.12.2007	Saldo pr. 31.12.2006
Dagsværdireserve	7	4
Andre reserver:
Garantifond	1 118	1 253
Opskrivningshenlæggelse	57	57
Låntagnings- og långivningsaktiviteter	1 525	1 459
Andet	99	82
I alt	2 799	2 851
I alt	2 806	2 855

2.19.1.   Dagsværdireserve

I overensstemmelse med regnskabsreglerne benyttes equityreserven til justering af AFS-aktiver til dagsværdi.

2.19.2.   Andre reserver

Garantifond

Jf. også bemærkning 2.3.3 om driften af Garantifonden. Reserven afspejler det målbeløb på 9 % af de udestående beløb, der er garanteret af fonden, og som kræves opført som aktiver. Som tidligere anført tilbagebetales ethvert overskud af fondens aktiver over dette 9 % store målbeløb til budgettet.

Opskrivningshenlæggelse

Opskrivningshenlæggelsen omfatter opskrivninger af bygninger, installationer og udstyr. Saldoen ved årets udgang på 57 mio. EUR vedrører en opskrivning af Kommissionens grunde og bygninger, hvilket allerede var sket inden overgangen til de nye regnskabsregler.

Låntagnings- og långivningsaktivitetsreserven

Disse beløb dækker reserverne vedrørende Fællesskabernes låntagnings- og långivningsaktiviteter. Det vigtigste beløb vedrører reserverne for EKSF under afvikling, idet det største er reserven til aktiver til Kul- og Stålforskningsfonden. Denne reserve blev oprettet i forbindelse med afviklingen af EKSF og androg 1 169 mio. EUR pr. 31. december 2007.

2.20.   BELØB, DER SKAL INDKRÆVES FRA MEDLEMSSTATERNE

(mio. EUR)
	Beløb
Beløb, der skal indkræves fra medlemsstaterne pr. 31.12.2006	67 073
Tilbagebetaling af budgetoverskud for 2006 til medlemsstaterne	1 848
Bevægelser i Garantifondens reserve	(135)
Andre reservebevægelser	79
EKSF under afvikling: kontering af resultat for 2006	23
Regnskabsårets økonomiske resultat	(7 462)
Samlet beløb, der skal indkræves fra medlemsstaterne pr. 31.12.2007	61 426

Dette beløb dækker den del af de udgifter, som Fællesskaberne allerede har afholdt frem til 31. december 2007, og som skal finansieres over de fremtidige budgetter. Et stort antal udgifter er opført i henhold til periodiseringsprincippet i år N, selv om de måske først reelt bliver betalt i år N + 1 over budgettet for år N + 1. Denne postering under passiverne resulterer sammen med det forhold, at de tilsvarende beløb først bogføres i de fremtidige budgetter, i en passivside, der langt overstiger aktivsiden pr. ultimo året. De beløb, det er vigtigst at fremhæve, er beløbene til EUGFL-aktiviteter. Det beløb, der forfaldt til betaling til medlemsstaterne i perioden 16. oktober til 31. december 2007, var på 28,6 mia. EUR. Hovedparten af de beløb, der skal indkaldes, betales faktisk af medlemsstaterne inden for 12 måneder efter afslutningen af det pågældende regnskabsår over budgettet for det følgende år.

Det er hovedsagelig kun Fællesskabernes forpligtelser vedrørende ydelser til medarbejdere, der betales over et længere tidsrum, idet det skal bemærkes, at finansieringen af pensionsbetalinger over det årlige budget garanteres af medlemsstaterne. Der gives udelukkende til orientering et skøn over fordelingen af de fremtidige forpligtelser vedrørende ydelser til medarbejdere:

(mio. EUR)
	Beløb
Kortfristet: beløb, der skal betales i 2008	981
Langfristet: beløb, der skal betales efter 2008	32 499
Samlede forpligtelser vedrørende ydelser til medarbejdere pr. 31.12.2007	33 480

Det skal også bemærkes, at ovenstående ikke har nogen indflydelse på resultatet af budgetgennemførelsen. Budgettets indtægtsside skal altid være lig med budgettets udgiftsside, idet overskydende indtægter som nævnt ovenfor sendes tilbage til medlemsstaterne.

3.   NOTER TIL RESULTATOPGØRELSEN

3.1.   EGNE INDTÆGTER OG INDTÆGTER FRA BIDRAG

(mio. EUR)
	Bemærkning	2007	2006
Egne indtægter:	3.1.1
BNI-indtægter		73 922	70 134
Momsindtægter		19 442	17 207
Traditionelle egne indtægter:
Landbrugsafgifter		1 429	1 300
Told		15 288	13 764
Sukkerafgifter		(36)	183
Traditionelle egne indtægter i alt		16 681	15 247
Budgetjusteringer	3.1.2	1 892	2 395
Bidrag fra tredjelande (herunder EFTA-lande)		147	135
I alt		112 084	105 118

De egne indtægter er den vigtigste bestanddel i De Europæiske Fællesskabers driftsindtægter. Størstedelen af udgifterne finansieres således med egne indtægter, idet andre indtægter kun udgør en lille del af den samlede finansiering.

3.1.1.   Egne indtægter

Der er tre former for egne indtægter, nemlig traditionelle egne indtægter, momsindtægter og BNI-indtægter. De traditionelle egne indtægter omfatter landbrugsafgifter, sukkerafgifter og told. En mekanisme til korrektion af budgetuligevægte (UK-rabatten) indgår også som en del af ordningen med egne indtægter. Medlemsstaterne tilbageholder 25 % af de traditionelle egne indtægter til dækning af opkrævningsomkostninger, og ovenstående beløb er angivet netto, dvs. efter dette fradrag.

De egne indtægter fra moms fremkommer ved, at der anvendes en ensartet sats for alle medlemsstater, på det harmoniserede momsgrundlag; dette grundlag kan for alle medlemsstaters vedkommende kun udgøre 50 % af landets BNI. BNI-indtægten er en variabel indtægt, der har til formål at sikre de nødvendige indtægter til i et givet regnskabsår at dække de udgifter, der ikke kan dækkes gennem de traditionelle egne indtægter, momsindtægterne og diverse andre indtægter. Indtægten beregnes ved hjælp af en ensartet sats, der anvendes på samtlige medlemsstaters BNI.

Stigningen i disse indtægter kan direkte tilskrives de forhøjede budgetterede indtægter for 2007 i forhold til 2006 (svarende til en stigning på 6 mia. EUR). Mere specifikt for tolds vedkommende har en stigende import i værdi for stigende gennemsnitssatser og Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse ført til højere indtægter. Momsindtægterne steg som følge af en stigning i momsgrundlaget forårsaget af et lettere fald i den ensartede sats. Da BNI-indtægterne dækker de tilbageværende indtægtsbehov, steg de også i tråd med de forøgede budgetudgifter.

3.1.2.   Budgetjusteringer

Budgetjusteringerne inkluderer budgetoverskuddet fra 2006 (1 848 mio. EUR), som indirekte tilbagebetales til medlemsstaterne gennem fradrag i deres bidrag til Fællesskabets egne indtægter det følgende år — det er således en indtægt i 2007. I henhold til Rådets afgørelse 2000/597/EF, Euratom om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter drager Det Forenede Kongerige fordel af en korrektion for budgetuligevægte. Da dette beløb finansieres af de andre medlemsstater, bør det ikke få indvirkning på det budgetmæssige eller økonomiske resultat. Dog blev der opført et beløb på 57 mio. EUR under denne post, nemlig forskellene i de eurokurser, der anvendes til budgetmæssige formål (se artikel 10, stk. 3, i forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000), og gældende kurser på det tidspunkt, hvor de medlemsstater, der ikke er med i ØMU'en, reelt foretog deres betalinger.

3.2.   ANDRE DRIFTSINDTÆGTER

(mio. EUR)
	Bemærkning	2007	2006
Bøder	3.2.1	3 339	2 217
Landbrugsafgifter	3.2.2	2 634	1 695
Inddrevne udgifter:	3.2.3
Direkte centraliseret forvaltning		93	50
Indirekte centraliseret forvaltning		10	(22)
Decentraliseret forvaltning		133	8
Delt forvaltning		577	1 244
Fælles forvaltning		1	16
I alt		814	1 296
Indtægter i forbindelse med administrationen:	3.2.4
Personale		908	856
Bygninger, installationer og udstyr		26	23
Andre administrative indtægter		181	103
I alt		1 115	982
Diverse driftsindtægter:	3.2.5
Justeringer/hensættelser		23	43
Valutagevinster		276	111
Andet		879	2 024
I alt		1 178	2 178
I alt		9 080	8 368

3.2.1.   Bøder

Disse indtægter vedrører bøder, som Kommissionen pålægger for overtrædelse af konkurrencereglerne. Tilgodehavender og tilknyttede indtægter opføres, når Kommissionen har truffet beslutning om bødepålæg, og denne officielt er meddelt adressaten for beslutningen. Beløbet ovenfor omfatter ikke en bøde på 899 mio. EUR, som Europa-Kommissionen i februar 2008 meddelte en softwarevirksomhed for fortsat at udvise konkurrencebegrænsende adfærd. Samme virksomhed, som tidligere var blevet pålagt en bøde på 280 mio. EUR i 2006 og 497 mio. EUR i marts 2004 har gjort indsigelse mod den aktuelle bøde.

3.2.2.   Landbrugsafgifter

Disse beløb vedrører mælkeafgifter på 232 mio. EUR (2006: 436 mio. EUR) og sukkerafgifter på 2 402 mio. EUR (2006: 1 259 mio. EUR). Mælkeafgifter er et markedsstyringsværktøj, der straffer de mælkeproducenter, der overskrider deres referencemængder. Da der ikke er nogen sammenhæng med tidligere udbetalinger fra Kommissionen, anses mælkeafgifterne i praksis som indtægter til dækning af bestemte udgifter. Sukkerafgifter vedrører fonden for omstrukturering af sukkersektoren og har med sukkerreformen sænket prisen på det indre marked for at mindske differencen mellem EU-prisen og den internationale pris. For at tilskynde de mindre konkurrencedygtige sukkerproducenter til at forlade markedet blev der oprettet en selvfinansierende omstruktureringsfond finansieret af indtægter fra en midlertidig afgift, som sukkerproducenterne skal betale, og afgiften behandles som en formålsbestemt indtægt. Ordningen skal vare i fire år. Afgiften anses som indtægter til dækning af bestemte udgifter.

3.2.3.   Inddrevne udgifter

Denne post viser de indtægtsordrer, der er udstedt af Kommissionen og opført i Kommissionens regnskaber til inddrivelse af beløb, der tidligere er udbetalt fra det almindelige budget, på grundlag af kontrol, afsluttet revision eller analyse af støtteberettigelsen, samt indtægtsordrer udstedt af medlemsstaterne til modtagere af udgifter under EGFL. Posten omfatter også forskellen i overslag for periodeafgrænsningsposter fra det foregående år til det nuværende. Den viser dog ikke det fulde omfang af inddrivelser i forbindelse med fællesskabsudgifter, navnlig på store udgiftsområder, f.eks. strukturforanstaltninger, hvor der eksisterer specifikke ordninger, der sikrer tilbagebetaling af beløb til dækning af udgifter, der ikke var støtteberettigede, hvoraf de fleste ikke medfører, at der udstedes en indtægtsordre. I overensstemmelse med Fællesskabernes regnskabsregler er inddrivelse af forfinansieringsbeløb heller ikke medtaget som indtægt. For yderligere oplysninger om inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb henvises til afdeling E.6.

Inddrevne udgifter: Delt forvaltning

Det samlede beløb på 577 mio. EUR, der er omfattet af dette underudgiftsområde, består af 500 mio. EUR vedrørende Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og 77 mio. EUR til strukturfondsaktiviteter.

a)   Landbrug, EGFL

For så vidt angår landbrug, beløber de beløb, der opføres som indtægt i året under denne post, sig til 500 mio. EUR og fordeler sig som følger:

—	korrektioner besluttet i løbet af året: 532 mio. EUR minus et fald i periodeafgrænsningsposterne ved udgangen af året på 172 mio. EUR

—	tilbagebetalinger som følge af svig og uregelmæssigheder opgivet af medlemsstaterne og inddrevet i løbet af året: 247 mio. EUR

—	et fald i de udeståender, som medlemsstaterne har opgivet til inddrivelse ved udgangen af året vedrørende svig og uregelmæssigheder: 107 mio. EUR (902 mio. EUR ved udgangen af 2007 sammenlignet med 1 009 mio. EUR ved udgangen af 2006) — se også bemærkning E.2.10.2.2.

Pr. 31. december 2007 beløb EGLF-udgifterne, der er genstand for fremtidige korrektioner som følge af revisioner, der endnu ikke er afsluttede, sig til 1,5 mia. EUR. Dette beløb opføres som et eventualaktiv uden for balancen (se bemærkning E.5.4.1).

b)   Strukturaktiviteter

Inddrevne udgifter vedrørende strukturaktiviteter, der er omfattet af denne post, beløb sig til 77 mio. EUR. Tilsvarende beløb for 2006 var 483 mio. EUR højere sammenholdt med dette år — hovedsageligt forårsaget af Kommissionens beslutning om at mindske EFRU-bistand til en medlemsstat, hvorved 418 mio. EUR blev opført som indtægt i 2006.

Dette underudgiftsområde omfatter indtægtsordrer udstedt af Kommissionen til inddrivelse af uretmæssige udgifter afholdt i tidligere år, 113 mio. EUR, en indtægtsordre for 6 mio. EUR i forbindelse med Solidaritetsfonden og differencer i periodeafgrænsningsposter ved udgangen af året (42) mio. EUR. Kommissionen udsteder kun indtægtsordrer i følgende tilfælde:

—	formelle beslutninger vedtaget af Kommissionen om finansielle korrektioner som følge af påvisning af uregelmæssige udgifter i forbindelse med beløb, som medlemsstaterne anmoder om

—

tilpasninger ved afslutningen af et program, der medfører en mindskelse af EU's bidrag, når en medlemsstat ikke har givet meddelelse om tilstrækkelig store støtteberettigede udgifter til at berettige en samlet forfinansiering, og der allerede er foretaget midlertidige betalinger; sådanne foranstaltninger kan træffes uden en formel kommissionsbeslutning, hvis medlemsstaten accepterer det

—	tilbagebetaling af inddrevne beløb efter afslutning af et program som følge af afslutningen af den retssag, der verserede på tidspunktet for afslutningen af programmet.

Indtægtsordrer udstedt i 2007 for inddrivelse af udgifter, for et samlet beløb på 119 mio. EUR, kan opdeles som følger: 6 mio. EUR for the Solidaritetsfonden, 6 mio. EUR for finansielle korrektioner besluttet i 2006, 18 mio. EUR for finansielle korrektioner besluttet i 2007 og 89 mio. EUR for indtægtsordrer, der ikke er klassificeret som finansielle korrektioner. Andre indtægtsordrer udstedt i forbindelse med strukturaktiviteter vedrører inddrivelse af forfinansieringsbeløb (35 mio. EUR), heraf 20 mio. EUR vedrørende finansielle korrektioner besluttet i 2007. Disse beløb er ikke opført som indtægter, men krediteret forfinansieringsposten på balancen.

Et beløb på 2,9 mia. EUR vedrørende mulige finansielle korrektioner under inddrivelse fra medlemsstaterne er opført som et eventualaktiv (se bemærkning E.5.4.1).

Inddrevne udgifter: Andre forvaltningstyper

Dette underudgiftsområde omfatter indtægtsordrer udstedt af Kommissionen til inddrivelse af uretmæssige betalinger foretaget i tidligere år, 194 mio. EUR, og differencen i periodeafgrænsningsposter ved udgangen af året (52 mio. EUR). Andre inddrivelser vedrørende andre forvaltningstyper vedrører inddrivelse af forfinansiering (162 mio. EUR). Disse beløb er ikke opført som indtægter, men krediteret forfinansieringsposten på balancen.

3.2.4.   Indtægter i forbindelse med administrationen

Indtægterne opstår ved fratrækninger fra personalets løn og består hovedsageligt af to beløb — pensionsbidrag og indkomstskat.

3.2.5.   Diverse driftsindtægter

Et beløb på 296 mio. EUR (2006: 358 mio. EUR) udgøres af beløb, der er modtaget fra de tiltrædende lande. En af hovedårsagerne til faldet i andre driftsindtægter sammenlignet med sidste år er, at det foregående år omfattede en indtægt på 397 mio. EUR vedrørende den faldende værdinedsættelse af EGFL-tilgodehavender. Hertil kommer, at det foregående år også omfattede et ekstraordinært beløb på 778 mio. EUR for forfinansieringsbeløb medtaget på balancen for første gang, idet det modsvarende beløb også er opført under denne post — det største beløb på 652 mio. EUR vedrører betalinger til Schengenfaciliteten. I 2007 var det tilsvarende tal 33 mio. EUR.

Kursgevinster, undtagen på de finansielle aktiviteter, der er omhandlet under nedenstående bemærkning 3.5, er også medtaget under denne post. De opstår i forbindelse med daglige aktiviteter og dermed forbundne transaktioner, der foretages i andre valutaer end euro, og ved den revaluering ved årets udgang, som er nødvendig for at udarbejde regnskaberne. Der er tale om både realiserede og ikke-realiserede kursgevinster.

3.3.   ADMINISTRATIVE UDGIFTER

(mio. EUR)
	2007	2006
Personaleudgifter	4 289	3 998
Udgifter vedrørende immaterielle aktiver og PPE	343	348
Andre administrative udgifter	2 488	2 273
I alt	7 120	6 619

Det er administrative udgifter, der opstår som en del af Kommissionens aktiviteter og omfatter personaleudgifter og udgifter i forbindelse med immaterielle aktiver og ejendomme, installationer og udstyr (såsom afskrivning, vedligeholdelsesudgifter osv.).

3.4.   DRIFTSUDGIFTER

(mio. EUR)
	Bemærkning	2007	2006
Primære driftsudgifter:	3.4.1
Direkte centraliseret forvaltning		9 504	12 273
Indirekte centraliseret forvaltning		1 185	677
Decentraliseret forvaltning		1 978	1 809
Delt forvaltning		89 778	90 828
Fælles forvaltning		949	34
I alt		103 394	105 621
Andre driftsudgifter:	3.4.2
Justeringer/hensættelser		260	116
Valutatab		399	126
Andet		629	940
I alt		1 288	1 182
I alt		104 682	106 803

3.4.1.   Primære driftsudgifter

De Europæiske Fællesskabers driftsudgifter dækker de forskellige udgiftsområder i de finansielle overslag og antager forskellige former afhængigt af, hvorledes pengene udbetales og forvaltes. Hovedparten af udgifterne, 87 %, henhører under kontoen »Delt forvaltning«, hvilket omfatter uddelegering af opgaver til medlemsstaterne inden for sådanne områder som EGFL-udgifter og strukturforanstaltninger.

En stor del af faldet i driftsudgifter kan forklares ved det forhold, at en del projekter finansieret siden 2006 er under afvikling, hvorimod andre ikke er så fremskredne som forudset i 2006. For delt forvaltning var der et fald på 4,5 mia. EUR for strukturforanstaltninger, hovedsageligt EFRU, i al væsentlighed af de allerede nævnte årsager. Faldet blev til dels udlignet af en stigning på 3,3 mia. EUR i landbrugsudgifter på grund af indførelsen af en ny fond til udvikling af landdistrikterne, ELFUL.

Faldet på 2,7 mia. EUR i udgifter til direkte central forvaltning udlignes til dels af en stigning på 0,9 mia. EUR i udgifter til fælles forvaltning forårsaget af en bedre klassificering af projekterne. Det resterende fald kan også forklares med ovennævnte årsager, dvs. afvikling af nogle projekter og nogle projekter mindre fremskredne end forudset i 2006.

3.4.2.   Andre driftsudgifter

Kurstab, undtagen i forbindelse med de finansielle aktiviteter, der er omhandlet nedenfor under bemærkning 3.6, opstår i forbindelse med daglige aktiviteter og dermed forbundne transaktioner, der foretages i andre valutaer end euro, og ved den revaluering ved årets udgang, som er nødvendig for at udarbejde regnskaberne; der er tale om både realiserede og ikke-realiserede kursgevinster.

Det »andet« underudgiftsområde omfatter forfinansieringskorrektioner og afskrivninger/tab ved realisering vedrørende Kommissionens debitorer. Der er også medtaget et beløb på 224 mio. EUR i forbindelse med et konsolideret agentur — det vedrører gennemførelsen af CARDS-programmet i Kosovo, Serbien og Montenegro.

3.5.   FINANSIELLE INDTÆGTER

(mio. EUR)
	2007	2006
Udbytte (fra risikokapitalfonde)	6	6
Renteindtægter:
Fra forfinansiering	33	43
Fra for sene betalinger	81	65
Fra swaps	19	20
Fra aktiver disponible for salg	97	92
Fra lån	106	96
Fra likvide midler	263	123
Andet	12	1
I alt	611	440
Andre finansielle indtægter:
Realiseret gevinst ved salg af finansielle aktiver	6	25
Tilbageførsel af tab ved værdiforringelse af finansielle aktiver	1	2
Andet	23	104
I alt	30	131
Justeringer til nutidsværdi	24	43
Kursgevinster	3	1
I alt	674	621

Fællesskabernes finansielle indtægter består af renter af lån, ydet enten over det almindelige budget eller af lånte midler, og af obligationer og afledte instrumenter. Der påløber også renter af beløb på bankkonti og kortfristede bankindlån.

3.6.   FINANSIELLE UDGIFTER

(mio. EUR)
	2007	2006
Renteudgifter:
Leasing	101	102
Fra swaps	17	16
Fra lån	91	81
Andet	5	1
I alt	214	200
Andre finansielle udgifter:
Tilpasning til finansielle bestemmelser	11	38
Finansielle udgifter i forbindelse med budgetinstrumenter	57	55
Realiseret tab ved salg af finansielle aktiver	9	0
Tab ved værdiforringelse af finansielle aktiver	15	10
Andet	35	23
I alt	127	126
Justeringer til nutidsværdi	7	0
Kurstab	6	5
I alt	354	331

Den største finansielle udgift, der afholdes af De Europæiske Fællesskaber, er renter hovedsageligt i forbindelse med kontrakter om finansiel leasing og i forbindelse med lån, der er optaget for at finansiere långivningsaktiviteter. Ud over tab i forbindelse med salg og nedskrivning af værdien af finansielle aktiver omfatter andre finansielle udgifter også justeringer af finansielle hensættelser og forvaltningsgebyrer til de tilsynsførende.

3.7.   ANDEL AF NETTOOVERSKUD/(UNDERSKUD) FRA TILKNYTTEDE ORGANER OG JOINT VENTURES

I overensstemmelse med equitymetoden medtager Fællesskaberne i resultatopgørelsen deres andel af nettooverskuddet fra deres tilknyttede organ, EIF, og deres joint ventures (se også bemærkning E.2.3.1 og E.2.3.2).

3.8.   OPLYSNINGER OM SEGMENTER

I denne segmentberetning redegøres for opdelingen i driftsindtægter og driftsudgifter for hvert af Kommissionens politikområder på grundlag af den aktivitetsbaserede budgetstruktur. Disse politikområder kan samles under tre hovedoverskrifter — Aktiviteter inden for Den Europæiske Union, Aktiviteter uden for Den Europæiske Union og Tjenesteydelser og andet.

»Aktiviteter inden for Den Europæiske Union« er det største af disse udgiftsområder, da det dækker de mange politikområder inden for Den Europæiske Union. »Aktiviteter uden for Den Europæiske Union« vedrører politikker uden for Unionen, såsom handel og bistand. »Tjenesteydelser & andet« er de interne og horisontale aktiviteter, der er nødvendige for, at Fællesskabernes institutioner og organer kan fungere.

De konsoliderede agenturer er integreret i de forskellige politikområder. De øvrige institutioner, bortset fra Kommissionen, er samlet under et særligt politikområde. Tallene for de forskellige politikområder er bruttotallene før den konsoliderede eliminering, og disse opføres samlet i en enkelt kolonne.

Bemærk, at egne indtægter og bidrag ikke er delt op på de forskellige aktiviteter, da de beregnes, opkræves og forvaltes af centrale tjenestegrene i Kommissionen. De vises her, så man kan sammenligne nettoresultatet med resultatopgørelsen.

OPLYSNINGER OM SEGMENTER — OVERSIGT

(mio. EUR)
	Aktiviteter inden for EU	Aktiviteter uden for EU	Tjenesteydelser og andet	EKSF under afvikling	Andre institutioner	Konsoliderede elimineringer	I alt
Driftsindtægter:
Bøder	3 339	0	0	0	0	0	3 339
Landbrugsafgifter	2 634	0	0	0	0	0	2 634
Inddrevne udgifter	611	211	1	0	0	(9)	814
Indtægter fra administrativ drift	78	26	749	0	360	(98)	1 115
Andre driftsindtægter	1 419	319	264	1	1	(826)	1 178
DRIFTSINDTÆGTER I ALT	8 081	556	1 014	1	361	(933)	9 080
Administrationsudgifter:	(2 069)	(958)	(1 804)	0	(2 438)	149	(7 120)
Personaleudgifter	(1 497)	(678)	(950)	0	(1 172)	8	(4 289)
Udgifter vedrørende immaterielle aktiver og PPE	(88)	(10)	(108)	0	(137)	0	(343)
Andre administrative udgifter	(484)	(270)	(746)	0	(1 129)	141	(2 488)
Driftsudgifter:	(98 267)	(6 192)	(955)	(52)	0	784	(104 682)
Direkte centraliseret forvaltning	(6 403)	(2 917)	(637)	0	0	453	(9 504)
Indirekte centraliseret forvaltning	(1 159)	(258)	(2)	0	0	234	(1 185)
Decentraliseret forvaltning	(17)	(1 961)	0	0	0	0	(1 978)
Delt forvaltning	(89 778)	0	0	0	0	0	(89 778)
Fælles forvaltning	(151)	(799)	0	0	0	1	(949)
Andre driftsudgifter	(759)	(257)	(316)	(52)	0	96	(1 288)
DRIFTSUDGIFTER I ALT	(100 336)	(7 150)	(2 759)	(52)	(2 438)	933	(111 802)
NETTODRIFTSUDGIFTER	(92 255)	(6 594)	(1 745)	(51)	(2 077)	0	(102 722)
Egne indtægter og indtægter fra bidrag							112 084
Overskud på driften							9 362
Finansielle indtægter netto							320
Bevægelser i forpligtelser vedrørende ydelser til medarbejdere							(2 207)
Andel af tilknyttede organer/joint ventures							(13)
Regnskabsårets økonomiske resultat							7 462

OPLYSNINGER OM SEGMENTER — AKTIVITETER INDEN FOR EU

(mio. EUR) (mio. EUR)
	Økonomiske og finansielle anliggender	Erhvervs- og virksomhedspolitik	Konkurrence	Beskæftigelse	Landbrug	Transport og energi	Miljø	Forskning	Informationssamfundet
Driftsindtægter:
Bøder	0	0	3 339	0	0	0	0	0	0
Landbrugsafgifter	0	0	0	0	2 634	0	0	0	0
Inddrevne udgifter	0	0	0	91	504	3	0	4	8
Indtægter i forbindelse med administrationen	0	9	0	0	0	2	1	0	9
Andre driftsindtægter	0	152	0	36	41	207	36	339	19
DRIFTSINDTÆGTER I ALT	0	161	3 339	127	3 179	212	37	343	36
Administrationsudgifter:	(48)	(181)	(60)	(88)	(97)	(180)	(86)	(171)	(119)
Personaleudgifter	(42)	(129)	(56)	(69)	(83)	(137)	(64)	(146)	(91)
Udgifter vedrørende immaterielle aktiver og PPE	0	(8)	0	(1)	0	(1)	(1)	0	0
Andre administrative udgifter	(6)	(44)	(4)	(18)	(14)	(42)	(21)	(25)	(28)
Driftsudgifter:	(32)	(310)	(22)	(9 848)	(55 493)	(995)	(205)	(3 215)	(890)
Direkte central forvaltning	(32)	(241)	0	(182)	(30)	(652)	(180)	(3 193)	(818)
Indirekte central forvaltning	0	0	0	0	0	(58)	(10)	(2)	(43)
Decentraliseret forvaltning	0	0	0	0	(1)	(16)	0	0	0
Delt forvaltning	0	0	0	(9 643)	(55 227)	0	0	0	0
Fælles forvaltning	0	0	0	0	0	(136)	0	0	0
Andre driftsudgifter	0	(69)	(22)	(23)	(235)	(133)	(15)	(20)	(29)
DRIFTSUDGIFTER I ALT	(80)	(491)	(82)	(9 936)	(55 590)	(1 175)	(291)	(3 386)	(1 009)
NETTODRIFTSUDGIFTER	(80)	(330)	3 257	(9 809)	(52 411)	(963)	(254)	(3 043)	(973)
	Det Fælles Forskningscenter	Fiskeri	Indre marked	Regionalpolitik	Beskatning og toldunion	Uddannelse og kultur	Sundhed og forbrugerbeskyttelse	Retfærdighed, frihed og sikkerhed	Aktiviteter inden for EU i alt
Driftsindtægter:
Bøder	0	0	0	0	0	0	0	0	3 339
Landbrugsafgifter	0	0	0	0	0	0	0	0	2 634
Inddrevne udgifter	0	(46)	0	30	0	11	5	1	611
Indtægter i forbindelse med administrationen	53	0	0	0	0	4	0	0	78
Andre driftsindtægter	52	1	189	(1)	0	181	85	82	1 419
DRIFTSINDTÆGTER I ALT	105	(45)	189	29	0	196	90	83	8 081
Administrationsudgifter:	(355)	(32)	(138)	(63)	(41)	(196)	(135)	(79)	(2 069)
Personaleudgifter	(224)	(27)	(93)	(51)	(35)	(96)	(93)	(61)	(1 497)
Udgifter vedrørende immaterielle aktiver og PPE	(67)	0	(3)	0	(1)	(2)	(3)	(1)	(88)
Andre administrative udgifter	(64)	(5)	(42)	(12)	(5)	(98)	(39)	(17)	(484)
Driftsudgifter:	(107)	(792)	(51)	(24 239)	(37)	(1 216)	(379)	(436)	(98 267)
Direkte central forvaltning	(90)	(274)	(7)	(20)	(37)	(147)	(322)	(178)	(6 403)
Indirekte central forvaltning	0	0	0	(31)	0	(998)	(16)	(1)	(1 159)
Decentraliseret forvaltning	0	0	0	0	0	0	0	0	(17)
Delt forvaltning	0	(516)	0	(24 173)	0	0	0	(219)	(89 778)
Fælles forvaltning	0	0	0	(15 )	0	0	0	0	(151)
Andre driftsudgifter	(17)	(2)	(44)	0	0	(71)	(41)	(38)	(759)
DRIFTSUDGIFTER I ALT	(462)	(824)	(189)	(24 302)	(78)	(1 412)	(514)	(515)	(100 336)
NETTODRIFTSUDGIFTER	(357)	(869)	0	(24 273)	(78)	(1 216)	(424)	(432)	(92 255 )

OPLYSNINGER OM SEGMENTER — AKTIVITETER UDEN FOR EU

(mio. EUR)
	Eksterne forbindelser	Handel	Udvikling	Udvidelse	Humanitær bistand	Aktiviteter uden for EU i alt
Driftsindtægter:
Inddrevne udgifter	61	0	6	142	2	211
Indtægter i forbindelse med administrationen	25	0	1	0	0	26
Andre driftsindtægter	69	0	(2)	252	0	319
DRIFTSINDTÆGTER I ALT	155	0	5	394	2	556
Administrationsudgifter:	(684)	(46)	(133)	(74)	(21)	(958)
Personaleudgifter	(451)	(41)	(119)	(53)	(14)	(678)
Udgifter vedrørende immaterielle aktiver og PPE	(8)	0	0	(2)	0	(10)
Andre administrative udgifter	(225)	(5)	(14)	(19)	(7)	(270)
Driftsudgifter:	(2 943)	(9)	(853)	(1 709)	(678)	(6 192)
Direkte centraliseret forvaltning	(1 540)	(8)	(508)	(389)	(472)	(2 917)
Indirekte centraliseret forvaltning	(32)	0	(1)	(225)	0	(258)
Decentraliseret forvaltning	(711)	0	(348)	(902)	0	(1 961)
Fælles forvaltning	(644)	(1)	15	34	(203)	(799)
Andre driftsudgifter	(16)	0	(11)	(227)	(3)	(257)
DRIFTSUDGIFTER I ALT	(3 627)	(55)	(986)	(1 783)	(699)	(7 150)
NETTODRIFTSUDGIFTER	(3 472)	(55)	(981)	(1 389)	(697)	(6 594)

OPLYSNING OM SEGMENTER — TJENESTEYDELSER OG ANDET

(mio. EUR)
	Presse og kommunikation	OLAF	Samordning	Personale og administration	Eurostat	Budget	Revision	Sprog	Andet	Tjenesteydelser og andet i alt
Driftsindtægter:
Inddrevne udgifter	0	0	0	2	(1)	0	0	0	0	1
Indtægter i forbindelse med administrationen	2	5	0	616	0	43	0	83	0	749
Andre driftsindtægter	(2)	(1)	5	15	0	10	0	2	235	264
DRIFTSINDTÆGTER I ALT	0	4	5	633	(1)	53	0	85	235	1 014
Administrationsudgifter:	(93)	(45)	(146)	(1 152)	(62)	(45)	(8)	(316)	63	(1 804)
Personaleudgifter	(59)	(31)	(120)	(414)	(57)	(36)	(7)	(252)	26	(950)
Udgifter vedrørende immaterielle aktiver og PPE	(2)	0	0	(106)	0	0	0	0	0	(108)
Andre administrative udgifter	(32)	(14)	(26)	(632)	(5)	(9)	(1)	(64)	37	(746)
Driftsudgifter:	(82)	(11)	(2)	(44)	(56)	(473)	0	(1)	(286)	(955)
Direkte centraliseret forvaltning	(79)	(11)	(1)	(39)	(56)	(470)	0	(1)	20	(637)
Indirekte centraliseret forvaltning	(2)	0	0	0	0	0	0	0	0	(2)
Andre driftsudgifter	(1)	0	(1)	(5)	0	(3)	0	0	(306)	(316)
DRIFTSUDGIFTER I ALT	(175)	(56)	(148)	(1 196)	(118)	(518)	(8)	(317)	(223)	(2 759)
NETTODRIFTSUDGIFTER	(175)	(52)	(143)	(563)	(119)	(465)	(8)	(232)	12	(1 745)

4.   BEMÆRKNINGER TIL PENGESTRØMSOPGØRELSEN

4.1.   FORMÅLET MED OG UDARBEJDELSEN AF PENGESTRØMSOPGØRELSEN

Oplysningerne om pengestrømme anvendes som grundlag for at vurdere Fællesskabernes evne til at generere likvide midler og deres behov for at anvende disse midler.

Pengestrømsopgørelsen udarbejdes ved anvendelse af den indirekte metode. Det betyder, at nettooverskuddet eller -underskuddet for regnskabsåret justeres for virkningerne af transaktioner uden indvirkning på likviditeten, for eventuelle udsættelser eller reguleringer af tidligere eller fremtidige ind- eller udbetalinger af kontanter til aktioner og indtægts- eller udgiftselementer i forbindelse med investering eller finansiering af pengestrømme.

Pengestrømme, der hidrører fra transaktioner i en udenlandsk valuta, registreres i De Europæiske Fællesskabers rapporteringsvaluta (euro), ved anvendelse af omregningskursen mellem euro og den udenlandske valuta på pengestrømsdatoen.

Ovenstående pengestrømsopgørelse viser pengestrømme klassificeret efter operationelle aktiviteter og investeringsaktiviteter (Fællesskaberne har ingen finansieringsaktiviteter).

4.2.   DRIFTSAKTIVITETER

Driftsaktiviteter er de af Fællesskabernes aktiviteter, som ikke er investeringsaktiviteter. De fleste af de gennemførte aktiviteter falder ind under denne kategori. Lån ydet til modtagere (og i givet fald den tilknyttede låntagning) betragtes ikke som investerings- (eller finansierings-)aktiviteter, da de udgør en del af de generelle målsætninger og dermed hører ind under Fællesskabernes daglige transaktioner. Driftsaktiviteter omfatter også investeringer såsom EIF, EBRD og risikokapitalfonde. Således er formålet med disse aktiviteter at bidrage til gennemførelsen af politiske målsætninger.

4.3.   INVESTERINGSAKTIVITETER

Investeringsaktiviteter er erhvervelse og afståelse af materielle og immaterielle anlægsaktiver og andre investeringer, der ikke indgår som likvide midler. Investeringsaktiviteter omfatter ikke lån ydet til modtagere. Formålet er at vise de egentlige investeringer, Fællesskaberne har foretaget.

Det skal bemærkes, at 5 037 mio. EUR i likvide midler, som Fællesskaberne ligger inde med, ikke kan anvendes af Fællesskaberne. Det er kontanter, der er modtaget som betaling af bøder, hvor den anden part har anfægtet bødeforlægget. Disse beløb er klart anført som »begrænsede likvider« under ovenstående bemærkning 2.11.

5.   ELEMENTER UDEN FOR BALANCEN

EVENTUALAKTIVER

(mio. EUR)
	Bemærkning	31.12.2007	31.12.2006
Modtagne garantier:	5.1
Modtagne garantier vedrørende forfinansiering	5.1.1	1 147	1 182
Modtagne garantier vedrørende bøder i verserende sager	5.1.2	2 563	1 783
Andre modtagne garantier	5.1.3	784	954
I alt		4 494	3 919
Underskrevne låneaftaler	5.2	0	0
Eventualaktiver vedrørende tilfælde af svig og uregelmæssigheder i forbindelse med strukturforanstaltninger	5.3	1 701	1 477
Andre eventualaktiver	5.4	4 455	1 274
Eventualaktiver i alt		10 650	6 670

EVENTUALFORPLIGTELSER OG FORPLIGTELSER TIL SENERE FINANSIERING

(mio. EUR)
Eventualforpligtelser	Bemærkning	31.12.2007	31.12.2006
Stillede garantier:	5.5
Garantier stillet for EIB-lån	5.5.1	15 787	14 792
Andre stillede garantier	5.5.2	76	0
I alt		15 863	14 792
Bøder — Klager til Domstolen	5.6	8 682	5 611
EGFL — i afventning af domstolsdom	5.7	1 095	1 255
Beløb vedrørende retssager og andre tvister	5.8	2 043	2 429
Andre eventualforpligtelser	5.9	19	7
Eventualforpligtelser i alt		27 702	24 094
Forpligtelser til senere finansiering	Bemærkning	31.12.2007	31.12.2006
Uudnyttede lånetilsagn	5.10	239	256
Forpligtelser vedrørende bevillinger, der endnu ikke er anvendt	5.11	95 992	90 040
Retlige forpligtelser vedrørende flerårige foranstaltninger	5.12
Strukturforanstaltninger	5.12.1	385 722	0
Protokoller med Middelhavslandene	5.12.2	262	260
Fiskeriaftaler	5.12.3	225	337
I alt		386 209	597
Bidrag til tilknyttede organer	5.13
Kapitalandele i EBRD, som ikke er krævet indbetalt	5.13.1	443	443
Kapitalandele i EIF, som ikke er krævet indbetalt	5.13.2	553	480
I alt		996	923
Forpligtelser vedrørende operationel leasing	5.14	2 003	1 660
Kontraktmæssige forpligtelser	5.15	806	567
Forpligtelser til senere finansiering i alt		486 245	94 043
Alle eventualforpligtelser og forpligtelser skal finansieres over fællesskabsbudgettet i de kommende år, hvis de bliver eksigible. Fællesskabsbudgettet finansieres af medlemsstaterne.

EVENTUALAKTIVER

5.1.   MODTAGNE GARANTIER

5.1.1.   Modtagne garantier vedrørende forfinansiering

Det er garantier, som De Europæiske Fællesskaber kræver af modtagere, når de udbetaler forskud (forfinansiering). Der skal opføres to værdier for denne type garanti, nemlig »den nominelle værdi« og »den løbende værdi«. For så vidt angår den nominelle værdi er den udløsende begivenhed knyttet til eksistensen af en garanti. Den nominelle værdi er opført som et eventualaktiv. For så vidt angår den løbende værdi er den udløsende begivenhed for garantien udbetalingen af forfinansieringen og/eller den efterfølgende udligning. Den løbende værdi er opført i bemærkningerne til årsregnskabet.

Pr. 31. december 2007 beløb den nominelle værdi af de af Kommissionen modtagne garantier for så vidt angår forskud sig til 1 007 mio. EUR sammenlignet med 772 mio. EUR for den løbende værdi. Se også E.2.5 og E.2.9 for yderligere oplysninger vedrørende lang- og kortsigtet forfinansiering.

5.1.2.   Modtagne garantier vedrørende bøder i verserende sager

Det er garantier, der er stillet af modtagere af fællesskabsbøder, som ønsker at gøre indsigelse mod bøderne. Der kan stilles en bankgaranti for det pågældende beløb (med renter) i stedet for at foretage en foreløbig betaling.

5.1.3.   Andre modtagne garantier

(mio. EUR)
	31.12.2007	31.12.2006
Euratomlån: garantier fra tredjelande	474	436
Opfyldelsesgarantier	217	402
Garantier modtaget som led i udbud	4	5
Garantier for betalingsforsinkelser	6	18
Andet	83	93
I alt	784	954

Kommissionen har modtaget garantier fra tredjepartsgaranter med hensyn til lån ydet gennem Euratom. Kommissionen har ikke modtaget garantier fra tredjepart for lån ydet i forbindelse med ordningen for makrofinansiel bistand (MFA). Disse lån er imidlertid garanteret gennem Garantifonden. Der kræves undertiden en opfyldelsesgaranti for at sikre, at modtagerne af fællesskabsfinansieringen opfylder forpligtelserne i deres kontrakter med Fællesskaberne. Andre garantier omfatter 73 mio. EUR pr. 31. december 2007 (2006: 83 mio. EUR) vedrørende garantier modtaget af EKSF under afvikling for ydede lån (som specificeret i de tilknyttede kontrakter).

5.2.   UNDERSKREVNE LÅNTAGNINGSAFTALER

Det er låntagningsaftaler, som Fællesskaberne har indgået, men endnu ikke udnyttet inden årets udgang — der var ingen pr. 31. december 2007 og heller ikke i 2006.

5.3.   SVIG OG UREGELMÆSSIGHEDER — STRUKTURFORANSTALTNINGER

Nedenstående tabel viser det potentielle inddrivelsesbeløb, som medlemsstaterne vil kunne foretage efter afsløring af uretmæssige krav på strukturfonde. Den er baseret på medlemsstaternes officielle meddelelser i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1681/94. Beløbene er opdelt på de enkelte medlemsstater.

Tabellen viser de beløb, som medlemsstaterne har angivet skal inddrives.

EVENTUALAKTIVER: TILFÆLDE AF SVIG OG UREGELMÆSSIGHEDER

(mio. EUR)
Medlemsstat	31.12.2007	31.12.2006
Østrig	15	15
Belgien	16	15
Den Tjekkiske Republik	1	0
Danmark	10	12
Estland	1	0
Finland	3	3
Frankrig	12	13
Tyskland	592	580
Grækenland	69	65
Ungarn	1	0
Irland	1	2
Italien	434	412
Letland	1	0
Nederlandene	12	12
Polen	11	1
Portugal	83	73
Slovakiet	1	0
Slovenien	0	1
Spanien	249	157
Sverige	2	1
Det Forenede Kongerige	178	115
I alt	1 692	1 477

De beløb, som er angivet i denne tabel, er snarere teoretiske maksimumsbeløb end beløb, der reelt vil blive opført på fællesskabsbudgettet. Det har følgende årsager:

—	Medlemsstaterne giver ikke altid meddelelse om resultaterne af deres inddrivelsesforanstaltninger.

—

Selv om medlemsstaterne har pligt til at informere Kommissionen om inddrivelsesmulighederne, er det ikke muligt nøjagtigt at angive, hvorvidt de udestående beløb reelt vil blive inddrevet. I visse tilfælde er der i den nationale lovgivning forældelsesfrister på 30 år, hvilket undertiden får de nationale myndigheder til at tøve med officielt at give afkald på et beløb, selv om der kun er en teoretisk inddrivelsesmulighed. I forbindelse med strukturforanstaltninger har medlemsstaterne nu pligt til hvert år at forelægge Kommissionen en opgørelse over de beløb, der endnu ikke er tilbagebetalt (artikel 8 i Kommissionens forordning (EF) nr. 438/2001), hvilket vil give et bedre billede af den faktiske situation.

—	Selv i de tilfælde, hvor medlemsstaten har indledt inddrivelsesproceduren inden for den fastsatte frist, er det ikke sikkert, at der opnås et positivt resultat. Det gælder især de indtægtsordrer, der indklages for en domstol.

—

Inden for flerårige programmer sker der samfinansiering af enkeltprojekter. Så længe et flerårigt program ikke er afsluttet, er det ikke muligt at fastslå størrelsen af de udestående beløb med sikkerhed, fordi det under visse omstændigheder er muligt at genanvende midler involveret i uregelmæssigheder til andre lovformelige projekter, og fordi efterfølgende trancheudbetalinger og navnlig den endelige betaling i visse tilfælde kan bruges til at justere for tidligere uregelmæssige udgifter. Tallene i disse tabeller er midlertidige tal, der er opstillet på grundlag af indberettede oplysninger, som er modtaget og behandlet til og med udgangen af februar 2007. Tallene ændrer sig på grundlag af supplerende oplysninger, der er modtaget efter ovennævnte tidspunkt.

Det er således ikke muligt på grundlag af medlemsstaternes oplysninger tilstrækkelig nøjagtigt at vurdere muligheden for inddrivelse i de enkelte tilfælde. De største bevægelser siden 2006 vedrører forøgelser i forbindelse med: sager vedrørende Den Europæiske Socialfond (Italien: 11 mio. EUR), sager vedrørende Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (Det Forenede Kongerige: 40 mio. EUR, Spanien: 109 mio. EUR, Polen: 10 mio. EUR og Tyskland: 10 mio. EUR), Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (Det Forenede Kongerige: 23 mio. EUR) og sager vedrørende Samhørighedsfonden (Spanien: 30 mio. EUR). Beløbene fra Spanien for sager vedrørende Den Europæiske Socialfond er faldet med 50 mio. EUR sammenlignet med 2006.

Posten omfatter tillige 9 mio. EUR for beløb vedrørende EUGFL, Udviklingssektionen, for tidsrummet 1994-1999.

5.4.   ANDRE EVENTUALAKTIVER

Mange af Fællesskabets udgifter er som følge af deres art midlertidige, da Kommissionen af hensyn til kontrol og forsvarlig finansiel forvaltning forbeholder sig retten til at revidere/kontrollere/udligne udbetalte beløb, inden den erklærer dem for endelige. Indtil et bestemt beløb/projekt/program er erklæret støtteberettiget i overensstemmelse med den relevante kontrakt og/eller forordning, er der fortsat mulighed for at inddrive beløbene fra støttemodtagerne eller mindske fremtidige betalinger. Kommissionen har desuden ret til at foretage kontrol efter den endelige betaling og om nødvendigt inddrive beløb, der uretmæssigt er udbetalt.

5.4.1.   Anslåede beløb

For så vidt angår landbrug og udvikling af landdistrikter er de af medlemsstaterne opgivne beløb fortsat foreløbige, indtil årsregnskabet er afsluttet, principielt pr. 30. april N + 1 på grundlag af Kommissionens årlige påtegnelse og revision. Kommissionen kan også foretage finansielle korrektioner i medfør af beslutninger om regnskabsafslutning, men kun i et begrænset tidsrum på 24 måneder, inden der foretages revision af et specifikt udgiftsområde opgivet af en specifik medlemsstat. Derfor er et beløb på 1 515 mio. EUR her medtaget som et eventualaktiv og vedrører skønnede tilgodehavender i medfør af beslutninger om regnskabsafslutning på landbrugsområdet, der medfører finansielle korrektioner, i forbindelse med revision af visse udgifter, der blev opgivet i tidsrummet 2001-2006. Da beløbene endnu ikke er endelige, er de ikke opført på balancen.

I år er der også medtaget et beløb på 2,9 mia. EUR som et eventualaktiv i tilknytning til mulige finansielle korrektioner under inddrivelse fra medlemsstaterne. Beløbet er baseret på udkommet af Kommissionens revision og Revisionsrettens, som Generaldirektoraterne følger op på. Det drejer sig om bedst mulig anslåelse ved afslutningen af 2007-regnskaberne under hensyntagen til status i opfølgningerne på revisionerne, gennemførelsen af de afhjælpende handlingsplaner og formelle skrivelser med den endelige holdning. Beløbet kan ændre sig som følge af proceduren for suspensioner og finansielle korrektioner, hvor medlemsstaterne får mulighed for under en høring at fremlægge yderligere dokumentation til støtte for deres krav.

5.4.2.   Ikke anslåede beløb

Deltagergarantifonden

Deltagergarantifonden (DGF) er et instrument til gensidig gavn oprettet med det 7. rammeprogram for forskning og udvikling (FP7). Formålet er først og fremmest at dække Fællesskabernes og deltagernes finansielle risici under gennemførelsen af de indirekte aktioner under FP7, idet fondens kapital og interesser udgør en sikkerhed for opfyldelse af kontrakten. Alle deltagere i indirekte aktioner i form af tilskud bidrager til kapitalen under aktionens varighed. Som sådanne er de ejere af Deltagergarantifonden, idet Fællesskaberne repræsenteres af Kommissionen som eksekutivmyndighed. Ved afslutningen af en indirekte aktion får deltagerne hele deres bidrag til kapitalen tilbage, bortset fra tilfælde, hvor fonden pådrager sig tab på grund af modtagernes manglende opfyldelse af deres forpligtelser — i så fald får deltagerne mindst 80 % af deres bidrag tilbage.

Deltagergarantifonden sikrer såvel Fællesskabernes som deltagernes finansielle interesser. Fonden kan derfor anses som et eventualaktiv for Fællesskaberne, men beløbet afhænger af, hvorvidt der indtræder en række usikre fremtidige begivenheder, og kan derfor ikke værdiansættes pålideligt for øjeblikket. Der er således ikke opført noget beløb som eventualaktiv. Til orientering var der pr. 31. december 2007 fra deltagerne indbetalt bidrag til fonden for et samlet beløb på 38 mio. EUR.

EVENTUALFORPLIGTELSER

5.5.   STILLEDE GARANTIER

5.5.1.   For Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) lån af egne midler til fordel for tredjelande

(mio. EUR)
	Risikodeling 31.12.2007	Ikke-risikodeling 31.12.2007		Restbeløb 31.12.2007 I alt	Restbeløb 31.12.2006
		Offentlig myndighed	Privat virksomhed
Garanti på 65 %	1 756	7 063	1 319	10 138	8 040
Garanti på 70 %	191	2 799	235	3 225	3 747
Garanti på 75 %	0	1 116	129	1 245	1 487
Garanti på 100 %	0	886	293	1 179	1 518
I alt	1 947	11 864	1 976	15 787	14 792

Fællesskabernes budget garanterer de lån, som EIB havde underskrevet af egne midler til fordel for tredjelande den 31. december 2007 (inkl. lån ydet til medlemsstater inden tiltrædelsen). Fællesskabernes garanti er imidlertid begrænset til en procentsats af loftet for de godkendte bevillinger: 65 %, 70 %, 75 % eller 100 %. Når loftet ikke nås, er det samlede lånebeløb omfattet af fællesskabsgarantien. Pr. 31. december 2007 var det samlede udestående 15 787 mio. EUR (2006: 14 792 mio. EUR), hvilket udgør Fællesskabernes maksimale risiko.

For lån, som er omfattet af en garanti fra fællesskabsbudgettet, får EIB desuden garantier fra tredjepart (stater og offentlige eller private finansielle institutioner). I disse tilfælde er Kommissionen sekundær garant. Fællesskabernes budgetgaranti omfatter kun den politiske risiko ved garantier, som er stillet under afsnittet »risikodeling«. De øvrige risici dækkes af EIB, hvis den primære garant ikke overholder sine forpligtelser. For de garantier, der er stillet under afsnittet »ikke-risikodeling«, dækker fællesskabsbudgettet alle risici, hvis den primære garant ikke opfylder sine forpligtelser. Hvis den primære garant er en offentlig myndighed, er disse risici normalt begrænset til den politiske risiko, men når garantierne stilles af en privat institution eller et privat selskab, kan det blive nødvendigt også at dække den kommercielle risiko over fællesskabsbudgettet.

5.5.2.   Andre stillede garantier

Under finansieringsfaciliteten for risikodeling (RSFF) anvendes Kommissionens bidrag til at sikre finansielle risici for lån og garantier fra Den Europæiske Investeringsbank til støtteberettigede forskningsprojekter. Samlet er der på Kommissionens budget for tidsrummet 2007 til 2013 afsat indtil 1 mia. EUR, hvoraf 800 mio. EUR vedrører særprogrammet »Samarbejde« og indtil 200 mio. EUR særprogrammet »Kapacitet«. Den Europæiske Investeringsbank har forpligtet sig til at tilvejebringe samme beløb.

Kommissionen har blokeret et beløb på 34 mio. EUR som »kapitaltilførsel«. Denne kapitaltilførsel dækker uventede tab på lån og garantier stillet af Den Europæiske Investeringsbank inden for rammerne af finansieringsfaciliteten for risikodeling (RSFF). Dette er det maksimale tab, Kommissionen kan lide i tilfælde af misligholdelse af lån eller garantier. Det er loftet for den garanti, som Kommissionen har stillet for RSFF, og anses derfor som Fællesskabernes eventualforpligtelse.

Som led i Meda-programmet har Kommissionen oprettet en garantimekanisme gennem en særlig fond til fordel for to marokkanske organisationer, nemlig Caisse Centrale de Garantie og Fonds Dar Ad-Damane. Kreditfaciliteterne beløber sig pr. 31. december 2007 til i alt 1 050 mio. MAD, hvoraf 465 mio. MAD (41 mio. EUR) er dækket af Kommissionens garanti.

5.6.   BØDER

Beløbene angår bøder, som Kommissionen pålægger for overtrædelse af konkurrencereglerne, hvor beløbet er foreløbigt betalt, og hvor der er indgivet klage, eller hvor det ikke vides, om der vil blive indgivet klage. Eventualforpligtelsen opretholdes, indtil Domstolen har truffet sin afgørelse. Renterne af de midlertidige betalinger (309 mio. EUR) er medregnet i det økonomiske resultat for året og er også medtaget som eventualforpligtelse for at afspejle, at beløbene er usikre.

5.7.   EGFL — I AFVENTNING AF DOMSTOLSDOM

Der er tale om eventualforpligtelser over for medlemsstaterne i tilknytning til beslutninger om regnskabsafslutning i forbindelse med EGFL i afventning af Domstolens dom. Fastsættelsen af det endelige forpligtelsesbeløb og af det år, hvor virkningerne af, at appelsager blev vundet, konteres på budgettet, afhænger af, hvor længe domstolsproceduren varer. Et overslag over de beløb, der skal betales (216 mio. EUR) er medtaget på balancen som en langsigtet hensættelse (se bemærkning E.2.13).

5.8.   BELØB VEDRØRENDE RETSSAGER OG ANDRE TVISTER

Denne post vedrører erstatningssager, der er anlagt mod Fællesskaberne, andre retlige tvister og de anslåede retsudgifter. De betydeligste beløb er omtalt nedenfor:

—	Sag anlagt i juni 2003 vedrørende en beslutning truffet af Kommissionen. Det oprindelige krav var 518 mio. GBP. Kommissionen afgav duplik i februar 2005. Kravet blev i maj 2008 nedsat til 257 mio. GBP. Dommen forventes afsagt senere i 2008.

—

Erstatningssag anlagt i oktober 2003 vedrørende en beslutning truffet af Kommissionen. Der er tale om et krav på 1 664 mio. EUR. Førsteinstansretten afsagde i juli 2007 dom i sagen, i henhold til hvilken Kommissionen skal betale erstatning. Retten udmålte imidlertid ikke erstatningsbeløbet. En uafhængig ekspert skal nu udpeges, og det er ikke muligt at opføre et pålideligt skøn over erstatningsbeløbet. Endvidere har Førsteinstansretten endnu ikke afsagt dom i Kommissionens appel over afgørelsen. I betragtning af disse usikkerhedselementer opretholdes eventualforpligtelsen på værdien af det oprindelige krav.

Andre beløb vedrører tvister, der involverer leverandører, kontrahenter og tidligere personale. Det skal bemærkes, at sagsøger ved erstatningssager efter EF-traktatens artikel 288 skal bevise, at institutionen har begået en tilstrækkeligt alvorlig overtrædelse af en retsregel, der har til formål at tildele borgerne rettigheder, at sagsøger har lidt reel skade, og at der er en direkte årsagsforbindelse mellem den ulovlige handling og skaden.

5.9.   ANDRE EVENTUALFORPLIGTELSER

Det største beløb under denne post er en mulig eventualforpligtelse (anslået til 5 mio. EUR) vedrørende visse udgifter til sygdomsbekæmpelse, som det kan blive nødvendigt at dække via Kommissionens budget.

FORPLIGTELSER VEDRØRENDE FREMTIDIG FINANSIERING

5.10.   UUDNYTTEDE LÅNETILSAGN

Der er tale om aftaler om långivning og egenkapitalinvestering, som Kommissionen og EKSF under afvikling har indgået (ikke omfattet af uindfriede forpligtelser), men som den anden part ikke har udnyttet inden årets udgang.

5.11.   FORPLIGTELSER VEDRØRENDE BEVILLINGER, DER ENDNU IKKE ER ANVENDT

De uindfriede forpligtelser (Reste à Liquider) udgør åbne forpligtelser, for hvilke der endnu ikke er sket betaling og/eller frigørelse. Pr. 31. december 2007 udgjorde de uindfriede forpligtelser på budgettet 138 740 mio. EUR. Det beløb, der fremgår som en fremtidig forpligtelse, der skal finansieres, er de uindfriede forpligtelser minus dertil knyttede beløb, som er medtaget som udgifter på resultatopgørelsen for 2007, dvs. i alt 95 992 mio. EUR.

De uindfriede forpligtelser er den normale følge af flerårige programmer. For at få et mere præcist overblik over dette beløbs sammensætning blev det besluttet separat at anføre de ældste forpligtelser eller de forpligtelser, for hvilke der ikke var noteret nogen bevægelser. Således blev begrebet »potentielt unormale uindfriede forpligtelser« defineret. Det består af forpligtelser, som opfylder én af følgende to betingelser:

—	Forpligtelsen er mere end fem år gammel.

—	Der er i forbindelse med forpligtelsen ikke noteret nogen regnskabstransaktion (betaling eller frigørelse) inden for de sidste to år.

I de fælles erklæringer af november 2002 og 2003 understregede Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet behovet for gradvis at nedbringe de potentielt unormale uindfriede forpligtelser. På mødet i begyndelsen af hvert regnskabsår identificeres de forpligtelser, der opfylder denne definition, og de undersøges individuelt. Disse forpligtelser klassificeres i otte særskilte kategorier, alt efter det identificerede hypotetiske tilfælde. Det skal bemærkes, at størstedelen af de forpligtelser, der opfylder kriteriet »potentielt unormal uindfriet forpligtelse«, af tjenestegrenene er klassificeret som normale forpligtelser eller endnu ikke afsluttede kontrakter (på trods af overskridelsen af fristen for indsendelse af faktura/understøttende dokumentation). Formålet med den årlige øvelse vedrørende potentielt unormale uindfriede forpligtelser er at minimere andelen af uberettigede uindfriede forpligtelser ved at gennemgå hver enkelt potentielt unormal forpligtelse, ajourføre tjenestegrenenes klassificeringer og overvåge, at kontraktlige forpligtelser, der kan afsluttes, faktisk fjernes.

5.12.   RETLIGE FORPLIGTELSER VEDRØRENDE FLERÅRIGE FORANSTALTNINGER

Disse forpligtelser skyldes, at Kommissionen har indgået retlige langfristede forpligtelser for en række beløb, som endnu ikke var dækket af forpligtelsesbevillinger på budgettet. Ikke alle flerårige programmer omfatter forpligtelser, der indebærer, at de medtages under posten, idet udgifterne i de kommende år er afhængige af budgetmyndighedens årlige beslutninger eller ændringer i den relevante lovgivning.

5.12.1.   Strukturinterventioner

Nedenstående tabel viser en sammenligning mellem de retlige forpligtelser, for hvilke der endnu ikke er indgået budgetforpligtelser, og maksimale forpligtelser i forhold til de beløb, der er forudset i de finansielle rammer (overslag) for 2007-2013:

(mio. EUR)
	Beløb, finansielle overslag 2007-2013 (A)	Indgåede retlige forpligtelser (B)	Budgetforpligtelser 2007 (C)	Retlige forpligtelser minus budgetforpligtelser (= B—C)	Maksimal forpligtelse (= A—C)
Samhørighedsfonden	346 542	341 514	44 822	296 692	301 720
Naturressourcer	92 599	67 816	9 941	57 875	82 658
Finansieringsinstrument for førtiltrædelsesstøtten	1 629	1 629	285	1 344	1 344
I alt	440 770	410 959	55 048	355 911	385 722

Strukturinterventioner udgør støtte planlagt for tidsrummet 2007-2013. En ny finansiel rammeperiode påbegyndtes i 2007, og formatet og målsætninger er forskellige i forhold til den foregående periode. Da det er begyndelsen på en ny periode, er de retlige forpligtelser ret omfattende, navnlig sammenholdt med 2006, hvor der ikke skulle anføres beløb, da der ikke var udestående forpligtelser pr. 31. december 2006.

5.12.2.   Protokoller med Middelhavslandene

Forpligtelser, som indgås i henhold til finansprotokollerne med tredjelande i Middelhavsområdet: Det beløb, som er medtaget her, er differencen mellem det samlede beløb for de undertegnede protokoller og det bogførte beløb for budgetforpligtelser. Disse protokoller er internationale traktater, som ikke kan afvikles uden begge parters samtykke, men afviklingsprocessen er i gang.

5.12.3.   Fiskeriaftaler

Fiskeriaftaler dækker forpligtelser, der er indgået med tredjeparter for andre interventioner under eksterne og fiskerirelaterede aktioner for en given periode.

5.13.   BIDRAG TIL TILKNYTTEDE ORGANER

Dette beløb svarer til udestående betalinger i forbindelse med den del af den kapital, Kommissionen har tegnet, som ikke er krævet indbetalt.

5.13.1.   Kapitalandele, som ikke er krævet indbetalt: EBRD

(mio. EUR)
EBRD	EBRD's samlede kapital	Kommissionens tegnede andel
Kapital	19 794	600
Indbetalt	(5 198)	(157)
Ikke krævet indbetalt	14 596	443

5.13.2.   Kapitalandele, som ikke er krævet indbetalt: EIF

(mio. EUR)
EIF	EIF's samlede kapital	Kommissionens tegnede andel
Kapital	2 770	691
Indbetalt	(554)	(138)
Ikke krævet indbetalt	2 216	553

På EIF's årlige generalforsamling den 7. maj 2007 blev det besluttet at udstede 1 000 nye aktier svarende til de 2 000, der allerede findes (nominel værdi på hver: 1 mio. EUR, betalt andel: 20 %). Fondens aktionærer har mulighed for at tegne disse nye aktier forholdsmæssigt over en fireårs periode fra 2007 til 2010. Den Europæiske Investeringsbank vil inden den 30. juni 2010 tegne samtlige de aktier, som de øvrige aktionærer endnu ikke har tegnet.

I løbet af 2007 tegnede EIF's aktionærer i alt 770 aktier med en nominel værdi på 1 mio. EUR hver. Overkursen ved emission pr. aktie var 136 544,84 EUR. Fællesskaberne tegnede 91 aktier, hvoraf 20 % af den nominelle værdi, og overkursen blev indbetalt i 2007. Fællesskabernes deltagelse er begrænset til 900 aktier (svarende til 900 mio. EUR).

5.14.   FORPLIGTELSER VEDRØRENDE OPERATIONEL LEASING

(mio. EUR)
Beskrivelse	Beløb, der skal betales i fremtiden
	< 1 år	1-5 år	> 5 år	I alt
Ejendomme	268	889	823	1 980
It-udstyr og andet udstyr	8	12	3	23
I alt	276	901	826	2 003

Dette punkt omfatter bygninger og andet udstyr, der lejes på grundlag af kontrakter om operationel leasing, som ikke opfylder betingelserne for at blive opført på balancens aktivside. De opførte beløb svarer til forpligtelser, der stadig skal betales i henhold til kontrakterne.

I 2007 anerkendtes 275 mio. EUR som udgift vedrørende operationel leasing på resultatopgørelsen.

5.15.   KONTRAKTLIGE FORPLIGTELSER

Denne post omfatter de beløb, som De Europæiske Fællesskaber har forpligtet sig til at betale i fremtiden i henhold til eksisterende kontrakter på balancedatoen. De dækker først og fremmest flerårige kontrakter vedrørende tjenesteydelser såsom sikkerhed, rengøring osv., men også kontraktlige forpligtelser vedrørende specifikke projekter som bygningsarbejder. De opførte beløb svarer til forpligtelser, der stadig skal betales i henhold til kontrakterne.

Her er inkluderet den udestående kontraktlige forpligtelse på 22 mio. EUR i forbindelse med Rådets byggekontrakter samt 367 mio. EUR vedrørende Europa-Parlamentets byggekontrakter. Det andet betydelige beløb, der indgår, er 348 mio. EUR, som vedrører udvidelsen af en af Domstolens bygninger i Luxembourg.

6.   TILBAGESØGNING AF URETMÆSSIGT UDBETALTE BELØB

6.1.   INDLEDNING

Inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb er sidste fase i kontrolsystemerne, og evalueringen af inddrivelserne er væsentlig for at kunne fremvise forsvarlig økonomisk forvaltning. De inddrevne beløb vedrører sædvanligvis udgifter, der er bogført i tidligere år, på grund af det tidsrum, der går mellem udbetalingsdatoen og datoen for en efterfølgende revision, og på grund af den nødvendige tid, der medgår til kontradiktoriske procedurer og endelig fastsættelse af fordringens beløb. På landbrugsområdet forlænges tidsrummet yderligere, hvis den pågældende medlemsstat anmoder om en forligsprocedure.

Revisorerne søger i deres kontrol af fællesskabsfinansierede projekter at efterprøve, om de ind imellem komplicerede finansielle og kontraktlige regler er korrekt anvendt. Selv om der i enhver fase i et EU-projekt eller -kontrakt kan opstå fejl, uregelmæssigheder og svig, er det mest sandsynligt, at de opdages i den endelige fase: dvs. når modtageren indsender sin sidste betalingsanmodning.

Formålet med dette kapitel er at skabe overblik over den gældende procedure for inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb og fremsætte et underbygget skøn over det samlede beløb. Europa-Kommissionen inddriver uretmæssigt udbetalte beløb på mange forskellige måder, når der klart og utvetydigt er tale om en økonomisk fejl eller uregelmæssighed, hvilket forklares nedenfor. Når der ved strukturforanstaltninger er udbetalt større forskud end projektets endelige omkostninger, skal uudnyttet forfinansiering inddrives. Denne form for inddrivelse betragtes ikke som inddrivelse som følge af fejl eller uregelmæssigheder og indgår derfor ikke i analysen nedenfor.

6.2.   INDDRIVELSE AF URETMÆSSIGT UDBETALTE BELØB VED DELT FORVALTNING

Omkring 80 % af budgettet forvaltes i fællesskab af Europa-Kommissionen og medlemsstaterne. Denne delte forvaltning omfatter først og fremmest udgifter inden for landbrug, strukturforanstaltninger og fiskeri.

Når Europa-Kommissionen gennemfører budgettet efter delt forvaltning, delegeres gennemførelsesopgaver og -ansvar, herunder korrektioner af ikke støtteberettigede udgifter, til medlemsstaterne: De er dermed i første omgang ansvarlige for at korrigere uregelmæssigheder begået af modtagerne. Europa-Kommissionens rolle er at føre overordnet tilsyn: Den kontrollerer, om medlemsstaternes økonomistyring er tilstrækkelig, og påbyder korrektioner, hvis den finder, at en medlemsstat ikke i tilstrækkelig grad har beskyttet Fællesskabernes budget mod uregelmæssigheder. Korrektionerne kan også være en følge af revision og kontrol foretaget af Den Europæiske Revisionsret eller af undersøgelser foretaget af OLAF.

Denne kæde af kontrol ville være ufuldstændig, hvis der ikke var en ordning, der sikrer, at medlemsstaterne udfører deres opgaver ordentligt, og som — hvis de ikke gør det — påbyder de nødvendige økonomiske konsekvenser.

Kommissionen har i visse tilfælde, hvor det ikke er muligt eller praktisk formålstjenligt præcist at fastslå det uregelmæssige udgiftsbeløb, eller hvor det ikke ville være rimeligt fuldstændigt at annullere den pågældende udgift, beføjelse til at anvende standardsats- eller ekstrapolerede korrektioner. Ekstrapolering anvendes, når der foreligger resultater af et repræsentativt udvalg af sagsakter i forhold til en systemisk uregelmæssighed. Standardsatskorrektioner anvendes ved individuelle overtrædelser eller systemiske uregelmæssigheder, når de finansielle konsekvenser ikke præcist kan fastslås, fordi der er tale om for mange variabler, eller virkningerne er diffuse.

6.2.1.   Inddrivelse af udgifter i tilknytning til landbrug og udvikling af landdistrikter

Vedrørende EGFL og ELFUL, som har erstattet EUGFL, Garantisektionen, består inddrivelsesmekanismen i regnskabsafslutningen og inddrivelsen af uregelmæssigheder.

Procedure for regnskabsafslutning

Proceduren for regnskabsafslutning forestås af Kommissionen og omfatter en årlig finansiel regnskabsafslutning for hvert betalingsorgan og en flerårig forskriftsmæssig regnskabsafslutning, der vedrører de af medlemsstaterne opgivne udgifters overensstemmelse med EU's forskrifter. For så vidt angår EGFL bogføres alle disse beløb i Kommissionens resultatopgørelse som indtægter. For ELFUL kan de beløb, der inddrives af medlemsstaterne selv, samt de beløb, der fremkommer ved den årlige finansielle regnskabsafslutning, sædvanligvis genanvendes under programmet.

Finansiel regnskabsafslutning: Kommissionen vedtager en årlig beslutning om regnskabsafslutning, hvormed den formelt accepterer betalingsorganernes årsregnskaber på grundlag af forvaltningserklæringer og de attester og rapporter, der er udarbejdet af godkendelsesorganerne.

Den forskriftsmæssige regnskabsafslutning har til formål at udelukke udgifter fra fællesskabsfinansieringen, hvis de ikke er afholdt under overholdelse af fællesskabsforskrifterne, og herigennem spare fællesskabsbudgettet for udgifter, som ikke bør afholdes over dette budget. Den forskriftsmæssige regnskabsafslutning betyder derfor ikke, at der inddrives uretmæssigt udbetalte beløb direkte fra de endelige modtagere. Finansielle korrektioner er imidlertid et redskab, der stærkt tilskynder medlemsstaterne til at forbedre deres forvaltnings- og kontrolsystemer og dermed også til at forebygge, påvise og inddrive uretmæssigt udbetalte beløb hos de endelige støttemodtagere. Endvidere fratager en forskriftsmæssig korrektion ikke medlemsstaten fra ansvaret for at retsforfølge konstaterede uregelmæssigheder, da der ellers vil kunne iværksættes en overtrædelsesprocedure. Regnskabsafslutningen er en årlig begivenhed, hvorimod den forskriftsmæssige efterprøvning ikke sker på årsbasis. Denne dækker udgifter afholdt i flere end et enkelt regnskabsår med undtagelse af udgifter afholdt mere end 24 måneder før Kommissionens officielle meddelelse til medlemsstaten vedrørende revisionsresultaterne.

Regnskabsmæssig godkendelse af udbetalinger foretaget i strid med forskriftsmæssige tidsfrister: For de største støtteordninger under EGLF er det i forordningerne fastlagt, at medlemsstaterne skal foretage udbetalingerne til modtagerne inden for visse tidsfrister. Overholdelsen af de fastlagte tidsfrister kontrolleres systematisk tre gange årligt i overensstemmelse med artikel 9 i Kommissionens forordning (EF) nr. 883/2006. I tilfælde af manglende overholdelse af tidsfristerne foretager Kommissionen nedsættelser med forbehold for visse særlige godtgørelser for særtilfælde og usædvanlige omstændigheder samt proportionalitet. Nedsættelserne foretages i forbindelse med de månedlige udbetalinger og i den årlige regnskabsafslutning. De finansielle korrektioner for manglende overholdelse af udbetalingsfrister behandles som »negative betalinger« og bogføres i resultatopgørelsen som en udgiftsnedsættelse.

Inddrivelse af uregelmæssigheder angivet af medlemsstaterne

Medlemsstaterne er forpligtet til at inddrive tabte beløb forårsaget af uregelmæssigheder i henhold til deres nationale bestemmelser og procedurer. Lykkes det dem at inddrive beløbet fra modtagerne, krediterer de beløbet til Kommissionen, og beløbet bogføres i resultatopgørelsen som en indtægt. Det er imidlertid ikke altid let at inddrive beløb, der er afholdt uretmæssigt. Hvis det tager medlemsstaten mere end fire år at inddrive beløbet, eller otte år ved national retsforfølgelse af modtageren, debiteres den pågældende medlemsstat 50 % af det udestående beløb for at beskytte EU's finansielle interesser (den såkaldte 50:50-regel). Dette sker gennem proceduren for regnskabsafslutning beskrevet ovenfor. Selv efter regnskabsafslutningen er medlemsstaten forpligtet til at fortsætte inddrivelsesforsøgene. 50 % af de beløb, der inddrives efterfølgende skal overgives til fællesskabsbudgettet. Det skal bemærkes, at de inddrevne beløb kan overføres til Kommissionen efter fradrag af 20 % til dækning af medlemsstatens omkostninger. Kommissionen holder under alle omstændigheder øje med medlemsstatens inddrivelsesforsøg. Hvis en medlemsstat ikke fortsætter inddrivelsen eller ikke udviser den fornødne omhu i inddrivelsen, kan Kommissionen beslutte at gribe ind med en forskriftsmæssig efterprøvning og pålægge medlemsstaterne finansielle korrektioner.

6.2.2.   Inddrivelse af udgifter under strukturforanstaltninger

På dette område vedrører mekanismen til inddrivelse af fejl, uregelmæssigheder og svig hovedsageligt finansielle korrektioner.

Finansielle korrektioner: Udgifter, der på grund af uregelmæssigheder ikke opfylder finansieringsbetingelserne, bør udelukkes fra samfinansiering over fællesskabsbudgettet. Denne udelukkelse kaldes »finansiel korrektion«. Finansielle korrektioner har til formål at genoprette en situation, hvor 100 % af de udgifter, der anmeldes med henblik på medfinansiering fra strukturforanstaltninger, er i overensstemmelse med den nationale lovgivning og Fællesskabets regler og forskrifter.

Korrektionerne kan være en følge af kontrol og revision i hvert eneste led i medlemsstaternes kontrolsystemer eller af revisioner foretaget af Kommissionen eller Den Europæiske Revisionsret eller af undersøgelser foretaget af OLAF. Medlemsstaterne har først og fremmest ansvaret for finansielle korrektioner i forhold til regelmæssigheder begået af modtagerne. Når medlemsstaten indvilliger i at foretage en finansiel korrektion som følge af sin egen kontrol eller kontrol eller revision foretaget af en EU-institution, kan den fradrage den uregelmæssige udgift og genanvende den frigivne EU-finansiering til andre udgifter under det pågældende program, men ikke til den eller de transaktioner, der var genstand for korrektionen. Europa-Kommissionen kan vedtage en formel beslutning om at anvende finansielle korrektioner over for en medlemsstat, hvis medlemsstaten ikke har iværksat de påkrævede korrektioner, eller hvis der er tale om alvorlige mangler i styrings- eller kontrolsystemerne, som kan føre til systemiske uregelmæssigheder. Når der iværksættes finansielle korrektioner som følge af en beslutning vedtaget af Kommissionen, medfører det en reduktion i EU-finansieringen til det pågældende program. Korrektioner iværksat af medlemsstaterne efter egen revision eller EU-revision registreres ikke i Kommissionens regnskabssystem, og oplysningerne indberettes af medlemsstaterne en gang årligt. Kun finansielle korrektioner iværksat efter udstedelse af en indtægtsordre eller i form af en reduktion af den endelige betaling indgår i Fællesskabets regnskaber.

6.3.   INDDRIVELSE AF URETMÆSSIGT UDBETALTE BELØB — ANDRE FORVALTNINGSTYPER

De her anvendte mekanismer er indtægtsordrer eller reduktion af den efterfølgende betaling. Mange EU-projekter løber over flere år, og korrektionerne anvendes sædvanligvis ved justering af efterfølgende krav og/eller endelige betalinger som følge af regelmæssig kontrol eller efterprøvning af uafhængige revisionsattester. Oplysninger om inddrivelse i form af reduktion af efterfølgende betaling, og altså uden udstedelse af indtægtsordre, fremgår ikke helt tydeligt i Kommissionens regnskabssystem, idet kun det justerede beløb opføres i regnskaberne.

Ved eller efter afslutningen af et projekt kan Kommissionen ligeledes anvende yderligere korrektioner på grundlag af egne eller Revisionsrettens revision på stedet. Sådanne korrektioner kan foretages i senere år, og der vil blive udstedt en indtægtsordre.

6.4.   ANALYSE AF INDDRIVELSEN AF URETMÆSSIGT UDBETALTE BELØB VEDTAGET I 2007

Tallene nedenfor er, når det har været muligt, opstillet på et »periodiseret grundlag«, hvor inddrivelsen er opført for det år, hvor:

—	indtægtsordren blev udstedt, eller reduktionen af betalingen fandt sted

—	en korrektion blev besluttet af Kommissionen eller accepteret af medlemsstaterne, eller

—	vedrørende EGFL og ELFUL, de uregelmæssige beløb er inddrevet og angivet af medlemsstaterne.

6.4.1.   Delt forvaltning

6.4.1.1.   Inddrivelse af udgifter i tilknytning til landbrug og udvikling af landdistrikter: EGFL og ELFUL

I løbet af kalenderåret 2007 besluttede Kommissionen vedrørende EGFL at inddrive 607 mio. EUR fra medlemsstaterne som følge af finansielle korrektioner. Hertil kommer, at medlemsstaterne i løbet af samme år tilbagebetalte Kommissionen 247 mio. EUR, svarende til de uregelmæssigt udbetalte beløb, de havde inddrevet fra modtagere. For så vidt angår ELFUL, var der, fordi det var fondens første år, ikke tale om nogen inddrivelser af uretmæssigt udbetalte beløb i 2007. Alle disse inddrivelser er opført i Kommissionens regnskabssystem og indgår i resultatopgørelsen.

(mio. EUR)
	2007
De fastlagte finansielle korrektioner, nemlig:
Efterprøvende regnskabsafslutning	532
Regnskabsafslutning og manglende overholdelse af betalingsfrister	75
I alt	607
Uregelmæssigheder angivet af medlemsstaterne	247
I alt	854

Kommissionen kan foretage finansielle korrektioner i medfør af »beslutninger om regnskabsafslutning«, men kun for udgifter angivet i et begrænset tidsrum på 24 måneder, inden der foretages revision af et specifikt udgiftsområde opgivet af en specifik medlemsstat. Tilgodehavende i medfør af beslutninger om regnskabsafslutning på landbrugsområdet på grundlag af Kommissionens revision, men endnu ikke er vedtaget, anslås til 1,5 mia. EUR. Dette vedrører udgifter angivet i perioden 2001-2007, og opføres som et eventualaktiv i bemærkningerne til årsregnskabet.

6.4.1.2.   Inddrivelse af udgifter under strukturforanstaltninger

De samlede finansielle korrektioner i forbindelse med programmer, der fremgår af Kommissionens og Revisionsrettens revision og afslutningsproceduren for de to programperioder, er anført nedenfor:

SAMLEDE FINANSIELLE KORREKTIONER FOR PROGRAMMER/PROJEKTER I 2000-2006

(mio. EUR)
	Samlede finansielle korrektioner pr. 31.12.2006	Finansielle korrektioner 2007 uden Kommissionens beslutning	Finansielle korrektioner 2007 efter Kommissionens beslutning	Samlede finansielle korrektioner pr. 31.12.2007
Samhørighedsfonden	99	4	0	103
EFRU	1 382	179	0	1 561
ESF	438	37	0	475
FIUF	0	0	0	0
EUGFL, Udviklingssektionen	1	0	0	1
I alt	1 920	220	0	2 140

Tallene i bemærkningerne til regnskaberne for 2006, punkt 3.1.4 (i alt 1 915 mio. EUR), for EFRU, Samhørighedsfonden og ESF omfattede nogle anslåede beløb, som for EFRU og Samhørighedsfonden var opstillet i de indledende breve til medlemsstater, der iværksætter procedurer for finansielle korrektioner. Disse tal, i alt 20,7 mio. EUR (Samhørighedsfonden 18,7 mio. EUR, EFRU 1 mio. EUR og ESF 1 mio. EUR), indgår ikke i beregningen af de samlede finansielle korrektioner på grund af deres foreløbige karakter. For EFRU og Samhørighedsfonden er der tilføjet yderligere 25,7 mio. EUR i finansielle korrektioner som følge af formelle kommissionsbeslutninger vedtaget i eller forud for 2006 (Samhørighedsfonden 17,7 mio. EUR og EFRU 8 mio. EUR), som ikke tidligere var indberettet.

SAMLEDE FINANSIELLE KORREKTIONER FOR PROGRAMMER/PROJEKTER I 1994-1999

(mio. EUR)
	Samlede finansielle korrektioner pr. 31.12.2006	Finansielle korrektioner 2007 uden Kommissionens beslutning	Finansielle korrektioner 2007 efter Kommissionens beslutning	Samlede finansielle korrektioner pr. 31.12.2007
Samhørighedsfonden	202	0	23	225
EFRU	818	4	36	858
ESF	340	0	5	345
FIUF	15	24	0	39
EUGFL, Udviklingssektionen	30	4	80	114
I alt	1 405	32	144	1 581

Tallene i bemærkningerne til regnskaberne for 2006, bemærkning 3.1.4, (i alt 1 677 mio. EUR) for EFRU og Samhørighedsfonden omfattede nogle anslåede beløb, som var opstillet i de indledende breve til medlemsstater, der iværksætter procedurer for finansielle korrektioner. Disse tal, i alt 300 mio. EUR (Samhørighedsfonden 58 mio. EUR, EFRU 242 mio. EUR) indgår ikke i beregningen af de samlede finansielle korrektioner på grund af deres foreløbige karakter. For EFRU og ESF er der tilføjet yderligere henholdsvis 16 mio. EUR og 10 mio. EUR i finansielle korrektioner som følge af formelle kommissionsbeslutninger vedtaget i eller forud for 2006, og for FIUF 2 mio. EUR, som ikke tidligere var indberettet.

De samlede finansielle korrektioner for strukturforanstaltninger i 2007 beløber sig til 396 mio. EUR og kan fordeles som følger:

(mio. EUR)
	EFRU	SF	ESF	FIUF	EUGFL-U	I alt
Finansielle korrektioner i 1994-1999:
Med indtægtsordre (7)	29	3	3	2	15	52
Reduktion af betaling	11	20	2	22	69	124
Delsum 1994-1999	40	23	5	24	84	176
Finansielle korrektioner i 2000-2006:
Accept af tilbagetrækning af ikke-støtteberettigede udgifter	179	4	37	0	0	220
Delsum 2000-2006	179	4	37	0	0	220
Samlede finansielle korrektioner	219	27	42	24	84	396

Tabellen omfatter ikke resultaterne af medlemsstaternes egen kontrol af udgifter til strukturforanstaltninger. Endvidere vedrører et beløb på 2,9 mia. EUR mulige finansielle korrektioner, der skal inddrives fra medlemsstaterne. Det beløb tager udgangspunkt i Kommissionens og Revisionsrettens revisionsresultater, som generaldirektoraterne alle har fulgt op på. Det drejer sig om bedst mulige anslåelse ved afslutningen af 2007-regnskaberne under hensyntagen til status i opfølgningerne på revisionerne, gennemførelsen af de afhjælpende handlingsplaner og formelle skrivelser med den endelige holdning.

Finansielle korrektioner (tilbagetrækninger, inddrivelser og udestående inddrivelser) fra medlemsstaternes side for strukturforanstaltninger for 2007

Kommissionen anmoder medlemsstaterne om hvert år inden den 31. marts at fremsende oplysninger om tilbagetrækninger, inddrivelser og udestående inddrivelser for strukturforanstaltninger for det pågældende år og kumulerede tal for hele programmeringsperioden 2000-2006, for samtlige strukturfonde og fællesskabsinitiativer (EFRU, ESF, EUGFL og FIUF). De foreløbige tal for tilbagetrækninger og inddrivelser i 2007 (ca. 540 mio. EUR) er indgået til Kommissionen og vil blive justeret, når Kommissionen har klarlagt en række spørgsmål med de pågældende medlemsstater. De reviderede tal bliver fremlagt i et bilag til den nittende årsberetning om strukturfondene, som udgives senere i 2008. I forhold til de finansielle korrektioner, der foreslås af Kommissionen på grundlag af egne eller andre EU-institutioners revisionsarbejde, men accepteres og gennemføres af medlemsstaterne, er der et muligt overlap med de oplysninger om tilbagetrækninger, som medlemsstaterne meddeler.

Det bør også bemærkes, at Kommissionen for øjeblikket er i færd med at efterprøve de oplysninger, som en række medlemsstater har fremsendt i henhold til aktion 6.2 i handlingsplanen til styrkelse af Kommissionens tilsynsfunktion ved delt forvaltning af strukturforanstaltninger (KOM(2008) 97). Resultatet af dette arbejde gør det muligt at drage endelige konklusioner om oplysningernes fuldstændighed og pålidelighed som basis for en opfølgning, der skal bidrage til den nødvendige forbedring af indberetninger om finansielle korrektioner.

6.4.2.   Inddrivelse af udgifter under andre forvaltningstyper

For andre forvaltningstyper angives oplysningerne vedrørende inddrivelse af gæld gennem udstedelse af indtægtsordre i følgende tabel. Der var i regnskabsoptegnelserne for 2007 ingen bogførte inddrivelser i form af reduktion af efterfølgende betaling. Indtægtsordrer udstedt i løbet af året for at inddrive tidligere udbetalinger beløb sig til 259 mio. EUR. Heraf vedrører 138 mio. EUR inddrivelse af udgifter og 121 mio. EUR inddrivelse af forfinansiering. Vedrørende sidstnævnte kategori tillader regnskabsoptegnelserne ikke at differentiere mellem beløb fra inddrivelse af uanvendte forskud og beløb vedrørende inddrivelse af beløb, som modtager uretmæssigt har anført som udgift. I modsætning til strukturforanstaltninger kan praktisk taget al inddrevet forfinansiering, bortset fra agenturernes resultat, betragtes som inddrivelse af uretmæssig udbetalte beløb.

(mio. EUR)
Indtægtsordrer udstedt for uretmæssige udbetalinger i 2007	2007
Foranstaltninger udadtil	178
Interne politikker	81
I alt	259

6.5.   OVERSIGT OVER INDDRIVELSE AF URETMÆSSIGT UDBETALTE BELØB 2007

Følgende tabel viser den bedste anslåelse af det samlede beløb for vedtagne inddrivelser i 2007. Som forklaret ovenfor indeholder tallene ikke resultaterne af medlemsstaternes egen kontrol med udgifter under strukturforanstaltninger og heller ikke samtlige inddrivelser i form af fradrag i efterfølgende udbetalinger i forbindelse med foranstaltninger udadtil eller interne politikker. Indtægtsordrer udstedt for forfinansiering risikerer at blive overvurderet som følge af beløb vedrørende tilbagebetaling af uanvendte forskud (uden tilknytning til uregelmæssige udbetalinger).

Oversigt over inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb

(mio. EUR)
	2007	2006
EUGFL
— finansielle korrektioner	607	839
— uregelmæssigheder angivet af medlemsstaterne	247	108
Struktur- og samhørigshedsfonde (1994-1999 og 2000-2006 programmer)	396	807
Indtægtsordrer for uretmæssige udbetalinger:
— foranstaltninger udadtil	178	172
— interne politikker	81	85
I alt	1 509	2 011

7.   FINANSIEL RISIKOSTYRING

EUROPA-KOMMISSIONENS LIKVIDITETSTRANSAKTIONER

Nedenstående oplysninger vedrører likviditetstransaktioner, som Europa-Kommissionen har foretaget for at gennemføre sit budget. Reglerne og principperne for forvaltningen af Kommissionens likviditetstransaktioner for gennemførelsen af budgettet er fastlagt i forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 (som ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 2028/2004) og i finansforordningen (forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002, ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 1995/2006) og gennemførelsesbestemmelserne dertil (Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002, ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 478/2007).

Som følge af ovennævnte forordninger finder følgende hovedprincipper anvendelse:

—	Egne indtægter indbetales af medlemsstaterne på en konto, der er oprettet med henblik herpå i Kommissionens navn hos hver medlemsstats finansforvaltning eller hos det af hver medlemsstat udpegede organ. Kommissionen kan disponere over ovennævnte konti udelukkende for at dække sit likviditetsbehov.

—	Egne indtægter indbetales af medlemsstaterne i national valuta, hvorimod Kommissionens betalinger sædvanligvis foretages i EUR.

—	Bankkonti oprettet i Kommissionens navn kan ikke overtrækkes.

—	Saldi i andre valutaer end EUR anvendes enten til betalinger i samme valuta eller overføres regelmæssigt til EUR (inden for de rammer, der er fastlagt i forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000, når det drejer sig om indeståender på konti vedrørende egne indtægter).

Ud over konti for egne indtægter har Kommissionen oprettet andre konti i centralbanker og forretningsbanker med henblik på at foretage og modtage betalinger, som ikke er medlemsstaternes bidrag til budgettet. Der foretages indlån på alle sådanne konti (bortset fra indbetalingskonti) på grundlag af de udbetalinger, der skal foretages fra dem. Der holdes på alle disse konti et minimalt likvidt indestående for at kunne foretage hastende udbetalinger, hvis der skulle opstå usædvanlige forsinkelser i overførslerne. Saldi på indbetalingskonti overføres regelmæssigt til kontiene for egne indtægter eller til andre konti afhængigt af likviditetsbehovet.

Alle forretningsbanker, hvor Kommissionen har bankkonto, udvælges efter udbud. Forskudskonti oprettes i henhold til artikel 63 i finansforordningen, og bankkonti oprettes med henblik på behovene herfor i banker, der udvælges efter den forenklede udbudsprocedure.

7.1.   OPERATIONELLE RISICI

Likviditets- og betalingstransaktionerne er i udpræget grad automatiseret og baseret på et moderne edb-system. Der anvendes specifikke procedurer for at sikre systemsikkerheden og sikre opsplitning af opgaverne i tråd med finansforordningen, Kommissionens interne kontrolstandarder og revisionsprincipper. Skriftlige retningslinjer og procedurer bestemmer, hvordan forvaltningen af likviditets- og betalingstransaktionerne skal finde sted, så finansielle og operationelle risici reduceres, og der sikres et hensigtsmæssigt kontrolniveau. De omfatter forskellige operationelle områder, og overensstemmelsen med retningslinjerne og procedurerne tjekkes regelmæssigt. De dækker bl.a.:

—	oprettelse og lukning af bankkonti

—	parameterisering af finansstyringssystemer

—	likviditetsplanlægning og -prognosticering

—	gennemførelse af betalinger og likviditetsstyring

—	transaktioner i andre valutaer

—	udvælgelse af banker

—	overvågning af transaktioner og bankafstemning

—	vedligeholdelse og kontrol af databaser vedrørende tredjemand.

7.2.   FINANSIEL RISIKO

Valutarisiko:

Egne indtægter indbetalt af medlemsstaterne i andre valutaer end EUR indlånes på konti til egne indtægter. De overføres til EUR, når der er behov for at dække gennemførelsen af betalinger i EUR eller, i et begrænset antal tilfælde, anvendes direkte til betalinger, der gennemføres i de samme valutaer.

Kommissionen har en række konti i andre EU-valutaer end EUR og i USD hos forretningsbanker med det formål at gennemføre betalinger i samme valutaer. Der overføres midler til disse konti afhængigt af de betalinger, der skal gennemføres. Saldiene fra dag til dag holdes derfor meget lave og udgør kun en begrænset eksponering for svingninger i vekselkurserne.

Når der modtages diverse indlån (andre end egne indtægter) i andre valutaer end EUR, overføres beløbene enten til andre konti i de samme valutaer, hvis de skal dække gennemførelse af betalinger, eller omveksles til EUR og overføres til andre konti i EUR afhængigt af likviditetsbehovet. Forskudskonti i andre valutaer end EUR krediteres afhængigt af de anslåede lokale betalinger på kort sigt i samme valutaer. Saldi på disse konti holdes inden for deres respektive lofter.

Kreditrisiko:

De fleste af Kommissionen likvide midler holdes i overensstemmelse med forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 på konti oprettet af medlemsstaterne til betaling af deres bidrag (egne indtægter). Alle sådanne konti er oprettet hos medlemsstaternes statskasse eller nationale centralbank. Disse institutioner udgør ingen reel kreditrisiko for Kommissionen.

En mindre del af Kommissionens likvide midler holdes hos forretningsbanker med henblik på gennemførelse af betalinger eller andre banktransaktioner. Det er sædvanlig praksis at kreditere konti hos forretningsbanker på grundlag af »just-in-time«-princippet. Som følge heraf er saldi på sådanne konti fra den ene dag til den anden altid meget lave (mellem 100 mio. EUR og 200 mio. EUR i gennemsnit fordelt på mere end 30 konti), hvorfor Kommissionens eksponering for kreditrisici er begrænset. Hertil kommer, at der anvendes specifikke retningslinjer for udvælgelsen af forretningsbankerne for yderligere at mindske kreditrisikoen.

Samtlige forretningsbanker udvælges efter en udbudsprocedure. For adgang til udbudsproceduren kræves en kortfristet kreditrating på mindst Moody's P-1 eller tilsvarende (S&P A-1 eller Fitch F1). Der kan under særlige omstændigheder stilles krav om et lavere niveau. Samtlige kontrakter indeholder bestemmelser om Kommissionens øjeblikkelige opsigelse i tilfælde af ændringer i modpartens kreditrating, så den falder under mindsteniveauet.

Forskudskonti holdes hos lokale banker, der udvælges efter en forenklet udbudsprocedure. Krav til kreditrating afhænger her af lokale forhold og kan være meget forskellig fra det ene land til det andet. For at begrænse eksponeringen for kreditrisici holdes saldi på disse konti på lavest mulige niveau (under hensyntagen til transaktionsbehovene), og de krediteres løbende, ligesom de anvendte lofter revideres årligt.

Renterisiko:

Konti oprettes hos medlemsstaternes statskasser eller nationale centralbanker i overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000; de er ikke-rentebærende og gebyrfri. For alle andre konti hos nationale centralbanker afhænger rentesatsen af hver banks specifikke vilkår. Der anvendes variable renter, der tilpasses markedssvingningerne.

For de fleste konti hos forretningsbanker beregnes renten på et variabelt grundlag i forhold til ECB's marginalsats for de fleste refinansieringstransaktioner og tilpasses, så den afspejler variationer i denne sats. Som følge heraf er der ingen renterisiko for Kommissionen.

7.3.   FORVALTNING AF FORELØBIGT INKASSEREDE BØDER

Nedenstående oplysninger vedrører likviditetstransaktioner, som Europa-Kommissionen har foretaget for at forvalte bøder, der er inkasseret på et foreløbigt grundlag (begrænsede likvider).

Valutarisiko:

Da alle bøder pålægges og betales i EUR, er Kommissionen ikke udsat for nogen risiko i forbindelse med svingninger i vekselkurser.

Kreditrisiko:

Der anvendes retningslinjer for udvælgelsen af de banker, hvor der holdes midler, og eksponeringen for hver enkelt modpart begrænses mest muligt. Alle midler holdes på anfordringskonti og kan hæves til hver en tid uden varsel. Bankerne udvælges efter en udbudsprocedure. For adgang til udbudsproceduren kræves en langfristet indlånsrating på mindst Moody's Aa eller tilsvarende (dvs. S&P AA- eller Fitch AA-).

Eksponeringen for hver enkelt modpart er begrænset til 5 % af dens »kapital + henlæggelser + ansvarlig indskudskapital«, som det fremgår af bankens attesterede konsoliderede regnskaber. Denne begrænsning revideres mindst en gang årligt. Samtlige kontrakter indeholder bestemmelser om Kommissionens øjeblikkelige opsigelse i tilfælde af ændringer i modpartens kreditrating, så den falder under mindsteniveauet.

Renterisiko:

For alle konti beregnes renten på et variabelt grundlag i forhold til ECB's mindstesats for de fleste refinansieringstransaktioner og tilpasses, så den afspejler variationer i denne sats. Som følge heraf er der ingen renterisiko for Kommissionen.

LÅNTAGNINGS- OG LÅNGIVNINGSAKTIVITETERNE SAMT GARANTIFONDEN

Nedenstående oplysninger vedrører långivnings- og låntagningsaktiviteter gennemført af Europa-Kommissionen gennem makrofinansiel bistand (MFA) og Euratom samt Garantifonden.

7.4.   POLITIKKER FOR RISIKOSTYRING OG -DÆKNING

MFA og Euratom:

Långivnings- og låntagningsoperationerne, såvel som den tilknyttede likviditetsstyring, gennemføres af Fællesskaberne i henhold til, i givet fald, de respektive rådsafgørelser om Euratom (8) og interne retningslinjer. Der er udarbejdet proceduremanualer vedrørende specifikke områder som låntagning, långivning og likviditetsstyring, som anvendes af de relevante operative enheder. Finansielle og operationelle risici identificeres og evalueres, og overensstemmelsen med de interne retningslinjer og procedurer kontrolleres jævnligt.

Generelt foretages der ikke nogen risikodækning, eftersom långivningstransaktionerne finansieres gennem enslydende lånoptagelses- og långivningstransaktioner (back-to-back), og der ikke eksisterer nogen åbne valutapositioner.

Garantifonden:

Reglerne og principperne for forvaltningen af Garantifondens aktiver (se afdeling E.2.3.3) er fastsat i aftalen mellem Europa-Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) af 25. november 1994 og de senere ændringer af 17. og 23. september 1996 og 8. maj 2002.

Hovedprincipperne, som de fremgår direkte af aftalen, er følgende:

—	Garantifonden anvender kun én valuta: euroen. Den investerer udelukkende i denne valuta for at undgå enhver kursrisiko.

—

Forvaltningen af fondens midler skal foregå efter de almindelige forsigtighedsregler, der gælder for finansieringsvirksomhed. Dens formål er bl.a. at reducere risiciene og sikre, at de forvaltede aktiver er tilstrækkelig likvide og tilstrækkelig hurtigt kan mobiliseres i betragtning af de forpligtelser, fonden skal kunne opfylde.

—	Fonden kan anvende alle de instrumenter til beskyttelse mod rente- og markedsrisici, der allerede normalt anvendes af EIB's porteføljeafdeling.

—

Forvaltningen af porteføljen baseres på den optimale løbetid og den bedst mulige fordeling på kort- og langfristede investeringer for at udnytte renteudviklingen bedst muligt. For hurtigt at kunne ændre porteføljens løbetid på grundlag af evalueringen af de fremtidige markedsforhold anvender administratoren udelukkende i afdækningsøjemed de instrumenter, der er til rådighed på markedet, og som EIB allerede har den nødvendige erfaring med at bruge.

7.5.   VALUTARISIKO

Da alle finansielle aktiver og passiver er angivet i euro, medtager Fællesskaberne ikke indvirkningen på formuestillingen og pengestrømmen af udsving i kursen på udenlandsk valuta.

7.6.   RENTERISIKO

Fællesskaberne har på grund af långivnings- og låntagningsaktiviteternes art betydelige rentebærende aktiver og passiver.

MFA og Euratom:

Låntagning til variabel rente medfører, at Fællesskabernes pengestrøm er udsat for renterisiko. Disse lån repræsenterer ca. 93 % af den samlede låntagning. Imidlertid opvejes renterisikoen ved låntagning af de tilsvarende udlån med samme løbetider og betingelser (»back-to-back«-transaktioner). På balancedatoen havde Fællesskaberne udstedt lån (udtrykt i nominelle beløb) med variabel rente til et beløb af 1,18 mia. EUR (2006: 1,32 mia. EUR) med justering hver sjette måned. Fællesskaberne havde også i 2007 udstedt lån (udtrykt i nominelle beløb) med fast rente til et beløb af 85 mio. EUR (2006: 85 mio. EUR) med en længere løbetid end fem år.

Garantifonden:

Der vil kunne anvendes instrumenter til at dække (markeds)renterisikoen for Garantifonden. Som aftalt mellem Kommissionen og EIB løbes der dog i øjeblikket ikke nogen væsentlig risiko, og der foretages derfor ikke risikodækning. Da transaktionerne kun gennemføres i euro, er ingen anden risikodækning nødvendig. Fordelingen af Garantifondens aktiver pr. 31. december 2007 og 2006 (markedsværdi eksklusive påløbne renter) fremgår af nedenstående tabel:

(mio. EUR)
Områder	Fastforrentede kapitalanbringelser						Variabelt forrentede værdipapirer		I alt
	Under 3 måneder		Fra 3 mdr. til 1 år		Fra 1 til 10 år
	2007	2006	2007	2006	2007	2006	2007	2006	2007	2006
Anfordringskonti	1	1	0	0	0	0	0	0	1	1
Kortfristede indlån nominelt	247	437	0	0	0	0	0	0	247	437
AFS-aktiver	25	57	84	51	703	733	71	76	883	917
I alt	273	495	84	51	703	733	71	76	1 131	1 355
Procentvis andel	24 %	36 %	7 %	4 %	63 %	54 %	6 %	6 %	100 %	100 %

Pr. 31. december 2007 er den effektive rente for likvide midler (tidsindskud) på mellem 4,12 % og 4,83 %. For porteføljen af værdipapirer, der er disponible for salg (AFS), er den effektive rente mellem 2,94 % og 5,52 %.

7.7.   KREDITRISIKO

Fællesskaberne påtager sig kreditrisiko, som er risikoen for, at en modpart ikke vil være i stand til at betale det fulde beløb ved forfald. Kreditrisikoen forvaltes først ved at opnå garanti fra landet, når det drejer sig om Euratom, og dernæst gennem Garantifonden. Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland (9) blev oprettet i 1994 for at dække den forventede risiko i forbindelse med låntagning, som finansierer långivning til lande uden for EU. For at undgå forsinkelser i betalinger fra den pågældende enhed betales renterne på sådanne lån med kontantforskud fra fællesskabsbudgettet. Hvis det tre måneder efter forfaldsdatoen bekræftes, at modtagerlandet har misligholdt sine betalinger, indbetales kontantforskuddet til budgettet af Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland.

MFA og Euratom:

Den største kreditrisiko, Fællesskaberne har, er i forhold til Bulgarien, Rumænien og Serbien-Montenegro. Disse lande tegner sig for henholdsvis ca. 27 %, 28 % og 22 % af den samlede lånevolumen. Hvad angår likviditetstransaktioner, anvendes retningslinjerne for valg af modparter. Således vil den pågældende operative enhed kun kunne indgå aftaler med banker, der er opført på en liste over godkendte banker, og som anvender tilstrækkelige modpartsgrænser.

Garantifonden:

Garantifondens tidsindskud — modparternes profil

I overensstemmelse med den indgåede aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og EIB om Garantifondens forvaltning bør alle interbankanbringelser have en kreditrating på mindst A1. De kortfristede interbankinvesteringer, herunder påløbne renter, efter modpartstype pr. 31. december 2007 er som følger:

(mio. EUR)
Rating	31.12.2007		31.12.2006
A1	75	30 %	171	39 %
A2	0	0 %	0	0 %
Aa1	20	8 %	44	10 %
Aa2	53	22 %	57	13 %
Aa3	100	40 %	167	38 %
I alt	248	100 %	439	100 %

Garantifondens aktiver disponible for salg — udstedernes profil

Udstedernes profil, markedsværdi eksklusive påløbne renter, er pr. 31. december 2007 som følger:

(mio. EUR)
Udsteder	31.12.2007		31.12.2006
Andre AAA-udstedere	310	35 %	361	40 %
Supra Aaa	5	1 %	15	2 %
Stat/organer med Aaa-rating	196	22 %	225	25 %
Stat/organer med Aa1-rating	72	8 %	58	6 %
Stat/organer med Aa2-rating	0	0 %	0	0 %
Stat/organer med Aa3-rating	81	9 %	67	7 %
Stat/organer med A1-rating	73	8 %	49	5 %
Stat/organer med A2-rating	132	15 %	122	13 %
Stat/organer med A3rating	4	1 %	10	1 %
Stat/organer med Baa1-rating	10	1 %	10	1 %
Stat/organer uden rating	0	0 %	0	0 %
I alt	883	100 %	917	100 %

Alle værdipapirer har følgende kendetegn:

—	De er udstedt af EU-medlemsstater, institutioner, som EU stiller garanti for, G10 eller overstatslige organisationer, eller

—	de er udstedt af andre selvstændige stater med en kreditrating på mindst AA3, eller

—	de er udstedt af andre med en kreditrating på AAA.

7.8.   DAGSVÆRDI

Den anslåede dagsværdi af MFA- og Euratom-långivning og -låntagning fastsættes med anvendelse af en metode til tilbagediskontering af pengestrømmen. Ifølge denne model tilbagediskonteres den forventede fremtidige pengestrøm ved anvendelse af AAA afkastkurver for den resterende løbetid. Den anslåede dagsværdi af lån med flydende renter anslås at nærme sig den regnskabsmæssige værdi, eftersom rentefastsættelsen efter markedsrenten finder sted hver sjette måned.

På balancedagen beløb den anslåede dagsværdi af den fastforrentede långivning og låntagning sig til 90 mio. EUR (2006: 93 mio. EUR) og 89 mio. EUR (2006: 93 mio. EUR), svarende til en bogføringsværdi på henholdsvis 87 mio. EUR (2006: 87 mio. EUR) og 87 mio. EUR (2006: 87 mio. EUR).

7.9.   LIKVIDITETSSTILLINGEN

Nedenstående tabel viser Garantifondens aktiver og passiver opdelt efter løbetid baseret på restløbetiden til den kontraktlige udløbsdato. Den er opstillet på grundlag af en forsigtig vurdering af udløbsdatoen. Derfor vises for passivernes vedkommende den tidligst mulige tilbagebetalingsdato, medens der for aktiverne vises den senest mulige tilbagebetalingsdato. De aktiver og passiver, som ikke har en kontraktlig udløbsdato, er samlet under kategorien »Ikke fastsat udløbstidspunkt«.

(mio. EUR)
Forfald	Under 3 måneder	Fra 3 mdr. til 1 år	Fra 1 til 10 år	Ikke fastsat udløbstidspunkt	I alt
Aktiver i EUR:
Anfordringskonti	1	0	0	0	1
Kortfristede indlån	248	0	0	0	248
Heraf påløbne renter	1	0	0	0	1
AFS-aktiver	38	109	754	3	904
Heraf påløbne renter	7	13	0	0	20
I alt	287	109	754	3	1 153
Passiver i EUR:
Egenkapital	0	0	0	1 152	1 152
Fordringer	1	0	0	0	1
I alt	1	0	0	1 152	1 153
Likviditetsposition netto pr. 31.12.2007	286	109	754	(1 149)	0
Kumuleret likviditetsposition pr. 31.12.2007	286	395	1 149	0

DET EUROPÆISKE KUL- OG STÅLFÆLLESSKAB (under afvikling)

Nedenstående oplysninger vedrører den långivning og lånoptagelse samt de likviditetstransaktioner, der er foretaget af De Europæiske Fællesskaber gennem Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (under afvikling). For yderligere oplysninger henvises til regnskaberne for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (under afvikling).

7.10.   POLITIKKER FOR RISIKOSTYRING OG -DÆKNING

Som følge af EKSF-traktatens udløb den 23. juli 2002 besluttede medlemsstaterne i overensstemmelse med afgørelse 2003/76/EF, at EKSF's aktiver og passiver skulle overgå til De Europæiske Fællesskaber, og at afviklingen af Fællesskabets passiver skulle forvaltes af Kommissionen. EKSF under afvikling kan således ikke optage nye lån med henblik på finansiering. Ny lånoptagelse kan kun foretages med henblik på refinansiering, der skal nedbringe finansieringsudgifterne.

Forvaltningen af aktiver og passiver foretages af Kommissionen i overensstemmelse med de interne retningslinjer. Der er udarbejdet proceduremanualer vedrørende specifikke områder som låntagning, långivning og likviditetsstyring, som anvendes af de relevante operative enheder. Finansielle og operationelle risici identificeres og evalueres, og overensstemmelsen med de interne retningslinjer og procedurer kontrolleres jævnligt. Hvad angår transaktioner med likvide midler, anvendes principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning med henblik på at begrænse operationelle risici, modpartsrisici og markedsrisici. Investeringerne er grundlæggende begrænset til følgende kategorier: indskud i banker, pengemarkedsinstrumenter, obligationer med fast eller flydende rente.

De vigtigste investeringsbegrænsninger pr. kategori er følgende:

—	indskud i banker: det laveste af enten 100 mio. EUR pr. bank eller 5 % af bankens egne midler, forudsat at dens kortfristede rating er mindst A-1 (S&P) eller tilsvarende

—	obligationer, der er udstedt eller garanteret af EU-medlemsstater eller -institutioner: indtil 250 mio. EUR pr. medlemsstat eller institution afhængigt af dens rating

—	obligationer med andre suveræne eller overnationale udstedere med en langsigtet kreditrating på mindst AA (S&P) eller tilsvarende: 100 mio. EUR pr. udsteder eller garant

—	obligationer med andre udstedere med en rating på mindst AA eller AAA (S&P) eller tilsvarende: indtil 25 eller 50 mio. EUR afhængigt af rating og udstederstatus.

EKSF under afvikling anvender afledte finansielle instrumenter til at dække visse risikoeksponeringer (se også bemærkning E.2.3.4.2).

7.11.   MARKEDSRISIKO

Valutarisiko

EKSF under afvikling er eksponeret for valutakursrisiko i forbindelse med US-dollar og britiske pund. Nedenstående tabel opsummerer EKSF's eksponering for valutakursrisiko pr. 31. december 2007.

I tabellen er opført EKSF's aktiver og passiver i deres nominelle værdier i euro, kategoriseret efter valuta.

(mio. EUR)
	GBP	USD
Aktiver	207	68
Passiver	(285)	(68)
Nettobalance	(78)	0
Virkningen af cross-currency renteswap	81	—
Nettoeksponering	3	0

Aktiver og passiver i britiske pund består hovedsagelig af en euromodværdi på 204 mio. i unoterede gældsværdipapirer udstedt af Den Europæiske Investeringsbank til dækning af en misligholdende debitor (se bemærkning E.2.4.2). Ifølge procedurehåndbogen er køb af euro den eneste valutatransaktion, der er tilladt i forbindelse med EF-virksomheder. Alle undtagelser fra denne regel skal være behørigt begrundede.

Prisrisiko

EKSF under afvikling er eksponeret for prisrisiko i forbindelse med gældsværdipapirer på grund af investeringer, der på balancen er klassificeret som disponible for salg.

7.12.   RENTERISIKO

Renterisikoen i forbindelse med pengestrøm er risikoen for, at fremtidige pengestrømme fra et finansielt instrument vil svinge som følge af ændringer i markedsrenten. Renterisikoen i forbindelse med dagsværdi er risikoen for, at værdien af et finansielt instrument vil svinge som følge af ændringer i markedsrenten. På grund af sine aktiviteter er EKSF under afvikling eksponeret for virkningerne af svingninger i markedsrenterne, både når det gælder dagsværdirisiko og pengestrømsrisiko.

a)   Lån ydet gennem lånoptagelser

Renterisikoen ved låntagning opvejes generelt af de tilsvarende udlån med samme løbetider og betingelser (»back-to-back«-transaktioner). Hvis der ikke kan opnås en perfekt matchning, kan der anvendes afledte finansielle instrumenter til at nedbringe eksponeringen for rentebevægelser (se bemærkning E.2.3.4.2).

b)   Gældsværdipapirer

Gældsværdipapirer udstedt med variabel rente eksponerer EKSF under afvikling for renterisiko i forbindelse med pengestrømmen, medens gældsværdipapirer til fast rente eksponerer Fællesskabet for renterisiko i forbindelse med dagsværdi. Obligationer med fast rente repræsenterer ca. 94 % af investeringsporteføljen på balancedatoen (2006: 93 %).

Tabellen nedenfor viser fordelingen af aktiverne i EKSF under afvikling (markedsværdi eksklusive påløbne renter) pr. 31. december 2007:

(mio. EUR)
Områder	Fastforrentede kapitalanbringelser			Variabelt forrentede værdipapirer	I alt
	Under 3 måneder	Fra 3 mdr. til 1 år	Fra 1 til 10 år
Anfordringskonti	7	0	0	0	7
Kortfristede indlån nominelt	42	0	0	0	42
AFS-portefølje	15	106	1 179	87	1 387
I alt	64	106	1 179	87	1 436
Procentvis andel	4 %	7 %	83 %	6 %	100 %

Pr. 31. december 2007 beløb de påløbne renter for AFS-portføljen sig til 29 mio. EUR.

c)   Rentefølsomhedsanalyse

Markedsprisen på et gældsværdipapir afhænger af løbetiden, renten og det faktiske udbytte indtil udløb. Med henblik på »shock analyse« bliver alle gældsværdipapirer i porteføljen (inklusive gældsbeviser med variabel rente) først prisfastsat efter faktisk udbytte og derefter på ny prisfastsat efter udbytte forhøjet med 100 basispoint. Forskellen i markedspris er det angivne hypotetiske tab til anvendelse ved »shock analysen«. Ændringen med 100 basispoint antages at indtræffe omgående, idet der ikke regnes med nogen tidshorisont. Pr. 31. december 2007 var dette hypotetiske tab på ca. 53 mio. EUR.

7.13.   KREDITRISIKO

EKSF under afvikling påtager sig kreditrisiko, som er risikoen for, at en modpart ikke vil være i stand til at betale det fulde beløb ved forfald. Der skal anvendes retningslinjer for valg af modparter. Således vil den pågældende operative enhed kun kunne indgå aftaler med banker, der er opført på en liste over godkendte banker, og som anvender tilstrækkelige modpartsgrænser. Eksponeringen for kreditrisiko forvaltes gennem regelmæssig analyse af låntagernes evne til at opfylde deres forpligtelser med hensyn til rentebetaling og tilbagebetaling af kapital. Eksponeringen for kreditrisiko forvaltes også ved at opnå kaution samt landegaranti, selskabsgaranti og personlig garanti. Pr. 31. december 2007 fordelte de 265 mio. EUR sig som følger:

(mio. EUR)
	Nominelt beløb
Lån ydet til kreditinstitutter	41
Lån ydet til kunder	224
I alt	265

77 % af det samlede udestående beløb er dækket af garantier fra en medlemsstat eller tilsvarende organer (offentlige institutioner eller virksomhedssammenslutninger inden for den offentlige sektor i medlemsstaterne). 17 % af udestående lån er ydet til banker eller er garanteret af banker. 6 % af den udestående gæld (15 mio. EUR) repræsenteres af lån ydet til ansatte ved EU-institutionerne af den tidligere EKSF-pensionsfond (i ovenstående tabel er lån til tjenestemænd inkluderet i lån til kunder), som er dækket af livs- og invaliditetsforsikringer og de respektive lønninger.

Den udestående lånebalance, dvs. 0,1 % bør betragtes som repræsenterende en højere risikograd. Det betyder, at de stillede garantier (kautionsdokumenter deponeret af private virksomhedssammenslutninger og andre særlige garantier) generelt ikke giver samme sikkerhedsniveau i tilfælde af problemer.

Ud fra et likviditetssynspunkt var lån ydet af lånte midler fuldt ud dækket af en særlig hensættelse. Denne reserve udgjorde 134 mio. EUR pr. 31. december 2007. Lån ydet af egne midler var dækket af en anden reserve, tidligere kaldet »den særlige EKSF-reserve«. Denne særlige reserve udgjorde 48 mio. EUR pr. 31. december 2007.

a)   Kontanter og indlån i kreditinstitutter — modparternes profil

På balancedatoen var 43 % og 57 % af indskud og indeståender på anfordring placeret i banker, der var rated (Fitch) henholdsvis F1+ (eller tilsvarende) og F1 (eller tilsvarende). Alle indskud og indlån på anfordringskonti findes i banker inden for OECD.

b)   Lån og forskud — låntagernes profil

Den geografiske fordeling af udlån af lånte midler (udtrykt som udestående nominelle beløb) pr. balancedatoen er vist nedenfor. Bemærk også, at disse lån var baseret på garantier fra offentlige organer, banker eller industrikoncerner, med undtagelse af Det Forenede Kongerige, hvor der ingen garantier blev givet.

(mio. EUR)
	31. december 2007	Antal lån
Grækenland	68	1
Frankrig	134	2
Italien	0	8
Det Forenede Kongerige	0	0
I alt	202	11

Som følge af en gældsomlægning for en misligholdende debitor i 1998 købte Kommissionen 204 mio. EUR i gældsbreve hos Den Europæiske Investeringsbank (rated AAA) for at reetablere långivnings/lånoptagelsestransaktionernes »back-to-back«-karakter og således dække rente- og valutarisikoen. Disse gældsbreve er ikke medtaget i ovenstående tabeller.

For så vidt angår den geografiske fordeling af udlån af egne midler — eksklusive lån til EU-tjenestemænd (udtrykt som udestående nominelle beløb) pr. balancedatoen er 50 % af de i alt 48 mio. EUR ydet i Tyskland, mens resten er fordelt på 12 EU-medlemsstater. Alle lån var garanteret.

c)   Afledte finansielle instrumenter — modparternes profil

Se bemærkning E.2.3.4.2.

d)   Værdipapirer disponible for salg — udstedernes profil

De nærmere detaljer om gældsværdipapirerne (udtrykt i dagsværdi) efter udstedertype og rating (Standard & Poor's) på balancedatoen er som følger:

(mio. EUR)
	31. december 2007	%
Stater	430	30 %
Multinationale organisationer	91	6 %
Banker og finansielle institutioner	622	44 %
Andre offentlige udstedere	274	20 %
I alt	1 417	100 %

(mio. EUR)
	31. december 2007	%
AAA	839	59 %
AA+	124	9 %
AA	215	15 %
A+	94	7 %
A	82	6 %
A-	40	3 %
BBB+	6	0 %
BBB	17	1 %
I alt	1 417	100 %

For så vidt angår den geografiske koncentration af gældsværdipapirer (udtrykt i dagsværdi) pr. balancedatoen, er 18 % i Tyskland, 9 % i USA, 8 % i Det Forenede Kongerige, 5 % i Frankrig og 6 % i henholdsvis Østrig, Spanien og overnationale udstedere. De resterende gældsværdipapirer er fordelt på OECD-medlemsstaterne.

7.14.   LIKVIDITETSRISIKO

Likviditetsrisikoen ved låntagning opvejes generelt af de tilsvarende udlån med samme løbetider og betingelser (»back-to-back«-transaktioner). Hvis der ikke kan opnås en perfekt matchning, anvendes der afledte finansielle instrumenter til at matche pengestrømmen.

Hvad angår aktiver og passiver tilhørende EKSF under afvikling, forvalter Kommissionen likviditetsbehovene på grundlag af et overslag over udbetalinger med 11 års horisont, som fremkommer gennem konsultationer med de ansvarlige tjenester i Kommissionen. Der foretages tilsvarende investeringer med henblik på at opfylde de respektive årlige behov.

7.15.   DAGSVÆRDI

Långivning og lånoptagelse

Den anslåede dagsværdi af långivning og låntagning fastsættes ved anvendelse af en metode til tilbagediskontering af pengestrømmen. Ifølge denne model tilbagediskonteres den forventede fremtidige pengestrøm ved anvendelse af AAA afkastkurver for den resterende løbetid.

Den anslåede dagsværdi af lån med variable renter anslås at nærme sig den regnskabsmæssige værdi, eftersom rentefastsættelsen efter markedsrenten finder sted hver tredje eller sjette måned. Den anslåede dagsværdi af långivning og låntagning med fast rente kunne ikke fastslås, da de data, der er nødvendige for beregningen, ikke var tilgængelige.

Værdipapirer disponible for salg

Værdipapirer disponible for salg vises til dagspris, hvilket er markedsprisen plus den påløbne rente.

Finansielle instrumenter angivet til dagspris

Det samlede beløb for ændringen i dagsværdi anslået ved anvendelse af en værdiansættelsesteknik, som blev anerkendt i forbindelse med resultatopgørelsen i løbet af året, er på 9 mio. EUR (nettotab) sammenholdt med 1 mio. EUR (nettofortjeneste) i 2006. Der er ingen finansielle instrumenter angivet til dagsværdi ved anvendelse af en værdiansættelsesteknik, som ikke understøttes af iagttagne markedspriser eller -renter.

Gældsposter og tilgodehavender

Den nominelle værdi minus hensættelse for værdiforringelse af gældsposter ved salg, og den nominelle værdi af tilgodehavender fra salg antages at tilnærme sig dagsværdien.

Kassebeholdning og tilsvarende likvide midler

Dagsværdien af likvide midler inklusive anfordringskonti og kortfristede indlån (på under tre måneder) er den regnskabsmæssige værdi.

8.   OPLYSNINGER OM AFHÆNGIGE PARTER

Med henblik på at formidle oplysninger om afhængige parters transaktioner for så vidt angår nøglepersoner i forbindelse med forvaltningen af De Europæiske Fællesskaber, er sådanne personer opdelt i fem kategorier:

Kategori 1	:	Kommissionens formand og Domstolens præsident
Kategori 2	:	Kommissionens næstformænd
Kategori 3	:	Kommissionens medlemmer, og Domstolens dommere og generaladvokater, præsidenten for og medlemmerne af Retten i Første Instans, præsidenten for og medlemmerne af Retten for EU-personalesager, Ombudsmanden og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
Kategori 4	:	Revisionsrettens formand og medlemmer
Kategori 5	:	Institutionernes og agenturernes højst indplacerede tjenestemænd.

NØGLEPERSONERNES VEDERLAG

EUR
Vederlag (pr. ansat)	Kategori 1	Kategori 2	Kategori 3	Kategori 4	Kategori 5
Grundløn (pr. måned)	23 617,91	21 393,04	17 114,43 — 19 253,73	18 483,59 — 19 681,60	10 882,28 — 17 114,43
Boligtillæg (% af vederlag)	15 %	15 %	15 %	15 %	Ikke relevant
Udlandstillæg (% af vederlag)	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	16 %
Familietillæg:
Husstand (% af vederlag)	2 % + 158,86	2 % + 158,86	2 % + 158,86	2 % + 158,86	2 % + 158,86
Tillæg for barn, for hvilket der er forsørgerpligt	319,27	319,27	319,27	319,27	319,27
Førskoletillæg	67,83	67,83	67,83	67,83	67,83
Uddannelsestillæg eller	235,53	235,53	235,53	235,53	235,53
Tillæg for uddannelse uden for tjenestestedet	471,06	471,06	471,06	471,06	471,06
Retsformandstillæg	Ikke relevant	Ikke relevant	500 — 810,74	Ikke relevant	Ikke relevant
Repræsentationstillæg	1 418,07	911,38	500 — 607,71	Ikke relevant	Ikke relevant
Årlige rejseomkostninger	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	Ja
Overførsel til medlemsstat:
Uddannelsestillæg (10)	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja
% af vederlag (10)	5 %	5 %	5 %	5 %	5 %
% af vederlag uden justeringskoefficient	maks. 25 %	maks. 25 %	maks. 25 %	maks. 25 %	maks. 25 %
Repræsentationsudgifter	godtgøres	godtgøres	godtgøres	Ikke relevant	Ikke relevant
Tiltrædelse af tjenesten:
Bosættelsespenge	47 235,82	42 786,08	38 507,46	36 967,17	godtgøres
Rejseudgifter, familie	godtgøres	godtgøres	godtgøres	godtgøres	godtgøres
Flytteudgifter	godtgøres	godtgøres	godtgøres	godtgøres	godtgøres
Udtrædelse af tjenesten:
Bosættelsespenge	23 617,91	21 393,04	19 253,73	18 483,59 — 19 681,60	godtgøres
Rejseudgifter, familie	godtgøres	godtgøres	godtgøres	godtgøres	godtgøres
Flytteudgifter	godtgøres	godtgøres	godtgøres	godtgøres	godtgøres
Overgangsydelse (% af vederlag) (11)	40 % — 65 %	40 % — 65 %	40 % — 65 %	40 % — 65 %	Ikke relevant
Sygeforsikring	dækkes	dækkes	dækkes	dækkes	frivillig
Pension (% af vederlag inden skat)	maks. 70 %	maks. 70 %	maks. 70 %	maks. 70 %	maks. 70 %
Indeholdelser:
Fællesskabsskat	8 % — 45 %	8 % — 45 %	8 % — 45 %	8 % — 45 %	8 % — 45 %
Sygesikring (% af vederlag)	1,8 %	1,8 %	1,8 %	1,8 %	1,8 %
Særligt fradrag i vederlag	3,79 %	3,79 %	3,79 %	3,79 %	3,79 %
Pensionsfradrag	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	10,25 %
Antal personer pr. 31.12.2007	2	5	92	27	77

9.   BEGIVENHEDER EFTER BALANCEDATOEN

På tidspunktet for godkendelsen af dette regnskab konstaterede Kommissionens regnskabsfører ingen væsentlige elementer, ligesom han ikke fik meddelelse om nogen væsentlige elementer, som nødvendiggør opførelse under dette punkt. Årsregnskaberne og tilknyttede bemærkninger blev udarbejdet ved anvendelse af de senest foreliggende oplysninger, hvilket fremgår af ovenstående oplysninger.

10.   KONSOLIDEREDE ENHEDER

A.   KONTROLLEREDE ENHEDER

1.   Institutioner og rådgivende organer

Regionsudvalget

Rådet for Den Europæiske Union

De Europæiske Fællesskabers Domstol

Europa-Kommissionen

Den Europæiske Revisionsret

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

Den Europæiske Ombudsmand

Europa-Parlamentet

2.   Fællesskabsagenturer

Det Europæiske Genopbygningsagentur

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur

Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur

Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme

Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse

Det Europæiske Miljøagentur

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet

Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene

Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur

Det Europæiske Lægemiddelagentur

Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug

Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder

Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed

Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut

Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer

Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved de Ydre Grænser

Tilsynsmyndigheden for den Europæiske GNSS

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Det Europæiske Jernbaneagentur

EF-Sortsmyndigheden

EF-Fiskerikontrolagenturet (12)

3.   Forvaltningsorganer

Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation

Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur

Forvaltningsorganet for Folkesundhedsprogrammet (12)

4.   Andre kontrollerede enheder

Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (under afvikling)

Eurojust (13)

Det Europæiske Politiakademi (CEPOL) (13)

B.   FÆLLESFORETAGENDER

Den Internationale Fusionsenergiorganisation for Iter (interesseandel/stemmeret: 45,5 %)

Fællesforetagendet Sesar (anskaffelsesværdi)

Fællesforetagendet Galileo under afvikling (interesseandel/stemmeret: 91,6 %/49,3 %)

C.   ANDRE PARTNERE

Den Europæiske Investeringsfond (EIF) (interesseandel/stemmeret: 25 %)

11.   IKKE-KONSOLIDEREDE ENHEDER

Selv om Fællesskaberne forvalter de nedenstående enheders aktiver, opfylder de ikke de nødvendige krav for at blive konsolideret, og de er derfor ikke medtaget i De Europæiske Fællesskabers regnskaber.

11.1.   DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) er hovedinstrumentet for Fællesskabets bistand til udviklingssamarbejde i AVS-landene og i de oversøiske lande og territorier (OLT). Hver fond indgås for et tidsrum af fem år. Siden indgåelsen af den første partnerskabsaftale i 1964 (Yaoundé I-konventionen) har EUF-perioderne i reglen fulgt perioderne for Yaoundé- og Lomé-partnerskabsaftalerne. Den 9. EUF blev indgået samtidig med den seneste partnerskabsaftale, den såkaldte Cotonouaftale, i juni 2000. Cotonou-aftalen blev undertegnet af 77 lande: 48 lande i Afrika syd for Sahara, 15 lande i Vestindien og 14 lande i Stillehavet. Den 9. EUF er tildelt 13,5 mia. EUR for en femårig periode, der udløb i december 2007. Cotonou-aftalen tager kun højde for to finansielle instrumenter under EUF: et instrument til at yde langsigtet udviklingsstøtte (gavebistand) og en investeringsfacilitet til at fremme den private sektor i AVS-landene. Cotonouaftalen blev revideret i Luxembourg i juni 2005, og den dertil knyttede EUF træder i kraft i 2008.

EUF finansieres ikke over Fællesskabernes budget, men ved direkte bidrag fra medlemsstaterne, som fastsættes ved forhandling. Det beløb, en medlemsstat betaler, er bl.a. baseret på dens BNI og på dens historiske forbindelser med de pågældende AVS-stater (dvs. tidligere kolonier). Kommissionen og EIB forvalter EUF's midler.

EUF styres af fondens egen finansforordning (EFT L 83 af 1.4.2003, s. 1), som fastslår, at dens årsregnskab skal udarbejdes separat fra Fællesskabernes årsregnskab. EUF er undergivet ekstern kontrol fra Revisionsrettens og Europa-Parlamentets side. EUF's balance og resultatopgørelse vises til orientering.

BALANCE — EUF

(mio. EUR)
	31.12.2007	31.12.2006
Omsætningsaktiver:
Tilgodehavender	8	217
Forfinansiering	957	2 809
Andre omsætningsaktiver	(3)	1
Likvide beholdninger	388	291
I alt	1 350	3 318
Aktiver i alt	1 350	3 318
Løbende gæld:
Gældsposter	(704)	(2 096)
Passiver i alt	(704)	(2 096)
Nettoaktiver	646	1 222
Midler og reserver
Opkrævede fondsmidler	25 019	29 900
Regnskabsårets resultat	(3 256)	(2 924)
Resultater fremført fra tidligere regnskabsår	(22 411)	(26 788)
Reserver	1 294	1 034
Midler og reserver	646	1 222

RESULTATOPGØRELSE — EUF

(mio. EUR)
	2007	2006
Samlede indtægter	0	0
Driftsudgifter
Driftsudgifter:
Programstøtte	638	750
Makroøkonomisk støtte	427	408
Rentegodtgørelser	1	1
Katastrofebistand	155	130
Bistand til flygtninge	(6)	7
Risikokapital	58	63
Stabex	98	189
Sysmin	32	30
Overførsler fra tidligere EUF	5	15
Strukturtilpasninger	(6)	1
Gældslettelse	180	17
Sektorpolitik	1 149	911
Udligning af eksportindtægter	84	53
Institutionel støtte	30	32
Interne AVS-projekter	382	339
Congofonden	17	(13)
I alt	3 244	2 933
Administrationsudgifter:	31	24
	3 275	2 957
(Underskud) fra driftsaktiviteter	(3 275)	(2 957)
Ikke-driftsmæssige aktiviteter
Finansielle indtægter	19	31
Hensættelser	0	2
Overskud fra ikke-driftsmæssige aktiviteter	19	33
Årets resultat	( 3 256)	(2 924)

11.2.   SYGEFORSIKRINGSORDNINGEN

Sygeforsikringsordningen er en forsikringsordning for de ansatte ved de forskellige fællesskabsorganer. Midlerne tilhører ordningen og kontrolleres ikke af De Europæiske Fællesskaber, selv om de finansielle aktiver forvaltes af Kommissionen. Ordningen finansieres gennem bidrag fra medlemmerne (de ansatte) og fra arbejdsgiverne (institutioner/agenturer/organer). Eventuelt overskud forbliver inden for ordningen.

Ordningen har fire separate enheder — hovedenheden dækker de ansatte ved institutionerne og De Europæiske Fællesskabers agenturer, og de tre mindre enheder dækker ansatte ved Det Europæiske Universitet i Firenze, Europaskolerne og ansatte, der arbejder uden for EU, såsom personale ved EU-delegationerne. Ordningens samlede aktiver pr. 31. december 2007 udgjorde 287 mio. EUR (2006: 279 mio. EUR).

DEL II

KONSOLIDERET BERETNING OM GENNEMFØRELSEN AF DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS BUDGET OG FORKLARENDE BEMÆRKNINGER

INDHOLD

A.	Konsolideret beretning om budgetgennemførelsen:

1.	Resultat af gennemførelsen af budgettet for 2007

2.	Oversigt over budgetgennemførelsen

Indtægter:

3.	Konsolideret oversigt om gennemførelsen af budgettet (indtægter)

4.	Konsolideret oversigt over gennemførelsen af budgettet (indtægter) opdelt efter institution

Udgifter:

5.	Fordeling af og ændringer i forpligtelses- og betalingsbevillinger efter politikområde

6.	Gennemførelse af forpligtelsesbevillinger efter politikområde

7.	Gennemførelse af betalingsbevillinger efter politikområde

8.	Fordeling af og ændringer i forpligtelses- og betalingsbevillinger efter de finansielle overslag

9.	Gennemførelse af forpligtelsesbevillinger efter de finansielle overslag

10.	Gennemførelse af betalingsbevillinger efter de finansielle overslag

11.	Udnyttelsen af forpligtelses- og betalingsbevillinger efter institution

Uindfriede forpligtelser:

12.	Konsolideret oversigt over uindfriede forpligtelser

13.	Fordeling af uindfriede forpligtelser efter forpligtelsens oprindelsesår

Agenturer:

14.	Agenturernes indtægter: budgetoverslag, fordringer og inkasserede beløb

15.	Forpligtelses- og betalingsbevillinger efter agentur

16.	Resultatet af budgetgennemførelsen inklusive agenturer

B.	Forklarende bemærkninger til den konsoliderede beretning om budgetgennemførelsen:

1.	Budgetprincipper, -strukturer og -bevillinger

2.	Bemærkninger til budgetindtægter og -udgifter og til 2007-resultatet

AFDELING A: KONSOLIDERET BERETNING OM BUDGETGENNEMFØRELSEN (14)

RESULTATET AF BUDGETGENNEMFØRELSEN

1.   RESULTAT AF GENNEMFØRELSEN AF 2007-BUDGETTET

(mio. EUR)
	EFTA-EØS	De Europæiske Fællesskaber	I alt 2007	I alt 2006
Regnskabsårets indtægter	137	117 426	117 563	108 423
Betalinger over regnskabsårets bevillinger	(122)	(112 906)	(113 028)	(105 412)
Betalingsbevillinger fremført til regnskabsåret N + 1	0	(3 114)	(3 114)	(1 401)
EFTA-bevillinger fremført fra regnskabsåret N — 1	(2)	0	(2)	0
Annullering af ikke-anvendte betalingsbevillinger fremført fra regnskabsåret N — 1	0	246	246	263
Valutakursforskelle i regnskabsåret	0	(123)	(123)	(16)
Resultat af budgetgennemførelsen	13	1 529	1 542	1 857

De Europæiske Fællesskabers budgetoverskud tilbagebetales til medlemsstaterne i løbet af det følgende år ved fratrækning fra de beløb, medlemsstaterne skal betale det pågældende år.

2.   OVERSIGT OVER GENNEMFØRELSEN AF BUDGETTET (INDTÆGTER) FOR REGNSKABSÅRET 2007

INDTÆGTER

(mio. EUR)
Afsnit		Budget	Fastlagte fordringer	%	Indbetalte beløb	% af budget indbetalt	Udestående
		1	2	3 = 2/1	4	5 = 4/1	6 = 2 - 4
1.	Egne indtægter	106 203	107 574	101,29 %	106 159	99,96 %	1 415
3.	Overskud, saldi og tilpasninger	5 939	5 937	99,96 %	5 937	99,97 %	0
4.	Indtægter fra personer, der er knyttet til EF-institutionerne og andre EF-organer	950	941	99,07 %	933	98,13 %	9
5.	Indtægter i forbindelse med institutionernes administration	81	334	414,67 %	251	311,04 %	83
6.	Bidrag fra tredjepart, refusion af udgifter, finansielle korrektioner	190	3 951	2 085,13 %	3 744	1 975,68 %	207
7.	Morarenter og bøder	438	8 921	2 036,76 %	472	107,83 %	8 449
8.	Lånoptagelse og långivning	25	39	156,08 %	39	156,08 %	0
9.	Diverse indtægter	20	70	345,92 %	28	140,36 %	41
I alt		113 846	127 767	112,23 %	117 563	103,27 %	10 205

UDGIFTER

(mio. EUR)
Budgetpost		Betalingsbevillinger	Betalinger foretaget	%	Fremførte bevillinger	%	Annullerede bevillinger	%
		1	2	3 = 2/1	4	5 = 4/1	6 = 1 - 2 - 4	7 = 6/1
1.	Bæredygtig udvikling	45 462	43 713	96,15 %	1 359	2,99 %	390	0,86 %
2.	Beskyttelse og forvaltning af naturressourcer	57 020	56 648	95,84 %	1 958	3,43 %	414	0,73 %
3.	Unionsborgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed	1 356	1 050	77,41 %	163	11,99 %	144	10,60 %
4.	EU som global partner	7 780	7 292	93,73 %	184	2,37 %	304	3,90 %
5.	Administration	7 960	6 806	85,50 %	940	11,81 %	214	2,69 %
6.	Kompensationer	445	445	100,00 %	0	0,00 %	0	0,00 %
I alt		120 021	113 953	94,94 %	4 603	3,84 %	1 465	1,22 %

3.   KONSOLIDERET OVERSIGT OVER GENNEMFØRELSEN AF BUDGETTET (INDTÆGTER) FOR REGNSKABSÅRET 2007

(mio. EUR)
Afsnit		Budget		Fastlagte fordringer			Indbetalte beløb			% af budget indbetalt	Udestående
		Oprindelig	Endelig	Regnskabsår	Fremført	I alt	Regnskabsår	Fremført	I alt
1.	Egne indtægter	114 288	106 203	106 145	1 429	107 574	104 806	1 353	106 159	99,96 %	1 415
3.	Overskud, saldi og tilpasninger	0	5 939	5 936	0	5 937	5 937	0	5 937	99,97 %	0
4.	Indtægter fra personer, der er knyttet til EF-institutionerne og andre EF-organer	950	950	915	26	941	908	24	933	98,13 %	9
5.	Indtægter i forbindelse med institutionernes administration	81	81	309	25	334	230	20	251	311,04 %	83
6.	Bidrag fra tredjepart, refusion af udgifter, finansielle korrektioner	10	190	3 734	217	3 951	3 639	105	3 744	1 975,68 %	207
7.	Morarenter og bøder	123	438	3 446	5 475	8 921	(74)	546	472	107,83 %	8 449
8.	Lånoptagelse og långivning	25	25	39	0	39	39	0	39	156,08 %	0
9.	Diverse indtægter	20	20	59	10	70	26	2	28	140,36 %	41
I alt		115 497	113 846	120 585	7 183	127 767	115 512	2 051	117 563	103,27 %	10 205

Specifikation afsnit 1: Egne indtægter

(mio. EUR)
Kapitel		Budget		Fastlagte fordringer			Indbetalte beløb			% af budget indbetalt	Udestående
		Oprindelig	Endelig	Regnskabsår	Fremført	I alt	Regnskabsår	Fremført	I alt
10.	Landbrugstold	1 487	1 487	1 406	388	1794	1 016	388	1 404	94,43 %	390
11.	Sukkerafgifter	533	(38)	(30)	28	(3)	(58)	28	(31)	81,44 %	28
12.	Told	15 288	15 084	15 179	1 010	16 189	14 262	937	15 200	100,77 %	989
13.	Moms	17 827	18 517	18 469	0	18 469	18 468	0	18 468	99,73 %	2
14.	BNI	79 153	71 153	71 062	2	71 065	71 057	0	71 057	99,87 %	7
15.	Korrektion af budgetuligevægte	0	0	59	0	59	61	0	61		(2)
I alt		114 288	106 203	106 145	1 429	107 574	104 806	1 353	106 159	99,96 %	1 415

Specifikation afsnit 3: Disponible overskud

(mio. EUR)
Kapitel		Budget		Fastlagte fordringer			Indbetalte beløb			% af budget indbetalt	Udestående
		Oprindelig	Endelig	Regnskabsår	Fremført	I alt	Regnskabsår	Fremført	I alt
30.	Overskud fra foregående regnskabsår	0	2 109	2 109	0	2 109	2 109	0	2 109	100,00 %	0
31.	Overskud moms	0	961	973	0	973	973	0	973	101,22 %	0
32.	Overskud BNI	0	2 869	2 857	0	2 857	2 857	0	2 857	99,60 %	0
34.	Justering for manglende deltagelse i RIA-politikker	0	0	0	0	0	0	0	0		0
35.	Korrektion til fordel for Det Forenede Kongerige	0	0	(2)	0	(2)	(2)	0	(2)		0
I alt		0	5 939	5 936	0	5 937	5 937	0	5 937	99,97 %	0

4.   KONSOLIDERET OVERSIGT OVER GENNEMFØRELSEN AF BUDGETTET (INDTÆGTER) FOR REGNSKABSÅRET 2007 OPDELT EFTER INSTITUTION

(mio. EUR)
Afsnit	Budget		Fastlagte fordringer			Indbetalte beløb			% af budget indbetalt	Udestående
	Oprindelig	Endelig	Regnskabsår	Fremført	I alt	Regnskabsår	Fremført	I alt
Europa-Parlamentet	85	85	198	20	218	135	10	144	170,21 %	74
Rådet	52	52	86	13	100	85	10	94	181,38 %	5
Kommissionen	115 290	113 639	120 227	7 148	127 375	115 220	2 030	117 250	103,18 %	10 125
Domstolen	35	35	37	1	38	37	1	37	106,17 %	0
Revisionsretten	17	17	17	1	17	16	1	17	99,39 %	1
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg	11	11	13	0	13	13	0	13	116,93 %	0
Regionsudvalget	6	6	5	0	5	5	0	5	97,24 %	0
Den Europæiske ombudsmand	1	1	1	0	1	1	0	1	99,49 %	0
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse	1	1	0	0	0	0	0	0	75,36 %	0
I alt	115 497	113 846	120 585	7 183	127 767	115 512	2 051	117 563	103,27 %	10 205

5.   FORDELING AF OG ÆNDRINGER I FORPLIGTELSES- OG BETALINGSBEVILLINGER EFTER POLITIKOMRÅDE

(mio. EUR)
Politikområde		Forpligtelsesbevillinger						Betalingsbevillinger
		Godkendte bevillinger	Ændringer	Fremførte bevillinger	Formålsbestemte indtægter	Tillægsbevillinger i alt	Godkendte bevillinger i alt	Godkendte bevillinger	Ændringer	Fremførte bevillinger	Formålsbestemte indtægter	Tillægsbevillinger i alt	Godkendte bevillinger i alt
		1	2	3	4	5 = 3 + 4	6 = 1 + 2 + 5	7	8	9	10	11 = 9 + 10	12 = 7 + 8 + 11
01	Økonomiske og finansielle anliggender	495	(182)	0	18	18	330	510	(203)	5	17	22	329
02	Erhvervspolitik	540	(10)	0	44	45	575	584	(116)	17	65	81	550
03	Konkurrence	72	0	0	3	3	74	72	0	7	3	10	82
04	Beskæftigelse og sociale anliggender	11 431	(546)	5	18	24	10 908	11 662	(27)	15	14	30	11 664
05	Landbrug og udvikling af landdistrikter	54 940	(401)	0	2 532	2 532	57 041	53 652	(401)	24	2 527	2 551	55 802
06	Energi og transport	1 809	(13)	9	80	88	1 885	1 195	(186)	17	116	133	1 142
07	Miljø	353	0	0	21	21	374	329	(87)	23	19	41	284
08	Forskning	3 565	77	0	408	408	4 049	2 693	(226)	42	803	844	3 312
09	Informationssamfundet og medier	1 435	(57)	0	159	159	1 537	1 175	(24)	16	269	285	1 436
10	Direkte forskning	348	0	0	314	314	663	359	0	35	262	297	656
11	Fiskeri og maritime anliggender	955	0	0	4	4	959	1 223	(20)	39	6	44	1 248
12	Det indre marked	56	(1)	0	2	2	57	58	(1)	5	2	7	64
13	Regionalpolitik	34 694	732	0	8	8	35 434	27 129	(457)	13	8	21	26 693
14	Beskatning og toldunion	110	0	0	4	4	114	114	0	5	4	9	123
15	Uddannelse og kultur	1 223	0	0	218	218	1 440	1 158	31	14	246	260	1 450
16	Kommunikation	201	0	0	3	3	204	192	0	27	3	30	223
17	Sundhed og forbrugerbeskyttelse	545	1	0	26	26	572	288	1	267	27	294	582
18	Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed	671	0	0	21	22	693	522	(120)	6	21	27	428
19	Eksterne forbindelser	3 527	281	0	75	75	3 883	3 008	288	55	80	134	3 429
20	Handel	72	0	0	2	2	74	68	0	5	2	7	76
21	Udvikling og forbindelser med AVS-lande	1 244	(3)	0	169	169	1 410	1 163	(19)	35	165	200	1 344
22	Udvidelse	1 065	(19)	0	87	87	1 133	1 853	(128)	13	55	69	1 793
23	Humanitær bistand	750	0	0	10	10	759	750	0	4	10	15	764
24	Bekæmpelse af svig	73	0	0	0	0	73	69	0	6	0	6	75
25	Koordinering af Kommissionens politikker og juridisk rådgivning	169	1	0	8	8	178	169	1	18	7	25	194
26	Kommissionens administration	922	58	1	67	68	1 048	922	59	106	68	174	1 155
27	Budget	519	(14)	0	3	3	509	519	(14)	9	3	12	518
28	Revision	9	0	0	0	0	10	9	0	1	0	1	11
29	Statistik	121	(1)	0	9	9	130	119	(1)	7	8	16	134
30	Pensioner	997	0	0	0	0	997	997	0	0	0	0	997
31	Sprogtjenester	359	(2)	0	47	47	403	359	(2)	13	47	59	416
40	Reserver	735	(68)	0	0	0	667	0	0	0	0	0	0
90	Andre institutioner	2 577	0	5	116	121	2 698	2 577	0	326	143	469	3 047
I alt		126 551	(168)	21	4 477	4 498	130 881	115 497	(1 651)	1 174	5 002	6 176	120 021

6.   GENNEMFØRELSE AF FORPLIGTELSESBEVILLINGER OPDELT EFTER POLITIKOMRÅDE

(mio. EUR)
Politikområde		Godkendte forpligtelsesbevillinger	Indgåede forpligtelser					Bevillinger fremført til 2008				Annullerede bevillinger
			Af regnskabsårets bevillinger	Af fremførte bevillinger	Formålsbestemte indtægter	I alt	%	Formålsbestemte indtægter	Fremførsler efter beslutning	I alt	%	Af regnskabsårets bevillinger	Fremførte bevillinger	Formålsbestemte indtægter (EFTA)	I alt	%
		1	2	3	4	5 = 2 + 3 + 4	6 = 5/1	7	8	9 = 7 + 8	10 = 9/1	11	12	13	14 = 11 + 12 + 13	15 = 14/1
01	Økonomiske og finansielle anliggender	330	293	0	16	309	93,57 %	1	0	1	0,41 %	20	0	0	20	6,02 %
02	Erhvervspolitik	575	521	0	17	538	93,47 %	28	0	28	4,86 %	9	0	0	10	1,67 %
03	Konkurrence	74	70	0	2	72	96,74 %	1	0	1	1,90 %	1	0	0	1	1,36 %
04	Beskæftigelse og sociale anliggender	10 908	10 847	5	9	10 861	99,57 %	9	14	23	0,21 %	24	0	0	24	0,22 %
05	Landbrug og udvikling af landdistrikter	57 041	51 471	0	556	52 027	91,21 %	1 976	1 409	3 386	5,94 %	1 628	0	0	1 628	2,85 %
06	Energi og transport	1 885	1 786	8	42	1 836	97,41 %	37	0	38	2,01 %	10	1	0	11	0,59 %
07	Miljø	374	342	0	7	349	93,22 %	13	0	13	3,59 %	12	0	0	12	3,19 %
08	Forskning	4 049	3 635	0	204	3 839	94,80 %	204	0	204	5,05 %	6	0	0	6	0,15 %
09	Informationssamfundet og medier	1 537	1 374	0	117	1 491	97,01 %	42	0	42	2,73 %	4	0	0	4	0,26 %
10	Direkte forskning	663	348	0	53	402	60,61 %	261	0	261	39,36 %	0	0	0	0	0,03 %
11	Fiskeri og maritime anliggender	959	706	0	1	706	73,68 %	3	2	5	0,55 %	247	0	0	247	25,77 %
12	Det indre marked	57	54	0	1	55	96,48 %	1	0	1	1,54 %	1	0	0	1	1,98 %
13	Regionalpolitik	35 434	34 874	0	6	34 880	98,44 %	1	134	135	0,38 %	419	0	0	419	1,18 %
14	Beskatning og toldunion	114	99	0	2	101	88,67 %	2	0	2	1,61 %	11	0	0	11	9,72 %
15	Uddannelse og kultur	1 440	1 220	0	107	1 327	92,12 %	111	0	111	7,69 %	3	0	0	3	0,18 %
16	Kommunikation	204	195	0	2	197	96,50 %	1	0	1	0,61 %	6	0	0	6	2,89 %
17	Sundhed og forbrugerbeskyttelse	572	486	0	16	502	87,82 %	9	0	9	1,65 %	60	0	0	60	10,52 %
18	Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed	693	613	0	12	626	90,29 %	9	2	11	1,53 %	57	0	0	57	8,17 %
19	Eksterne forbindelser	3 883	3 743	0	39	3783	97,42 %	35	2	37	0,95 %	63	0	0	63	1,63 %
20	Handel	74	70	0	1	72	97,02 %	1	0	1	1,27 %	1	0	0	1	1,71 %
21	Udvikling og forbindelser med AVS-lande	1 410	1 212	0	93	1 305	92,55 %	75	22	97	6,90 %	8	0	0	8	0,55 %
22	Udvidelse	1 133	1 029	0	23	1 053	92,90 %	64	14	78	6,86 %	3	0	0	3	0,24 %
23	Humanitær bistand	759	749	0	9	758	99,83 %	1	0	1	0,10 %	1	0	0	1	0,07 %
24	Bekæmpelse af svig	73	69	0	0	69	94,72 %	0	0	0	0,01 %	4	0	0	4	5,27 %
25	Koordinering af Kommissionens politikker og juridisk rådgivning	178	165	0	5	169	95,39 %	3	0	3	1,96 %	5	0	0	5	2,65 %
26	Kommissionens administration	1 048	957	1	38	995	94,97 %	29	0	29	2,77 %	24	0	0	24	2,25 %
27	Budget	509	498	0	2	499	98,10 %	2	0	2	0,35 %	8	0	0	8	1,55 %
28	Revision	10	9	0	0	9	91,82 %	0	0	0	1,74 %	1	0	0	1	6,44 %
29	Statistik	130	107	0	7	114	87,71 %	2	0	2	1,58 %	14	0	0	14	10,72 %
30	Pensioner	997	994	0	0	994	99,70 %	0	0	0	0,00 %	3	0	0	3	0,30 %
31	Sprogtjenester	403	352	0	38	390	96,63 %	8	0	9	2,12 %	5	0	0	5	1,26 %
40	Reserver	667	0	0	0	0	0,00 %	0	0	0	0,00 %	667	0	0	667	100,0 %
90	Andre institutioner	2 698	2 400	4	67	2 472	91,63 %	49	119	168	6,21 %	58	1	0	58	2,16 %
I alt		130 881	121 285	19	1 494	122 798	93,82 %	2 982	1 717	4 699	3,59 %	3 381	2	1	3 383	2,59 %

7.   GENNEMFØRELSE AF BETALINGSBEVILLINGER OPDELT EFTER POLITIKOMRÅDE

(mio. EUR)
Politikområde		Godkendte betalingsbevillinger	Gennemførte betalinger					Bevillinger fremført til 2008					Annullerede bevillinger
			Af regnskabsårets bevillinger	Af fremførte bevillinger	Formålsbestemte indtægter	I alt	%	Automatiske fremførsler	Fremførsler efter beslutning	Formålsbestemte indtægter	I alt	%	Af regnskabsårets bevillinger	Af fremførte bevillinger	Formålsbestemte indtægter (EFTA)	I alt	%
		1	2	3	4	5 = 2 + 3 + 4	6 = 5/1	7	8	9	10 = 7 + 8 + 9	11 = 10/1	12	13	14	15 = 12 + 13 + 14	16 = 15/1
01	Økonomiske og finansielle anliggender	329	242	4	16	262	79,75 %	5	0	2	7	2,11 %	59	1	0	60	18,14 %
02	Erhvervspolitik	550	336	12	22	370	67,28 %	22	0	40	63	11,37 %	110	5	2	117	21,34 %
03	Konkurrence	82	64	6	1	71	86,65 %	7	0	2	9	10,74 %	1	1	0	2	2,61 %
04	Beskæftigelse og sociale anliggender	11 664	11 531	11	5	11 547	99,00 %	19	0	9	28	0,24 %	84	4	0	89	0,76 %
05	Landbrug og udvikling af landdistrikter	55 802	53 045	16	624	53 685	96,21 %	24	37	1 904	1 965	3,52 %	145	8	0	152	0,27 %
06	Energi og transport	1 142	886	13	20	919	80,43 %	17	50	95	163	14,25 %	56	4	0	61	5,32 %
07	Miljø	284	203	17	12	232	81,64 %	16	0	7	23	8,11 %	24	5	0	29	10,25 %
08	Forskning	3 312	2 415	27	236	2 678	80,88 %	43	0	567	609	18,40 %	9	15	0	24	0,72 %
09	Informationssamfundet og medier	1 436	1 112	12	103	1 227	85,40 %	15	0	166	181	12,58 %	24	4	0	29	2,02 %
10	Direkte forskning	656	318	32	56	406	61,87 %	33	0	206	239	36,39 %	8	4	0	11	1,74 %
11	Fiskeri og maritime anliggender	1 248	1 034	3	2	1 039	83,25 %	5	4	3	13	1,05 %	160	36	0	196	15,71 %
12	Det indre marked	64	49	4	1	54	85,18 %	5	0	1	7	10,24 %	2	1	0	3	4,58 %
13	Regionalpolitik	26 693	26 568	9	6	26 583	99,59 %	13	0	1	14	0,05 %	92	4	0	96	0,36 %
14	Beskatning og toldunion	123	78	5	2	85	68,93 %	6	0	2	8	6,44 %	30	0	0	30	24,63 %
15	Uddannelse og kultur	1 450	1 150	12	99	1 261	86,95 %	15	0	147	162	11,17 %	25	2	0	27	1,88 %
16	Kommunikation	223	159	22	2	183	81,94 %	17	2	2	21	9,31 %	14	5	0	20	8,75 %
17	Sundhed og forbrugerbeskyttelse	582	228	210	10	448	76,88 %	26	0	17	43	7,31 %	35	57	0	92	15,81 %
18	Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed	428	240	5	13	259	60,41 %	8	82	8	97	22,76 %	71	1	0	72	16,83 %
19	Eksterne forbindelser	3 429	3 171	38	55	3 265	95,20 %	44	0	24	68	1,98 %	80	17	0	97	2,83 %
20	Handel	76	60	4	1	65	85,87 %	5	0	1	6	8,45 %	4	1	0	4	5,68 %
21	Udvikling og forbindelser med AVS-lande	1 344	1 081	23	89	1 193	88,77 %	29	0	77	106	7,87 %	33	12	0	45	3,36 %
22	Udvidelse	1 793	1 690	6	52	1 749	97,51 %	17	0	3	20	1,09 %	18	7	0	25	1,40 %
23	Humanitær bistand	764	742	4	9	756	98,87 %	6	0	1	7	0,90 %	1	1	0	2	0,23 %
24	Bekæmpelse af svig	75	56	4	0	60	79,62 %	6	0	0	6	7,77 %	7	2	0	9	12,60 %
25	Koordinering af Kommissionens politikker og juridisk rådgivning	194	150	17	4	170	87,53 %	15	0	4	19	9,54 %	4	1	0	6	2,93 %
26	Kommissionens administration	1 155	844	91	30	965	83,60 %	113	0	37	151	13,06 %	23	15	0	38	3,33 %
27	Budget	518	489	8	1	498	96,16 %	9	0	2	11	2,08 %	8	1	0	9	1,76 %
28	Revision	11	8	1	0	9	83,04 %	1	0	0	1	9,42 %	1	0	0	1	7,54 %
29	Statistik	134	95	5	2	102	76,37 %	7	0	6	13	9,44 %	17	2	0	19	14,18 %
30	Pensioner	997	994	0	0	994	99,70 %	0	0	0	0	0,00 %	3	0	0	3	0,30 %
31	Sprogtjenester	416	328	11	34	373	89,78 %	24	0	12	36	8,66 %	5	1	0	6	1,56 %
40	Reserver	0	0	0	0	0	0,00 %	0	0	0	0	0,00 %	0	0	0	0	0,00 %
90	Andre institutioner	3 047	2 085	295	67	2 447	80,31 %	316	119	76	511	16,77 %	58	31	0	89	2,92 %
I alt		120 021	111 452	925	1 576	113 953	94,94 %	888	295	3 421	4 603	3,84 %	1 211	249	5	1 465	1,22 %

8.   FORDELING AF OG ÆNDRINGER I FORPLIGTELSES- OG BETALINGSBEVILLINGER EFTER DE FINANSIELLE OVERSLAG

(mio. EUR)
Udgiftsområde i de finansielle overslag		Forpligtelsesbevillinger						Betalingsbevillinger
		Godkendte bevillinger	Ændringer (overførsler og ÆB)	Fremførte bevillinger	Formålsbestemte indtægter	Tillægsbevillinger i alt	Godkendte bevillinger i alt	Godkendte bevillinger	Ændringer (overførsler og ÆB)	Fremførte bevillinger	Formålsbestemte indtægter	Tillægsbevillinger i alt	Godkendte bevillinger i alt
		1	2	3	4	5 = 3 + 4	6 = 1 + 2 + 5	7	8	9	10	11 = 9 + 10	12 = 7 + 8 + 11
1.	Bæredygtig vækst	54 854	(2)	15	1 193	1 208	56 060	44 861	(1 239)	124	1 716	1 840	45 462
2.	Beskyttelse og forvaltning af naturressourcer	56 250	(400)	0	2 549	2 549	58 399	54 719	(562)	321	2 543	2 863	57 020
3.	Unionsborgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed	1 247	198	0	98	98	1 544	1 178	51	19	109	128	1 356
4.	EU som global partner	6 812	0	0	330	330	7 142	7 353	64	63	300	363	7 780
5.	Administration	6 942	36	6	307	313	7 291	6 942	36	647	335	982	7 960
6.	Kompensationer	445	0	0	0	0	445	445	0	0	0	0	445
I alt		126 551	(168)	21	4 477	4 498	130 881	115 497	(1 651)	1 174	5 002	6 176	120 021

9.   GENNEMFØRELSE AF FORPLIGTELSESBEVILLINGER EFTER DE FINANSIELLE OVERSLAG

(mio. EUR)
Udgiftsområde i de finansielle overslag		Godkendte forpligtelsesbevillinger	Indgåede forpligtelser					Bevillinger fremført til 2008				Annullerede bevillinger
			Af regnskabsårets bevillinger	Af fremførte bevillinger	Af formålsbestemte indtægter	I alt	%	Formålsbestemte indtægter	Fremførsler efter beslutning	I alt	%	Af regnskabsårets bevillinger	Af fremførte bevillinger	Formålsbestemte indtægter (EFTA)	I alt	%
		1	2	3	4	5 = 2 + 3 + 4	6 = 5/1	7	8	9 = 7 + 8	10 = 9/1	11	12	13	14 = 11 + 12 + 13	15 = 14/1
1.	Bæredygtig vækst	56 060	53 702	14	540	54 256	96,78 %	652	131	783	1,40 %	1 020	1	1	1 022	1,82 %
2.	Beskyttelse og forvaltning af naturressourcer	58 399	52 563	0	558	53 122	90,96 %	1 990	1 363	3 354	5,74 %	1 924	0	0	1 924	3,29 %
3.	Unionsborgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed	1 544	1 368	0	54	1 422	92,10 %	44	2	46	2,98 %	76	0	0	76	4,92 %
4.	EU som global partner	7 142	6 479	0	158	6 637	92,92 %	171	102	274	3,83 %	232	0	0	232	3,25 %
5.	Administration	7 291	6 729	5	183	6 918	94,88 %	124	119	243	3,34 %	129	1	0	130	1,78 %
6.	Kompensationer	445	445	0	0	445	100,0 %	0	0	0	0,00 %	0	0	0	0	0,00 %
I alt		130 881	121 285	19	1 494	122 798	93,82 %	2 982	1 717	4 699	3,59 %	3 381	2	1	3 383	2,59 %

10.   GENNEMFØRELSE AF BETALINGSBEVILLINGER EFTER DE FINANSIELLE OVERSLAG

(mio. EUR)
Udgiftsområde i de finansielle overslag		Godkendtebetalingsbevillinger	Gennemførte betalinger					Bevillinger fremført til 2008					Annullerede bevillinger
			Af regnskabsårets bevillinger	Af fremførte bevillinger	Af formålsbestemte indtægter	I alt	%	Automatiske fremførsler	Fremførsler efter beslutning	Formålsbestemte indtægter	I alt	%	Af regnskabsårets bevillinger	Af fremførte bevillinger	Formålsbestemte indtægter (EFTA)	I alt	%
		1	2	3	4	5 = 2 + 3 + 4	6 = 5/1	7	8	9	10 = 7 + 8 + 9	11 = 10/1	12	13	14	15 = 12 + 13 + 14	16 = 15/1
1.	Bæredygtig vækst	45 462	43 085	90	539	43 713	96,15 %	136	50	1 173	1 359	2,99 %	352	34	4	390	0,86 %
2.	Beskyttelse og forvaltning af naturressourcer	57 020	53 796	220	632	54 648	95,84 %	40	7	1 911	1 958	3,43 %	313	101	0	414	0,73 %
3.	Unionsborgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed	1 356	995	15	39	1 050	77,41 %	10	84	69	163	11,99 %	139	4	1	144	10,60 %
4.	EU som global partner	7 780	7 054	37	201	7 292	93,73 %	50	35	99	184	2,37 %	277	26	0	304	3,90 %
5.	Administration	7 960	6 077	563	166	6 806	85,50 %	652	119	169	940	11,81 %	130	84	0	214	2,69 %
6.	Kompensationer	445	445	0	0	445	100,00 %	0	0	0	0	0,00 %	0	0	0	0	0,00 %
I alt		120 021	111 452	925	1 576	113 953	94,94 %	888	295	3 421	4 603	3,84 %	1 211	249	5	1 465	1,22 %

11.   UDNYTTELSEN AF FORPLIGTELSES- OG BETALINGSBEVILLINGER EFTER INSTITUTION

Forpligtelsesbevillinger

(mio. EUR)
Institution	Godkendte forpligtelsesbevillinger	Indgåede forpligtelser					Bevillinger fremført til 2008				Annullerede bevillinger
		Af regnskabsårets bevillinger	Af fremførte bevillinger	Af formålsbestemte indtægter	I alt	%	Af formålsbestemte indtægter	Fremførsler efter beslutning	I alt	%	Af regnskabsårets bevillinger	Fremførte bevillinger	Formålsbestemte indtægter (EFTA)	I alt	%
	1	2	3	4	5 = 2 + 3 + 4	6 = 5/1	7	8	9 = 7 + 8	10 = 9/1	11	12	13	14 = 11 + 12 + 13	15 = 14/1
Europa-Parlamentet	1 454	1 338	4	38	1 380	94,92 %	13	44	57	3,94 %	16	1	0	17	1,14 %
Rådet	650	508	0	24	532	81,89 %	33	75	108	16,57 %	10	0	0	10	1,54 %
Kommissionen	128 183	118 885	15	1 427	120 327	93,87 %	2 934	1 598	4 532	3,54 %	3 323	1	1	3 325	2,59 %
Domstolen	275	265	0	1	266	96,84 %	2	0	2	0,59 %	7	0	0	7	2,57 %
Revisionsretten	122	109	0	0	110	90,21 %	0	0	0	0,22 %	12	0	0	12	9,58 %
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg	116	104	0	3	107	91,64 %	1	0	1	0,54 %	9	0	0	9	7,82 %
Regionsudvalget	68	65	0	1	66	96,22 %	0	0	0	0,13 %	2	0	0	2	3,65 %
Ombudsmanden	8	7	0	0	7	90,48 %	0	0	0		1	0	0	1	9,52 %
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse	5	4	0	0	4	86,14 %	0	0	0		1	0	0	1	13,86 %
I alt	130 881	121 285	19	1 494	122 798	93,82 %	2 982	1 717	4 699	3,59 %	3 381	2	1	3 383	2,59 %

Betalingsbevillinger

(mio. EUR)
Institution	Godkendte betalingsbevillinger	Gennemførte betalinger					Bevillinger fremført til 2008					Annullerede bevillinger
		Af regnskabsårets bevillinger	Af fremførte bevillinger	Af formålsbestemte indtægter	I alt	%	Automatiske fremførsler	Fremførsler efter beslutning	Af formålsbestemte indtægter	I alt	%	Af regnskabsårets bevillinger	Af fremførte bevillinger	Formålsbestemte indtægter (EFTA)	I alt	%
	1	2	3	4	5 = 2 + 3 + 4	6 = 5/1	7	8	9	10 = 7 + 8 + 9	11=10/1	12	13	14	15 = 12 + 13 + 14	16 = 15/1
Europa-Parlamentet	1 668	1 112	179	38	1 329	79,68 %	225	44	39	308	18,49 %	16	15	0	31	1,83 %
Rådet	741	453	80	24	558	75,21 %	55	75	33	163	21,98 %	10	11	0	21	2,81 %
Kommissionen	116 975	109 367	630	1 509	111 506	95,33 %	572	176	3 345	4 093	3,50 %	1 154	217	5	1 376	1,18 %
Domstolen	288	252	12	1	265	91,93 %	13	0	2	15	5,04 %	7	2	0	9	3,03 %
Revisionsretten	129	101	6	0	107	83,11 %	9	0	0	9	7,08 %	12	1	0	13	9,80 %
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg	128	98	9	3	109	85,66 %	6	0	2	8	6,17 %	9	1	0	10	8,17 %
Regionsudvalget	78	59	8	1	68	86,89 %	6	0	1	6	8,02 %	2	1	0	4	5,09 %
Ombudsmanden	9	7	0	0	7	84,00 %	0	0	0	1	6,42 %	1	0	0	1	9,58 %
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse	6	3	1	0	4	66,73 %	1	0	0	1	15,96 %	1	0	0	1	17,31 %
I alt	120 021	111 452	925	1 576	113 953	94,94 %	888	295	3 421	4 603	3,84 %	1 211	249	5	1 465	1,22 %

12.   KONSOLIDERET OVERSIGT OVER UINDFRIEDE FORPLIGTELSER

(mio. EUR)
	Ikke-opdelte bevillinger	Opdelte bevillinger	I alt
Bevillinger fremført fra foregående regnskabsår	1 114	130 511	131 655
Frigørelser/opskrivninger	(61)	(1 535)	(1 596)
Betalinger	872	45 836	46 709
Annulleringer	151	0	151
Uindfriede forpligtelser ved regnskabsårets udgang	60	83 140	83 200
Regnskabsårets forpligtelser	50 718	72 080	122 798
Betalinger	49 825	17 420	67 245
Annullering af ikke-fremførlige forpligtelser	14	0	14
Uindfriede forpligtelser ved regnskabsårets udgang	880	54 661	55 540
Uindfriede forpligtelser ved regnskabsårets udgang i alt	939	137 801	138 740

13a.   Konsolideret oversigt over uindfriede forpligtelser efter forpligtelsens oprindelsesår

(mio. EUR)
Udgiftsområde i de finansielle overslag		< 2001	2001	2002	2003	2004	2005	2006	2007	I alt
1	Bæredygtig vækst	646	374	691	1 650	4 384	16 532	38 372	44 870	107 519
2	Beskyttelse og forvaltning af naturressourcer	195	18	51	62	122	1 299	3 939	4 218	9 905
3	Unionsborgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed	10	7	16	31	91	170	251	778	1 354
4	EU som global partner	849	664	885	1 258	2 007	3 373	5 201	5 013	19 250
5	Administration	1	0	0	0	0	0	51	660	712
I alt		1 701	1 063	1 643	3 001	6 605	21 374	47 813	55 540	138 740

13b.   Konsolideret oversigt over uindfriede forpligtelser efter forpligtelsens oprindelsesår

(mio. EUR)
Politikområde		< 2001	2001	2002	2003	2004	2005	2006	2007	I alt
01	Økonomiske og finansielle anliggender	3	0	0	0	28	41	145	127	344
02	Erhvervspolitik	5	8	7	22	22	63	119	334	581
03	Konkurrence	0	0	0	0	0	0	0	7	8
04	Beskæftigelse og sociale anliggender	191	14	57	101	298	3 072	9 405	9 162	22 299
05	Landbrug og udvikling af landdistrikter	152	0	1	47	78	1 213	3 525	3 475	8 491
06	Energi og transport	60	60	63	113	250	505	651	1 601	3 303
07	Miljø	0	9	17	35	67	89	118	244	580
08	Forskning	35	99	155	577	854	1 414	2 046	3 263	8 443
09	Informationssamfundet og medier	2	1	10	71	165	461	679	1 051	2 440
10	Direkte forskning	1	1	1	4	2	14	24	95	140
11	Fiskeri og maritime anliggender	43	10	36	32	57	261	608	277	1 324
12	Det indre marked	0	0	0	0	1	0	2	12	15
13	Regionalpolitik	411	354	627	1 233	3 115	11 357	25 807	29 347	72 250
14	Beskatning og toldunion	0	0	0	1	0	4	27	47	80
15	Uddannelse og kultur	21	7	12	21	32	64	123	291	571
16	Kommunikation	0	0	0	0	0	1	11	67	79
17	Sundhed og forbrugerbeskyttelse	1	0	3	13	21	27	54	324	444
18	Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed	1	2	6	8	20	60	80	453	629
19	Eksterne forbindelser	475	266	435	387	870	1 295	1 901	2 728	8 358
20	Handel	0	0	0	0	0	1	4	17	22
21	Udvikling og forbindelser med AVS-lande	104	80	102	142	282	486	678	845	2 719
22	Udvidelse	193	152	111	189	433	915	1 675	936	4 604
23	Humanitær bistand	2	0	0	2	4	22	80	273	383
24	Bekæmpelse af svig	0	0	0	0	0	0	3	21	24
25	Koordinering af Kommissionens politikker og juridisk rådgivning	0	0	0	0	0	0	0	18	19
26	Kommissionens administration	0	0	0	0	0	0	0	127	128
27	Budget	0	0	0	0	0	0	0	9	9
28	Revision	0	0	0	0	0	0	0	1	1
29	Statistik	0	0	1	1	4	9	20	44	81
30	Pensioner	0	0	0	0	0	0	0	0	0
31	Sprogtjenester	0	0	0	0	0	0	0	27	27
90	Andre institutioner	0	0	0	0	0	0	27	316	343
I alt		1 701	1 063	1 643	3 001	6 605	21 374	47 813	55 540	138 740

14.   AGENTURERNES INDTÆGTER: BUDGETOVERSLAG, FORDRINGER OG INDKASSEREDE BELØB

(mio. EUR)
Agentur	Anslåede indtægter	Fastlagte fordringer	Indbetalte beløb	Udestående	Politikområde
Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur	72	93	85	7	06
Frontex	42	43	42	1	18
Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse	17	17	17	0	15
Det Europæiske Politiakademi	9	8	8	0	18
Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme	29	29	29	0	17
Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug	14	14	14	0	18
Det Europæiske Miljøagentur	35	38	38	0	07
EF-Fiskerikontrolagenturet	5	2	2	0	11
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet	52	49	48	0	17
Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder	14	15	15	0	18
Tilsynsmyndigheden for Den Europæiske GNSS	210	210	183	27	06
Eurojust	19	19	19	0	18
Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur	46	38	38	0	06
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked	276	199	199	0	12
Det Europæiske Lægemiddelagentur	163	166	165	1	02
Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed	8	8	8	0	09
Det Europæiske Jernbaneagentur	17	17	17	0	06
Det Europæiske Genopbygningsagentur	250	251	251	0	22
Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur	14	14	14	0	04
Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions organer	46	43	42	1	31
Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut	23	21	21	0	15
EF-Sortsmyndigheden	10	10	10	0	17
Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene	20	20	20	0	04
Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur	36	36	36	0	15
Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation	7	7	7	0	06
Forvaltningsorganet for Folkesundhedsprogrammet	4	5	5	0	17
I alt	1 440	1 370	1 332	37

(mio. EUR)
Indtægtsart	Anslåede indtægter	Fastlagte fordringer	Indbetalte beløb	Udestående
Tilskud fra Europa-Kommissionen	771	749	729	20
Gebyrindtægter	334	371	363	8
Andre indtægter	336	249	240	9
I alt	1 440	1 370	1 332	37

15.   FORPLIGTELSES- OG BETALINGSBEVILLINGER EFTER AGENTUR

(mio. EUR)
Agentur	Forpligtelsesbevillinger				Betalingsbevillinger
	Bevillinger	Forpligtelser	Fremført	Annullerede bevillinger	Bevillinger	Forpligtelser	Fremført	Annullerede bevillinger
Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur	87	70	15	1	106	68	35	4
Frontex	43	39	0	3	54	20	22	11
Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse	18	16	1	1	19	15	3	1
Det Europæiske Politiakademi	10	6	2	2	12	6	4	2
Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme	29	28	0	1	36	22	12	2
Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug	15	15	0	0	15	14	1	0
Det Europæiske Miljøagentur	41	40	2	0	47	37	9	1
EF-Fiskerikontrolagenturet	5	1	0	4	5	0	1	4
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet	52	48	0	5	60	45	9	6
Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder	15	14	0	0	16	8	8	0
Tilsynsmyndigheden for Den Europæiske GNSS	210	135	74	1	184	95	87	2
Eurojust	19	18	1	0	22	16	5	1
Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur	48	43	0	5	50	34	2	14
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked	276	143	0	132	302	139	29	135
Det Europæiske Lægemiddelagentur	163	159	0	4	193	155	32	5
Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed	8	8	0	0	9	7	2	0
Det Europæiske Jernbaneagentur	17	13	0	3	19	13	3	4
Det Europæiske Genopbygningsagentur	714	302	410	2	714	259	454	2
Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur	15	14	0	1	18	13	4	1
Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions organer	55	43	0	13	58	41	4	13
Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut	24	21	2	2	27	19	5	2
EF-Sortsmyndigheden	15	12	0	2	14	11	2	2
Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene	21	20	0	1	24	19	5	1
Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur	36	34	0	2	43	33	7	3
Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation	7	6	0	1	8	5	2	1
Forvaltningsorganet for Folkesundhedsprogrammet	4	4	0	0	5	3	2	1
I alt	1 947	1 254	508	185	2 061	1 097	745	219

(mio. EUR)
Udgiftsart	Forpligtelsesbevillinger				Betalingsbevillinger
	Bevillinger	Indgåede forpligtelser	Fremført til 2008	Annullerede bevillinger	Bevillinger	Gennemførte betalinger	Fremført til 2008	Annullerede bevillinger
Administrationsudgifter	185	164	1	20	233	149	59	24
Aktionsudgifter	1 385	737	507	141	1 441	600	675	167
Personale	377	353	0	24	387	348	11	28
I alt	1 947	1 254	508	185	2 061	1 097	745	219

16.   RESULTAT AF BUDGETGENNEMFØRELSEN, INKLUSIVE AGENTURER

(mio. EUR)
	De Europæiske Fællesskaber	Agenturer	Eliminering af tilskud til agenturerne	I alt
Regnskabsårets indtægter	117 563	1 332	(729)	118 166
Betalinger over regnskabsårets bevillinger	(113 028)	(976)	729	(113 275)
Betalingsbevillinger fremført til regnskabsåret N + 1	(3 114)	(745)	—	(3 859)
EFTA-bevillinger fremført fra regnskabsåret N — 1	(2)	0	—	(2)
Annullering af ikke-anvendte betalingsbevillinger fremført fra regnskabsåret N — 1	246	477	—	723
Valutakursforskelle i regnskabsåret	(124)	(3)	—	(126)
Resultat af budgetgennemførelsen	1 542	86	0	1 628

AFDELING B: FORKLARENDE BEMÆRKNINGER TIL DEN KONSOLIDEREDE BERETNING OM BUDGETGENNEMFØRELSEN

1.   BUDGETPRINCIPPER, -STRUKTURER OG -BEVILLINGER

1.1.   BUDGETPRINCIPPER

Fællesskabernes almindelige budget hviler på en række grundprincipper:

—	principperne om enhed og budgetrealisme betyder, at alle Fællesskabernes indtægter og udgifter skal samles i ét budgetdokument og bogføres på en budgetpost, og at udgifterne ikke må overstige de tildelte bevillinger

—

princippet om bruttoopgørelse omfatter to regler: — reglen om ikke-formålsbestemt anvendelse, som betyder, at indtægterne ikke skal dække bestemte udgifter (alle indtægterne dækker tilsammen alle udgifterne) — reglen om ikke-modregning, som betyder, at indtægter og udgifter skal opføres i budgettet med deres fulde beløb, og at der ikke kan foretages modregninger

—	etårighedsprincippet betyder, at de opførte bevillinger kun gælder for ét regnskabsår og derfor skal anvendes i løbet af det pågældende år

—	princippet om ligevægt på budgettet betyder, at der skal være ligevægt mellem budgettets indtægter og udgifter (de forventede indtægter skal dække betalingsbevillingerne)

—	specificeringsprincippet betyder, at de enkelte bevillinger skal dække bestemte udgifter og anvendes dertil

—	princippet om én regningsenhed betyder, at budgettet skal opstilles og gennemføres og regnskaberne aflægges i euro

—	princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning betyder, at budgetbevillingerne skal anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, dvs. i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet

—	princippet om klarhed og åbenhed betyder, at budgettet opstilles og gennemføres, og regnskabet aflægges under overholdelse af princippet om klarhed og åbenhed — budgettet og ændringsbudgetterne offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

1.2.   BUDGETTETS STRUKTUR

Budgettet omfatter:

a)	en almindelig oversigt over indtægter

b)

en række sektioner, der er opdelt i opgørelser over indtægter og udgifter for hver institution: Sektion I: Europa-Parlamentet, Sektion II: Rådet, Sektion III: Kommissionen, Sektion IV: Domstolen, Sektion V: Revisionsretten, Sektion VI: Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Sektion VII: Regionsudvalget, Sektion VIII: Den Europæiske Ombudsmand, Sektion IX: Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

Indtægterne og udgifterne for hver institution er opdelt i afsnit, kapitler, artikler og konti alt efter deres art eller bestemmelse.

En del af midlerne fra EKSF, der er under afvikling, blev stillet til rådighed på driftsbudgettet for EKSF under afvikling. Kommissionen vedtager hvert år driftsbudgettet efter høring af Rådet og Europa-Parlamentet. Det seneste budget dækkede tidsrummet 1. januar — 23. juli 2002. Fra 24. juli 2002 er indtægterne og udgifterne i forbindelse med driftsbudgettet medtaget i forvaltningsregnskabet for EKSF under afvikling. De resterende forpligtelser, der skal opfyldes, er opført under passiver på balancen.

1.3.   BUDGETREGNSKABETS STRUKTUR

Det er kun Kommissionens budget, der omfatter både administrationsbevillinger og aktionsbevillinger. De andre institutioner har kun administrationsbevillinger.

Budgettet omfatter to forskellige former for bevillinger, nemlig ikke-opdelte bevillinger (IOB) og opdelte bevillinger (OB). De ikke-opdelte bevillinger skal dække de transaktioner, der er etårige (og som stemmer overens med princippet om etårighed). Opdelte bevillinger er indført for at forene princippet om etårighed med nødvendigheden af at finansiere foranstaltninger, som gennemføres over flere år.

a)

Ved ikke-opdelte bevillinger forstås: — alle administrationsbevillingerne (kapitel 1 i Kommissionens sektion og sektionerne for alle de andre institutioner) — de etårige bevillinger til EUGFL, Garantisektionen, og — visse tekniske bevillinger (tilbagebetalinger og udnyttelse af garantien for lånoptagelse/långivning m.m.). For så vidt angår regnskabsårets ikke-opdelte bevillinger er beløbet for forpligtelsesbevillinger det samme som beløbet for betalingsbevillinger.

b)

De opdelte bevillinger skal dække de flerårige transaktioner og omfatter bevillingerne i alle kapitler med undtagelse af kapitel 1 i Kommissionens sektion (bortset fra EUGFL). De opdelte bevillinger består af forpligtelsesbevillinger (FB) og betalingsbevillinger (BB): — Forpligtelsesbevillinger: dækker samtlige udgifter til de forpligtelser, der i overensstemmelse med lovgivningen indgås i løbet af regnskabsåret med henblik på foranstaltninger, der strækker sig over flere år. Budgetmæssige forpligtelser i forbindelse med foranstaltninger, hvis gennemførelse strækker sig over mere end et regnskabsår, kan i henhold til finansforordningens artikel 76, stk. 3, opdeles i årlige trancher over flere regnskabsår, hvis basisretsakten åbner mulighed for det. For de opdelte bevillinger er budgetforpligtelser, som endnu ikke er indgået for de kommende år, opført som en eventualforpligtelse under stregen. — Betalingsbevillinger: dækker de udgifter, der følger af gennemførelsen af de forpligtelser, der er indgået i løbet af det pågældende regnskabsår og/eller de foregående regnskabsår.

1.4.   BEVILLINGERNES OPRINDELSE

Den vigtigste kilde til bevillinger er fællesskabsbudgettet for det løbende regnskabsår. Ikke desto mindre er der andre typer af bevillinger, som følger af bestemmelserne i finansforordningen. De stammer fra tidligere regnskabsår eller eksterne kilder.

1.4.1.   Budgettets endelige bevillinger

Oprindeligt vedtagne bevillinger på budgettet

Overførsler

Bevillingerne kan gøres til genstand for overførsler mellem poster efter de regler, der er fastsat i artikel 22-24 i finansforordningen (forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002).

Ændringsbudgetter

Det godkendte budget kan ændres eller forhøjes gennem et ændringsbudget. Reglerne er beskrevet i finansforordningens artikel 37-38.

1.4.2.   Bevillinger fremført fra det foregående regnskabsår eller genopført

Automatiske fremførsler

Dette er ikke-opdelte betalingsbevillinger, som kan overføres automatisk, dog kun til det følgende regnskabsår (ingen begrænsninger for EKSF, der er under afvikling), i overensstemmelse med finansforordningens artikel 9, stk. 4.

Bevillinger fremført ved beslutning truffet af institutionerne

En institution kan beslutte at overføre bevillinger fra det foregående budget på én af følgende betingelser: hvis de forberedende etaper er afsluttet (finansforordningens artikel 9, stk. 2), litra a), eller hvis vedtagelsen af retsgrundlaget er forsinket (artikel 9, stk. 2, litra b)). Både forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger kan fremføres (artikel 9, stk. 3).

Bevillinger, der er genopført som følge af frigørelser

Det drejer sig om genopførelse af forpligtelsesbevillinger i forbindelse med strukturfondene, som er blevet frigjort. Denne undtagelsesvise genopførelse foretages, hvis Kommissionen begår en fejl, eller hvis beløbet er nødvendigt af hensyn til programmets gennemførelse (finansforordningens artikel 157).

1.4.3.   Formålsbestemte indtægter

Restitutionsbeløb

Disse bevillinger hidrører fra tilbagebetaling af uberettiget udbetalte beløb, beløb fra levering af varer/tjenesteydelser til andre fællesskabsorganer, indtægter i forbindelse med forsikringserstatninger og indtægter fra udlejning og salg af publikationer — beløbene blev opført på den budgetpost, hvor udgifterne oprindeligt påløb (finansforordningens artikel 10 og artikel 18, stk. 1, litra e)-j)), og kan fremføres ubegrænset.

EFTA-bevillinger

I aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde er der fastsat bestemmelse om finansiel deltagelse fra medlemmernes side i visse af fællesskabsbudgettets aktiviteter. De berørte budgetposter samt de forventede beløb offentliggøres i bilag III til EU's budget. De berørte poster forhøjes med EFTA-bidraget. Bevillinger, der ikke er anvendt ved regnskabsårets udløb, bortfalder og tilbagebetales til EØS-landene.

Indtægter fra tredjepart

Ligesom for EFTA-bevillingernes vedkommende har andre lande indgået aftaler med De Europæiske Fællesskaber, som indebærer et finansielt bidrag til fællesskabsaktiviteterne. De således modtagne beløb betragtes som indtægter fra tredjepart, som tildeles de berørte budgetposter (ofte på forskningsområdet) og kan fremføres ubegrænset (finansforordningens artikel 10 og artikel 18, stk. 1, litra a) og d)).

Arbejde for tredjepart

Fællesskabets forskningscentre kan som led i deres forskningsaktiviteter udføre arbejde for eksterne organer (finansforordningens artikel 161, stk. 2). Ligesom indtægterne fra tredjepart tildeles indtægter fra arbejde for tredjepart visse budgetposter og kan overføres ubegrænset (finansforordningens artikel 10 og artikel 18, stk. 1, litra d)).

Bevillinger, der er genopført som følge af tilbagebetaling af acontobeløb

Der er tale om fællesskabsmidler, som er tilbagebetalt af modtagerne. Tilbagebetalinger af acontobeløb er opført som formålsbestemte indtægter (finansforordningens artikel 10 og artikel 18, stk. 2) og kan fremføres ubegrænset. Inden for strukturfondene er genopførelsen baseret på en kommissionsbeslutning (finansforordningen artikel 18, stk. 2, og artikel 228 i dens gennemførelsesbestemmelser).

1.5.   DE TILDELTE BEVILLINGERS SAMMENSÆTNING:

—	Budgettets endelige bevillinger = det oprindelige budget + ændringsbudget + overførsler

—	Tillægsbevillinger = formålsbestemte indtægter (se ovenfor) + bevillinger fremført fra foregående regnskabsår eller genopført som følge af frigørelser

—	Godkendte bevillinger i alt = budgettets endelige bevillinger + tillægsbevillinger

—	Regnskabsårets bevillinger (til beregning af budgetresultatet) = budgettets endelige bevillinger + formålsbestemte indtægter.

1.6.   GENNEMFØRELSE AF BUDGETTET

I finansforordningens artikel 48, stk. 1, hedder det: »Kommissionen har ansvaret for gennemførelsen af budgettet i overensstemmelse med denne forordning og inden for rammerne af de givne bevillinger«.

I artikel 50 præciseres det, at Kommissionen giver de andre institutioner de nødvendige beføjelser til at gennemføre de sektioner af budgettet, som vedrører dem.

1.6.1.   Gennemførelse af budgettets indtægtsside

I budgettet indgår de forventede indtægter med forbehold af eventuelle ændringer, der følger af vedtagelsen af ændringsbudgetter, som bruges til at tilpasse overslagene i det oprindelige budget til nedsættelser eller forhøjelser af indtægterne under gennemførelsen af budgettet. Budgetindtægterne dækker bevillingerne til betalinger.

Gennemførelsen af budgettets indtægtsside omfatter de fastlagte fordringer, de beløb, der inkasseres på grundlag af disse fastlagte fordringer, og den uinddrevne saldo.

De faktiske indtægter i et regnskabsår svarer til de indtægter, der i løbet af regnskabsåret inkasseres på grundlag af de fastlagte fordringer, og de beløb, der inkasseres på grundlag af uinddrevne fordringer fra tidligere regnskabsår.

1.6.2.   Gennemførelse af budgettets udgiftsside

Ligesom for indtægternes vedkommende opføres de forventede udgifter i det oprindelige budget. Gennemførelsen af budgettets udgiftsside viser udviklingen, udnyttelsen, fremførslerne og bortfaldet af forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger i løbet af regnskabsåret.

Udnyttelsen af bevillingerne:

Forpligtelsesbevillinger:

De tildelte bevillinger kan i løbet af regnskabsåret bruges til at indgå forpligtelser.

Betalingsbevillinger:

De tildelte bevillinger kan i løbet af regnskabsåret bruges til at foretage betalinger.

Fremførelse af bevillinger til det følgende regnskabsår:

Forpligtelsesbevillinger:

Nogle typer bevillinger, som der ikke er indgået forpligtelser for, kan fremføres automatisk, som det sker med formålsbestemte indtægter (finansforordningens artikel 10).

Institutionerne kan tillade fremførsel af budgetbevillinger:

—	hvis størstedelen af etaperne forud for indgåelsen af forpligtelsen er afsluttet pr. 31. december (finansforordningens artikel 9, stk. 2, litra a)), eller

—	hvis basisretsakten er vedtaget i løbet af regnskabsårets sidste kvartal (finansforordningens artikel 9, stk. 2, litra b)).

Budgetmyndigheden skal underrettes om denne beslutning (finansforordningens artikel 9, stk. 5).

Betalingsbevillinger:

Ligesom forpligtelsesbevillinger fremføres uudnyttede betalingsbevillinger fra formålsbestemte indtægter automatisk.

—	ikke-opdelte bevillinger: Fremførslen sker normalt automatisk, når den vedrører en forpligtelse, som endnu ikke er indfriet (finansforordningens artikel 9, stk. 4)

—

opdelte bevillinger: Som hovedregel bortfalder betalingsbevillinger, der ikke er blevet anvendt. De kan dog fremføres efter beslutning af Kommissionen, hvis betalingsbevillingerne for det efterfølgende regnskabsår ikke er store nok til at dække tidligere indgåede forpligtelser og forpligtelser i forbindelse med forpligtelsesbevillinger, der også er fremført (finansforordningens artikel 9, stk. 3).

Bortfald af bevillingerne:

Bevillingssaldoen (dvs. de bevillinger til forpligtelser og betalinger, der hverken anvendes eller fremføres) bortfalder ved regnskabsårets udgang (finansforordningens artikel 9, stk. 1).

1.7.   RESULTATET AF GENNEMFØRELSEN AF REGNSKABSÅRETS BUDGET

1.7.1.   Indtægter

Egne indtægter konteres med de beløb, som i løbet af regnskabsåret krediteres de konti, som medlemsstaternes myndigheder har åbnet i Kommissionens navn. Indtægter omfatter, i tilfælde af et overskud, også resultatet af gennemførelsen af budgettet for det foregående regnskabsår.

De øvrige indtægter konteres med de beløb, der faktisk opkræves i løbet af regnskabsåret.

1.7.2.   Udgifter

Ved beregningen af regnskabsårets saldo omfatter udgifterne betalinger, der dækkes af regnskabsårets bevillinger til betalinger, hvortil kommer bevillinger til betalinger fra samme regnskabsår, der fremføres til det følgende år.

Ved betalinger foretaget med regnskabsårets bevillinger til betalinger forstås betalinger, der er foretaget af regnskabsføreren senest den 31. december i regnskabsåret. For Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbrugets vedkommende er der tale om de betalinger, medlemsstaterne har foretaget mellem den 16. oktober 2006 og den 15. oktober 2007, forudsat at regnskabsføreren har fået den relevante forpligtelse og anvisning i hænde senest den 31. januar 2008. For udgifter under EUGFL kan der blive tale om en senere overensstemmelsesbeslutning som følge af kontrol foretaget i medlemsstaterne.

1.7.3.   Budgetsaldo

Resultatet af gennemførelsen af regnskabsårets budget består af to dele: De Europæiske Fællesskabers regnskabsresultat og resultatet af bidraget fra de EFTA-lande, der er medlemmer af EØS. I henhold til artikel 15 i forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 om egne indtægter består dette resultat af forskellen mellem:

—	alle regnskabsårets indtægter

—	og de betalinger, der er dækket af det pågældende regnskabsårs bevillinger, forhøjet med de betalingsbevillinger fra samme regnskabsår, der er fremført til det følgende regnskabsår (15).

Denne forskel kan forhøjes eller nedsættes:

—	med nettobeløbet for bortfald af betalingsbevillinger fremført fra tidligere regnskabsår og eventuelle betalingsoverskridelser som følge af udsving i eurokursen samt ikke-opdelte bevillinger fremført fra tidligere regnskabsår, og

—	saldoen af regnskabsårets kursgevinster og -tab.

De Europæiske Fællesskabers budgetsaldo tilbagebetales til medlemsstaterne i løbet af det følgende år ved fratrækning heraf fra de beløb, de skal betale det pågældende år.

1.8.   UINDFRIEDE FORPLIGTELSER

Indførelsen af opdelte forpligtelser har medført, at der er opstået en forskel mellem de indgåede forpligtelser og de gennemførte betalinger. Denne forskel, som svarer til de uindfriede forpligtelser, er udtryk for, at der går en vis tid, fra forpligtelserne indgås, til de tilsvarende betalinger foretages.

2.   BEMÆRKNINGER TIL BUDGETINDTÆGTER OG -UDGIFTER OG TIL 2007-RESULTATET

2.1.   RETSGRUNDLAG OG FINANSFORORDNINGEN

Regnskaberne føres i overensstemmelse med forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 (EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1), senest ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 1995/2006 af 13. december 2006 (EUT L 390 af 30.12.2006) om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser for denne finansforordning, senest ændret den 28. marts 2007. Det almindelige budget, som er Fællesskabernes vigtigste finanspolitiske instrument, er det dokument, hvori Fællesskabernes indtægter og udgifter hvert år fastsættes og godkendes.

Budgetbehandlingen afvikles i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 272, som indeholder en beskrivelse af forløbet af de frister, som budgetmyndigheden — der består af Europa-Parlamentet og Ministerrådet — skal overholde. Hvert år udarbejder Kommissionen på grundlag af et overslag over det kommende års indtægter og udgifter for alle EU-institutionerne et foreløbigt budgetforslag, som den forelægger for budgetmyndigheden. På grundlag af det foreløbige budgetforslag vedtager Rådet et budgetforslag, som budgetmyndighedens to parter derefter forhandler om. Det er formanden for Europa-Parlamentet, der fastslår, at budgettet er endeligt vedtaget, hvorefter det er retsgyldigt. Kommissionen har hovedansvaret for gennemførelsen af budgettet.

2.2.   BUDGETKONSOLIDERING

De konsoliderede beretninger vedrørende gennemførelsen af De Europæiske Fællesskabers almindelige budget omfatter i lighed med tidligere år alle institutioners budgetgennemførelse, da hver institution inden for rammerne af Fællesskabernes budget har et særskilt budget.

Agenturer har ikke et særskilt budget inden for Fællesskabernes budget, og de finansieres delvis med budgetstøtte fra Kommissionen. For at fremlægge alle relevante budgetmæssige data for agenturerne indeholder den budgetmæssige del af det konsoliderede årsregnskab særskilte beretninger om gennemførelsen af de traditionelle agenturers individuelle budgetter, som konsolideres. Der er tale om følgende beretninger:

—	En tabel vedrørende budgetindtægter med angivelse af det beløb, der stammer fra Kommissionens budget.

—	To tabeller vedrørende budgetudgifter (forpligtelser, betalinger) med nærmere oplysninger for hvert agentur og en opsplitning af budgetter og supplerende bevillinger.

—	Nederst i hver tabel er der indføjet en subtotal, der giver oplysninger om agenturernes samlede finansielle virkning efter udgifts/indtægtstype.

—	En tabel vedrørende resultatet af gennemførelsen af budgettet, hvor agenturernes budgetresultat lægges sammen med Fællesskabernes resultat (ved fratrækning af støtte, der er betalt via Fællesskabernes udgifter og støtte modtaget som indtægter for agenturerne).

2.3.   INDTÆGTER

Indtægterne på De Europæiske Fællesskabers almindelige budget falder i to kategorier, nemlig egne indtægter og andre indtægter. Det er fastsat i artikel 269 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, hvori det hedder: »budgettet finansieres med forbehold af andre indtægter fuldt ud af egne indtægter.« Størstedelen af budgetudgifterne finansieres af egne indtægter. De andre indtægter udgør kun en lille del af den samlede finansiering.

Der er tre former for egne indtægter, nemlig traditionelle egne indtægter, momsindtægter og BNI-indtægter. De traditionelle egne indtægter omfatter landbrugsafgifter, sukkerafgifter og told. En mekanisme til korrektion af budgetuligevægte indgår også som en integrerende del af ordningen med egne indtægter.

2.3.1.   Traditionelle egne indtægter

Traditionelle egne indtægter: Alle konstaterede traditionelle egne indtægter skal bogføres i et regnskab, der føres af de kompetente myndigheder.

—	i det »normale« regnskab, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, litra a), i forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000: Alle beløb, der er indgået, eller som er dækket af garantier

—	i det »særskilte« regnskab, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, litra b), i forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000: Alle beløb, der endnu ikke er indgået, og/eller som ikke er dækket af garantier; beløb, der er dækket af garantier, men som anfægtes, opføres også i dette regnskab.

For så vidt angår det særskilte regnskab fremsender medlemsstaterne en kvartalsvis oversigt til Kommissionen, som omfatter:

—	det restbeløb, der ikke er inddrevet for det foregående kvartal

—	de beløb, der er inddrevet i løbet af det pågældende kvartal

—	korrektioner af beregningsgrundlaget (korrektioner/annulleringer) i løbet af det pågældende kvartal

—	afskrevne beløb

—	det restbeløb, der skal inddrives ved afslutningen af det pågældende kvartal.

De oplysninger, medlemsstaterne fremsender, gør det ikke muligt at fastslå forbindelsen mellem de inddrivelser, der er foretaget i løbet af regnskabsåret, og det år, hvor fordringerne er opstået. Derfor omfatter kolonnen med inddrivelser af fremførte fastlagte afgifter i tabellen »Oversigt over gennemførelsen af det almindelige budget med hensyn til indtægter for regnskabsåret 2007« de beløb, der er inddrevet i løbet af året, samt de fordringer, der er annulleret og erstattet af det nye beløb for fordringer, der er angivet af medlemsstaterne ved den nye angivelse. Værdien af fordringerne af egne indtægter nedskrives.

Når de traditionelle egne indtægter fra det særskilte regnskab inddrives, skal de registreres på Kommissionens konto hos statskassen eller hos det organ, den har udpeget, senest den første hverdag efter den 19. i den anden måned, der følger efter den måned, hvor fordringerne er inddrevet. Medlemsstaterne tilbageholder i form af opkrævningsudgifter 25 % af de traditionelle egne indtægter.

2.3.2.   Moms- og BNI-indtægter

De egne indtægter fra moms beregnes ved hjælp af en ensartet sats, som anvendes for alle medlemsstater, på det harmoniserede momsgrundlag, der fastsættes efter reglerne i artikel 2, stk. 1, litra c), i Rådets afgørelse af 29. september 2000. Momsgrundlaget udjævnes til 50 % af BNI for samtlige medlemsstaters vedkommende.

BNI-indtægten er en variabel indtægt, der har til formål at sikre de nødvendige indtægter til i et givet regnskabsår at dække de udgifter, der ikke kan dækkes gennem de traditionelle egne indtægter, momsindtægterne og diverse andre indtægter. Indtægten beregnes ved hjælp af en ensartet sats, der anvendes på samtlige medlemsstaters BNI.

Moms- og BNI-indtægterne fastsættes på grundlag af de prognoser for moms- og BNI-grundlag, der udarbejdes i forbindelse med opstillingen af det foreløbige budgetforslag. Disse prognoser revideres senere. Tallene ajourføres i løbet af regnskabsåret gennem et ændringsbudget.

De endelige tal for moms- og BNI-grundlaget foreligger i det følgende regnskabsår. Kommissionen beregner forskellen mellem det beløb, medlemsstaterne skal betale ifølge de endelige beregningsgrundlag, og de beløb, de rent faktisk har betalt ifølge de pågældende (reviderede) prognoser. Disse moms- og BNI-saldi (positive eller negative) indkaldes af Kommissionen fra medlemsstaterne pr. 1. december i det følgende regnskabsår. Selv i senere regnskabsår kan der foretages korrektioner af de endelige moms- og BNI-grundlag. De tidligere beregnede saldi tilpasses, og forskellen indkaldes samtidig med moms- og BNI-saldiene for det foregående regnskabsår. Det skal bemærkes, at der i 2007 blev foretaget korrektioner af BNI-indtægterne for perioden 1995-2006 på 2 857 mio. EUR. På tilsvarende vis blev der foretaget korrektioner af momsindtægterne for perioden 1996-2006 på 973 mio. EUR.

I forbindelse med kontrollen af momsopgørelser og BNI-tal kan Kommissionen tage forbehold over for medlemsstaterne på visse punkter, som kan få følger for medlemsstaternes bidrag til deres egne indtægter. Det kan f.eks. være mangel på acceptable data eller behov for at udvikle en egnet metodologi. Disse forbehold bør opfattes som potentielle krav til medlemsstaterne på et ubestemt beløb, da deres finansielle indvirkning ikke kan vurderes med nøjagtighed. Når beløbene kan fastslås nøjagtigt, indkaldes de tilsvarende moms- og BNI-ressourcer enten i forbindelse med moms- og BNI-saldi eller ved separate indkaldelser.

2.3.3.   Korrektionen til fordel for Det Forenede Kongerige

Denne mekanisme reducerer Det Forenede Kongeriges indbetalinger af egne indtægter i forhold til dets »budgetuligevægt« og øger de andre medlemsstaters indbetalinger af egne indtægter tilsvarende. Korrektionsmekanismen til fordel for Det Forenede Kongerige blev indført af Det Europæiske Råd på mødet i Fontainebleau (juni 1984) og ved afgørelsen om egne indtægter af 7. maj 1985, der var et resultat af dette møde. Formålet med denne mekanisme var at reducere Det Forenede Kongeriges budgetuligevægt gennem en nedsættelse af dets indbetalinger til Fællesskaberne.

2.4.   UDGIFTER

2.4.1.   Finansiel ramme for 2007-2013

(mio. EUR)
		2007	2008	2009	2010	2011	2012	2013
1.	Bæredygtig udvikling	53 979	57 653	59 700	61 782	63 638	66 628	69 621
2.	Beskyttelse og forvaltning af naturressourcer	55 143	59 193	59 639	60 113	60 338	60 810	61 289
3.	Unionsborgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed	1 273	1 362	1 523	1 693	1 889	2 105	2 376
4.	EU som verdenspartner	6 578	7 002	7 440	7 893	8 430	8 997	9 595
5.	Administration	7 039	7 380	7 699	8 008	8 334	8 670	9 095
6.	Kompensationer	445	207	210	0	0	0	0
Forpligtelsesbevillinger		124 457	132 797	136 211	139 489	142 629	147 210	151 976
Betalingsbevillinger i alt		122 190	129 681	123 858	133 505	133 452	140 200	142 408

I denne afdeling beskrives Fællesskabernes hovedudgiftskategorier, som præsenteres i overensstemmelse med den opdeling i udgiftsområder, der er fastlagt i de finansielle overslag for 2007-2013. Regnskabsåret 2007 var det første år, der var omfattet af de finansielle overslag for 2007-2013. Det samlede loft for forpligtelsesbevillinger for 2007 er på 124 457 mio. EUR, hvilket svarer til 1,04 % af BNI. Det tilsvarende samlede loft over betalingsbevillinger er på 122 190 mio. EUR, dvs. 1,02 % af BNI. Tabellen ovenfor viser de finansielle overslag i løbende priser.

Udgiftsområde 1 — Bæredygtig vækst

Dette udgiftsområde er inddelt i to adskilte, men indbyrdes forbundne dele:

—	1a. Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse, som omfatter udgifter til forskning og innovation, uddannelse og erhvervsuddannelse, transeuropæiske net, socialpolitik, det indre marked og de dermed forbundne politikker.

—	1b. Samhørighed for vækst og beskæftigelse med henblik på at fremme konvergens for de mindst udviklede medlemsstater og regioner, supplere EU's strategi for bæredygtig udvikling uden for de mindre velstillede områder og støtte tværregionalt samarbejde.

Udgiftsområde 2 — Beskyttelse og forvaltning af naturressourcer

Udgiftsområde 2 omfatter den fælles landbrugs- og fiskeripolitik, udvikling af landdistrikter og miljøforanstaltninger, navnlig Natura 2000. Det beløb, der er øremærket til den fælles landbrugspolitik, afspejler den aftale, der blev indgået på Det Europæiske Råds møde i Bruxelles i oktober 2002.

Udgiftsområde 3 — Unionsborgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed

Det nye udgiftsområde 3 (unionsborgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed) afspejler den stigende betydning af visse områder, hvor EU har fået nye opgaver — retlige og indre anliggender, grænsebeskyttelse, immigrations- og asylpolitik, folkesundhed og forbrugerbeskyttelse, kultur, ungdom, information og dialog med borgerne. Det er opdelt i to dele:

—	3a. Frihed, sikkerhed og retfærdighed.

—	3b. Unionsborgerskab.

Udgiftsområde 4 — EU som global partner

Udgiftsområde 4 omfatter alle eksterne foranstaltninger, herunder førtiltrædelsesinstrumenter. Kommissionen foreslog at lade den finansielle ramme omfatte Den Europæiske Udviklingsfond (EUF), men Rådet og Europa-Parlamentet var enige om at udelade den.

Udgiftsområde 5 — Administration

Dette udgiftsområde omfatter administrative udgifter til alle institutioner, pensioner og Europaskolerne. Når man ser bort fra Kommissionen, udgør disse udgifter institutionernes samlede udgifter, men agenturerne og andre organer har både administrations- og driftsudgifter.

Udgiftsområde 6 — Kompensationer

I overensstemmelse med den politiske aftale om, at de nye medlemsstater ikke skal være nettobidragydere til budgettet umiddelbart efter tiltrædelsen, blev der opført et kompensationsbeløb under dette udgiftsområde. Dette beløb kunne udnyttes gennem overførsler til at udligne deres budgetindtægter og -bidrag.

2.4.2.   Politikområder

Som led i sin anvendelse af aktivitetsbaseret forvaltning har Kommissionen gennemført aktivitetsbaseret budgetlægning i forbindelse med sine planlægnings- og forvaltningsprocedurer. Aktivitetsbaseret budgetlægning medfører en ny budgetstruktur, hvor budgetafsnit svarer til politikområder og budgetkapitler til aktiviteter.

Formålet med aktivitetsbaseret budgetlægning er at afstikke klare rammer for at føre Kommissionens politiske mål ud i livet enten via retlige, finansielle eller andre offentlige politiske midler. Ved at strukturere Kommissionens arbejde efter aktivitet gives der et klart billede af Kommissionens virksomhed og samtidig en fælles ramme for fastsættelse af prioriteringer. Der bevilges midler til prioriteringer under budgetproceduren, idet aktiviteterne anvendes som byggesten til budgetmæssige formål. Ved at skabe en sådan forbindelse mellem aktiviteter og de midler, der bevilges til dem, sigter den aktivitetsbaserede budgetlægning mod at sikre en endnu mere effektiv anvendelse af Kommissionens midler.

Et politikområde kan defineres som en homogen gruppe af aktiviteter, der udgør dele af Kommissionens arbejde, og som er relevante for beslutningsproceduren. Der er indkredset i alt 32 politikområder, idet hvert politikområde generelt svarer til et generaldirektorat og samler i gennemsnit 6-7 individuelle aktiviteter. Disse politikområder er overvejende operationelle, da der i de fleste tilfælde er tale om aktiviteter til fordel for eksterne støttemodtagere inden for de forskellige aktivitetsområder. Driftsbudgettet suppleres med de nødvendige administrative udgifter for hvert politikområde.

2.5.   BEMÆRKNINGER TIL BUDGETGENNEMFØRELSEN FOR REGNSKABSÅRET 2007

2.5.1.   Resultat af gennemførelsen af 2007-budgettet

Bevillinger fremført fra det foregående regnskabsår vedrørende bidrag fra tredjemand og arbejde for tredjemand, som per definition aldrig bortfalder, er opført under tillægsbevillingerne for regnskabsåret. Dette forklarer forskellen mellem de bevillinger, der er fremført fra det foregående regnskabsår, og som er opført på opgørelserne over budgetgennemførelsen for 2007, og de bevillinger, der fremføres til følgende regnskabsår på opgørelserne over budgetgennemførelsen for 2006.

De genanvendte og genopførte bevillinger, der er en følge af tilbagebetaling af acontobeløb, indgår ikke i beregningen af regnskabsårets resultat.

Den del af de EFTA/EØS-betalingsbevillinger, der blev fremført fra 2007 til 2008, kunne ikke inkluderes i saldoen for regnskabsåret 2007, fordi EFTA skal godkende de pågældende beløb, og dette vil ikke ske før midten af 2008.

De fremførte betalingsbevillinger omfatter: automatisk fremførte bevillinger og bevillinger fremført ved beslutning. Det omfatter også stigningen i bevillinger hidrørende fra øremærkede indtægter, hvor bevillinger, der ikke er anvendt ved regnskabsårets udløb, fremføres automatisk. Annullering af ikke-anvendte betalingsbevillinger fremført fra det foregående regnskabsår viser nu kun annulleringer af automatisk fremførte bevillinger og bevillinger fremført ved beslutning.

2.5.2.   Resumé af de vigtigste punkter vedrørende gennemførelsen af budgettet for 2007

I overensstemmelse med princippet om ligevægt skal der være ligevægt mellem budgetindtægter og -udgifter (betalingsbevillinger). Betalingsbevillingerne i det oprindeligt vedtagne budget, som blev undertegnet af formanden for Europa-Parlamentet den 15. december 2006, blev fastsat til et beløb på 115 497 mio. EUR og skal finansieres ved hjælp af egne indtægter, som beløber sig til 114 288 mio. EUR. Det bør bemærkes, at overslaget over indtægter og udgifter i det oprindelige budget justeres i løbet af regnskabsåret, og at disse ændringer fremgår af ændringsbudgetterne. Justeringer i medlemsstaternes indbetalinger af egne indtægter, som er baseret på BNI, sikrer, at budgetindtægterne svarer nøjagtigt til budgetudgifterne.

I løbet af 2007 blev syv ændringsbudgetter vedtaget. Deres indflydelse på indtægtssiden af 2007-budgettet resulterede i endelige indtægter på i alt 113 846 mio. EUR. Dette blev finansieret af egne indtægter på i alt 106 203 mio. EUR (dvs. 8 085 mio. EUR mindre end oprindeligt planlagt) og resten af andre indtægter. Det reducerede behov for egne indtægter skyldtes forskellige faktorer såsom medregning af 2 109 mio. EUR i forbindelse med overskuddet fra det foregående år plus overskuddet fra Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland. Endelig medførte kombinationen af et fald i betalingsbevillinger og en stigning i indtægtsoverslaget i ændringsbudget nr. 7/2007 en yderligere reduktion af BNI-indtægterne på 5 976 mio. EUR.

Med hensyn til egne indtægter bør det bemærkes, at opkrævningen af traditionelle egne indtægter nåede 100 % af de skønnede beløb. Dette skyldes, at budgetoverslagene blev ændret på det tidspunkt, hvor ændringsbudget nr. 5/2007 blev etableret (de blev sat ned med 775 mio. EUR). Denne justering blev hovedsageligt baseret på de nye makroøkonomiske overslag i foråret 2007, som var mindre optimistiske end de tidligere.

Medlemsstaternes endelige moms- og BNI-betalinger svarede også meget nøje til det endelige budgetoverslag. Forskellene mellem overslagene og de beløb, der faktisk blev betalt, skyldes forskelle i de eurokurser, der blev brugt til budgetformål, og den kurs, der gjaldt på det tidspunkt, hvor de medlemsstater, der ikke er med i ØMU'en, reelt foretog deres betalinger.

På udgiftssiden beløb gennemførelsen af betalingsbevillingerne i budgettet for 2007 sig i det første år af den nye finansielle ramme til 109 mia. EUR (98 %). Efter fremførsel af ca. 750 mio. EUR i betalingsbevillinger, som hovedsageligt vedrørte (ikke-opdelte) administrative udgifter, nåede gennemførelsessatsen for betalingsbevillinger i 2007-budgettet op på 99 % svarende til satsen for forpligtelsesbevillinger. Dette svarer godt til de foregående år.

Gennemførelsen af forpligtelsesbevillinger i 2007-budgettet beløb sig til 119 mia. EUR (96 %). De forpligtelsesbevillinger, der ikke var udnyttet ved årets udgang, skyldtes primært den forsinkede vedtagelse af nogle operationelle programmer for samhørighed og naturressourcer. Disse bevillinger vil enten blive fremført til 2008 eller omlagt til de senere år i den finansielle ramme. Efter fremførsel og anmodning om omlægning (som i alt beløber sig til ca. 3,6 mia. EUR) nåede gennemførelsessatsen for forpligtelsesbevillingerne i 2007-budgettet op på 99 %. Dette svarer godt til tidligere år og navnlig til 2000, som var det første år i den tidligere finansielle ramme, hvor fremførsel og omlægning måtte benyttes i vid udstrækning.

2.5.3.   Afstemning af resultatet af gennemførelsen af 2007-budgettet med det økonomiske resultat for 2007

Det økonomiske resultat for året, som fremgår af del I, afdeling B, er beregnet på grundlag af den periodiserede regnskabsførelse. Budgetresultatet er derimod baseret på det ændrede kasseregnskabsprincip i overensstemmelse med finansforordningen. Da begge er resultatet af samme underliggende transaktioner, er det en nyttig måde at kontrollere, at de stemmer overens. Tabellen nedenfor viser denne afstemning fordelt på indtægts- og udgiftsposter, idet de vigtigste afstemte beløb fremhæves.

Afstemningsposter — indtægter

De faktiske budgetindtægter i et regnskabsår svarer til de indtægter, der i løbet af regnskabsåret inddrives på grundlag af de konstaterede fordringer, og de beløb, der inddrives på grundlag af fordringer konstateret i tidligere regnskabsår. Ved afstemning skal de fordringer, der konstateres i det løbende år, men som endnu ikke er inddrevet, derfor trækkes fra det økonomiske resultat, idet de ikke udgør en del af budgetindtægterne. Fordringer konstateret i de foregående år og inddrevet i det løbende år skal derimod lægges til det økonomiske resultat ved afstemningen.

Tjente, men endnu ikke modtagne nettoindtægter består primært af tjente, men endnu ikke modtagne landbrugsafgifter, egne indtægter og renter og udbytte. Det er kun nettoresultatet, dvs. tjente, men endnu ikke modtagne indtægter for det løbende år minus tilbageførsel af tjente, men endnu ikke modtagne indtægter fra tidligere år, der tages i betragtning.

Afstemningsposter — udgifter

Skyldige nettoomkostninger består hovedsageligt af periodiseringsbeløb med henblik på cut-off-proceduren ved årets udgang, dvs. støtteberettigede udgifter, som modtagere af EF-støtte har afholdt, men som de endnu ikke har indberettet til EF.

Selv om skyldige omkostninger ikke betragtes som budgetudgifter, er de betalinger, der foretages i regnskabsåret i forbindelse med regninger registreret i foregående år en del af regnskabsårets budgetudgifter.

Nettoresultatet af forfinansieringen er en kombination af 1) de nye forfinansieringsbeløb, der er betalt i regnskabsåret og opført som en budgetudgift i det pågældende år, og 2) frigørelsen af den forfinansiering, der er betalt i regnskabsåret eller i tidligere år ved godkendelse af støtteberettigede omkostninger. Sidstnævnte repræsenterer en udgift i periodiseringsmæssig forstand, men ikke i budgetregnskabet, idet betalingen af den oprindelige forfinansiering allerede blev betragtet som en budgetudgift på betalingstidspunktet.

Ud over de betalinger, der er foretaget over regnskabsårets bevillinger, skal bevillingerne for det pågældende år, som fremføres til det følgende år, tages i betragtning ved beregning af resultatet af gennemførelsen af regnskabsårets budget (i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000). Det samme gælder budgetbetalinger foretaget i regnskabsåret fra fremførsler og annullering af ikke-anvendte betalingsbevillinger.

Bevægelser i hensættelser vedrører skøn ved årets udgang i periodiseringsregnskabet (primært ydelser til medarbejdere), som ikke har nogen indvirkning på budgetregnskabet. Andre afstemningsbeløb omfatter forskellige elementer, såsom afskrivning på aktiver, anskaffelse af aktiver, betalinger vedrørende finansiel leasing og finansiel deltagelse, som behandles forskelligt, alt efter om der er tale om budgetregnskabet eller den periodiske regnskabsførelse.

Endelig skal agenturernes og EKSF's økonomiske resultat, som er medregnet i det konsoliderede økonomiske resultat, ikke medregnes, idet deres budgetgennemførelse ikke er en del af den konsoliderede budgetgennemførelse.

AFSTEMNING: ØKONOMISK RESULTAT – BUDGETGENNEMFØRELSE

(mio. EUR)
	2007
REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT	7 462
Indtægter
Fordringer, der konstateres i regnskabsåret, men som endnu ikke er inddrevet	(5 036)
Fordringer, som er konstateret i tidligere år, og som er inddrevet i regnskabsåret	2 543
Tjente, men endnu ikke modtagne indtægter (netto)	(1 068)
Udgifter
Skyldige udgifter (netto)	8 814
Udgifter fra foregående år betalt i regnskabsåret	(3 635)
Nettoresultat af forfinansiering	(6 810)
Betalingsbevillinger fremført til følgende år	(3 116)
Betalinger foretaget fra fremførsler og annullering af uudnyttede betalingsbevillinger	1 171
Bevægelser i hensættelser	1 395
Andet	(33)
Økonomisk resultat for agenturer + EKSF	(145)
RESULTATET AF GENNEMFØRELSEN AF REGNSKABSÅRETS BUDGET	1 542

---

(1)  I henhold til artikel 83 i tjenestemandsvedtægten (Rådets forordning (EØF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 som ændret) garanterer medlemsstaterne i fællesskab pensionsforpligtelserne.

(2)  Europa-Parlamentet har den 13. december 2007 vedtaget et budget, hvor Fællesskabernes kortfristede gæld betales af egne indtægter, som skal inkasseres af eller indkræves fra medlemsstaterne i 2008.

(3)  Omfatter Garantifondens likvide midler (se bemærkning 2.11).

(4)  Efter eliminering af MFA-beløb.

(5)  Den øvre grænse vedrører det fastforrentede lån, der dækkes af renteswappen (jf. punkt 2.3.4.2).

(6)  Den øvre grænse vedrører det fastforrentede lån, der dækkes af renteswappen (jf. bemærkning 2.3.4.2).

(7)  Der vil i 2008 blive udstedt indtægtsordrer for et beløb på 15 mio. EUR (3 mio. EUR for Samhørighedsfonden, 10 mio. EUR for EFRU og 2 mio. EUR for EUGFL-U). For de finansielle korrektioner, der foretages ved programmets afslutning, stammer indtægtsordrens beløb fra både beløbet for den finansielle korrektion og saldoen for det endelige betalingskrav.

(8)  Rådets afgørelse 90/212/Euratom af 23. april 1990 om ændring af afgørelse 77/271/Euratom om gennemførelse af afgørelse 77/270/Euratom om bemyndigelse for Kommissionen til at optage Euratom-lån med henblik på et bidrag til finansieringen af atomkraftværker (EFT L 112 af 3.5.1990, s. 26).

Rådets afgørelse 77/271/Euratom af 29. marts 1977 om gennemførelse af afgørelse 77/270/Euratom om bemyndigelse for Kommissionen til at optage Euratom-lån med henblik på et bidrag til finansieringen af atomkraftværker (EFT L 88 af 6.4.1977, s. 11).

Rådets afgørelse 94/179/Euratom af 21. marts 1994 om ændring af afgørelse 77/270/Euratom om bemyndigelse for Kommissionen til at optage Euratom-lån med henblik på bidrag til finansiering af forbedring af sikkerheden og effektiviteten i atomkraftværkerne i visse tredjelande (EFT L 84 af 29.3.1994, s. 41).

(9)  Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2728/94 af 31. oktober 1994 om oprettelse af en garantifond for aktioner i forhold til tredjeland (EFT L 293 af 12.11.1994, s. 1).

(10)  Med anvendt justeringskoefficient.

(11)  Udbetales i de første tre år efter fratrædelse.

(12)  Konsolideret første gang i 2007.

(13)  Decentraliseret organ under Den Europæiske Union, henhørende under søjlen »Politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager«.

(14)  Det bør bemærkes, at beløbene afrundes til mio. EUR, hvorfor det kan forekomme, at visse finansielle data i disse budgettabeller ikke stemmer.

(15)  For EFTA/EØS-landene foreligger oplysningerne om, hvor stort et beløb der fremføres fra regnskabsåret N til regnskabsåret N + 1, først efter regnskabsafslutningen. Derfor er fremførslerne af bevillinger fra regnskabsåret N-1 til regnskabsåret N inkluderet i beregningen.

---