13.9.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 235/4

1.

Beslutningens adressater har deltaget i en række aftaler og samordnet praksis i strid med EKSF-traktatens artikel 65, stk. 1, inden for sektoren for stålbjælker. Beslutningen vedrører samarbejdet mellem TradeArbed SA, flere europæiske producenter af stålbjælker og visse af deres sammenslutninger. Overtrædelsen bestod i alt væsentligt i prisfastsættelse, fordeling af kvoter og i vid udstrækning udveksling af oplysninger om den europæiske sektor for stålbjælker.

2.

Sagen vedrører den fornyede vedtagelse af Kommissionens beslutning (1) efter den dom, Domstolen afsagde den 2. oktober 2003 i sag C-176/99 P, Arbed mod Kommissionen  (2), som omstødte Førsteinstansrettens afgørelse T-137/94 (3) og Kommissionens beslutning af proceduremæssige grunde, for så vidt angår Arbed SA. De faktiske omstændigheder og det materielle indhold i beslutningen bygger på de konstateringer, som blev fastslået i Kommissionens oprindelige beslutning, med undtagelse af de anbringender, der blev forkastet af Førsteinstansretten.

3.

Denne beslutning er rettet til tre juridiske personer, der tilhører en og samme virksomhed, dvs. Arcelor-koncernen, nemlig:

4.

Denne beslutnings adressater deltog i en enkelt og vedvarende overtrædelse i strid med EKSF-traktatens artikel 65, stk. 1, og overtrædelsen havde bredt sig til hele EF. Den bestod i prisfastsættelse, opdeling af markederne og udveksling af fortrolige oplysninger inden for sektoren for stålbjælker og varede i hvert fald fra den 1. juli 1988 til den 16. januar 1991.

5.

I midten af 1970'erne gennemgik den europæiske stålindustri en krise, der var karakteriseret ved et fald i efterspørgslen, hvilket førte til et overudbud og et lavt prisniveau. Mellem 1980 og juli 1988 havde Kommissionen foreskrevet en ordning med obligatoriske produktionskvoter for stålbjælker og andre stålprodukter. Da denne kvoteordning ophørte, indførte Kommissionen et overvågningssystem med indsamling af produktions- og leveringsstatistikker, overvågning af udviklingen på markederne og regelmæssig konsultation af de forskellige virksomheder inden for stålsektoren. Dette overvågningssystem ophørte den 30. juni 1990.

6.

I januar 1991 aflagde Kommissionen kontrolbesøg hos visse virksomheder, der var aktive inden for produktion af stålbjælker, samt hos en række virksomhedssammenslutninger.

7.

Kommissionen sendte en klagepunktsmeddelelse til flere virksomheder den 6. maj 1992 og afholdt høringer i begyndelsen af 1993. Den 16. februar 1994 vedtog den en beslutning (4), hvori den fastslog, at 14 europæiske stålvirksomheder og en af deres erhvervssammenslutninger, Eurofer, i strid med EKSF-traktatens artikel 65, stk. 1, havde deltaget i en række aftaler, beslutninger og samordnet praksis, der gik ud på at fastsætte priserne, opdele markeder og udveksle fortrolige oplysninger om det fælles marked for stålbjælker. I alt 14 virksomheder blev pålagt bøder for overtrædelser begået mellem den 1. juli 1988 og slutningen af 1990.

8.

I april 1994 anlagde Arbed, ni andre virksomheder og Eurofer sag ved Førsteinstansretten med påstand om annullation og/eller nedsættelse af de pålagte bøder. I 1999 stadfæstede Førsteinstansretten (i sag T-137/94) i alt væsentligt Kommissionens beslutning. Den nedsatte imidlertid beløbet for de forskellige bøder (5). Efter denne dom appellerede Arbed, syv andre virksomheder og Eurofer til Domstolen med påstand om annullation af Førsteinstansrettens dom.

9.

Den 2. oktober 2003 afviste Domstolen (i sag C-176/99 P, Arbed mod Kommissionen) Eurofers og de seks andre virksomheders appel (6), men gav Arbed fuldt medhold i dens appel.

10.

Domstolen annullerede Førsteinstansrettens dom på alle punkter og desuden Kommissionens beslutning, for så vidt den vedrørte Arbed. Den fastslog, at Arbeds ret til kontradiktion var blevet tilsidesat under den administrative procedure. Kommissionens beslutning om pålæggelse af bøder var nemlig rettet til Arbed, mens klagepunktsmeddelelsen var blevet sendt til TradeArbed, et datterselskab af Arbed, og præciserede ikke, at Arbed kunne blive pålagt en bøde. Ydermere var Arbed blevet nægtet aktindsigt med den begrundelse, at klagepunktsmeddelelsen ikke var rettet til virksomheden.

11.

Ingen af adressaterne kan påberåbe sig forældelsesfristen. Der lægges til grund, at suspensionen af forældelsesfristen ikke blot finder anvendelse på den juridiske enhed, der er part i en appelsag (tidligere Arbed SA), men på alle de virksomheder, som udgør en del af den økonomiske virksomhed med Arbed SA i spidsen, således at de øvrige adressater er omfattet.

12.

Som følge af Domstolens dom af 2. oktober 2003 besluttede Kommissionen på ny at indlede proceduren over for Arbed SA og sendte en klagepunktsmeddelelse den 8. marts 2006 for at rette op på den procedurefejl, der bestod i at rette den annullerede beslutning til Arbed SA, som ikke var adressat for den oprindelige klagepunktsmeddelelse af 6. februar 1992.

13.

Klagepunktsmeddelelsen var rettet til Arcelor, Luxembourg SA (tidligere Arbed SA), Arcelor International SA (tidligere TradeArbed SA) (7), helejet datterselskab af Arbed SA, og Arcelor Profil SA (tidligere ProfilArbed SA), de økonomiske overtagere af Arbed SA's aktiviteter inden for sektoren for stålbjælker.

14.

Disse tre virksomheder svarede på klagepunktsmeddelelsen den 20. april 2006. I deres svar bestrider ingen af virksomhederne de faktiske omstændigheder eller Førsteinstansrettens retlige vurdering af disse, som de beskrives i dom T-137/94 og gengives i beslutningen. Der er ikke afholdt nogen høring i sagen.

15.

Kommissionen er af den opfattelse, at den har beføjelse til at vedtage den pågældende beslutning under hensyntagen til successionen, inden for en given retsorden, af EF-traktatens artikel 81 i form af lex generalis og af EKSF-traktatens artikel 65 i form af lex specialis på datoen for sidstnævnte traktats udløb.

16.

De produkter, som denne sag vedrører, er bredflangede bjælker og andre I-, U- og H-jern med en diameter på 80 mm eller derover (med undtagelse af profiler til minebrug). Disse produkter omtales samlet som »bjælker«. Der er tale om varmvalsede lange produkter, som primært bruges inden for byggesektoren. Bjælker er EKSF-produkter i den betydning, der er anvendt i EKSF-traktatens artikel 81.

17.

Kartellet omfattede hele Fællesskabet. I 1990, dvs. det sidste fulde overtrædelsesår, udgjorde det fælles marked for stålbjælker en værdi af 2,54 mia. EUR.

18.

Samarbejdet mellem de europæiske producenter og forhandlere af stålbjælker og visse af deres erhvervssammenslutninger fandt sted på forskellige niveauer. På fællesskabsniveau fandt samarbejdet hovedsagelig sted i forbindelse med møder i en gruppe, der var kendt under navnet »Poutrelles-udvalget«, en af Eurofers udvalg.

19.

Uden for møderne i dette udvalg mødes eller mødtes virksomheder og virksomhedssammenslutninger også med mindre regelmæssige mellemrum for at undersøge markederne i visse medlemsstater, nemlig Italien, Frankrig og Tyskland, og for at koordinere deres adfærd på disse markeder.

20.

Desuden indgik nogle virksomheder individuelle aftaler om opdeling af markederne og/eller fastsættelse af priserne.

21.

Endelig mødtes virksomhederne og virksomhedssammenslutningerne i Fællesskabet regelmæssigt med deres norske, svenske og finlandske partnere i forbindelse med møder under betegnelsen »Eurofer/Skandinavien«, hvor de skandinaviske markeder blev undersøgt.

22.

Beslutningen opretholder bøden på det niveau, der blev fastlagt af Førsteinstansretten i dennes dom vedrørende sag T-137/94.

23.

Følgelig foretages der i overensstemmelse med de retningslinjer for beregning af bøder, der var gældende på datoen for vedtagelsen af beslutningen, en teoretisk beregning af bøden, hvis samlede beløb på grund af ekstraordinære omstændigheder nedsættes til det beløb, der blev fastsat af Førsteinstansretten, dvs. 10 mio. EUR.

24.

I 1990, dvs. det sidste fulde overtrædelsesår, udgjorde det fælles marked for stålbjælker en værdi af 2,54 mia. EUR. Overtrædelsen betragtes derfor som meget alvorlig; i overensstemmelse med ovennævnte retningslinjer bør der ved fastsættelsen af bøden tages udgangspunkt i et beløb på over 20 mio. EUR.

25.

Overtrædelsen varede fra juli 1988 til januar 1991, dvs. en periode på to og et halvt år. Følgelig skønnes det passende at øge udgangsbeløbet for bøden med 25 %.

26.

Der er ingen skærpende eller formildende omstændigheder i den foreliggende sag.

27.

Da niveauet på 10 % af koncernens samlede omsætning ikke er nået, er der ikke grund til at tilpasse bøden.

28.

På grund af ekstraordinære omstændigheder, nemlig den dom, hvorved Førsteinstansretten nedsatte den oprindelige bøde til 10 mio. EUR, nedsættes den endelige bøde til 10 mio. EUR.

29.

Der pålægges Arcelor Luxembourg SA (tidligere Arbed SA), Arcelor International SA (tidligere TradeArbed SA) et Arcelor Profil Luxembourg SA (tidligere ProfilArbed SA) en bøde på 10 mio. EUR, som de hæfter solidarisk for.