BILAG

DEL 1

CAS-nr.: 7775-11-3		Einecs-nr.: 231-889-5
Bruttoformel:	Na2CrO4
Einecs-navn:	Natriumchromat
IUPAC-navn:	Natriumchromat
Referent:	Det Forenede Kongerige
Klassificering (1):	Carc. kat. 2; R45 Muta. kat. 2; R46 Repr. kat. 2; R60-61 T+; R26 T; R25-48/23 C; R34 Xn; R21 R42/43 N; R50-53

Risikovurderingen vedrører gængs praksis under de fem indbyrdes beslægtede chrom(VI)-forbindelsers livscyklus som beskrevet i den risikovurdering (2), referentmedlemsstaten har fremsendt til Kommissionen, for stofferne, som de bliver fremstillet og importeret i Det Europæiske Fællesskab.

Af risikovurderingen, der bygger på tilgængelige oplysninger, fremgår det, at de fem chrom(VI)-forbindelser i Det Europæiske Fællesskab hovedsagelig benyttes som udgangsmaterialer for andre chrom(VI)- og chrom(III)-forbindelser, i træbeskyttelsesmidler, metalbehandlingsmidler, til fremstilling af voks og K-vitaminer, i pigmenter og katalysatorer.

Derudover anvendes de som oxidanter ved farvning af bomuld, til fotografi og som korrosionshæmmende stof i kølevand samt i fremstilling af aktivt kul.

RISIKOVURDERING

A.   Sundhed

Risikovurderingen munder ud i følgende konklusion for

ARBEJDSTAGERNE

Der er behov for særlige foranstaltninger for at begrænse risikoen. Denne konklusion er nået på følgende grundlag for alle eksponeringssituationer:

—	mulige problemer med sensorisk irritation af luftvejene

—	mulige problemer med irritation af øjne og hud

—	mulige problemer med akut toksicitet som følge af kortvarig indånding af stor dosis

—	mulige problemer med hudsensibilisering

—	mulige problemer med erhvervsastma

—	mulige problemer med reproduktionstoksicitet (fertilitet og udviklingstoksicitet) som følge af gentagen indånding

—	mulige problemer med mutagenicitet og carcinogenicitet.

Der foreligger ikke tilstrækkelige undersøgelser af, hvordan gentagen indånding af chrom(VI)-forbindelserne påvirker luftveje og nyrer, specifikt med det formål at identificere NOAEL'er og egenskaber med hensyn til dosis/respons-forholdet. Men da stoffet er klassificeret som et ikke-tærskelcarcinogen, vil det normalt kræve forholdsregler, der ikke påvirkes af, om der skulle fremkomme yderligere oplysninger.

Risikovurderingen munder ud i følgende konklusion for

FORBRUGERNE

Der er behov for særlige foranstaltninger for at begrænse risikoen. Denne konklusion er nået på følgende grundlag:

—

mulige problemer med mutagenicitet og carcinogenicitet, hvis huden eksponeres under håndtering af CCA-imprægneret træ (indeholder kobber, chrom og arsen), og det gælder både for voksne og for børn, der udsættes via legeredskaber af træ, fordi der ikke kan peges på nogen nedre grænse, under hvilken sundhedsrisikoen er nul ved disse effektmål. Risikovurderingen har imidlertid vist, at risikoen allerede er lille. Dette bør tages med i betragtning, når det overvejes, om de eksisterende forholdsregler er tilstrækkelige, og om det er praktisk muligt at gennemføre yderligere specifikke foranstaltninger til begrænsning af risikoen.

Der er ikke udført nogen formel risikokarakterisering for forbrugere, der udsættes for vådt CCA-træ. I Det Forenede Kongerige er det forbudt at levere træ, der ikke er tørret helt efter CCA-imprægnering, som en forudsætning for godkendelse efter pesticidreglerne fra 1986 (Control of Pesticides Regulations). Tilsvarende kontrolforanstaltninger findes måske allerede i alle andre medlemsstater. Men hvis der ikke er specifikke kontrolforanstaltninger i hver medlemsstat, kan der opstå problemer med alle relevante sundhedsmæssige effektmål.

Risikovurderingen munder ud i følgende konklusion for

OFFENTLIGHEDEN VIA MILJØET

Der er behov for særlige foranstaltninger for at begrænse risikoen. Denne konklusion er nået på følgende grundlag:

—

der kan for effektmålene mutagenicitet og carcinogenicitet ikke peges på nogen nedre grænse for sundhedsrisikoen. Risikovurderingen har imidlertid vist, at risikoen allerede er lille. Dette bør tages med i betragtning, når det overvejes, om de eksisterende forholdsregler er tilstrækkelige, og om det er praktisk muligt at gennemføre yderligere specifikke foranstaltninger til begrænsning af risikoen.

Risikovurderingen munder ud i følgende konklusion for

SUNDHEDEN (fysiske og kemiske egenskaber)

Der er på nuværende tidspunkt hverken behov for yderligere oplysninger og/eller undersøgelser eller andre risikobegrænsende foranstaltninger end dem, som allerede er truffet. Denne konklusion er nået på følgende grundlag:

—	risikovurderingen har vist, at der ikke forventes nogen risiko. Eksisterende risikobegrænsende foranstaltninger anses for tilstrækkelige.

B.   Miljø

Risikovurderingen munder ud i følgende konklusion for

ATMOSFÆREN

Der er på nuværende tidspunkt hverken behov for yderligere oplysninger og/eller undersøgelser eller andre risikobegrænsende foranstaltninger end dem, som allerede er truffet. Denne konklusion er nået på følgende grundlag:

—	risikovurderingen har vist, at der ikke forventes nogen risiko. Eksisterende risikobegrænsende foranstaltninger anses for tilstrækkelige.

Risikovurderingen på miljøområdet munder ud i følgende konklusion for

AKVATISKE ØKOSYSTEMER og TERRESTRISKE ØKOSYSTEMER

1)

Der er behov for yderligere oplysninger og/eller undersøgelser. Denne konklusion er nået på følgende grundlag: — mulige problemer med virkningerne på sedimentmiljøet, når det udsættes som følge af produktion, pigmentproduktion, chromoxidproduktion, garvesalte, produktion og anvendelse af træbeskyttelsesmidler, imprægneret træ i brug, produktion af metalbehandlingsmidler samt metalbehandling. Behovet for yderligere oplysninger og/eller undersøgelser består i: — toksicitetsprøvning på sedimentlevende organismer. Det forventes dog, at gennemførelsen af strategien for begrænsning af miljørisikoen i afdeling II og Kommissionens dertil knyttede henstilling 2008/454/EF (3) vil overflødiggøre yderligere oplysningskrav. — mulige problemer med virkninger, der ikke er specifikke for bestemte delmiljøer, når rovdyr via den muslingebaserede fødekæde indirekte eksponeres som følge af pigmentproduktion, chromoxidproduktion, garvesalte, produktion af træbeskyttelsesmidler, imprægneret træ i brug, produktion af metalbehandlingsmidler samt metalbehandling. Behovet for yderligere oplysninger og/eller undersøgelser består i: — yderligere undersøgelse af optagelsen af chrom i andre organismer end fisk, bestemmelse af, i hvilken form chrom forekommer i organismer, og undersøgelse af, hvor giftigt chrom i andre former er for organismer, der fortærer chromholdigt bytte. Det forventes dog, at gennemførelsen af strategien for begrænsning af miljørisikoen i afdeling II og Kommissionens dertil knyttede henstilling 2008/454/EF vil overflødiggøre yderligere oplysningskrav.

2)

Der er behov for særlige foranstaltninger for at begrænse risikoen. Denne konklusion er nået på følgende grundlag: — mulige problemer med virkningerne på det akvatiske og terrestriske miljø, når det udsættes som følge af produktion (kun akvatisk miljø, et enkelt produktionsanlæg), pigmentproduktion, chromoxidproduktion, garvesalte, produktion og anvendelse af træbeskyttelsesmidler, imprægneret træ i brug, produktion af metalbehandlingsmidler samt metalbehandling.

Risikovurderingen munder ud i følgende konklusion for

MIKROORGANISMER I SPILDEVANDSBEHANDLINGSANLÆG

Der er behov for særlige foranstaltninger for at begrænse risikoen. Denne konklusion er nået på grundlag af følgende:

—	mulige problemer med påvirkning af spildevandsbehandlingsanlægs funktionsevne forårsaget af pigmentproduktion, chromoxidproduktion, garvesalte, produktion af træbeskyttelsesmidler, imprægneret træ i brug, produktion af metalbehandlingsmidler samt metalbehandling.

STRATEGI FOR RISIKOBEGRÆNSNING

For ARBEJDSTAGERNE

Gældende lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne på fællesskabsplan, særlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF (4) (direktivet om kræftfremkaldende og mutagene stoffer) anses generelt som en tilfredsstillende ramme for den fornødne begrænsning af risiciene ved stofferne og finder anvendelse.

Inden for denne ramme anbefales følgende:

—	at der på fællesskabsplan fastsættes grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering for chrom(VI)-forbindelser i overensstemmelse med direktiv 98/24/EF (5) henholdsvis direktiv 2004/37/EF

—	at der på fællesskabsplan fastsættes en biologisk grænseværdi for chrom(VI)-forbindelser i overensstemmelse med direktiv 98/24/EF.

For FORBRUGERNE og for PERSONER, DER EKSPONERES VIA MILJØET

—

gældende lovgivning om forbrugerbeskyttelse og beskyttelse af mennesker, der udsættes via miljøet, særlig bestemmelserne i Rådets direktiv 98/8/EF (direktivet om biocidprodukter) og Rådets direktiv 76/769/EØF for så vidt angår CMR-stoffer, anses for tilstrækkelig til at beskytte forbrugerne mod de påviste risici.

For MILJØET

—	det anbefales, at Kommissionen overvejer, om det er hensigtsmæssigt at medtage chrom(VI)-forbindelserne i revisionen af listen over prioriterede stoffer i vandrammedirektivet (bilag X til direktiv 2000/60/EF)

—

hvad specielt angår reduktion af chrom(VI)-forbindelser til chrom(III)-garvesalte, på anlæg, hvor der garves huder og skind, anbefales det, at det ved næste ændring af BAT-dokumentet for garvning gøres klart, at reduktion på anlægget af chrom(VI)-forbindelser til fremstilling af chrom(III)-garvesalte ikke bør regnes for BAT

—	det anbefales, at Kommissionen ser på behovet for at indføre grænser for indholdet af chrom(VI) i kloakslam og jord samt en grænse for den årlige belastning i direktiv 86/278/EØF om slam fra rensningsanlæg

—

gældende lovgivning om biocider på fællesskabsplan (direktiv 98/8/EF) anses som en tilfredsstillende ramme for begrænsning af risiciene ved brug af træbeskyttelsesmidler, der indeholder chrom(VI)-forbindelser, og risiciene ved brug af træ, som i indlandet er imprægneret med træbeskyttelsesmidler, der indeholder chrom(VI)-forbindelser.

DEL 2

CAS-nr.: 10588-01-9		Einecs-nr.: 234-190-3
Bruttoformel:	Na2Cr2O7
Einecs-navn:	Natriumdichromat
IUPAC-navn:	Natriumdichromat
Referent:	Det Forenede Kongerige
Klassificering (6):	O; R8 Carc. kat. 2; R45 Muta. kat. 2; R46 Repr. kat. 2; R60-61 T+; R26 T; R25-48/23 C; R34 Xn; R21 R42/43 N; R50-53

Risikovurderingen vedrører gængs praksis under de fem indbyrdes beslægtede chrom(VI)-forbindelsers livscyklus som beskrevet i den risikovurdering (2), referentmedlemsstaten har fremsendt til Kommissionen, for stofferne, som de bliver fremstillet og importeret i Det Europæiske Fællesskab.

Af risikovurderingen, der bygger på tilgængelige oplysninger, fremgår det, at de fem chrom(VI)-forbindelser i Det Europæiske Fællesskab hovedsagelig benyttes som udgangsmaterialer for andre chrom(VI)- og chrom(III)-forbindelser, i træbeskyttelsesmidler, ved metalbehandling, til fremstilling af voks og K-vitaminer, i pigmenter og katalysatorer.

Derudover anvendes de som oxidanter ved farvning af bomuld, til fotografi og som korrosionshæmmende stof i kølevand samt i fremstilling af aktivt kul.

RISIKOVURDERING

A.   Sundhed

Risikovurderingen munder ud i følgende konklusion for

ARBEJDSTAGERNE

Der er behov for særlige foranstaltninger for at begrænse risikoen. Denne konklusion er nået på følgende grundlag for alle eksponeringssituationer:

—	mulige problemer med sensorisk irritation af luftvejene

—	mulige problemer med irritation af øjne og hud

—	mulige problemer med akut toksicitet som følge af kortvarig indånding af stor dosis

—	mulige problemer med hudsensibilisering

—	mulige problemer med erhvervsastma

—	mulige problemer med reproduktionstoksicitet (fertilitet og udviklingstoksicitet) som følge af gentagen indånding

—	mulige problemer med mutagenicitet og carcinogenicitet.

Der foreligger ikke tilstrækkelige undersøgelser af, hvordan gentagen indånding af chrom(VI)-forbindelserne påvirker luftveje og nyrer, specifikt med det formål at identificere NOAEL'er og egenskaber med hensyn til dosis/respons-forholdet. Men da stoffet er klassificeret som et ikke-tærskelcarcinogen, vil det normalt kræve forholdsregler, der ikke påvirkes af, om der skulle fremkomme yderligere oplysninger.

Risikovurderingen munder ud i følgende konklusion for

FORBRUGERNE

Der er behov for særlige foranstaltninger for at begrænse risikoen. Denne konklusion er nået på grundlag af følgende:

—

mulige problemer med mutagenicitet og carcinogenicitet, hvis huden eksponeres under håndtering af CCA-imprægneret træ (indeholder kobber, chrom og arsen), og det gælder både for voksne og for børn, der udsættes via legeredskaber af træ, fordi der ikke kan peges på nogen nedre grænse, under hvilken sundhedsrisikoen er nul ved disse effektmål. Risikovurderingen har imidlertid vist, at risikoen allerede er lille. Dette bør tages med i betragtning, når det overvejes, om de eksisterende forholdsregler er tilstrækkelige, og om det er praktisk muligt at gennemføre yderligere specifikke foranstaltninger til begrænsning af risikoen.

Der er ikke udført nogen formel risikokarakterisering for forbrugere, der udsættes for vådt CCA-træ. I Det Forenede Kongerige er det forbudt at levere træ, der ikke er tørret helt efter CCA-imprægnering, som en forudsætning for godkendelse efter pesticidreglerne fra 1986 (Control of Pesticides Regulations). Tilsvarende kontrolforanstaltninger findes måske allerede i alle andre medlemsstater. Men hvis der ikke er specifikke kontrolforanstaltninger i hver medlemsstat, kan der opstå problemer med alle relevante sundhedsmæssige effektmål.

Risikovurderingen munder ud i følgende konklusion for

OFFENTLIGHEDEN VIA MILJØET

Der er behov for særlige foranstaltninger for at begrænse risikoen. Denne konklusion er nået på følgende grundlag:

—

der kan for effektmålene mutagenicitet og carcinogenicitet ikke peges på nogen nedre grænse for sundhedsrisikoen. Risikovurderingen har imidlertid vist, at risikoen allerede er lille. Dette bør tages med i betragtning, når det overvejes, om de eksisterende forholdsregler er tilstrækkelige, og om det er praktisk muligt at gennemføre yderligere specifikke foranstaltninger til begrænsning af risikoen.

Risikovurderingen munder ud i følgende konklusion for

SUNDHEDEN (fysiske og kemiske egenskaber)

Der er på nuværende tidspunkt hverken behov for yderligere oplysninger og/eller undersøgelser eller andre risikobegrænsende foranstaltninger end dem, som allerede er truffet. Denne konklusion er nået på følgende grundlag:

—	risikovurderingen har vist, at der ikke forventes nogen risiko. Eksisterende risikobegrænsende foranstaltninger anses for tilstrækkelige.

B.   Miljø

Risikovurderingen munder ud i følgende konklusion for

ATMOSFÆREN

Der er på nuværende tidspunkt hverken behov for yderligere oplysninger og/eller undersøgelser eller andre risikobegrænsende foranstaltninger end dem, som allerede er truffet. Denne konklusion er nået på følgende grundlag:

—	risikovurderingen har vist, at der ikke forventes nogen risiko. Eksisterende risikobegrænsende foranstaltninger anses for tilstrækkelige.

Risikovurderingen på miljøområdet munder ud i følgende konklusion for

AKVATISKE ØKOSYSTEMER og TERRESTRISKE ØKOSYSTEMER

1)

Der er behov for yderligere oplysninger og/eller undersøgelser. Denne konklusion er nået på følgende grundlag: — mulige problemer med virkningerne på sedimentmiljøet, når det udsættes som følge af produktion, pigmentproduktion, chromoxidproduktion, garvesalte, produktion og anvendelse af træbeskyttelsesmidler, imprægneret træ i brug, produktion af metalbehandlingsmidler samt metalbehandling. Behovet for yderligere oplysninger og/eller undersøgelser består i: — toksicitetsprøvning på sedimentlevende organismer. Det forventes dog, at gennemførelsen af strategien for begrænsning af miljørisikoen i afdeling II og Kommissionens dertil knyttede henstilling 2008/454/EF (3) vil overflødiggøre yderligere oplysningskrav. — mulige problemer med virkninger, der ikke er specifikke for bestemte delmiljøer, når rovdyr via den muslingebaserede fødekæde indirekte eksponeres som følge af pigmentproduktion, chromoxidproduktion, garvesalte, produktion af træbeskyttelsesmidler, imprægneret træ i brug, produktion af metalbehandlingsmidler samt metalbehandling. Behovet for yderligere oplysninger og/eller undersøgelser består i: — yderligere undersøgelse af optagelsen af chrom i andre organismer end fisk, bestemmelse af, i hvilken form chrom forekommer i organismer, og undersøgelse af, hvor giftigt chrom i andre former er for organismer, der fortærer chromholdigt bytte. Det forventes dog, at gennemførelsen af strategien for begrænsning af miljørisikoen i afdeling II og Kommissionens dertil knyttede henstilling 2008/454/EF vil overflødiggøre yderligere oplysningskrav.

2)

Der er behov for særlige foranstaltninger for at begrænse risikoen. Denne konklusion er nået på følgende grundlag: — mulige problemer med virkningerne på det akvatiske og terrestriske miljø, når det udsættes som følge af produktion (kun akvatisk miljø, et enkelt produktionsanlæg), pigmentproduktion, chromoxidproduktion, garvesalte, produktion og anvendelse af træbeskyttelsesmidler, imprægneret træ i brug, produktion af metalbehandlingsmidler samt metalbehandling.

Risikovurderingen munder ud i følgende konklusion for

MIKROORGANISMER I SPILDEVANDSBEHANDLINGSANLÆG

Der er behov for særlige foranstaltninger for at begrænse risikoen. Denne konklusion er nået på følgende grundlag:

—	mulige problemer med påvirkning af spildevandsbehandlingsanlægs funktionsevne forårsaget af pigmentproduktion, chromoxidproduktion, garvesalte, produktion af træbeskyttelsesmidler, imprægneret træ i brug, produktion af metalbehandlingsmidler samt metalbehandling.

STRATEGI FOR RISIKOBEGRÆNSNING

For ARBEJDSTAGERNE

Gældende lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne på fællesskabsplan, særlig direktiv 2004/37/EF (4) (direktivet om kræftfremkaldende og mutagene stoffer) anses generelt som en tilfredsstillende ramme for den fornødne begrænsning af risiciene ved stofferne og finder anvendelse.

Inden for denne ramme anbefales følgende:

—	at der på fællesskabsplan fastsættes grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering for chrom(VI)-forbindelser i overensstemmelse med direktiv 98/24/EF (5) henholdsvis direktiv 2004/37/EF.

—	at der på fællesskabsplan fastsættes en biologisk grænseværdi for chrom(VI)-forbindelser i overensstemmelse med direktiv 98/24/EF.

For FORBRUGERNE og for PERSONER, DER EKSPONERES VIA MILJØET

—

Gældende lovgivning om forbrugerbeskyttelse og beskyttelse af mennesker, der udsættes via miljøet, særlig bestemmelserne i direktiv 98/8/EF (direktivet om biocidprodukter) og direktiv 76/769/EØF for så vidt angår CMR-stoffer, anses for tilstrækkelig til at beskytte forbrugerne mod de påviste risici.

For MILJØET

—	det anbefales, at Kommissionen overvejer, om det er hensigtsmæssigt at medtage chrom(VI)-forbindelserne i revisionen af listen over prioriterede stoffer i vandrammedirektivet (bilag X til direktiv 2000/60/EF)

—

hvad specielt angår reduktion af chrom(VI)-forbindelser til chrom(III)-garvesalte, på anlæg, hvor der garves huder og skind, anbefales det, at det ved næste ændring af BAT-dokumentet for garvning gøres klart, at reduktion på anlægget af chrom(VI)-forbindelser til fremstilling af chrom(III)-garvesalte ikke bør regnes for BAT

—	det anbefales, at Kommissionen ser på behovet for at indføre grænser for indholdet af chrom(VI) i kloakslam og jord samt en grænse for den årlige belastning i direktiv 86/278/EØF om slam fra rensningsanlæg

—

gældende lovgivning om biocider på fællesskabsplan (direktiv 98/8/EF) anses som en tilfredsstillende ramme for begrænsning af risiciene ved brug af træbeskyttelsesmidler, der indeholder chrom(VI)-forbindelser, og risiciene ved brug af træ, som i indlandet er imprægneret med træbeskyttelsesmidler, der indeholder chrom(VI)-forbindelser.

DEL 3

CAS-nr.: 79-94-7		Einecs-nr.: 201-236-9
Strukturformel:
Einecs-navn:	2,2',6,6'-tetrabrom-4,4'-isopropylidendiphenol (tetrabrombisphenol A)
IUPAC-navn:	2,2',6,6'-tetrabrom-4,4'-isopropylidendiphenol
Referent:	Det Forenede Kongerige
Klassificering (7):	Ingen

Risikovurderingen vedrører gængs praksis under stoffets livscyklus som beskrevet i den risikovurdering (2), som referentmedlemsstaten har fremsendt til Kommissionen, for stoffet, som det bliver fremstillet og importeret i Det Europæiske Fællesskab.

Af risikovurderingen, der bygger på tilgængelige oplysninger, fremgår det, at stoffet i Det Europæiske Fællesskab hovedsagelig benyttes som flammehæmmer i plast, dels indbygget i polymeren, dels som additiv. Hovedanvendelsen som indbygget flammehæmmer (kemisk indlejret i polymermaterialet) er til epoxy- og polycarbonatharpikser. Hovedanvendelsen som flammehæmmende additiv er i ABS-harpikser (acrylonitril-butadien-styren).

RISIKOVURDERING

A.   Sundhed

Risikovurderingen munder ud i følgende konklusion for

ARBEJDSTAGERNE, FORBRUGERNE og OFFENTLIGHEDEN VIA MILJØET

Der er på nuværende tidspunkt hverken behov for yderligere oplysninger og undersøgelser eller andre risikobegrænsende foranstaltninger end dem, som allerede er truffet. Denne konklusion er nået på følgende grundlag:

—	risikovurderingen har vist, at der ikke forventes nogen risiko. Eksisterende risikobegrænsende foranstaltninger anses for tilstrækkelige.

Risikovurderingen munder ud i følgende konklusion for

SUNDHEDEN (fysiske og kemiske egenskaber)

Der er på nuværende tidspunkt hverken behov for yderligere oplysninger og undersøgelser eller andre risikobegrænsende foranstaltninger end dem, som allerede er truffet. Denne konklusion er nået på følgende grundlag:

—	risikovurderingen har vist, at der ikke forventes nogen risiko. Eksisterende risikobegrænsende foranstaltninger anses for tilstrækkelige.

B.   Miljø

Risikovurderingen munder ud i følgende konklusion for

ATMOSFÆREN

Der er på nuværende tidspunkt hverken behov for yderligere oplysninger eller undersøgelser eller andre risikobegrænsende foranstaltninger end dem, som allerede er truffet. Denne konklusion er nået på følgende grundlag:

—	risikovurderingen har vist, at der ikke forventes nogen risiko. Eksisterende risikobegrænsende foranstaltninger anses for tilstrækkelige.

Risikovurderingen munder ud i følgende konklusion for

AKVATISKE og TERRESTRISKE ØKOSYSTEMER

1)

Der er behov for yderligere oplysninger og undersøgelser. Denne konklusion er nået på grundlag af følgende: — TBBPA bliver muligvis nedbrudt til bisphenol A i anaerobt ferskvand og marine sedimenter. Denne konklusion bør tages op til fornyet overvejelse, når de fremtidige data om stoffets virkninger i vand er tilvejebragt og de tilsvarende PNEC-værdier for bisphenol A er fastlagt — et andet tænkeligt stofskifte/nedbrydningsprodukt, tetrabrombisphenol-A bis(methyl ether), opfylder muligvis screeningkriterierne for PBT-stoffer. De nuværende undersøgelser er ikke entydige, men peger på, at dette nedbrydningsprodukt forekommer i ganske ringe mængde. Da der allerede for nogle anvendelser er påvist et behov for risikobegrænsende foranstaltninger (hvilket skulle mindske miljøbelastningen med moderforbindelsen), anbefales det ikke, at der på nuværende tidspunkt udføres yderligere specifikt arbejde på dette punkt — risikokarakteriseringsforholdene for havmiljøet tyder på en mulig risiko ved visse anvendelser. Behovet for yderligere toksicitetsdata med marine organismer bør vurderes, når følgerne af eventuelle risikobegrænsende aktiviteter, der bliver sat i værk på grundlag af vurderingen for ferkskvand og ferskvandssedimenter, er kendt. Det forventes dog, at gennemførelsen af strategien for begrænsning af miljørisikoen i afdeling II og Kommissionens dertil knyttede henstilling 2008/454/EF (3) vil nedbringe koncentrationerne i det akvatiske og terrestriske økosystem tilstrækkeligt og overflødiggøre yderligere oplysningskrav.

2)

Der er behov for særlige foranstaltninger for at begrænse risikoen. Denne konklusion er nået på grundlag af følgende: — PEC/PNEC er > 1 for overfladevand og sedimenter ved iblandingsanlæg, hvor TBBPA anvendes som flammehæmmende additiv i ABS (acrylonitril-butadien-styren-harpikser) — PEC/PNEC er > 1 for det terrestriske delmiljø, hvor TBBPA anvendes som flammehæmmende additiv i ABS fra iblandings- og omdannelsesanlæg. Konklusionen for omdannelsesanlæg afhænger af, om slam fra anlæggets rensningsanlæg bringes ud på landbrugsjorden (der er ingen risiko, hvis slammet ikke bringes ud på jorden). For ABS-iblandingsanlæg er der en risiko, uanset hvad der antages om udbringning af slam fra rensningsanlæg.

Risikovurderingen munder ud i følgende konklusion for

MIKROORGANISMER I SPILDEVANDSBEHANDLINGSANLÆG

Der er på nuværende tidspunkt hverken behov for yderligere oplysninger og/eller undersøgelser eller andre risikobegrænsende foranstaltninger end dem, som allerede er truffet. Denne konklusion er nået på følgende grundlag:

—	risikovurderingen har vist, at der ikke forventes nogen risiko. Eksisterende risikobegrænsende foranstaltninger anses for tilstrækkelige.

STRATEGI FOR RISIKOBEGRÆNSNING

Resultaterne af risikobegrænsningsstrategien gengives i den tilknyttede henstilling 2008/454/EF.

---

(1)  Stoffets klassificering er fastsat ved Kommissionens direktiv 2004/73/EF af 29. april 2004 (EUT L 152 af 30.4.2004, s. 1 ændret ved EUT L 216 af 16.6.2004, s. 125) om 29. tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 67/548/EØF om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer.

(2)  Den fulde risikovurderingsrapport og et resumé af den foreligger på Det Europæiske Kemikaliekontors websted:

http://ecb.jrc.it/existing-substances/

(3)  EUT L 158 af 18.6.2008.

(4)  EUT L 158 af 30.4.2004, s. 50.

(5)  EFT L 131 af 5.5.1998, s. 11.

(6)  Stoffets klassificering er fastsat ved Kommissionens direktiv 2004/73/EF af 29. april 2004 (EUT L 152 af 30.4.2004, s. 1 ændret ved EUT L 216 af 16.6.2004, s. 125) om 29. tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 67/548/EØF om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer.

(7)  Stoffet er i dag ikke opført i bilag I til direktiv 67/548/EØF.