Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52008TA1205(04)

    Beretning om årsregnskabet for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur for regnskabsåret 2007, med agenturets svar

    EUT C 311 af 5.12.2008, p. 20–26 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    5.12.2008   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 311/20


    BERETNING

    om årsregnskabet for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur for regnskabsåret 2007, med agenturets svar

    (2008/C 311/04)

    INDHOLD

    1-2

    INDLEDNING

    3-6

    REVISIONSERKLÆRING

    7-10

    BEMÆRKNINGER

    Tabel 1-4

    Agenturets svar

    INDLEDNING

    1.

    Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (herefter »agenturet«) blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1592/2002 af 15. juli 2002 (1). Agenturets opgave er at opretholde et højt sikkerhedsniveau for civil luftfart, at sikre, at udviklingen på dette område foregår korrekt, og at udstede certificeringsspecifikationer og certifikater for luftfartsmateriel.

    2.

    Tabel 1 er en oversigt over agenturets beføjelser og virksomhed. De centrale data i agenturets regnskab for regnskabsåret 2007 vises i tabel 2, 3 og 4 til orientering.

    REVISIONSERKLÆRING

    3.

    Retten afgiver denne revisionserklæring til Europa-Parlamentet og Rådet i overensstemmelse med artikel 185, stk. 2, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (2). Den er udarbejdet på grundlag af en gennemgang af agenturets regnskab i overensstemmelse med artikel 248 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

    4.

    Agenturets regnskab for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2007 (3), er opstillet af agenturets administrerende direktør i overensstemmelse med artikel 49 i forordning (EF) nr. 1592/2002 og sendt til Retten, der skal afgive en revisionserklæring om regnskabets rigtighed og om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

    5.

    Revisionen blev gennemført i overensstemmelse med IFAC’s og ISSAI’s (4) internationale revisionsstandarder og etiske kodekser, i det omfang de finder anvendelse på de særlige forhold, der gør sig gældende i Det Europæiske Fællesskab. Sigtet med revisionsarbejdet var at give Retten rimelig sikkerhed for, at årsregnskabet er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige.

    6.

    Revisionen gav Retten et rimeligt grundlag for nedenstående erklæring:

    Regnskabernes rigtighedAgenturets regnskab for det regnskabsår, der afsluttedes pr. 31. december 2007, er på alle væsentlige punkter rigtigt.De underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighedTaget under ét er de transaktioner, der ligger til grund for agenturets årsregnskab, lovlige og formelt rigtige.Bemærkningerne i det følgende drager ikke Rettens revisionserklæring i tvivl.

    BEMÆRKNINGER

    7.

    Agenturets budget for 2007 beløb sig til 72,0 millioner euro mod 66,0 millioner euro det foregående år. Agenturets budget finansieres dels af gebyrer og afgifter, der opkræves på de certifikater og godkendelser, agenturet udsteder eller ændrer, dels af tilskud fra Kommissionen.

    8.

    På stillingsfortegnelsen for 2007 var der 467 midlertidige stillinger, hvilket var en stigning på 139 i forhold til fortegnelsen for 2006. Eftersom bevillingerne til personale ikke dækkede de faktiske personaleomkostninger, reducerede agenturet antallet af ansættelser og enedes med Kommissionen om at reducere antallet af stillinger til højst 342, hvoraf 333 var besat ved årets udgang. Stillingsfortegnelsen blev imidlertid ikke ændret i overensstemmelse hermed. Agenturet bør nøje kontrollere, at der er sammenhæng i de udgiftsoverslag, der forelægges for budgetmyndigheden til godkendelse.

    9.

    I overensstemmelse med den nye forordning om gebyrer og afgifter (5), der trådte i kraft den 1. juni 2007, betragtede agenturet 14,9 millioner euro som formålsbestemte indtægter til dækning af fremtidige certificeringsomkostninger. Beløbet er imidlertid ansat for højt, eftersom det også inkluderer gebyrer, der er opkrævet i henhold til den tidligere forordning.

    10.

    I forbindelse med en udbudsprocedure manglede der klare og fyldestgørende oplysninger dels om tildelingskriterierne og deres respektive vægtning, dels om metoden til finansiel vurdering, og det bevirkede, at proceduren blev ugennemsigtig for byderne. I tre andre tilfælde (6) blev der anvendt begrænset udbud efter en indkaldelse af interessetilkendegivelser, selv om den samlede værdi af de tjenester, der skulle leveres, oversteg tærsklen for, hvornår der skal gennemføres offentligt udbud.

    Vedtaget af Revisionsretten i Luxembourg på mødet den 24. og 25. september 2008.

    På Revisionsrettens vegne

    Vítor Manuel da SILVA CALDEIRA

    Formand


    (1)  EFT L 240 af 7.9.2002, s. 1.

    (2)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

    (3)  Regnskabet er dateret den 30. juni 2008, og Retten modtog det den 2. juli 2008.

    (4)  International Federation of Accountants (IFAC) og International Standards of Supreme Audit Institutions (ISSAI).

    (5)  Kommissionens forordning (EF) nr. 593/2007 af 31. maj 2007 (EUT L 140 af 1.6.2007).

    (6)  Samlet værdi: ca. 2,5 millioner euro over fire år.


     

    Tabel 1

    Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (Køln)

    Fællesskabets kompetence-områder i henhold til traktaten

    Agenturets beføjelser som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1592/2002

    Ledelse

    Agenturets disponible ressourcer i 2007

    (Data for 2006)

    Produkter og ydelser

    Den fælles transportpolitik:

    Rådet kan med kvalificeret flertal træffe beslutning om, hvorvidt, i hvilket omfang og på hvilken måde passende bestemmelser vil kunne fastsættes for sø- og luftfart

    (Traktatens artikel 80)

    Formål

    At opretholde et højt ensartet sikkerhedsniveau for civil luftfart i Europa og sikre, at sikkerheds-bestemmelserne for civil luftfart overholdes, og at udviklingen på dette område foregår korrekt.

    Agenturets opgaver:

    At afgive udtalelser til Kommissionen

    At udstede certificeringsspecifikationer, herunder bestemmelser vedrørende luftdygtighed og acceptable måder at overholde bestemmelserne på, og at udarbejde vejledende materiale om gennemførelsen af fællesskabspolitikken.

    At udstede luftdygtigheds- og miljøcertifikater for luftfartsmateriel.

    At foretage standardinspektioner hos de kompetente myndigheder i medlemsstaterne.

    At foretage de nødvendige undersøgelser i virksomhederne.

    1.

    Bestyrelsen, som består af en repræsentant for hver medlemsstat og en repræsentant for Kommissionen, opretter et rådgivende udvalg bestående af de berørte parter.

    2.

    Den administrerende direktør leder agenturet; han udnævnes af bestyrelsen på forslag af Kommissionen.

    3.

    Klagenævnet træffer afgørelse om agenturets afgørelser om certificering, om vederlag og gebyrer samt om undersøgelser hos virksomheder.

    4.

    Ekstern revision

    Revisionsretten.

    5.

    Dechargemyndighed

    Parlamentet efter henstilling fra Rådet.

    Endeligt budget

    Samlet budget: 72,0 (66,8) millioner euro, heraf:

    Indtægter fra gebyrer og afgifter:

    55,8 (33,2) millioner euro (65%)

    EF-tilskud: 26,5 (31,4) millioner euro

    Bidrag fra Forbundsrepublikken Tyskland (Transportministeriet) og Køln by: 0,3 millioner euro (1,2 millioner euro),

    Ansatte pr. 31.12.07

    467 (328) stillinger i stillingsfortegnelsen

    Besatte stillinger: 333 (276)

    Andre ansatte: 29 (33) udstationerede nationale eksperter, kontraktansatte og hjælpeansatte

    Ansatte i alt:

    362 (309) der varetager følgende opgaver:

    operationelle: 277 (227)

    administrative: 57 (57)

    blandede: 28 (25)

    Udtalelser:

    5 udtalelser om ændring af forordning (EF) nr. 1592/2002, (EF) nr. 1702/2003 og (EF) nr. 2042/2003.

    Beslutninger om regler:

    17 ændringer af certificeringsspecifikationer (15) og acceptable måder at overholde bestemmelserne på (Acceptable Means of Compliance) og vejledende materiale (Guidance Material) (2)

    Internationalt samarbejde:

    7 samarbejdsaftaler med Kina (5), New Zealand (1) og Albanien (1)

    Ændringer til samarbejdsaftalerne med Interstate Aviation Committee (USA) og JCAB (Japan)

    Aftalememorandum med COCESNA/ACSA.

    Certificeringsafgørelser pr. 31.12.2007:

    Typecertifikater: 29

    Supplerende typecertifikater: 879

    Instrukser om luftdygtighed: 380

    Europæiske tekniske specifikationer: 198

    Acceptable måder at overholde bestemmelserne på: 87

    Større ændringer: 1 193

    Mindre ændringer: 2 655

    Større reparationer: 245

    Mindre reparationer: 156

    Aircraft Flight Manual (AFM): 430

    Godkendelse af flyvebetingelser (PTF): 508

    Godkendelse af konstruktionsorganisationer: 429

    Godkendelse (bilateral) af vedligeholdelsesorganisationer: 1 380

    Godkendelse af vedligeholdelsesorganisationer (uden for medlemsstaternes område): 224

    Godkendelse af organisationer, der uddanner vedligeholdelsespersonale: 24

    Godkendelse af produktionsorganisationer: 16

    Standardinspektioner (antal lande pr. type) pr. 31.12.2007:

    På vedligeholdelsesområdet (MAST): 28

    På produktionsområdet (POAST): 12

    Kilde: Agenturet.


    Tabel 2

    Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (Køln) — Budgetgennemførelse i regnskabsåret 2007

    (1000 euro)

    Indtægter

    Udgifter

    Indtægternes art

    Indtægter opført på regnskabsårets endelige budget

    Oppebårne indtægter

    Udgifternes fordeling

    Bevillinger på det endelige budget

    Bevillinger fremført fra det foregående regnskabsår

    bevillinger

    forpligtelser

    betalinger

    fremførte bevillinger

    bortfaldne bevillinger

    disponible bevillinger

    betalinger

    bortfaldne bevillinger

    Egne indtægter

    42 800

    40 967

    Afsnit I

    Personale

    33 624

    33 086

    32 152

    934

    538

    286

    243

    43

    Tilskud fra Det Europæiske Fællesskab

    26 530

    26 530

    Andre tilskud og indtægter

    1 879

    2 593

    Afsnit II

    Driftsudgifter

    9 819

    9 564

    7 968

    1 596

    255

    2 585

    2 504

    81

     

     

     

    Afsnit III

    Aktionsudgifter

    27 766

    27 155

    9 956

    17 199

    611

    16 381

    14 238

    2 143

    Formålsbestemte indtægter fra gebyrer og afgifter

    p.m.

    14 865

    Formålsbestemte indtægter fra gebyrer og afgifter

    p.m.

    14 865

    0

    14 865

    0

    0

    0

    0

    Andre formålsbestemte indtægter

    836

    326

    Andre formålsbestemte indtægter

    836

    326

    326

    500

    10

    0

    0

    0

    I alt

    72 045

    85 281

    I alt

    72 045

    84 996

    50 402

    35 094

    1 414

    19 252

    16 985

    2 267

    NB: Tallene er afrundet, og summen af tallene kan derfor afvige fra totalen.

    Kilde: Agenturet — Tabellen er udarbejdet på grundlag af agenturets eget årsregnskab.


    Tabel 3

    Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (Køln) — Resultatopgørelse for regnskabsårene 2007 og 2006

    (1000 euro)

     

    2007

    2006

    Driftsindtægter

    Gebyrer og afgifter

    44 167

    35 173

    Tilskud fra Det Europæiske Fællesskab

    24 166

    26 401

    Andre tilskud

    1 608

    2 021

    Andre indtægter

    559

    340

    I alt (a)

    70 500

    63 935

    Driftsudgifter

    Personale

    31 070

    23 778

    Udgifter vedrørende anlægsaktiver

    1 392

    573

    Andre administrative udgifter

    10 008

    6 436

    Aktionsudgifter

    22 360

    27 798

    I alt (b)

    64 830

    58 586

    Driftsoverskud/(-underskud) (c = a – b)

    5 670

    5 349

    Indtægter vedrørende finansielle operationer (e)

    605

    263

    Udgifter vedrørende finansielle operationer (f)

    17

    19

    Overskud/underskud fra ikke-driftsmæssige aktiviteter (g = e – f)

    588

    244

    Økonomisk resultat for regnskabsåret (h = c + g)

    6 258

    5 593

    Kilde: Agenturet. Tabellen er udarbejdet på grundlag af agenturets eget årsregnskab: Regnskabet er opstillet efter periodiseringsprincippet.


    Tabel 4

    Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (Køln) — Balance pr. 31. december 2007 og 2006

    (1000 euro)

     

    2007

    2006

    Anlægsaktiver

    Immaterielle anlægsaktiver

    274

    268

    Materielle anlægsaktiver

    1 542

    1 719

    Omsætningsaktiver

    Kortfristet forfinansiering

    0

    0

    Lagre

    0

    0

    Kortfristede tilgodehavender

    21 820

    13 881

    Kontanter og likvide midler

    36 659

    24 056

    Aktiver i alt

    60 295

    39 924

    Kortfristet gæld

    Hensættelser til tab og omkostninger

    797

    639

    Kreditorer

    44 618

    30 663

    Passiver i alt

    45 415

    31 302

    Nettoaktiver

    14 880

    8 622

    Reserver

    Kumuleret overskud/underskud

    8 622

    3 029

    Økonomisk resultat for regnskabsåret

    6 258

    5 593

    Nettokapital

    14 880

    8 622

    Kilde: Agenturet. Tabellen er udarbejdet på grundlag af agenturets eget årsregnskab: Regnskabet er opstillet efter periodiseringsprincippet.


    AGENTURETS SVAR

    8.

    I løbet af de to første gennemførelsesår for forordningen om gebyrer og afgifter var agenturets indtægter utilstrækkelige til at dække de beregnede samlede omkostninger. Af forsigtighedshensyn valgte agenturet at dæmme op for rekrutteringen. Dette blev afspejlet i den plan for personalepolitik for 2008-2010, som var blevet godkendt af Kommissionen.

    9.

    2007 var en overgangsperiode, da både den gamle og den nye forordning om gebyrer og afgifter var gældende. Beregningen af formålsbestemte indtægter fra afgifter og gebyrer er i overensstemmelse med artikel 64, stk. 5, i grundforordningen (216/2008), som foreskriver, at gebyrer opkrævet i 2007 er formålsbestemte indtægter for agenturet. Grundforordningen nævner faktisk intet om, at gebyrer indkrævet i overensstemmelse med den tidligere gebyrforordning skal udelukkes. Oplysningerne om beregningerne blev fremlagt af bestyrelsens budgetudvalg (28. maj 2008).

    10.

    Agenturet er fuldstændig klar over, at det er nødvendigt nøje at overholde Kommissionens bestemmelser om indkøb. Agenturet vil især være opmærksomt på tydeligt at oplyse udbudsgiverne om tildelingskriterierne og deres vurdering.


    Top