52008PC0677

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 30.10.2008

KOM(2008) 677 endelig

2008/0201 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 808/2004 om EF-statistikker om informationssamfundet

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET |

110 | Begrundelse og formål Informations- og kommunikationsteknologier (ikt) tegner sig for en stor del af væksten i EU's produktivitet og bruttonationalprodukt (BNP) og ændrer vores samfund og økonomier gennemgribende og på en måde, som aldrig før er set. Ikt er fortsat en vigtig drivkraft i den økonomiske og samfundsmæssige modernisering. Fællesskabet har valgt en proaktiv tilgang med det formål at udvikle et bredt favnende og inkluderende informationssamfund baseret på en udstrakt anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i den offentlige sektor, i små og mellemstore virksomheder (SMV) og i hjemmene. Benchmarking spiller en central rolle ved overvågningen af fællesskabspolitikken og bestræbelserne på at opfylde de fornyede Lissabonmål. Denne benchmarking kræver harmoniserede, pålidelige og aktuelle EF-statistikker af høj kvalitet om informationssamfundet. |

120 | Generel baggrund I sin meddelelse "i2010 – Et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse"[1] slår Kommissionen til lyd for en åben og konkurrencebaseret digital økonomi, understreger ikt's rolle som drivkraft for integration i informationssamfundet og livskvalitet og fremlægger en omfattende strategi for ikt- og medieområdet. Kombineret med denne strategi anses benchmarking for at spille en central rolle i overvågningen af bestræbelserne for at nå de fornyede Lissabonmål. Kommissionen udarbejdede i nært samarbejde med medlemsstaterne i2010-benchmarkingsystemet[2], som omfatter en række nøgleindikatorer til brug for overvågningen. Indikatorerne er grupperet efter hovedmålene i i2020-strategien, dvs. overvågning af det europæiske samarbejdsområde for information, ikt-forskning og -innovation i virksomhederne, social integration, offentlige serviceydelser og livskvalitet. Der er et kontinuerligt behov for statistiske data på dette område, eftersom ikt stadig har stor indflydelse på Europas virksomheder og samfund. Udviklingen af "participative web", det verdensomspændende "computing grid", "tingenes internet", opkobling overalt og næste generation netværk understreger behovet for statistiske oplysninger om informationssamfundet. Endvidere betragtes ikt og ikt-relateret innovation som grundelementerne i udviklingen af en videnbaseret økonomi. Internettet er ved at udvikle sig fra at være en informationskilde til i højere grad at blive et verdensomspændende participative web. Borgerne bidrager i stadig større omfang til internettet og anvender det til blogskrivning, mediedeling og sociale netværksaktiviteter. Alt tyder på, at internettet vil udvikle sig til et verdensomspændende computing grid, som muliggør fjernadgang til sikre computerressourcer på just-in-time-basis. Denne udvikling har især betydning for europæiske virksomheder, da der ved bedre fordeling af ressourcerne kan forventes væsentlige produktivitetsstigninger. I fremtiden vil flere og flere apparater, sensorer og objekter blive forbundet via faste eller trådløse netværk. De vil kunne interagere med omverdenen og selvstændigt sende informationer til andre apparater. Denne udvikling hen imod "tingenes internet" vil få betydning for transport, miljø, sundhedspleje, bæredygtighed og sikkerhedssystemer og vil kunne sikre store effektivitetsforbedringer i økonomien. Mobile apparater er ved at blive mere intelligente, og flere funktioner kan integreres i et enkelt apparat. Folk anvender i stigende omfang disse mobile apparater og kobler sig trådløst på internettet for at søge og sende informationer. Dette vil styrke udviklingen af det participative net og fremme lokalitetsbaserede tjenester. En af følgerne af disse udviklingstendenser er den øgede datatrafik, som vil fremskynde overgangen til anden generation bredbånd, som er baseret på internetprotokollen, og som giver mulighed for langt større hastigheder. Udviklingen hen imod næste generation netværk er en af de største udfordringer for den elektroniske kommunikation i de kommende år. Kommissionen har i samarbejde med medlemsstaterne udviklet et bredbåndsresultatindeks, som skal anvendes til at benchmarke medlemsstaternes generelle resultater på grundlag af en række kriterier, bl.a. forskellige socioøkonomiske kriterier og udbuddet af avancerede tjenester. De statistiske data er af stor værdi i den løbende overvågning af medlemsstaternes resultater på dette område. I de strukturelle indikatorer, som anvendes i den årlige forårsrapport til Det Europæiske Råd, skal der også indgå indikatorer baseret på sammenhængende statistiske oplysninger om informationssamfundet. |

130 | Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører I henhold til forordning (EF) nr. 808/2004 af 21. april 2004 om EF-statistikker om informationssamfundet[3] skal der hvert år leveres statistiske data til de to moduler "virksomheder og informationssamfundet" og "privatpersoner, husstande og informationssamfundet". De statistiske data skal ifølge forordningen indberettes højst 5 år efter dens ikrafttræden. Blandt hovedaktørerne er der bred enighed om, at de vigtigste målsætninger i den nuværende forordning i stort omfang er blevet opfyldt. Den EU-dækkende harmoniseringsproces i denne forbindelse har haft stor indflydelse på udviklingen af ikt-statistikker på verdensplan og bragt De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor (Eurostat) og det europæiske statistiske system i en førerposition. Forslaget om ændring af forordning (EF) nr. 808/2004 vil kunne tilvejebringe statistiske data om husstandes, privatpersoners og virksomheders ikt-anvendelse til brug for benchmarkingsystemet og videreudviklingen heraf som led i Lissabonstrategien. Samtidig har ændringsforslaget til formål at opdatere emnerne for de statistiske data efter den seneste udvikling inden for ikt. Desuden vil der blive skabt bedre muligheder for dataanalyse for at optimere anvendelsen af de statistiske data og mindske respondenternes byrde. Derfor vil der blive indført nye dataanalysemetoder som led i det foreslåede program for modernisering af den europæiske erhvervs- og handelsstatistik (Meets)[4]. Den foreslåede forordning er i overensstemmelse med Kommissionens nye politik for enklere og bedre lovgivning, jf. de to meddelelser af 14. november 2006 "En strategisk gennemgang af programmet for bedre lovgivning i Den Europæiske Union"[5] og "Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om reducering af indberetningsbyrden, forenkling og fastsættelse af prioriterede mål inden for fællesskabsstatistikker"[6]. Den er et af de tiltag efter den hurtige procedure, der er omhandlet i bilag III til meddelelsen af 24. januar 2007 "Handlingsprogram for reduktion af administrative byrder i Den Europæiske Union"[7]. |

140 | Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål Informationssamfundstjenester anses for at være af afgørende betydning for udviklingen af EU's indre marked[8]. Især den elektroniske handel giver store beskæftigelsesmuligheder. Den stimulerer væksten og virksomhedernes investeringer i innovation og kan bidrage til at forbedre konkurrenceevnen. Derfor er det vigtigt at kunne overvåge udviklingen i e-handelen i det indre marked ved hjælp af statistiske indikatorer. Sammenhængende statistiske oplysninger er nyttige til at fastlægge indikatorer for og indberette data om ikt-færdigheder og dermed etablere et sammenhængende sæt indikatorer og benchmarks til overvågning af bestræbelserne på at opfylde Lissabonmålene inden for uddannelse[9]. Forslaget er i overensstemmelse med Kommissionens prioriterede mål og initiativer for bedre og enklere lovgivning og reducering af indberetningsbyrden. |

HØRING AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE |

Høring af interesserede parter |

211 | Høringsmetoder, hovedmålgrupper og respondenternes overordnede profil Forslaget blev i den relevante arbejdsgruppe drøftet med dataproducenterne i det europæiske statistiske system, lederne af de statistiske kontorer og cheferne for virksomheds- og socialstatistik. Desuden blev de respektive generaldirektorater og tjenester i Kommissionen hørt (GD INFSO, GD ENTR, GD MARKT, GD SANCO, GD REGIO, GD EAC, GD EMPL og GD JRC). Endelig blev forslaget drøftet med internationale organisationer (Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling - OECD) |

212 | Sammenfatning af svarene og af, hvordan de er blevet indarbejdet Forslaget er resultatet af intensive forhandlinger mellem alle berørte parter. Da ikt er et område under hastig forandring, anså man det for vigtigt at indbygge en vis fleksibilitet i emnerne for de statistiske data, der skal udarbejdes. Det er derfor nødvendigt, at dataene leveres hurtigt. Emnerne er blevet opdateret i overensstemmelse med den forventede udvikling i informationssamfundets teknologier. Bestemmelserne er udarbejdet på en sådan måde, at statistikkerne om informationssamfundet er harmoniseret med andre socialstatistikker. Endelig er der med leveringen af individuelle data bedre muligheder for at foretage analyser af de statistiske data. |

Ekspertbistand |

221 | Relevante videnskabs-/ekspertområder Repræsentanterne for medlemsstaterne og Kommissionen (GD JRC, GD INFSO, GD ENTR, GD MARKT, GD SANCO) på møderne i Eurostats taskforce og arbejdsgruppen vedrørende statistikker om informationssamfundet var alle eksperter, der var fortrolige med den gældende lovgivning, de nationale dataindsamlingssystemer og sammenstilling af statistikker om informationssamfundet og nye udviklingstendenser inden for ikt. |

222 | Anvendt metode Ved udarbejdelsen af forslaget deltog eksperterne i møderne i taskforcen og arbejdsgruppen og i de skriftlige høringer. |

223 | Væsentligste organisationer/eksperter, der er blevet hørt De vigtigste eksperter kom fra de nationale statistiske kontorer og GD JRC, GD INFSO, GD ENTR, GD MARKT, GD SANCO, GD REGIO, GD EAC og GD EMPL. |

2249 | Sammendrag af rådgivning, der er modtaget og anvendt Det har ikke været anført, at der skulle være potentielt alvorlige risici med uoprettelige konsekvenser. |

225 | Eksperterne var med til at fastlægge nye emner om anvendelse af computere og internettet, hvorom der i fremtiden skulle indsamles statistiske data. |

226 | Midler til at gøre eksperternes råd offentligt tilgængelige Arbejdsdokumenter og referater af møderne i taskforcen og arbejdsgruppen findes på netstedet CIRCA. |

230 | Konsekvensanalyse Der blev fundet følgende to muligheder: Mulighed 1: (Den gældende forordning udløber i 2009). Det vil ikke være muligt på grundlag af europæisk lovgivning at gennemføre undersøgelserne om ikt-anvendelse i virksomheder og husstande og tilvejebringe harmoniserede europæiske data. Dette vil betyde en gradvis tilbagevenden til situationen før 2005. De statistiske indikatorer vil ikke være harmoniseret landene imellem og vil dermed ikke være sammenlignelige. Indikatorerne vil ikke være tilpasset til behovene på europæisk plan. Da der med hensyn til anvendelse af ikt stadigt er markante forskelle mellem medlemsstaterne, vil medlemsstaterne efter al sandsynlighed fokusere på forskellige ikt-indikatorer. Der vil være et betydeligt tidsinterval mellem indsamlingen af statistiske data på nationalt plan og offentliggørelsen på europæisk plan. De anvendte kvalitetsstandarder vil variere fra land til land. Dette vil føre til en situation, hvor data fra særskilte dataindsamlinger - sandsynligvis fra den private sektor - ville erstatte officielle statistiske data på europæisk plan og dermed forringe troværdigheden af statistiske data på europæisk plan og på nationalt plan. At samordne EU-institutionernes og medlemsstaternes indsats vil dermed blive vanskeliggjort. Mulighed 2: (Den gældende forordning bliver ændret). Ændringen af den gældende forordning vil sikre en kontinuerlig udarbejdelse af statistiske data om informationssamfundet. Fastlæggelsen af de statistiske indikatorer vil blive harmoniseret inden for EU. Yderligere harmonisering vil kunne opnås ved at fastlægge en fælles spørgeskemamodel og opdatere den metodologiske håndbog, som også vil indeholde fælles kvalitetsprincipper. Indikatorerne vil være tilpasset behovene på europæisk plan. Dataindsamlingsperioden vil også blive harmoniseret i medlemsstaterne, hvilket er vigtigt for at kunne udligne sæsonbetingede forskelle. Man vil kunne sikre hurtig offentliggørelse af statistiske data på europæisk plan. Accepten og troværdigheden af de statistiske data vil på europæisk og nationalt plan være bedre end i mulighed 1. Benchmarking af europæiske og nationale politikker vil blive betydelig lettere. Når den gældende forordning udløber, vil det ikke i væsentligt omfang reducere indberetningsbyrden, eftersom medlemsstaterne vil fortsætte med at indsamle statistiske data om informationssamfundet på nationalt plan. |

FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER |

305 | Resumé af forslaget Formålet med den ændrede forordning er at videreføre de eksisterende fælles rammer for systematisk udarbejdelse af pålidelige, harmoniserede, aktuelle EF-statistikker af høj kvalitet om informationssamfundet og at levere årlige statistiske data om ikt-anvendelse i virksomheder og husstande. Endvidere er det hensigten med forslaget at opdatere forordningen for at imødekomme behov, som skabes inden for et statistisk område under hurtig udvikling. |

310 | Retsgrundlag Artikel 285 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab udgør retsgrundlaget for EF-statistikker. Rådet vedtager i henhold til den fælles beslutningsprocedure de foranstaltninger til udarbejdelse af statistikker, der er nødvendige, for at Fællesskabet kan udøve sin virksomhed. Ifølge denne artikel skal udarbejdelsen af fællesskabsstatistikker være karakteriseret ved upartiskhed, pålidelighed, objektivitet, videnskabelig uafhængighed, omkostningseffektivitet og de statistiske oplysningers fortrolighed. |

320 | Subsidiaritetsprincippet Subsidiaritetsprincippet finder anvendelse, da forslaget ikke hører ind under Fællesskabets enekompetence. |

Målene med forslaget kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, hvilket skyldes følgende: |

321 | Målene for dette forslag, nemlig at fastsætte fælles regler for systematisk udarbejdelse af EF-statistikker om informationssamfundet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne. |

Målene med forslaget kan bedre nås med en indsats på fællesskabsplan af følgende årsager: |

324 | Målene kan bedre opfyldes på fællesskabsplan på grundlag af en fællesskabsretsakt, fordi kun Kommissionen kan koordinere den nødvendige harmonisering af de statistiske oplysninger på fællesskabsplan, mens dataindsamlingen og sammenstillingen af sammenlignelige statistikker om informationssamfundet kan foretages af medlemsstaterne. Fællesskabet kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. |

325 | Udformningen af politikker på europæisk plan og benchmarkingen af disse europæiske politikker gøres betydelig lettere. Ved hjælp af benchmarkingmetoder bliver det lettere at foretage sammenligninger mellem medlemsstaterne. |

327 | Formålet med denne forordning er at fastlægge fælles rammer for systematisk udarbejdelse af EF-statistikker om informationssamfundet på europæisk plan. Dette formål kan bedst opfyldes ved koordinering på europæisk plan. |

Forslaget er derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet. |

Proportionalitetsprincippet Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende årsager: |

331 | I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går forordningen ikke ud over det, der er nødvendigt for at nå målet. Forordningen bestemmer ikke, hvilke dataindsamlingsmetoder der skal anvendes i de enkelte medlemsstater, kun hvilke data der skal leveres, så der sikres en ensartet struktur og tidsplan. |

332 | Den foreslåede ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 808/2004 forpligter ikke medlemsstaterne til ændre systemet for udarbejdelse af statistikker om informationssamfundet. Forslaget er med et fælles sæt socioøkonomiske baggrundsvariabler tilpasset andre socialstatistikker. Samtidig vil leveringen af individuelle datasæt betyde mindske byrden for de nationale statistiske kontorer. Virksomhedernes byrde forbliver konstant efter en væsentlig reducering i forbindelse med gennemførelsesforanstaltningerne fra 2007[10]. |

Reguleringsmiddel/reguleringsform |

341 | Foreslået instrument: forordning. |

342 | Andre midler ville ikke være hensigtsmæssige af følgende årsager: Valget af egnet reguleringsmiddel/reguleringsform afhænger af målet med lovgivningen. Databehovene på europæisk plan har resulteret i, at der til EF-statistikker primært anvendes forordninger frem for direktiver som grundretsakter. En forordning er at foretrække, fordi der herved indføres samme lovgivning i hele Fællesskabet, således at medlemsstaterne anvender bestemmelserne præcist og i fuldt omfang. Den gælder umiddelbart, hvilket betyder, at den ikke skal gennemføres i national ret. Direktiver, som sigter mod harmonisering af nationale lovgivninger, er derimod bindende for medlemsstaterne med hensyn til deres mål, men det er op til medlemsstaterne at vælge form og metoder til at nå disse mål. Direktiver skal desuden gennemføres i national ret. Anvendelsen af en forordning er i overensstemmelse med andre retsakter om statistik, som er vedtaget siden 1997. |

BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER |

401 | Indsamlingen af data har ingen konsekvenser for EU’s budget. |

YDERLIGERE OPLYSNINGER |

510 | Forenkling |

511 | Forslaget indebærer en forenkling af de administrative procedurer for offentlige myndigheder (på EU- og medlemsstatsplan) og for private parter. |

513 | I forslaget fastlægges de emner, for hvilke der skal indsamles data om informationssamfundet, og de relevante opdelinger og socioøkonomiske baggrundsvariabler. Det anføres eksplicit, at de årlige dataindberetninger kun vil dække en del af emnerne og opdelingerne. Leveringen af individuelle datasæt for modulet om privatpersoner/husstande frem for aggregerede data letter byrden for de nationale statistiske kontorer, eftersom de ikke skal udarbejde aggregater. |

514 | Forslaget er et af de tiltag efter den hurtige procedure, der er omhandlet i bilag III til meddelelsen "Handlingsprogram for reduktion af administrative byrder i Den Europæiske Union". I Kommissionens arbejdsdokument (KOM(2008) 35) påpeges det, at der er sket store fremskridt med reduceringen af virksomhedernes byrde ved forenkling og en indskrænkning af listen over statistiske indikatorer i gennemførelsesforordningen fra 2007. |

E-13485 |

2008/0201 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 808/2004 om EF-statistikker om informationssamfundet (EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 285, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen[11],

under henvisning til udtalelse fra Udvalget for det Statistiske Program, der er nedsat ved Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom[12],

efter proceduren i traktatens artikel 251[13], og

ud fra følgende betragtninger:

1. Den årlige indberetning af statistiske data om informationssamfundet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 808/2004 af 21. april 2004[14], er begrænset til højst fem referenceår efter datoen for forordningens ikrafttræden og ophører dermed i 2009. Imidlertid er der på europæisk plan stadig et behov for årlige, sammenhængende statistiske oplysninger om informationssamfundet.

2. På Det Europæiske Råds forårsmøde i marts 2005 understregedes betydningen af at udvikle et bredt favnende og inkluderende informationssamfund baseret på en udstrakt anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (ikt) i den offentlige sektor, i små og mellemstore virksomheder og i hjemmene.

3. På Det Europæiske Råds forårsmøde i marts 2006 blev det fastslået, at det var af afgørende betydning at udnytte informations- og kommunikationsteknologier mere produktivt i virksomheder og administrative organisationer, og Kommissionen og medlemsstaterne blev opfordret til at gennemføre i2010-strategien effektivt. Målet heri er at fremme en åben og konkurrencebaseret digital økonomi, hvor navnlig ikt skal være drivkraft for integration i informationssamfundet og livskvalitet. Endvidere anses ikt for at være en afgørende faktor for et positivt udfald af det fornyede Lissabonpartnerskab omkring vækst og beskæftigelse.

4. Gruppen på Højt Niveau om i2010 godkendte i april 2006 i2010-benchmarkingsystemet, som indeholder en række nøgleindikatorer til at benchmarke det europæiske informationssamfund i henhold til i2010-strategien.

5. Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013)[15] bidrager til at fremme konkurrenceevne og innovation i Fællesskabet, vidensamfundets udvikling og en bæredygtig udvikling baseret på afbalanceret økonomisk vækst. I henhold til afgørelsen bør Fællesskabet skaffe sig et solidt analytisk grundlag på de relevante områder til støtte for sin politik. Programmet omhandler foranstaltninger til politikanalyse baseret på officielle statistikker.

6. I december 2007 drøftedes e-integration på ministerplan, og i denne forbindelse blev Kommissionens meddelelse om et europæisk initiativ om e-integration - "Vær med i informationssamfundet"[16] hilst velkommen i formandskabets konklusioner. Betydningen af at fremme e-integration blev anerkendt som en vigtig europæisk målsætning. Kommissionen og ministrene blev især opfordret til at indarbejde e-integration som en ny dimension i socialpolitikken. E-integrationspolitikker bør fokusere på hindringerne for e-tilgængelighed, afhjælpe mangler i ikt-kundskaber og tilskynde den enkelte til at gøre en effektiv indsats for at indhente efterslæbet i forhold til informationssamfundet.

7. Indikatorerne til benchmarking af udviklingen af informationssamfundet i overensstemmelse med Fællesskabets strategier, som f.eks. i2010-benchmarkingsystemet i i2010-strategien og videreudviklingen heraf i henhold til Lissabonstrategien, skal baseres på kohærente statistiske oplysninger.

8. Forordning (EF) nr. 808/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 808/2004 foretages følgende ændringer:

1) Artikel 3, stk. 1, affattes således:

"1. De statistikker, som skal udarbejdes, skal indbefatte de oplysninger, der kræves for at benchmarke Fællesskabets strategier til udvikling af det europæiske samarbejdsområde for information, virksomhedernes innovation og det europæiske informationssamfund, som f.eks. i2010-benchmarkingsystemet og videreudviklingen heraf i henhold til Lissabonstrategien, og være hensigtsmæssige for de strukturelle indikatorer, og andre oplysninger, der er nødvendige som grundlag for en ensartet analyse af informationssamfundet.

2) Artikel 6, stk. 1, affattes således:

"1. Medlemsstaterne indberetter dataene og metadataene i henhold til denne forordning og dens gennemførelsesforanstaltninger, herunder fortrolige data, til Kommissionen (Eurostat) i overensstemmelse med de eksisterende fællesskabsbestemmelser om indberetning af fortrolige statistiske oplysninger. Disse fællesskabsbestemmelser finder anvendelse på resultaterne, hvis de omfatter fortrolige oplysninger."

3) Artikel 7, stk. 2, affattes således:

"2. I denne forordning gælder følgende generelle kvalitetsvurderingskriterier for de indberettede data:

a) "relevans": et udtryk for, i hvilket omfang statistikkerne opfylder brugernes nuværende og potentielle behov

b) "nøjagtighed": graden af overensstemmelse mellem estimater og ukendte sande værdier

c) "aktualitet": tidsintervallet mellem oplysningernes tilgængelighed og den begivenhed eller det fænomen, de beskriver

d) "punktlighed": tidsintervallet mellem tidspunktet for offentliggørelse af dataene og den dato, de skulle have været offentliggjort

e) "tilgængelighed" og "klarhed": de betingelser og måder, hvorpå brugerne kan få adgang til, bruge og fortolke data

f) "sammenlignelighed": måling af virkningen af forskelle i anvendte statistiske begreber og måleværktøjer og måleprocedurer, når statistikker sammenlignes mellem geografiske områder, sektorer eller over tid

g) "kohærens": et udtryk for, hvor velegnede dataene er til at blive kombineret på forskellige måder og til forskellige formål.

I forbindelse med anvendelsen af disse generelle kvalitetsvurderingskriterer udarbejder Kommissionen (Eurostat) i snævert samarbejde med medlemsstaterne detaljerede kvalitetsvurderingskriterier og fælles standarder for at sikre kvaliteten af de indberettede data. Disse standarder offentliggøres i den metodologiske håndbog."

4) Bilag II og III erstattes af teksten i bilag I til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

"BILAG I

Modul 1: Virksomheder og informationssamfundet

1. Formål

Formålet med dette modul er rettidig tilvejebringelse af statistikker om virksomhederne og informationssamfundet. Det udgør en ramme for behovene med hensyn til dækning, hyppighed, emne, dataenes opdeling og art og alle nødvendige pilotundersøgelser.

2. Dækning

Dette modul omfatter økonomiske aktiviteter henhørende under hovedafdeling C-N og R samt hovedgruppe 95 i den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i Det Europæiske Fællesskab (NACE rev. 2).

Statistikkerne udarbejdes for virksomhedsenheder.

3. Indberetningshyppighed

De statistiske oplysninger indberettes årligt efter denne forordnings ikrafttræden. Ikke alle variabler vil nødvendigvis blive udarbejdet hvert år. Hyppigheden for hvert variabel fastsættes som led i de i artikel 8 omhandlede gennemførelsesforanstaltninger.

4. Emneområder

De variabler, som skal indberettes, udvælges ud fra følgende emneliste:

- ikt-systemer og deres anvendelse i virksomhederne

- virksomhedernes anvendelse af internettet og andre elektroniske netværk

- e-handel

- e-business processer og organisatoriske aspekter

- virksomhedernes anvendelse af ikt til udveksling af oplysninger og tjenester med staten og offentlige myndigheder (e-forvaltning)

- ikt-kompetence i virksomhederne og behovet for ikt-færdigheder

- hindringer for anvendelsen af ikt, internettet og andre elektroniske netværk samt e-handel og e-business

- ikt-udgifter og -investeringer

- ikt-sikkerhed og -tillid

- ikt og bæredygtig udvikling

- ikt's indflydelse på produktiviteten, den økonomiske vækst, beskæftigelsen, virksomhedernes organisation og miljøet

- anvendelse af ikt til fremme af national og international økonomisk integration

- adgang til og anvendelse af internettet og andre netværksteknologier til at forbinde objekter og apparater (tingenes internet)

- adgang til og anvendelse af teknologier, som gør det muligt at opkoble til internettet eller andre netværk overalt og til enhver tid.

Ikke alle emner vil nødvendigvis være dækket hvert år.

5. Opdeling af data

Ikke alle opdelinger vil nødvendigvis blive foretaget hvert år. De krævede opdelinger vælges fra følgende liste og fastsættes som led i gennemførelsesforanstaltningerne:

- efter størrelsesklasse

- efter NACE-position

- efter region: regionale opdelinger vil være begrænset til højst tre grupper.

6. Arten af de indberettede data

Medlemsstaterne indberetter aggregerede data til Kommissionen (Eurostat).

7. Pilotundersøgelser

Når der konstateres et væsentligt behov for nye data, eller det kan forventes, at dataenes kvalitet er utilstrækkelig, eller der er behov for komplekse nye indikatorer, iværksætter Kommissionen pilotundersøgelser, som medlemsstaterne gennemfører på frivillig basis, inden der foretages nogen dataindsamling. Hensigten med pilotundersøgelserne er at vurdere gennemførligheden af den pågældende dataindsamling og samtidig vurdere fordelene ved at råde over dataene set i forhold til de udgifter, der er forbundet med dataindsamlingen og den byrde, der pålægges respondenterne. Resultaterne af pilotundersøgelserne eller testforanstaltningerne anvendes ved fastlæggelsen af nye indikatorer.

BILAG II

Modul 2: Privatpersoner, husstande og informationssamfundet

1. Formål

Formålet med dette modul er rettidig udarbejdelse af statistikker om privatpersoner, husstande og informationssamfundet. Det udgør en ramme for behovene med hensyn til dækning, hyppighed, emne, dataenes opdeling og art og alle nødvendige pilotundersøgelser.

2. Dækning

Dette modul omfatter statistikker om privatpersoner og husstande.

3. Indberetningshyppighed

De statistiske oplysninger indberettes årligt efter denne forordnings ikrafttræden. Ikke alle variabler vil nødvendigvis blive udarbejdet hvert år. Hyppigheden for hver variabel fastsættes som led i de i artikel 8 omhandlede gennemførelsesforanstaltninger.

4. Emneområder

De variabler, der skal indberettes, udvælges ud fra følgende emneliste:

- privatpersoners og/eller husstandes adgang til og anvendelse af ikt

- privatpersoners og/eller husstandes anvendelse af internettet og andre elektroniske netværk til forskellige formål

- ikt-sikkerhed og -tillid

- ikt-kompetence og ikt-færdigheder

- hindringer for anvendelsen af ikt og internettet

- konsekvenser af ikt-anvendelse som oplyst af privatpersonerne og husstandene selv

- privatpersoners anvendelse af ikt til udveksling af oplysninger og tjenester med staten og offentlige myndigheder (e-forvaltning)

- adgang til og anvendelse af teknologier, som gør det muligt at opkoble til internettet eller andre netværk overalt og til enhver tid.

Ikke alle emner vil nødvendigvis være dækket hvert år.

5. Socioøkonomiske baggrundsvariabler

Ikke alle baggrundsvariabler vil nødvendigvis blive udarbejdet hvert år. De krævede baggrundsvariabler vælges fra følgende liste og fastsættes som led i gennemførelsesforanstaltningerne:

a) For statistikker vedrørende husstande:

– efter husstandstype

– efter indkomstgruppe

– efter region

b) For statistikker vedrørende privatpersoner:

– efter aldersklasse

– efter køn

– efter uddannelse

– efter beskæftigelsessituation/beskæftigelsesmæssig status

– efter de facto-civilstand

– efter fødeland, statsborgerskab

– efter region.

6. Arten af de indberettede data

Medlemsstaterne indberetter individuelle data til Kommissionen (Eurostat) på en sådan måde, at direkte identifikation ikke er mulig.

7. Pilotundersøgelser

Når der konstateres et væsentligt behov for nye data, eller det kan forventes, at dataenes kvalitet er utilstrækkelig, eller der er behov for komplekse nye indikatorer, iværksætter Kommissionen pilotundersøgelser, som medlemsstaterne gennemfører på frivillig basis, inden der foretages nogen dataindsamling. Hensigten med pilotundersøgelserne er at vurdere gennemførligheden af den pågældende dataindsamling og samtidig vurdere fordelene ved at råde over dataene i forhold til de udgifter, der er forbundet med dataindsamlingen og den byrde, der pålægges respondenterne. Resultaterne af pilotundersøgelserne eller testforanstaltningerne anvendes ved fastlæggelsen af nye indikatorer."

[1] KOM(2005) 229 endelig.

[2] http://ec.europa.eu/information_society/eeurope/i2010/benchmarking/index_en.htm.

[3] EUT L 143 af 30.4.2004, s. 49.

[4] KOM(2007) 433 endelig.

[5] KOM(2006) 689 endelig.

[6] KOM(2006) 693 endelig.

[7] KOM(2007) 23 endelig.

[8] EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked ("Direktivet om elektronisk handel").

[9] KOM(2007) 61 endelig.

[10] Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene – "Reduktion af administrative byrder i Den Europæiske Union -Statusrapport for 2007 og perspektiver for 2008" (KOM(2008) 35 endelig).

[11] EUT C […] af […], s. […].

[12] EFT L 181 af 28.6.1989, s. 47.

[13] EUT C […] af […], s. […].

[14] EUT L 143 af 30.4.2004, s. 49. Ændret ved forordning (EF) nr. 1893/2006 (EUT L 393 af 20.12.2006, s. 1).

[15] EUT L 310 af 9.11.2006, s. 15.

[16] KOM(2007) 694 endelig.