Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52008IP0624

    Den europæiske handlingsplan for jobmobilitet (2007-2010) Europa-Parlamentets beslutning af 18. december 2008 om den europæiske handlingsplan for jobmobilitet (2007-2010) (2008/2098(INI))

    EUT C 45E af 23.2.2010, p. 23–33 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    23.2.2010   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    CE 45/23


    Den europæiske handlingsplan for jobmobilitet (2007-2010)

    P6_TA(2008)0624

    Europa-Parlamentets beslutning af 18. december 2008 om den europæiske handlingsplan for jobmobilitet (2007-2010) (2008/2098(INI))

    (2010/C 45 E/05)

    Europa-Parlamentet,

    der henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 18, 136, 145, 149 og 150,

    der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. december 2007»Mobilitet, et instrument til at skabe flere og bedre job: Den europæiske handlingsplan for jobmobilitet (2007-2010)« (KOM(2007)0773),

    der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (1),

    der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (2),

    der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2241/2004/EF af 15. december 2004 om en samlet fællesskabsramme for større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer (Europass) (3),

    der henviser til forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (4),

    der henviser til Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 af 21. marts 1972 om regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (5),

    der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. juni 2007»Mod fælles principper for flexicurity: Flere og bedre job ved hjælp af fleksibilitet og sikkerhed« (KOM(2007)0359),

    der henviser til Kommissionens beretning af 25. januar 2007»Endelig rapport om gennemførelsen af Kommissionens aktionsplan vedrørende kvalifikationer og mobilitet« (KOM(2007)0024),

    der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. februar 2002 om Kommissionens aktionsplan vedrørende kvalifikationer og mobilitet (KOM(2002)0072),

    der henviser til OECD's økonomiske undersøgelse af den Europæiske Union fra 2007: Fjerne hindringerne for arbejdsstyrkens geografiske mobilitet, og navnlig kapitel 8 deri,

    der henviser til Kommissionens forslag til Rådets henstilling om unge volontørers mobilitet i Europa (KOM(2008)0424),

    der henviser til EURES-guiden for 2007-2010 (EURES-retningslinjerne) vedtaget i juni 2006,

    der henviser til beretningen om EURES-aktiviteterne 2004-2005, der blev forelagt af Kommissionen den 16. marts 2007 med titlen »Mod et fælles europæisk arbejdsmarked: EURES' bidrag« (KOM(2007)0116),

    der henviser til sin beslutning af 5. september 2007, der blev vedtaget efter forespørgsel til mundtlig besvarelse B6-0136/2007 om beretning om EURES-aktiviteterne 2004-2005 — Mod et fælles europæisk arbejdsmarked (6),

    under henvisning til resolutionen vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 14. december 2000, om en aktionsplan for mobilitet (7),

    der henviser til sin beslutning af 23. maj 2007 om fremme af anstændigt arbejde for alle (8),

    der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juli 2008 om den nye sociale dagsorden: muligheder, adgang og solidaritet i det 21. århundredes Europa (KOM(2008)0412),

    der henviser til den særlige Eurobarometerundersøgelse nr. 261 fra 2006 om europæisk beskæftigelse og social politik, hvoraf det fremgår, at EU-borgere anser mobilitet for at være af stigende betydning,

    der henviser til forretningsordenens artikel 45,

    der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelserne fra Kultur- og Uddannelsesudvalget, Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og Udvalget for Andragender (A6-0463/2008),

    A.

    der henviser til, at retten til fri bevægelighed og opholdsret er knæsat i EF-traktatens artikel 18 og 43 og der henviser til opfordring til mobilitet inden for uddannelses- og erhvervsuddannelsesområderne er fastsat i artikel 149 og 150,

    B.

    der henviser til, at mobilitet blandt arbejdstagere er et nøgleinstrument til at opnå målene i Lissabonstrategien, men at den stadig er lav i EU, selv blandt kvinder,

    C.

    der henviser til, at sikker mobilitet for arbejdstagere i EU er en af de grundlæggende rettigheder for EU-borgere i henhold til traktaten, og en af grundpillerne i den europæiske sociale model samt et af de vigtigste midler til at nå målene i Lissabon-strategien,

    D.

    der henviser til, at fællesskabslovgivningen om koordineringen og gennemførelsen af de sociale sikringsordninger om nødvendigt bør tilpasses, således at den afspejler nye former for mobilitet og for at sikre, at vandrende arbejdstagere i EU ikke risikerer at miste deres sociale sikring,

    E.

    der henviser til, at omkring 2 % af borgerne i den erhvervsaktive alder for tiden lever og arbejder i en anden medlemsstat end deres egen, og at ca. 48 % af samtlige vandrende arbejdstagere i EU er kvinder,

    F.

    der henviser til, at Kommissionen har nedsat en ekspertgruppe på højt niveau om forbedring af europæernes mobilitet med det formål at identificere de foranstaltninger, der kan træffes for at øge unges mobilitet, forbedre støtte til mobilitet inden for erhvervsuddannelse og forbedre mobiliteten for kunstnere, virksomhedsledere og volontører,

    G.

    der henviser til, at mobilitet er et vigtigt element i den nye sociale dagsorden, og at dagsordenen sikrer mulighederne herfor i overensstemmelse med principperne om adgang og solidaritet,

    H.

    der henviser til, at et dynamisk arbejdsmarked stiller store krav til arbejdstagerne og især til kvinder med børn, idet de er tvunget til at gå på kompromis i deres arbejds- og familieliv,

    I.

    der henviser til, at den utilstrækkelige tilpasning af sociale sikringsordninger i medlemsstaterne skaber vanskeligheder for kvinder, f.eks. hvad angår graviditet, opfostring af børn og bedre karrieremuligheder,

    J.

    der henviser til, at arbejdstagernes fri bevægelighed er og forbliver en af de fire grundlæggende frihedsrettigheder i traktaten; der henviser til, at der er gjort betydelige fremskridt i fællesskabslovgivningen, hvad angår arbejdstagernes fri bevægelighed inden for social sikring, og at dette har forbedret arbejdstagernes bevægelighed i EU; der henviser til, at de resterende administrative og juridiske barrierer for tværnational mobilitet skal fjernes; der henviser til, at der skal gøres mere for at sikre, at arbejdstagerne kender deres rettigheder og har mulighed for at gøre dem gældende,

    K.

    der henviser til, at en garanti for mobilitet indebærer, at det skal gøres lettere for arbejdstagere og deres familier at få opfyldt en lang række forskellige behov og aktiviteter, og at Parlamentet derfor i en række af sine beslutninger har gjort opmærksom på de hindringer for mobiliteten og EU-borgernes ret til at etablere sig uden for deres hjemland og har foreslået løsningsmodeller for at fjerne disse hindringer,

    L.

    der henviser til, at erfaringer har vist, at identificeringen af hindringer og fremsættelsen af forslag ikke har været tilstrækkelig til at fjerne disse hindringer for den frie bevægelighed og mobiliteten; der henviser til, at flere dokumenter fra EU-institutionerne tidligere har påpeget disse problemer og foreslået løsninger, men at disse løsninger imidlertid endnu ikke er blevet gennemført,

    M.

    der henviser til, at Parlamentet i disse tilfælde har konstateret, at viljen til at træffe de nødvendige foranstaltninger ikke altid omfatter de foranstaltninger, som er vigtige for borgerne, hvad angår fjernelse af administrative eller juridiske hindringer for mobilitet,

    N.

    der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har givet udtryk for sin holdning til dette emne, som direkte påvirker EU-borgernes liv, og at det, som en institution, der er direkte og demokratisk valgt af borgerne, fortsat vil arbejde aktivt på at finde løsninger på alle de problemer, som borgerne støder på, når de ønsker at udøve deres ret til mobilitet på hele EU's territorium,

    O.

    der henviser til, at den følelse, som borgerne i medlemsstaterne har af unionsborgerskab, til dels styrkes af muligheden for beskæftigelse i andre lande inden for det indre marked, og at drivkraften for mobilitet således ikke udelukkende skal være økonomiske interesser, men også målsætningen om at give EU-borgerne mulighed for i højere grad at se sig selv som europæere,

    1.   bifalder Kommissionens initiativ og understreger mobilitetens afgørende betydning — både hvad angår mobilitet på arbejdsmarkedet og mellem medlemsstater og regioner — for at styrke EU-arbejdsmarkedet og nå Lissabonmålene; støtter lanceringen af en handlingsplan og ønsker at blive informeret regelmæssigt om opfølgningen på og gennemførelsen af de tiltag, som den indeholder;

    2.   glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at fremme mobilitet, bl.a. ved at bekæmpe sort arbejde og social dumping;

    3.   glæder sig over Kommissionens forslag til Rådets henstilling om unge volontørers mobilitet i Europa, men beklager imidlertid, at Kommissionen ikke har givet Parlamentet tilstrækkelig tid til at afgive udtalelse om forslaget, inden henstillingen vedtages;

    4.   bemærker, at et europæisk år for volontører ville være et effektivt redskab til at gennemføre de aktioner, der er indeholdt i Rådets henstilling om unge volontørers mobilitet i Europa;

    5.   mener, at EU bør støtte indarbejdelsen af princippet om arbejdstagernes mobilitet i alle fællesskabspolitikkerne, navnlig hvad angår gennemførelse af det indre marked, beskyttelse af arbejdstagere, regler om udstationerede arbejdstagere og beskyttelse mod usikkert arbejde, der kan berøre den europæiske mobilitet i EU, og bekæmpelse af forskelsbehandling; opfordrer Kommissionen til at gøre arbejdstagernes mobilitet til en prioriteret tværgående politik, som berører alle EU's politikområder, og som berører myndigheder på alle niveauer i alle medlemsstaterne;

    6.   understreger, at jobmobilitet bygger på det grundlæggende princip om fri bevægelighed for personer på det indre marked som fastlagt i EF-traktaten;

    7.   opfordrer Kommissionen til for at fremme mobiliteten yderligere at udarbejde en langsigtet mobilitetsstrategi, hvori der tages højde for arbejdsmarkedets krav, den økonomiske udvikling og udsigterne til en udvidelse af EU, da det kun er muligt at sikre arbejdstagernes frie bevægelighed uden konflikter og samtidig tage behørigt højde for fænomenet hjerneflugt gennem en langsigtet strategi;

    8.   opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de kvindelige arbejdstageres særlige behov i alle aldre for at udøve deres ret til fri bevægelighed og til at inkludere konkrete tiltag til at indfri disse behov inden for de fire områder i den europæiske handlingsplan for jobmobilitet;

    9.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at prioritere strømlining af administrativ praksis og administrativt samarbejde for at muliggøre udvikling af synergier mellem nationale institutioner og myndigheder, hvis samspil er afgørende, når problemer mellem medlemsstaterne skal løses effektivt; mener endvidere, at medlemsstaterne bør gøre en stor indsats for at fjerne alle juridiske og administrative barrierer og hindringer for den geografiske mobilitet på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan, som f.eks. manglende anerkendelse af mobilitetsrelaterede erfaringer i forbindelse med karrieremuligheder eller social sikring og pensioner, især inden for små og mellemstore virksomheder;

    10.   mener, at Kommissionens handlingsplan berører de væsentligste aspekter af mobilitet, men at der er behov for mange flere tiltag, navnlig for så vidt angår tættere forbindelser mellem uddannelsessystemerne og arbejdsmarkedet, formidling af relevante oplysninger om mobilitet, vedligeholdelse af arbejdstagernes og deres familiers erhvervede sprogkundskaber som forberedelse til mobilitet gennem undervisning i fremmedsprog, ikke mindst som led i erhvervsuddannelse og i alle former for læringssystemer;

    11.   opfordrer medlemsstaterne til aktivt at fremme fremmedsprogsundervisningen (især for voksne), eftersom sprogbarrierer stadig er blandt de største hindringer for arbejdstagernes og deres familiers mobilitet;

    12.   mener, at medlemsstaterne bør sikre, at de arbejdstagerrettigheder og kollektiver aftaler, som statsborgere, der flytter til en anden medlemsstat, er omfattet af, overholdes fuldt ud uden forskelsbehandling mellem statsborgere i den pågældende medlemsstat og udenlandske statsborgere; mener, at Kommissionens foranstaltninger for at opnå dette skal være rettet mod at sikre, at migranter behandles lige og ikke bliver billig arbejdskraft;

    13.   opfordrer Kommissionen til at forelægge dette spørgsmål for de sektorielle høringsudvalg med det formål at skabe tættere forbindelser mellem erhvervsuddannelse og arbejdsmarkedet; mener, at industri- og handelsvirksomhederne med jævne mellemrum kunne informere om de beskæftigelsesområder, hvor der er størst mulighed for mobilitet;

    14.   mener, at langsigtet jobmobilitet på alle områder kan spille en afgørende rolle for at nå målene for vækst og beskæftigelse i Lissabonstrategien, hvis den kombineres med beskyttelse af arbejdstagernes sociale sikring og fagforeningsfrihed i overensstemmelse med medlemsstaternes traditioner og sædvaner; mener, at en øget jobmobilitet i EU i kombination med forbedrede arbejdsvilkår, uddannelsesprogrammer og socialbeskyttelsesordninger kan bidrage til at imødekomme en række aktuelle udviklinger, og at den kan forbedre indsatsen betydeligt, hvad angår globaliseringen af økonomien, befolkningens aldring og den rivende udvikling på arbejdsmarkedet; understreger, at der bør tages hensyn til de sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter af mobilitet;

    15.   er overbevist om, at arbejdstagernes mobilitet er et hensigtsmæssigt instrument til at styrke Lissabonstrategiens økonomiske og sociale dimension, og at dette instrument bør oprettes på bedst mulige vis; mener endvidere, at arbejdstagernes mobilitet kan bidrage til gennemførelsen af målene i den nye europæiske sociale dagsorden og håndteringen af en række udfordringer, bl.a. vedrørende globaliseringen, omstrukturering af de industrielle forandringer, de teknologiske fremskridt, den demografiske udvikling og integrationen af vandrende arbejdstagere; er også overbevist om, at mobilitet mellem karriereforløb og erhvervsgrene (erhvervsmæssig mobilitet) gør det muligt for arbejdstagerne at forny og tilpasse deres viden og færdigheder og dermed udforske nye karrieremuligheder;

    16.   fastholder, at jobmobilitet er et afgørende element i at sikre et velfungerende indre marked gennem målene i Lissabonstrategien og de otte principper, der er foreslået for flexicurity i Kommissionens meddelelse af 27. juni 2007; opfordrer derfor medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger for både at lægge vægt på »flexicurity« og beskytte arbejdstagernes sikkerhed under hensyntagen til de grundlæggende principper om muligheder, adgang og solidaritet, der er omhandlet i den nye europæiske sociale dagsorden;

    17.   opfordrer medlemsstaterne og interesseparterne til at tage hensyn til og fjerne hindringerne for de kvindelige arbejdstageres mobilitet ved bl.a. at sørge for reel adgang til kvalificerede job og højere stillinger, ligeløn, fleksible arbejdsforhold, rimelige sundheds- og børnepasningsordninger, gode uddannelsesfaciliteter for børn og mulighed for at overføre pensionsrettigheder og sikre, at kønsstereotyper elimineres;

    18.   anbefaler, at medlemsstaterne samt regionale og lokale myndigheder aktivt fremmer særlige programmer for beskæftigelse, uddannelse, fjernundervisning og sprog for at skabe et mere »kvindevenligt« arbejdsmarked og for at skabe harmoni mellem arbejds- og familieliv;

    19.   opfordrer medlemsstaterne til at medtage såvel erhvervsmæssig som geografisk mobilitet som en prioritet i deres nationale programmer for beskæftigelse og livslang læring;

    20.   er bekymret over, at visse medlemsstater opretholder arbejdsmarkedsrestriktioner for arbejdstagere fra de nye medlemsstater, til trods for, at økonomiske analyser og statistiske data hverken berettiger disse restriktioner eller underbygger borgernes og regeringernes frygt; anmoder Rådet om at sikre, at EU-institutionerne, navnlig Parlamentet, i højere grad inddrages i og foretager en tættere overvågning af medlemsstaternes godkendelsesprocedurer og begrundelse for anvendelse af overgangsperioder for de nye medlemsstaters borgeres adgang til arbejdsmarkederne allerede fra medlemskabets første år;

    21.   understreger, at arbejdstagernes mobilitet ikke må opfattes af arbejdsgivere som en mulighed for at nedsætte lønningerne, skære i socialsikringen eller generelt forringe arbejdsvilkårene; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger for ikke blot at fjerne alle former for diskrimination, men også for at sikre de bedst mulige vilkår for de vandrende arbejdstagere og deres familier;

    22.   er bekymret over visse initiativer fra medlemsstaternes side, som sigter mod at ændre deres interne retsorden, for så vidt angår indvandring samt fortolkning og anvendelse af princippet om arbejdstagernes frie bevægelighed, i en retning, der er i strid med ordlyden og ånden i de gældende fællesskabsbestemmelser; anmoder om, at sådanne praksis øjeblikkeligt bringes til ophør og opfordrer medlemsstaterne til omgående at indføre omfattende programmer for integration af EU-borgere, således at der er mulighed for at udøve retten til fri bevægelighed på deres territorium, hvor det er relevant i samarbejde med oprindelsesmedlemsstaterne;

    23.   opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til sammen at udvikle, gennemføre, overvåge og evaluere programmer for social reintegration af borgere, og deres familier, der vender tilbage til deres hjemland efter at have arbejdet i en anden medlemsstat;

    24.   erkender, at mobilitet kan være en løsning på mangel på arbejdskraft i modtagerlandene, men at den også kan forårsage en mangel på arbejdskraft i de lande, som arbejdstagerne kommer fra; henleder Kommissionens og medlemsstaternes opmærksomhed på den omstændighed, at den ikke-erhvervsaktive del af befolkningen i de enkelte lande udgør en væsentlig potentiel arbejdskraft, hvis mobilisering kræver ressourcer fra såvel EU som medlemsstaterne i lige stort omfang;

    25.   gør Kommissionen opmærksom på, at der i Den Europæiske Union stadig er en lang række administrative og lovgivningsmæssige hindringer for jobmobilitet og for den gensidige anerkendelse af eksamensbeviser på alle niveauer og af alle faglige erfaringer; gentager sit ønske om at finde løsninger på disse problemer og opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge de restriktioner, der er uforenelige med fællesskabsretten, og træffe foranstaltninger imod dem;

    26.   opfordrer medlemsstaterne til forud for gennemførelsen af nye nationale love inden for pleje og folkesundhed samt sociale og fiskale ordninger at gennemføre en grænseoverskridende konsekvensanalyse for på forhånd at påvise eventuelle problemer, der vil få følger for arbejdskraftens mobilitet;

    27.   mener, at grænsearbejdere indtager en særlig stilling i forbindelse med den europæiske arbejdskrafts mobilitet;

    28.   opfordrer medlemsstaterne til omgående at fremskynde processen for gennemførelse af den fælles referenceramme for kvalifikationer (europæiske referenceramme for kvalifikationer — EQF); mener, at harmoniseringen af denne referenceramme i samtlige medlemsstater — selv om den først skal være gennemført i 2010 — kan begrænse de forhindringer, der på nuværende tidspunkt er for arbejdstagerne;

    29.   glæder sig over Kommissionens initiativ vedrørende EUNetPaS som et første skridt i retning af at tilskynde aktører i medlemsstaterne og EU til at forbedre samarbejdet inden for patientsikkerhed; bemærker dog, at der i EU fortsat findes forskellige lovgivninger om sundhedspersonale i medlemsstaterne, og opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne og deres relevante lovgivningsmyndigheder vedrørende sundhedspersonale til at udveksle oplysninger og indføre standardiserede godkendelsesordninger for sundhedspersonale for at garantere patientsikkerheden i hele EU;

    30.   bemærker, at manglen på fælles rammer for sammenligning, overførsel og anerkendelse af faglige kvalifikationer på EU-plan udgør en alvorlig hindring for tværnational mobilitet; glæder sig over Kommissionens initiativ vedrørende indførelse af det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse;

    31.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at repræsentanter for arbejdsgivere og fagforeninger hurtigst muligt inddrages i gennemførelsen af EQF, således at ordningen for anerkendelse af kvalifikationer kan træde i kraft på arbejdsmarkedet;

    32.   opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne samt arbejdsgiverne og arbejdstagerne til at indlede åbne drøftelser med henblik på at harmonisere lønskalaerne med de forskellige kvalifikationsniveauer fastlagt i EQF for at sikre arbejdstagernes mobilitet gennem lønniveauer, der svarer til arbejdstagernes kvalifikationer;

    33.   tilskynder uddannelsesmyndighederne til at arbejde aktivt sammen om gensidig anerkendelse af kvalifikationer — der indsamles gennem formel, informel og uformel uddannelse — og erhverv, som svarer til medlemsstaternes normer; finder det afgørende, at medlemsstaterne gør fuld brug af EQF og følger de kommende initiativer op vedrørende det europæiske meritsystem for erhvervsuddannelse, således at indplaceringen i det nationale uddannelsessystem og programmerne for livslang læring gør det muligt for mobile arbejdstagere at fortsætte deres uddannelse; støtter Kommissionens engagement med hensyn til at udvikle Europass for at gøre kvalifikationer mere forståelige for arbejdsgivere; understreger værdien af Euraxess' tjenester;

    34.   beklager, at nogle medlemsstater ikke i tilstrækkelig grad prioriterer og afsætter midler til udvikling og gennemførelse af strategier for livslang læring; opfordrer medlemsstaterne til at gøre brug af finansieringsmulighederne inden for strukturfondene og særligt Den Europæiske Socialfond, for aktivt at støtte udviklingen og gennemførelsen af sådanne ordninger;

    35.   opfordrer Kommissionen til at begrænse de lovgivningsmæssige og administrative hindringer og understreger, at der er behov for at forbedre ordningen for anerkendelsen og akkumuleringen af socialsikringsrettigheder og overførsel af pensionsrettigheder;

    36.   mener, at overførslen af socialsikringsbestemmelser koordineres bedre på grundlag af forordning (EØF) nr. 1408/71 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (9) og bilaterale aftaler;

    37.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre forordning (EØF) nr. 1408/71 og forordning (EF) nr. 883/2004 (der skal finde anvendelse fra 2009) samt den dermed forbundne lovgivning om social sikring og udbetaling af bidragsydelser af enhver art; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til hurtigst muligt at løse de tilbagevendende problemer, der tages op i andragender og klager om social sikring, pensioner og sundhedspleje; støtter Kommissionens planer om indførelse af en elektronisk udgave af det europæiske sygesikringskort; foreslår, at der også udarbejdes en elektronisk udgave af formular E106;

    38.   opfordrer Kommissionen til at gennemgå sin visumpolitik over for deltagere fra tredjelande i EU's volontørprogrammer med henblik på at indføre en mere liberal visumordning, navnlig for volontører fra EU's nabolande;

    39.   mener, hvad angår nye former for mobilitet, at det er nødvendigt at analyse den gældende lovgivning med henblik på at opdatere bestemmelserne og tilpasse dem på behørig vis til de nye fleksible vilkår på det europæiske arbejdsmarked under hensyntagen ikke blot til behovet for at beskytte arbejdstagernes rettigheder, men også til de yderligere problemer, der kan opstå for vandrende arbejdstagere og deres familier; understreger endvidere behovet for i samtlige medlemsstater at analysere, i hvor vid udstrækning fællesskabslovgivningen om arbejdstagernes frie bevægelighed og arbejdstagernes og deres familiemedlemmers opholdsret er blevet gennemført; mener, at der, hvor det er relevant, bør udarbejdes anbefalinger om forbedring af de juridiske og operationelle rammer;

    40.   ønsker en drøftelse af de sociale sikringssystemer, bl.a. hvad angår adgang til sundhedsydelser og den kendsgerning, at arbejdstagernes mobilitet i visse tilfælde kan give anledning til, at de mister sociale fordele; opfordrer Kommissionen til at undersøge, om forordning (EF) nr. 883/2004 til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 574/72 samt tilhørende former for administrativ praksis skal tilpasses for at leve op til de nye mønstre og de nye former for arbejdstagermobilitet, herunder kortvarig arbejdskraftmobilitet;

    41.   mener, at Kommissionen bør undersøge de mobilitetshindrende virkninger, der opstår som følge af den manglende koordinering mellem skatteaftaler og den nye forordning om socialsikring (forordning (EF) nr. 883/2004);

    42.   støtter Kommissionens planer om en indsats for at forbedre forslaget til direktiv om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens mobilitet gennem bedre muligheder for at optjene og bevare supplerende pensionsrettigheder, fordi man må finde frem til arbejdstagervenlige regler for overførsel efterhånden som omfanget af arbejdsmarkedspensionsordninger stiger; opfordrer ligeledes Kommissionen til at fremsætte et ændret forslag til direktiv om overførsel af arbejdsmarkedspensioner;

    43.   mener, at mobiliteten for arbejdstagere med familier (dvs. børn og økonomisk afhængige familiemedlemmer) i stor grad afhænger af adgangen til tjenesteydelser til en overkommelig pris (f.eks. børnepasning og ældrepleje, undervisningsfaciliteter, dagcentre, særlige tjenesteydelser); mener, at jobmobilitet samtidig bør fremme personlig tilfredsstillelse og forbedre livs- og arbejdskvalitet;

    44.   mener imidlertid, at forslaget om at forbedre udvekslingen af oplysninger og bedste praksis mellem de nationale myndigheder og forslaget om at indføre en elektronisk version af det europæiske sygesikringskort skal gennemføres med en behørig beskyttelse af data; mener, at medlemsstaterne skal garantere, at de personlige data ikke bruges til andre formål end socialsikring, undtagen når den berørte part udtrykkeligt har givet tilladelse hertil; ønsker flere oplysninger om dette initiativ og om, hvordan det kan bidrage til at forbedre jobmobiliteten; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for inden for den nærmeste fremtid at indføre ét enkelt europæisk kort, der indeholder alle oplysninger om indehaverens indbetalte bidrag og sociale rettigheder i alle de medlemsstater, hvor han har arbejdet;

    45.   støtter TRESS-netværkets tiltag og anmoder om, at dette netværk fortsat undersøger de forskellige mobilitetsmodeller med henblik på at tilpasse fællesskabslovgivningen hertil; anmoder Kommissionen om at inddrage så mange arbejdsgivere og fagforeninger som muligt i dette netværk, da det ofte er arbejdsgiverne, der hjælper arbejdstagerne med retlige spørgsmål vedrørende social sikring eller indhentelse af de nødvendige dokumenter i forbindelse med deres ansættelse; fastholder, at EURES' databaser bør være lettilgængelige og opdateres løbende, og at der bør sikres bredest mulige adgang til dem; mener, at EURES-netværket bør samarbejde strukturelt og institutionelt med TRESS-netværket;

    46.   støtter fortsat EURES-netværkets bidrag til fremme af jobmobilitet i EU; anbefaler at lade EURES' tjenester omfatte oplysninger om særlige netværk og internetportaler inden for visse sektorer og anbefaler endvidere samarbejde med andre leverandører af oplysninger, navnlig specialiserede organer i medlemsstaterne, hvad angår beskæftigelsesperspektiverne i EU, med særlig henvisning til de nationale arbejdsmarkedsinstanser, som direkte kan yde individuelt skræddersyet rådgivning til de jobsøgende;

    47.   mener, at EURES' grænseoverskridende projekter bør prioritere gennemførelsen af grænseoverskridende konsekvensanalyser og/eller seminarer, så ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering kan ske på effektiv vis;

    48.   støtter målene i det tredje område af handlingsplanen for jobmobilitet vedrørende en styrkelse af EURES' institutionelle kapacitet; fremhæver mangfoldigheden på arbejdsmarkedet og behovet for at råde over egnede tjenester for alle arbejdstagerkategorier, dvs. ud over dem, der er nævnt i Kommissionens program, dvs. de ældre og de handicappede, der er dårligt stillet, men som ud fra et arbejdsmarkedshensyn kan bruges, dem, der har en særlig retlig status sammenlignet med andre arbejdstagere, selvstændige, arbejdstagere, der vender tilbage til arbejdsmarkedet efter en pause osv.; understreger, at alle de oplysninger, der er tilgængelige via EURES-netværket, skal være tilgængelige for handicappede;

    49.   opfordrer med henblik på at øge mobiliteten medlemsstaterne til gennem deres beskæftigelsesmyndigheder at stille en one-stop-shop til rådighed for alle arbejdstagere, herunder dem, der arbejder i udlandet, så de kan opnå oplysninger fra en enkelt kilde om mulighederne for at arbejde i udlandet, administrative faktorer, sociale rettigheder og retlige bestemmelser;

    50.   støtter tanken om at omdanne EURES til en central mobilitetsinformationsportal, der skal fungere som en centraliseret helpdesk, hvor potentielt mobile arbejdstagere kan indhente oplysninger om alle aspekter af jobmobilitet — ikke kun om ledige stillinger, social sikring, sundhedspleje, pensioner og anerkendelse af kvalifikationer, men også om sproglige spørgsmål, boliger, beskæftigelse til ægtefæller, undervisning af børn og integration generelt i målstaten; påpeger, at den, hvor det er hensigtsmæssigt, bør udvides til at omfatte tredjelandsstatsborgere, herunder personer, som endnu ikke har fået status som fastboende udlænding;

    51.   støtter fuldt ud de eksisterende informationsmekanismer, men foreslår samtidig, at alle relevante websteder, portaler osv. kontrolleres med hensyn til effektivitet og, om nødvendigt, omorganiseres, harmoniseres og samles for at gøre dem mere brugervenlige;

    52.   henleder opmærksomheden på spørgsmålet om adgang til EURES-netværket for borgere i landdistrikter, på øer, i bjergområder og fjerntliggende regioner; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at give disse befolkningsgrupper adgang til de oplysninger, der findes på denne portal;

    53.   mener ikke, at det supplerende budget på 2 mio. EUR, som indtil 2013 er reserveret til innovative projekter inden for mobilitet er tilstrækkeligt i forhold til behovet for at informere så mange EU-borgere som muligt om jobmobilitet i EU og om de mål, der er fastsat i de forskellige programdokumenter til støtte for arbejdskraftmobiliteten i EU;

    54.   understreger behovet for sammenlignelige og pålidelige statistikker om arbejdstagernes, de studerendes, lærernes og forskernes mobilitetsstrømme for at forbedre Kommissionens viden om mobilitet såvel som dens overvågning af ovennævnte handlingsplan;

    55.   mener, at der på nuværende tidspunkt er en mangel på information om de mulige faglige og karrieremæssige fordele, der kan opnås med en periode med arbejde i udlandet, og om de beskæftigelsesmæssige og socialsikringsmæssige betingelser for at arbejde i udlandet, og om, hvordan dette også fremmer den kulturelle integration i Europa; støtter Kommissionens foranstaltninger, hvad angår information til borgerne om disse aspekter;

    56.   gør opmærksom på Parlamentets program for praktikantophold for handicappede, der blev indledt i 2007, og Kommissionen program for praktikantophold for handicappede, der blev indledt i efteråret 2008; mener at sådanne positive foranstaltninger fremmer mobiliteten blandt handicappede og kan yde et væsentligt bidrag til at få dem i arbejde; opfordrer medlemsstaterne til at støtte og fremme tilsvarende bedste praksis på nationalt, regionalt og lokalt plan;

    57.   henleder opmærksomheden på, at medlemsstaterne bør fremme og udveksle god praksis og fælles undervisningsprogrammer med henblik på mobilitetsaktioner, der finansieres af Samhørighedsfonden og navnlig af Den Europæiske Socialfond;

    58.   mener, at man ud over online-tjenester bør udforske og etablere supplerende informationskanaler i EU's medlemsstater og regioner med henblik på en bred spredning af oplysninger om jobmobilitet i medlemsstaterne; mener, at der bør oprettes et jobmobilitet-callcenter i tilknytning til EURES med henblik på omgående at give arbejdstagerne oplysninger om specifikke spørgsmål på det pågældende lands sprog og på mindst et andet europæisk sprog;

    59.   støtter fortsat foranstaltninger som f.eks. jobbørser, europæiske oplysningsdage om jobmuligheder i EU og det europæiske partnerskab for jobmobilitet; mener imidlertid ikke, at budgettet til disse foranstaltninger er tilstrækkeligt til at fremme europæiske tiltag på dette område;

    60.   understreger, at det er nødvendigt at skelne klart mellem mobilitet for kunstnere og mobilitet for øvrige arbejdstagere i EU som følge af scenekunstens uregelmæssige og uforudsigelige karakter, som skyldes en særlig ansættelsesordning;

    61.   anerkender den særlige karakter af visse erhverv inden for områder som kultur eller sport, hvori mobilitet — såvel geografisk som faglig — er et integreret element; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til nøje at undersøge denne situation og træffe de nødvendige foranstaltninger, særlig for så vidt angår arbejdstagernes sociale rettigheder inden for disse sektorer, således at deres mobilitet ikke begrænses af administrative barrierer;

    62.   glæder sig over, at Kommissionen også tager skridt i sin handlingsplan til at forbedre situationen for borgere fra tredjelande; anbefaler, at en integreret politik for arbejdsmarkedsmobilitet altid tager hensyn til migrationen af borgere fra tredjelande;

    63.   understreger behovet for et tæt samarbejde mellem de nationale myndigheder med henblik på at fastslå og fjerne uretfærdigheder inden for retlige anliggender og beskatning, idet de nationale beføjelser respekteres;

    64.   anser det for vigtigt at øge bevidstheden om mulighederne for at indgive klager og andragender om hindringer for jobmobilitet og om overtrædelser af relevant fællesskabslovgivning;

    65.   støtter og tilskynder til gennemførelse af konceptet mobilitet og opfordrer Kommissionen til at sikre, at det gennemføres, f.eks. ved at inddrage organisationer, der repræsenterer arbejdstagere og arbejdsgivere for at forhindre sort arbejde og en forringelse af arbejdsvilkårene;

    66.   opfordrer til, at virksomhederne støtter arbejdstagernes mobilitet, f.eks. gennem fleksible arbejdstider og distancearbejde;

    67.   opfordrer Kommissionen til at søge instrumenter til at fjerne de komplekse hindringer, som risikerer at forhindre dem i at acceptere et job i udlandet, såsom ægtefællens problemer med at finde job, høje udgifter til flytning, sprogbarrierer, lønforskellen mellem mænd og kvinder og risikoen for at miste visse skattemæssige fordele eller afkast af bidrag til den nationale pensions-, sygeforsikrings- eller arbejdsløshedsforsikringsordning; understreger betydningen af livslang læring med særlig henvisning til betydningen af sprogindlæring, der er afgørende for at kunne leve op til de ændrede krav på arbejdsmarkedet;

    68.   glæder sig over Kommissionens hensigt om at følge op på det forslag, som den fremsatte i 2005, og dens ændrede forslag fra 2007 til et direktiv om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens mobilitet gennem bedre muligheder for at tildele og bevare supplerende pensionsrettigheder;

    69.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme mobiliteten for sårbare befolkningsgrupper og bidrage til at fjerne de hindringer, de støder på, ved at skabe flere jobs af høj kvalitet, bekæmpe forskelsbehandling, håndtere nye former for social udstødelse, støtte ligestilling mellem mænd og kvinder, støtte familier og effektivt sikre adgang til arbejdspladsen, bolig og transport;

    70.   understreger, at kvinder med børn er mindre mobile end mænd, og opfordrer til, at der træffes passende foranstaltninger for at udligne denne forskel;

    71.   støtter SOLVIT som et instrument til hurtig løsning af problemer på det indre marked såvel som problemer i forbindelse med arbejdstagernes mobilitet; anbefaler, at der stilles flere ressourcer til rådighed for SOLVIT;

    72.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme programmer til støtte af jobmobilitet for unge; mener, at sådanne programmer bør bygge på forholdet mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren og anerkendelsen af den merværdi i form af erfaring, evner og kvalifikationer, herunder sprogkundskaber, som et udlandsophold bibringer;

    73.   mener, at der i betragtning af, at de studerendes og lærernes mobilitet er vigtige elementer i jobmobilitet, bør lægges større vægt på initiativer som Bologna-processen og Erasmus, Leonardo da Vinci og andre programmer, når det drejer sig om gennemførelsen af den europæiske handlingsplan for jobmobilitet;

    74.   bifalder Kommissionens initiativ til at høre alle de aktører, der er involveret i bestræbelserne på at fremme jobmobilitet i EU; mener, at denne dialog vil øge gennemsigtigheden, fremme networking og udveksling af bedste praksis og nyskabende metoder til at sætte skub i mobiliteten, fremskynde iværksættelsen af en hensigtsmæssig mobilitet og styrke de grundlæggende principper og værdier;

    75.   anerkender de bidrag, som programmerne Comenius, Erasmus og Leonardo har ydet til, at unge kan studere i udlandet, og understreger deres betydning med hensyn til en senere faglig mobilitet; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at udvide adgangen til programmerne, idet der tages hensyn til ugunstigt stillede gruppers særlige behov;

    76.   opfordrer de europæiske skoler, universiteter og regeringer til i øget omfang at forpligte sig til at fremme jobmobiliteten, f.eks. gennem deltagelse i det net af aktører, som er nævnt i Kommissionens meddelelse;

    77.   mener, at samarbejdet mellem private og offentlige virksomheder og undervisningsinstitutioner bør styrkes;

    78.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til regeringerne og parlamenterne i medlemsstaterne.


    (1)  EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22.

    (2)  EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77.

    (3)  EUT L 390 af 31.12.2004, s. 6.

    (4)  EFT L 149 af 5.7.1971, s. 2.

    (5)  EFT L 74 af 27.3.1972, s. 1.

    (6)  EUT C 187 E af 24.7.2008, s. 159.

    (7)  EFT C 371 af 23.12.2000, s. 4.

    (8)  EUT C 102 E af 24.4.2008, s. 321.

    (9)  EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1.


    Top