This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52008IP0608
Misleading directory companies European Parliament resolution of 16 December 2008 on misleading directory companies (Petitions 0045/2006, 1476/2006, 0079/2003, 0819/2003, 1010/2005, 0052/2007, 0306/2007, 0444/2007, 0562/2007 and others) (2008/2126(INI))
Vildledende praksis hos udgivere af erhvervsvejvisere Europa-Parlamentets beslutning af 16. december 2008 om vildledende udgivere af erhvervsvejvisere (andragende 0045/2006, 1476/2006, 0079/2003, 0819/2003, 1010/2005, 0052/2007, 0306/2007, 0444/2007, 0562/2007 m.fl.) (2008/2126(INI))
Vildledende praksis hos udgivere af erhvervsvejvisere Europa-Parlamentets beslutning af 16. december 2008 om vildledende udgivere af erhvervsvejvisere (andragende 0045/2006, 1476/2006, 0079/2003, 0819/2003, 1010/2005, 0052/2007, 0306/2007, 0444/2007, 0562/2007 m.fl.) (2008/2126(INI))
EUT C 45E af 23.2.2010, p. 17–22
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
23.2.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 45/17 |
Vildledende praksis hos udgivere af erhvervsvejvisere
P6_TA(2008)0608
Europa-Parlamentets beslutning af 16. december 2008 om vildledende udgivere af erhvervsvejvisere (andragende 0045/2006, 1476/2006, 0079/2003, 0819/2003, 1010/2005, 0052/2007, 0306/2007, 0444/2007, 0562/2007 m.fl.) (2008/2126(INI))
(2010/C 45 E/04)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til andragende 0045/2006, 1476/2006, 0079/2003, 0819/2003, 1010/2005, 0052/2007, 0306/2007, 0444/2007, 0562/2007 m.fl., |
|
— |
der henviser til tidligere drøftelser i Udvalget for Andragender vedrørende andragende 0045/2006 m.fl., |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2006/114/EF af 12. december 2006 om vildledende og sammenlignende reklame (kodificeret udgave) (1), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked (»direktivet om urimelig handelspraksis«) (2), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 af 27. oktober 2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse (»forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde«) (3), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser (4), |
|
— |
der henviser til undersøgelsen med titlen »Vildledende praksis blandt »firmaer, der udgiver erhvervsvejvisere« i forbindelse med nuværende og fremtidig lovgivning om det indre marked, der har til formål at beskytte forbrugere og SMV'er« (IP/A/IMCO/FWC/2006-058/LOT4/C1/SC6), iværksat af Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 192, stk. 1, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget for Andragender og udtalelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A6-0446/2008), |
|
A. |
der henviser til, at Parlamentet har modtaget over 400 andragender fra små virksomheder, (hvilket kun afspejler en brøkdel af deres antal), der hævder at have været udsat for vildledende reklame fra firmaer, der udgiver erhvervsvejvisere, og som følge deraf at have lidt af psykologisk stress, skyldfølelse, forlegenhed, frustration samt at have lidt økonomiske tab, |
|
B. |
der henviser til, at disse virksomheder afspejler en udbredt tendens til vildledende forretningspraksisser blandt visse firmaer, der udgiver erhvervsvejvisere, hvilket har alvorlige økonomiske konsekvenser for tusindvis af virksomheder, der er organiseret på tværs af landegrænser og således involverer aktivitet i to eller flere medlemsstater i og uden for EU, og der henviser til, at der ikke er nogen administrativ mekanisme eller noget retsinstrument, der giver de nationale retshåndhævende organer mulighed for at samarbejde virksomt og effektivt på tværs af grænserne, |
|
C. |
der henviser til, at disse forretningspraksissers vildledende karakter bliver mere tydelig, når de er elektroniske og udsendes via internettet (se andragende nr. 0079/2003), |
|
D. |
der henviser til, at de forretningspraksisser, der klages over, typisk består af, at et firma, der udgiver en erhvervsvejviser, tager kontakt, oftest via mail, til virksomheder og beder dem om at udfylde eller ajourføre deres virksomheds navn og kontaktoplysninger og giver dem det falske indtryk, at de vederlagsfrit vil blive opført i en erhvervsvejviser, hvorefter de virksomheder, der har indsendt deres oplysninger, senere finder ud af, at de utilsigtet har underskrevet en kontrakt, som almindeligvis binder dem til at stå opført i en erhvervsvejviser i mindst tre år til en årlig udgift af omkring 1 000 EUR, |
|
E. |
der henviser til, at de skemaer, der anvendes ved disse henvendelser, ofte er tvetydige og vanskelige at forstå, idet de fejlagtigt giver det indtryk, at virksomhederne vederlagsfrit registreres i en vejviser, mens de i virkeligheden narres til at underskrive uønskede kontrakter om reklamer i erhvervsvejvisere, |
|
F. |
der henviser til, at der hverken findes specifik EU-lovgivning eller national lovgivning i medlemsstaterne vedrørende firmaer, der udgiver erhvervsvejvisere til virksomheder; der henviser til, at medlemsstaterne er påpasselige med at indføre mere omfattende og vidtrækkende lovgivning, |
|
G. |
der henviser til, at direktiv 2006/114/EF også omfatter erhvervstransaktioner og indeholder følgende definition på »vildledende reklame«: »enhver reklame, som på nogen måde, herunder dens udformning, skaber eller er egnet til at skabe et urigtigt indtryk hos de personer, den er rettet til eller når ud til, og som på grund af sin vildledende karakter kan antages at påvirke deres økonomiske adfærd, eller som af disse grunde skader eller er egnet til at skade en konkurrent«; der henviser til, at forskellige fortolkninger af, hvad der er »vildledende« imidlertid synes at være en væsentlig praktisk hindring i at bekæmpe den type praksis, som firmaer, der udgiver erhvervsvejvisere til virksomheder, udøver, |
|
H. |
der henviser til, at direktiv 2005/29/EF forbyder praksis med at inkludere »en faktura eller et lignende dokument, der opfordrer til betaling, og som giver forbrugeren indtryk af, at han allerede har bestilt det produkt, der markedsføres, selv om det ikke er tilfældet«, i markedsføringsmaterialet; der henviser til, at direktivet dog ikke finder anvendelse på vildledende praksisser mellem virksomheder, og at det derfor ikke i sin nuværende ordlyd kan anvendes til at støtte andragernes sag; der henviser til, at det pågældende direktiv imidlertid ikke udelukker et system med nationale regler om urimelig handelspraksis, der kan anvendes på lige fod i alle situationer på forbrugere og virksomheder, |
|
I. |
der henviser til, at direktiv 2005/29/EF ikke udelukker, at medlemsstaterne gennem national lovgivning udvider anvendelsesområdet til også at omfatte virksomheder; der henviser til, at dette dog medfører forskellige beskyttelsesniveauer for virksomheder, der er ofre for vildledende praksisser fra virksomheder, der udgiver erhvervsvejvisere, i forskellige medlemsstater, |
|
J. |
der henviser til, at forordning (EF) nr. 2006/2004 indeholder følgende definition på »overtrædelser inden for Fællesskabet«: »enhver handling eller undladelse, der er i strid med lovgivning, som beskytter forbrugernes interesser …, og som skader eller sandsynligvis vil skade de kollektive interesser for forbrugere med bopæl i en anden eller andre medlemsstater end den, hvor handlingen eller undladelsen har sin oprindelse eller har fundet sted, eller hvor den ansvarlige sælger eller leverandør er etableret, eller hvor bevismateriale eller aktiver vedrørende handlingen eller undladelsen befinder sig«; der dog henviser til, at direktivet ikke finder anvendelse på vildledende praksisser mellem virksomheder, og at det derfor ikke i sin nuværende ordlyd kan anvendes til at støtte andragernes sag, |
|
K. |
der henviser til, at de fleste andragere nævner erhvervsvejviseren »European City Guide« (hvis vejvisers aktiviteter har været genstand for retlige og administrative foranstaltninger), men at andre vejviserforlag som f.eks. »Construct Data Verlag«, »Deutscher Adressdienst GmbH« og »NovaChannel« også nævnes; der henviser til, at andre firmaer, der udgiver erhvervsvejvisere, dog driver lovlig forretning, |
|
L. |
der henviser til, at målgruppen for disse vildledende forretningspraksisser hovedsageligt er små virksomheder, men også omfatter liberale erhverv og almennyttige virksomheder som f.eks. ikke-statslige organisationer, velgørende organisationer, skoler, biblioteker og lokale foreninger, herunder musikforeninger, |
|
M. |
der henviser til, at firmaer bag erhvervsvejvisere ofte er etableret i en anden medlemsstat end ofrenes, hvilket gør det vanskeligt for ofrene at søge beskyttelse hos nationale myndigheder på grund af de forskellige fortolkninger i medlemsstaterne af, hvad der anses som vildledende, og at ofrene ofte ikke kan finde hjælp hos de nationale lovgivningsmæssige rammer og forbrugerbeskyttelsesmyndigheder med den begrundelse, at lovgivningen har til formål at beskytte forbrugere og ikke virksomheder; der endvidere henviser til, at de fleste ofre er små virksomheder og derfor ikke råder over de nødvendige ressourcer til at iværksætte effektive foranstaltninger gennem retstvister, og at selvregulerende mekanismer for fortegnelser ikke er særlig relevante, da de ikke kommer i betragtning hos dem, som anvender vildledende reklame, |
|
N. |
der henviser til, at ofrene for disse praksisser forfølges ihærdigt af enten forlagene selv eller endog af inkassobureauer, som forlagene har hyret, for at få dem til at betale; henviser endvidere til, at ofrene klager over, at de føler sig forfulgte og truede af disse fremgangsmåder, og at mange af dem ender med at betale modvilligt for at undgå yderligere chikane, |
|
O. |
der henviser til, at ofre, der nægter at betale, med få undtagelser sjældent er blevet retsforfulgt, |
|
P. |
der henviser til, at en række medlemsstater har vedtaget initiativer til at håndtere problemet, navnlig i form af initiativer til at skabe opmærksomhed om problemet blandt potentielt berørte firmaer, og der henviser til, at dette omfatter informationsdeling, rådgivning, alarmering af statslige håndhævende myndigheder og i nogle tilfælde oprettelse af et register over klager, |
|
Q. |
der henviser til, at Østrig i 2000 ændrede sin nationale lov om urimelig handelspraksis, således at det nu anføres i afsnit 28a i denne lov, at det med henblik på forretning eller konkurrence skal være forbudt at reklamere for registrering i erhvervsvejvisere, såsom de gule sider, telefonbøger eller lignende, i form af enten betalingsformularer, fakturaer, tilbud om korrektioner eller lignende eller tilbud om direkte registrering, uden at der entydigt og med tydelige og grafiske midler gøres opmærksom på, at denne reklame udelukkende er et tilbud om en kontrakt, |
|
R. |
der henviser til, at sådanne praksisser har været anvendt over en årrække og har medført adskillige ofre og i betydelig grad skadet og fordrejet det indre marked, |
1. udtrykker sin bekymring over det problem, som andragerne gør opmærksom på, og som synes at være vidt udbredt og af en grænseoverskridende karakter samt at have væsentlige økonomiske konsekvenser, navnlig for små virksomheder;
2. mener, at det grundet problemets grænseoverskridende karakter forpligter Fællesskabets institutioner til at sørge for at stille en passende hjælp til rådighed for ofrene, for at gyldigheden af kontrakter, der er indgået på grundlag af vildledende reklame, effektivt kan bestrides, ophæves eller afsluttes, og så ofrene kan få godtgjort de beløb, de har betalt;
3. opfordrer ofre til at indberette forretningssvindel til de nationale myndigheder og opfordrer medlemsstaterne til at give små og mellemstore virksomheder den påkrævede »viden«, så de kan indgive klager til statslige og ikke-statslige myndigheder, ved at sikre, at der er åben kommunikation, og at ofrene er klar over, at de kan få vejledning, så de kan søge passende rådgivning, inden de betaler de gebyrer, som opkræves af de firmaer, der udgiver erhvervsvejvisere og benytter sig af vildledende reklame; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at føre en central database over disse klager;
4. beklager, at EU-lovgivningen og den nationale lovgivning, trods disse praksissers udbredelse, ikke synes at indeholde et væsentligt beskyttelsesmiddel og en effektiv løsning eller ikke håndhæves korrekt på nationalt plan; beklager, at de nationale myndigheder heller ikke synes at være i stand til at løse problemet;
5. bifalder den indsats, europæiske og nationale erhvervsorganisationer har gjort for at gøre deres medlemmer opmærksomme på problemet, og opfordrer dem til at intensivere deres indsats i samarbejde med græsrodsorganisationer, for at forebygge, at folk bliver ofre for vildledende praksisser fra firmaer, der udgiver erhvervsvejvisere; udtrykker bekymring over, at nogle af disse organisationer som følge heraf er blevet retsforfulgt af de vildledende firmaer, som udgiver erhvervsvejvisere, som organisationerne har angivet i forbindelse med deres informationsaktiviteter på basis af påstået bagvaskelse eller tilsvarende anklager;
6. bifalder de foranstaltninger, som visse medlemsstater, såsom Italien, Spanien, Nederlandene, Belgien og Det Forenede Kongerige samt i særdeleshed Østrig, har truffet for at forhindre firmaer bag erhvervsvejvisere i at anvende vildledende forretningspraksisser; mener imidlertid, at disse foranstaltninger er utilstrækkelige, og at der stadig er behov for en koordinering af kontrollen på internationalt niveau;
7. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser og indlede et fuldt samarbejde med nationale og europæiske erhvervsorganisationer for at gøre opmærksom på dette problem, således at flere bliver informeret og sat i stand til at undgå vildledende reklame, der kan narre dem til at indgå uønskede reklamekontrakter;
8. opfordrer Kommissionen til at imødegå problemet med forretningssvindel inden for rammerne af dens initiativ »Small Business Act for Europe« som foreslået i meddelelsen med titlen »Et indre marked for Europa i det 21. århundrede«, og til at komme i dialog med Enterprise Europe Network, SOLVIT-netværket og de relevante GD-portaler som endnu et middel til at tilbyde informationer om og assistance til disse problemer;
9. beklager, at direktiv 2006/114/EF, som er gældende for transaktioner mellem virksomheder som de her omhandlede, tilsyneladende ikke indeholder en effektiv løsning på problemet eller ikke håndhæves korrekt af medlemsstaterne; anmoder Kommissionen om inden december 2009 at rapportere om muligheden for og eventuelle konsekvenser ved at ændre direktiv 2006/114/EF, så det inkluderer en »sort« eller »grå« liste over handelspraksisser, der anses for at være vildledende;
10. minder om, at Kommissionen, selv om den ikke har beføjelser til at håndhæve direktiv 2006/114/EF direkte over for privatpersoner eller virksomheder, i sin egenskab af vogter af traktaten er forpligtet til at sikre, at direktivet gennemføres korrekt og effektivt i medlemsstaterne; opfordrer derfor Kommissionen til at sørge for, at medlemsstaterne gennemfører direktiv 2005/29/EF på en komplet og effektiv måde, så beskyttelsen sikres i alle medlemsstater, og sørge for at få indflydelse på formen af de retlige og procesretlige værktøjer, der findes, som i tilfældet med direktiv 84/450/EØF, der indeholdt værktøjer til Østrig, Spanien og Nederlandene, og derved opfylde sin pligt som traktatens vogter med hensyn til beskyttelse af virksomheder og samtidig sørge for, at etableringsretten og fri udveksling af tjenesteydelser ikke forringes;
11. opfordrer Kommissionen til at øge sin overvågning af gennemførelsen af direktiv 2006/114/EF, især i de medlemsstater, der fungerer som hjemsted for firmaer, der udgiver erhvervsvejvisere og benytter sig af vildledende reklame, navnlig Spanien, som er hjemsted for det firma, der oftest nævnes af andragerne, samt Den Tjekkiske Republik og Slovakiet, hvor en domstolsafgørelse mod ofrene rejser tvivl om gennemførelsen af direktiv 2006/114/EF i disse lande; opfordrer endvidere Kommissionen til at holde Parlamentet underrettet om dens resultater;
12. beklager, at direktiv 2005/29/EF ikke omfatter transaktioner mellem virksomheder, samt at medlemsstaterne ikke synes villige til at udvide direktivets anvendelsesområde; bemærker imidlertid, at medlemsstaterne ensidigt kan udvide anvendelsesområdet for deres nationale forbrugerlovgivning til også at omfatte erhvervstransaktioner og tilskynder dem aktivt til at gøre dette og til også at sørge for et samarbejde mellem medlemsstaternes myndigheder i henhold til forordning (EF) nr. 2006/2004 for at gøre det muligt at spore tværnationale aktiviteter af denne type, som udøves af firmaer, der udgiver erhvervsvejvisere, som har etableret sig i EU eller i et tredjeland; anmoder endvidere Kommissionen om inden december 2009 at rapportere om muligheden for og eventuelle konsekvenser ved at udvide anvendelsesområdet for direktiv 2005/29/EF til at omfatte erhvervsaftaler, specielt hvad angår punkt 21 i direktivets bilag I;
13. bifalder det eksempel, som Østrig har sat, idet landet i sin nationale lovgivning har indført et særligt forbud mod firmaer, der udgiver erhvervsvejvisere og benytter sig af vildledende reklame, og opfordrer Kommissionen til, i lyset af problemets grænseoverskridende karakter, at fremlægge et lovforslag for at udvide anvendelsesområdet for direktiv 2005/29/EF, baseret på den østrigske model, på en måde, som specifikt forbyder reklamer i erhvervsvejvisere, medmindre de potentielle kunder entydigt og ved hjælp af tydelige og grafiske midler informeres om, at disse reklamer udelukkende er et tilbud om en kontrakt mod betaling;
14. bemærker, at national lovgivning ofte ikke fastsætter tilstrækkelige retsmidler til at anlægge sag mod firmaer bag erhvervsvejvisere, som er etableret i en anden medlemsstat, og opfordrer derfor Kommissionen til at fremme et mere aktivt grænseoverskridende samarbejde blandt de nationale myndigheder for at gøre dem i stand til at yde ofrene en mere effektiv hjælp;
15. beklager, at forordning (EF) 2006/2004 ikke finder anvendelse på erhvervstransaktioner og derfor ikke kan anvendes som et middel til at bekæmpe firmaer, der udgiver erhvervsvejvisere og benytter sig af vildledende reklame; opfordrer Kommissionen til at fremlægge et lovforslag om at udvide anvendelsesområdet tilsvarende;
16. bifalder Belgiens eksempel, hvor alle, der er blevet ofre for vildledende praksisser, kan anlægge sag i deres bopælsland;
17. bemærker, at erfaringen fra Østrig viser, at ofrenes ret til, at erhvervsorganisationer eller tilsvarende organer træffer kollektive retlige foranstaltninger mod firmaer, der udgiver erhvervsvejvisere, viser sig at være et effektivt retsmiddel, som kan gentages i de initiativer, der i øjeblikket overvejes af Kommissionens GD COMP i forbindelse med erstatningssøgsmål for brud på EU's konkurrenceregler og GD SANCO om kollektive klageordninger for forbrugere på europæisk niveau;
18. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at ofre for vildledende reklame kan klage til og søge retsmidler hos tydeligt identificerbare nationale myndigheder, også i sager, hvor ofrene for vildledende reklame er erhvervsvirksomheder, sådan som det er tilfældet i de aktuelle sager;
19. opfordrer Kommissionen til at udarbejde retningslinjer for bedste praksis for de nationale retshåndhævende myndigheder i forbindelse med sager vedrørende vildledende reklame;
20. opfordrer Kommissionen til at indlede et internationalt samarbejde med tredjelande og med de kompetente internationale organisationer for at sikre, at firmaer bag erhvervsvejvisere, der benytter sig af vildledende reklame og er etableret i tredjelande, ikke skader virksomheder, der er etableret i EU;
21. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
(1) EUT L 376 af 27.12.2006, s. 21.
(2) EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22.
(3) EUT L 364 af 9.12.2004, s. 1.
(4) EFT L 166 af 11.6.1998, s. 51.