Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52008IP0235

    Dyresundhedsstrategi (2007-2013) Europa-Parlamentets beslutning af 22. maj 2008 om en ny dyresundhedsstrategi for Den Europæiske Union (2007-2013) (2007/2260(INI))

    EUT C 279E af 19.11.2009, p. 89–98 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    19.11.2009   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    CE 279/89


    Dyresundhedsstrategi (2007-2013)

    P6_TA(2008)0235

    Europa-Parlamentets beslutning af 22. maj 2008 om en ny dyresundhedsstrategi for Den Europæiske Union (2007-2013) (2007/2260(INI))

    (2009/C 279 E/20)

    Europa-Parlamentet,

    der henviser til Kommissionens meddelelse om en ny dyresundhedsstrategi for Den Europæiske Union (2007-2013) (KOM(2007)0539) (»dyresundhedsstrategi«) ifølge hvilken »Det er bedre at forebygge end at helbrede« og til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (Konsekvensanalyse og Resumé af konsekvensanalysen) vedføjet meddelelsen (SEK(2007)1189 og SEK(2007)1190),

    der henviser til forretningsordenens artikel 45,

    der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelse fra Udvalget om International Handel (A6-0147/2008),

    A.

    der henviser til, at dyresundhed er tæt forbundet med menneskers sundhed på grund af muligheden for direkte eller indirekte overførsel af visse sygdomme,

    B.

    der henviser til, at dyresundhed er vigtig ud fra et økonomisk synspunkt, fordi dyresygdomme mindsker husdyrproduktionen og medfører dyredødelighed, nedslagtning og heraf følgende økonomiske tab,

    C.

    der henviser til, at dyr er levende, sansende væsener og deres beskyttelse og korrekte behandling er en af udfordringerne for et kulturelt og civilisationsrelateret Europa i det 21. århundrede,

    D.

    der henviser til, at større udbrud af dyresygdomme ofte kan resultere i social opløsning og sociale problemer i landdistrikter,

    E.

    der henviser til, at dyrevelfærd er en, men ikke den eneste, af de faktorer, som bidrager til dyresundhed, og er berettiget af etiske, sociale, moralske og økonomiske grunde og bør baseres på et solidt videnskabeligt grundlag,

    F.

    der henviser til, at handelen i stigende grad globaliseres, og at handelen med dyreprodukter er voksende både i EU og internationalt,

    G.

    der henviser til, at der er et behov for et koordineret samarbejde om dyresundhedsspørgsmål på europæisk og globalt plan,

    H.

    der henviser til, at effektiviteten af aktioner vedrørende dyresundhed ikke blot er afhængig af de administrative foranstaltninger, der træffes, men også af et informeret og engageret samarbejde mellem alle berørte parter,

    I.

    der henviser til, at den bedste måde at bekæmpe dyresygdomme på er at forhindre dem i at opstå overhovedet i overensstemmelse med principperne »det er bedre at forebygge end at helbrede« og »vaccination er bedre end unødvendig nedslagtning«,

    J.

    der henviser til, at der ikke er nogen forskel mellem kvaliteten af produkter stammende fra (nød)vaccinerede dyr og produkter stammende fra uvaccinerede dyr, men at markederne i og uden for EU vil måske ikke acceptere produkter stammende fra (nød)vaccinerede dyr, og at husdyravlere og andre aktører har behov for tilstrækkelige garantier for, at markederne er rede til at modtage disse produkter uden prisnedslag,

    K.

    der henviser til, at mere åbne grænser og en øget global efterspørgsel efter fødevarer, global handel, global mobilitet for personer, global opvarmning og ulovlig handel medfører øgede dyresundhedsrisici,

    1.

    glæder sig over udviklingen af en strategisk fremgangsmåde i forbindelse med EU's dyresundhedspolitik og støtter de generelle mål, formål og principper, der er fastlagt i meddelelsen om en dyresundhedsstrategi, som vil sætte EU i stand til at styrke sine forebyggelsesmekanismer og sit beredskab over for udbrud af nye epizootier;

    2.

    opfordrer Kommissionen til at fremlægge en handlingsplan, således som det er fastsat i dens meddelelse om en dyresundhedsstrategi;

    3.

    gør Rådet og Kommissionen opmærksom på, at tidsrammen 2007-2013, som er fastlagt i meddelelsen om en dyresundhedsstrategi, er umulig at overholde, eftersom drøftelserne omkring meddelelsen stadig er i gang, og den grundlæggende lovgivning, der er nødvendig for dens gennemførelse, tidligst vil foreligge i 2010;

    4.

    efterlyser i denne forbindelse et højere ambitionsniveau og en mere langsigtet tilgang fra Kommissionens side, når denne fremsætter lovforslag, hvorved der kan drages nytte af andre kommende drøftelser, som vil påvirke EF's budgetmidler og fremtidige politiske prioriteter;

    5.

    tilslutter sig det udtrykte ønske om at opbygge en ny strategi/politik vedrørende en fælles lovramme for dyresundhed i EU, der på behørig vis tager hensyn til standarder og retningslinjer i Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE);

    6.

    understreger, at landbrugere, avlere og ejere spiller en vigtig rolle ved overvågningen, opretholdelsen og forbedringen af husdyrenes sundhed og i forebyggelsen og sporingen af sygdomme;

    7.

    understreger vigtigheden af den rolle, dyrlægerne og husdyravlerne skal spille, idet de bør være helt fremme i forbindelse med udvikling og levering af specialiserede og proaktive tjenester som f.eks. dyresundhedsplanlægning; udtrykker betænkelighed ved dyrlægedækningen af visse landdistrikter i EU;

    8.

    understreger desuden menneskers rolle med hensyn til spredningen af dyresygdomme som følge af den øgede mobilitet;

    9.

    er enig i målet for dyresundhedsstrategien, der går ud på at investere mere i præventive foranstaltninger og en kontrolordning, hvorved man mindsker sandsynligheden for udbrud af sygdomme; er enig i princippet om, at det er bedre at forebygge end at helbrede;

    10.

    understreger, at der ikke er nogen forskel mellem varer stammende fra vaccinerede dyr og varer fra uvaccinerede dyr;

    11.

    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at produkter fra vaccinerede dyr (beskyttende vaccinering) kan markedsføres i hele EU;

    12.

    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at produkter fra vaccinerede dyr accepteres på internationalt plan;

    13.

    tilslutter sigs visionen og formålet i meddelelsen om en dyresundhedsstrategi, hvorefter »omfattende høringer af de berørte parter« og »et stærkt engagement med hensyn til at sikre højere dyresundhedsnormer« vil gøre det lettere både at prioritere foranstaltninger, der er i overensstemmelse med de strategiske mål, og opdatere acceptable og passende standarder;

    14.

    glæder sig over anerkendelsen i meddelelsen om en dyresundhedsstrategi af det vigtige forhold mellem dyresundhed og dyrevelfærd i strategien og forventer at se begge spørgsmål sammenhængende i den kommende politik;

    15.

    afventer med interesse resultatet af det forberedende projekt om rastepladser for dyr og resultaterne af en undersøgelse, som omfatter behovene og de nødvendige midler til at forbedre dyresundheden under transport og ophold ved kontrolstationer;

    16.

    konstaterer med tilfredshed, at strategien dækker sundheden for alle dyr i EU, således at vilde kæledyr, der ikke er udtrykkeligt nævnt, også er omfattet, hvis der er en risiko for, at de kan overføre sygdomme til andre dyr eller mennesker;

    17.

    konstaterer med tilfredshed, at Kommissionen agter at vedtage en kommunikationsstrategi vedrørende risici, som forvaltes af de berørte parter og forbrugerne; understreger, at selv om Europas husdyrproduktion er sikrere end nogensinde og genstand for stram kontrol, er offentlighedens opfattelse af dette område langt fra tilfredsstillende, hvilket i forbindelse med en række nylige kriser allerede har skabt problemer for markedet på grund af svigtende tillid;

    18.

    er enig i strategiens målgruppe, der er nævnt i meddelelsen om en dyresundhedsstrategi: dyreejere, dyrlæger, fødevarevirksomheder, dyresundhedssektoren, dyrebeskyttelsesgrupper, forskere og undervisere, bestyrelserne i sports- og fritidsorganisationer, uddannelsesinstitutioner, forbrugerne, de rejsende, medlemsstaternes kompetente myndigheder og EU-institutionerne og anser det for nødvendigt at inkludere repræsentanter for husdyravlere;

    19.

    understreger, at dyresundhedsstrategien også bør omfatte arbejdet på slagterier, dyretransportvirksomheder og foderleverandører, samtidig med at der tages hensyn til behovet for administrativ forenkling;

    20.

    understreger, at dyresundhedsstrategien med dens forebyggende tilgang bør udvikle de nødvendige lovgivningsmæssige og finansielle foranstaltninger både med henblik på at overvåge kæledyr og omstrejfende dyr og forhindre spredning af zoonotiske sygdomme og dyresundhedsproblemer; strategien bør navnlig omfatte vaccinationsprogrammer og andre forebyggende foranstaltninger i forbindelse med sygdomme, der overføres via omstrejfende hunde og katte, især i tilfælde, hvor vaccination på nuværende tidspunkt er udelukket; opfordrer Kommissionen til at vurdere de eventuelle økonomiske og sociale følger, som spredningen af zoonotiske sygdomme og folks og deres kæledyrs mobilitet kan medføre;

    21.

    understreger, at den foreslåede strategi kan give positive resultater, hvis der fastlægges klare og gennemskuelige bestemmelser for finansieringen af de enkelte foranstaltninger, hvilket dyresundhedsstrategien ikke gør; bebrejder Kommissionen, at den i ovennævnte meddelelse ikke anfører nogen finansieringskrav i forbindelse med denne politik;

    22.

    understreger, at der med henblik på at sikre lige vilkår er behov for at afklare EU's, medlemsstaternes og landbrugssektorens rolle med hensyn til finansieringen af dyresundhedsforanstaltninger som f.eks. sikring af biologisk sikkerhed på landbrug, vaccinationsprogrammer, videnskabelig forskning og højere dyrevelfærdsstandarder, og opfordrer derfor Kommissionen til at sørge for, at dette sker i dyresundhedsstrategien;

    23.

    henleder opmærksomheden på, at den fælles dyresundhedspolitik er en af de mest integrerede EU-politikker, og at størstedelen af dens finansiering bør dækkes via fællesskabsbudgettet, hvilket ikke bør udelukke medlemsstaternes og landbrugernes finansielle ansvar;

    24.

    erkender, at markederne i og uden for Europa ikke desto mindre ikke altid er villige til at importere vaccineret og beskyttet kød; understreger, at husdyravlere og andre markedsaktører behøver garantier for, at de vil kunne sælge deres produkter uden prisreduktioner; finder, at dette er et vigtigt spørgsmål, som EU bør løse hurtigt for at sikre den fri bevægelighed for varer;

    25.

    gør opmærksom på det voksende problem med bakteriel modstandsdygtighed over for antibiotika i en række dyreavlssektorer, hvilket også kan medføre problemer, hvad angår den offentlige sundhed; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at fremlægge en analyse af disse problemer, om nødvendigt ledsaget af forslag inden for rammerne af dyresundhedsstrategien;

    26.

    udtrykker sin utilfredshed med de oplysninger, hvorefter de enkelte foranstaltninger skal finansieres af de »eksisterende« støttemidler, og opfordrer Kommissionen til at slå til lyd for, at den nuværende veterinærfonds muligheder styrkes, idet den forbereder sine argumenter med henblik på budgetforhandlingerne, som starter i 2009;

    27.

    understreger vigtigheden af en EU-dækkende koordinering af dyresundhedsforanstaltninger og opfordrer Kommissionen til at spille en mere aktiv koordinerende rolle, end den hidtil har gjort;

    28.

    henleder opmærksomheden på voksende dyresundhedsrisici som følge af den øgede globale mobilitet, den stigende efterspørgsel efter fødevarer, væksten i den internationale handel og klimaændringerne, og understreger behovet for en fyldestgørende vaccinationsstrategi for både eksisterende og nye sygdomme;

    Søjle 1 — Prioritering af EU's foranstaltninger

    29.

    anerkender den afgørende betydning af risikoprofilering og -kategorisering, herunder fastsættelse af et acceptabelt risikoniveau for Fællesskabet og den relative prioritering af aktionen med henblik på at mindske risikoen; mener, at der bør gøres en indsats for klart at definere de situationer, hvor risikoen for sygdomme er forhøjet og overstiger det acceptable niveau såvel som konsekvenserne heraf;

    30.

    understreger, at høj husdyrtæthed ved intensive avlssystemer kan øge risikoen for sygdomsspredning og hæmme sygdomsbekæmpelsen i tilfælde, hvor sygdomskontrolforanstaltningerne er utilstrækkelige, og at det samme kan ske i andre landbrugssystemer, hvis sygdomskontrolforanstaltninger ikke gennemføres ordentligt;

    31.

    understreger, at afstanden mellem intensive bedrifter har stor betydning for bekæmpelsen af epidemiske sygdomme;

    32.

    erkender, at EU har indført stramme regler for dyretransport, som opfylder behovet for høje dyrevelfærdsstandarder og sygdomsforebyggelses- og kontrolforanstaltninger; opfordrer indtrængende til, at disse høje standarder gennemføres fuldt ud af alle medlemsstater; mener, at standarderne bør opfyldes af lande, der eksporterer dyreprodukter til EU, med henblik på at fremme og sikre høje dyrevelfærds- og dyresundhedsstandarder på globalt plan; peger på de potentielt forøgede risici i forbindelse med transport af levende dyr over lange afstande, hvilket indebærer en mulighed for spredning af sygdomme og hæmmer sygdomskontrolforanstaltninger i tilfælde, hvor de sygdomsforebyggende tiltag er utilstrækkelige; er derfor af den mening, at sanitærebestemmelser og dyrevelfærdsbestemmelser vedrørende transport af levende dyr nøje bør kontrolleres og strammes, hvis det anses for nødvendigt; opfordrer til, at der hurtigt indføres et europæisk integreret elektronisk registreringssystem for dyr, herunder GPS-sporing af lastvogne; mener, at kvaliteten af transporten er mere vigtig end varigheden for dyrenes velfærd;

    33.

    mener, at det også er nødvendigt at tage hensyn til det forhold, at globalisering, klimaændringer og folks bevægelser er faktorer, som fremmer spredningen af dyresygdomme, hvilket gør det vanskeligere at bekæmpe disse;

    34.

    understreger behovet for en sammenhængende kommunikationsstrategi i forbindelse med den nye dyresundhedsstrategi, som bør omfatte et nært samarbejde blandt alle interessentorganisationer på europæisk, nationalt og lokalt plan;

    Søjle 2 — EU-lovramme

    35.

    er også af den opfattelse, at den eksisterende EU-dyresundhedsramme er kompliceret og fragmenteret og derfor bør forenkles; er af den opfattelse, at de grundlæggende regler vedrørende foranstaltninger vedrørende dyresundhed om muligt bør fastlægges i en fælles retsakt;

    36.

    understreger endvidere, at erstatningen af det eksisterende sæt af indbyrdes forbundne og afhængige politikforanstaltninger med en fælles lovramme, som specielt tager højde for OIE-henstillingerne, standarderne og retningslinjerne og Verdenssundhedsorganisationen/Levnedsmiddel-og Landbrugsorganisations Codex Alimentarius (»kodeksen«), bør være en central del af strategien, uden at EU-regler såsom gennemsigtighed og inddragelse af alle berørte parter tilsidesættes, samtidig med at man undgår en forringelse af EU's sundhedsstatus;

    37.

    er enig i, at der er et behov for at sikre, at uberettigede nationale eller regionale dyresundhedsregler ikke udgør en hindring for det indre markeds funktion, og i særdeleshed at de ressourcer, der anvendes som reaktion på udbrud af sygdom, er proportionelle med den givne trussel og ikke anvendes til uberettigede handelsdiskriminerende formål, specielt hvad angår produkter stammende fra vaccinerede dyr;

    38.

    er af den opfattelse, at EU-lovrammen klart og på en tilstrækkelig fleksibel måde bør fastlægge forpligtelserne for ejere af dyr, herunder dyr, der holdes til ikke-kommercielle formål, i risikosituationer på en sådan måde, at der ikke gives anledning til uberettigede konflikter og stridsspørgsmål; mener, at bekæmpelse af sygdomme blandt vilde dyr også er et væsentligt element i den forebyggende strategi;

    39.

    tilslutter sig konklusionerne fra »feasibilityforundersøgelsen« af 25. juli 2006 om muligheder for harmoniserede udgiftsfordelingsordninger for epidemiske husdyrsygdomme udarbejdet af Civic Consulting (i forbindelse med Evaluering af Fællesskabets dyresundhedspolitik 1995-2004 og alternativer for fremtiden udarbejdet for Kommissionen og som led i pilotprojektet om finansiering af smitsomme dyresygdomme indsat af Parlamentet i 2004-budgettet), hvori der opfordredes til en harmonisering af medlemsstaternes udgiftsfordelingsordninger; bemærker endvidere, at sådanne ordninger kræver fuld deltagelse og tilslutning af alle parter, inklusive dyreejere, idet udgiftsfordeling går hånd i hånd med ansvarsdeling, og at der bør indføres nye mekanismer med henblik på at inddrage de berørte parter i beslutningstagningen omkring væsentlige politikemner;

    40.

    anerkender behovet for at revidere det gældende samfinansieringsinstrument, således at det er muligt at sikre, at alle aktører påtager sig et ansvar og deltager i sporingen og udryddelsen af sygdomme, og at forhindre konkurrencefordrejning mellem landbrugerne i de forskellige medlemsstater; opfordrer til kategorisering af dyresygdomme inden for rammerne af de fremtidige samfinansieringsordninger på grundlag af arten af de bekæmpelsesforanstaltninger, der skal indsættes, risici for folkesundheden og andre eksterne virkninger; bemærker, at kompensationsfonde for dyreejere baseret på en reserveordning styrker det individuelle og delte ansvar;

    41.

    er fuldstændig enig i, at kompensationsordningen ikke bør begrænses til ydelse af kompensation til ejere af dyr, der slås ned som følge af sygdomsudbrud, men bør kombineres med risikoforebyggende incitamenter bestående i, at landbrugernes bidrag til nationale eller regionale dyresundhedsfonde nedsættes, såfremt de træffer ekstra risikobegrænsende foranstaltninger, og som fremmer brugen af (nød)vaccination i stedet for »stamping out«, idet det erkendes, at dette ville udgøre en indkomstgaranti for ejeren af den (nød)vaccinerede besætning; er af den opfattelse, at det samme princip også bør finde anvendelse på medlemsstaterne som et incitament til at mindske risikoniveauerne;

    42.

    erkender i forbindelse med den spændte situation på verdensmarkedet for dyrefoder, at de europæiske landbrugere har et presserende behov for førsteklasses, sikre, proteinholdige foderstoffer — udover fiskemel — til rimelige priser; understreger samtidig betydningen af den konsekvente anvendelse af forsigtighedsprincippet ved en genindførelse af animalsk protein i dyrefoder — udover for drøvtyggere — og dermed i fødekæden i overensstemmelse med den nye dyresundhedsstrategi, nemlig at »det er bedre at forebygge end at helbrede«; henviser til, at det er nødvendigt at intensivere indsatsen for at indføre effektive kontrol- og overvågningsmekanismer vedrørende afskaffelse af alle patogener ved fremstilling, sikring af sporbarhed samt undgåelse af forurening og sammenblanding af dyremelsarter i dyrefoder, der er importeret eller produceret i medlemsstaterne;

    43.

    opfordrer Kommissionen til at gennemføre en sammenlignende analyse af eksisterende kompensationsordninger i medlemsstaterne og på dette grundlag udarbejde en EU-dækkende rammemodel; opfordrer endvidere Kommissionen til at skabe en retlig ramme for en effektiv udgiftsfordelingsordning i medlemsstaterne for at sikre, at de direkte udgifter til bekæmpelse af en dyresygdom også samfinansieres af sektoren;

    44.

    peger på behovet for et væsentligt fællesskabsbidrag med hensyn til disse større sygdomme for at sikre ligebehandling og samme muligheder i tilfælde, hvor dette overstiger de pågældende landes og producenters ressourcer;

    45.

    glæder sig over, at Kommissionen har lovet at fremsende en rapport, hvori den redegør for mulighederne for et effektivt system for finansiel sikkerhedsstillelse for foderstofvirksomhedsledere;

    46.

    tilslutter sig, at der fastlægges bestemmelser i EU-lovrammen om støtte til muligheden af at dække indirekte tab, der ikke udelukkende skyldes sygdomsudryddelsesforanstaltninger; understreger, at indirekte tab i visse tilfælde kan være alvorligere end direkte tab, og at der derfor bør fastsættes bestemmelser om kompensation for disse tab; udtrykker derfor sin støtte til mere forskning i og EU's fremme af etableringen af nationale forsikringsinstrumenter for husdyravlere; bemærker imidlertid, at privat forsikring i visse tilfælde kunne udgøre et mere effektivt instrument til imødegåelse af sådanne tab;

    47.

    understreger, at EU-lovgivningen i forvejen i betydeligt omfang er baseret på overholdelse af OIE/Codex-standarderne, og at der er en god grund til at bestræbe sig på i fuldt omfang at overholde disse standarder, og at EU fremmer sine egne dyresundhedsstandarder med henblik på at få disse vedtaget på internationalt plan; støtter derfor et eventuelt EU-medlemskab af OIE med henblik på at styrke EU's forhandlingsposition i dette organ; understreger desuden vigtigheden af at sikre de interesserede parters input på OIE/Codex-niveau;

    48.

    opfordrer indtrængende EU til at forsvare sine høje dyresundheds- og dyrevelfærdsstandarder på internationalt plan i Verdenshandelsorganisationen for at højne dyresundheds- og dyrevelfærdsstandarderne globalt; erkender, at EU-producenterne har større udgifter som følge af de gældende højere EU-standarder, og at de bør beskyttes mod importerede animalske produkter, hvis produktion er underlagt lavere standarder;

    49.

    udtrykker tilfredshed med de foreslåede skridt hen imod en eksportstrategi på fællesskabsplan og understreger, at Kommissionen bør bestræbe sig på at forbedre adgangen til tredjelandsmarkeder og fjerne eksportbarrierer;

    Søjle 3 — Forebyggelse og overvågning af samt kriseberedskab over for dyrerelaterede trusler

    50.

    peger på behovet for at forbedre biosikkerhedsniveauet på bedrifterne og tilskynde landbrugerne til at hæve standarden, samtidig med at det erkendes, at smitsomme sygdomme kan ramme både små og store landbrug, bedrifter, hvor dyrene holdes til fritidsbrug, zoologiske haver, naturreservater, slagterier og under dyretransport og -transit; mener, at foranstaltninger som f.eks. isolation af nye dyr, der indsættes på bedriften, og af syge dyr og kontrol med menneskers bevægelser kan være af stor betydning i forbindelse med hindring af sygdomsspredning;

    51.

    understreger, at det at holde fritgående dyr er et karakteristisk træk ved forskellige produktionssystemer og stadig navnlig er en hyppig foreteelse i bestemte regioner og for bestemte arters vedkommende; erkender, at denne praksis understøttes af offentligheden og med offentlige midler; understreger, at den praksis kan være i modstrid med målsætningerne for biosikkerhed; indtager det synspunkt, at landbrugerne bør modtage støtte fra samfundet i forbindelse med forsikringen imod den større risiko for dyresundhed, som er forbundet med disse former for husdyravl, og at de politiske målsætninger inden for dyresundhed og dyrebeskyttelse bør stemme overens;

    52.

    understreger, at uddannelse for bedriftsledere og ansatte på bedrifterne er af afgørende betydning for dyrevelfærden og dyresundheden; slår derfor til lyd for, at der ydes støtte til uddannelses- og videreuddannelsesforanstaltninger;

    53.

    afventer anerkendelsen af kvalitetsstyringssystemer for risikoklassificering i tilknytning til forskellige produktionssystemer; er overbevist om, at avlssystemer, som forbrugerne foretrækker, og som rejser visse problemer med hensyn til biosikkerhed (avl af fritgående dyr), kan gøres sikrere gennem passende styring;

    54.

    mener, at sporing baseret på identifikation og registrering er af særlig betydning for kontrollen af dyresundhed og for sygdomsforebyggelse og fødevaresikkerheden; støtter i denne forbindelse foranstaltninger vedrørende obligatorisk elektronisk identifikation og DNA-baseret genetisk identifikation af dyr og indførelse et omfattende og sikkert system til kontrol af dyrs bevægelser, men henleder opmærksomheden på omkostningerne ved et sådant system, især for bedrifter, som er kendetegnet ved økonomisk ugunstige bedriftsstrukturer; opfordrer Kommissionen til at hjælpe landbrugerne med at bære de høje omkostninger ved anskaffelsen af det nødvendige udstyr ved at skabe mulighed for, at medlemsstaterne inkorporerer sådanne foranstaltninger i deres programmer for udvikling af landdistrikterne;

    55.

    henleder opmærksomheden på de store forskelle mellem medlemsstaterne, hvad angår antallet af kvæg destrueret som følge af manglende opfyldelse af EU-reglerne om kortlægning og registrering; afventer Kommissionens redegørelse for disse afvigelser inden for EU;

    56.

    deler det synspunkt, at bedre biosikkerhed ved grænserne er særdeles vigtig i betragtning af, at EU er verdens største importør af levnedsmidler herunder animalske produkter; mener, at eftersom der er risiko for, at smittebærere eller syge dyr bliver indført i EU, er veterinære og sanitære kontrolforanstaltninger ved EU's grænser nødt til at være særlig grundige og strenge og bør ikke begrænses til blot at kontrollere dokumenter, men bør også gøre det muligt at fastslå, om dyrene er avlet i overensstemmelse med dyrevelfærdsstandarder i henhold til EU-lovgivningen;

    57.

    understreger vigtigheden af dyresundhedsinspektioner i tredjelande og anmoder om, at Kommissionens Levnedsmiddel- og Veterinærkontors finansielle midler øges;

    58.

    er af den opfattelse, at dyrlæge- og toldkontrollen ved EU's grænser bør være særlig streng med henblik på at forhindre ulovlig import af eller handel med dyr og dyreprodukter på baggrund af den store risiko for spredning af sygdom, som ulovlig import og handel medfører; henleder i denne forbindelse opmærksomheden på behovet for organisatorisk, uddannelsesmæssig og finansiel bistand til veterinærtjenesterne ved EU's eksterne grænser, herunder dets søgrænser, især i de nye medlemsstater, i tredjelande, der grænser op til EU, og i udviklingslandene; opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde tilstrækkelige kommunikationsplaner for at orientere civilbefolkningen om de risici, der er forbundet med privat import af dyr og dyreprodukter;

    59.

    opfordrer Rådet og Kommissionen til at indføre mekanismer til sikring af en bedre koordinering mellem toldtjenester, veterinærtjenester og rejsearrangører med henblik på at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og med tredjelande;

    60.

    opfordrer Kommissionen til i væsentlig grad at styrke samarbejdet med udviklingslandene, idet den yder dem teknisk bistand for på den ene side at hjælpe dem med at opfylde EU's sundhedsstandarder og på den ande side at reducere risikoen for spredning af dyresygdomme fra disse lande til EU; mener, at man i veterinærsamarbejdet med tredjelande bør give førsteprioritet til lande, som grænser op til EU;

    61.

    understreger betydningen af dyrlægekontrol i krisesituationer og i forbindelse med kriseforebyggelse med henblik på at give tidligt varsel og hurtigt opdage dyrerelaterede trusler; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at undersøge muligheden af at indføre et besætningstilsyn på bedrifter, som ikke modtager regelmæssige dyrlægebesøg;

    62.

    understreger, at det er nødvendigt, at driftsledere, repræsentanter for de zootekniske erhverv og disses assistenter, kontrolorganer og andre kompetente myndigheder får effektiv uddannelse for hurtigt at kunne opdage dyrerelaterede trusler, at der gennemføres en ajourføring af EU-minimumsnormerne for dyrlægeuddannelse, og at der ydes støtte til en sådan uddannelse på EU-plan, samt at der træffes foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf, og hurtigst muligt at sikre en harmonisering af skole- og universitetslæseplaner på dette område; foreslår i denne forbindelse, at en europæisk ordning for godkendelse af dyrlægeskoler kunne bidrage til at realisere målsætningen om en dyrlægeuddannelse af høj standard;

    63.

    går stærkt ind for foranstaltninger til at udvide anvendelsen af nødvaccination (både smittespredningshæmmende og beskyttende), som burde resultere i en mere effektiv sygdomsforebyggelse som led i sygdomsudryddende foranstaltninger; henleder opmærksomheden på, at indførelsen af et effektivt vaccinationssystem kræver indkomstgarantier for ejerne af vaccinerede dyr, som kunne få problemer med at sælge produkter fra vaccinerede dyr, og tilstrækkelig finansiel støtte for at fremme anvendelsen af et sådant system og sikre, at produkter fra vaccinerede dyr ikke underkastes nogen restriktioner; anser det endvidere for vigtigt, at EU's vaccinebanker udvides; mener også, at det er nødvendigt at iværksætte alle foranstaltninger, der kan bidrage til at mindske antallet af sunde dyr, som slagtes og destrueres f.eks. prøver, der viser, at dyrene er patogenfrie og dermed egnede til normal slagtning;

    64.

    støtter udviklingen af vaccinationsstrategier for alle relevante arter og sygdomme;

    65.

    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger for at sikre en ikkediskriminerende markedsføring af produkter stammende fra vaccinerede dyr, idet manglen på en sådan indtil dato har udgjort en væsentlig hindring for anvendelsen af vaccination som et værktøj til bekæmpelse af spredningen af smitsomme dyresygdomme; opfordrer derfor bl.a. til, at der indføres et forbud mod varedeklarationer for produkter stammende fra vaccinerede dyr samt effektive offentlige kommunikationsstrategier om uskadeligheden af produkter stammende fra vaccinerede dyr, og til, at der indgås aftaler om fri omsætning af produkter stammende fra vaccinerede dyr mellem det offentlige, landbrugerorganisationerne, forbrugerorganisationerne samt detail- og engroshandelen;

    66.

    er af den opfattelse, at det i forbindelse med aktioner som reaktion på truslen om en krise er vigtigt at sikre, at der er fagkundskab til rådighed og menneskelige ressourcer til at foretage en eventuel nødvendig slagtning af dyr, som vil skåne dem for unødvendige lidelser i betragtning af, at de er levende sansende væsener;

    67.

    understreger, at veterinærmedicin og dyrevacciner indgår som et led i sikringen af dyresundhed, og at ansvarsfordelingen i Kommissionen bør omlægges i overensstemmelse hermed;

    Søjle 4 — Videnskab, innovation og forskning

    68.

    understreger, at videnskabelig forskning spiller en vigtig rolle for dyresundhedssystemer, da den gør det muligt at gøre fremskridt, især i forbindelse med overvågning af diagnose og kontrol af dyresygdomme, risikoanalyse, udvikling af vaccine og tests og effektive behandlingsmetoder, som bør være baseret på videnskabelig viden; minder i denne forbindelse om Parlamentets ændringsforslag til EU-budgettet for 2008 om en forhøjelse af bevillingerne til udvikling af (markør)vacciner og testmetoder; opfordrer Kommissionen til at anvende disse øgede bevillinger effektivt;

    69.

    henleder opmærksomheden på behovet for en mere detaljeret videnskabelig forskning i indvirkningen af foder på dyresundhed og indirekte menneskers sundhed;

    70.

    mener, at forskning i dyresundhed og -velfærd foretaget under det syvende rammeforskningsprogram og andre former for forskning på nationalt og europæisk plan bidrager til mere effektive foranstaltninger vedrørende dyresundhed;

    71.

    understreger behovet for at udvikle et net af fællesskabs- og nationale referencelaboratorier, der beskæftiger sig med dyresygdomme, og er enig i, at der bør anvendes videnskabelige ensartede testmetoder, som er »handelskompatible« (godkendt og accepteret af OIE og handelspartnere i tredjelande);

    72.

    understreger betydningen af at samle videnskabelige oplysninger om dyresundhed og -velfærd og understreger behovet for at udvikle ERANET- og European Technology Platform for Global Animal Health-informationsplatformene; forslår, at fordelene og ulemperne ved nye og videreudviklede diagnosemetoder (f.eks. Polymerase Chain Reaction) bør videreformidles og udnyttes bedre til fordel for dyr og mennesker både med henblik på dyrebeskyttelse og den globale forsyning af sikre fødevarer til konsum, specielt i de nye medlemsstater;

    73.

    understreger vigtigheden af at kommunikere med forbrugerne for at sikre, at forbrugerne forstår de mekanismer, hvorved dyresygdomme spredes og deres kraftige indvirkning på og dermed deres betydning for forsyningen af sikre fødevarer;

    74.

    er fast overbevist om, at kloning af dyr af økonomiske årsager bør forbydes;

    75.

    er bekymret over, at europæiske standarder kan undermineres af import fra tredjelande, hvis landbrugere ikke har de samme forpligtelser med hensyn til dyresundhed og -velfærd; anmoder Kommissionen om at undersøge muligheder, hvorpå man kan beskytte sig mod denne konkurrence fra tredjelandene, bl.a. at overveje importforanstaltninger og tage dette spørgsmål op til debat i de relevante WTO-fora;

    76.

    mener, at den forsinkede indførelse af foranstaltninger til sikring af, at importeret brasiliansk oksekød udelukkende stammer fra kvæg, der er fri for mund- og klovsyge, risikerer at undergrave offentlighedens tillid til EU's dyresundhedsordning,

    77.

    opfordrer Kommissionen til at sikre, at resultatet af WTO-forhandlingerne ikke fører til, at europæiske landbrugere ikke kan opretholde og hæve standarderne for dyresundhed og -velfærd; mener, at muligheden for at underkaste importerede produkter de samme krav som europæiske produkter har afgørende betydning for sikringen af et afbalanceret resultat af forhandlingerne;

    78.

    opfordrer Kommissionen til at sikre, at æg betegnes som et følsomt produkt som et resultat af WTO-forhandlingerne med henblik på at beskytte de fremskridt, der er sket inden for dyresundhed og -velfærd på dette område af landbruget;

    79.

    er bekymret over, at mere og mere tyder på, at der er en forbindelse mellem den stadig større internationale handel med levende fugle og fjerkræprodukter og udviklingen og spredningen af sygdomme som f.eks. fugleinfluenza; anmoder Kommissionen om at undersøge bevismaterialet og udarbejde passende forslag til politikker alt efter behov;

    80.

    glæder sig over Kommissionens planer om at overholde WTO-forpligtelserne med hensyn til sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger (SPS), men mener ikke, at dette bør udelukke muligheden — specifikt nævnt i WTO Agreement on the Application of Sanitary and Phytosanitary Measures-aftalen — for at indføre foranstaltninger, der fører til højere beskyttelsesstandarder, hvor dette er tilstrækkelig videnskabeligt begrundet; mener desuden, at det er vigtigt at fremme vedtagelsen af sådanne foranstaltninger på internationalt plan for at sikre et stadig højere konvergensniveau;

    81.

    mener, at den nye generation af frihandelsaftaler med Indien, Korea og landene i Sydøstasien bør indeholde et afbalanceret kapitel om SPS-foranstaltninger og dyrevelfærd;

    82.

    opfordrer Kommissionen til at integrere dyresundhed og -velfærd i alle sine udviklingsprogrammer med henblik på at opnå sammenhæng med den internationale tilgang og udvide fordelene ved disse politikker til også at omfatte partnerlande;

    83.

    opfordrer indtrængende Kommissionen til at indgå veterinærprotokoller med potentielle eksportmarkeder såsom i Kina.

    *

    * *

    84.

    pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.


    Top