EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52008IP0060

Kontrollen med gennemførelsen af fællesskabsretten i 2005
Europa-Parlamentets beslutning af 21. februar 2008 om Kommissionens 23. årsrapport om kontrollen med gennemførelsen af fællesskabsretten (2005) (2006/2271(INI))

EUT C 184E af 6.8.2009, p. 63–68 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

6.8.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 184/63


Torsdag, den 21. februar 2008
Kontrollen med gennemførelsen af fællesskabsretten i 2005

P6_TA(2008)0060

Europa-Parlamentets beslutning af 21. februar 2008 om Kommissionens 23. årsrapport om kontrollen med gennemførelsen af fællesskabsretten (2005) (2006/2271(INI))

2009/C 184 E/09

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens 23. beretning om kontrollen med gennemførelsen af fællesskabsretten i 2005 (KOM(2006)0416),

der henviser til arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene (SEK(2006)0999 og SEK(2006)1005),

der henviser til »Meddelelse fra Kommissionen — Et resultatorienteret Europa — anvendelse af fællesskabsretten« (KOM(2007)0502),

der henviser til forretningsordenens artikel 45 og artikel 112, stk. 2,

der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelse fra Udvalget for Andragender (A6-0462/2007),

A.

der henviser til, at fællesskabspolitikkernes effektivitet overvejende afhænger af, i hvor høj grad de gennemføres på nationalt, regionalt og lokalt plan; der henviser til, at medlemsstaternes overholdelse af fællesskabsretten nøje skal kontrolleres og overvåges for at sikre, at den får de ønskede positive virkninger på borgernes dagligdag,

B.

der henviser til, at antallet af klager over overtrædelser af fællesskabsretten viser, at borgerne i Unionen spiller en afgørende rolle for gennemførelsen af fællesskabsretten, og at det er vigtigt for Den Europæiske Unions troværdighed, at dens institutioner på ordentlig vis kan tage sig af de anliggender, som bekymrer borgerne,

C.

der henviser til, at Kommissionen løbende kan tilpasse de midler, den anvender for at udføre sine opgaver på effektiv vis, og foretage fornyelser med henblik på at forbedre gennemførelsen af fællesskabsretten,

Årsrapporten 2005 og opfølgning på Europa-Parlamentets beslutning

1.

bemærker, at det samlede antal overtrædelsessager indledt af Kommissionen har haft tendens til at stige i de seneste år og i 2003 nåede op på 2 709 afslørede overtrædelser (for EU 15); bemærker endvidere, at antallet af afslørede overtrædelser faldt drastisk i 2004 (med 563) og steg igen i 2005, om end til et niveau, som er lavere end i 2003: 2 653 registrerede overtrædelser (for EU 25);

2.

bemærker derfor, at de 10 nye medlemsstaters tiltrædelse tilsyneladende ikke har haft nogen indvirkning på antallet af registrerede overtrædelser, og opfordrer Kommissionen til at give Parlamentet en tydelig forklaring på og forsikring om, at dette hverken skyldes manglende registrering af klager eller manglende ressourcer internt i Kommissionen til behandlingen af overtrædelser eller en politisk beslutning om at være mere tolerant over for disse medlemsstater;

3.

glæder sig over beredvilligheden hos de fleste relevante generaldirektorater til at afgive oplysninger om såvel de ressourcer, de har afsat til behandling af overtrædelser inden for deres respektive områder, som selve overtrædelsesprocedurerne; bemærker, at hvert generaldirektorat har sin egen måde at håndtere gennemførelse af fællesskabsretten og tildeling af ressourcer på, samt at der hverken eksisterer noget præcist overblik eller nogen tilgængelig generel evaluering af, hvordan disse forskellige metoder fungerer;

4.

forpligter sig til at støtte Kommissionen ved hjælp af større budgetmæssige bevillinger til øgede ressourcer, hvilket de fleste berørte generaldirektorater har anmodet om;

5.

glæder sig over, at nogle generaldirektorater har udviklet specielle mekanismer som et supplement til overtrædelsesprocedurerne med henblik på at kunne kontrollere og konsolidere gennemførelsen af fællesskabsretten effektivt; bemærker, at der i forbindelse med lovgivningen fra 2002 om elektronisk kommunikation blev etableret anmeldelsesprocedurer for udkast til nationale lovgivningsmæssige foranstaltninger, som gav medlemsstaternes nationale tilsynsmyndigheder og Kommissionen mulighed for at samarbejde inden for korte tidsrammer; opfordrer Kommissionen til at overveje systematisk at overføre denne forebyggende mekanisme til andre sektorer;

6.

mener, at medlemsstaterne bør tilskyndes til at udveksle bedste praksis, f.eks. i form af pakkemøder og gennemførelsesworkshops, som Kommissionen arrangerer med henblik på at gøre det nemmere at gennemføre fællesskabsretten; opfordrer Kommissionen til at overveje, hvordan Parlamentet kan involveres i sådanne processer;

7.

glæder sig over den indsats, som nogle af Kommissionens generaldirektorater — navnlig GD for Miljø — har gjort for at forbedre overensstemmelseskontrollen af relevante direktiver, men er ikke tilfreds med Kommissionens svar på spørgsmålet om fortrolig behandling af overensstemmelsesundersøgelserne; opfordrer endnu en gang Kommissionen til på sin webside at offentliggøre de undersøgelser af nationale gennemførelsesforanstaltningers overensstemmelse med fællesskabsretten, som de forskellige generaldirektorater har anmodet om;

8.

glæder sig over, at der i årsrapporten og de tilhørende bilag for første gang er medtaget oplysninger om en specifik og detaljeret behandling af overtrædelser i forbindelse med andragender;

9.

støtter praksis med at sende undersøgelsesmissioner ud til forskellige medlemsstater for at undersøge de spørgsmål, som andragerne rejser; mener, at dette er en pragmatisk måde at løse problemerne på direkte med medlemsstaterne i borgernes interesse; er af den opfattelse, at sådanne missioner er så meget desto mere nødvendige i lyset af Kommissionens manglende »inspektionsbeføjelser« til at kontrollere EU-lovgivningens praktiske gennemførelse på f.eks. miljøområdet;

10.

glæder sig over Kommissionens tilkendegivelse af som en regel at ville inkludere resuméer for borgerne i fremtidige forslag til lovgivning og anmoder om konkrete eksempler på sådanne resuméer samt en præcisering af, at de vil udgøre en integreret del af den pågældende retsakt, sådan som der opfordres til i punkt 19 i Parlamentets beslutning af 16. maj 2006 om Kommissionens 21. og 22. årsberetning om kontrollen med gennemførelsen af fællesskabsretten (2003 og 2004) (1);

11.

mener, at Kommissionen bør benytte en mere proaktiv tilgang i forbindelse med overvågning af nationale forhold, der kan afsløre overtrædelser af fællesskabsretten; opfordrer således Kommissionen til at gøre større brug af sine repræsentationskontorer for at forhindre eller rette op på overtrædelser;

12.

opfordrer medlemsstaterne til ikke at nøjes med en rent formel gennemførelse af fællesskabsretten og til så vidt muligt at undgå en fragmenteret gennemførelse af direktiverne for at gøre lovgivningsprocessen mere åben og enkel;

13.

glæder sig over, at Kommissionen i sin ovennævnte meddelelse med titlen »Et resultatorienteret Europa — anvendelse af fællesskabsretten« har taget nogle af de vigtigste emner op fra Parlamentets ovennævnte beslutning af 16. maj 2006; men bemærker, at nogle vigtige emner stadigvæk ikke er blevet færdigbehandlet og ikke er blevet besvaret fyldestgørende, navnlig spørgsmålene om de ressourcer, som er tildelt behandlingen af overtrædelsessager, varigheden af overtrædelsesproceduren og den meget begrænsede anvendelse af EF-traktatens artikel 228 samt om evaluering af anvendelsen af prioriteringskriterierne; anmoder Kommissionen om at besvare disse vigtige spørgsmål inden maj 2008;

Kommissionens meddelelse for 2007 »Et resultatorienteret Europa — anvendelse af fællesskabsretten«

14.

glæder sig over, at Kommissionen i sin ovennævnte meddelelse, som blev vedtaget for nylig, lægger vægt på og tager behørigt hensyn til problematikken om anvendelse af fællesskabsretten;

15.

bemærker, at undersøgelsen af andragenderne har afsløret, hvad der synes at være strukturelle svagheder i medlemsstaternes gennemførelse af forskellige bestemmelser i fællesskabsretten; mener, at konsekvensen og sammenhængen i fællesskabsretten vil kræve, at overtrædelser af fællesskabsretten konsekvent indbringes for De Europæiske Fællesskabers Domstol, i det mindste i nationalt vigtige sager, som skaber præcedens for national retspraksis og kommende praksis; er af den opfattelse, at konsekvens fra Kommissionens side i den henseende væsentligt kunne reducere borgernes efterfølgende behov for at klage til Kommissionen og indgive andragender til Parlamentet om lignende spørgsmål;

16.

bemærker, at den største hindring for, at overtrædelsesproceduren (EF-traktatens artikel 226 og 228) fungerer effektivt, fortsat er dens længde og den begrænsede anvendelse af artikel 228; fastholder, at de tidsfrister, som Kommissionen har foreslået i tilfælde af manglende meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger (højst 12 måneder fra åbningsskrivelsen afsendes til sagen afsluttes eller indbringes for Domstolen), samt i forbindelse med procedurer til sikring af, at en dom, som Domstolen tidligere har afsagt, opfyldes (mellem 12 og 24 måneder), under ingen omstændigheder må overskrides; opfordrer Kommissionen til inden for disse tidsfrister regelmæssigt at følge op på, hvordan overtrædelsesprocedurerne skrider frem, og holde de berørte borgere orienteret herom;

17.

opfordrer Kommissionen til at udvise større fasthed i forbindelse med anvendelsen af traktatens artikel 228 for at sikre en korrekt overholdelse af Domstolens domme;

18.

glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at ændre de nuværende arbejdsmetoder, med henblik på at foretage prioriteringer og at øge tempoet i håndteringen og forvaltningen af de eksisterende procedurer samt at forpligte og formelt involvere medlemsstaterne; bemærker, at forespørgsler og klager, som Kommissionen modtager, med den foreslåede, nye arbejdsmetode vil blive videresendt direkte til den berørte medlemsstat, »[h]vis et spørgsmål kræver en afklaring af den faktiske eller retlige situation i medlemsstaten […]«, og så »[…] vil medlemsstaterne få en kort frist til at give de fornødne præciseringer, oplysninger og løsninger direkte til de pågældende borgere eller virksomheder og til at underrette Kommissionen. (2)«;

19.

bemærker, at Kommissionen ofte er det eneste organ, som borgerne kan henvende sig til med en klage over manglende gennemførelse af fællesskabsretten; er derfor bekymret over, at den nye arbejdsmetode, ifølge hvilken en sag sendes tilbage til den berørte medlemsstat (som oprindeligt er ansvarlig for den ukorrekte gennemførelse af fællesskabsretten), kunne udgøre en risiko for, at Kommissionens institutionelle ansvar for at sikre gennemførelse af fællesskabsretten, som den har i kraft af sin rolle som »traktaternes vogter« i medfør af EF-traktatens artikel 211, svækkes;

20.

noterer sig Kommissionens erklæring om, at de nye arbejdsmetoder ikke erstatter overtrædelsesproceduren, og at den forpligter sig til kun at anvende den forud for iværksættelsen af overtrædelsesproceduren i henhold til en præcis tidsplan og strenge tidsfrister;

21.

anmoder Kommissionen om at sikre, at de nugældende proceduremæssige garantier, som gives til klageren, ikke berøres af de nye metoder og minder Kommissionen om, at manglende registrering af en klage betragtes som fejl og forsømmelse i henhold til Ombudsmandens afgørelser; understreger, at en klage i denne forbindelse skal forstås som al korrespondance, som sandsynligvis indebærer anmeldelse af en misligholdelse af fællesskabsretten, eller som på anden vis kategoriseres som en klage;

22.

understreger betydningen af, at Kommissionen under hele procedurens forløb holder klageren underrettet om indholdet af al korrespondance med medlemsstater vedrørende den pågældendes klage, og særlig i fasen forud for iværksættelsen af overtrædelsesproceduren hvis den nye metode anvendes;

23.

mener, at fjernelsen af dele af Kommissionens nugældende interne procedurehåndbog er tvivlsom, idet ikke alle medlemsstater eller sektorer er omfattet af pilotprojektet, og de nye metoder ikke er fuldstændig på plads; mener, at dette kan skabe forvirring såvel internt som i forhold til borgerne med hensyn til hvilken procedure, der skal anvendes, navnlig i tilfælde af lignende overtrædelser begået i forskellige medlemsstater; kræver at få adgang til den interne procedurehåndbog;

24.

er enig i, at det er vigtigt at afsætte ressourcer til overensstemmelsesundersøgelser, men insisterer på, at der skal afsættes flere menneskelige ressourcer til behandling af overtrædelser; er især bekymret for, at faldet i antallet af overtrædelser efter udvidelsen reelt kan stamme fra utilstrækkelige midler til at sikre en ordentlig gennemførelse af EU-retten; anmoder Kommissionen om at oplyse Parlamentet specifikt om antallet af stillinger og omfanget af midler, der er afsat under 2008-budgettet til særligt at behandle overtrædelser;

25.

glæder sig over Kommissionens forslag om, at de nye arbejdsmetoder skal testes gennem et pilotprojekt; udtrykker dog bekymring over, at der kan opstå inkonsekvens og forvirring mellem de medlemsstater, der deltager i pilotprojektet, og dem, der ikke gør, da indstillingen af den interne procedure i forbindelse med indførelsen af nye arbejdsmetoder gælder for alle sager;

26.

opfordrer Kommissionen til at rette det foreslåede pilotprojekt mod de medlemsstater, hvor gennemførelsen af fællesskabsretten fortsat er problematisk som følge af manglende samarbejde fra de nationale myndigheders side, navnlig på regionalt og lokalt plan; opfordrer Kommissionen til ved hjælp af pilotprojektet at efterprøve, om, og i givet fald hvor, der er behov for flere ressourcer i Kommissionen til at behandle og forvalte klager, når den nye arbejdsmetode er indført;

27.

opfordrer i betragtning af, at andragender og klager fra borgere og virksomheder gør det lettere at opdage et meget stort antal overtrædelser, og for at undgå forvirring i kontakten til de mange forskellige problemløsningsorganer, Kommissionen til at undersøge muligheden for klare anvisninger eller oprettelsen af en online »one-stop-shop« for at hjælpe borgerne;

28.

glæder sig over Kommissionens beslutning om at »indføre hyppigere beslutningstagning for de fleste proceduremæssige trins vedkommende, således at der hurtigere sker fremskridt«; tager til efterretning, at Kommissionen afholder fire formelle møder om året for at træffe afgørelse om overtrædelsesprocedurer, og glæder sig over Kommissionens beslutning om at øge beslutningstagningens hyppighed, for så vidt angår overtrædelsesprocedurer; beklager, at Kommissionen i sin meddelelse ikke har defineret stærkere politiske og organisatoriske foranstaltninger til at håndtere disse nye forpligtelser med;

29.

beklager, at Kommissionen ikke har respekteret sit tilsagn i meddelelsen om bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten fra 2002 om, at der i forbindelse med årsberetningen om kontrollen med gennemførelsen af fællesskabsretten årligt vil blive foretaget en evaluering af anvendelsen af prioriteringskriterierne (3); glæder sig over dens nye tilsagn om, at »fra 2008 vil Kommissionen i sin årsberetning beskrive og redegøre for sit arbejde vedrørende disse prioriteter« (4);

30.

bemærker, at Parlamentet stadig modtager andragender, hvor man hævder, at medlemsstaterne fortsat krænker andragernes menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder og beklager dybt, at kriterierne for overtrædelse af menneskerettighederne eller de grundlæggende frihedsrettigheder, som er nedfældet i den materielle fællesskabsret, er forsvundet fra den nye liste over kriterier for prioriteringen; minder om, at EU-traktaten giver Parlamentet beføjelse til at initiere proceduren i traktatens artikel 7, stk. 1.

31.

opfordrer indtrængende Kommissionen til udbredt anvendelse af princippet om, at al korrespondance, som kan indebære anmeldelse af en reel overtrædelse af fællesskabsretten, bør registreres som en klage, medmindre det falder ind under de ekstraordinære omstændigheder, der henvises til i punkt 3 i bilaget til meddelelsen om forbindelserne med klagere i sager om overtrædelse af fællesskabsretten (5); bemærker, at Den Europæiske Ombudsmand for nylig har fundet Kommissionen ansvarlig for fejl og forsømmelser, da den ikke har registreret en klage i overensstemmelse med denne meddelelse; opfordrer indtrængende Kommissionen til at informere og høre Parlamentet om enhver ændring af de ekstraordinære kriterier for ikke at registrere klager;

32.

opfordrer indtrængende til, at alle Kommissionens tjenestegrene ved udløbet af hver enkelt tidsfrist (åbningsskrivelse, begrundet udtalelse, henvisning til Domstolen) underretter klagerne om behandlingen af deres klager, samt til, at de giver klageren en fuldt detaljeret begrundelse for deres afgørelser i overensstemmelse med de principper, der fastsattes i Kommissionens meddelelse fra 2002;

33.

glæder sig over, at det er Kommissionens erklærede hensigt at træffe foranstaltninger for at sikre fri adgang til sin elektroniske database, og opfordrer den til snarest at føre dette ud i livet;

34.

glæder sig over Kommissionens tilkendegivelse af at ville udarbejde resuméer på alle trin i overtrædelsesprocedurer fra åbningsskrivelsen og videre frem; mener af hensyn til gennemsigtigheden og en bedre anvendelse af fællesskabsretten i de nationale domstole, at Kommissionen bør gøre indholdet og tilrettelæggelsen af kontakten med medlemsstaterne tilgængelig, når de pågældende spørgsmål ikke længere er genstand for en undersøgelse;

35.

bifalder Kommissionens kommende offentliggørelse af en redegørelse for retspraksis ved Domstolen vedrørende erstatningskrav for overtrædelse af rettigheder i medfør af fællesskabsretten; foreslår endvidere, at Kommissionen bør undersøge muligheden for at optræde som amicus curiae i relevante erstatningssager, som føres ved nationale domstole i henhold til national procesret, som det allerede er tilfældet med nationale retssager, der vedrører EF-konkurrenceretlige spørgsmål (6);

Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters rolle i forbindelse med gennemførelse af fællesskabsretten

36.

mener, at Parlamentets stående udvalg bør indtage en langt mere aktiv rolle, når det drejer sig om at overvåge gennemførelsen af fællesskabsretten inden for deres respektive ansvarsområder, og at de til dette formål bør modtage assistance og regelmæssige oplysninger fra Kommissionen; foreslår, at Parlamentets ordfører for en bestemt sag eller dennes udpegede efterfølger så vidt muligt bør spille en central og gennemgående rolle i den igangværende kontrol af medlemsstaternes overholdelse af fællesskabsretten; bemærker, at de regelmæssige møder om gennemførelsen af fællesskabsretten, som Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed organiserer, burde praktiseres af samtlige parlamentariske udvalg og indebære mulighed for systematisk deltagelse fra Kommissionens side;

37.

bemærker imidlertid, at Kommissionens modvilje mod at give præcise oplysninger om de emner, inden for hvilke overtrædelsesprocedurer er indledt, i vidt omfang mindsker såvel offentlighedens interesse i som effektiviteten af disse møder; opfordrer Parlamentets udvalg til, hvor det er hensigtsmæssigt, at sørge for at medtage repræsentanter fra de relevante medlemsstater eller fra Rådet på listen over dem, der indbydes til møder om gennemførelse af fællesskabsretten;

38.

mener, at parlamentets udvalg (inklusive Udvalget for Andragender) bør tildeles tilstrækkelig administrativ støtte til at udføre deres arbejde effektivt; anmoder Arbejdsgruppen om Reform af Parlamentet, Budgetudvalget samt andre relevante parlamentariske organer om at indgive konkrete forslag, som bl.a. behandler ordførernes førnævnte rolle, og om at vurdere, hvorvidt det er muligt at oprette en særlig taskforce i hvert udvalgssekretariat for at sikre en vedvarende og effektiv kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten;

39.

opfordrer til øget samarbejde mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet og deres respektive parlamentsmedlemmer for at fremme og øge en effektiv granskning af europæiske anliggender på nationalt plan; er af den opfattelse, at de nationale parlamenter kan spille en værdifuld rolle i kontrollen med gennemførelsen af fællesskabsretten og således kan bidrage til at styrke Den Europæiske Unions demokratiske legitimitet og bringe den tættere på borgerne;

40.

henviser til Rådets tilsagn om at tilskynde medlemsstaterne til at udarbejde og offentliggøre tabeller, der tydeliggør sammenhængen mellem direktiverne og de foranstaltninger, de enkelte medlemsstater har truffet til gennemførelse heraf; understreger, at sådanne tabeller er uomgængeligt nødvendige, hvis Kommissionen effektivt skal kunne kontrollere gennemførelsesforanstaltningerne i samtlige medlemsstater; foreslår, som medlovgiver, at alle nødvendige foranstaltninger træffes til at sikre, at bestemmelser vedrørende sådanne tabeller ikke fjernes fra Kommissionens forslag i løbet af lovgivningsproceduren;

41.

bemærker, at de nationale domstole spiller en væsentlig rolle i anvendelsen af fællesskabsretten, og støtter fuldt ud Kommissionens bestræbelser på at identificere områder inden for hvilke supplerende kurser med fordel kunne tilbydes nationale dommere, aktører inden for retsvæsenet og tjenestemænd hos de nationale myndigheder;

42.

opfordrer Kommissionen til at forbedre kontrollen med, om medlemsstaternes retsmyndigheder efterlever Parlamentets afgørelser om parlamentarisk immunitet, og til, i de tilfælde, hvor den konstaterer, at afgørelserne ikke efterleves, at orientere Parlamentet om den videre opfølgning;

*

* *

43.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Domstolen, Den Europæiske Ombudsmand samt til medlemsstaternes parlamenter.


(1)  EUT C 297 E af 7.12.2006, s. 122.

(2)  KOM(2007)0502, pkt. 2.2.

(3)  KOM(2002)07252, pkt. 3.1.

(4)  KOM(2007)0502, pkt. 3.

(5)  KOM(2002)0141.

(6)  Kommissionens meddelelse om samarbejdet mellem Kommissionen og domstolene i EU's medlemsstater om anvendelse af EF-traktatens artikel 81 og 82 (EUT C 101 af 27.4.2004, s. 54), pkt. 17-20.


Top