19.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 41/73

—

der henviser til EF-traktatens artikel 2, artikel 3, stk. 2, samt artikel 141 og 157,

—

der henviser til Den Europæiske Unions nye charter om grundlæggende rettigheder, der blev undertegnet den 12. december 2007 (1), særlig artikel 15, 23, 27, 28 og 31,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. oktober 2005»Gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program: Politiske rammer til styrkelse af fremstillingsindustrien i EU — mod en mere integreret industripolitisk strategi«(KOM(2005)0474),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. juli 2007 til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Social Udvalg og Regionsudvalget om bekæmpelse af den kønsbestemte lønforskel (KOM(2007)0424),

—

der henviser til Kommissionens rapport »Industrial Relations in Europe« fra 2006,

—

der henviser til Kommissionens rapport »Recent developments in the European Sectoral Social Dialogue« fra 2006,

—

der henviser til konventioner og henstillinger fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) om ligestilling på arbejdspladsen,

—

der henviser til de ligestillingsaktioner, som arbejdsmarkedets parter på europæisk niveau har tilsluttet sig,

—

der henviser til sin beslutning af 23. maj 2007»Fremme af anstændigt arbejde for alle« (2),

—

der henviser til sin beslutning af 25. september 2002 om kvindelig repræsentation blandt arbejdsmarkedets parter i Den Europæiske Union (3),

—

der henviser til sin beslutning af 3. februar 2000 om Kommissionens meddelelse »Kvinder og videnskab — mobilisere kvinder til berigelse af europæisk forskning« (4),

—

der henviser til den offentlige høring, som Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling afholdt den 5. juni 2007 om kvinders rolle i industrien,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 45,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6-0519/2007),

A.

der henviser til den strategiske rolle, som industrien spiller i EU's medlemsstater for skabelsen af velstand og beskæftigelse, og som bør fastholdes,

B.

der henviser til, at de faste mønstre, der stadig er gældende for kvinders valg af uddannelse og erhverv, bidrager til den ulige repræsentation af kvinder i industrisektoren,

C.

der henviser til, at kvinders rolle i industrien altid bør være baseret på princippet om lige løn og lige karrieremuligheder for at fremme en bredere deltagelse af kvinder selv inden for de industrigrene, som pr. tradition ikke har mange kvindelige arbejdstagere,

D.

der henviser til, at kvindernes rolle i industrien afhænger af deres repræsentation, der kan være forskellig i de enkelte sektorer, idet der navnlig er tale om overrepræsentation i nogle brancher (tekstil-, beklædnings-, broderi-, skotøjs-, kork- og kabelindustrien, industrien for elektrisk materiel og elektronik og næringsmiddelindustrien) og underrepræsentation i den højteknologiske teknologi, og at dette fører til en differentiering af problemerne,

E.

der henviser til, at kønsbarrierer stadig hindrer kvinder i at vinde indpas i industrien, men at disse barrierer i dag er mere subtile end tidligere,

F.

der henviser til, at de sektorer, hvor kvinderne udgør flertallet af arbejdstagerne, er lavtlønsområder, hvilket afspejler diskrimineringen af kvinders arbejde, og at der i de kollektive overenskomster ikke i tilstrækkelig grad tages hensyn til kønsaspektet og kvindernes specifikke behov, og at der bør gøres en større indsats for, at den gældende lovgivning konkret anvendes,

G.

der henviser til, at i gennemsnit er ca. 14 % af de beskæftigede kvinder i EU ansat i industrien, men at dette tal i nogle lande overstiger 25 %, og at over 21 % inden for dette gennemsnit er deltidsansatte, ligesom kvinderne udgør 65 % af de deltidsansatte arbejdstagere i industrisektoren,

H.

der henviser til, at virksomhederne har en generel forpligtelse til at overholde princippet om ligestilling på arbejdspladsen uafhængigt af deres størrelse eller den sektor, hvor de driver virksomhed,

I.

der henviser til, at kvinder med usikre ansættelsesforhold, deltids- eller midlertidig ansættelse og med atypisk arbejde i højere grad udsættes for forskelsbehandling, især når de ønsker at sætte børn i verden, og at deres muligheder for livslang læring, erhvervsuddannelse og videre uddannelse i almindelighed er mere beskedne; der henviser til, at kvinder med usikre ansættelsesforhold og deltidsansættelse ofte ikke formår at bidrage løbende til en pensionsfond, og derfor har større risiko for ikke at have en tilstrækkelig indkomst dækning af deres behov senere i livet,

J.

der henviser til den samlede tilgang til industripolitikken, som Kommissionen) i sin ovennævnte meddelelse af 5. oktober 2005 slår til lyd for, men gør dog opmærksom på, at den ikke i sine mål om økonomisk og social samhørighed i tilstrækkeligt omfang tager hensyn til kønsaspektet,

K.

der henviser til, at forarbejdningsindustrien, hvor 86 % af den kvindelige arbejdsstyrke i industrien er beskæftiget, for 99 %'s vedkommende udgøres af små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger omkring 58 % af arbejdsstyrken i denne sektor,

L.

der henviser til, at udviklingen i arbejdet inden for industrien snarere er karakteriseret ved en opløsning af de traditionelle arbejdsmønstre end ved en forbedring af arbejdsforholdene og karrieremulighederne, især for kvinderne,

M.

der henviser til, at der er en snæver sammenhæng mellem manglende børnepasningsmuligheder, ufrivilligt deltidsarbejde, manglende uddannelsesmuligheder og manglende hjælp til genindtrædelse på arbejdsmarkedet, hvad der indebærer en risiko for, at kvinderne får mindre kvalificeret arbejde uden tilstrækkelige karrieremuligheder,

N.

der henviser til mangelen på kønsopdelte statistiske oplysninger om kønsfordelingen i de forskellige fag og om lønniveauet i de forskellige erhvervssektorer,

O.

der henviser til, at sundhedsrisiciene og erhvervssygdomme kan være forskellige for kvinder og mænd, og at det derfor er vigtigt at foretage detaljerede analyser af de eksisterende forhold og deres konsekvenser, hvor der også tages særligt hensyn til kvinder med børn,

P.

der henviser til, at efter- og videreuddannelse og øget læring øger kvinders produktivitet og det bidrag, de yder i økonomien,

Q.

der henviser til, at det er absolut nødvendigt at skabe et arbejdsklima, som er fritaget for tilfælde af diskrimination, og som er fremmende for medarbejdernes ydeevne for skabelsen af et miljø, hvor hver enkelt person bliver respekteret, og hvor den enkeltes mål anerkendes,

1.

fremhæver den rolle, som kvinderne spiller i industrien, og opfordrer til, at deres forhold forbedres med hensyn til ligeløn, arbejdsforhold, karrieremuligheder og faglig uddannelse, og som også respekterer barsels- og forældreorlov for begge køn, idet der er tale om grundlæggende værdier i samfundet;

2.

tilskynder medlemsstaterne til at fremme iværksætterprogrammer for kvinder i industrisektoren og støtte etableringen af kvindevirksomheder økonomisk;

3.

understreger, at det er nødvendigt, at kvinder, der arbejder i industrisektoren, tilskyndes til løbende at erhverve de kvalifikationer, som kræves for at opnå en succesrig karriere;

4.

henleder opmærksomheden på, at der findes mange forhold i hver etape af karrieren, som fører til et barsk klima for kvinder i industrisektoren, f.eks. ansættelsespraksis, som reelt skaber adgangsbarrierer for kvinder, forskellige normer for kvinder og mænd, uligheder i udnævnelser til job af høj kvalitet og kønsbestemt lønforskel; mener derfor, at hver af disse underliggende årsager skal afhjælpes gennem specifikke politikker fra Kommissionens og medlemsstaternes side;

5.

anerkender, at der er et behov for en integreret industripolitik, som tager hensyn til behovet for konkurrencedygtighed som drivkraft og samtidig garanterer arbejdstagernes sociale og økonomiske rettigheder;

6.

anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at tilskynde store virksomheder til at udarbejde og indføre egne ligestillingsprogrammer på et obligatorisk grundlag og anspore små og mellemstore virksomheder til at gøre det samme;

7.

anfører, at foranstaltninger til fremme af et anstændigt arbejde udgør en integrerende del af Den Europæiske Unions værdier, og anmoder medlemsstaterne om at træffe effektive forholdsregler for at opnå, at de sociale normer respekteres, og at der garanteres arbejdstagerne et anstændigt arbejde i de forskellige grene af industrisektoren, således at arbejdstagerne og især kvinderne sikres rimelige lønninger, retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø, social beskyttelse og foreningsfrihed, hvilket i vid udstrækning vil bidrage til at fjerne alle former for forskelsbehandling mellem kvinder og mænd på arbejdspladsen;

8.

anmoder medlemsstaterne om at træffe alle nødvendige forholdsregler for effektivt at sætte en stopper for, at kvinder udnyttes på arbejdspladsen — en udnyttelse, der især er konstateret inden for bestemte sektorer, som f.eks. tekstilsektoren — og med disse forholdsregler opnå, at arbejdstagernes og særlig kvindernes grundlæggende rettigheder respekteres, og at der undgås social dumping;

9.

mener ikke, at kvinders rolle i en given industrisektor kan betragtes isoleret fra udviklingen inden for industrien i EU generelt, de udfordringer, som industrien i EU står over for, eller behovet for passende løsninger;

10.

bifalder, at eksporten til lande uden for EU ifølge de seneste foreliggende statistikker er blevet opretholdt inden for mange sektorer målt efter den samlede omsætning, hvilket er et fingerpeg om EU's konkurrenceevne på disse områder; udtrykker dog samtidig bekymring for den stagnerende hjemlige efterspørgsel i en række medlemsstater, for den stigende import fra lande uden for EU og for vedvarende tab af visse sektorrelevante arbejdspladser inden for EU, som ofte rammer kvinder;

11.

understreger, at der er behov for omgående at tage skridt til fuld og effektiv gennemførelse af direktiv 75/117/EØF (5) for at bekæmpe løndiskrimination, især gennem øget inddragelse af fagforeningerne og udarbejdelse af sektorplaner i flere faser med præcise mål, for at afskaffe direkte og indirekte løndiskrimination;

12.

anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at træffe alle nødvendige forholdsregler for at sikre, at den enkelte beskyttes mod sex- og kønschikane;

13.

anser det for vigtigt, at der fastlægges en analysemetode til nøjagtigt at fastslå, hvad der skal til for at garantere retten til ligeløn for mænd og kvinder;

14.

finder det vigtigt, at der gennemføres Equal-projekter, som har til formål at give arbejdet den rette status for at fremme lighed, og fremhæver betydningen af at støtte pilotprojekter, der undersøger nøjagtigt, hvad der skal til for at garantere retten til ligeløn for mænd og kvinder og fuldt ud værdsætte den enkelte arbejdstager og de enkelte job;

15.

understreger, at det er nødvendigt dels at tilskynde til initiativer, som bidrager til at udarbejde og gennemføre en positiv politik i virksomhederne på området menneskelige ressourcer og positive foranstaltninger til fremme af ligestilling, dels at udvikle informations- og uddannelsesforanstaltninger, der gør det muligt at fremme, overføre og integrere strategier, som er blevet anvendt med succes i organisationer og virksomheder;

16.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en større indsats for at bevidstgøre og kontrollere virksomhederne med hensyn til overholdelse af adfærdskodekser og »Corporate Social Reponsibility«-kriterier i det daglige arbejde, for at sikre bedre arbejdsforhold med særligt henblik på arbejdstiden, overholdelse af rettighederne i forbindelse med barsels- og forældreorlov — især ved at garantere retten til at genindtræde i jobbet efter barsels- eller forældreorlov — og balance mellem arbejde og familieliv, og opfordrer til, at disse rettigheder fastsættes i lovgivningen; understreger, at det er nødvendigt, at der skabes vilkår, som gør det muligt at dele ansvaret i familierne;

17.

henstiller, at der bør være flere valgmuligheder på arbejdspladen for at give mænd og kvinder flere muligheder for at tilrettelægge både deres familieliv og deres karriereforløb; mener, at mænd og kvinder bør have langt lettere adgang til arbejde svarende til deres skiftende behov;

18.

opfordrer medlemsstaterne til at indføre bedre og mere fleksible pensioner, der kan overføres; minder om sin holdning under førstebehandlingen af Europa-Parlamentets og Rådets forslag til direktiv om en styrkelse af retten til at overføre supplerende pensionsrettigheder (6);

19.

fremhæver, at der er brug for pålidelige sociale servicenetværk og fleksible ordninger på børnepasnings-, førskole- og underskoleområdet for at støtte erhvervsaktive kvinder i den periode, hvor de er beskæftiget med at opfostre deres børn;

20.

understreger, at lang arbejdstid sætter de erhvervsaktive under et stort pres og har en negativ virkning på deres helbred, trivsel og tilfredshed med tilværelsen;

21.

opfordrer medlemsstaterne til at fremhæve virksomheder, der fremmer ligestillingsprincippet og foreningen af arbejdslivet og familielivet, for derved at bidrage til udbredelse af god praksis på området;

22.

betoner behovet for at sikre, at de foranstaltninger, der træffes med henblik på at forene arbejds-, familie- og privatliv, ikke fører til en adskillelse eller en fastlåsning af mænds og kvinders roller, som er i strid med prioriteringerne i køreplanen for ligestilling 2006-2010, navnlig med hensyn til fuld og lige deltagelse af kvinderne på arbejdsmarkedet og deres økonomiske uafhængighed, og opfordrer medlemsstaterne til at sikre generel adgang til økonomisk overkommelige sociale serviceydelser, som f.eks. vuggestuer og børnehaver, fritidsordninger for børn og ældrepleje — sektorer med serviceydelser, der ellers især varetages af kvinder; kræver, at der ydes effektiv teknisk og om muligt økonomisk støtte til eller skabes incitamenter for arbejdsgivere i små og mellemstore virksomheder til at indføre disse politikker og praksisser;

23.

understreger, at forhandlinger og overenskomstaftaler spiller en vigtig rolle til bekæmpelse af forskelsbehandling af kvinder, særlig på områderne ansættelse, løn, arbejdsvilkår, karrieremuligheder og faglig uddannelse;

24.

opfordrer Kommissionen og arbejdsmarkedets parter i de enkelte sektorer til at fastlægge høje normer for beskyttelse af sikkerheden og sundheden på arbejdspladsen, som tager hensyn til kønsaspektet, navnlig beskyttelse af moderskabet, når det gælder forskning, kontrol og forebyggende indsats; bemærker, at kvinder er overrepræsenteret i sektorer, hvor ensformigt arbejde og samme arbejdsbevægelser er skyld i en række erhvervssygdomme, der f.eks. giver sig udslag i muskel- og skeletbesvær, og understreger, at disse sygdomme bør være genstand for særlig opmærksomhed;

25.

tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til i højere grad at udbygge kønsaspektet i analyser, meningsmålinger og nationale undersøgelser;

26.

understreger, at de fleste undersøgelser af vilkårene for de arbejdende fattige viser, at husholdninger med en enkelt indkomst er særlig ramt af fattigdom, især i de tilfælde, hvor kvinderne står for indkomsten; betoner, at bestræbelserne på at udrydde fattigdommen og komme den sociale udstødelse til livs fortsat må have høj politisk prioritet i Den Europæiske Union; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at opstille og gennemføre en ambitiøs målsætning til reduktion af antallet af arbejdende fattige i Europa;

27.

opfordrer Kommissionen til at fremme erhvervsuddannelsespolitikker og -programmer, herunder med henblik på udvikling af grundlæggende it-færdigheder, der tager sigte på kvinder for at øge deres tilstedeværelse inden for forskellige industrigrene under hensyntagen til den eksisterende finansielle støtte på lokalt og nationalt plan og på fællesskabsplan og ved at tilskynde både store virksomheder og små og mellemstore virksomheder til i højere grad at gøre brug af disse midler;

28.

anmoder Kommissionen om at øge støtten til faglige videreuddannelsesprogrammer henvendt til kvinder i små og mellemstore industrivirksomheder og at støtte forskning og udvikling i overensstemmelse med det syvende rammeprogram og det europæiske charter om små virksomheder som godkendt i bilag III til konklusionerne fra formandskabet for Det Europæiske Råd i Santa Maria da Feira den 19. og 20. juni 2000;

29.

anmoder Kommissionen om at støtte almen uddannelse, videregående uddannelse og erhvervsuddannelse; understreger, at uddannelse er et vigtigt middel for kvinder til at få bugt med det kønsopdelte marked;

30.

opfordrer til den videst mulige udbredelse af den strategiske forskningsdagsorden for den europæiske teknologiplatform for fremtiden for tekstiler og beklædning og opfordrer indtrængende alle interessenter til at tage innovative teknologier og forretningsmodeller i brug med ligelig deltagelse af kvinder og mænd på alle niveauer;

31.

beklager kvindernes begrænsede deltagelse i de organisationer, der repræsenterer arbejdsmarkedets parter, og opfordrer disse til at intensivere uddannelsen i ligestilling for deltagerne i og de ansvarlige for overenskomstforhandlingerne og øge kvinders deltagelse i de beslutningstagende organer;

32.

anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at tilskynde til en harmonisk repræsentation af kvinder og mænd i virksomhedernes bestyrelser, især i virksomheder, hvor medlemsstaterne er aktionærer;

33.

understreger, at det er nødvendigt at fremme etableringen af kvindenetværk i de enkelte virksomheder, mellem virksomheder inden for samme industrigren og mellem de forskellige industrigrene;

34.

beklager den ringe andel af kvinder i den højteknologiske sektor og fremhæver betydningen af operationelle uddannelsesprogrammer inden for videnskab og teknologi, som sikrer kvaliteten og alsidigheden i kvindernes uddannelsesmuligheder i medlemsstaterne, og tilskynder unge piger til påbegynde videnskabelige og teknologiske studier;

35.

anmoder medlemsstaterne og Kommissionen om at udvikle og gennemføre strategier til at afhjælpe misforhold i arbejdsmiljøet og karriereudviklingen for kvinder, der arbejder i videnskabs- og teknologisektoren;

36.

anser det for meget vigtigt at formidle eksisterende god praksis for kvinders deltagelse i industriel forskning og i højteknologisk forskning; understreger i denne forbindelse vigtigheden af at bevidstgøre ledelsen i industrivirksomheder med kun få kvindelige ansatte om kønsaspektet, hvad der bør resultere i kvantitative målsætninger;

37.

tilskynder medlemsstaterne og Kommissionen til i alle relevante politikker at tage hensyn til kvindernes specifikke situation i industrien, især inden for de brancher, som er berørt af strukturændringer og af foranstaltningerne inden for verdenshandelen, både når det gælder beskæftigelse og faglig uddannelse og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen;

38.

fremhæver behovet for at genuddanne de kvinder, der har været nødt til at stoppe deres karrierer, for at øge deres jobegnethed; anmoder medlemsstaterne om at øge mulighederne for livslang læring;

39.

anerkender, at nogle områder er karakteriseret ved en betydelig koncentration af virksomheder inden for tekstil- og beklædningssektoren, som er af meget stor betydning for den kvindelige arbejdsstyrke, især i de ugunstigt stillede områder i EU; mener, at det er nødvendigt at være særligt opmærksom på importen af varer fra tredjelande;

40.

understreger behovet for at støtte udviklingen i de ugunstigt stillede områder, områder med permanente strukturelle handicap, regionerne i den yderste periferi og områder, der er berørt af afindustrialisering eller nylige industrielle omstillingsprocesser, for at styrke den økonomiske og sociale samhørighed og den sociale inddragelse af kvinderne i disse områder;

41.

mener, at virksomhedsudflytningerne har haft indflydelse på industrier med en stor koncentration af kvindelig arbejdskraft som tekstil-, beklædnings-, broderi-, skotøjs-, kork- og kabelindustrien, industrien for elektrisk materiel og elektronik samt en række industrier inden for næringsmiddelsektoren, og at denne situation i særligt alvorlig grad rammer medlemsstaterne med den mest beskedne økonomiske udvikling, hvad der fremkalder arbejdsløshed og skaber usikkerhed om den økonomiske og sociale udvikling;

42.

understreger, at det er nødvendigt at overvåge virksomhedsudflytningerne i EU-medlemsstaterne og ændre politikken for tildeling af EU-støtte for at garantere jobsituationen og sikre den regionale udvikling;

43.

kræver, at der ikke tildeles EU-støtte til virksomheder, som efter at have modtaget tilsvarende støtte i en medlemsstat, overfører deres produktion til et andet land uden fuldt ud at gennemføre kontrakter, der er indgået med den pågældende medlemsstat;

44.

henstiller, at Kommissionen nøje overvåger den aktuelle praksis omkring industrivirksomheders lukning og udflytning, og kræver, at den tildelte støtte tilbagebetales i tilfælde af uregelmæssigheder;

45.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at tage hensyn til kønsaspektet, når der tildeles støtte fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, således at denne støtte også når ud til sektorer med meget kvindelig arbejdskraft;

46.

understreger, at der må satses på en kontrolleret strukturændring i tekstilindustrien, og at kvinderne må tilrådes og tilskyndes til at videreuddanne sig for at forbedre deres jobegnethed i industriens vækstbrancher;

47.

understreger betydningen af fællesskabsprogrammer, der kan intensivere skabelsen af varemærker, beskyttelsen af oprindelsesbetegnelser og fremme udadtil af varer fra Fællesskabet fremstillet i brancher, hvor der hovedsagelig er beskæftiget kvinder, bl.a. på fagmesser og internationale messer, for således at fremme og sikre den kvindelige beskæftigelse;

48.

mener, at det i de foranstaltninger, Kommissionen skal træffe, navnlig som led i forhandlingerne i Verdenshandelsorganisationen (WTO), er nødvendigt at tage hensyn til de enkelte sektorers særlige karakteristika, de muligheder og udfordringer, som de enkelte sektorer har, og de vanskeligheder, som de enkelte medlemsstater står over for, især med hensyn til kvinders beskæftigelse og rettigheder;

49.

fastholder, at de kvindelige og mandlige arbejdstageres rettigheder skal beskyttes i forbindelse med omstruktureringen af industrivirksomheder, at det er nødvendigt fuldt ud at sikre, at deres strukturer, især de europæiske samarbejdsudvalg, får tilstillet informationer under hele processen og får mulighed for effektiv indgriben, herunder vetoret, samt at der skal opstilles kriterier for de godtgørelser, som arbejdstagerne er berettigede til, såfremt virksomheden ikke overholder sine aftalemæssige forpligtelser;

50.

mener, at det er vigtigt at gøre det lettere for arbejdstagere at komme tilbage på arbejdsmarkedet efter en afbrydelse af karrieren;

51.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.