52008DC0660

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 21.10.2008

KOM(2008) 660 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

Etablering af arbejdsplanen for 2009-2011 i henhold til direktivet om miljøvenligt design

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

Etablering af arbejdsplanen for 2009-2011 i henhold til direktivet om miljøvenligt design

1. INDLEDNING

"Miljøvenligt design" har til formål at forbedre et produkts miljømæssige egenskaber i hele dets livscyklus (lige fra valg og anvendelse af råmaterialer over fremstilling, emballering, transport og distribution, installering, vedligeholdelse og anvendelse til det er udtjent) ved systematisk at integrere miljøaspektet i den tidligste fase i produktdesignprocessen.

Energiforbrugende produkter er afhængige af energitilførsel (elektricitet, fossilt brændstof og vedvarende energikilder) eller genererer, overfører og måler sådan energi. De tegner sig for en stor del af forbruget af naturressourcer og energi i Fællesskabet og rummer et stort potentiale for reduktion af drivhusgasemissionerne.

Direktiv 2005/32/EF[1] afstikker rammerne for kravne til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter. Direktivet er derfor en hjørnesten i EU’s politik for forbedring af produkternes energi- og miljømæssige egenskaber i det indre marked. Dets potentiale til at omfatte andre miljømæssigt vigtige produkter, dvs. alle energirelaterede produkter, blev fremhævet i den for nyligt vedtagne handlingsplan for bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og en bæredygtig industripolitik[2], som imidlertid ikke påvirker den nuværende arbejdsplan. Direktivet sikrer fri bevægelighed for produkter i hele Europa og fremmer integrationen af miljøvenligt design i de små og mellemstore virksomheder. Overordnet skaber rammerne for miljøvenligt design fordele i form af produkter med bedre miljømæssige egenskaber, herunder energibesparende egenskaber.

Formålet med arbejdsplanen

I henhold til artikel 16, stk. 1, i direktivet om miljøvenligt design skal Kommissionen offentliggøre en arbejdsplan, hvori der for de følgende tre år opstilles en vejledende liste over energiforbrugende produkter, som skal prioriteres i forbindelse med vedtagelsen af gennemførelsesforanstaltninger.

Arbejdsplanen bør bygge videre på den indsats, der blev påbegyndt i midten af 2005, med de produktgrupper, der blev prioriteret i overgangsperioden, jf. direktivets artikel 16, stk. 2. De miljømæssige prioriteringer for vedtagelsen af gennemførelsesforanstaltninger fastholdes, navnlig for at udnytte de energiforbrugende produkters potentiale til omkostningseffektivt at bekæmpe klimaændringerne.

2. MEKANISMER I DIREKTIVET OM MILJØVENLIGT DESIGN

Direktivet om miljøvenligt design er et rammedirektiv. Det betyder i praksis, at de bindende krav til miljøvenligt design fastsættes ved gennemførelsesforanstaltningerne, der er specifikke for hver produktgruppe. Selve direktivet fastsætter kun betingelserne og kriterierne for indførelse af gennemførelsesforanstaltninger: Sådanne kan vedtages for et bestemt produkt, såfremt det har en væsentlig miljøpåvirkning samt et stort salgs- og handelsomfang i det indre marked og et klart potentiale for forbedringer, uden at det medfører urimelige omkostninger.

Der overvejes gennemførelsesforanstaltninger i de tilfælde, hvor industrien ikke har lanceret selvregulerende initiativer. Selvregulering fra industriens side, herunder frivillige og ensidige tilsagn, kan fremskynde processen takket være en hurtig og omkostningseffektiv gennemførelse og giver mulighed for en fleksibel og hensigtsmæssig tilpasning til de teknologiske løsninger og markedsforholdene.

Forud for den enkelte gennemførelsesforanstaltning gennemfører eksterne eksperter og Kommissionen forundersøgelser og en konsekvensanalyse for at finde omkostningseffektive løsninger, der forbedrer produktets overordnede miljømæssige egenskaber; medindflydelse og uddelegerede beslutningsprocesser er inkorporeret i de enkelte gennemførelsesforanstaltninger. I sidste ende vedtages gennemførelsesforanstaltningerne af Kommissionen efter forskriftsproceduren med kontrol.

3. PRODUKTGRUPPER, DER ER OMFATTET AF OVERGANGSPERIODEN (2005-2008)

I "overgangsperioden" mellem ikrafttrædelsen af direktivet om miljømæssigt design og vedtagelsen af denne arbejdsplan skulle der indføres gennemførelsesforanstaltninger for de produktgrupper, der er nævnt i direktivets artikel 16, stk. 2. I denne artikel klassificeres en række energiforbrugende produkter, som er identificeret i det europæiske klimaændringsprogram, som prioriterede. Det drejer sig f.eks. om varme- og varmtvandsanlæg, elmotorsystemer, belysning i hjemmet og i servicesektoren, husholdningsapparater, kontorudstyr i hjemmet og i servicesektoren, forbrugerelektronik og HVAC-systemer (heating ventilating air conditioning systems). Desuden skulle der indføres en separat horisontal gennemførelsesforanstaltning for at mindske standby-tab for en gruppe produkter.

Der blev, foruden møderne med interessenterne, lanceret 19 forundersøgelser om disse produktgrupper, som var prioriteret i overgangsperioden, hvoraf nogle vedrørte særlige produktkategorier. I hver af disse blev det analyseret, om der skulle stilles krav om miljøvenligt design for den pågældende produktgruppe og, i givet fald, hvilke. 14 forundersøgelser er afsluttet, og Kommissionen er, på baggrund af resultaterne heraf og i manglen på tilsvarende selvregulerende foranstaltninger, gået i gang med at udfærdige udkast til gennemførelsesforanstaltninger og, hvor det er relevant, krav til mærkning i henhold til energimærkningsdirektivet 92/75/EØF for særligt energiforbrugende produkter. De resterende fem forundersøgelser forventes afsluttet inden 2009.

Efter forundersøgelsen af hver produktgruppe følger de næste skridt, som omfatter en høring af konsultationsforummet, en vurdering af den potentielle gennemførelsesforanstaltnings økonomiske, miljømæssige og samfundsmæssige konsekvenser samt vedtagelse efter forskriftsproceduren med kontrol.

I de næste måneder vil Kommissionen vedtage gennemførelsesforanstaltninger for følgende produktgrupper: lysudstyr i servicesektoren (herunder både offentlig gadebelysning og kontorbelysning), tab ved elektriske produkter i standby- eller off-mode, eksterne strømforsyninger og enkle set-topbokse til modtagelse af digitale tv-signaler. I 2009 agter Kommissionen at forelægge gennemførelsesforanstaltninger vedrørende tv-apparater, belysning i hjemmet, køleskabe og frysere til hjemmet, vaskemaskiner, opvaskemaskiner, varmtvandskedler og vandvarmere, computere, billedudstyr, køleskabe til erhvervsbrug, elmotorer, pumper, blæsere, cirkulationspumper og klimaanlæg til værelser.

I bilag II findes en fortegnelse over de produktgrupper, der er omfattet af denne overgangsperiode.

4. VEJLEDENDE LISTE OVER PRODUKTGRUPPER

Denne arbejdsplan indeholder en vejledende liste over produktgrupper; ved udarbejdelsen af listen er der taget højde for det arbejde, der er gjort i overgangsperioden. De anførte produktgrupper skal ses som vejledende prioriteringer for forundersøgelserne og gennemførelsesforanstaltningerne i de næste tre år.

I en undersøgelse[3] foretaget af Kommissionen med henblik på udfærdigelse af arbejdsplanen blev der identificeret 57 produktgrupper, som falder inden for anvendelsesområdet for direktivet om miljøvenligt design, men som ikke var omfattet i overgangsperioden[4]. En systematisk kortlægning af disse produktgrupper på baggrund af PRODCOM-produktlisten[5] var nødvendig af hensyn til arbejdsplanen.

I undersøgelsen blev 57 produktgrupper screenet for den vigtigste miljøpåvirkning - forbrug af primærenergi i anvendelsesfasen - for at finde frem til de produktgrupper, der har størst potentiale for reduktion af drivhusgasemissionerne. Dette resulterede i 25 produktgrupper i kategori A og 9 i kategori B[6]. Kommissionen undersøgte de 25 A-kategoriproduktgrupper yderligere med henblik på prioritering efter kriterierne i artikel 15 i direktivet om miljøvenligt design, nemlig:

1) Produktgruppen skal have et væsentligt handels- og salgsomfang i Fællesskabet.

2) Produktgruppen skal have en væsentlig miljøpåvirkning i Fællesskabet som følge af produkternes energiforbrug gennem deres livscyklus.

3) Der skal være et betydeligt potentiale for reducering af produktgruppens miljøpåvirkning, uden at det medfører urimelige omkostninger.

For at afgøre, hvorvidt de enkelte produktgrupper opfylder kriterierne i artikel 15, blev følgende vurderingsprincipper anvendt i det omfang, det var relevant:

I henhold til den senest tilgængelige PRODCOM-produktliste (2005/2006) opfylder de 10 produktgrupper, som Kommissionen har prioriteret, det vejledende kriterium om en salgs- og handelsvolumen på over 200 000 enheder årligt i Fællesskabet. Energiforbrugende produkter i hjemmet samt service- og industrisektoren indgår heri. Det første kriterium er et ja/nej-spørgsmål, idet antallet af enheder pr. produktgruppe direkte påvirker vurderingen af det andet kriterium.

Ved vurderingen af det andet kriterium (væsentlig miljøpåvirkning) indgik følgende aspekter: Højt primært energiforbrug i de angivne produktgrupper (vejledende > 1 000 PJ/år) og de hermed relaterede emissioner, som f.eks. drivhusgasser, forsurende stoffer, tungmetaller og affaldsproduktion. Dette giver, sammen med den screening, der blev foretaget i undersøgelsen, en første indikation af prioriteringen. En lang driftstid (meget lang, dvs. op til 24 timer om dagen eller tre produktionsskift, eller lang, dvs. ca. 8 timer om dagen eller opvarmnings-/nedkølingsperiode), dele, der bidrager til energiforbrug, eller en forventet stigning i energiforbruget i løbet af de næste 10 år pga. et hastigt voksende marked er en yderligere indikation af den energiforbrugsrelaterede miljøpåvirknings omfang. Set i lyset af de stigende problemer med vandmangel og tørke i Europa er vandforbrug et andet område, der bør fokuseres på. Der fokuseres også på andre former for miljøpåvirkninger, nemlig materialer eller komponenter, der medfører forbrug af andre ressourcer, affaldsproduktion eller specifikke emissioner som f.eks. elektronik, skærme, kølemidler, olie, produktionsaffald eller emissioner af udstødningsgasser og mikropartikler.

Det tredje kriterium - betydeligt potentiale med hensyn til at mindske produktgruppernes miljøpåvirkning - indgik også i prioriteringen. Om der er et betydeligt potentiale for miljøvenlige tiltag, fremgår af potentialet for energibesparende drift (vejledende > 20 %). For så vidt angår andre ressourcer kan der gennem designforbedringer af nogle former for vandforbrugende udstyr opnås betydelige vandbesparelser og hermed forbundne energibesparelser. Blandt andre vigtige miljøvenlige tiltag kan nævnes reducering af et produkts vægt eller omfang, anvendelse af genvundne materialer, mindskelse af emissioner, forlængelse af produktets mindste garanterede livscyklus eller sikring af mulighed for opgradering, reparation eller let genvinding ved at mindske antallet af anvendte materialer, anvendelse af standardkomponenter eller sikring af let adgang til værdifulde komponenter. Eksisterende specifikationer i tredjelande som Minimum Energy Performance Standards (MEPS) i Japan eller Energy Star-ordningen i USA samt den teknologiske udvikling kan bidrage til processen med at identificere produkter med tilsvarende funktionalitet, men bedre miljømæssige egenskaber.

De vurderede produktgrupper er ikke omfattet af anden fællesskabslovgivning om miljøvenlige designforanstaltninger, men i den enkelte forundersøgelse bør det undersøges, om der findes anden relevant lovgivning vedrørende de undersøgte produkters eventuelle specifikke miljøpåvirkninger, f.eks. direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr[7]. På nuværende tidspunkt antages det, at det betydelige potentiale for en forbedring af disse produktgruppers miljøpåvirkning ikke vil medføre urimelige omkostninger, og at markedskræfterne ikke vil kunne skabe fremskridt, hvis der ikke findes obligatoriske eller frivillige krav. Disse foreløbige antagelser bør analyseres gennem forundersøgelser. Forslag til forbedringer af miljømæssige egenskaber bør af hensyn til omkostningseffektiviteten baseres på de laveste livscyklusomkostninger.

Resultaterne af vurderingen udmundede i følgende vejledende lister over produktgrupper. I bilag I findes yderligere oplysninger om vurderingen.

Vejledende liste over produktgrupper, der er omfattet af denne arbejdsplan[8]

- klimaanlæg og ventilationssystemer

- varmeudstyr drevet af elektricitet eller fossilt brændstof

- udstyr til tilberedelse af fødevarer

- industri- og laboratorieovne

- værktøjsmaskiner

- netværk, udstyr til behandling og lagring af data

- køle- og fryseudstyr

- lyd- og billedudstyr

- transformatorer

- vandforbrugende udstyr.

Kommissionen hørte konsultationsforummet som foreskrevet i artikel 18 i direktivet om miljøvenligt design for at tage højde for kommentarerne fra medlemsstaternes repræsentanter og interessenterne i forbindelse med udfærdigelsen af denne arbejdsplan og den vejledende liste over produktgrupper[9].

Produktgrupperne i listen kan for så vidt forundersøgelserne angår opdeles i flere dele, idet der tages højde for konklusionerne fra overgangsperioden: Produkter med sammenlignelige tekniske, økonomiske og miljømæssige egenskaber bør som hovedregel undersøges sammen; om nødvendigt kan markedsstruktur, anvendelsesmønstre, miljømæssige og økonomiske påvirkninger eller potentiale for forbedring analyseres separat. Forundersøgelser af specifikke produkter, som kan klassificeres i forskellige produktgrupper (f.eks. køleaggregater eller varmepumper), skal koordineres. Data fra analysen af processer og komplekse systemer i Best Available Techniques Reference Documents ("BREF") i henhold til IPPC-direktivet[10] bør anvendes, hvis det er hensigtsmæssigt, efter samme mønster som ved arbejdet med produktgrupperne "elmotorsystemer" og "HVAC-systemer" i overgangsperioden.

Der kan ske ændringer af Kommissionens prioriteringsvurdering, når den kvalitative vurdering i en forundersøgelse er fuldt gennemført.

5. PERSPEKTIVER

Når en produktgruppe er angivet i den vejledende liste for denne arbejdsplan betyder det, at Kommissionen vil indlede en forundersøgelse af den pågældende produktgruppe i perioden 2009-2011 og, eventuelt, vedtage en gennemførelsesforanstaltning, afhængigt af forundersøgelsens udfald, og under forudsætning af, at konsekvensanalysen er positiv, og at der ikke findes gyldige selvregulerende foranstaltninger.

Oplysninger om tidsplanen for forundersøgelser og gennemførelsesforanstaltninger vil blive formidlet til alle interessenter inden for hver produktgruppe, hovedsageligt via webstederne for de tjenestegrene i Kommissionen, der er ansvarlige for direktivet om miljøvenligt design[11], via møder med interessenterne og via websteder drevet af de kontrahenter, der udfører forundersøgelserne.

I hver forundersøgelse vil eventuelle krav til miljøvenligt design blive undersøgt ved hjælp af tekniske, økonomiske og miljømæssige analyser. Muligheden for at give mandat til at standardisere visse parametre for miljøvenligt design bør undersøges. Interessenterne bør samarbejde aktivt i denne analyse.

Desuden opfordrer Kommissionen de industrisektorer, der fremstiller energiforbrugende produkter med væsentlige miljøpåvirkninger, til at udarbejde selvregulerende foranstaltninger, som kan opfylde de politiske målsætninger hurtigere eller billigere end obligatoriske krav. Dette er i overensstemmelse med direktivet om miljøvenligt design og Kommissionens strategi om bedre lovgivning og dens løbende forenklingsprogram. Kommissionen vil i de næste tre år holde øje med sådanne initiativer og efterfølgende evaluere, hvorvidt der er behov for yderligere gennemførelsesforanstaltninger, f.eks. hvis markedskræfterne ikke skubber udviklingen i den rigtige retning, eller dette sker for langsomt.

I overensstemmelse med direktivets artikel 16 ændrer Kommissionen regelmæssigt arbejdsplanen efter høring af konsultationsforummet.

Hvis Kommissionens forslag om at udvide anvendelsesområdet for direktivet om miljøvenligt design[12] til at omfatte alle energirelaterede produkter hurtigt bliver vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet, vil Kommissionen ændre arbejdsplanen i overensstemmelse hermed, således at den omfatter de produktgrupper, som blev tilføjet ved udvidelsen.

Bilag I

Tabel: Ikke-udtømmende vurdering af produktgrupperne i denne arbejdsplans vejledende liste

Produktgrupperne er angivet i alfabetisk orden og indbefatter ikke produkter, som allerede er omfattet af overgangsperioden.

Produktgruppe | Produkteksempler | Væsentlig miljøpåvirkning1 | Betydeligt potentiale for forbedring |

Klimaanlæg og ventilationssystemer. | Store klimaanlæg > 12 kW. Vandkølede klimaanlæg. Ventilationsanlæg. | Højt energiforbrug (> 1 000 PJ/år) med lang driftstid (køleperiode/varmeperiode, øget ventilationstid) og hastigt voksende marked. Andre miljøpåvirkninger fra effektelektronik, skærme og kølemidler. | Stort potentiale for energibesparelse (anslået gennemsnit > 20 %). Potentiale for andre miljøforbedringer (f.eks. kølemiddelsubstitution, forlænget livscyklus eller let genindvinding). Tredjelandsspecifikationer (energimærkning, miljømærkning, Energy Star og MEPS) angiver potentialet for forbedringer. |

Varmeudstyr drevet af elektricitet eller fossilt brændstof. | Radiatorer, akkumulerende, elektriske. Elektriske varmeanordninger til rum- og gulvvarme. Gas- og oliefyrede varmeanordninger til tørre rum. Varmepumper. | Højt energiforbrug (> 1 000 PJ/år) med lang driftstid (varmeperiode). Andre miljøpåvirkninger fra effektelektronik, anvendte materialer og emission af udstødningsgasser. | Stort potentiale for energibesparelse (anslået gennemsnit > 20 %). Potentiale for andre miljøforbedringer (f.eks. reducerede emissioner eller let genindvinding). |

Udstyr til tilberedelse af fødevarer. | Elektriske og gasdrevne ovne og mikrobølgeovne Kogesektioner og grillapparater Kaffemaskiner. | Højt energiforbrug (> 1 000 PJ/år) med lang driftstid i servicesektoren (ca. 8 timer om dagen) og den integrerede motor/blæsers energiforbrug. | Stort potentiale for energibesparelse (anslået > 10-30 %). Potentiale for andre miljøforbedringer (f.eks. let genindvinding). Tredjelandsspecifikationer (energimærkning, miljømærkning og MEPS) og medlemsstaternes miljømærkninger angiver potentialet for forbedringer. |

Industri- og laboratorieovne. | Infrarøde stråleovne. Modstandsopvarmede og elektriske induktionsopvarmede industri- og laboratorieovne. Fyringsaggregater. | Højt energiforbrug (> 1 000 PJ/år) med lang driftstid (ca. 8 timer om dagen) og den integrerede motor/blæsers energiforbrug. Anden miljøpåvirkning fra anvendte materialer. | Stort potentiale for energibesparelse (anslået gennemsnit > 20 %). Potentiale for andre miljøforbedringer (f.eks. forbedrede varmeoverførselssystemer eller massereduktion). Tredjelandsspecifikationer (energimærkning og MEPS) angiver potentialet for forbedringer. |

Værktøjsmaskiner | Værktøjsmaskiner til formgivning. Værktøjsmaskiner til adskillelse. Værktøjsmaskiner med fysisk-kemiske processer. | Højt energiforbrug (> 1 000 PJ/år) med lang til meget lang driftstid (op til tre produktionsskift) og den integrerede motors energiforbrug. andre miljøpåvirkninger fra effektelektronik og produktionsaffald. | Stort potentiale for energibesparelser (lav effektfaktor på 0,7-0,8, potentiale for forbedring i tomgang og via variabel omdrejningshastighed). Potentiale for andre miljøforbedringer (f.eks. forlængelse af værktøjets livscyklus, let genindvinding af elektronik eller et lukket genindvindingskredsløb). |

Netværk, udstyr til behandling og lagring af data. | Servere. Netværkskommunikationsudstyr. Strømforsyning, der ikke kan afbrydes. Tab ved netværk i standby for nogle produktgrupper. | Højt energiforbrug (> 1 000 PJ/år) med meget lang driftstid (24 timer i døgnet) og hastigt voksende marked. Anden miljøpåvirkning fra elektronik. | Meget stort potentiale for energibesparelse (anslået 5-30 % for produkter, 80 % for systemer, netværk i standby og strømstyring). Potentiale for andre miljøforbedringer (f.eks. udnyttelse af affaldsvarme eller let genindvinding). Tredjelandsspecifikationer under udvikling (Energy star) angiver potentialet for forbedringer. |

Køle- og fryseudstyr. | Serviceskabe. Kølerum, køleaggregater. Ismaskiner. Maskiner til flødeis og milkshake. | Højt energiforbrug (> 1 000 PJ/år) med meget lang driftstid (op til 24 timer i døgnet). Anden miljøpåvirkning fra kølemidler. | Stort potentiale for energibesparelse (anslået > 10-60 %). Potentiale for andre miljøforbedringer (f.eks. kølemiddelsubstitution). |

Lyd- og billedudstyr. | Dvd-afspillere/videoafspillere og -optagere. Videoprojektorer. Spilkonsoller. Digitale forstærkere og subwoofere til hjemmebiografer. | Højt energiforbrug (> 1 000 PJ/år) med voksende marked. Anden miljøpåvirkning fra elektronik og skærme. | Stort potentiale for energibesparelse (anslået gennemsnit > 20 %). Potentiale for andre miljøforbedringer (f.eks. forlængelse af livscyklussen eller let genindvinding). Tredjelandsspecifikationer (energimærkning, miljømærkning og Energy Star) angiver potentialet for forbedringer. |

Transformatorer. | Fordelingstransformatorer. Krafttransformatorer. Små transformatorer. | Højt energiforbrug (> 1 000 PJ/år),med meget lang driftstid (op til 24 timer i døgnet). Anden miljøpåvirkning fra anvendt olie, maling osv.. | Stort potentiale for energibesparelse (omkring 30 % er muligt, svarende til ca. 15 % af tabet på elnettet, udstyret nærmer sig slutningen på sin 40-års livscyklus). Potentiale for andre miljøforbedringer (f.eks. anvendte materialer). Tredjelandsspecifikationer (energimærkning, miljømærkning, Energy Star og MEPS) angiver potentialet for forbedringer. |

Vandforbrugende udstyr. | Vandrensningsudstyr. Vandingsudstyr. | Stort vandtab pga. uhensigtsmæssigt udstyr (ca. 14 mia. m³ om året i industrien, ca. 53 mia. m³ om året i landbruget og ca. 24 mia. m³ om året i husholdninger og offentlige anlæg). | Stort potentiale for vandbesparelse (anslået gennemsnit > 40 % i industrien og landbruget og > 30 % i den offentlige vandforsyning (f.eks. individuelle justeringer af gennemstrømning og vandtryk samt sprinklervanding og drypvandingsanlæg fremstillet til drift ved lavt til mellem vandtryk). |

1 Energiforbrug angives som PJ af det primære energiforbrug i 2006. "Primærenergi" betyder energi fra fossilt brændstof og vedvarende energikilder, som ikke har været igennem nogen omdannelsesproces. For at konvertere elektricitet fra det offentlige strømnet (sekundær energi) til primær energi blev faktoren 10,5 MJ/kWhe anvendt.

Bilag II

Tabel: Produktgrupper, der er omfattet af overgangsperioden[13]

Foranstaltninger, der ventes vedtaget af Kommissionen i 4. kvartal af 2008 eller 1. kvartal af 2009 |

Lysudstyr i servicesektoren Tab i standby- eller off-mode Eksterne strømforsyninger Enkle set-topbokse Lysudstyr til hjemmet I (herunder glødelamper) Tv-apparater |

Foranstaltninger, der sættes til afstemning i udvalget i 2008 og 2009 |

Kedler Vandvarmere Vaskemaskiner og opvaskemaskiner Husholdningskøle- og fryseskabe Køleskabe til erhvervsbrug Elmotorer Cirkulationspumper (oprindeligt under elmotorer) Computere Billedudstyr Elektriske pumper (oprindeligt under elmotorer) Blæsere til ventilation i andre bygninger end beboelse (oprindeligt under elmotorer) Klimaanlæg til værelser Blæsere til hjemmet (oprindeligt under klimaanlæg til værelser) |

Andre foranstaltninger (forundersøgelser afsluttes i 2009) |

Komplekse set-topbokse Tørretumblere Støvsugere Lysudstyr til hjemmet II (reflektorlamper og belysningsarmaturer) Fastbrændselskedler |

[1] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF af 6. juli 2005 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter og om ændring af Rådets direktiv 92/42/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/57/EF og 2000/55/EF (EUT L 191 af 22.7.2005), ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/28/EF af 11. marts 2008 om ændring af direktiv 2005/32/EE om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter samt Rådets direktiv 92/4/EØF og direktiv 96/57/EF og 2000/55/EF for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (EUT L 81 af 20.3.2008, s. 48).

[2] Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om handlingsplanen for bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og en bæredygtig industripolitik (KOM(2008) 397 endelig).

[3] EPTA Ltd, Grækenland; PE International, Tyskland; NTUA, Grækenland: Undersøgelse med henblik på udarbejdelse af den første arbejdsplan i henhold til direktivet om miljøvenligt design, udbudsrapport nr.: ENTR/06/026, revideret endelig rapport: 6/12/2007: http://ec.europa.eu/enterprise/eco_design/workingplan.htm.

[4] s. 29 i [3].

[5] PRODCOM er et system til indsamling og formidling af statistik om fremstillingen af varer. Titlen er sammensat af det franske udtryk "PRODuction COMmunautaire" (fællesskabsproduktion) for råstofudvinding og fremstilling: sektion B og C i den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i Den Europæiske Union (NACE 2).

[6] s. 33 i [3].

[7] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF af 27. januar 2003 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (EUT L 37 af 13.2.2003, s. 24).

[8] Produktgrupper i tilfældig rækkefølge, ekskl. energiforbrugende produkter, som allerede er omfattet af overgangsperioden.

[9] Referatet fra konsultationsforummet af 28. maj 2008:http://ec.europa.eu/enterprise/eco_design/workingplan.htm.

[10] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15. januar 2008 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (kodificeret udgave) (EFT L 24 af 29.1.2008, s. 8). Referencedokumenter om bedste tilgængelige teknik: http://eippcb.jrc.es/pages/FActivities.htm.

[11] Generaldirektoratet for Erhvervspolitik: http://ec.europa.eu/enterprise/eco_design/index_en.htm.Generaldirektoratet for Energi og Transport: http://ec.europa.eu/energy/demand/legislation/eco_design_en.htm.

[12] Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 16. juli 2008 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter. KOM(2008) 399 endelig – 2008/0151 (COD).

[13] Planen for vedtagelsen er vejledende og kan ændre sig i takt med, at den tilpasses til de faktiske fremskridt med det forberedende arbejde.