Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52008DC0429

    Foreløbigt Forslag til ændringsbudget nr. 6 til det almindelige budget for 2008 - Oversigt over udgifter efter sektion - sektion III – Kommissionen

    /* KOM/2008/0429 endelig udg. */

    52008DC0429

    Foreløbigt Forslag til ændringsbudget nr. 6 til det almindelige budget for 2008 - Oversigt over udgifter efter sektion - sektion III – Kommissionen /* KOM/2008/0429 endelig udg. */


    [pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

    Bruxelles, den 1.7.2008

    KOM(2008) 429 endelig

    FORELØBIGT FORSLAG TIL ÆNDRINGSBUDGET NR. 6 TIL DET ALMINDELIGE BUDGET FOR 2008

    OVERSIGT OVER UDGIFTER EFTER SEKTION Sektion III – Kommissionen

    (forelagt af Kommissionen)

    FORELØBIGT FORSLAG TIL ÆNDRINGSBUDGET NR. 6TIL DET ALMINDELIGE BUDGET FOR 2008

    OVERSIGT OVER UDGIFTER EFTER SEKTIONSektion III – Kommissionen

    Under henvisning til:

    - traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 272,

    - traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 177,

    - Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget[1], ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1525/2007[2], særlig artikel 37,

    forelægger Europa-Kommissionen hermed budgetmyndigheden et foreløbigt forslag til ændringsbudget nr. 6 til budgettet for 2008.

    INDHOLDSFORTEGNELSE

    1. Indledning 4

    2. Forvaltningsorganer 4

    2.1 Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA) 4

    2.2 Forvaltningsorganet for Programmet vedrørende Offentlig Sundhed (PHEA) 5

    2.3 Forvaltningsorganet for Transeuropæiske Transportnet (TEN-T EA) 6

    3. Fællesforetagendet for brændselsceller og brint (FCH JU) 6

    4 . EUROJUST 8

    5. Rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP) 9

    SAMMENFATTENDE OVERSIGT EFTER UDGIFTSOMRÅDER I DEN FINANSIELLE RAMME 10

    ÆNDRINGER I OVERSIGTEN OVER INDTÆGTER OG UDGIFTER EFTER SEKTION

    Ændringerne i den almindelige oversigt over indtægter og udgifter efter sektion fremsendes separat via SEI-BUD-systemet. En engelsk udgave af ændringerne i den almindelige oversigt over indtægter og oversigten over indtægter og udgifter efter sektion er vedlagt til orientering som budgetbilag.

    1. Indledning

    Det foreløbige forslag til ændringsbudget (FFÆB) nr. 6 til budgettet for 2008 omfatter følgende:

    - De budgetmæssige tilpasninger, der er nødvendige på grund af udvidelsen af mandatet for tre forvaltningsorganer: Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA), Forvaltningsorganet for Programmet vedrørende Offentlig Sundhed (PHEA) og Forvaltningsorganet for Det Transeuropæiske Transportnet (TEN-T EA).

    - Oprettelse af den nødvendige budgetstruktur for Fællesforetagendet for Brændselsceller og Brint (BCB).

    - En stigning på 2,2 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger til dækning af udgifterne til en ny bygning til EUROJUST.

    - En forhøjelse på 3,9 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger til programmet for konkurrenceevne og innovation (CIP) - iværksætterånd og innovation.

    Nettoindvirkningen af ændringerne på udgifterne er en stigning på 6,1 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger uden ændring af betalingsbevillingerne.

    2. Forvaltningsorganer

    Den 15. april 2008 godkendte Forvaltningsorganudvalget (CREA), som blev oprettet ved artikel 24 i Rådets forordning (EF) nr. 58/2003[3], udvidelsen af mandatet for tre forvaltningsorganer: Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur, (EACEA), Forvaltningsorganet for Programmet vedrørende Offentlig Sundhed (PHEA) og Forvaltningsorganet for Det Transeuropæiske Transportnet (TEN-T EA). Dette godkendtes den 29. maj af Europa-Parlamentets budgetudvalg (COBU).

    Efter godkendelsen fra Forvaltningsorganudvalget og Europa-Parlamentets budgetudvalg vil Kommissionens formelle beslutninger om udvidelse af organernes mandat blive truffet.

    De ændringer, der er nødvendige på grund af udvidelsen af de tre mandater, fremgår nedenfor.

    2.1 Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA)

    Den 14. januar 2005 vedtog Kommissionen afgørelse 2005/56/EF[4] om oprettelse af organet til forvaltning af Fællesskabets indsats inden for områderne undervisning, audiovisuelle medier og kultur (EACEA).

    Ved Kommissionens afgørelse 2007/114/EF[5] af 8. februar 2007 blev EACEA’s mandat udvidet til at omfatte forvaltningen af den nye generation af programmer, der tidligere var uddelegeret til organet (MEDIA 2007, LLL, Kultur, Aktive unge, Europa for borgerne); desuden projekterne inden for undervisning, erhvervsuddannelse og ungdom, som henhørte under aftalerne på disse områder mellem Det Europæiske Fællesskab og USA og Canada samt andre programområder, bl.a. det eksterne Erasmus Mundus-samarbejdsvindue.

    Udvidelsen af organets mandat, som nu er blevet godkendt, omfatter gennemførelsen af yderligere eksterne Erasmus Mundus-samarbejdsvinduer vedrørende Latinamerika, Asien og Balkanlandene.

    De yderligere opgaver, som EACEA pålægges i forbindelse med den foreslåede mandatudvidelse, vil ikke medføre en forøgelse af tilskuddet til forvaltningsorganet, eftersom dette vil blive dækket af de nuværende bevillinger under konto 19 01 04 30 EACEA – støtte til programmer for eksterne forbindelser og 22 01 04 30 EACEA – støtte til programmer under udgiftsområde 4 inden for politikområdet udvidelse. Det er imidlertid nødvendigt at foretage en tilpasning af organets stillingsfortegnelse, da udvidelsen af det eksterne samarbejdsvindue indebærer ansættelse af to midlertidigt ansatte i stillingskategori AD5[6].

    2.2 Forvaltningsorganet for Programmet vedrørende Offentlig Sundhed (PHEA)

    Den 15. december 2004 vedtog Kommissionen afgørelse 2004/858/EF [7] om oprettelse af "Forvaltningsorganet for Folkesundhedsprogrammet" og pålagde dette at gennemføre folkesundhedsprogrammet 2003-2008 indtil 31. december 2010. I begyndelsen af 2008 foreslog Kommissionen at udvide organets mandat til også at omfatte gennemførelsen af det nye program (2008-2013) for Fællesskabets indsats på folkesundhedsområdet og at pålægge det nye opgaver i forbindelse med andre fællesskabsprogrammer og -foranstaltninger, som i øjeblikket forvaltes af Kommissionen. Disse nye opgaver vedrører forvaltningen af det forbrugerpolitiske program og af Fællesskabets uddannelsesforanstaltninger vedrørende fødevaresikkerhed. Organets levetid skulle derfor udvides fra 1. januar 2011 til 31. december 2015, og det officielle navn skulle ændres til "Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere" for at afspejle dets yderligere opgaver.

    I henhold til artikel 12 i Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 skal finansieringen af forvaltningsorganer dækkes af bevillingerne til det aktionsprogram, de forvalter. Da budgettet for 2008 imidlertid ikke omfatter nogen finansiering af Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere for så vidt angår de nye programmer, det er tildelt (forbrugere og uddannelsesforanstaltninger vedrørende fødevaresikkerhed), må de nødvendige finansielle midler stilles til rådighed for organet.

    Da organet først begynder at arbejde med de nye programmer i begyndelsen af sidste kvartal af 2008, bør bidragene fra programmerne for forbrugerpolitik og uddannelsesforanstaltninger vedrørende fødevaresikkerhed kun dække årets tre sidste måneder. Det samlede beløb, der skal overføres til organet ved intern overførsel, svarer til 340 000 EUR for de to programmer tilsammen. Hvad angår forbrugerprogrammet, er bidraget fastsat til 226 800 EUR, som skal stilles til rådighed gennem intern overførsel fra administrationsposten for forbrugerprogrammet (17 01 04 03). For så vidt angår uddannelsesforanstaltninger vedrørende fødevaresikkerhed er bidraget fastsat til 113 200 EUR, som skal overføres fra den tilsvarende administrationspost (17 01 04 05) inden for samme kapitel. Derfor vil alle aktionsbevillinger til programmerne forblive uændrede og være til rådighed for rent operationelle foranstaltninger.

    Den stillingsfortegnelse for organet, der var opført på 2008-budgettet, bør også ændres, således at der tilføjes tre stillinger som midlertidigt ansatte[8].

    2.3 Forvaltningsorganet for Transeuropæiske Transportnet ( TEN-T EA)

    Ved Kommissionens afgørelse 2007/60/EF af 26. oktober 2006[9] blev der oprettet et forvaltningsorgan, som skulle stå for den tekniske og finansielle forvaltning af transportprojekter, der blev samfinansieret på basis af det retsgrundlag, der var gældende på det pågældende tidspunkt, dvs. TEN-T-programmet 2000-2006.

    Den nuværende ændring af mandatet var allerede forudset i 2006, og den gør det muligt for organet at påtage sig ansvaret for forvaltningen af transportprojekter, der støttes af det nye TEN-T-program 2007-2013. Desuden omfatter det nye program nye finansielle instrumenter (f.eks. lånegarantiinstrumentet og offentlig-private partnerskaber (PPP) og lægger vægt på salgsfremme og kommunikation, hvilket kræver betydeligt flere menneskelige ressourcer til gennemførelsen.

    Det oprindelige overslag over fordelingen af personale er baseret på 60 % kontraktansatte og 40 % midlertidigt ansatte. For at opnå større besparelser har Kommissionen imidlertid øget andelen af kontraktansatte til 68 %, hvilket medfører færre midlertidigt ansatte end oprindelig forudset. Derfor foreslår Kommissionen at ændre stillingsfortegnelsen fra 40 til 32 midlertidigt ansatte[10].

    Som anført i den finansieringsoversigt, der ledsager den foreslåede ændring af mandatet, medfører denne nye stillingsfordeling et lavere budget, der således udgør 8 894 600 EUR. Eftersom det godkendte 2008-budget for organet er på 10 212 600 EUR, foreslår Kommissionen, at forskellen på 1 318 000 EUR overføres til budgetpost 06 01 04 04 "Finansiel støtte til projekter af fælles interesse i det transeuropæiske transportnet - udgifter til den administrative forvaltning" gennem en intern overførsel. Beløbet vil hovedsagelig blive anvendt til at finansiere undersøgelser i forbindelse med grønbogen om TEN-T-politikkens fremtid, gennemførelsen af TEN-T-retningslinjerne (2006-2007) og trafikstrømmen på det sydøsteuropæiske regionale net, der forventes etableret i 2030.

    3. Fællesforetagendet for brændselsceller og brint (FCH JU)

    I overensstemmelse med EF-traktatens artikel 166 har Europa-Parlamentet og Rådet vedtaget afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs 7. rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) - rammeprogrammet[11]. Efterfølgende har Rådet vedtaget beslutning 2006/971/EF af 19. december 2006 om særprogrammet "Samarbejde" til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram - særprogrammerne[12].

    På tværs af alle de områder, der er udpeget til områder for Fællesskabets indsats, og under hensyntagen til alle de forskellige eksisterende instrumenter kan det 7. forskningsrammeprogram i et meget begrænset antal tilfælde gennemføres via fælles teknologiinitiativer.

    Med ændringsbudget 3/2008[13] oprettedes den nødvendige budgetstruktur for de fire første af disse fællesforetagender[14]. Nærværende foreløbige forslag til ændringsbudget (FFÆB) nr. 6 omfatter oprettelsen af den nødvendige budgetstruktur for fællesforetagendet for det fælles teknologiinitiativ for brint- og brændselsceller (FCH JU) som følge af vedtagelsen af Rådets forordning (EF) nr. 521/2008[15] den 30. maj 2008.

    Rådets forordning om oprettelse af de tilsvarende offentlige-private partnerskaber på grundlag af traktatens artikel 171 og finansforordningens artikel 185 er udformet i overensstemmelse med de tidligere vedtagne teknologiinitiativer, herunder at Europa-Parlamentet skal give decharge for gennemførelsen af deres budgetter efter henstilling fra Rådet.

    Dette ændringsbudget vedrører derfor oprettelsen af de tilsvarende nye budgetposter for tilskud til FCH-fællesforetagendet samt oprettelsen af stillingsfortegnelsen[16].

    Der anmodes ikke om yderligere bevillinger i forbindelse med oprettelsen af disse nye budgetposter. Bevillingerne vil blive fratrukket under de budgetposter, der svarer til det 7. rammeprograms prioriteter inden for de tilsvarende politikområder, der indgår i dette fælles teknologiinitiativ.

    Fire prioriteter under det specifikke program "Samarbejde" til gennemførelse af det 7. EF-forskningsrammeprogram bidrager til finansieringen af FCH JU:

    - energi

    - transport

    - nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og ny produktionsteknologi

    - miljø.

    Energiprioriteten vil kun bidrage til FCJH-finansieringen i 2008.

    Denne situation er forskellig fra de tidligere fællesforetagender, hvortil kun en enkelt tematisk prioritet bidrog, og derfor kun en enkelt budgetpost var berørt.

    Under hensyntagen til fællesforetagendets opstartfase foreslår Kommissionen, at der for 2008 tildeles 30 000 000 EUR i forpligtelsesbevillinger og 1 900 000 EUR i betalingsbevillinger til de nye poster, der skal oprettes, idet de tilsvarende beløb fraføres den eksisterende budgetpost 08 05 01.

    Nedenstående tabel viser de nye budgetposter, der skal oprettes, og de tilsvarende bevillinger:

    Ny post | Tekst | Forpligtelsesbevillinger (mio. EUR) | Betalingsbevillinger (mio. EUR) |

    08 05 02 | Samarbejde - energi - fællesforetagendet for brændselsceller og brint (FCH) | 28,100 | 0 |

    08 01 04 41 | Støtteudgifter til fællesforetagendet for brændselsceller og brint (FCH) | 1,900 | 1,900 |

    Under hensyntagen til det planlagte tilskud til fællesforetagendet vil det samlede beløb på budgetposten svarende til energiprioriteten blive nedsat som følger:

    Post | Tekst | Forpligtelsesbevillinger (mio. EUR) | Betalingsbevillinger (mio. EUR) |

    08 05 01 | Samarbejde - energi | 99,680 | 62,598 |

    4 . EUROJUST

    I de senere år er antallet af stillinger inden EUROJUST øget betydeligt. Dette inkluderer en forøgelse af personalet for de såkaldte "nationale medlemmer", som repræsenterer medlemsstaterne i EUROJUST-kollegiet. Det samme gælder antallet af vedtægtsomfattede ansatte, som er steget fra 76 midlertidigt i ansatte i 2004 til 175 i 2008. På nuværende tidspunkt har personalet til huse i ARC-bygningen i Haag (194 kontorer med 229 ansatte) og midlertidigt i Equinox-bygningen (27 kontorer). Det anslås, at EUROJUST i 2014 vil have brug for 320-325 kontorer, hvilket er i overensstemmelse med den nuværende finansielle programmering. Det forudses, at værtsmedlemsstaten vil have stillet en egnet bygning til rådighed i 2012. I mellemtiden er det imidlertid nødvendigt at finde en midlertidig løsning.

    Værtsmedlemsstaten har foreslået en ny bygning på "Haagse Veste 1" (HV1) for perioden 2008-2012, som EUROJUST skulle dele med Den Internationale Straffedomstol. De 160 kontorer, der her er til rådighed, vil kunne rumme personalet fra Equinox-bygningen, som ikke kunne være i ARC-bygningen, samt alle nye ansatte. Flytningen forventes at finde sted i september 2008.

    I denne forbindelse har EUROJUST anmodet om en forhøjelse af sit budget på 7 339 398 EUR til dækning af husleje og vedligeholdelse af den nye HV1-bygning, tilpasninger af HV1, udstyr til bygningen og rekruttering af det nødvendige sikkerhedspersonale (disse udgifter skal deles med Den Internationale Straffedomstol).

    Efter en evaluering af forslaget og drøftelser med EUROJUST foreslår Kommissionen, at anmodningen imødekommes, med undtagelse af den såkaldte "Built-in package" (2,6 mio. EUR til forskellige arbejder – vægge, gulve, døre, it-server-faciliteter). Dette er genstand for forhandlinger mellem EUROJUST og værtsmedlemsstaten.

    Af de resterende 4,7 mio. EUR foreslås det, at 2,5 mio. EUR dækkes af formålsbestemte indtægter (1,8 mio. EUR svarende til overskuddet fra 2006 og resten fra 2007). Således andrager den resterende anmodning i ændringsbudgettet 2,24 mio. EUR.

    Forpligtelsesbevillinger på 2,24 mio. EUR vil hidrøre fra margenen under loftet for udgiftsområde 3a (19 mio. EUR i 2008). De tilsvarende betalingsbevillinger vil hidrøre fra omfordelinger under post 18 06 06 Strafferet, hvor forslagsindkaldelserne har givet lavere resultater end oprindeligt forudset.

    De yderligere bevillinger foreslås opført på budgettet som følger:

    18 06 04 01 EUROJUST - tilskud under afsnit 1 og 2, 1 940 000 EUR

    18 06 04 02 EUROJUST - tilskud under afsnit 3, 300 000 EUR

    5. RAMMEPROGRAMMET FOR KONKURRENCEEVNE OG INNOVATION (CIP)

    De finansielle instrumenter under CIP har haft en meget gunstig start. Der var i december 2007 indgået forpligtelser for bevillingerne på 2007-budgettet, og de første projekter var godkendt inden årets udgang. De efterfølgende forslag fra Den Europæiske Investeringsfond (EIF) indkom i et sådant tempo, at det blev nødvendigt at begynde at indgå forpligtelser for bevillingerne på 2008-budgetttet adskillige måneder inden planlagt, dvs. i februar 2008.

    Der vil blive afholdt regelmæssige drøftelser med EIF for at sikre den mest effektive anvendelse af de disponible midler. Men det står allerede klart, at efterspørgslen efter midler fra instrumentet overstiger de midler, der er til rådighed i 2008. Den omstændighed, at efterspørgslen er kommet så tidligt på året, gør det vanskeligt at udsætte godkendelserne til 2009, og man risikerer at gå glip af nogle af de mulige aktiviteter, hvis ikke bevillingerne kan øges i 2008.

    Ifølge de oprindelige overslag skulle en mindre del af udgifterne afholdes over de to første år ("front-loading"). Det forventedes, at efterspørgslen skulle stimuleres gennem et "Awareness Programme", som skulle lanceres i 2008 som en del af den samlede CIP-pakke. I realiteten blev fremførslen større end forventet, og den nye efterspørgsel er allerede så stor, at "Awarenes"-programmet er nedtrappet for at undgå skuffede forventninger.

    Det foreslås derfor at øge forpligtelsesbevillingerne under post 01 04 04 Programmet for konkurrenceevne og innovation - iværksætterånd og innovation med 3,9 mio. EUR. Disse yderligere bevillinger vil blive opvejet af en nedsættelse af forpligtelsesbevillingerne i den finansielle programmering af budgetpost 01 04 04 i 2011 og 2012.

    SAMMENFATTENDE OVERSIGT EFTER UDGIFTSOMRÅDER I DEN FINANSIELLE RAMME

    Den finansielle ramme Udgiftsområde/underudgiftsområde | Finansiel ramme 2008 | Budget 2008 (inkl. ÆB 1-4/2008 og FFÆB 5/2008) | FFÆB 6/2008 | Budget 2008 + ÆB 1-4/2008 + FFÆB 5-6/2008 |

    |FB |BB |FB |BB |FB |BB |FB |BB | | 1. BÆREDYGTIG VÆKST | | | | | | | | | | 1a. Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse |10 386 000 000 | |11 082 100 000 |9 768 739 600 |3 900 000 |0 |11 086 000 000 |9 768 739 600 | |1b. Samhørighed for vækst og beskæftigelse |47 267 000 000 | |47 255 948 720 |40 551 565 026 | | |47 255 948 720 |40 551 565 026 | | I alt | 57 653 000 000 | |58 338 048 720 | 50 320 304 626 | | |58 341 948 720 | 50 320 304 626 | | Margen[17] | | |-185 048 720 | | | |-188 948 720 | | | 2. BESKYTTELSE OG FORVALTNING AF NATURRESSOURCER | | | | | | | | | | Heraf markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger |46 217 000 000 | |41 400 082 042 |40 889 550 500 | | |41 400 082 042 |40 889 550 500 | | I alt | 59 193 000 000 | |55 564 715 538 | 53 241 270 053 | | |55 564 715 538 | 53 241 270 053 | | Margen | | |3 628 284 462 | | | |3 628 284 462 | | | 3. UNIONSBORGERSKAB, FRIHED, SIKKERHED OG RETFÆRDIGHED | | | | | | | | | | 3a. Frihed, sikkerhed og retfærdighed |747 000 000 | |728 034 000 |533 196 000 |2 240 000 |0 |7 30 274 000 |533 196 000 | |3b. EU-borgerskab |615 000 000 | |875 254 197 |968 664 203 | | |875 254 197 |968 664 203 | | I alt | 1 362 000 000 | |1 603 288 197 | 1 501 860 203 | | |1 605 528 197 | 1 501 860 203 | | Margen[18] | | |19 123 000 | | | |16 883 000 | | | 4. EU SOM GLOBAL AKTØR[19] | 7 002 000 000 | | 7 311 218 000 | 8 112 728 400 | | | 7 311 218 000 | 8 112 728 400 | | Margen | | | -70 000 000 | | | | -70 000 000 | | | 5. ADMINISTRATION[20] | 7 380 000 000 | |7 279 525 455 | 7 280 085 455 | | |7 279 525 455 | 7 280 085 455 | | Margen | | | 177 474 545 | | | | 177 474 545 | | | 6. KOMPENSATIONER | 207 000 000 | |206 636 292 | 206 636 292 | | |206 636 292 | 206 636 292 | | Margen | | | 363 708 | | | | 363 708 | | | I ALT | 132 797 000 000 | 129 681 000 000 | 130 303 432 202 | 120 662 885 029 | 6 140 000 | 0 |130 309 572 202 | 120 662 885 029 | | Margen | | |3 570 196 995 | 9 560 670 956 | | | 3 564 056 995 | 9 560 670 956 | |

    [1] EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

    [2] EUT L 343 af 27.12.2007, s. 9.

    [3] Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19.12.2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer. EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.

    [4] EUT L 24 af 27.1.2005, s.35.

    [5] EUT L 49 af 17.2.2007, s. 21.

    [6] Nærmere detaljer findes i budgetbilaget.

    [7] EUT L 369 af 16.12.2004, s. 73.

    [8] Nærmere detaljer findes i budgetbilaget.

    [9] EUT L 32 af 6.2.2007, s. 88.

    [10] Nærmere detaljer findes i budgetbilaget.

    [11] EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1.

    [12] EUT L 400 af 30.12.2006, s. 86.

    [13] Som godkendt den 5.6.2008.

    [14] Der er forudset 6 fælles teknologiinitiativer i det specifikke program "Samarbejde" til gennemførelse af det 7. EF-forskningsrammeprogram (Artemis om indlejrede computersystemer; IMI, som er initiativet om innovative lægemidler; Clean Sky om luftfart og lufttransport; ENIAC om nanoelektronikteknologier; FCH om brændselsceller og brint). Yderligere et initiativ er på vej: global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES).

    [15] EUT L 153 af 12.6.2008, s. 20.

    [16] Vedtægten og de regler, som er vedtaget i fællesskab af fællesskabsinstitutionerne med henblik på anvendelsen af vedtægten, finder anvendelse på fællesforetagendernes personale og deres administrerende direktører. Der gives nærmere oplysninger om stillingsfortegnelsen for hvert fællesforetagende i budgetbilaget.

    [17] Den Europæiske Globaliseringsfond (EGF) er ikke medtaget ved beregningen af margenen under udgiftsområde 1a. Der er gennem fleksibilitetsinstrumentet blevet tilvejebragt 200 mio. EUR.

    [18] Beløbet for Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUSF) opføres ud over de beløb, der er fastsat for de relevante udgiftsområder i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 (EUT C 139 af 14.6.2006).

    [19] Ved beregning af margenen for udgiftsområde 4 for 2008 er ikke medregnet bevillingerne til nødhjælpsreserven. Der er gennem fleksibilitetsinstrumentet blevet tilvejebragt 70 mio. EUR.

    [20] Ved beregningen af margenen under loftet for udgiftsområde 5 er der taget hensyn til fodnote (1) i den finansielle ramme for 2007-2013 med et beløb på 77 mio. EUR for personalets bidrag til pensionsordningen.

    Top