P6_TC1-COD(2008)0015

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 17. december 2008 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/…/EF om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006 (2010/C 45 E/01)

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, direktiv 2009/31/EF).

BILAG

ERKLÆRINGER FRA KOMMISSIONEN

Erklæring fra Kommissionenom den seneste udvikling inden for realisering af CCS-teknologier

Fra 2010 vil Kommissionen regelmæssigt aflægge rapport om den seneste udvikling inden for realiseringen af CCS-teknologier som led i sine aktiviteter i forbindelse med styringen af netværket af CCS-demonstrationsprojekter. Rapporteringen vil omfatte oplysning om fremskridtet med realiseringen af CCS-demonstrationsanlæg, fremskridtet med udviklingen af CCS-teknologier, omkostningsskøn og udviklingen af CO2-transport- og -lagringsinfrastruktur.

Erklæring fra Kommissionen om udkast til tilladelsesbeslutninger og udkast til ansvarsoverdragelsesbeslutninger, jf. direktivets artikel 10, stk. 1, og artikel 18, stk. 2

Kommissionen agter at offentliggøre alle udtalelser om udkast til tilladelsesbeslutninger, jf. direktivets artikel 10, stk. 1, og om udkast til ansvarsoverdragelsesbeslutninger, jf. artikel 18, stk. 2. Den offentliggjorte udgave af udtalelserne vil dog ikke indeholde oplysninger, hvis fortrolighed er garanteret ved de undtagelser fra aktindsigt, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43) og ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 om anvendelse af Århuskonventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer (EUT L 264 af 25.9.2006, s. 13).

Erklæring fra Kommissionen om, hvorvidt kuldioxid bør være et navngivet stof med passende tærskelmængder i et revideret Sevesodirektiv

CO2 er et almindeligt forekommende stof og for øjeblikket ikke klassificeret som farligt. CO2-transport og -lagringsanlæg er derfor for øjeblikket ikke omfattet af Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (Sevesodirektivet). Vurderet på grundlag af Kommissionens foreløbige analyse af de disponible oplysninger synes både empirisk og modelbaseret dokumentation om transport i rørledninger af CO2 at tyde på, at de implicerede risici ikke er større end for transport i rørledning af naturgas. Det samme synes at være tilfældet med skibstransport af CO2 sammenlignet med skibstransport af flydende naturgas eller LPG. Oplysningerne tyder også på, at det er usandsynligt, at risikoen for uheld på et CO2-lagringsanlæg vil være betydelig, uanset om der er tale om et brud ved indsprøjtning eller en lækage efter indsprøjtning. Argumenterne for og imod at betragte CO2 som et navngivet stof under Sevesodirektivet vil blive taget op til nærmere overvejelse i forbindelse med udarbejdelsen af den foreslåede revision af direktivet, som er planlagt til slutningen af 2009/begyndelsen af 2010. Skulle vurderingen pege på en relevant potentiel uheldsrisiko vil Kommissionen stille forslag om at inkludere CO2 som et navngivet stof med passende tærskelmængder i det reviderede Sevesodirektiv. I så fald agter Kommissionen også at foreslå passende ændringer til bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (miljøansvarsdirektivet) med henblik på at sikre, at alle Sevesoanlæg, der håndterer superkritisk CO2, er omfattet af miljøansvarsdirektivet.

Erklæring fra Kommissionen om mineralsk binding af CO2

Mineralsk binding af CO2 (binding af CO2 i form af uorganiske carbonater) er en potentielt klimaændringsafbødende teknologi, som i princippet kan benyttes af de samme kategorier af industrianlæg som dem, der kan benytte geologisk lagring af CO2. Den er dog på nuværende tidspunkt stadig på udviklingsstadiet. Ud over den energibod (1), der knytter sig til opsamling af CO2, er der på nuværende tidspunkt en betydelig energibod knyttet til selve den mineralske carboneringsproces, som skal afklares, inden det kan overvejes at gå over til kommerciel udnyttelse. Ligesom med geologisk lagring vil der også skulle fastsættes de fornødne kontroller til at sikre teknologiens miljøsikkerhed. Disse kontroller vil formentlig adskille sig markant fra kontrollerne for geologisk lagring på grund af de fundamentale forskelle mellem teknologierne. I lyset af disse betragtninger vil Kommissionen følge det tekniske fremskridt med mineralsk binding nøje med henblik på at udarbejde retlige rammer, der giver mulighed for miljøsikker mineralsk binding og anerkendelse heraf under emissionshandelsordningen, når teknologien har nået et passende udviklingsstade. Vurderet ud fra medlemsstaternes interesse for teknologien og tempoet i den teknologiske udvikling vil det formentlig være på sin plads at foretage en første vurdering omkring 2014 eller tidligere, hvis omstændighederne taler herfor.

(1)  »Energibod« er det udtryk, der benyttes til at udtrykke det forhold, at et anlæg, der benytter CO2-opsamling eller mineralisering, bruger noget af sin energi til disse processer og derved bruger mere energi end et anlæg med en tilsvarende effekt uden opsamling/mineralisering.