Offentliggørelse af en registreringsansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

(2007/C 308/09)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006. Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen.

RESUMÉ

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»PRESUNTO DE CAMPO MAIOR E ELVAS« eller »PALETA DE CAMPO MAIOR E ELVAS«

EF-nr.: PT/PGI/005/0438/24.11.2004

BOB ( ) BGB ( X )

Dette resumé indeholder hovedelementerne af varespecifikationen til information.

1.   Medlemsstatens ansvarlige myndighed:

2.   Sammenslutning:

3.   Produktets art:

Kategori 1.2: Kødprodukter (opvarmet, saltet, røget m.m.).

4.   Varespecifikation:

(sammenfatning af betingelserne i artikel 4, stk. 2, i forordningen (EF) nr. 510/2006).

4.1.   Navn: »Presunto de Campo Maior e Elvas« eller »Paleta de Campo Maior e Elvas«.

4.2.   Beskrivelse: Presunto eller paleta fremstillet af henholdsvis skinke og bov af svin af alentejana-racen (bortset fra avlsdyr) opdrættet efter særlige regler. Svinene, som er registreret i den portugisiske svinestambog under afsnittet for svin af alentejana-racen, slagtes, når de er mellem 12 og 14 måneder gamle. Kødet saltes, eftersaltes, tørres/modnes, lagres, opskæres og pakkes efter særlige, klart definerede fremgangsmåder.

Presunto'en fremstilles af svinets bagben afskåret ved symphysis pubica, og paleta'en fremstilles af forben. Både presunto og paleta er anatomisk og muskulært afgrænsede, eftersom muskelmassen er dækket af et lag fedt. Form og præsentation: Presunto'en har en aflang form, mens Paleta'en er afrundet, og hverken svær eller fod skæres bort. Presunto'en vejer minimum 5 kg og paleta'en mindst 3,5 kg. Skærefladen er rød, olieagtig, skinnende, med intramuskulær fedtmarmorering. Teksturen er blød og kun lidt fiberholdig. Fedtet er skinnende, perlemorsfarvet og har en behagelig smag. Smagen er let salt, vedvarende og behagelig, og man konstaterer en behagelig montanheira-aroma (på grund af det særlige opdrætsområde). De adskiller sig fra Presunto do Alentejo ved en mere aflang form, en mere salt smag og en mørkere farve.

4.3.   Geografisk område: Det geografiske område, hvor råvarerne fremstilles (dvs. der, hvor dyrene fødes, opdrættes, opfedes, slagtes, opskæres i skinke og bov), er naturligt begrænset til særlige højtliggende områder med en vegetation præget af steneg og korkeg (montados). Her finder man bedrifter, der er specialiseret i at drive landbrug i denne type områder, og som anvender særlige regler for slagtning og udskæring af skinke og bov fra alentejana-svinene. Det geografiske område omfatter følgende kommuner og freguesias (sogne): Abrantes, Alandroal, Alcácer do Sal (bortset fra sognet Santa Maria do Castelo), Alcoutim, Aljezur (sognene Odeceixe, Bordeira, Rogil og Aljezur), Aljustrel, Almodôvar, Alter do Chão, Alvito, Arraiolos, Arronches, Avis, Barrancos, Beja, Borba, Campo Maior, Castelo Branco, Castelo de Vide, Castro Marim (sognene Odeleite og Azinhal), Castro Verde, Chamusca, Coruche, Crato, Cuba, Elvas (bortset fra sognet Caia e S. Pedro), Estremoz, Évora, Ferreira do Alentejo, Fronteira, Gavião, Grândola (bortset fra sognet Melides), Idanha-a-Nova, Lagos (sognet Bensafrim), Loulé (sognene Ameixial, Salir, Alte, Benafim og Querença), Marvão, Mértola, Monchique (sognene Monchique, Marmelete og Alferce), Monforte, Montemor-o-Novo, Mora, Moura, Mourão, Nisa, Odemira (bortset fra sognene Vila Nova de Mil Fontes og S. Teotónio), Ourique, Penamacor, Ponte de Sôr, Portalegre, Portel, Redondo, Reguengos de Monsaraz, Sabugal, Santiago do Cacém (bortset fra sognet Santo André), Sardoal, São Brás de Alportel, Serpa, Sines, Silves (sognene S. Marcos, S. Bartolomeu de Messines og Silves), Sousel, Tavira, (sognet Cachopo), Vendas Novas, Viana do Alentejo, Vidigueira, Vila Velha de Ródão og Vila Viçosa.

Det geografiske område for forarbejdningen (produktion, opskæring, udskæring i skiver og pakning) er naturligt begrænset til kommunerne Campo Maior og Elvas, da man her finder mikroklimatiske betingelser, der adskiller sig mærkbart fra den øvrige del af Alentejo. Der er her i højere grad tale om et fastlandsklima (med meget varme og tørre somre og meget kolde og tørre vintre), som nødvendiggør, at kødstykkerne udskæres på en særlig måde, og at der ligeledes anvendes andre fremgangsmåder ved saltning, modning og lagring. Disse forskelle kommer ligeledes til udtryk i de færdige produkters organoleptiske egenskaber. Sammenlignet med andre tilsvarende produkter er disse presunto'ers og paleta'ers skæreflade mere aflang, den er mørkere, teksturen er mindre mør og mindre saftig, smagen er finere og let salt. Aromaen er knap så mild, mere bitter og kraftigere.

4.4.   Bevis for oprindelse: Svin af alentejana-racen skal fødes og opdrættes i registrerede bedrifter, der er underkastet kontrol. Ved fødslen registreres dyrene i stambøger. Slagtning, opskæring, forarbejdning, skiveskæring og pakning kan kun finde sted i virksomheder, der er godkendt af forvaltningsorganet, beliggende i de nævnte geografiske områder og underlagt kontrol. Godkendelsen afhænger af en forudgående kontrol af produktionsvilkårene, navnlig med hensyn til råvarernes oprindelse, egenskaber og forarbejdning, udskæring, skiveskæring, pakning samt egenskaberne for det færdige produkt. Der findes specifikke kontrolregler i alle led i produktionskæden og for samtlige involverede.

Der findes et fyldestgørende sporingssystem, indført af producenterne selv, som gør det muligt at identificere hele produktionsforløbet, fra råvaren til det færdige produkt (Sistema da Mesa ao Montado), og at sammenkæde det faste nummer på certificeringsmærket på de hele stykker eller på udskæringernes emballage med dyrenes øremærke.

Ved afslutningen af forarbejdningsprocessen er det kun produkter, der opfylder samtlige specifikationer og har undergået den dertil knyttede og dokumenterede kontrol, omfattende laboratorieprøver og prøvesmagning, som kan forsynes med certificeringsmærket og navnet Presunto de Campo Maior e Elvas — IGP eller Paleta de Campo Maior e Elvas — IGP.

4.5.   Produktionsmetode: Svin af racen alentejana opdrættes på ekstensive og semi-ekstensive bedrifter, som i de fleste tilfælde anvender opdræt på friland med mindst 40 stenege eller korkege pr. hektar og en maksimal dyretæthed på 1 svin pr. græsningshektar. Der er tale om frilandsopdræt, og foderet består af kornstubbe, kornrester, græs, bælgplanter og sågar af små pattedyr og fugle, æg, krybdyr, bløddyr, orme m.m., således som det er typisk for sådanne altædende dyr. Kun ved mangel på føde på friland får dyrene et fodertilskud, der ikke hidrører fra egnen, med egnede bestanddele og i en mængde, der ikke overstiger 30 % af dyrenes samlede foderindtag. Dyrenes afsluttende opfedning omfatter altid 60-90 dage med montanheira-foder (agern og andre bestanddele, der findes i montado-områderne), og den samlede vækstforøgelse, der obligatorisk skal tilstræbes med denne føde i denne periode, er på 45 kg. Svinene slagtes, når de er mellem 12 og 24 måneder, og slagtekroppene skal mindst veje 90 kg. Skinker og bove mærkes individuelt med et nummer. Disse stykker skal veje henholdsvis minimum 7,5 kg og minimum 5 kg med skank. Afhængigt af skinkernes og bovenes vægt kan det tillades, at der fjernes overflødigt fedtvæv. Fremstillingen af skinker og bove, som sker under anvendelse af lokal knowhow og uændrede lokale metoder, omfatter flere etaper: opskæring, saltning, vaskning, aftørring efter saltning (enxugo), tørring, modning og lagring. Det er under denne proces at skinkerne eller bovene langsomt og gradvist får det udseende, den farve, den aroma og tekstur, som giver dem helt særlige egenskaber.

Presunto og Paleta de Campo Maior e Elvas kan sælges hele, i stykker eller skåret i skiver — med og uden ben. Stykkernes opskæring, skiveskæring og udbening kan kun finde sted i virksomheder, der er beliggende inden for det afgrænsede geografiske produktionsområde, da man her finder en særlig knowhow, hvad angår stykkernes særlige præsentation, de fine aromaer og den sammensatte smag. Udvælgelsen af stykkerne til opskæring og skiveskæring sker efter vurdering af optimal modning, som foretages af lokale specialister på grundlag af en organoleptisk prøve, der udføres af en trænet ekspert, som med de dertil egnede instrumenter foretager en grundig undersøgelse af produktet og vurderer, om det er egnet til opskæring. For at opnå så stort et udbytte som muligt af hvert stykke kan opskæringen kun foretages af trænede specialister, der er i stand til at lægge præcise snit, så hele muskelvævet udnyttes, og i meget tynde skiver, så hele det organoleptiske potentiale kommer frem. Kvaliteten af stykkernes fedt — som har sin egen særlige smag, aroma, farve og glans — forringes let, når det udsættes for luft eller høje temperaturer. Alle disse faktorer gør, at forarbejdningen skal foregå i egnede virksomheder — både hvad angår mikrobiologiske faktorer og temperaturer og fugtighed — for ikke at forringe produktets fine smag og for at muliggøre hurtig pakning og herved minimere luftpåvirkningen. Under disse arbejdsgange udtages der organoleptiske prøver af særligt kvalificeret personale. Disse foranstaltninger har til formål at sikre fuld produktsporbarhed, at hindre påvirkning af produktet — navnlig i sensorisk henseende — og at kunne give forbrugeren et produkt, han kan have tillid til, og som med garanti er fremstillet og forarbejdet i det pågældende oprindelsesområde, og det er endelig formålet at muliggøre kontrol i alle fremstillingsled.

4.6.   Tilknytning: Presunto og paleta de Campo Maior e Elvas fremstilles i en region med ufrugtbare jorder, hvor klimaet er meget varmt og tørt om sommeren og koldt og tørt om vinteren, og det er her man finder den særlige montado-vegetation. Disse naturlige forhold, som svinene af alentejana-racen er vældigt gode til at udnytte, giver mulighed for at frilandsopdrætte disse svin, som hovedsagelig æder den føde (græsser, agern, korn, bælgfrugter og smådyr), de kan finde her.

Denne form for opdræt og foder giver disse svin en særlig kødkvalitet, både med hensyn til muskler og fedt.

Det særlige klima i Campo Maior og Elvas ligger til grund for udviklingen af en særlig knowhow vedrørende tørring af svinekødet, som ikke foretages ved røgning, men derimod blot med anvendelse af salt, og det resulterer i en række forskelle, herunder med hensyn til:

stykkernes udskæring og form

saltningsperioden og

varigheden af de forskellige tilberedningsfaser.

I forhold til andre lignende produkter er disse skinkers og boves skæreflade derfor mere aflang og mørkere. Deres tekstur er mindre mør og mindre saftig, smagen er finere, men let salt, og aromaen er knap så mild.

Disse produkter er et udtryk for et mere fastlandspræget klima i Elvas og Campo Maior, og de er mere aflange, mere salte og mørkere end de mildere produkter, der fremstilles i Alentejos mere lavtliggende områder.

Forholdet mellem produktet og regionen bygger også på følgende forbindelser:

Historisk forbindelse: Flere århundreder f.Kr. er der vidnesbyrd om svinets betydning i kosten, og i de fire seneste århundreder har man kendt til stridigheder mellem agerdyrkere og opdrættere om på den ene side svineopdrættets uheldige indvirkning på markerne og på den anden side svineopdrættets positive betydning for befolkningens ernæring. Stort set alle kommuner i Alto Alentejo har i tidens løb anmodet kongen om beskyttelse af sektoren. I Elvas og Arronches var der så mange svin, der løb rundt i gaderne, at kongen forbød dem inden for bymurene. Resultatet var, at familierne blev forhindret i at holde svin, som havde stor økonomisk betydning for dem, og der blev derfor indsendt så mange petitioner om ophævelse af dette forbud, at kongen befalede, at det igen skulle være lovligt at holde svin i byerne. De personer, som undertegnede petitionerne, beklagede sig bagefter over, at forbuddet mod svineopdræt ruinerede de fattige. Campo Maior blev først en del af Portugal under kong Dinis' herredømme, efter Alcanises-traktaten (13. århundrede). Elvas, som menes at være grundlagt af romerne, blev første gang erobret fra araberne i 1166, og blev først i 1229 endeligt en del af Portugal. Begge lokaliteter ligger ved grænsen til Spanien, og er derfor under stor indflydelse fra dette land. Et udslag heraf er de metoder, der anvendes til fremstilling af presunto og pauleta, som adskiller sig fra de metoder, man finder andre steder i Alentejo.

Jordbundsforhold og klima: På grund af den ufrugtbare jord og det meget varme og tørre klima er det kun montado-vegetationen med steneg og korkeg og tilhørende lavere vegetation, der er økonomisk bæredygtig. Campo Maior og Elvas har et særligt mikroklima med meget ringe årlig nedbør (617 mm), et meget højt antal solskinstimer (2 979) og maksimumtemperaturer, som om sommeren ofte når op på 33-34 °C og om vinteren kan falde til 4-5 °C — dvs. et fastlandspræget klima, som er meget velegnet til tørring af presunto og paleta.

Menneskelige forbindelser: Der er en række lokale traditioner forbundet med disse produkter, som aldrig serveres i tilberedt tilstand. I Campo Maior og Elvas spiser man ofte presunto og paleta håndskåret i meget fine skiver og ledsaget af en god regional vin, sidst på eftermiddagen, som optakt til en sen middag. Tidligere spiste man kun presunto og paleta fra Campo Maior og Elvas ved festlige og særlige lejligheder.

4.7.   Kontrolorgan:

AGRICERT opfylder norm 45011:2001.

4.8.   Mærkning: Mærkningen skal omfatte følgende obligatorisk angivelse: »Presunto de Campo Maior e Elvas« eller »Paleta de Campo Maior e Elvas« og det tilsvarende fællesskabslogo. Desuden skal produkterne mærkes med certificeringsmærket, der skal omfatte produktets navn og betegnelse, navnet på kontrolorganet og løbenummeret (numerisk eller alfanumerisk kode, der gør det muligt at spore produktet). Sværen på Presunto de Campo Maior e Elvas og Paleta de Campo Maior e Elvas er brændemærket med nedenstående mærke: