Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52007XC0804(04)

    Ajourførte referencebeløb ved passage af de ydre grænser, jf. artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks)

    EUT C 182 af 4.8.2007, p. 18–18 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    4.8.2007   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 182/18


    Ajourførte referencebeløb ved passage af de ydre grænser, jf. artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks)

    (2007/C 182/09)

    Offentliggørelsen af referencebeløb ved passage af de ydre grænser, jf. artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks) (1), er baseret på de oplysninger, medlemsstaterne fremsender til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 34 i Schengen-grænsekodeksen.

    Ud over de oplysninger, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, findes der på webstedet for Generaldirektoratet for Retfærdighed, Frihed og Sikkerhed oplysninger, der ajourføres hver måned.

    SPANIEN

    Ændring af de oplysninger, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende C 247 af 13. oktober 2006, s. 19

    I det spanske statsministeriums bekendtgørelse (Orden del Ministerio de la Presidencia) PRE/1282/2007 af 10. maj 2007 om kravene til udlændinges økonomiske midler for at kunne få indrejse i Spanien (sobre medios económicos cuya disposición habrán de acreditar los extranjeros para poder efectuar su entrada en España) fastsættes det beløb, udlændinge skal råde over for at kunne få indrejse i Spanien.

    a)

    Til dækning af opholdsudgifter skal udlændinge under deres ophold i Spanien pr. dag og pr. ledsagende person, over for hvem der består forsørgerpligt, kunne bevise, at de råder over et beløb i euro svarende til 10 % af den garanterede bruttomindsteløn (i 2007 = 57,60 EUR) eller et tilsvarende beløb i udenlandsk valuta. Uanset opholdets varighed skal dette minimumsbeløb under alle omstændigheder pr. person udgøre 90 % af den til enhver tid gældende garanterede bruttomindsteløn (i 2007 = 513,54 EUR) eller et tilsvarende beløb i udenlandsk valuta.

    b)

    Med henblik på tilbagerejse til oprindelseslandet eller transit gennem et tredjeland skal den pågældende kunne fremvise en billet udstedt i hans eller hendes navn, der ikke kan overdrages til tredjemand, og med angivelse af rejsedatoen.

    Udlændinge skal kunne bevise, at de råder over ovennævnte subsistensmidler i form af enten kontanter, noterede checks, rejsechecks, betalingskort eller kreditkort, der skal ledsages af et nyligt kontoudtog eller en bankbog (bankbrev eller kontoudtog udprintet fra internettet accepteres ikke) eller andet, der tydeligt viser det beløb, der er til rådighed på kortet eller kontoen.


    (1)  EUT L 105 af 13.4.2006, s. 1.


    Top