Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52007PC0503

    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit, vedrørende fælles holdning vedtaget af Rådet med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et særprogram for perioden 2007-2013 om forebyggelse af narkotikamisbrug og information af offentligheden som en del af det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed for perioden 2007-2013

    /* KOM/2007/0503 endelig udg. - COD 2005/0037B */

    52007PC0503

    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit, vedrørende fælles holdning vedtaget af Rådet med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et særprogram for perioden 2007-2013 om forebyggelse af narkotikamisbrug og information af offentligheden som en del af det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed for perioden 2007-2013 /* KOM/2007/0503 endelig udg. - COD 2005/0037B */


    [pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

    Bruxelles, den 31.8.2007

    KOM(2007) 503 endelig

    2005/0037B (COD)

    MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit, vedrørende

    fælles holdning vedtaget af Rådet med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et særprogram for perioden 2007-2013 om forebyggelse af narkotikamisbrug og information af offentligheden som en del af det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed for perioden 2007-2013

    2005/0037B (COD)

    MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit, vedrørende

    fælles holdning vedtaget af Rådet med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et særprogram for perioden 2007-2013 om forebyggelse af narkotikamisbrug og information af offentligheden som en del af det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed for perioden 2007-2013

    1. BAGGRUND

    Forslag sendt til Europa-Parlamentet og Rådet: (dokument KOM([2006])[230] endelig – [2005]/[037B]COD): | 24. maj 2006: (forslaget er ændret, efter at de to programmer om bekæmpelse af vold (Daphne III) og om forebyggelse af narkotikamisbrug og information af offentligheden er blevet adskilt). |

    Udtalelse afgivet af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg: | 19. januar 2006 |

    Udtalelse afgivet under Europa-Parlamentets førstebehandling: | 14. december 2006 |

    Fælles holdning vedtaget: | 23. juli 2007 |

    2. FORMÅLET MED KOMMISSIONENS FORSLAG

    Forebyggelse af narkotikamisbrug og information af offentligheden er et finansieringsprogram, der har til formål:

    a) At forebygge og nedbringe narkotikamisbrug, afhængighed og narkotikarelaterede skader.

    b) At bidrage til en bedre oplysning om narkotikamisbrug.

    c) At støtte gennemførelsen af den europæiske strategi på narkotikaområdet.

    3. BEMÆRKNINGER TIL DEN FÆLLES HOLDNING

    Rådets fælles holdning bevarer det væsentlige i Kommissionens oprindelige forslag og tager højde for de vigtigste ændringer vedtaget under førstebehandlingen i Europa-Parlamentet.

    De væsentlige forskelle mellem den fælles holdning og Kommissionens oprindelige forslag er følgende:

    - Programmerne Daphne III og forebyggelse af narkotikamisbrug og information af offentligheden er blevet adskilt. Denne adskillelse havde Kommissionen selv foreslået i sit ændrede forslag af 26. maj 2006.

    - Artikel 3, litra a): tilføjelse af et specifikt mål, der udvider programmets anvendelsesområde, således at det kan støtte foranstaltninger, der tager sigte på at forebygge narkotikamisbrug, bl.a. ved at nedbringe de deraf følgende skader og ved at anvende behandlingsmetoder baseret på den seneste videnskabelige viden.

    - Artikel 3, litra c): Inddragelse af Europa-Parlamentet i evalueringen af handlingsplanerne for narkotika understreges.

    - Artikel 4, litra b): et forslag til et specifikt projekt vil kunne opnå støtte, hvis der er involveret mindst to medlemsstater eller en medlemsstat og en tiltrædende stat eller et kandidatland (i stedet for tre medlemsstater som i Kommissionens forslag).

    - Artikel 6: kvinder og forældre nævnes som eksempler på programmets målgrupper.

    - Artikel 9: ved vedtagelsen af det årlige arbejdsprogram tages der hensyn til den tekniske ekspertise i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug.

    - Artikel 10: komitologi: dobbeltudvalgsprincippet indføres (et forvaltningsudvalg, der vedtager det årlige arbejdsprogram, og et rådgivende udvalg, der tager sig af andre spørgsmål, hvor Kommissionens oprindelige forslag kun omhandlede et rådgivende udvalg).

    Rådets fælles holdning er baseret på et kompromis mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Kompromiset omfatter hele teksten, herunder udvalgsproceduren. Rådets fælles holdning til dette spørgsmål afspejler den løsning, som de tre institutioner nåede frem til i forbindelse med programmet om civilret (2005/0040 (COD)), dvs. tilføjelsen af en betragtning om, at Europa-Parlamentet skal underrettes om gennemførelsesbestemmelserne samt en erklæring fra Kommissionen om samme spørgsmål.

    4. KONKLUSION

    Kommissionen accepterer den fælles holdning, der indeholder de centrale elementer fra Kommissionens oprindelige forslag og de vigtigste ændringsforslag fra Europa-Parlamentet.

    Top