52007DC0147

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 29.3.2007

KOM(2007) 147 endelig

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

om anvendelsen af krydsoverensstemmelsesordningen (i henhold til artikel 8 i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere)

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

om anvendelsen af krydsoverensstemmelsesordningen (i henhold til artikel 8 i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere)

1. INDLEDNING

Krydsoverensstemmelse udgør en vigtig del af reformen af den fælles landbrugspolitik i 2003. Krydsoverensstemmelse skaber en forbindelse mellem den fuldstændige udbetaling af støtte og overholdelse af visse regler om landbrugsjord og landbrugsproduktion og aktiviteter inden for miljø, offentlig sundhed, dyre- og plantesundhed, dyrevelfærd og god landbrugs- og miljømæssig stand. Denne forbindelse er udtrykt i konkrete bestemmelser, og hvis de ikke overholdes, vil visse landbrugsbetalinger fra EU helt eller delvis blive trukket tilbage. Nedsættelserne skal være baseret på misligholdelsens grovhed, omfang, vedvarende karakter, gentagelse og forsæt.

Krydsoverensstemmelse tjener to formål . Det første er at bidrage til udviklingen af et bæredygtigt landbrug. Det opnås ved, at landbrugerne overholder de regler, der vedrører de pågældende aspekter af krydsoverensstemmelse. Det andet formål er at skabe større overensstemmelse mellem den fælles landbrugspolitik og samfundets forventninger. Der er stadig større enighed om, at der ikke mere bør ydes landbrugsbetalinger til landbrugere, som ikke opfylder grundreglerne for vigtige områder af den offentlige politik. Kommissionen er overbevist om, at opfyldelsen af disse to formål vil bidrage til at sikre den fælles landbrugspolitiks fremtid.

Medlemsstaterne skal nu anvende denne ordning for alle direkte betalinger (både afkoblede og koblede) under den første søjle af den fælles landbrugspolitik[1]. De skal også anvende den for otte foranstaltninger under den anden søjle af den fælles landbrugspolitik[2].

I startfasen var der drøftelser af en række emner, og hele spørgsmålets følsomhed er i sig selv et bevis på, at krydsoverensstemmelse ikke kun er et spørgsmål om præsentation. Det bør betragtes som en positiv udvikling, da krydsoverensstemmelse bør føre til en bæredygtig fælles landbrugspolitik og offentlig støtte til denne politik. Der kan derfor ikke være tale om at udvande dette koncept. I stedet bør man øge bestræbelserne på at få alle parter til at acceptere ordningen, hvad der vil være til alles fordel.

Da landbrugerne står i midtpunktet af ordningen og deres accept af krydsoverensstemmelse spiller en central rolle for ordningens succes, er det meget vigtigt at undersøge forholdene fra deres perspektiv. Krydsoverensstemmelse kan udgøre en udfordring, da ordningen ofte medfører et omfattende regelsæt, der tidligere blev gennemført uafhængigt af hinanden, men som nu er samlet i en enkelt liste, der omfatter så forskelligartede områder som miljø, offentlig sundhed og dyrs sundhed og velfærd. Muligheden af nedsatte betalinger udgør også et vigtigt spørgsmål, som volder bekymringer.

Indførelsen af krydsoverensstemmelse har også betydet en udfordring for de nationale administrationer. De har skullet fastlægge de nærmere bestemmelser og på en forståelig måde underrette landbrugerne om de krav og normer, der skal opfyldes, iværksætte forvaltnings-, kontrol- og nedsættelsesordninger og tilrettelægge en smidig koordinering af alle berørte organer.

Der bør skelnes mellem spørgsmål vedrørende EU's rammebestemmelser og spørgsmål vedrørende medlemsstaternes gennemførelsesbestemmelser. Det bemærkes i den forbindelse, at nærhedsprincippet udgør et af de grundlæggende principper for krydsoverensstemmelse. I EU's rammebestemmelser er det fastsat, at kravene og normerne bør vedrøre lokale risici og restriktioner, og det betyder, at der er forskelle mellem medlemsstaterne og mellem regioner. I EU's rammebestemmelser tilskyndes der også til en bred anvendelse af allerede eksisterende nationale forvaltningsordninger, og det betyder, at tilrettelæggelsen af kontrolsystemer også varierer fra medlemsstat til medlemsstat. Samtidig er der et behov for at sikre ensartede vilkår for anvendelse af krydsoverensstemmelse for alle landbrugere i hele EU. Det sikres ved at anvende fælles obligatoriske rammebestemmelser for både fastlæggelse af de krav og normer, som landbrugere skal overholde, og forvaltnings-, kontrol- og nedsættelsesordningerne. At skabe en passende balance mellem de fælles EU-rammebestemmelser og lokale, særlige situationer er en af de vigtigste udfordringer for ordningen.

Kommissionen er opmærksom på disse følsomme spørgsmål, og den vil i denne beretning navnlig koncentrere sig om at foreslå øjeblikkelige løsninger af de problemer, der hidtil er gjort opmærksom på. Kommissionen finansierer en række undersøgelser af medlemsstaternes gennemførelse af krydsoverensstemmelse. Undersøgelserne er endnu ikke afsluttet, og der foreligger endnu ikke endelige konklusioner. Det er derfor for tidligt at foreslå ændringer af anvendelsesområdet for krydsoverensstemmelse, men disse spørgsmål vil blive behandlet i forbindelse med "sundhedstjekket".

2. KRYDSOVERENSSTEMMELSE PÅ EU-PLAN

Krydsoverensstemmelse (dvs. de regler, som landbrugerne skal overholde) omfatter to dele: "lovgivningsbestemte forvaltningskrav" (SMR) og "god landbrugs- og miljømæssig stand" (GAEC). GAEC omfatter to slags regler: landbrugerne skal overholde en række normer på fire områder, og medlemsstaterne har en forpligtelse til at opretholde permanente græsarealer på en vis andel af de samlede landbrugsarealer.

- Indførelsen af SMR i forbindelse med krydsoverensstemmelse skaber ikke nye forpligtelser for landbrugerne, da den pågældende lovgivning og dens håndhævelsesbestemmelser allerede har eksisteret selvstændigt i nogen tid, og da krydsoverensstemmelsesnedsættelser anvendes uanset det selvstændige system af sanktioner, der blev oprettet ved den specifikke lovgivning. Den kan dog bidrage betydeligt til en forbedret gennemførelse af denne lovgivning og navnlig ved at øge landbrugernes kendskab til reglerne. 14 af de 18 EF-retsakter, der er opført som SMR, er direktiver, som medlemsstaterne efter eget skøn kan gennemføre med de midler, der er nødvendige for at nå de opstillede mål. Det påvirker til en vis grad også direktivernes gennemførelse gennem krydsoverensstemmelse.

- Da krydsoverensstemmelse trådte i kraft, var GAEC-normerne et nyt fænomen i hvert fald for de landbrugere, der som modtagere af støtte til miljøvenligt landbrug eller betalinger for ugunstigt stillede områder i forbindelse med landdistrikternes udvikling ikke tidligere skulle anvende god landbrugspraksis. Medlemsstaterne skal fastlægge minimumskrav for alle normer på grundlag af rammebestemmelserne i bilag IV til Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 med undtagelse af dem, der ikke er relevante i den nationale kontekst. En undersøgelse af medlemsstaternes erfaringer har vist Kommissionens tjenestegrene, at medlemsstaterne har visse problemer med at fastlægge minimumskravene og deres omfang. Disse problemer skal drøftes med medlemsstaterne, og der skal findes løsninger.

3. BEMÆRKNINGER OM ANVENDELSEN AF KRYDSOVERENSSTEMMELSESORDNINGEN

3.1. Resumé af data om ordningens anvendelse

De livlige drøftelser om krydsoverensstemmelse er på trods af de ovenfor nævnte restriktioner ikke det eneste bevis på, at ordningen faktisk er ved at blive gennemført "i marken". Kommissionen har også fået dette bekræftet i form af de data om kontrol og nedsættelser, som den har modtaget fra 23 medlemsstater. Disse data (for 2005) kan opsummeres som følger:

- kontroller på stedet (i alt 240 898) blev gennemført hos 4,92 % af de landbrugere, der er omfattet af krydsoverensstemmelse. Satsen for de medlemsstater, der anvender fuldstændig krydsoverensstemmelse (4,4 %), stammer fra den særlige kontrolsats for identifikation og registrering af kvæg (5 eller 10 % af bedrifterne). Satsen for de medlemsstater, der er omfattet af den generelle betalingsordning, SAPS (5,7 %), der kun gælder for GAEC, stammer fra det forhold, at der i de fleste medlemsstater blev udført fælles kontrol af krydsoverensstemmelse og støtteberettigelse;

- der blev anvendt nedsættelser for 11,9 % af de landbrugere, hos hvem der var foretaget kontrol på stedet: satsen er højere for de medlemsstater, der anvender fuldstændig krydsoverensstemmelse (16,4 %), end for de øvrige medlemsstater (6,1 %), da sidstnævnte kun skulle kontrollere overholdelsen af GAEC. De samlede nedsættelser i hele EU beløb sig til 9,84 mio. EUR;

- i de medlemsstater, der anvender fuldstændig krydsoverensstemmelse[3], vedrørte de fleste (71 %) påviste misligholdelser identifikation og registrering af kvæg, mens de resterende tilfælde navnlig vedrørte GAEC (13 %) og nitratdirektivet (10 %);

- de fleste nedsættelser (68 % i gennemsnit – op til 98 % i nogle medlemsstater) blev gennemført med minimumssatsen på 1 % af de direkte betalinger. Omkring 14 % blev gennemført med en sats på 3 % og 12 % med en sats på 5 %.

3.2. De af medlemsstaterne rejste spørgsmål

I begyndelsen af 2006 udvekslede Kommissionens tjenestegrene og medlemsstaterne synspunkter om krydsoverensstemmelse (på grundlag af et spørgeskema om emnet) inden for rammerne af Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger. Medlemsstaterne redegjorde for en række spørgsmål, der var opstået i løbet af det første år af ordningens anvendelse, og som kan opsummeres som følger:

- Generelt. Der var almindelig enighed om, at forvaltningen af ordningen er en belastning. Det var vanskeligt at fastslå, hvilke praktiske elementer landbrugerne skal overholde, og som siden skal kontrolleres. Det var ikke altid nemt at kommunikere de nye regler til landbrugerne. Der var også mangel på historiske oplysninger.

- Modtagelse blandt landbrugerne. Arbejdet med at øge landbrugernes kendskab til ordningen blev besværliggjort af mængden og den tekniske karakter af oplysningerne om krydsoverensstemmelse. Landbrugerne blev nogle gange stillet over for nye forpligtelser. De havde også fået det indtryk, at de blev truet med en "dobbelt sanktion": én sanktion efter krydsoverensstemmelse og én sanktion efter den specifikke lovgivning.

- Ordningens tilrettelæggelse. Det var nogle gange vanskeligt at forlige brugen af det eksisterende forvaltnings- og kontrolsystem og EU's retsforskrifter. Specifikke restriktioner og problemer opstod som følge af de beslutninger, som medlemsstaterne havde truffet med hensyn til ordningens tilrettelæggelse, dvs. for mange eller for få kompetente kontrolmyndigheder.

- Stikprøver og kontrolsatser. Den population, der skulle kontrolleres, blev kendt for sent til, at det var muligt at efterprøve visse krav. Det blev foreslået, at reglerne for en mulig tilfældig udvælgelse bør fastlægges nærmere. Kontrolsatsen kunne være højere under visse omstændigheder (samme population er omfattet af flere kontrolmyndigheder med en kontrolsats på 1 % hver, anvendelse af særlige kontrolsatser som f.eks. for kvæg osv.). Navnlig kunne de særlige kontrolsatser under sektorlovgivningen volde organisatoriske problemer.

- Kontrol på stedet og indberetning. Reglerne er ikke tilstrækkeligt klare med hensyn til det rette tidspunkt for at gennemføre kontrol på stedet, hvad der skal kontrolleres under besøget og det nødvendige antal kontrolbesøg. Man fandt, at kontrollisterne var lange, navnlig hvis landbrugsbedriften var fordelt på flere gårde, og krævede landbrugerens deltagelse. Nogle krav var vanskelige at kontrollere. Kontrolrapporter var lange og ikke altid lette at forstå.

- Beregning af nedsættelser . Kravenes antal og rækkevidde betød, at det var vanskeligt at beregne nedsættelser, og det var ikke let for landbrugerne at forstå dem. Det var vanskeligt at definere begreberne "grovhed", "omfang", "vedvarende karakter", "gentagelse" og navnlig "forsæt". Man mente også, at anvendelsen af "gentagelsen" var for automatisk. Der var risiko for forskelle mellem medlemsstaterne. Der var i praksis ikke mange muligheder for at fritage mindre misligholdelser fra nedsættelser, hvorfor de berørte parter var mindre lydhøre for ordningen.

3.3. Første vurdering af de revisioner, som Kommissionen har gennemført

I 2005 og 2006 gennemførte Kommissionens tjenestegrene tretten revisioner af krydsoverensstemmelsesordningens gennemførelse i ti medlemsstater. De vigtigste resultater var følgende:

- Oplysninger til landbrugerne. Landbrugerne modtog oplysninger i form af brochurer, internet-materiale og uddannelseskurser. De spørgsmål, der blev dækket, omfattede krydsoverensstemmelsesforpligtelser, kontroller og beregning af nedsættelser (oplysningerne om sidstnævnte spørgsmål var ofte meget generelle). Oplysningerne blev nogle gange givet for sent.

- Udpegning af kontrolmyndigheder. Nogle få medlemsstater har udpeget betalingsorganet som den eneste kompetente kontrolmyndighed (CCA) for krydsoverensstemmelse. I andre tilfælde spiller betalingsorganet sædvanligvis en koordinerende rolle. Anvendelse af specialiserede kontrolorganer sikrer et højt niveau af ekspertise, men skaber koordineringsproblemer. Det blev også konstateret, at CCA nogle gange uddelegerer kontroller på stedet til andre (offentlige eller private) organer.

- Udvælgelse af kontrolprøver og risikoanalyse. Der er opstået vanskeligheder, hvor den population, der er omfattet af CCA, er for lille til, at det er muligt at gennemføre en korrekt risikoanalyse, og hvor CCA er ansvarlige for at kontrollere krydsoverensstemmelse med mange krav. I mange tilfælde blev der kun anvendt nogle få specifikke risikokriterier, selv om oplysningerne forelå. Endelig har forekomsten af forskellige kontrolsatser i forbindelse med krydsoverensstemmelse skabt visse problemer.

- Elementer af kontroller på stedet og rapporter. De største kontrolproblemer vedrørte SMR 2 (grundvand), SMR 1 og 5 (vilde fugle og habitater), SMR 4 (nitrater), og SMR 6 og 8a (identifikation og registrering af husdyr) for får, geder og svin. Der blev konstateret problemer med harmonisering af rapporter, beskrivelse af arten og omfanget af den gennemførte kontrol og evaluering af de konstaterede misligholdelser.

- Anvendelse af nedsættelser. Nogle medlemsstater havde allerede fastlagt nedsættelsessatser, der ikke levner plads for kontrollørens evaluering, mens andre medlemsstater kun fastsætter retningslinjer for beregning af nedsættelser. Nogle matricer vil næppe nogensinde føre til nedsættelser på mere end 1 %. I mange af de medlemsstater, der blev besøgt, var mindre misligholdelser også fritaget for nedsættelser. Endelig bliver påviste misligholdelser uden for kontrolprøven på 1 % ikke altid fulgt op.

Disse forhold vil blive vurderet i forbindelse med regnskabsafslutningsproceduren for EGFL's udgifter.

4. FORBEDRINGER AF ORDNINGEN

4.1. Udvikling og forenkling af ordningen for forvaltning, kontrol og nedsættelser

Spørgsmål vedrørende ordningen for forvaltning, kontrol og nedsættelser er blevet udpeget på basis af ovennævnte oplysninger. Kommissionens tjenestegrene har allerede taget initiativer til at hjælpe medlemsstaterne med at gennemføre krydsoverensstemmelse, og siden 2005 har den fremlagt syv vejledende dokumenter. De har også tilrettelagt udvekslinger mellem medlemsstaterne af erfaringer om "bedste praksis" for gennemførelse af krydsoverensstemmelse. Kommissionen vil fortsat tilskynde til sådanne drøftelser, og navnlig om:

- den mulige anvendelse af flaskehalse for kontroller, som f.eks. at foretage kontroller i mejerier eller slagterier, der vil kunne lette kontrollerne på bedrifterne

- nedsættelsesordninger (f. eks. anvendelse af pointsystemer)

- oplysninger til landbrugerne

- det forhold, at nogle landbrugere har en større risiko for nedsættelser end andre.

Kommissionen er parat til straks at træffe nye foranstaltninger til at løse de resterende problemer, der kan løses på EU-plan. Følgende spørgsmål vil i den sammenhæng blive drøftet på råds- og kommissionsplan.

4.1.1. Tolerance for mindre misligholdelser, ny de minimis regel

I nogle tilfælde berettiger de misligholdelser, der findes ved kontrol, ikke til en nedsættelse i forbindelse med krydsoverensstemmelse[4]. I de gældende regler er der dog ikke udtrykkeligt fastsat en bagatelgrænse for behandling af sådanne mindre overtrædelser. Efter proportionalitetsprincippet bør medlemsstaterne kunne undlade at retsforfølge sager, der ikke udløser den i forbindelse med forsømmelighed fastsatte nedsættelse på 3 %, der i nogle tilfælde kan reduceres til en nedsættelse på mindst 1 %. I sådanne tilfælde bør landbrugeren dog modtage advarselsbrev om, at det er nødvendigt at udbedre situationen. Sådanne tilfælde vil blive fulgt op, og der vil blive taget hensyn til dem i tilfælde af gentagne misligholdelser. Med henblik på at fastlægge en tolerancemargen for gennemførelse af sådanne undtagelser bør man se nærmere på en generel anvendelse af det pointsystem, som nogle medlemsstater allerede anvender.

Nedsættelser af meget små udgangsbeløb vil også kunne opfattes som værende uberettiget og en belastning for administrationen. Der bør derfor opstilles en de minimis- regel, der fritager for anvendelse af nedsættelser ifølge krydsoverensstemmelse, som ligger under en tærskel på omkring 50 EUR. Landbrugere, der modtager mindre end 5 000 EUR, vil således blive fritaget for de øjeblikkelige nedsættelser på 1 %. I sådanne tilfælde bør der dog sendes advarselsbreve og ske opfølgning som beskrevet ovenfor.

I begge tilfælde skal de afhjælpende foranstaltninger følges op uden for den regelmæssige kontrolprøve på 1 %. Det bør dog ikke indebære, at der indføres et nyt kontrollag.

Anvendelse af disse regler foregriber ikke håndhævelse af de sanktioner, der pålægges efter den specifikke lovgivning.

4.1.2. Harmonisering af kontrolsatser

Hvis der i den sektorspecifikke lovgivning er fastsat en minimumskontrolsats, er det denne sats, der bør anvendes, frem for minimumssatsen på 1 % for krydsoverensstemmelse. Som nævnt af visse medlemsstater vil anvendelse af forskellige kontrolsatser kunne gøre det vanskeligere at tilrettelægge kontrol for krydsoverensstemmelse. Kommissionen vil i den relevante kommissionsforordning indføje en enkelt kontrolsats på mindst 1 % for kontrol på stedet for krydsoverensstemmelse. Enhver misligholdelse, der konstateres under kontrol på stedet ifølge sektorlovgivningen, skal dog indberettes og følges op i forbindelse med krydsoverensstemmelse. Denne minimumskontrolsats på 1 % foregriber dog ikke den opfølgende kontrol i forbindelse med tolerancen for mindre misligholdelser og de minimis- reglen.

Ifølge de gældende kommissionsbestemmelser forhøjes, hvis kontrol på stedet afslører en betydelig grad af misligholdelse, antallet af sådanne kontroller, der skal gennemføres i den følgende kontrolperiode. Sådanne opfølgende kontroller vedrører alle krav og normer, som kontrolmyndigheden er ansvarlig for, og afhængigt af medlemsstatens administrative strukturer kan den forhøjede kontrolsats vedrøre mange områder af krydsoverensstemmelse. Man bør dog fokusere på en forøgelse af kontroller i risiko-området. Kommissionen vil derfor ændre reglerne, så at forhøjelsen af kontrolsatsen begrænses til det særlige område, hvor der blev konstateret en høj grad af misligholdelse.

4.1.3. Forhåndsanmeldelse af kontrol på stedet

Den nuværende lovgivning rummer ingen bestemmelser om forhåndsmeddelelse af kontroller på stedet i forbindelse med krydsoverensstemmelser. Når der gennemføres fælles kontroller for støtteberettigelse og krydsoverensstemmelse, indebærer princippet om uanmeldte kontroller for støtteberettigelse en de facto restriktion for kontrollen af krydsoverensstemmelse. En lempelse af denne restriktion for kontrol af arealstøtteberettigelse kunne forbedre koordineringen af kontroller uden at bringe deres effektivitet i fare. Kommissionen vil derfor for SPS, SAPS og krydsoverensstemmelse (inkl. de otte foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne) skabe mulighed for at forhåndsanmelde kontrol op til fjorten dage før besøget, såfremt formålet med besøget ikke dermed bringes i fare. Denne mulighed for at udvide reglerne til at omfatte andre ordninger vil blive undersøgt nærmere. Kontrol af identifikation og registrering af husdyr (med henblik på støtteberettigelse og krydsoverensstemmelse) og overholdelse af forskrifterne for foder og fødevarer og dyrs sundhed og velfærd skal dog forblive uanmeldt på grund af EU-lovgivningens forskrifter.

4.1.4. Tidspunkter for og elementer af kontrol på stedet og rapporter

T idspunkter for kontroller på stedet er fastsat i den nuværende lovgivning, og det forhold har givet anledning til en række spørgsmål fra medlemsstaterne. Kommissionen vil tydeliggøre reglerne, så det bliver klart, at de nationale myndigheder skal udpege den periode af året, hvor de fleste eller de mere repræsentative forpligtelser kontrolleres. De fleste kontroller skal gennemføres i denne periode. De øvrige forpligtelser vil blive kontrolleret inden den regelmæssige kontrolprøve på mindst 1 % på forskellige tidspunkter af året.

Kommissionen påtænker desuden at gennemføre de fornødne ændringer for at kunne gennemføre kontroller på stedet (som for kontrol af støtteberettigelse) af kun halvdelen af parcellerne i stedet for hele gården.

Endelig bør det tydeliggøres, at landbrugeren skal modtage kontrolrapporten senest tre måneder efter kontroldatoen.

4.1.5. Forbedret udvælgelse af kontrolprøven

Efter de gældende bestemmelser om kontrol på stedet er det ikke muligt at udvælge gårde på et delvis tilfældigt grundlag. Da stikprøveudvælgelse har vist sin nytte i forbindelse med kontrol af støtteberettigelse, vil Kommissionen ændre reglerne, så at de også omfatter et stikprøveelement for krydsoverensstemmelse.

4.1.6. Forbedrede oplysninger til landbrugerne

Det er meget vigtigt, at landbrugerne underrettes korrekt om de specifikke konkrete krav, de skal overholde i forbindelse med krydsoverensstemmelse. Kommissionen vil tydeliggøre gældende regler med hensyn til de oplysninger, som medlemsstaterne skal meddele landbrugerne.

4.1.7. Tidsplan for gennemførelse af nye eller ændrede krav under den nuværende krydsoverensstemmelsesordning

E rfaringerne viser, at det ikke altid er let for landbrugerne at gennemføre de nye krav i forbindelse med krydsoverensstemmelse. Det forhold er der taget hensyn til for de nuværende krav med den treårige indfasningsperiode for SMR. Kommissionen påtænker at fastholde dette indfasningsprincip ved at opstille en realistisk tidsplan for medtagelse af nye eller ændrede krav i forbindelse med krydsoverensstemmelse.

4.2. Landbrugsrådgivningstjenester

Medlemsstaterne skulle pr. 1. januar 2007 have oprettet en landbrugsrådgivningsordning, der i det mindste omfatter krav og normer i forbindelse med krydsoverensstemmelse. Kommissionens tjenestegrene betragter denne rådgivning som en fundamental forudsætning for at kunne øge landbrugernes accept af krydsoverensstemmelse. En vis andel af de problemer, der opstod i startperioden, var faktisk knyttet sammen med de vanskeligheder, som landbrugerne havde med at forstå og gennemføre krydsoverensstemmelsesforpligtelserne. Efterhånden som landbrugerne modtager rådgivning, vil de lettere kunne forstå og gennemføre disse forpligtelser, og deres deltagelse i rådgivningsordningen vil kunne indgå som en faktor i risikoanalysen. Kommissionen vil derfor tydeliggøre disse regler.

4.3. Certificeringssystemer for forvaltning af krydsoverensstemmelse

En række landbrugere deltager for tiden i kvalitetscertificeringssystemer, der normalt omfatter en række revisioner, som gennemføres af certificeringsorganet. I nogle tilfælde opfatter landbrugerne kontrol på stedet i forbindelse med krydsoverensstemmelse som en unødvendig ny administrative byrde, fordi de omfatter de samme spørgsmål som visse normer, der allerede er dækket af private ordninger. Det forekommer hensigtsmæssigt at lede efter synergier mellem certificeringsordninger og kontrol på stedet i forbindelse med krydsoverensstemmelse, hvis certificeringsordningerne er officielt godkendte og relevante for krydsoverensstemmelse. Kommissionen påtænker derfor at tilpasse reglerne, så at myndighederne kan anvende data om certificerede landbrugere til risikoanalyseformål for udvælgelse af den stikprøve af landbrugere, der skal kontrolleres.

4.4. Forenkling af "timånedersreglen"

Det har vist sig, at medlemsstaterne har vanskeligt ved at forvalte "timånedersreglen" i artikel 44, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003, og at den har urimeligt stor indvirkning på jordmarkedet. Reglen forpligter en landbruger til beholde parceller, der er anmeldt til at aktivere rettigheder for enkeltbetalingsordningen (SPS), til sin rådighed i mindst ti måneder, og den volder en række forvaltningsproblemer. Kommissionen vil fremlægge et forslag til at afhjælpe dette spørgsmål for både SPS og SAPS. Overdragerens ansvar med hensyn til krydsoverensstemmelsesforpligtelser i de tilfælde, hvor jord overdrages i årets løb, vil også blive afklaret.

4.5. Indfasning af SMR i de medlemsstater, der anvender SAPS

Ifølge Rådets forordning (EF) nr. 2012/2006 skal de medlemsstater, der anvender SAPS, gennemføre SMR som en del af krydsoverensstemmelsen fra 2009. Erfaringerne i de øvrige medlemsstater har vist, at iværksættelsen af dette element af krydsoverensstemmelsen blev lettet ved at anvende en treårig indfasningsperiode. Kommissionen påtænker at fremsætte et forslag om at anvende den samme treårige indfasningsperiode for de medlemsstater, der anvender SAPS – denne periode skal starte i 2009 for alle medlemsstater undtagen Bulgarien og Rumænien, for hvem den vil starte i 2012.

5. KONKLUSIONER

På baggrund af evalueringen i denne beretning vil Kommissionen endnu i 2007:

a. fremlægge yderligere oplysninger om medlemsstaternes gennemførelse af krydsoverensstemmelse

b. forelægge et forslag for Rådet eller et udkast til bestemmelser for Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger om at:

- fastsætte en indfasningsperiode for gennemførelsen af SMR for de medlemsstater, der anvender SAPS

- indføre bestemmelser om forenkling af "timånedersreglen"

- forbedre bestemmelserne om tolerancen for mindre misligholdelser og indføre en ny de minimis- regel

- harmonisere kontrolsatser

- indføre forhåndsanmeldelse af kontrol på stedet, hvor det er muligt

- tydeliggøre tidspunkter for og elementer af kontroller på stedet og rapporter

- forbedre udvælgelsen af kontrolprøven, herunder også rådgivning og certificering

- og forbedre oplysningerne til landbrugere.

[1] Jf. bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003.

[2] Jf. artikel 51 i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005.

[3] For ikke at fordreje tallene omfatter dette ikke de medlemsstater, kun anvender GAEC.

[4] De dyr, der holdes til landbrugsformål, skal f.eks. identificeres i overensstemmelse med EF's dyresundhedsregler. Hvis et dyr mister et øremærke eller et dyrepas, medfører det ikke automatisk en sanktion, hvis dyret fortsat kan identificeres på anden måde (et andet øremærke eller et bedriftsregister). I så fald kan de nationale myndigheder ikke betragte forholdet som en misligholdelse, der kan sanktioneres ifølge krydsoverensstemmelse.