26.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 53/16

—

mener, at medlemsstaterne har behov for denne strategi som et vigtigt referencedokument i udarbejdelsen af deres strategiske planer for bedre sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, der vil få betydelige konsekvenser for såvel lokale og regionale myndigheder som virksomheder, herunder SMV'er;

—

gør opmærksom på, at lokale og regionale myndigheder i alle EU-medlemslande er vigtige arbejdsgivere og derfor helt naturligt bør gå forrest med et godt eksempel, hvad angår initiativer for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Derfor bør Kommissionen ved gennemførelsen af denne strategi tage særligt hensyn til de regionale myndigheder gennem uddannelse;

—

er enig med Kommissionen i, at medlemsstaterne inden for rammerne af Lissabon-strategien har anerkendt, at kvalitetssikring og produktivitet i arbejdet i høj grad kan bidrage til at fremme den økonomiske vækst og beskæftigelsen. Manglen på effektiv beskyttelse af arbejdsmiljøet kan nemlig føre til fravær, der skyldes arbejdsulykker og erhvervssygdomme, samt til erhvervsbetinget, vedvarende uarbejdsdygtighed. Disse konsekvenser er ikke blot en tragedie for de berørte personer, men har samtidig en voldsom negativ indvirkning på økonomien. De enorme økonomiske omkostninger, der er forbundet med et problematisk arbejdsmiljø, påvirker den økonomiske vækst og de europæiske virksomheders konkurrenceevne i negativ retning;

—

mener, at det er strengt nødvendigt, at Fællesskabet og medlemsstaterne råder over de seneste pålidelige statistikker samt et system til indsamling og bearbejdelse af data, som giver et korrekt overblik over omfanget af arbejdsulykker og erhvervssygdomme, og anbefaler, at der indledes foranstaltninger til harmonisering af statistikkerne over arbejdsulykker og erhvervssygdomme i EU;

Ordfører

:

Dr. Uno SILBERG (EE/UEN-AE), Borgmester i Kose

1.

bifalder Kommissionens initiativ til fortsat at arbejde for højere kvalitet og produktivitet i arbejdet og at udarbejde en fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2007-2012. Dette initiativ har som mål at reducere antallet af arbejdsulykker i EU27 med 25 % inden 2012 ved hjælp af bedre beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed. Dette vil samtidig være et væsentligt bidrag til en vellykket gennemførelse af strategien for vækst og beskæftigelse;

2.

mener, at medlemsstaterne har behov for denne strategi som et vigtigt referencedokument i udarbejdelsen af deres strategiske planer for bedre sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, der vil få betydelige konsekvenser for såvel lokale og regionale myndigheder som virksomheder, herunder SMV'er;

3.

gør opmærksom på, at lokale og regionale myndigheder i alle EU-medlemslande er vigtige arbejdsgivere og derfor helt naturligt bør gå forrest med et godt eksempel, hvad angår initiativer for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Derfor bør Kommissionen ved gennemførelsen af denne strategi tage særligt hensyn til de regionale myndigheder gennem uddannelse;

4.

er enig med Kommissionen i, at medlemsstaterne inden for rammerne af Lissabon-strategien har anerkendt, at kvalitetssikring og produktivitet i arbejdet i høj grad kan bidrage til at fremme den økonomiske vækst og beskæftigelsen. Manglen på effektiv beskyttelse af arbejdsmiljøet kan nemlig føre til fravær, der skyldes arbejdsulykker og erhvervssygdomme, samt til erhvervsbetinget, vedvarende uarbejdsdygtighed. Disse konsekvenser er ikke blot en tragedie for de berørte personer, men har samtidig en voldsom negativ indvirkning på økonomien. De enorme økonomiske omkostninger, der er forbundet med et problematisk arbejdsmiljø, påvirker den økonomiske vækst og de europæiske virksomheders konkurrenceevne i negativ retning;

5.

opfordrer Kommissionen til at udnytte den politiske synergi mellem de enkelte EU-institutioner, medlemsstaterne samt først og fremmest de lokale og regionale myndigheder på området sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen;

6.

mener, at det er strengt nødvendigt, at Fællesskabet og medlemsstaterne råder over de seneste pålidelige statistikker samt et system til indsamling og bearbejdelse af data, som giver et korrekt overblik over omfanget af arbejdsulykker og erhvervssygdomme, og anbefaler, at der indledes foranstaltninger til harmonisering af statistikkerne over arbejdsulykker og erhvervssygdomme i EU;

7.

finder det nødvendigt, at medlemsstaterne har en national strategi for et sikkert arbejdsmiljø, der bygger på Kommissionens strategi og omfatter emnerne beskæftigelse, arbejdsvilkår og arbejdsmiljø;

8.

mener det er påkrævet, at medlemsstaterne har et effektivt forsikringssystem for arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Dette vil være et incitament til på den ene side at forbedre sikkerheden på arbejdspladsen og på den anden side at registrere alle arbejdsulykker og tilfælde af erhvervsrelaterede sygdomme;

9.

fremhæver, at forebyggende foranstaltninger må vægtes tilstrækkelig højt i risikostyringen, og at forebyggelse ikke må ses som et delelement i kontrolprocessen. Risikostyring omfatter såvel forebyggende foranstaltninger (Proactive risk management), som en »brandslukningsstrategi« (Reactive risk management), der må tillægges samme værdi;

10.

noterer sig Kommissionens tilsagn om, at det drejer sig om en strategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2007-2012. Derfor må den nævnte meddelelse ses som et strategipapir.

11.

bifalder, at udarbejdelsen af en strategisk udviklingsplan (strategipapiret) sker i overensstemmelse med fællesskabsretten;

12.

gør opmærksom på, at der er en manglende sammenhæng mellem de enkelte punkter i kapitel 5 — helbredskontrol (ved hjælp af bestemte procedurer) og håndtering af de sociale og demografiske ændringer (generationsspørgsmål). I punktet om revalidering af arbejdstagere anvendes der derudover meget gamle data (1999), der næppe kan formodes at være til nogen gavn for en strategi, der skal gælde for perioden 2007-2012. Som et minimum bør strategien for 2002-2006 være udgangspunktet.

13.

undrer sig over, at det ikke klart fremgår af strategipapiret, hvori opgaven består, og hvilken vision der følges. Som konsekvens heraf giver strategipapiret ikke udtryk for hverken en fælles forståelse af eller formålet med en målrettet indsats fra Fællesskabets side. Derudover er det uklart, hvori målet består, hvem der har ansvaret for en indsats til gavn for hvem, og hvad man ønsker at opnå med løsningen af dette problem;

14.

mener, at det er vigtigt at formulere de værdier, der er fælles for medlemsstaterne, og som danner grundlaget for den fælles indsats og opfyldelsen af de fastlagte mål.

15.

konstaterer, at det i strategipapiret slås fast, at den strategiske udviklingsplan skal gælde for perioden 2007-2012. Herved angives varigheden af udviklingsplanens mål og foranstaltninger; tidsplanen knyttes dog ikke til konkrete målsætninger;

16.

gør opmærksom på, at det ville have været ønskværdigt med oplysninger om, hvor ofte og gennemgribende planerne bør revideres (hvis planerne ikke revideres over f.eks. en 3-årig periode, kan de senere vise sig at være forældede);

17.

konstaterer med tilfredshed, at så mange medlemsstater har deltaget i udarbejdelsen af den strategiske udviklingsplan, men beklager, at de lokale og regionale myndigheders deltagelse i strategien ikke er gjort lettere, selv om der i denne proces er behov for nærhed til borgerne. I denne sammenhæng er de regionale og lokale myndigheder ikke kun arbejdsgivere, men også aktører, som er ansvarlige for politikkernes gennemførelse;

18.

slår til lyd for, at den yderligere opfølgning af de strategiske retningslinjer i fællesskabsstrategien for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2002-2006 sikres;

19.

anerkender, at den forudgående strategi har henledt offentlighedens opmærksomhed på betydningen af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, idet den har fremhævet disse faktorer som en integreret del af kvalitetsstyringen og afgørende for økonomisk effektivitet og konkurrenceevne;

20.

undrer sig over, at det fremlagte strategipapir hverken tager kvalitetsstyring op i forbindelse med sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen eller overhovedet kommer ind på emnet;

21.

indrømmer, at talrige virksomheder i EU's medlemslande, herunder også førende europæiske koncerner, har gjort kvalitetsstyringssystemet »EFQM« (European Foundation for Quality Management) til grundlaget for deres måde at arbejde på, hvilket alle medlemsstater bør mindes om. Det drejer sig om en model for en effektiv strategi, der også kan anvendes med henblik på sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen;

22.

opfordrer medlemsstaterne til at følge kvalitetsstyringssystemet EFQM's grundlæggende principper om resultatorientering, kundeorientering, ledelse og målrettethed, ledelse gennem processer og fakta, medarbejderudvikling og -inddragelse, udvikling af partnerskaber samt virksomhedernes sociale ansvar. På den måde fremmes sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og harmoniseringen af lovgivningen på området fremskyndes. Samtidig bør medlemsstaterne bestræbe sig på at udvise forståelse for og reagere på de enkelte samfundsgruppers forventninger.

23.

mener, at en vurdering af den nuværende situation stiller krav om statistisk materiale for den enkelte medlemsstat eller generelle data for EU som helhed, og det vel at mærke over et længere tidsrum, så dynamikken fremgår;

24.

fremhæver, at analysen af den nuværende situation skal omfatte en områdestruktureret analyse af de foreliggende resultater samt en oversigt over aktuelle problemer, muligheder og trusler;

25.

konstaterer, at farer og risici er blevet mere komplekse og indbyrdes afhængige. Derfor er det nødvendigt at vurdere mulige farer ved hjælp af en risikoanalyse og gennemføre en risikostyring baseret på de forskellige former for risici. Det er meget vigtigt at foretage en kritisk analyse af den nuværende situation, for kun på den måde vil det være muligt at fastsætte realistiske mål;

26.

er af den opfattelse, at det af hensyn til en realistisk vurdering af mulige skader forårsaget af potentielle risici er af stor betydning ikke kun at være opmærksom på årsagen selv og de samlede følgevirkninger, men også fastlægge de kriterier, skaderne bedømmes efter. I forbindelse med vurderingen af skaderne bør der skelnes mellem tekniske, psykologiske, sociologiske, kulturelle og økonomiske risikoaspekter;

27.

understreger, at medlemsstaterne nøjagtigt bør fastlægge, hvordan informationerne bør indsamles og struktureres, hvem der har ansvaret og hvilke procedurer, der bør følges. Ofte fremgår dette ikke af lovgivningen; positive resultater kan dog ikke forventes opnået uden et alment forståeligt teoretisk og praktisk grundlag;

28.

mener, at det er strengt nødvendigt, at medlemsstaterne råder over et godt metodisk grundlag til risikostyring, hvis udformning derudover må ske på videnskabeligt grundlag;

29.

fastholder, at det er nødvendigt løbende at følge, hvordan situationen og risikofaktorerne ændrer sig. På den måde kan man hele tiden holde sig orienteret om den nyeste udvikling og evaluere nye risikofaktorer;

30.

mener, at emnet erhvervssygdomme bør behandles mere indgående i strategipapiret. Ved fastlæggelsen af analysekriterier for erhvervssygdomme bør der være tilstrækkelig fleksibilitet og klarhed til at muliggøre en klassificering af erhvervssygdomme under hensyntagen til årsag;

31.

anser det for vigtigt, at diagnosticeringen af erhvervssygdomme i medlemsstaterne ikke besværliggøres og udbetalingen af erstatninger sker så ubureaukratisk som muligt;

32.

mener, at det er væsentligt, at der findes et funktionsdygtigt forvaltningsteknisk system baseret på lovgivning, der sikrer en korrekt registrering af arbejdsulykker og erhvervssygdomme uden at overbebyrde SMV'er;

33.

opfordrer til, at arbejdsulykker og erhvervssygdomme registreres nøje i hver medlemsstat, samt lægger vægt på eksistensen af en strategisk handlingsplan til forbedring af sikkerheden på arbejdspladsen. Sådanne foranstaltninger bør dog ikke overbebyrde SMV'er;

34.

anser det for vigtigt, at det i medlemsstaterne kontrolleres, at krav og regler vedrørende arbejdsmiljøet overholdes, for på den måde at afsløre mangler og forebygge risici;

35.

bekræfter, at mangler med hensyn til tilrettelæggelse af arbejdsmiljøarbejdet er en af de væsentlige årsager til arbejdsulykker og arbejdssygdomme. Hvert tabt menneskeliv og hver sygedag er for hver medlemsstat, for hver regional og lokal myndighed, for hver virksomhed, herunder SMV'er lig med betydelige tab — de samlede omkostninger for samfundet er dog langt højere;

36.

savner en klar henvisning til, at tilstedeværelsen af henholdsvis sunde og sundhedsfremmende forhold (rammebetingelser) på arbejdspladsen og i samfundet, er den afgørende forudsætning for udviklingen af sunde adfærdsmønstre;

37.

ønsker med henblik på fastlæggelsen af en fælles strategisk linie i de forskellige medlemslandes organisationer samt til bevarelse af objektive, passende og sammenlignelige resultater, at der anvendes klassiske, alment anerkendte analysemetoder som f.eks.: SWOT, PEST, GAP, FFA eller CAF.

38.

bifalder Kommissionens forslag om, at en kontinuerlig, vedvarende og ligeligt fordelt reduktion af antallet af arbejdsulykker i perioden 2007-2012 fortsat er hovedmålet for fællesskabsstrategien, og er enig med Kommissionen i, at det samlede mål for EU27 i den nævnte periode bør bestå i at sænke antallet af arbejdsulykker og erhvervssygdomme med 25 %, selvom en sådan målsætning måske kan virke for demonstrativ;

39.

konstaterer, at de strategiske mål må være forbundet med et klart budskab. Det må stå klart, hvori det endelige mål består, dvs. det skal fremgå, hvad der skal være nået hvornår;

40.

gør opmærksom på, at det strategiske mål må opfylde følgende (SMART) kriterier: det skal være specifikt (specific), målbart (measurable), aftalt (agreed), realistisk (realistic) og tidsmæssigt fastlagt (timed). Disse kriterier sikrer en klar opgavedefinition og en numerisk målbarhed, hvilket forudsætter en kontraktmæssig fastlæggelse af måleteknikken;

41.

gør opmærksom på, at det strategiske mål må være i tråd med de stillede krav, hvilket betyder, at målene skal være forbundet med en konkret tidsplan, så deres realisering kan kontrolleres og måles. Dette udgangspunkt resulterer i en model med kort- og langsigtede mål, der gør det klart, at hovedmålet må underopdeles i mindre delmål, så realiseringen i højere grad bliver målbar, kan kontrolleres og styres;

42.

mener, at det i høj grad er nødvendigt at etablere et indikatorsystem for medlemsstaterne, der kan danne grundlag for evaluering af såvel udgangs- som slutsituation samt effektiviteten af de trufne foranstaltninger. Kendetegnende for indikatorerne er relevans, væsentlighed, kvantificerbarhed, robusthed og omkostningseffektivitet;

43.

bifalder, at Kommissionen gennem anvendelse af gældende forskrifter støtter SMV'er, og ytrer ønske om, at den lovgivningsmæssige ramme, først og fremmest med henblik på SMV'erne, tilpasses udviklingen på arbejdsmarkedet og forenkles.

44.

understreger, at der bør peges på instrumenter i forbindelse med de foranstaltninger, der nævnes i den strategiske udviklingsplan. Herved forstås programmer, større projekter, strategiske investeringer eller andre større, mere generelle indsatsområder, som f.eks. rutineopgaver, der skal medvirke til realiseringen af de fastlagte mål;

45.

noterer, at strategipapirets kapitel fire — i modsætning til vægtningen af de andre emneområder — behandler udformningen af de retlige rammer for udførligt. Samfundslivets forskellige aspekter bør undersøges systematisk eventuelt på grundlag af PESTLE-princippet (Political, Economic, Social, Technical, Legal, Environmental). Vurderingen bør ske inden for en fællesskabsramme, men der må også tages hensyn til forholdene i de enkelte medlemsstater, og vurderingen må omfatte følgende områder: politik, økonomi, det sociale område, teknik, lovgivning og arbejdssikkerhed;

46.

plæderer for støtte til etablering af sundhedsfremmeprogrammer i virksomheder.

47.

minder om, at en ufravigelig del af strategipapiret udgøres af de finansielle rammer og en tidsplan, der indeholder en vurdering af de samlede omkostninger ved udviklingsplanen og en omkostningsfordeling baseret på år eller andre regnskabsmæssigt fastsatte perioder;

48.

mener, at det bør tilstræbes, at afsnittet om planlægning og gennemførelse af foranstaltninger til reduktion af risiciene for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen skal indeholde en ensartet dokumentation for den finansielle ramme og tidsplanen, så det sikres, at medlemsstaternes data er sammenlignelige og kan analyseres på fællesskabsniveau.

49.

konstaterer, at en ledelsesstruktur for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen indeholder følgende: en beskrivelse af de nødvendige koordineringsprocesser med henblik på udarbejdelse, færdiggørelse, gennemførelse, vurdering og endelig nedfældelse af udviklingsplanen. I den forbindelse skal det angives, hvordan samarbejde, arbejdsdeling samt tilbagemeldingsproces med de berørte aktører tilrettelægges;

50.

konstaterer, at en beskrivelse af ledelsesstrukturen for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen er påkrævet med henblik på at nå en aftale om koordinering, forvaltning og andre relevante aspekter af udviklingsplanen på de enkelte områder samt informere andre berørte parter;

51.

gør opmærksom på Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) verdensomspændende retningslinjer for systemer til arbejdsmiljøledelse, der pga. afvisningen af en international standardisering af systemer til arbejdsmiljøledelse, blev udarbejdet efter anmodning fra ISO (International Standard Organisation), og som skal gennemføres nationalt, hvilket til dels allerede er sket. Disse retningslinjer for systemer til arbejdsmiljøledelse afspejler ILO's værdier og instrumenter med hensyn til sikkerhed og sundhed for arbejdstagere og fastlægger de grundlæggende krav til et arbejdsmiljøledelsessystem, der bæredygtigt skal forbedre sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen;

52.

konstaterer, at de nævnte metodiske principper er fastlagt i følgende dokument:

53.

noterer, at et på sigt bæredygtigt system til arbejdsmiljøledelse, der kontinuerligt skal forbedre sikkerheden og sundheden på arbejdspladsen bør indeholde følgende grundlæggende principper:

54.

noterer, at afsnittet om den strategiske udviklingsplans struktur indeholder en beskrivelse af de mål og foranstaltninger, der skal realiseres i den periode handlingsplanen dækker, med tilsvarende begrundelser. Handlingsplan og udviklingsplan skal være sammenlignelige og strukturelt afstemt efter hinanden;

55.

anbefaler, at handlingsplanen udarbejdes i tabelform, hvor der for hver undergruppe kan angives mål, indikatorer og foranstaltninger samt de aktiviteter, der gennemføres sammen med projekternes iværksættere, sponsorer samt finansieringskilder og -instrumenter;

56.

konstaterer, at der foretages revisioner i tilfælde af, at der i forbindelse med gennemførelsen af den strategiske udviklingsplan opstår et behov for ændringer af lovgivningsmæssig eller anden art, med henblik på at nå de fastsatte mål. Ved en afgørelse om færdiggørelse eller afslutning tages der først og fremmest højde for de opstillede måls relevans, de anvendte foranstaltningers effektivitet samt de ændringer, der er planlagt eller gennemført med hensyn til finansiering og udførelse.

57.

noterer, at der, når målene er nået, tidsperioden udløbet eller den strategiske udviklingsplan gennemført, udarbejdes en afsluttende protokol om denne;

58.

gør opmærksom på, at det i afsnittet om medlemsstaterne med hensyn til rapporteringsperioden er vigtigt at fremhæve følgende:

Protokollen om gennemførelsen af den strategiske udviklingsplan skal i sin udformning og struktur følge udviklingsplanen og den tilknyttede handlingsplan.