52006SC1196

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 26.9.2006

SEK(2006) 1196 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

om situationen i de offentlige finanser i Ungarn

medKommissionens henstilling med henblik på

RÅDETS UDTALELSE

i henhold til artikel 9, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997

om den tilpassede opdatering af Ungarns konvergensprogram, 2005-2009 og Kommissionens henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING TIL UNGARN om at bringe situationen med det uforholdsmæssigt store offentlige underskud til ophør

BEGRUNDELSE

I denne meddelelse gennemgås situationen i de offentlige finanser i Ungarn i lyset af den tilpassede opdatering af landets konvergensprogram, som Ungarn forelagde den 1. september 2006, og på baggrund af den igangværende procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Meddelelsen indeholder to dokumenter, nemlig en henstilling fra Kommissionen med henblik på en udtalelse fra Rådet om den tilpassede opdatering af programmet og en henstilling fra Kommissionen med henblik på en henstilling fra Rådet i henhold til artikel 104, stk. 7, om korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud.

Baggrund

Stabilitets- og vækstpagten, som trådte i kraft den 1. juli 1998, er baseret på målsætningen om sunde offentlige finanser som et middel til at forbedre betingelserne for prisstabilitet og en stærk, holdbar vækst, der bidrager til jobskabelse. I 2005 blev pagten ændret for første gang. I den forbindelse anerkendte man, at pagten er et nyttigt middel til at fastholde budgetdisciplin, men reformen var samtidig udtryk for et ønske om at styrke pagtens effektivitet og økonomiske fundament og at sikre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt.

Stabilitets- og vækstpagten har to strenge. I henhold til den streng, der vedrører forebyggelse, nemlig Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker[1], skal medlemsstaterne forelægge Rådet og Kommissionen stabilitets- eller konvergensprogrammer og årlige opdateringer heraf (medlemsstater, der allerede har indført den fælles valuta, forelægger (opdaterede) stabilitetsprogrammer, og medlemsstater, der endnu ikke har indført den, forelægger (opdaterede) konvergensprogrammer). Rådet afgiver i overensstemmelse med forordningen en udtalelse om hvert enkelt program på grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, idet der - på baggrund af prognoserne fra Kommissionens tjenestegrene - tages hensyn til adfærdskodeksen[2], den i fællesskab aftalte metode til beregning af det potentielle output og de konjunkturkorrigerede saldi og de overordnede økonomiske retningslinjer. Med Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud[3], som er den streng, der vedrører korrigerende indgreb, gennemføres traktatens artikel 104.

I maj 2004 forelagde de ungarske myndigheder deres første konvergensprogram. Rådet afgav i overensstemmelse med forordningen en udtalelse om programmet den 5. juli 2004, hvori Rådet godkender den tilpasningskurs for nedbringelse af underskuddet frem til 2008, som de ungarske myndigheder beskriver i programmet. Ligeledes den 5. juli 2004 fastslog Rådet, at Ungarns underskud var uforholdsmæssigt stort, og henstillede i henhold til artikel 104, stk. 7, at dette underskud korrigeres senest i 2008 i overensstemmelse med den samme strategi for nedbringelse af underskuddet. Efter i januar 2005 at have vedtaget en beslutning i henhold til artikel 104, stk. 8, hvori Rådet fastslår, at forpligtelserne er tilsidesat, og i lyset af at de sidste to faser af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud - som er omfattet af artikel 104, stk. 9 og 11 - ikke anvendes på medlemsstater uden for euroområdet, herunder Ungarn, vedtog Rådet den 8. marts 2005 en ny henstilling i henhold til artikel 104, stk. 7. Heri gentager Rådet, at det uforholdsmæssigt store underskud skal korrigeres senest i 2008 efter den tilpasningskurs, der udstikkes i Ungarns opdaterede konvergensprogram fra december 2004, og som Rådet godkendte ved sin udtalelse fra marts 2005. Den 8. november 2005 fastslog Rådet på grundlag af artikel 104, stk. 8, at de foranstaltninger, Ungarn havde truffet til opfølgning af Rådets henstilling fra marts 2005, var utilstrækkelige. Rådet baserede sig især på den betydelige afvigelse fra den tilpasningskurs, der er omhandlet i Rådets henstilling fra marts 2005, dvs. med underskudsmålene på 3,6 % af BNP i 2005 og 2,9 % af BNP i 2006 og selv det reviderede mål for 2006 på 5,2 % af BNP (alle beregnet uden indregning af byrden i form af pensionsordninger under anden søjle)[4].

Den 1. december 2005 forelagde de ungarske myndigheder et opdateret konvergensprogram, som indeholdt en revideret tilpasningsstrategi med en stærk koncentration af de planlagte resultater i den sidste del af perioden, samtidig med at 2008 blev fastholdt som målår for korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud. Den 24. januar 2006 vedtog Rådet en udtalelse om denne opdatering, hvori det påpegede, at konsolideringen ifølge programmet var baseret på en meget markant nedbringelse af udgifterne på 7,5 % af BNP, uden at gennemførelsen heraf ledsagedes af konkrete foranstaltninger. Rådet opfordrede Ungarn til "snarest muligt og senest den 1. september 2006 at fremlægge en tilpasset opdatering af konvergensprogrammet, der identificerer konkrete strukturelle foranstaltninger, som fuldt ud er i overensstemmelse med landets mellemfristede tilpasningskurs"[5].

Rådets udtalelse om den tilpassede opdatering af konvergensprogrammet

1. Den 1. september 2006 forelagde Ungarn en tilpasset opdatering af konvergensprogrammet (i det følgende benævnt "programmet") for Rådet og Kommissionen. Programmet dækker perioden 2005-2009, men refererer også til 2010 og 2011. Det følger i store træk modellen og datakravene for stabilitets- og konvergensprogrammerne i den nye adfærdskodeks[6].

2. Efter vedtagelsen af en omfattende økonomisk reformpakke i midten af 90'erne oplevede den ungarske økonomi en stabil og forholdsvis høj vækst og et fald i inflationen, understøttet af fornuftige makroøkonomiske politikker og hensigtsmæssige strukturreformer. Fra 2001 og især i de senere år har markante stigninger i de offentlige udgifter og i lønningerne i den offentlige sektor imidlertid i de sidste fire år resulteret i budgetunderskud på langt over 5 % af BNP, med store afvigelser fra de oprindelige underskudsmål til følge. Beregningerne for årets udgang blev desuden efterfølgende opjusteret kraftigt i forbindelse med stort set hver eneste finansindberetning. I stedet for underskudsmålene i konvergensprogrammet fra maj 2004 på 4,6 % af BNP i 2004, 4,1 % af BNP i 2005 og 3,6 % af BNP i 2006 blev resultatet 6,6 % af BNP i 2004 og 7,5 % af BNP i 2005, og den ungarske regering skønner, at man i 2006 vil nå op på 10,1 % af BNP, hvilket er langt det højeste i EU (der er i alle tallene taget højde for pensionsreformbyrden). En stor del af de negative afvigelser på budgettet har kunnet tilskrives overoptimistisk budgetplanlægning, store overskridelser af det planlagte udgiftsniveau, skattelettelser og en generel mangel på tilstrækkeligt effektive strukturtilpasningstiltag. Den meget ekspansive finanspolitik har været til stor skade for den finanspolitiske linjes troværdighed og har sat økonomien under stadig større pres. Politikken har især medvirket til at skabe en meget ugunstig balance over for udlandet og en væsentlig stigning i den samlede udlandsgæld (fra under 20 % af BNP i 2001 til næsten 30 % af BNP i 2005) samt et meget større rentespænd sammenlignet med de andre nye medlemsstater.

3. I det opdaterede program antages det, at den reale BNP-vækst i de kommende år vil falde fra 4,1 % i 2006 til 2,2 % i 2007 og 2,6 % i 2008 som følge af den kontraktive virkning af de finanspolitiske tilpasningsforanstaltninger i programmet, hvoraf nogle blev iværksat allerede i juli 2006. Væksten forventes at nå op på førtilpasningsniveauet senest i 2009. Denne udvikling afspejles også i de forventede konjunkturforhold, idet der tages udgangspunkt i negative outputgab i 2007 og 2008 og en tilbagevenden for produktionen til dens potentielle niveau senest i 2009. På grundlag af de tilgængelige oplysninger og uden at foregribe prognosen fra Kommissionens tjenestegrene i efteråret 2006 forekommer dette makroøkonomiske scenario i det store og hele realistisk. Det er dog noget optimistisk med hensyn til væksten i 2009 og udviklingen i beskæftigelsen, navnlig i de sidste år af perioden, som tilsyneladende ikke berøres af nedgangen i væksten og det planlagte fald i den offentlige beskæftigelse. På baggrund af såvel de direkte som de indirekte virkninger af de finanspolitiske tilpasningsforanstaltninger forekommer forventningen i programmet om, at balancen over for udlandet vil blive forbedret væsentligt, at være realistisk. Først og fremmest forventes underskuddet på de løbende poster at falde fra næsten 8 % af BNP i 2006 til under 4 % af BNP i 2009. Inflationen skønnes at ville komme op på 3,5 % i 2006, nå et højdepunkt på 6,2 % i 2007 og derefter falde til 3 % inden udgangen af 2009. Mønsteret i fremskrivningerne sandsynliggøres af momsforhøjelsen (vedtaget af Parlamentet den 10. juli 2006) og fald i pristilskuddene (vedtaget ved ministeriel anordning den 30. juni) samt en række andre tiltag i programmet, der øger inflationspresset ved at drive faktorpriserne i vejret (f.eks. stigninger i den personlige indkomstskat og i de sociale bidrag). Inflationen synes dog at være sat urealistisk lavt for hele programperioden.

4. De ungarske myndigheder har officielt opgivet 2010 som mål for indførelse af euroen, men har endnu ikke offentliggjort en ny dato. Ungarn kombinerer fortsat i sin pengepolitik inflationsbekæmpelse med en valutakursudsvingsbånd. Vekselkursen mellem forint og euro er siden februar 2006 svækket væsentligt for forinten, nemlig med næsten 10 %, samtidig med at risikovilligheden i forhold til de nye markeder er aftagende på verdensplan, og investorerne har betænkeligheder ved den finanspolitiske situation i Ungarn. Også spændet i afkastet på obligationer i forhold til euroområdet øgedes i løbet af sommeren til omkring 350 basispoint, til dels som reaktion på investorernes skepsis vedrørende omfanget og gennemførligheden af de planlagte finanspolitiske tilpasningsforanstaltninger. Pengepolitisk reagerede man på de opadgående inflationsrisici og den ugunstige udvikling på finansmarkederne ved at hæve basissatsen med 125 basispoint til 7,25 % i tre trin fra midt i juni til slutningen af august 2006. Valutaen har været stabil siden starten af august. Programmets forudsætninger vedrørende rentesatserne må umiddelbart siges at være sat lavt, ikke mindst i lyset af de inflationsudløsende faktorer, der kan vælte de tilgrundliggende inflationsprognoser.

5. Efter et offentligt underskud på 7,5 % af BNP i 2005 (indberettet i foråret 2006) bebudede de ungarske myndigheder efter parlamentsvalget i april 2006, at prognosen for underskuddet i 2006 ville blive opjusteret meget kraftigt, og at underskuddet ville kunne nå op på 11,6 % af BNP, hvis der ikke blev truffet korrigerende foranstaltninger[7]. Fejlskønnet i forhold til underskudsmålet på 6,1 % af BNP i finansloven for 2006 og i det opdaterede konvergensprogram fra december 2005 vedrørte næsten udelukkende udgiftssiden (ca. 5 % af BNP). Det vedrørte primært de centrale budgetinstansers drifts- og lønudgifter, pensionsudbetalingerne og sundhedsudgifterne samt de lokale myndigheders investeringer, som var højere end forventet på grund af valgcyklen. Fejlskønnet kan for en vis del (omkring 1½ % af BNP) tilskrives, dels at investeringer i motorveje (1,1 % af BNP), der efter planen skulle have været varetaget af offentligt-private partnerskaber og bogført uden for budgettet, i stedet blev bogført i den offentlige sektors regnskab, dels udgifter til militærfly (0,3 % af BNP), som blev indkøbt i henhold til en finansiel leasing-aftale. Ingen af disse udgiftsposter var indeholdt i det oprindelige officielle måltal.

6. I juni ophævede den nye regering - ved magten siden juni efter parlamentsvalget i april 2006 - som stod over for et støt voksende budgetunderskud, den resterende del af det femårige program for skattelettelser, som ellers ville have været ensbetydende med et yderligere fald i indtægterne på omkring 3 % af BNP indtil udgangen af 2010[8], og vedtog en korrigerende finanspolitisk pakke. Parlamentet har allerede vedtaget flere af disse korrigerende foranstaltninger, herunder samtlige tiltag på indtægtssiden. Regeringen forventer, at skattestigningerne sammen med en række øjeblikkelige nedskæringer i sundhedsudgifterne, gaspristilskuddene og den offentlige forvaltnings udgifter samt tilbagetrækningen af hele den generelle budgetreserve på 0,3 % af BNP vil reducere overskridelsen af underskuddet i 2006 med 1,5 % af BNP, idet målsætningen er at nå det nye underskudsmål, som med 10,1 % af BNP dog stadig er meget højt. Nævnte foranstaltninger forventes også at få stor effekt i de kommende år.

7. Den tilpassede opdatering af konvergensprogrammet fra september 2006 har til formål at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2009. Dette skulle opnås ved hjælp af en kraftig reduktion af underskuddet på 6,9 procentpoint af BNP over tre år - med en stærk koncentration af de planlagte resultater i starten af perioden - fra det høje udgangspunkt på 10,1 % af BNP i 2006 til 3,2 % af BNP i 2009. Den primære saldo forbedres i løbet af perioden i samme størrelsesorden. Det erkendes i programmet, at underskudsmålet på 3,2 % af BNP i 2009 stadig ville ligge over tærsklen i henhold til traktaten på 3 %, men det antages, at Rådet og Kommissionen, når de overvejer muligheden af at ophæve proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud for Ungarn, kunne tage hensyn til en del af pensionsreformens nettoomkostninger i overensstemmelse med den ændrede stabilitets- og vækstpagt[9]. Næsten halvdelen af nedbringelsen af underskudskvoten skal opnås allerede i 2007. Den planlagte reduktion af det nominelle underskud skal opnås ved i programperioden at øge indtægtskvoten med 3 procentpoint og reducere udgiftskvoten med 3,9 procentpoint. Hvad angår indtægtssiden er alle de indtægtsstigninger, der er nødvendige for den i programmet planlagte forhøjelse af indtægtskvoten, blevet vedtaget. Ud over ovennævnte allerede vedtagne udgiftsnedskæringer agter de ungarske myndigheder at nå deres mål via bedre budgetdisciplin (med en mere gennemsigtig regnskabsføring samt indførelse af flerårige udgiftslofter og en særlig udgiftsregel). Disse initiativer vil efter planen blive indarbejdet og nærmere præciseret i finansloven for 2007, som fremlægges for parlamentet inden udgangen af oktober. I programmet bebudes desuden omfattende strukturreformer til opfyldelse af underskudsmålene, navnlig i de sidste år af programperioden (såsom indførelse af egenbetaling i sundhedssektoren, omlægning af pristilskudssystemet og strømlining af centraladministrationen).

8. Ifølge de beregninger, Kommissionens tjenestegrene har foretaget på grundlag af oplysningerne i programmet og den i fællesskab aftalte metode, vil underskuddet på den strukturelle saldo (konjunkturkorrigeret og eksklusive engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger) efter en forventet forværring i 2006 på ca. 2 % af BNP falde fra 9¾ % af BNP i 2006 til 3¼ % i 2009, idet den vil blive forbedret med gennemsnitligt 2¼ % af BNP om året i programperioden. Et underskud på den strukturelle saldo på mellem 0,5 % og 1 % af BNP opstilles i programmet som mellemfristet målsætning for budgetstillingen, jf. stabilitets- og vækstpagten, uden at det forventes, at man vil nå dette mål i programperioden. Den mellemfristede budgetmålsætning ligger inden for det interval, der angives i stabilitets- og vækstpagten og i adfærdskodeksen, og afspejler på passende vis den potentielle outputvækst på lang sigt og gældskvoten, men målsætningen vil ikke blive opfyldt i programperioden.

9. Med hensyn til budgetresultatet kan man pege på en række positive aspekter. En stor del af de foranstaltninger, der skal sikre nedbringelsen af underskuddet i 2006 og 2007, er allerede vedtaget eller skal efter planen indarbejdes i 2007-budgettet. Dertil kommer, at regeringen i de seneste måneder har vedtaget flere indledende skridt som led i de planlagte strukturreformer. De ungarske myndigheder har desuden besluttet at forbedre budgetproceduren ved at indføre en særlig udgiftskontrol fra 2007 samt flerårig udgiftsplanlægning for budgetinstanserne. I programmet forpligter myndighederne sig i øvrigt til to gange om året at rapportere til Kommissionen og Rådet om udviklingen i budgettet og til at underrette om korrigerende foranstaltninger i tilfælde af negative afvigelser. Visse betydelige risici gør sig imidlertid gældende. Der hersker stadig en vis usikkerhed om, hvordan den planlagte fastfrysning af udgifterne i 2007 og 2008 skal håndhæves i praksis, og hvordan man skal dæmme op for udgiftsstigninger på områder, der ikke er omfattet af fastfrysningen. Derudover vil gennemførelsen af de opstillede budgetmål i de sidste år af programperioden kunne blive truet i alvorlig grad trods de planlagte foranstaltninger. Om end de risici på indtægtssiden, der er forbundet med det makroøkonomiske scenario, i det store og hele forekommer afbalancerede, er de forventede indtægter i periodens sidste år, og navnlig i 2009, sat vel optimistisk, hvilket blandt andet hænger sammen med, at også beskæftigelsesprognoserne er noget optimistiske. Endvidere kan nævnes de dårlige erfaringer med udgiftskontrol og manglen på nøjagtige oplysninger om, hvordan der vil kunne sikres en effektiv kontrol fremover, samt den mangelfulde institutionelle kontrol med budgetproceduren, som skaber risiko for omfattende skred i de offentlige finanser. Den planlagte nedbringelse af underskuddet er derfor betinget af, at de planlagte strukturreformer og udgiftskontrollen gennemføres til punkt og prikke helt fra programperiodens første år. Endelig kan det ikke udelukkes, at regeringen vil overtage den gæld på næsten 2 % af BNP, der er oparbejdet af de offentlige transportvirksomheder siden slutningen af 2002 (idet regeringen har taget et sådant skridt med jævne mellemrum); dette ville have midlertidig indvirkning på underskuddet. Alt i alt kunne budgetresultatet blive dårligere end forudset i programmet, såvel på kort sigt som i de sidste år af programperioden.

10. På baggrund af risikovurderingen ovenfor er det nødvendigt for regeringen at nå alle de opstillede budgetmål, hvis det skal lykkes at gennemføre den planlagte korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud inden udgangen af 2009 på et holdbart grundlag. Dette forudsætter, at alle de foranstaltninger, der bebudes i programmet for perioden 2006-2009, gennemføres effektivt, samt at strukturreformer og udgiftskontrol vedtages og gennemføres rettidigt.

11. Der forudsiges i programmet en kraftig stigning i gældskvoten til 68,5 % i 2006 (fra 62,3 % i 2005), 71,3 % i 2007 og 72,3 % i 2008. Kvoten forventes først at ville begynde at dale i 2009 (til 70,4 %). Dynamikken i programmet står i skarp kontrast til den foregående opdatering, hvori der forudsås en gældskvote - pensionsbyrden iberegnet - på 61-63 % af BNP i hele programperioden. Opdateringen indeholder ingen planer om vidtgående tiltag (såsom privatisering eller gældsætning) af stor betydning for gælden. Truslen mod den udstukne gældskurs skyldes først og fremmest ovennævnte risici for større underskud end forventet, blandt andet som følge af den mulige overtagelse af de offentlige transportvirksomheders gæld. På baggrund af denne risikovurdering synes gældskvoten ikke at falde tilstrækkelig markant i retning af referenceværdien.

12. Ungarn ser ud til at stå over for en høj risiko for så vidt angår de offentlige finansers holdbarhed[10]. Den meget svage budgetstilling udgør, sammen med den forholdsvis store og stadig voksende gældskvote, en betydelig trussel mod holdbare offentlige finanser, selv inden de langsigtede budgetvirkninger af befolkningens aldring medregnes. De langsigtede budgetvirkninger af befolkningens aldring i Ungarn er i øvrigt noget større end EU-gennemsnittet, blandt andet på grund af en væsentlig stigning i pensionsudgifterne i forhold til BNP på lang sigt. Det er derfor nødvendigt at gennemføre en omfattende konsolidering af de offentlige finanser på mellemlang sigt som planlagt og efterfølgende at styrke budgetstillingen yderligere for at mindske disse risici.

13. Selv om man har oplevet en alvorlig forværring af de offentlige finansers stilling i 2005 og især 2006, som har lagt hindringer i vejen for en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud efter den udstukne kurs, falder foranstaltningerne i programmet - hvis de defineres nøje og gennemføres fuldt ud - i det store og hele i tråd med de overordnede økonomiske retningslinjer, som er inkluderet i de integrerede retningslinjer[11]. Ungarn agter især at gennemføre effektive foranstaltninger for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud og gennemføre reformer, der skal forbedre budgetdisciplinen og skabe større åbenhed. Disse foranstaltninger burde også bidrage til at få korrigeret det store underskud på de løbende poster. De vil dog nødvendigvis skulle understøttes af strukturreformer, der sikrer holdbare finanser.

14. Med den gennemførelsesrapport, der skal fremlægges midt i oktober 2006 som led i den fornyede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse, agter den ungarske regering gennemgribende at ændre de reformplaner, der indgår i det nationale reformprogram fra oktober 2005, så de afspejler regeringens nye strategi. I reformprogrammet peges der på følgende centrale udfordringer af stor betydning for de offentlige finanser: a) nedbringelse af budgetunderskuddet, b) forbedring af infrastrukturen og c) forøgelse af erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen og styrkelse af den menneskelige kapital. I den tilpassede opdatering af konvergensprogrammet skitseres en række planer og foranstaltninger til omlægning af den offentlige forvaltning, sundhedsvæsenet samt pensionssystemet og det offentlige uddannelsessystem. Først og fremmest skal der ifølge programmet inden udgangen af 2007 gennemføres foranstaltninger for at reducere den offentlige forvaltning i størrelse og gøre den mere effektiv via udnyttelse af stordriftsfordele, der skal indføres trangsbedømmelse ved tildeling af tilskud, systemet for tilskud til lægemidler skal ændres, og handelen med lægemidler skal til dels liberaliseres, ligesom der skal indføres egenbetaling for sundhedsydelser. Inden udgangen af 2007 skal der desuden fremsættes forslag til lovændringer for parlamentet, som har til formål at hæve pensionsalderen og få færre til at gå på førtidspension - hvilket skal opnås ved at skabe flere incitamenter til at blive på arbejdsmarkedet og ved at ændre invalidepensionssystemet - at gøre sundhedsydelser fuldt ud forsikringsbaserede, at sikre en mere hensigtsmæssig levering og udnyttelse af disse ydelser og at omlægge det offentlige uddannelsessystem. Disse planer er endnu ikke ført ud i livet. Planerne suppleres i programmet af påtænkte forbedringer af den institutionelle del af rammerne for de offentlige finanser.

På denne baggrund giver situationen i Ungarns offentlige finanser, og navnlig det forventede store underskud i 2006, anledning til alvorlig bekymring. Det er derfor positivt, at de ungarske myndigheder i den tilpassede opdatering af konvergensprogrammet fra september 2006 prioriterer en nedbringelse af det uforholdsmæssigt store underskud ved hjælp af en meget aktiv indsats med en stærk koncentration af de planlagte resultater i starten af perioden og forpligter sig til to gange om året at rapportere til Kommissionen og Rådet om udviklingen og om foranstaltninger, der træffes for at holde kursen. Der er taget en række vigtige indledende skridt for at sikre ekstra indtægter og reducere udgifterne med henblik på at nå det nye underskudsmål for 2007, ligesom der er bebudet initiativer til forbedring af udgiftskontrollen og gennemførelse af strukturreformer, som skal understøtte tilpasningskursen. Der er imidlertid fortsat faktorer, der truer opfyldelsen af tilpasningsmålene, såvel på kort sigt som i de sidste år af programperioden. Den påtænkte nedbringelse af underskuddet afhænger derfor af, at de planlagte strukturreformer gennemføres til punkt og prikke, at udgiftskontrollen håndhæves lige fra programmets første år, og at de institutionelle strukturer for de offentlige finanser i Ungarn styrkes. Den ungarske regering bør gøre sig de allerstørste bestræbelser på at løse disse opgaver.

Rådets henstillinger vedrørende korrektion af det uforholdsmæssigt store offentlige underskud (artikel 104, stk. 7)

Analysen i det foregående afsnit er af betydning for henstillingen om korrektion af det uforholdsmæssigt store offentlige underskud.

Den oprindelige frist for korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud, altså 2008, blev fastsat ud fra den betragtning, at der i Ungarns tilfælde måtte foreligge "særlige omstændigheder" efter betydningen i artikel 3, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97[12] - med deraf følgende mulighed for korrektion på mellemlang sigt - især på grund af underskuddets størrelse og de igangværende strukturelle forandringer i økonomien.

Underskuddet skulle oprindelig korrigeres på mellemlang sigt, nemlig inden udgangen af 2008, men denne måldato kan ikke længere anses for at være realistisk efter den senere tids store skred i Ungarns budget, som har været til stor skade for den finanspolitiske linjes troværdighed og har sat økonomien under stadig større pres. Med den nye mellemfristede tidsramme for korrektion af underskuddet, der er fastlagt i den tilpassede opdatering af konvergensprogrammet, fastsættes 2009 som frist for korrektionen. I lyset af den senere tids budgetskred forekommer denne nye frist, inden hvilken underskuddet på den strukturelle saldo skal reduceres markant - nemlig med over 6 % af BNP over tre år - at være passende.

Med henblik herpå synes det nødvendigt for den ungarske regering for det første at begrænse forværringen af budgetsituationen i 2006 ved at sikre en fuldstændig gennemførelse af vedtagne og bebudede korrigerende foranstaltninger og ved at afsætte eventuelle uforudsete indtægter til dette formål. Dette ville resultere i et nominelt underskud på højst 10 % af BNP i 2006, hvilket stadig er usædvanlig højt. For det andet må regeringen gennemføre de nødvendige foranstaltninger til punkt og prikke for at sikre en væsentlig og holdbar korrektion af underskuddet på den strukturelle saldo, med en stærk koncentration af de planlagte resultater i starten af perioden, dvs. med et meget stort skridt i 2007 efterfulgt af vedvarende, omfattende tilpasningstiltag, indtil det uforholdsmæssigt store underskud er korrigeret, idet indsatsens omfang skal være som angivet i Rådets udtalelse om den tilpassede opdatering af konvergensprogrammet, ligesom regeringen skal være parat til at gennemføre de supplerende foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at få korrigeret det uforholdsmæssigt store underskud inden udgangen af 2009. For det tredje vil regeringen skulle indarbejde bestemmelser om reserver i finansloven i de kommende år, der er tilstrækkelige til at forebygge budgetskred selv i tilfælde af uforudsete begivenheder. Selv om programmet omfatter visse elementer, der potentielt - og i løbet af programperioden i stadig højere grad - kan virke som stødpude, der giver en vis budgetsikkerhed, er det ikke til at forudse, hvor effektivt disse planer vil blive omsat til konkrete foranstaltninger og blive gennemført. Samtidig skal den offentlige gældskvote bringes ind på en støt nedadgående kurs i overensstemmelse med den flerårige strategi for nedbringelse af underskuddet, der er fastlagt i konvergensprogrammet, helst inden 2009.

Budgettilpasningen må nødvendigvis gennemføres inden for rammerne af en samlet strukturreformstrategi, der omfatter reform af den offentlige forvaltning, sundhedsvæsenet og pensions- og uddannelsessystemerne, med henblik på at lægge en dæmper på og reducere udgifterne både i og efter programperioden. Korrektionen bør desuden understøttes af en målbevidst gennemførelse af foranstaltninger til forbedring af budgetkontrollen, indførelse af finanspolitiske regler og styrkelse af de institutionelle rammer for budgetproceduren. Regeringen forventes i overensstemmelse med dens tilsagn i den tilpassede opdatering af konvergensprogrammet fra september 2006 at rapportere to gange årligt om gennemførelsen af denne strategi og de finanspolitiske målsætninger, idet den første rapport skal aflægges den 1. april 2007.

BILAG

Sammenligning af centrale makroøkonomiske og budgetmæssige fremskrivninger

2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 |

Real BNP (% ændring) | KP sep. 2006 | 4,1 | 4,1 | 2,2 | 2,6 | 4,1 |

KP dec. 2005 | 4,2 | 4,3 | 4,1 | 4,1 | - |

KP dec. 2004 | 4,0 | 4,2 | 4,3 | 4,6 | - |

HICP-inflation (%) | KP sep. 2006 | 3,6 | 3,5 | 6,2 | 3,3 | 3,0 |

KP nov. 2005 | 3,5 | 2,1 | 3,0 | 2,4 | - |

KP dec. 2004 | 4,5 | 4,0 | 3,5 | 3,0 | - |

Outputgab (% af det potentielle BNP) | KP sep. 20061,4 | 0,3 | 0,8 | -0,3 | -0,9 | 0,0 |

KP dec. 20051 | -1,0 | -0,5 | -0,1 | 0,4 | - |

KP dec. 20041 | -1,0 | -0,8 | -0,4 | -0,2 | - |

Offentlig saldo (% af BNP) | KP sep. 2006 | -7,5 | -10,1 | -6,8 | -4,3 | -3,2 |

KP dec. 2005 | -7,4 | -6,1 | -4,7 | -3,4 | - |

KP dec. 2004 | -4,7 | -4,1 | -3,4 | -2,8 | - |

Primær saldo (% af BNP) | KP sep. 2006 | -3,4 | -6,3 | -2,4 | -0,2 | 0,8 |

KP dec. 2005 | -3,8 | -2,9 | -1,7 | -0,7 | - |

KP dec. 2004 | -0,9 | -0,7 | -0,3 | 0,1 | - |

Konjunkturkorrigeret saldo (% af BNP) | KP sep. 2006 | -7,6 | -10,5 | -6,7 | -3,9 | -3,2 |

KP dec. 2005 | - | - | - | - | - |

KP dec. 2004 | - | - | - | - | - |

Strukturel saldo2 (% af BNP) | KP sep. 20063 | -7,6 | -9,7 | -5,8 | -3,6 | -3,2 |

KP dec. 2005 | - | - | - | - | - |

KP dec. 2004 | - | - | - | - | - |

Offentlig bruttogæld (% af BNP) | KP sep. 2006 | 62,3 | 68,5 | 71,3 | 72,3 | 70,4 |

KP dec. 2005 | 61,5 | 63,0 | 63,2 | 62,3 | - |

KP dec. 2004 | 58,6 | 56,8 | 54,9 | 53,2 | - |

Bemærkninger: 1 Beregnet af Kommissionens tjenestegrene på basis af oplysningerne i programmet. 2 Konjunkturkorrigeret saldo (som i de foregående rubrikker) eksklusive engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger. 3 Engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger ifølge programmet: 0 % i 2005, 0,8 % af BNP 2006, 0,9 % i 2007, 0,3 % i 2008; alle underskudsforøgende. Kommissionens tjenestegrenes beregninger af engangsforanstaltningerne er i store træk i overensstemmelse med tallene i programmet, undtagen hvad angår 2005 (0,4 % af BNP; underskudsreducerende) og 2006 (0,3 % af BNP; underskudsforøgende). 4 Baseret på en anslået potentiel vækst på henholdsvis 3,6 %, 3,6 %, 3,3 % og 3,2 % i perioden 2005-2009. Kilde: Opdateringer af konvergensprogrammet (KP); beregninger foretaget af Kommissionens tjenestegrene. |

Henstilling med henblik på

RÅDETS UDTALELSE

i henhold til artikel 9, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997

om den tilpassede opdatering af Ungarns konvergensprogram, 2005-2009

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker[13], særlig artikel 9, stk. 3,

under henvisning til Rådets udtalelse af 24. januar 2006 om Ungarns opdaterede konvergensprogram, 2005-2008,

under henvisning til henstilling fra Kommissionen,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg -

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

1. Den [10. oktober 2006] behandlede Rådet den tilpassede opdatering af Ungarns konvergensprogram, som blev forelagt den 1. september 2006, og som dækker perioden 2005-2009.

2. Efter vedtagelsen af en omfattende økonomisk reformpakke i midten af 90'erne oplevede den ungarske økonomi en stabil og forholdsvis høj vækst og et fald i inflationen understøttet af fornuftige makroøkonomiske politikker og hensigtsmæssige strukturreformer. Fra 2001 og i endnu højere grad i de senere år har markante stigninger i de offentlige udgifter og i lønningerne i den offentlige sektor imidlertid hvert år resulteret i budgetunderskud på et godt stykke over 5 % af BNP, med store afvigelser fra de oprindelige underskudsmål til følge. Tallene for årets udgang blev desuden efterfølgende opjusteret kraftigt i forbindelse med stort set hver eneste finansindberetning. I stedet for underskudsmålene i konvergensprogrammet fra maj 2004 på 4,6 % af BNP i 2004, 4,1 % af BNP i 2005 og 3,6 % af BNP i 2006 blev resultatet 6,6 % af BNP i 2004 og 7,5 % af BNP i 2005, og den ungarske regering skønner, at man i 2006 vil nå op på 10,1 % af BNP, hvilket er langt det højeste i EU (der er i alle tallene taget højde for pensionsreformbyrden). En stor del af overskridelserne af budgettet har kunnet tilskrives overoptimistisk budgetplanlægning, store overskridelser af det planlagte udgiftsniveau, skattelettelser og mangel på tilstrækkeligt effektive strukturtilpasningstiltag. Den meget ekspansive finanspolitik har været til stor skade for den finanspolitiske linjes troværdighed og har sat økonomien under stadig større pres. Politikken har især medvirket til at skabe en yderst ugunstig balance over for udlandet og en væsentlig stigning i den samlede udlandsgæld (fra under 20 % af BNP i 2001 til næsten 30 % af BNP i 2005) samt et meget større rentespænd sammenlignet med de andre nye medlemsstater.

3. Den 5. juli 2004 fastslog Rådet, at Ungarns underskud var uforholdsmæssigt stort, og henstillede i henhold til artikel 104, stk. 7, at dette underskud korrigeres senest i 2008, det år, som de ungarske myndigheder fastsatte som mål i konvergensprogrammet fra maj 2004. Efter i januar 2005 på grundlag af artikel 104, stk. 8, at have fastslået, at Ungarn ikke havde efterkommet dets henstilling, rettede Rådet den 8. marts 2005 i henhold til artikel 104, stk. 7, en ny henstilling, hvori det gentog, at det uforholdsmæssigt store underskud skal korrigeres senest i 2008 i overensstemmelse med den tilpasningskurs, der blev udstukket i Ungarns opdaterede konvergensprogram fra december 2004 og godkendt af Rådet ved dettes udtalelse fra marts 2005. Den 8. november 2005 fastslog Rådet på grundlag af artikel 104, stk. 8, at de foranstaltninger, Ungarn havde truffet til opfølgning af Rådets henstilling fra marts 2005, var utilstrækkelige. Rådet baserede sig især på den betydelige afvigelse fra den tilpasningskurs, der omhandles i ovennævnte henstilling fra Rådet (vedrørende december 2004-opdateringen af konvergensprogrammet), dvs. fra underskudsmålene på 3,6 % af BNP i 2005 og 2,9 % af BNP i 2006 (begge beregnet uden indregning af byrden i form af pensionsordninger under anden søjle).

4. Den 1. december 2005 forelagde de ungarske myndigheder Kommissionen og Rådet et opdateret konvergensprogram, som indeholdt en ny tilpasningskurs, samtidig med at 2008 blev fastholdt som målår for korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud. Den 24. januar 2006 vedtog Rådet en udtalelse om denne 2005-opdatering, hvori det påpegede, at konsolideringen ifølge programmet var baseret på en meget markant nedbringelse af udgifterne på 7,5 % af BNP, uden at gennemførelsen heraf ledsagedes af konkrete foranstaltninger. I overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, i afsnit 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97, som ændret, opfordrede Rådet derfor Ungarn til snarest muligt og senest den 1. september 2006 at fremlægge en tilpasset opdatering af konvergensprogrammet, der identificerer konkrete strukturelle foranstaltninger, som fuldt ud er i overensstemmelse med landets mellemfristede tilpasningskurs.

5. Efter et offentligt underskud på 7,5 % af BNP i 2005 - indberettet i foråret 2006 - bebudede de ungarske myndigheder efter parlamentsvalget i april 2006, at prognosen for underskuddet i 2006 ville blive opjusteret meget kraftigt, og at underskuddet ville kunne nå op på 11,6 % af BNP, hvis der ikke blev truffet korrigerende foranstaltninger[14]. Fejlskønnet i forhold til underskudsmålet på 6,1 % af BNP i finansloven og i det opdaterede konvergensprogram fra 2005 vedrørte næsten udelukkende udgiftssiden (ca. 5 % af BNP). Det vedrørte primært de centrale budgetinstansers drifts- og lønudgifter, pensionsudbetalingerne og sundhedsudgifterne samt de lokale myndigheders investeringer, som var højere end forventet på grund af valgcyklen. Fejlskønnet kunne for en vis del (omkring 1½ % af BNP) tilskrives, dels at investeringer i motorveje[15] (1,1 % af BNP), der efter planen skulle have været varetaget af offentligt-private partnerskaber og bogført uden for budgettet, i stedet blev bogført i den offentlige sektors regnskab, dels udgifter til militærfly (0,3 % af BNP), som blev indkøbt i henhold til en finansiel leasing-aftale. Ingen af disse udgiftsposter var indeholdt i det oprindelige officielle måltal.

6. I juni ophævede regeringen - genvalgt efter parlamentsvalget i april 2006 - som stod over for et støt voksende budgetunderskud, den resterende del af regeringens femårige program for skattelettelser, som ellers ville have været ensbetydende med et yderligere fald i indtægterne på omkring 3 % af BNP indtil udgangen af 2010, og vedtog en korrigerende finanspolitisk pakke. Parlamentet har allerede vedtaget flere af disse korrigerende foranstaltninger, herunder samtlige tiltag på indtægtssiden. Regeringen forventer, at skattestigningerne sammen med en række øjeblikkelige nedskæringer i sundhedsudgifterne, gaspristilskuddene og den offentlige forvaltnings udgifter samt tilbagetrækningen af hele den generelle budgetreserve på 0,3 % af BNP vil reducere overskridelsen af underskuddet i 2006 med 1,5 % af BNP, idet målsætningen er at nå det nye underskudsmål på 10,1 % af BNP. Nævnte foranstaltninger forventes også at få stor effekt i de kommende år.

7. Den tilpassede opdatering af konvergensprogrammet (i det følgende benævnt "programmet"), som blev forelagt i overensstemmelse med Rådets anmodning fra januar 2006, følger i store træk modellen og datakravene for stabilitets- og konvergensprogrammerne i den nye adfærdskodeks[16].

8. Ifølge det makroøkonomiske scenario, der forudsiges i programmet, vil den reale BNP-vækst i de kommende år falde fra 4,1 % i 2006 til 2,2 % i 2007 og 2,6 % i 2008 som følge af den kontraktive virkning af de finanspolitiske tilpasningsforanstaltninger i programmet, hvoraf nogle blev iværksat allerede i juli 2006. Væksten forventes at nå op på førtilpasningsniveauet senest i 2009. Denne udvikling afspejles også i de forventede konjunkturforhold, idet der tages udgangspunkt i negative outputgab i 2007 og 2008 og en tilbagevenden for produktionen til dens potentielle niveau senest i 2009. På grundlag af de tilgængelige oplysninger og uden at foregribe prognosen fra Kommissionens tjenestegrene i efteråret 2006 forekommer dette makroøkonomiske scenario i det store og hele realistisk. Det er dog noget optimistisk med hensyn til væksten i 2009 og udviklingen i beskæftigelsen, navnlig i de sidste år af perioden, som tilsyneladende ikke berøres af nedgangen i væksten og det planlagte fald i den offentlige beskæftigelse. På baggrund af såvel de direkte som de indirekte virkninger af de finanspolitiske tilpasningsforanstaltninger forekommer forventningen i programmet om, at balancen over for udlandet vil blive forbedret væsentligt, at være realistisk. Først og fremmest forventes underskuddet på de løbende poster at falde fra næsten 8 % af BNP i 2006 til under 4 % af BNP i 2009. Inflationen skønnes at ville komme op på 3,5 % i 2006, nå et højdepunkt på 6,2 % i 2007 og derefter falde til 3 % inden udgangen af 2009. Mønsteret i fremskrivningerne sandsynliggøres af momsforhøjelsen og faldene i pristilskuddene, som blev vedtaget i sommeren 2006, samt en række andre tiltag i programmet, der forventes at ville øge inflationspresset ved at drive faktorpriserne i vejret (f.eks. stigninger i den personlige indkomstskat og i de sociale bidrag). Inflationen synes dog at være sat urealistisk lavt for hele programperioden.

9. Programmet har til formål at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2009. Dette skulle opnås ved hjælp af en kraftig reduktion af underskuddet på 6,9 procentpoint af BNP over tre år - med en stærk koncentration af de planlagte resultater i starten af perioden - fra det høje udgangspunkt på 10,1 % af BNP i 2006 til 3,2 % af BNP i 2009. Den primære saldo forbedres i løbet af perioden i samme størrelsesorden. Det erkendes i programmet, at underskudsmålet på 3,2 % af BNP i 2009 stadig ville ligge over tærsklen i henhold til traktaten på 3 %, men det antages, at Rådet og Kommissionen, når de overvejer muligheden af at ophæve proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud for Ungarn, kunne tage hensyn til en del af pensionsreformens nettoomkostninger i overensstemmelse med den ændrede stabilitets- og vækstpagt[17]. Næsten halvdelen af nedbringelsen af underskudskvoten skal opnås allerede i 2007. Den planlagte reduktion af det nominelle underskud skal opnås ved i programperioden at øge indtægtskvoten med 3 procentpoint og reducere udgiftskvoten med 3,9 procentpoint. Hvad angår indtægtssiden er alle de indtægtsstigninger, der er nødvendige for den i programmet planlagte forhøjelse af indtægtskvoten, blevet vedtaget. Ud over ovennævnte allerede vedtagne udgiftsnedskæringer agter de ungarske myndigheder at nå deres mål ved at indføre strenge flerårige udgiftslofter for de fleste udgiftsposter og at styrke budgetkontrolprocedurerne. Disse initiativer vil efter planen blive indarbejdet og nærmere præciseret i finansloven for 2007, som fremlægges for parlamentet inden udgangen af oktober. I programmet bebudes desuden omfattende strukturreformer til opfyldelse af underskudsmålene, navnlig i de sidste år af programperioden (såsom indførelse af egenbetaling i sundhedssektoren, omlægning af pristilskudssystemet og strømlining af centraladministrationen).

10. Den strukturelle saldo (konjunkturkorrigeret og eksklusive engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger), som er beregnet efter den i fællesskab aftalte metode på grundlag af tallene i programmet, vil ifølge planen forbedres med i gennemsnit ca. 2¼ % af BNP om året i programperioden, nemlig fra 9¾ % af BNP i 2006 til 3¼ % i 2009. Et underskud på den strukturelle saldo på mellem 0,5 % og 1 % af BNP opstilles i programmet som mellemfristet målsætning for budgetstillingen, uden at det forventes, at man vil nå dette mål i programperioden. Den mellemfristede budgetmålsætning ligger inden for det interval, der angives i stabilitets- og vækstpagten og i adfærdskodeksen, og afspejler på passende vis den potentielle outputvækst på lang sigt og gældskvoten.

11. Med hensyn til budgetresultatet kan man pege på en række positive aspekter. En stor del af de foranstaltninger, der skal sikre nedbringelsen af underskuddet i 2006 og 2007, er allerede vedtaget eller skal efter planen indarbejdes i 2007-budgettet. Dertil kommer, at regeringen i de seneste måneder har vedtaget flere indledende skridt som led i de planlagte strukturreformer. De ungarske myndigheder har desuden besluttet at forbedre budgetproceduren ved hjælp af en mere gennemsigtig regnskabsføring og ved at indføre en særlig udgiftskontrol fra 2007 samt flerårig udgiftsplanlægning for budgetinstanserne; i programmet forpligter myndighederne sig i øvrigt til to gange om året at rapportere til Kommissionen og Rådet om udviklingen i budgettet og til at underrette om korrigerende foranstaltninger i tilfælde af overskridelser. Visse betydelige risici gør sig imidlertid gældende. Der hersker stadig en vis usikkerhed om, hvordan den planlagte fastfrysning af udgifterne i 2007 og 2008 skal håndhæves i praksis, og hvordan man skal dæmme op for udgiftsstigninger på områder, der ikke er omfattet af fastfrysningen. Derudover vil gennemførelsen af de opstillede budgetmål i de sidste år af programperioden kunne blive truet i alvorlig grad trods de planlagte foranstaltninger. Selv om de risici på indtægtssiden, der er forbundet med det makroøkonomiske scenario, i det store og hele forekommer afbalancerede, er de forventede indtægter i periodens sidste år, og navnlig i 2009, sat vel optimistisk, hvilket blandt andet hænger sammen med, at også beskæftigelsesprognoserne er noget optimistiske. Endvidere kan nævnes de dårlige erfaringer med udgiftskontrol og manglen på nøjagtige oplysninger om, hvordan der vil kunne sikres en effektiv kontrol fremover, samt den mangelfulde institutionelle kontrol med budgetproceduren, som skaber risiko for omfattende skred i de offentlige finanser. Den planlagte nedbringelse af underskuddet er derfor betinget af, at de planlagte strukturreformer og udgiftskontrollen gennemføres til punkt og prikke helt fra programperiodens første år. Endelig kan det ikke udelukkes, at regeringen vil overtage den gæld på næsten 2 % af BNP, der er oparbejdet af de offentlige transportvirksomheder siden slutningen af 2002 (idet regeringen har taget et sådant skridt med jævne mellemrum); dette ville have en midlertidig indvirkning på underskuddet. Alt i alt kunne budgetresultatet blive dårligere end forudset i programmet, såvel på kort sigt som i de sidste år af programperioden.

12. På baggrund af risikovurderingen ovenfor er det nødvendigt for regeringen at nå alle de opstillede budgetmål, hvis det skal lykkes at gennemføre den planlagte korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud inden udgangen af 2009 på et holdbart grundlag. Dette forudsætter, at alle de foranstaltninger, der bebudes i programmet for perioden 2006-2009, gennemføres effektivt, samt at strukturreformer og udgiftskontrol specificeres nærmere og gennemføres.

13. Der forudsiges i programmet en kraftig stigning i gældskvoten til 68,5 % i 2006 (fra 62,3 % i 2005), hvilket ligger over traktatens referenceværdi på 60 % af BNP. Programmet tager udgangspunkt i, at gældskvoten vil stige yderligere til 71,3 % i 2007 og 72,3 % i 2008. Kvoten forventes at ville begynde at dale i 2009 (til 70,4 %). Truslen mod den gældskurs, der er udstukket, skyldes først og fremmest større underskud end forventet på den primære saldo, blandt andet som følge af den mulige overtagelse af de offentlige transportvirksomheders gæld. På baggrund af denne risikovurdering vil gældskvoten ikke falde tilstrækkelig markant i retning af referenceværdien i programperioden.

14. Ungarn ser ud til at stå over for en høj risiko for så vidt angår de offentlige finansers holdbarhed. Den meget svage budgetstilling udgør, sammen med den forholdsvis store og stadig voksende gældskvote, en betydelig trussel mod holdbare offentlige finanser, selv inden de langsigtede budgetvirkninger af befolkningens aldring medregnes. De langsigtede budgetvirkninger af befolkningens aldring i Ungarn er i øvrigt noget større end EU-gennemsnittet, blandt andet på grund af en væsentlig stigning i pensionsudgifterne i forhold til BNP på lang sigt. Hvis disse risici skal mindskes, er det således nødvendigt at gennemføre en omfattende konsolidering af de offentlige finanser på mellemlang sigt som planlagt, efterfølgende at styrke budgetstillingen yderligere og at tage fat på problemet med de væsentlige stigninger i pensionsudgifterne.

15. Selv om man har oplevet en alvorlig forværring af de offentlige finansers stilling i 2006, som har lagt hindringer i vejen for en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud efter den udstukne kurs, falder foranstaltningerne i programmet - hvis de defineres nøje og gennemføres fuldt ud - i det store og hele i tråd med de overordnede økonomiske retningslinjer, som er inkluderet i de integrerede retningslinjer[18]. Ungarn agter især at gennemføre effektive foranstaltninger for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud og gennemføre reformer, der skal forbedre budgetdisciplinen og skabe større åbenhed. Disse foranstaltninger burde også bidrage til at få korrigeret det store underskud på de løbende poster. De vil dog nødvendigvis skulle understøttes af strukturreformer, der sikrer holdbare finanser.

16. Med den gennemførelsesrapport, der skal fremlægges midt i oktober 2006 som led i den fornyede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse, agter den ungarske regering gennemgribende at ændre de reformplaner, der indgår i det nationale reformprogram fra oktober 2005, så de afspejler regeringens nye strategi. I reformprogrammet peges der på følgende centrale udfordringer af stor betydning for de offentlige finanser: a) nedbringelse af budgetunderskuddet, b) forbedring af infrastrukturen og c) forøgelse af erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen og styrkelse af den menneskelige kapital. I den tilpassede opdatering af konvergensprogrammet skitseres en række planer og foranstaltninger til omlægning af den offentlige forvaltning, sundhedsvæsenet samt pensionssystemet og det offentlige uddannelsessystem. Først og fremmest skal der ifølge programmet inden udgangen af 2007 gennemføres foranstaltninger for at reducere den offentlige forvaltning i størrelse og gøre den mere effektiv via udnyttelse af stordriftsfordele, der skal indføres trangsbedømmelse ved tildeling af tilskud, systemet for tilskud til lægemidler skal ændres, og handelen med lægemidler skal til dels liberaliseres, ligesom der skal indføres egenbetaling for sundhedsydelser. Inden udgangen af 2007 skal der desuden fremsættes forslag til lovændringer for parlamentet, som har til formål at hæve pensionsalderen og få færre til at gå på førtidspension - hvilket skal opnås ved at skabe flere incitamenter til at blive på arbejdsmarkedet og ved at ændre invalidepensionssystemet - at gøre sundhedsydelser fuldt ud forsikringsbaserede, at sikre en mere hensigtsmæssig levering og udnyttelse af disse ydelser og at omlægge det offentlige uddannelsessystem. Disse planer er endnu ikke ført ud i livet. Planerne suppleres i programmet af påtænkte forbedringer af den institutionelle del af rammerne for de offentlige finanser.

På denne baggrund giver det forventede store offentlige underskud i Ungarn i 2006 anledning til alvorlig bekymring. Det er derfor positivt, at de ungarske myndigheder i den tilpassede opdatering af konvergensprogrammet fra september 2006 prioriterer en nedbringelse af det uforholdsmæssigt store underskud ved hjælp af en meget aktiv indsats med en stærk koncentration af de planlagte resultater i starten af perioden og forpligter sig til to gange om året at rapportere til Kommissionen og Rådet om udviklingen og om foranstaltninger, der træffes for at holde kursen. Der er taget en række vigtige indledende skridt for at sikre ekstra indtægter og reducere udgifterne med henblik på at nå det nye underskudsmål for 2007, ligesom der er bebudet initiativer til forbedring af udgiftskontrollen og gennemførelse af strukturreformer, som skal understøtte tilpasningskursen; der er imidlertid fortsat faktorer, der truer opfyldelsen af tilpasningsmålene, såvel på kort sigt som i de sidste år af programperioden. Den påtænkte nedbringelse af underskuddet afhænger af, at de planlagte strukturreformer gennemføres til punkt og prikke, at udgiftskontrollen håndhæves lige fra programmets første år, og at de institutionelle strukturer for de offentlige finanser i Ungarn styrkes; Rådet opfordrer på det kraftigste den ungarske regering til at gøre sig de allerstørste bestræbelser på at løse disse opgaver.

Rådet vedtager samtidig i overensstemmelse med traktatens artikel 104, stk. 7, en henstilling til Ungarn om at rette op på de store budgetuligevægte.

Henstilling med henblik på

RÅDETS HENSTILLING TIL UNGARN

om at bringe situationen med det uforholdsmæssigt store offentlige underskud til ophør

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 104, stk. 7,

som henviser til henstilling fra Kommissionen, og

som tager følgende i betragtning:

17. I henhold til traktatens artikel 104 skal medlemsstaterne undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud.

18. Stabilitets- og vækstpagten er baseret på målsætningen om sunde offentlige finanser som et middel til at forbedre betingelserne for prisstabilitet og en stærk, holdbar vækst, der bidrager til øget beskæftigelse.

19. Rådet fastslog den 5. juli 2004 i overensstemmelse med artikel 104, stk. 6, at Ungarn har et uforholdsmæssigt stort underskud.

20. Efter at have fastslået, at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Ungarn, henstillede Rådet i henhold til traktatens artikel 104, stk. 7, og artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud[19], at de ungarske myndigheder tog skridt til på mellemlang sigt og på troværdig og holdbar vis at reducere underskuddet til under 3 % af BNP senest i 2008 i overensstemmelse med den tilpasningskurs for nedbringelse af underskuddet, der er omhandlet i Rådets udtalelse af 5. juli 2004 om konvergensprogrammet, som blev forelagt i maj 2004. Rådet henstillede navnlig, at de ungarske myndigheder senest den 5. november 2004 tog effektive skridt til at gennemføre de foranstaltninger, der var bebudet for at nå målet for underskuddet i 2005.

21. Efter henstilling fra Kommissionen vedtog Rådet den 18. januar 2005 en beslutning i henhold til traktatens artikel 104, stk. 8, hvori det fastslog, at Ungarn ikke havde truffet virkningsfulde foranstaltninger til opfølgning af Rådets henstilling af 5. juli 2004, og påpegede især, at målet for underskuddet efter alt at dømme langt fra ville blive opfyldt.

22. Ungarn har siden tiltrædelsen af Fællesskabet den 1. maj 2004 været en medlemsstat med dispensation efter betydningen i traktatens artikel 122, stk. 1, hvilket betyder, at landet skal undgå uforholdsmæssigt store underskud, men ikke er omfattet af traktatens artikel 104, stk. 9, og artikel 104, stk. 11; der kan kun rettes yderligere henstillinger til Ungarn på grundlag af artikel 104, stk. 7.

23. Efter henstilling fra Kommissionen vedtog Rådet den 8. marts 2005 i henhold til artikel 104, stk. 7, en ny henstilling til de ungarske myndigheder om at tage skridt til på mellemlang sigt og på troværdig og holdbar vis at reducere underskuddet til under 3 % af BNP senest i 2008. Den 8. november 2005 fastslog Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen og i henhold til artikel 104, stk. 8, for anden gang, at de foranstaltninger, Ungarn havde truffet, var utilstrækkelige. Rådet baserede sig især på, at underskudsmålene på 3,6 % af BNP i 2005 og 2,9 % af BNP i 2006 (uden indregning af den byrde, pensionsreformen i 1998 har medført)[20] langt fra ville blive opfyldt, og at gennemførelsen af skattelettelser fra 2006 ikke var i overensstemmelse med Rådets henstilling.

24. I henhold til artikel 3, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1467/97 skal der i en henstilling efter traktatens artikel 104, stk. 7, fastsættes en frist på højst seks måneder for den pågældende medlemsstat til at iværksætte virkningsfulde foranstaltninger, ligesom det skal fastsættes, at korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud bør gennemføres i året efter, at det er konstateret, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Foreligger der særlige omstændigheder, kan det tillades, at den pågældende medlemsstat korrigerer det uforholdsmæssigt store underskud på mellemlang sigt. I forbindelse med at det blev fastslået, at Ungarns underskud var uforholdsmæssigt stort, blev det vurderet, at der forelå sådanne særlige omstændigheder - nemlig på grund af underskuddets størrelse og de igangværende strukturelle forandringer i økonomien - og der fastlagdes derfor en tidsramme for korrektion af underskuddet, som går indtil 2008 i overensstemmelse med strategien i Ungarns konvergensprogram fra maj 2004.

25. Med den tilpassede opdatering af konvergensprogrammet, som Ungarn forelagde den 1. september 2006 i overensstemmelse med anmodningen fra Rådet i dettes udtalelse fra januar 2006 om det opdaterede konvergensprogram fra december 2005, fastlægges en ny ramme for korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud på mellemlang sigt. Den tilpassede opdatering har til formål at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2009, dvs. et år senere end i de tidligere programmer. De årlige mål for det offentlige underskud i den tilpassede opdatering af konvergensprogrammet er som følger: 10,1 % af BNP i 2006, 6,8 % i 2007, 4,3 % i 2008 og 3,2 % i 2009. I disse tal er pensionsreformbyrden medregnet, hvormed praksis i opdateringerne af konvergensprogrammet fra december 2004 og december 2005 er brudt. De ungarske myndigheder har således valgt ikke længere at benytte sig af muligheden i henhold til Eurostats beslutning af 23. september 2004 for sektorklassificering af pensionsordninger i en overgangsperiode, som under alle omstændigheder udløber den 1. april 2007. Den planlagte reduktion af det nominelle underskud skal opnås ved i programperioden at øge indtægtskvoten med 3 procentpoint og reducere udgiftskvoten med 3,9 procentpoint. Ifølge planen vil den strukturelle saldo (dvs. den konjunkturkorrigerede saldo uden engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger) efter en forventet forværring i 2006 på ca. 2 procentpoint forbedres med ca. 6½ % af BNP i perioden 2006-2009. Omkring halvdelen af denne markante forbedring skal ifølge planen opnås i 2007. Det forventes, at tilpasningskursen efter den forventede korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud vil fortsætte mod den mellemfristede målsætning for budgetstillingen, dvs. et underskud på den strukturelle saldo på mellem ½ og 1 % af BNP. Der forudses en fortsat stigning i gældskvoten, som vil nå op på 72,3 % af BNP i 2008, hvilket ligger noget over referenceværdien på 60 % af BNP, og kvoten forventes først at ville begynde at dale i 2009.

26. I sin udtalelse af [10. oktober 2006] om den tilpassede opdatering af konvergensprogrammet fra september 2006 gennemgår Rådet de ungarske myndigheders planer for nedbringelse af underskuddet, som blandt andet omfatter et strukturreformprogram. Der er i 2006 taget en række vigtige indledende skridt for at sikre ekstra indtægter og reducere udgifterne med henblik på at nå underskudsmålet for 2007. Der er desuden bebudet initiativer til forbedring af budgetdisciplinen (med en mere gennemsigtig regnskabsføring samt indførelse af flerårige udgiftslofter og en særlig udgiftsregel) og gennemførelse af strukturreformer. Der er imidlertid fortsat faktorer, der truer opfyldelsen af målene, såvel på kort sigt som i de sidste år af programperioden. Først og fremmest hersker der stadig en del usikkerhed om, hvordan den planlagte fastfrysning af udgifterne i 2007 og 2008 skal håndhæves i praksis, og hvordan man skal dæmme op for udgiftsstigninger generelt. Derudover vil gennemførelsen af de opstillede budgetmål i de sidste år af programperioden kunne komme i fare trods de planlagte foranstaltninger, blandt andet på grund af de svage institutionelle rammer for budgetproceduren, det forhold, at bebudede finanspolitiske regler endnu ikke er fuldt specificerede, og gentagne rapporter om omfattende skred i de offentlige finanser. Ungarn vurderes at stå over for en høj risiko for så vidt angår de offentlige finansers holdbarhed, hvilket nødvendiggør en omfattende konsolidering af de offentlige finanser på mellemlang sigt som planlagt og en efterfølgende yderligere styrkelse af budgetstillingen. Rådet noterer sig i øvrigt i sin udtalelse de ungarske myndigheders tilsagn om to gange om året at rapportere til Kommissionen og Rådet om udviklingen i budgettet og underrette om korrigerende foranstaltninger i tilfælde af negative afvigelser.

27. Budgetkonsolideringsforanstaltninger bør generelt sikre en varig forbedring af den offentlige saldo, og de bør samtidig tilrettelægges sådan, at kvaliteten i de offentlige finanser forbedres, og økonomiens vækstpotentiel styrkes. I Ungarns tilfælde bør korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud foregå inden for rammerne af en samlet reformstrategi, der omfatter reform af den offentlige forvaltning, sundhedsvæsenet og pensions- og uddannelsessystemerne samt foranstaltninger til forbedring af budgetkontrollen.

28. Underskuddet skulle oprindelig korrigeres på mellemlang sigt, nemlig inden udgangen af 2008, men denne måldato kan ikke længere anses for at være realistisk efter den senere tids store skred i Ungarns budget, som i strid med Rådets henstilling har medført en voldsom stigning i det offentlige underskud. Med den nye mellemfristede tidsramme for korrektion af underskuddet, der er fastlagt i den tilpassede opdatering af konvergensprogrammet, fastsættes 2009 som frist for korrektionen. I lyset af den senere tids budgetskred forekommer denne nye frist, inden hvilken underskuddet på den strukturelle saldo skal reduceres markant - nemlig med over 6 % af BNP over tre år - at være passende.

29. Med henblik herpå bør den ungarske regering i) begrænse forværringen af budgetsituationen i 2006 ved at sikre en fuldstændig gennemførelse af vedtagne og bebudede korrigerende foranstaltninger og ved at afsætte eventuelle uforudsete indtægter til dette formål; dette ville resultere i et nominelt underskud på højst 10 % af BNP i 2006, hvilket stadig er usædvanlig højt, ii) gennemføre de nødvendige foranstaltninger til punkt og prikke for at sikre en væsentlig og holdbar korrektion af underskuddet på den strukturelle saldo, med en stærk koncentration af de planlagte resultater i periodens begyndelse, dvs. med et meget stort skridt i 2007 efterfulgt af vedvarende, omfattende tilpasningstiltag, indtil det uforholdsmæssigt store underskud er korrigeret, idet indsatsens omfang skal være som angivet i Rådets udtalelse om den tilpassede opdatering af konvergensprogrammet, ligesom regeringen skal være parat til at gennemføre de supplerende foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at få korrigeret det uforholdsmæssigt store underskud inden udgangen af 2009, samt iii) indarbejde bestemmelser om reserver i finansloven i de kommende år, der er tilstrækkelige til at forebygge budgetskred selv i tilfælde af uforudsete begivenheder. Samtidig skal den offentlige gældskvote bringes ind på en støt nedadgående kurs i overensstemmelse med den flerårige strategi for nedbringelse af underskuddet, der er fastlagt i konvergensprogrammet, helst inden 2009.

30. For at det skal kunne lykkes at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud som planlagt inden udgangen af 2009, er det nødvendigt, at regeringen når alle de opstillede budgetmål, hvilket forudsætter, at alle de foranstaltninger, der bebudes i programmet for perioden 2006-2009, gennemføres effektivt, samt at strukturreformer og udgiftskontrol vedtages og gennemføres rettidigt.

31. Kommissionen og Rådet overvåger i overensstemmelse med artikel 10 i forordning (EF) nr. 1467/97 gennemførelsen af de foranstaltninger, Ungarn træffer som opfølgning på denne henstilling, blandt andet på grundlag af de periodiske rapporter, som de ungarske myndigheder har givet tilsagn om at forelægge -

HENSTILLER:

32. De ungarske myndigheder bør snarest muligt og senest i 2009 bringe den nuværende situation med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør.

33. De ungarske myndigheder bør nedbringe underskuddet på troværdig og holdbar vis i overensstemmelse med den flerårige strategi for nedbringelse af underskuddet, der er omhandlet i Rådets udtalelse af [10. oktober 2006] om den tilpassede opdatering af konvergensprogrammet, som blev forelagt den 1. september 2006. Med henblik herpå bør de ungarske myndigheder specielt:

a) begrænse forværringen af budgetsituationen i 2006 ved hjælp af en stram gennemførelse af de vedtagne og bebudede korrigerende foranstaltninger og ved at afsætte eventuelle uforudsete indtægter til dette formål

b) gennemføre de nødvendige foranstaltninger til punkt og prikke for at sikre en væsentlig og holdbar korrektion af underskuddet på den strukturelle saldo, med en stærk koncentration af de planlagte resultater i starten af perioden, jf. det opdaterede program og Rådets udtalelse herom, og være parat til at vedtage de supplerende foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud inden udgangen af 2009

c) vedtage og hurtigt gennemføre de påtænkte reformer af den offentlige forvaltning, sundhedsvæsenet og pensions- og uddannelsessystemerne med henblik på at lægge en dæmper på og reducere udgifterne både i og efter programperioden, så der sikres en varig forbedring af de offentlige finanser.

34. Rådet fastsætter den [10. april 2007] som frist for de ungarske myndigheder til at tage effektive skridt til at gennemføre de foranstaltninger, der er nødvendige for at nå målene for underskuddet i 2006 og 2007. Først og fremmest bør de planlagte udgiftsreducerende foranstaltninger indarbejdes fuldstændigt i finansloven for 2007 og gennemføres rettidigt med henblik på at sikre gennemførelsen af den påtænkte meget store nedbringelse af underskuddet i 2007. Derudover bør der indarbejdes bestemmelser om reserver i finansloven, der er tilstrækkelige til at forebygge budgetskred selv i tilfælde af uforudsete begivenheder.

35. De ungarske myndigheder bør sikre, at den offentlige bruttogældskvote bringes ind på en støt nedadgående kurs i overensstemmelse med den flerårige strategi for nedbringelse af underskuddet, der er fastlagt i konvergensprogrammet, helst inden 2009.

36. De ungarske myndigheder bør forbedre budgetkontrollen ved at indføre strengere finanspolitiske regler, dvs. ved nærmere at fastlægge og håndhæve den planlagte udgiftsregel og de planlagte udgiftslofter og ved at styrke de institutionelle rammer.

Rådet opfordrer desuden de ungarske myndigheder til at sikre, at konsolideringen af budgettet med den mellemfristede målsætning om et underskud på den strukturelle saldo på ½ til 1 % af BNP fastholdes, efter at det uforholdsmæssigt store underskud er korrigeret.

Rådet ser med tilfredshed på tilsagnet fra de ungarske myndigheder i den tilpassede opdatering af konvergensprogrammet af 1. september 2006 om hvert halve år at rapportere til Kommissionen og Rådet om de fremskridt, der gøres med opfølgningen af denne henstilling, og ser frem til at modtage den første rapport senest den 1. april 2007.

Denne henstilling er rettet til Republikken Ungarn.

Udfærdiget i Luxembourg, den [10. oktober 2006].

På Rådets vegne

Formand

[1] EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 1055/2005 (EUT L 174 af 7.7.2005, s. 1). De dokumenter, der henvises til i dette dokument, kan konsulteres på følgende websted: http://europa.eu.int/comm/economy_finance/about/activities/sgp/main_en.htm

[2] Udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg om specifikationer for gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten og retningslinjerne for stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form, som blev godkendt af Økofin-Rådet den 11. oktober 2005.

[3] EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6. Ændret ved forordning (EF) nr. 1056/2005 (EUT L 174 af 7.7.2005, s. 5).

[4] Disse mål blev opstillet uden indregning af den byrde, pensionsreformen i 1998 har medført, idet de ungarske myndigheder i december 2004 besluttede at benytte sig af muligheden i henhold til Eurostats beslutning af 23. september 2004 for i en overgangsperiode frem til finansindberetningen den 1. april 2007 at klassificere pensionsfonde under anden søjle inden for den offentlige sektor. Ifølge de seneste beregninger af konsekvenserne af pensionsreformen ville de oprindelige underskudsmål ved medregning af pensionsreformen have været på henholdsvis 5 % af BNP og 4,5 % af BNP.

[5] I overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, i afsnit 3 i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97, som ændret.

[6] Programmet indeholder alle de oplysninger, der er obligatoriske i henhold til den nye adfærdskodeks. Visse valgfrie data er udeladt. De manglende data vedrører hovedsagelig de offentlige udgifter opdelt efter funktion, udviklingen i den offentlige gæld og de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt.

[7] Efter i december 2004 at have forelagt 2004-opdateringen af konvergensprogrammet besluttede de ungarske myndigheder at indberette finanspolitiske målsætninger og statistikker uden medregning af omkostningerne ved pensionsreformen. Med den tilpassede opdatering af konvergensprogrammet er denne praksis brudt; Ungarn har således valgt ikke længere at benytte sig af muligheden i henhold til Eurostats beslutning af 23. september 2004 for sektorklassificering af pensionsordninger i en overgangsperiode, som under alle omstændigheder udløber den 1. april 2007. Uden pensionsreformbyrden ville underskuddet i 2005 have været på 6,1 % af BNP, og målet for 2006 ville have været på 4,7 % af BNP.

[8] Den femårige skattenedsættelsesstrategi blev vedtaget af parlamentet den 7. november 2005, og de første tiltag (først og fremmest en 5 procentpoint nedsættelse af den højeste momssats) trådte i kraft den 1. januar 2006 og resulterede i indtægtstab på ca. 1 % af BNP i 2006.

[9] I henhold til artikel 1, stk. 7, i Rådets forordning (EF) nr. 1056/2005 skal Kommissionen og Rådet, hvis det offentlige underskud "fortsat er blevet væsentligt formindsket og har nået et niveau, der er tæt på referenceværdien", degressivt tage hensyn til nettoomkostningerne ved en pensionsreform, der omfatter en fuldt finansieret søjle. For Ungarn ville dette i 2009 svare til 20 % af nettoomkostningerne ved pensionsreformen eller skønsmæssigt 0,3 % af BNP.

[10] Nærmere oplysninger om holdbarheden på lang sigt findes i den tekniske vurdering af programmet fra Kommissionens tjenestegrene på følgende websted: http://europa.eu.int/comm/economy_finance/about/activities/sgp/main_en.htm.

[11] De overordnede økonomiske retningslinjer blev i juli 2005 indarbejdet i de integrerede retningslinjer som led i den styrkede Lissabon-strategi (EUT L 205 af 6.8.2005).

[12] EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6. Ændret ved forordning (EF) nr. 1056/2005 (EUT L 174 af 7.7.2005, s. 5).

[13] EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 1055/2005 (EUT L 174 af 7.7.2005, s. 1). De dokumenter, der refereres til i dette dokument, kan konsulteres på følgende websted: http://europa.eu.int/comm/economy_finance/about/activities/sgp/main_en.htm

[14] Ungarn har valgt ikke længere at benytte sig af muligheden i henhold til Eurostats beslutning af 23. september 2004 for sektorklassificering af pensionsordninger i en overgangsperiode, som under alle omstændigheder udløber den 1. april 2007. Uden pensionsreformbyrden ville underskuddet i 2005 have været på 6,1 % af BNP, og målet for 2006 ville have været på 4,7 % af BNP.

[15] Disse investeringer skulle oprindelig have været varetaget af offentligt-private partnerskaber og bogført uden for budgettet.

[16] Programmet indeholder alle de oplysninger, der er obligatoriske i henhold til den nye adfærdskodeks. Visse valgfrie data er udeladt. De manglende data vedrører hovedsagelig de offentlige udgifter opdelt efter funktion, udviklingen i den offentlige gæld og de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt.

[17] I henhold til artikel 1, stk. 7, i Rådets forordning (EF) nr. 1056/2005 skal Kommissionen og Rådet, hvis det offentlige underskud "fortsat er blevet væsentligt formindsket og har nået et niveau, der er tæt på referenceværdien", degressivt tage hensyn til nettoomkostningerne ved en pensionsreform, der omfatter en fuldt finansieret søjle. For Ungarn ville dette i 2009 svare til 20 % af nettoomkostningerne ved pensionsreformen eller skønsmæssigt 0,3 % af BNP.

[18] De overordnede økonomiske retningslinjer blev i juli 2005 indarbejdet i de integrerede retningslinjer som led i den styrkede Lissabon-strategi (EUT L 205 af 6.8.2005).

[19] EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6. Ændret ved forordning (EF) nr. 1056/2005 (EUT L 174 af 7.7.2005, s. 5).

[20] Disse mål blev opstillet uden indregning af den byrde, pensionsreformen i 1998 har medført, idet de ungarske myndigheder i december 2004 besluttede at benytte sig af muligheden i henhold til Eurostats beslutning af 23. september 2004 for i en overgangsperiode frem til finansindberetningen i marts 2007 at klassificere pensionsfonde under anden søjle inden for den offentlige sektor. Ifølge de seneste beregninger af konsekvenserne af pensionsreformen ville underskudsmålene ved medregning af pensionsreformbyrden have været på henholdsvis 5 % af BNP og 4,5 % af BNP.