52006SC0950

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 17.7.2006

SEK(2006) 950

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ

KONSEKVENSANALYSE AF FORSLAGET TIL RÅDETS FORORDNING OM ÆNDRING AF FORORDNING (EF) NR. 2201/2003 FOR SÅ VIDT ANGÅR JURISDIKTION OG OM INDFØRELSE AF LOVVALGSREGLER I ÆGTESKABSSAGER {KOM(2006) 399 endelig}{SEK(2006) 949}

KONSEKVENSANALYSE AF FORSLAGET TIL RÅDETS FORORDNING OM ÆNDRING AF FORORDNING (EF) NR. 2201/2003 FOR SÅ VIDT ANGÅR JURISDIKTION OG OM INDFØRELSE AF LOVVALGSREGLER I ÆGTESKABSSAGER

RESUMÉ

Denne konsekvensanalyse, der drejer sig om lovvalg i skilsmissesager, er udarbejdet på basis af en rapport, som Kommissionen bestilte hos en ekstern konsulent.[1] Den beskriver de problemer, som internationale ægtepar kan komme til at stå overfor, hvis de ønsker at opløse deres ægteskab, og opstiller de politiske mål for forslaget, som er at fremme retssikkerheden og den retlige forudsigelighed, skabe øget smidighed og styrke partsautonomien, forhindre et kapløb mellem ægtefællerne om at nå først til retten og sikre domstolsadgang

I konsekvensanalysen peges der på følgende problemer med den nuværende retstilstand:

- det er vanskeligt for ægtefællerne at forudse, hvilken lov der vil finde anvendelse i deres ægteskabssag

- ægtefællerne har ikke tilstrækkeligt spillerum til at aftale lovvalg og værneting

- der er risiko for, at den ene ægtefælle vil søge at komme den anden i forkøbet med at anlægge sag

- det er vanskeligt for ægtefæller med forskellig nationalitet, der er bosat i et tredjeland, at rejse en skilsmissesag.

Konsekvensanalysen gennemgår de ovennævnte problemer og fremlægger seks mulige løsningsmodeller: (1) opretholdelse af status quo, (2) øget samarbejde mellem medlemsstaterne, (3) harmonisering af lovvalgsregler og indførelse af en begrænset adgang for ægtefællerne til at aftale lovvalg, (4) revision af kompetencereglerne i artikel 3 i Rådets forordning 2201/2003, (5) begrænset adgang for ægtefællerne til at aftale værneting og (6) revision af reglen om residualkompetence i artikel 7 i Rådets forordning 2201/2003.

Efter en vurdering af fordelene og ulemperne ved disse seks løsningsmodeller drages der den konklusion, at ingen af dem vil føre til en fuldstændig løsning på alle problemerne, men at den mest effektive løsning består i at kombinere flere af dem. Den foretrukne løsningsmodel er derfor, at man harmoniserer de nationale lovvalgsregler og giver ægtefællerne begrænset adgang til at aftale lovvalg (model 3) og værneting (model 5) og vedtager fælles regler om residualkompetence for at sikre EU-borgere bosat i tredjelande domstolsadgang (model 6).

Borgernes stigende mobilitet inden for EU har resulteret i et stigende antal internationale ægteskaber, hvor ægtefællerne er af forskellig nationalitet, bor i forskellige medlemsstater eller bor i en medlemsstat, som de ikke er statsborgere i. Del 3 i konsekvensanalysen indeholder en omfattende oversigt over antallet af internationale skilsmisser og ægteskaber i EU baseret på oplysninger fra medlemsstaternes statistiske kontorer.

[1] Se rapporten "Study to inform a subsequent Impact Assessment on the Commission proposal on jurisdiction and applicable law in divorce matters", som er udarbejdet af European Policy Evaluation Consortium (EPEC) og findes på netstedet ://europa.eu.int/comm/justice_home/news/consulting_public/news_consulting_public_en.htm.