52006SC0025

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 11.1.2006

SEK(2006) 25 endelig

Henstilling med henblik på

RÅDETS UDTALELSE

i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om Tjekkiets opdaterede konvergensprogram 2005-2008

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

Baggrund

Stabilitets- og vækstpagten, som trådte i kraft den 1. juli 1998, bygger på målsætningen om sunde statsfinanser som et middel til at forbedre betingelserne for prisstabilitet og en stærk bæredygtig vækst, der fører til jobskabelse. I 2005 blev pagten ændret for første gang. Ved reformen blev det anerkendt, at pagten er et nyttigt middel til at cementere finanspolitisk disciplin, men man søgte at styrke dens effektivitet og økonomiske fundament samt at sikre holdbarhed i de offentlige finanser på lang sigt.

Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker[1], som indgår i pagten, fastsætter, at medlemsstaterne skal forelægge stabilitets- og konvergensprogrammer for Rådet og Kommissionen og årlige opdateringer heraf (medlemsstater, der allerede har indført den fælles valuta, skal forelægge (årlige) stabilitetsprogrammer, og medlemsstater, der endnu ikke har indført den, skal forelægge (årlige) konvergensprogrammer). Tjekkiets første konvergensprogram blev forelagt i maj 2004. I henhold til forordningen afgav Rådet udtalelse om det den 5. juli 2004 på grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter at have hørt Det Økonomiske og Finansielle Udvalg. Efter samme procedure vurderes de opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer af Kommissionen og undersøges af det ovenfor nævnte udvalg, mens Rådet kan undersøge dem.

I programmerne skal medlemsstaterne angive deres mellemfristede målsætning for budgetstillingen og redegøre for de økonomisk-politiske foranstaltninger, de træffer for at opnå og fastholde den, herunder de tilgrundliggende økonomiske antagelser. Efter reformen af pagten bør den mellemfristede målsætning differentieres for de enkelte medlemsstater i lyset af den økonomiske og budgetmæssige diversitet i EU, herunder under hensyntagen til den finanspolitiske risiko for holdbarheden i de offentlige finanser. Andre elementer i reformen er, at tilgangen til finanspolitikken bør være mere symmetrisk under konjunkturforløbet ved hjælp af øget budgetdisciplin i økonomisk gode tider, og at der bør tages hensyn til "større strukturreformer" med en kontrollerbar indvirkning på de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt med henblik på en midlertidig afvigelse fra den mellemfristede målsætning eller kursen for tilpasning af den.

Under hensyntagen til Kommissionens tjenestegrenes prognose fra efteråret 2005, adfærdskodeksen[2], den i fællesskab aftalte metode til beregning af det potentielle output og de konjunkturkorrigerede saldi og de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, der indgår i de integrerede retningslinjer, for perioden 2005-2008, har Kommissionen foretaget en gennemgang af den nyligt forelagte opdatering af Tjekkiets konvergensprogram og har på grundlag af følgende vurdering vedtaget en henstilling med henblik på Rådets udtalelse om det.

Vurdering

1. Den anden opdatering af Tjekkiets konvergensprogram, der dækker perioden 2005-2008, blev forelagt den 24. november 2005. Programmet følger i store træk modelstrukturen for stabilitets- og konvergensprogrammer i den nye adfærdskodeks og indeholder alle de obligatoriske og de fleste af de valgfrie data, der er beskrevet heri.

2. Den 5. juli 2004 fastslog Rådet, at Tjekkiets underskud var uforholdsmæssigt stort. I henhold til Rådets henstilling af samme dato efter artikel 104, stk. 7, skal det uforholdsmæssigt store underskud korrigeres inden 2008. I sin udtalelse af 18. januar 2005 om den tidligere opdatering af Tjekkiets konvergensprogram for perioden 2004-2007 anbefalede Rådet, at Tjekkiet skulle "anvende indtægter ud over de budgetterede til at nedbringe underskuddet og […] konsekvent […] holde sig under de mellemfristede udgiftslofter for centralregeringen, som bliver retligt bindende fra og med 2006". Endvidere blev Tjekkiet opfordret til "at fremskynde pensionsreformen og at gennemføre en reform af sundhedssystemet for at forbedre de offentlige finansers bæredygtighed på lang sigt".

3. Efter at Tjekkiet havde opnået fremskridt med sine økonomiske reformer og stabilisering i midten af 1990’erne, opstod der makroøkonomisk ubalance i landet, hvilket førte til en valutakrise i maj 1997 og økonomisk recession i 1997-1999. Omfattende strukturreformer i finans- og erhvervssektoren var medvirkende til det økonomiske opsving efter 2000. Siden da har den årlige BNP-vækst i gennemsnit ligget omkring 3 %, sammenlignet med en gennemsnitlig årlig vækstrate på 1,7 % i EU.

4. I programmet anføres tre scenarier for de makroøkonomiske fremskrivninger: et grundscenario, et optimistisk og et pessimistisk scenario. Grundscenariet benyttes som referencescenario i forbindelse med de budgetmæssige fremskrivninger. Heri forventes den årlige reale BNP-vækst at blive på 4,8 % i 2005 og 4,4 % i 2006, hvorefter den falder en smule til 4¼ % i 2007-2008. Dette er i store træk i overensstemmelse med Kommissionens efterårsprognose fra 2005 for perioden 2005-2007. I 2008 ligger væksten noget over den potentielle vækst, Kommissionens tjenestegrene har anslået. De vækstantagelser, der ligger til grund for programmet, kan således betragtes som plausible med en tendens i retning af optimistiske i det sidste år. På grund af en mulig overvurdering af den potentielle vækst må konjunkturerne forventes at være gunstigere end anført i programmets fremskrivninger. Inflationen ventes at stige fra 1,5 % i 2005 til 2,2 % i 2006 og derefter at falde en smule til 2,0 % i 2007, hvilket forekommer ret optimistisk.

5. Efter at korunaen var faldet med næsten 15 % i forhold til euroen i tidsrummet juli 2002 til februar 2004, kom den tjekkiske valuta i lighed med de øvrige valutaer i regionen ind i en periode med stabil appreciering frem til marts 2005, hvor den havde genvundet omkring 12 % i forhold til euroen. Denne trend blev midlertidigt brudt af et fald i marts-april 2005, men korunaen genoptog sin stigning i juni 2005. De tjekkiske lange renter er fortsat lave. Efter rentefaldet i anden halvdel af 2004, svingede spændet i forhold til euroområdet mellem 0 og 40 basispoint i det meste af 2005. I henhold til konvergensprogrammet forbereder Tjekkiet sig på at slutte sig til euroområdet i 2010, og det bekræftes, at deltagelsen i ERM II skal begrænses til det kortest krævede tidsrum. Ifølge en vejledende køreplan for fuld optagelse i euroområdet, som finansministeriet for nylig offentliggjorde, ventes Tjekkiet at træde ind i ERM II i anden halvdel af 2007.

6. Det offentlige underskud for 2005 anslås til 3,2 % af BNP på grundlag af Kommissionens efterårsprognose fra 2005 mod et underskudsmål på 4,7 % af BNP i den foregående opdatering. Underskudsresultatet menes især at være blevet påvirket af de centrale myndigheders budgetresultater, især statens budget, som (på kontantbasis) fik højere skatteindtægter end ventet og lavere udgifter svarende til omkring 1,5 % af BNP.

7. I opdateringen sigter man på at nedbringe det offentlige underskud til under referenceværdien på 3 % af BNP i 2008 i overensstemmelse med Rådets henstilling efter artikel 104, stk. 7. Mere specifikt forventes underskuddet nedbragt med over 2 procentpoint af BNP fra 2005 til 2008, mens det primære underskud reduceres med 2,3 procentpoint. Imidlertid er forbedringen af det nominelle underskud i perioden kun på 1 procentpoint af BNP, når man ikke medregner virkningen af to engangsudgifter i 2005. Nedbringelsen af underskuddet skyldes især en reduktion af udgiftskvoten (på 2,3 procentpoint af BNP) i programperioden, mens indtægterne er stort set uændrede (-0,2 procentpoint). Det offentlige forbrug og sociale overførsler er de udgiftsposter, der ifølge planen skal falde mest udtrykt i procent af BNP. De offentlige investeringer forventes at stige kraftigt fra 5 % af BNP i 2004 til over 6 % af BNP i 2008, hvilket er langt over EU-gennemsnittet (2,5 % af BNP i 2005). I forhold til det tidligere program bekræfter opdateringen fra november 2005 i store træk den planlagte justering, selv om det underliggende makroøkonomiske scenario er væsentligt stærkere.

8. Efter Kommissionens beregninger på grundlag af programmet efter den i fællesskab aftalte metode er den strukturelle saldo kun planlagt at skulle forbedres en smule i programperioden (med ½ procentpoint af BNP). De planlagte finanspolitiske bestræbelser er koncentreret sent i perioden i de år, hvor outputgabet forventes at være positivt. I 2006 forventes statens finanser at forværres. I opdateringen opstilles en mellemfristet målsætning for budgetstillingen, som omhandlet i stabilitets- og vækstpagten, med en strukturel saldo på omkring -1 % af BNP, hvilket man forventer at opnå i 2012.

9. Da programmets mellemfristede målsætning er mere krævende end minimumsreferenceværdien (et anslået underskud på omkring 1,5 % af BNP), skulle opfyldelsen af målsætningen give en sikkerhedsmargen mod et uforholdsmæssigt stort underskud. Programmets mellemfristede målsætning er passende, idet den i tilstrækkeligt omfang afspejler gældskvoten og den gennemsnitlige potentielle outputvækst på længere sigt.

10. Risiciene i forbindelse med programmets budgetfremskrivninger synes i det store og hele at være i balance. På den ene side tyder den hidtidige forsigtige budgetplanlægning på, at resultaterne kunne blive bedre end målene (som det var tilfældet i 2004, og som Kommissionens tjenestegrene også forventer i 2005). De vækstantagelser, som budgetterne er baseret på, har normalt været realistiske, og antagelserne om skatteelasticiteten har været forsigtige. Endvidere er de budgetterede udgifter ikke altid blevet udnyttet, især fordi det har været muligt at overføre ubrugte midler fra tidligere budgetår. På den anden side henvises der i programmet til en række (foreslåede) foranstaltninger på det sociale område, som vil øge udgifterne under dette område snarere end at begrænse dem, som programmet påregner. Endvidere blev der akkumuleret udgiftsfremførsler for over 1 % af BNP i 2004, og Kommissionens tjenestegrene forventer en endnu større mængde i 2005. Hvis disse omfattende fremførsler bliver brugt ud over alle de budgetterede udgifter – hvilket ikke kan udelukkes, især ikke i valgåret 2006 – kan budgetresultaterne blive værre end målene, især i 2006. Endvidere forekommer vækstantagelserne i det sidste programår at være optimistiske.

11. På baggrund af denne risikovurdering forekommer budgetstillingen i programmet at være tilstrækkelig til at efterkomme Rådets henstilling om at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud inden 2008, hvor programmet udløber. Den påtænkte justeringsplan kunne imidlertid skærpes strukturelt, især når man inddrager muligheden for et langt bedre resultat i 2005 og den opadgående justering af vækstudsigterne.

12. Fra 2005 til 2008 forventes den offentlige gæld at stige med ½ procentpoint af BNP til knap 38 % af BNP, altså langt under referenceværdien på 60 % af BNP. Den negative virkning af det primære underskud forventes i vid udstrækning at blive kompenseret af en positiv sneboldeffekt, hvor det negative bidrag fra en let stigende implicit rente skulle blive mere end udlignet af en fortsat høj nominel BNP-vækst. Stock-flow-tilpasningen forventes desuden at dæmpe gældsstigningen.

13. Hvad angår holdbarheden i de offentlige finanser, synes Tjekkiet at stå over for en stor risiko på grund af de store forventede budgetudgifter til en aldrende befolkning. Mens gældskvoten i øjeblikket er forholdsvis lav i EU-sammenhæng, bidrager det store underskud til at forøge den i de langfristede fremskrivninger frem til 2050, hvilket udgør en væsentlig risiko for holdbarheden i gældsudviklingen. Samtidig må de planlagte store stigninger i pensionsudgifterne i referenceperioden forventes at belaste de offentlige finanser væsentligt. En stringent gennemførelse af den planlagte konsolidering af de offentlige finanser på mellemlang sigt og en yderligere styrkelse af budgetstillingen gennem supplerende strukturreformer for at begrænse stigningen i aldersrelaterede udgifter, især til pensioner og sundhedsvæsen, synes at være af afgørende betydning for at mindske risiciene for de offentlige finansers holdbarhed[3].

14. De påtænkte foranstaltninger med hensyn til de offentlige finanser er stort set forenelige med de overordnede økonomiske retningslinjer, der indgår i de integrerede retningslinjer, for perioden 2005-2008. Mere specifikt omhandler programmet en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i henhold til Rådets henstilling. Det præsenterer også foranstaltninger for at fremme en vækst- og beskæftigelsesorienteret allokering af ressourcerne, især ved at mindske den offentlige sektors vægt i økonomien og ved at flytte skattebyrden fra direkte til indirekte beskatning. Selv om regeringen er bevidst om problemet med langfristet holdbarhed, indeholder programmet imidlertid ingen konkrete initiativer til at løse det.

15. I Tjekkiets nationale reformprogram, der blev fremlagt den 14. oktober 2005 i forbindelse med den fornyede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse, peges der på langfristet holdbarhed som den største udfordring med implikationer for de offentlige finanser. De budgetmæssige virkninger af det begrænsede antal konkrete reformforanstaltninger, der er beskrevet i det nationale reformprogram, afspejles i konvergensprogrammets budgetfremskrivninger. De påtænkte foranstaltninger i konvergensprogrammet med hensyn til de offentlige finanser er forenelige med de initiativer, der indgår i det nationale reformprogram. Mere specifikt skitserer konvergensprogrammet foranstaltninger til fremme af beskæftigelse og vækst gennem ændringer i indtægts- og udgiftsstrukturen (især en omlægning af skattebyrden fra direkte til indirekte beskatning og en nedskæring i det offentlige forbrug og overførsler) og ved at gøre offentlige investeringer til en udgiftsprioritet, men det indeholder ingen konkrete reformtiltag for at løse problemet med langfristet holdbarhed. I programmet forestiller man sig desuden en styrkelse af de mellemfristede udgiftslofters rolle ved at indføre bindende forskrifter for udgiftsområderne i statens budget og de statslige midler og ved at inddrage de lokale myndigheder i budgetplanlægningen.

På baggrund af ovenstående vurdering og i lyset af Rådets henstillinger i henhold til artikel 104, stk. 7, af 5. juli 2004 bør Tjekkiet:

i) styrke sine bestræbelser for at foretage strukturelle budgetjusteringer på grund af den lille margen op til referenceværdien for 2008 (som er fristen for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud) og for at drage fuld fordel af den opadgående justering af vækstudsigterne i forhold til grundlaget for Rådets henstillinger

ii) forbedre kvaliteten af sin budgetplanlægning, især ved at analysere årsagerne til de omfattende udgiftsfremførsler og styrke de mellemfristede udgiftslofter

iii) forbedre de offentlige finansers langfristede holdbarhed, især ved at fremskynde pensionsreformen og gennemføre reformen af sundhedssystemet.

Henstilling med henblik på

RÅDETS UDTALELSE

i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om Tjekkiets opdaterede konvergensprogram 2005-2008

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker[4], særlig artikel 9, stk. 3,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg -

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

16. Den [24. januar 2006 ] gennemgik Rådet Tjekkiets opdaterede konvergensprogram, der dækker perioden 2005-2008. Programmet følger i store træk modelstrukturen for stabilitets- og konvergensprogrammer i den nye adfærdskodeks og indeholder alle de obligatoriske og de fleste af de valgfrie data, der er beskrevet heri.

17. Efter at Tjekkiet havde opnået fremskridt med sine økonomiske reformer og stabilisering i midten af 1990’erne, opstod der makroøkonomisk ubalance i landet, hvilket førte til en valutakrise i maj 1997 og økonomisk recession i 1997-1999. Omfattende strukturreformer i finans- og erhvervssektoren var medvirkende til det økonomiske opsving efter 2000. Siden da har den årlige BNP-vækst i gennemsnit ligget omkring 3 %, sammenlignet med en gennemsnitlig årlig vækstrate på 1,7 % i EU. Programmet indeholder tre forskellige scenarier for de makroøkonomiske og budgetmæssige fremskrivninger: et optimistisk scenario, et grundscenario og et pessimistisk scenario. Grundscenariet betragtes som referencescenariet i forbindelse med vurderingen af budgetfremskrivningerne, fordi det på grundlag af de oplysninger, der foreligger i øjeblikket, synes at være baseret på plausible vækstantagelser med en tendens i retning af det optimistiske i det sidste år. I grundscenariet forventes den reale BNP-vækst at falde en smule fra 4,8 % i 2005 til 4,3 % i gennemsnit i resten af programperioden. På grund af en mulig overvurdering af den potentielle vækst må konjunkturerne forventes at være gunstigere end anført i programmets fremskrivninger. Programfremskrivningerne for inflationen virker lavt sat.

18. Den 5. juli 2004 fastslog Rådet, at Tjekkiets underskud var uforholdsmæssigt stort. I henhold til Rådets henstilling efter artikel 104, stk. 7, af 5. juli 2004, skal det uforholdsmæssigt store underskud korrigeres inden 2008. I sin udtalelse af 18. januar 2005 om den tidligere opdatering af Tjekkiets konvergensprogram for perioden 2004-2007 anbefalede Rådet, at Tjekkiet skulle "anvende indtægter ud over de budgetterede til at nedbringe underskuddet og […] konsekvent […] holde sig under de mellemfristede udgiftslofter for centralregeringen, som bliver retligt bindende fra og med 2006". Endvidere blev Tjekkiet opfordret til "at fremskynde pensionsreformen og at gennemføre en reform af sundhedssystemet for at forbedre de offentlige finansers bæredygtighed på lang sigt".

19. Det offentlige underskud for 2005 anslås til 3,2 % af BNP på grundlag af Kommissionens efterårsprognose fra 2005 mod et underskudsmål på 4,7 % af BNP i den foregående opdatering. Underskudsresultatet menes især at være blevet påvirket af de centrale myndigheders budgetresultater, især statens budget, som (på kontantbasis) fik højere skatteindtægter end ventet og lavere udgifter svarende til omkring 1,5 % af BNP.

20. I opdateringen sigter man på at nedbringe det offentlige underskud til under referenceværdien på 3 % af BNP i 2008 i overensstemmelse med Rådets henstilling efter artikel 104, stk. 7. Mere specifikt forventes underskuddet nedbragt med over 2 procentpoint af BNP fra 2005 til 2008, mens det primære underskud reduceres med 2,3 procentpoint. Imidlertid er forbedringen af det nominelle underskud i perioden kun på 1 procentpoint af BNP, når man ikke medregner virkningen af to engangsudgifter i 2005. Nedbringelsen af underskuddet skyldes især en reduktion af udgiftskvoten (på 2,3 procentpoint af BNP) i programperioden, mens indtægterne er stort set uændrede (-0,2 procentpoint). Det offentlige forbrug og sociale overførsler er de udgiftsposter, der ifølge planen skal falde mest udtrykt i procent af BNP. De offentlige investeringer forventes at stige kraftigt fra 5 % af BNP i 2004 til over 6 % af BNP i 2008, hvilket er langt over EU-gennemsnittet (2,5 % af BNP i 2005). I forhold til det tidligere program bekræfter opdateringen fra november 2005 i store træk den planlagte justering, selv om det underliggende makroøkonomiske scenario er væsentligt stærkere.

21. I programperioden er den strukturelle saldo (dvs. den konjunkturkorrigerede saldo uden engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger) beregnet efter den i fællesskab aftalte metode kun planlagt at skulle forbedres med ½ % af BNP. I programmet opstilles en mellemfristet målsætning for budgetstillingen med et strukturelt underskud på omkring 1 % af BNP, hvilket man ikke søger at opnå i programperioden. Da programmets mellemfristede målsætning er mere krævende end minimumsreferenceværdien (et anslået underskud på omkring 1,5 % af BNP) skulle opfyldelsen af målsætningen give en sikkerhedsmargen mod et uforholdsmæssigt stort underskud. Programmets mellemfristede målsætning er passende, idet den i tilstrækkeligt omfang afspejler gældskvoten og den gennemsnitlige potentielle outputvækst på længere sigt.

22. Risiciene i forbindelse med budgetfremskrivningerne i programmet forekommer i det store og hele at være afbalancerede. På den ene side tyder den hidtidige forsigtige budgetplanlægning på, at resultaterne kunne blive bedre end målene (som det var tilfældet i 2004, og som Kommissionens tjenestegrene også forventer i 2005). De vækstantagelser, som budgetterne er baseret på, har normalt været realistiske, og antagelserne om skatteelasticiteten har været forsigtige. Endvidere er de budgetterede udgifter ikke altid blevet udnyttet, især fordi det har været muligt at overføre ubrugte midler fra tidligere budgetår. På den anden side henvises der i programmet til en række (foreslåede) foranstaltninger på det sociale område, som vil øge udgifterne under dette område snarere end at begrænse dem, som programmet påregner. Endvidere blev der akkumuleret udgiftsfremførsler for over 1 % af BNP i 2004, og Kommissionens tjenestegrene forventer en endnu større mængde i 2005. Hvis disse omfattende fremførsler bliver brugt ud over alle de budgetterede udgifter – hvilket ikke kan udelukkes, især ikke i valgåret 2006 – kan budgetresultaterne blive værre end målene, især i 2006. Endvidere forekommer vækstantagelserne i det sidste programår at være optimistiske.

23. På baggrund af denne risikovurdering forekommer budgetstillingen i programmet at være tilstrækkelig til at efterkomme Rådets henstilling om at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud inden 2008, hvor programmet udløber. Den påtænkte justeringsplan kunne imidlertid skærpes strukturelt, især når man inddrager muligheden for et langt bedre resultat i 2005 og den opadgående justering af vækstudsigterne.

24. Gældskvoten forventes at stige til 37,4 % af BNP i 2005, altså langt under traktatens referenceværdi på 60 % af BNP. Programmet venter, at gældskvoten vil stige med ½ procentpoint i løbet af programperioden.

25. Hvad angår holdbarheden i de offentlige finanser, synes Tjekkiet at stå over for en stor risiko på grund af de store forventede budgetudgifter til en aldrende befolkning. Mens gældskvoten i øjeblikket er forholdsvis lav i EU-sammenhæng, bidrager det store underskud til at forøge den i de langfristede fremskrivninger frem til 2050, hvilket udgør en væsentlig risiko for holdbarheden i gældsudviklingen. Samtidig må de planlagte store stigninger i pensionsudgifterne i referenceperioden forventes at belaste de offentlige finanser væsentligt. En stringent gennemførelse af den planlagte konsolidering af de offentlige finanser på mellemlang sigt og en yderligere styrkelse af budgetstillingen gennem supplerende strukturreformer for at begrænse stigningen i aldersrelaterede udgifter, især til pensioner og sundhedsvæsen, synes at være af afgørende betydning for at mindske risiciene for de offentlige finansers holdbarhed[5].

26. De påtænkte foranstaltninger med hensyn til de offentlige finanser er stort set forenelige med de generelle økonomiske retningslinjer, der indgår i de integrerede retningslinjer, for perioden 2005-2008. Mere specifikt omhandler programmet en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i henhold til Rådets henstilling. Det præsenterer også foranstaltninger for at fremme en vækst- og beskæftigelsesorienteret allokering af ressourcerne, især ved at mindske den offentlige sektors vægt i økonomien og ved at flytte skattebyrden fra direkte til indirekte beskatning. Selv om regeringen er bevidst om problemet med langfristet holdbarhed, indeholder programmet imidlertid ingen konkrete initiativer til at løse det.

27. I Tjekkiets nationale reformprogram, der blev fremlagt den 14. oktober 2005 i forbindelse med den fornyede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse, peges der på langfristet holdbarhed som den største udfordring med implikationer for de offentlige finanser. De budgetmæssige virkninger af det begrænsede antal konkrete reformforanstaltninger, der er beskrevet i det nationale reformprogram, afspejles i konvergensprogrammets budgetfremskrivninger. De påtænkte foranstaltninger i konvergensprogrammet med hensyn til de offentlige finanser er forenelige med de initiativer, der indgår i det nationale reformprogram. Mere specifikt skitserer konvergensprogrammet foranstaltninger til fremme af beskæftigelse og vækst gennem ændringer i indtægts- og udgiftsstrukturen (især en omlægning af skattebyrden fra direkte til indirekte beskatning og en nedskæring i det offentlige forbrug og overførsler) og ved at gøre offentlige investeringer til en udgiftsprioritet, men det indeholder ingen konkrete reformtiltag for at løse problemet med langfristet bæredygtighed. I programmet forestiller man sig desuden en styrkelse af de mellemfristede udgiftslofters rolle ved at indføre bindende forskrifter for udgiftsområderne i statens budget og de statslige midler og ved at inddrage de lokale myndigheder i budgetplanlægningen.

På baggrund af ovenstående vurdering og i lyset af henstillingerne i henhold til artikel 104, stk. 7, er Rådet af den opfattelse, at Tjekkiet bør:

i) styrke sine bestræbelser for at foretage strukturelle budgetjusteringer på grund af den lille margen op til referenceværdien for 2008 (som er fristen for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud) og for at drage fuld fordel af den opadgående justering af vækstudsigterne i forhold til grundlaget for Rådets henstillinger

ii) forbedre kvaliteten af sin budgetplanlægning, især ved at analysere årsagerne til de omfattende udgiftsfremførsler og styrke de mellemfristede udgiftslofter

iii) forbedre de offentlige finansers langfristede holdbarhed, især ved at fremskynde pensionsreformen og gennemføre reformen af sundhedssystemet.

Sammenligning af centrale makroøkonomiske og budgetmæssige fremskrivninger

2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 |

Realt BNP (procentvis ændring) | KP nov. 2005 | 4,4 | 4,8 | 4,4 | 4,2 | 4,3 |

KOM nov. 2005 | 4,4 | 4,8 | 4,4 | 4,3 | ikke relevant |

KP dec. 2004 | 3,8 | 3,6 | 3,7 | 3,8 | ikke relevant |

HICP-inflation (%) | KP nov. 2005 | 2,6 | 1,5 | 2,2 | 2,0 | 2,1 |

KOM nov. 2005 | 2,6 | 1,7 | 2,9 | 2,6 | ikke relevant |

KP dec. 2004 | 2,7 | 3,2 | 2,6 | 2,2 | ikke relevant |

Outputgab (% af potentielt BNP) | KP nov. 20051 | -1,9 | -0,8 | -0,1 | 0,3 | 0,8 |

KOM nov. 20055 | -1,4 | -0,2 | 0,6 | 1,2 | ikke relevant |

KP dec. 20041 | -1,3 | -0,9 | -0,4 | 0,3 | ikke relevant |

Offentlig saldo (% af BNP) | KP nov., 2005 | -3,0 | -4,8 | -3,8 | -3,3 | -2,7 |

KOM nov. 2005 | -3,0 | -3,2 | -3,7 | -3,3 | ikke relevant |

KP dec. 2004 | -5,2 | -4,7 | -3,8 | -3,3 | ikke relevant |

Primær saldo (% af BNP) | KP nov. 2005 | -1,8 | -3,5 | -2,5 | -2,0 | -1,2 |

KOM nov. 2005 | -1,8 | -1,9 | -2,3 | -1,9 | ikke relevant |

KP dec. 2004 | -4,0 | -3,4 | -2,4 | -1,7 | ikke relevant |

Konjunkturkorrigeret saldo (% af BNP) | KP nov. 20051 | -2,4 | -4,5 | -3,8 | -3,4 | -3,0 |

KOM nov. 2005 | -2,5 | -3,1 | -3,9 | -3,8 | ikke relevant |

KP dec. 20041 | ikke relevant | ikke relevant | ikke relevant | ikke relevant | ikke relevant |

Strukturel saldo2 (% af BNP) | KP nov. 20053 | -1,9 | -3,4 | -3,8 | -3,4 | -3,0 |

KOM nov. 20054 | -2,0 | -2,0 | -4,0 | -3,8 | ikke relevant |

KP dec. 2004 | ikke relevant | ikke relevant | ikke relevant | ikke relevant | ikke relevant |

Offentlig bruttogæld (% af BNP) | KP nov. 2005 | 36,8 | 37.4 | 37,1 | 37,9 | 37,8 |

KOM nov. 2005 | 36,8 | 36,2 | 36,6 | 36,9 | ikke relevant |

KP dec. 2004 | 38,6 | 38,3 | 39,2 | 40,0 | ikke relevant |

Anm.: 1 Beregninger foretaget af Kommissionens tjenestegrene på grundlag af oplysningerne i programmet. 2 Konjunkturkorrigeret saldo (som i de foregående kolonner) uden engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger. 3 Engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger i henhold til den finanspolitiske meddelelse (0,5 % i 2004) og programmet (1,1 % i 2005). Begge øger underskuddet. 4 Engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger i henhold til Kommissionens tjenestegrene efterårsprognose fra 2005 (0,5 % af BNP i 2004, 1,1 % i 2005, begge øger underskuddet). 5 Baseret på en anslået potentiel vækst på henholdsvis 3,5 %, 3,5 %, 3,6 % og 3,7 % i perioden 2004-2007. Kilde: Konvergensprogrammet (KP), økonomisk prognose fra efteråret 2005 fra Kommissionens tjenestegrene (KOM), beregninger foretaget af Kommissionens tjenestegrene. |

[1] EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1. Forordningen blev ændret ved forordning (EF) nr. 1055/2005 (EUT L 174 af 7.7.2005, s. 1). Alle dokumenter, der henvises til i denne tekst, kan findes på dette website: http://europa.eu.int/comm/economy_finance/about/activities/sgp/main_en.htm

[2] Udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg om specifikationer for gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten og retningslinjer for form og indhold i stabilitets- og konvergensprogrammer, godkendt af Økofin-Rådet den 11. oktober 2005.

[3] Detaljerede oplysninger om langfristet holdbarhed gives i Kommissionens tjenestegrenes tekniske vurdering af programmet, der vil blive offentliggjort på

http://europa.eu.int/comm/economy_finance/about/activities/sgp/main_en.htm

[4] EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1. Forordningen blev ændret ved forordning (EF) nr. 1055/2005 (EUT L 174 af 7.7.2005, s. 1). De dokumenter, der henvises til i denne tekst, kan findes på følgende websted: http://europa.eu.int/comm/economy_finance/about/activities/sgp/main_en.htm

[5] Detaljerede oplysninger om langfristet bæredygtighed gives i Kommissionens tjenestegrenes tekniske vurdering af programmet, der vil blive offentliggjort på

http://europa.eu.int/comm/economy_finance/about/activities/sgp/main_en.htm