This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52006SA0002
Special report No 2/2006 concerning the performance of projects financed under TACIS in the Russian Federation together with the Commission's replies
Særberetning nr. 2/2006 om resultaterne af de projekter, der finansieres under Tacis i Den Russiske Føderation, med Kommissionens svar
Særberetning nr. 2/2006 om resultaterne af de projekter, der finansieres under Tacis i Den Russiske Føderation, med Kommissionens svar
EUT C 119 af 19.5.2006, p. 1–16
(ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
19.5.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 119/1 |
SÆRBERETNING Nr. 2/2006
om resultaterne af de projekter, der finansieres under Tacis i Den Russiske Føderation, med Kommissionens svar
(artikel 248, stk. 4, andet afsnit, EF)
(2006/C 119/01)
INDHOLD
FORKORTELSER
I-VII |
RESUMÉ |
1-16 |
INDLEDNING |
1-8 |
Tacis-programmet |
9 |
Tacis i Den Russiske Føderation |
10-11 |
EU og Den Russiske Føderation |
12-16 |
Revisionens omfang og revisionsmetode |
17-53 |
BEMÆRKNINGER |
18-19 |
Målene var ikke eller kun delvist blevet opfyldt |
20-22 |
Programmeringsrammen |
23-34 |
Projektidentifikation og -planlægning |
23-24 |
Projektcyklusforvaltningsmetoden anvendes ikke optimalt |
25 |
Projektplanlægningsprocessen var for lang |
26-28 |
De underliggende antagelser og mål var urealistiske |
29-31 |
Målene var upræcise, eller der var ikke fastsat mål |
32-34 |
Valget af støttemodtagere var ikke heldigt, og det lykkedes ikke at inddrage disse |
35-38 |
Projektfinansiering |
35-36 |
Problemer i forbindelse med fastlæggelsen af projektets størrelse |
37-38 |
Der var sjældent ydet national samfinansiering |
39-49 |
Projektgennemførelsen |
39-40 |
Gennemførelsen var forsinket |
41 |
Kontrahenternes præstation var generelt acceptabel |
42 |
Styringsudvalgene var ineffektive |
43-46 |
Udstyret blev ikke anvendt til projektet |
47 |
Det var ikke muligt at købe momsfrie varer fra nationale leverandører |
48-49 |
Overvågningseksperterne arbejdede tilfredsstillende |
50-53 |
Udbredelse af resultater, bæredygtighed og evaluering |
50-51 |
Ringe udbredelse af resultater |
52 |
Ringe bæredygtighed |
53 |
Projekterne var ikke blevet evalueret |
54-56 |
KONKLUSION OG ANBEFALINGER |
54-55 |
Konklusion |
56 |
Anbefalinger |
Kommissionens svar
AP Action Programme, handlingsprogram CBC Cross-Border Co-operation, grænseoverskridende samarbejde EuropeAid Samarbejdskontoret EuropeAid GD Generaldirektorat MIP Multi-annual Indicative Programme, vejledende flerårigt program PCA Partnership and Co-operation Agreement, partnerskabs- og samarbejdsaftale PCM Project Cycle Management, projektcyklusforvaltning RCoA Russian Chamber of Accounts, det overordnede russiske revisionsorgan RELEX Generaldirektoratet for eksterne forbindelser SMV Små og mellemstore virksomheder SNG Samfundet af Uafhængige Stater SP Strategy Paper, strategidokument Tacis Technical Assistance for the Commonwealth of Independent States, faglig bistand til Samfundet af Uafhængige Stater ToR Terms of Reference, projektbeskrivelse
RESUMÉ
I. |
Under Tacis (1)-programmet har Den Europæiske Union i perioden 1991-2006 ydet over 7 000 millioner euro i bistand til det nye Samfund af Uafhængige Stater (SNG), som blev oprettet efter Sovjetunionens opløsning. Målet for programmet var og er stadig at lette overgangen til markedsøkonomi og styrke demokratiet og retsstaten i modtagerlandene. Europa-Kommissionens tjenester er i gang med at udarbejde et nyt koncept og retsgrundlag for den bistand, der skal ydes fra og med 2007 (jf. punkt 1-8). |
II. |
Med ca. 40 % af alle de midler, der er ydet over programmet, er Den Russiske Føderation den største støttemodtager under Tacis. Der er i alt ydet ca. 200 millioner euro i Tacis-midler til Den Russiske Føderation om året. Tacis har til sigte at medvirke til at skabe betingelserne for en sund økonomisk vækst i Den Russiske Føderation og udvikle et sandt partnerskab mellem Den Russiske Føderation og EU (jf. punkt 9-11). |
III. |
Målet for Rettens revision var at undersøge, om Kommissionen havde forvaltet Tacis-projekterne i Den Russiske Føderation på en sådan måde, at projekterne havde været effektive. Retten reviderede 29 kontrakter (projekter) ud af de i alt 275 kontrakter, som var indgået i 2000 eller senere, og som udløb inden udgangen af 2003, dvs. de seneste projekter, for hvilke bæredygtigheden kunne måles. Disse projekter blev finansieret over handlingsprogrammerne for 1997-2000, og de fleste af dem var blevet gennemført i 2002 og 2003. De reviderede kontrakter beløb sig til mere end 56 millioner euro ud af en samlet population på 109 millioner euro (jf. punkt 12-16). |
IV. |
Rettens generelle konklusioner var, at ni af de reviderede projekter opfyldte målene. Otte projekter opfyldte målene delvist, og 12 af projekterne opfyldte ikke målene. Resultaterne af fem af de reviderede projekter var bæredygtige. Ovennævnte revisionsresultater viser, at effektiviteten af de anvendte Tacis-midler har været lav. Retten kan derfor ikke give en positiv vurdering af resultaterne af Tacis-projekterne i Den Russiske Føderation. Revisionen viste imidlertid, at kontrahenterne og overvågningseksperterne havde opfyldt kravene i deres kontrakter (jf. punkt 55). |
V. |
Retten konstaterede, at Kommissionens programmeringssystemer var dækkende. Programmeringsprocessen tog imidlertid lang tid, og til trods for Kommissionens indsats var der ikke en egentlig dialog mellem Kommissionen og de russiske myndigheder og støttemodtagerne. Som følge heraf havde de russiske myndigheder i nogle tilfælde taget imod bistand, som de endelige støttemodtagere ikke virkelig ønskede. Det forringede projekternes effektivitet (jf. punkt 20-22). |
VI. |
Retten bemærkede også, at projektmålene nogle gange var upræcise og ikke-målelige, og i nogle tilfælde var der slet ikke fastsat mål. I nogle tilfælde var de antagelser, der lå til grund for målene, også urealistiske (jf. punkt 26-31). I nogle tilfælde havde valget af støttemodtagere ikke været hensigtsmæssigt, og det var ikke lykkedes at inddrage støttemodtagerne (jf. punkt 32-34). Der var problemer i forbindelse med fastlæggelsen af projekternes størrelse. I nogle tilfælde var løst forbundne enkeltprojekter blevet samlet i én projektbeskrivelse. Der var sjældent ydet samfinansiering (jf. punkt 37 og 38). Gennemførelsen af 12 (af de 29) projekter var væsentligt forsinket, men dekoncentreringen af gennemførelsesbeføjelser til delegationen resulterede i mere effektive forvaltningsprocedurer (jf. punkt 39 og 40). Styringsudvalgene fungerede ikke effektivt. Ofte blev udstyret ikke anvendt til projektet (jf. punkt 43-46). Der var ikke foretaget efterfølgende vurderinger (evalueringer) af projekternes følgevirkninger (jf. punkt 48 og 53). |
VII. |
Rettens vigtigste anbefalinger (jf. punkt 56): |
— |
Al planlægning af programmer for bistand til tredjelande bør baseres på en reel dialog mellem Kommissionen og støttemodtagerne. Der bør kun ydes støtte til projekter med klare mål, som deles af Kommissionen og støttemodtagerne. |
— |
For at gøre systemerne mere effektive bør Kommissionen anvende projektcyklusforvaltningsmetoden og den logiske ramme, når det er hensigtsmæssigt, og den bør undgå at samle små projekter med forskellige mål og støttemodtagere. |
— |
Kommissionen bør foretage en realistisk vurdering af bæredygtighedspotentialet i projekternes planlægningsfase og sikre, at der foretages efterfølgende vurdering eller evaluering af afsluttede projekter, så den kan indkredse god og dårlig praksis, samt tilvejebringe oplysninger om projekterne og resultaterne heraf, som kan anvendes til udbredelsesaktiviteter. |
INDLEDNING
Tacis-programmet
1. |
Efter Sovjetunionens opløsning udarbejdede Den Europæiske Union et program for faglig bistand til landene i det nye Samfund af Uafhængige Stater (SNG). Målet med dette program, kaldet Tacis, var at lette overgangen til markedsøkonomi og styrke demokratiet og retsstaten i modtagerlandene. |
2. |
Ved to rådsforordninger (2), der dækkede perioden fra 1991-1999, blev der stillet ca. 4 221 millioner euro til rådighed til bistand til partnerstaterne Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Georgien, Kasakhstan, Kirgisistan, Moldova, Mongoliet, Den Russiske Føderation, Tadsjikistan, Turkmenistan, Ukraine og Usbekistan. Den gældende rådsforordning (EF, Euratom) nr. 99/2000 af 29. december 1999 (3) øremærker 3 138 millioner euro til Tacis-bistand i perioden 2000-2006. Kommissionens tjenester er i gang med at udarbejde et nyt koncept og retsgrundlag for bistanden til disse lande, som skal gælde fra og med 2007. |
3. |
Sigtet med Tacis er at overføre knowhow ved at yde faglig bistand i form af undersøgelser, udarbejdelse af planer, rådgivning og uddannelse. Konsulenter fra EU-medlemsstaterne samarbejder med støttemodtagerne med henblik på overførsel af knowhow og kvalifikationer, som igen skal anvendes i andre projekter og af andre organisationer i modtagerstaterne. Bistanden finansieres med midler, der betales over fællesskabsbudgettet, og som ydes direkte til de europæiske kontrahenter, der yder den faglige bistand. |
4. |
Ud over Rådets forordning (jf. punkt 2) er forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Tacis-landene baseret på partnerskabs- og samarbejdsaftaler indgået mellem EU, medlemsstaterne og de enkelte partnerstater. Generaldirektoratet for eksterne forbindelser (GD RELEX) er ansvarligt for programmeringen af Tacis i samarbejde med partnerstaterne. Implementeringen af Tacis-programmet defineres derefter i flerårige nationale og/eller regionale strategidokumenter og flerårige vejledende programmer (for både de nationale og de regionale programmer eller flerlandeprogrammerne). Inden der udarbejdes flerårige vejledende programmer, skal Kommissionen drøfte prioriteterne med Udvalget for Bistand til de Nye Uafhængige Stater (Tacis-udvalget) (4). |
5. |
I øjeblikket er det samarbejdskontoret EuropeAid (EuropeAid), der omsætter de flerårige vejledende programmer til årlige eller halvårlige handlingsprogrammer i dialog med de nationale Tacis-koordinatorer samt de relevante ministerier og andre organisationer i modtagerstaterne og efter intern høring i Kommissionen. Tacis-udvalget skal afgive udtalelse om indholdet af handlingsplanerne, herunder listen over projekter. Disse dokumenter suppleres af finansieringsaftaler (aftaler mellem EU og modtagerlandene om de projekter, der skal finansieres) og planlægningsdokumenter vedrørende de enkelte projekter (projektbeskrivelsen). Der udarbejdes specifikke strategidokumenter, vejledende programmer og handlingsprogrammer for Tacis-programmet om grænseoverskridende samarbejde og Tacis-programmet for nuklear sikkerhed. |
6. |
Det er meningen, at planlægningen af Tacis-aktionerne skal baseres på dialog. Det betyder, at Kommissionen og modtagerlandene i alle faser af programmeringen og projektidentifikationen skal enes om prioriteterne og projekterne. Repræsentanter for Kommissionen og for modtagerlandene skal således drøfte og underskrive alle de ovennævnte dokumenter — fra de flerårige vejledende programmer til projektbeskrivelsen. |
7. |
EuropeAid har det overordnede ansvar for forvaltningen af alle faser i projektcyklussen: projektidentifikation, projektvurdering, finansiering, projektgennemførelse og evaluering. |
8. |
I 2000 gik Kommissionen i gang med en gennemgribende reform af forvaltningen af sine programmer for bistand til trejdelande (5). Sigtet med reformen var primært at forbedre kvaliteten af Fællesskabets bistand til tredjelande og øge gennemførelsestempoet væsentligt. Et nøgleelement i denne reform var, at forvaltningsopgaverne og -ansvaret i stor udstrækning blev lagt ud til Kommissionens delegationer. Som følge af denne dekoncentrering blev delegationerne ansvarlige for projektforberedelsen, indgåelsen af aftaler og den finansielle og tekniske gennemførelse. De centrale tjenester i Bruxelles, som tidligere forvaltede projekterne direkte, har nu i stedet til opgave at føre tilsyn med og yde bistand til delegationerne. |
Tacis i Den Russiske Føderation
9. |
Med ca. 40 % af alle de midler, der er ydet over programmet, er Den Russiske Føderation den største støttemodtager under Tacis. Der er i alt ydet ca. 200 millioner euro i Tacis-midler til Den Russiske Føderation om året. |
EU og Den Russiske Føderation
10. |
Den Europæiske Unions politik over for Den Russiske Føderation skal bidrage til at styrke retsstaten gennem udvikling af effektive institutioner og effektive lovgivende, udøvende og dømmende systemer og medvirke til at forbedre investeringsklimaet, øge den lovgivningsmæssige harmonisering med EU og samarbejdet på området retlige og indre anliggender samt miljø og nuklear sikkerhed. Disse foranstaltninger skal bidrage til at skabe betingelserne for en sund økonomisk vækst i Den Russiske Føderation og være med til at udvikle et sandt partnerskab med EU. |
11. |
Partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den Russiske Føderation regulerer de politiske, økonomiske og kulturelle forbindelser mellem EU og Den Russiske Føderation. Aftalen blev indgået i 1994 og trådte i kraft den 1. december 1997 — i første omgang for en periode på ti år. Kommissionen og de russiske myndigheder er i gang med at udvikle nye instrumenter for perioden efter udløbet af den gældende partnerskabs- og samarbejdsaftale. |
Revisionens omfang og revisionsmetode
12. |
Målet for revisionen var at undersøge, om Kommissionen havde forvaltet Tacis-projekterne i Den Russiske Føderation på en sådan måde, at projekterne havde været effektive. Med dette for øje reviderede Retten en stikprøve af projekter med henblik på at fastslå, i) i hvilket omfang projektmålene var blevet nået, og ii) i hvor stor udstrækning projekterne var bæredygtige. Under revisionen fulgte Retten de forskellige faser i Kommissionens system for projektcyklusforvaltning: programmering, projektidentifikation og -planlægning, projektfinansiering, projektgennemførelse og evaluering. |
13. |
Revisionen blev primært gennemført på projektniveau, og vurderingen af programmeringsprocessen omfattede derfor kun de aspekter, som indvirkede direkte på planlægningen af de reviderede projekter. Revisionen omfattede ikke andre generelle, ikke-målelige politiske mål for projekterne. |
14. |
Inden for rammerne af revisionen samarbejdede Retten med det overordnede russiske revisionsorgan, som gennemførte en parallel revision af Tacis-projekterne i de relevante russiske myndigheder. Revisionsorganets beretning vil blive offentliggjort i begyndelsen af 2006. |
15. |
Retten reviderede 29 kontrakter (projekter) ud af de i alt 275 kontrakter, som var indgået i 2000 eller senere, og som udløb inden udgangen af 2003, dvs. de seneste projekter, for hvilke bæredygtigheden kunne måles. Disse projekter blev finansieret over handlingsprogrammerne for 1997-2000, og de fleste af dem var blevet gennemført i 2002 og 2003. De reviderede kontrakter beløb sig til over 56 millioner euro ud af en samlet population på 109 millioner euro (6). Projekterne for nuklear sikkerhed og Tacis-projekterne for grænseoverskridende samarbejde blev holdt uden for stikprøven, eftersom Retten har offentliggjort særberetninger om revisionen af disse områder i 1998 (7) (med opfølgning i årsberetningen for 2000) og i 2001 (8). |
16. |
Stikprøven omfattede forskellige typer aktioner og interventionsområder. Ud over større Tacis-projekter, dvs. med et budget på mindst 2 millioner euro, indeholdt stikprøven tre mindre Bistro (9)-projekter, tre mindre udvidelser af tidligere projekter og en kontrakt om en feasibility-undersøgelse. |
BEMÆRKNINGER
17. |
De fleste af projekterne havde haft problemer på et eller flere stadier i projektcyklussen. Disse problemer gennemgås nærmere nedenfor. Tabel 1 viser, i hvor mange projekter de væsentligste af de problemer, som blev konstateret under revisionen, forekom. Tabel 1 Antal projekter med de væsentligste af de problemer, som blev konstateret under revisionen
|
Målene var ikke eller kun delvist blevet opfyldt
18. |
Ni projekter opfyldte målene fuldt ud. Otte projekter opfyldte målene delvist, og tolv af projekterne opfyldte ikke målene. Tekstboks 1 Et projekt havde flere specifikke mål. Et af dem var at sikre en harmonisering af vejstandarderne i EU og Den Russiske Føderation. Dette mål kunne ikke opfyldes, fordi der ikke findes sådanne EU-standarder. Det andet mål var at gøre det muligt at foretage sammenlignende test af vejmaterialer ved at stille testudstyr til rådighed for et russisk agentur. Udstyret blev leveret, men næsten to år efter projektets afslutning var det stadig ikke taget i brug. Det tredje mål, som var at uddanne støttemodtagerens personale, blev annulleret midt i projektet. |
19. |
Generelt var de mindre projekter med præcise og klart identificerede mål de mest vellykkede med hensyn til målopfyldelse. De projekter, der blev gennemført i regionerne, gav også generelt bedre resultater, end de projekter, der var rettet mod ministerier på centralt niveau, fordi støttemodtageren havde et større engagement og en stærkere følelse af ejerskab, og de ansatte var mere motiverede. |
Programmeringsrammen
20. |
Igennem årene har Kommissionen udviklet et system for programmering af bistand til tredjelande. I teorien er systemet dækkende og logisk. Det har allerede fungeret stabilt i mange år. Ligesom ved andre programmer for bistand til tredjelande udarbejdes der en lang række dokumenter på forskellige stadier af Tacis-programmeringen og af gennemførelsen af programmet (jf. punkt 4 og 5). |
21. |
Programmeringsprocessen og de interne og eksterne høringer tager imidlertid lang tid. Det reducerer den tid, der er til rådighed til projektidentificering og udarbejdelse af planlægningsdokumenter vedrørende de enkelte projekter, og da fristerne for forelæggelse af projekter nærmede sig, resulterede det i sidste ende i, at der blev udarbejdet projektbeskrivelser, som ikke var gode nok (jf. punkt 26). |
22. |
Resultaterne af de reviderede projekter og analysen af de problemer, som projekterne var stødt på, viste, at programmeringen og den efterfølgende projektidentifikation, herunder forberedelsen af finansieringsaftaler og individuelle projektbeskrivelser, til trods for Kommissionens indsats under de formelle høringer var blevet gennemført uden den nødvendige dialog (jf. punkt 6) med de forskellige instanser, dvs. de russiske myndigheder, der administrerer Tacis-programmet, og støttemodtagerne (ministerier og andre organisationer). På en række interventionsområder udviklede reformprocessen i Den Russiske Føderation sig ikke, som man havde håbet, eller det politiske miljø på støttemodtagersiden var ikke modent nok til, at der kunne etableres en konstruktiv dialog med Kommissionen. Det resulterede i, at de russiske myndigheder i nogle tilfælde tog imod bistand, som de endelige støttemodtagere ikke virkelig ønskede. Den manglende dialog og den lange planlægningsproces (jf. punkt 21) forringede projekternes effektivitet. |
Projektidentifikation og -planlægning
Projektcyklusforvaltningsmetoden anvendes ikke optimalt
23. |
For at forbedre sin projektforvaltning vedtog Kommissionen i 1992 en forvaltningsmetode (projektcyklusforvaltningsmetode, PCM) med retningslinjer for finansieringsforslagenes format og indhold og krav om, at der skal udarbejdes en logisk ramme (10). Kommissionen gjorde imidlertid først anvendelsen af PCM og de logiske rammer obligatorisk fra 2001. |
24. |
I 2001 offentliggjorde Retten særberetning nr. 21/2000 om forvaltningen af Kommissionens programmer for bistand til tredjelande. Et af de forhold, Retten påpegede i beretningen var, at de logiske rammer, der udarbejdes som led i projektcyklusforvaltningen, ofte var dårligt forberedt (11). Denne Tacis-revision viste, at Kommissionen stadig ikke systematisk anvender projektcyklusforvaltningsmetoden, herunder de logiske rammer. Revisionen viste også, at i de fleste af de tilfælde, hvor de logiske rammer blev anvendt effektivt, opnåede projekterne bedre resultater. Anvendelsen af projektcyklusforvaltningsmetoden betød, at projekterne skulle planlægges mere grundigt. |
Projektplanlægningsprocessen var for lang
25. |
Der gik meget lang tid fra det tidspunkt, hvor det første udkast eller anmodningen om finansiering af et projekt blev indsendt og til, at projektet blev iværksat. Det kan tage op til tre år at iværksætte et konsulentprojekt, hvilket er for lang tid, eftersom støttemodtagernes behov og situation ændrer sig. Som følge af forsinkelserne var projekterne — især dem, der vedrørte politikudvikling eller krisehåndtering — allerede forældede, da de endelig blev iværksat. Eftersom den forløbne tid havde løst de oprindelige problemer, blev kontrahenterne nødt til at ændre projektmetoden, hvilket yderligere forsinkede gennemførelsen. Tekstboks 2 Inden der blev ydet bistand til anti-hvidvaskning insisterede Kommissionen på, at der skulle gennemføres en feasibility-undersøgelse. Iværksættelsen af dette forberedende projekt blev forsinket med to år, primært på grund af interne koordineringsproblemer mellem Kommissionens tjenester, men også fordi modtagerorganisationen var urimelig lang tid om at godkende projektbeskrivelsen. Det forsinkede i sidste ende det faglige bistandsprojekt med fem år, selv om det var politisk og økonomisk vigtigt og også presserende for Den Russiske Føderation. |
De underliggende antagelser og mål var urealistiske
26. |
Den lange planlægningsperiode resulterede ikke altid i projektbeskrivelser af god kvalitet. I ni tilfælde førte utilstrækkelige baggrundsundersøgelser i projektudformningsfasen til, at der blev fastsat urealistiske mål. Ofte blev der ved projektudformningen ikke taget hensyn til retlige begrænsninger for projektgennemførelsen, eller målene lå uden for støttemodtagerens kompetence, eller de var bare for omfattende eller abstrakte til, at de kunne opfyldes inden for rammerne af et enkelt projekt. Størstedelen af de projekter, hvis mål eller opgaver vedrørte politikudvikling, herunder vedtagelse af love, opfyldte således ikke deres mål. Tekstboks 3 Der blev iværksat et pilotprojekt til afprøvning af en model, som skulle fremme oprettelsen af nye virksomheder. I midten af 90'erne var der imidlertid allerede blevet etableret en lignende model i Den Russiske Føderation med faglig bistand fra Canada. |
27. |
Det var meget forskelligt, hvor meget de russiske myndigheder og Kommissionens kompetente generaldirektorater deltog i udarbejdelsen og godkendelsen af planlægningsdokumenterne, og i nogle tilfælde havde de ikke deltaget nok til at sikre, at planlægningen var realistisk. Tekstboks 4 I et tilfælde var en by involveret i et kommunalt varme- og energiprojekt, men var ikke udvalgt som primær støttemodtager. Den godkendte ikke projektbeskrivelsen, og projektet blev derfor forsinket og stødte på andre forvaltningsmæssige problemer på grund af byrådets manglende engagement. |
28. |
Som eksempler på urealistiske antagelser og mål kan nævnes: støttemodtagerens institutionelle rammer var utilstrækkelige, eller der var ikke nogen rammer, målgruppen var ikke interesseret i de leverede ydelser, de lokale myndigheders samarbejdspotentiale var overvurderet, eller støttemodtageren havde i henhold til lovgivningen ikke ret til at levere de ydelser eller oplysninger, der var fastsat i projektet. |
Tekstboks 5 Et afsides og udelukkende lokalt vejforvaltningsprojekt havde et uegnet overordnet mål, nemlig at fremme handelen mellem EU og Den Russiske Føderation. Et andet eksempel på et urealistisk mål var harmonisering af vejstandarder, jf. tekstboksen i punkt 18.
Målene var upræcise, eller der var ikke fastsat mål
29. |
13 af de reviderede projekter havde klare mål. I projektbeskrivelsen for 16 af de reviderede projekter var der imidlertid oprindelig enten kun tale om påtænkte aktiviteter eller input, uden at der var opstillet klare og målelige mål, eller målene var formuleret på samme generelle måde som i de politiske programmeringsdokumenter, og kontrahenterne blev derfor nødt til at definere projektets egentlige formål under gennemførelsen. Der var ikke opstillet mål for projekterne, som kunne have gjort det muligt at identificere de problemer, der skulle løses, og der var heller ikke mål, som kunne have været anvendt som målestok for, at resultaterne var blevet nået. |
30. |
For de fleste af de reviderede projekters vedkommende var der ikke opstillet indikatorer, som kunne efterprøves objektivt. I andre tilfælde, hvor målene var klare og tydelige, svarede de faktiske projektaktiviteter ikke til de oprindelige mål, som var opstillet i projektbeskrivelsen. I et tilfælde var projektet blevet gennemført, uden at der var opstillet specifikke mål eller indikatorer, som kunne efterprøves objektivt. Projektet sigtede i stedet mod at yde ad hoc-ydelser til et ministerium, men det fremgik ikke klart, hvad der var det præcise formål med arbejdet. I forbindelse med et andet projekt modtog støttemodtagerne i den private sektor bistand til udvikling af deres kommercielle aktiviteter, hvilket reelt lå uden for projektets overordnede mål. |
31. |
I en række tilfælde var projektudformningen alt for kompleks og omfattede for mange separate opgaver og mål uden indbyrdes forbindelse. Tekstboks 6 Et projekt havde 23 forskellige større output eller mål integreret i otte forskellige komponenter. Disse dækkede emner som miljøbeskyttelse i forbindelse med olieproduktion, energibesparende foranstaltninger og undersøgelser vedrørende fiskeopdræt. Fordi projektet var så komplekst, blev mange af de opstillede mål, herunder de to væsentligste, ikke opfyldt fuldt ud. |
Valget af støttemodtagere var ikke heldigt, og det lykkedes ikke at inddrage disse
32. |
Det var meget problematisk at udvælge egnede støttemodtagere som projektpartnere, fordi projektmålene nogle gange lå uden for projektpartnerens kompetenceområde, eller fordi støttemodtageren ikke var klar til at modtage støtten eller i stand til at drage fordel af den. I et tilfælde ønskede Kommissionen af politiske grunde at støtte et føderalt agentur med henblik på de forestående samarbejdsforhandlinger mellem EU og Den Russiske Føderation. I sidste ende deltog det pågældende agentur imidlertid ikke i de faktiske forhandlinger. |
33. |
Når et projekt havde flere støttemodtagere, opstod der en række problemer under gennemførelsen. Det var almindeligt, at der intet samarbejde var mellem de føderale og de regionale myndigheder indbyrdes eller mellem de forskellige føderale og de forskellige regionale myndigheder. Og selv om dette var en åbenlys mangel, var der ikke blevet taget hensyn til den i planlægningen. Tekstboks 7 I et tilfælde opererede den støttemodtager, som havde taget initiativ til projektet, inden for én region. For at kunne opfylde minimumskravene til budgettets størrelse, skulle projektet udvides til at dække flere regioner. Som løsning på problemet blev der opfundet en anden støttemodtager, men kun på papiret. Støttemodtageren havde ingen juridisk identitet og eksisterede heller ikke på anden måde andre steder end i projektplanlægningsdokumenterne. |
34. |
I forbindelse med fem af de reviderede projekter var støttemodtagerne ikke involverede i projektplanlægningen, eller de var ikke blevet involveret tids nok til, at de kunne få indflydelse på projektudformningen. |
Projektfinansiering
Problemer i forbindelse med fastlæggelsen af projektets størrelse
35. |
I henhold til retningslinjerne for programmeringen skal budgettet for Tacis-projekter i Den Russiske Føderation som minimum være på 2 millioner euro, så projekterne kan få tilstrækkelig virkning og synlighed. Programmet kan imidlertid finansiere en række mindre initiativer, herunder Bistro-projekter. De fleste af projekterne i den stikprøve, som Retten reviderede, havde et budget på mellem 2 og 3 millioner euro (jf. punkt 16). I otte tilfælde fremgik det ikke klart af dokumentationen, hvordan man var kommet frem til projektets budget. Når målene for projektet ikke er klare, er det svært at opstille et velfunderet budget. |
36. |
I nogle tilfælde skabte dette minimumskrav problemer. I stedet for at iværksætte en række veldefinerede og målrettede projekter samlede man en lang række opgaver, som var løst forbundet, eller som var uden nogen form for synergi, i én projektbeskrivelse (jf. punkt 31). Revisionsresultaterne viser, at det er usandsynligt, at en sådan budgetstyret fremgangsmåde, som kunstigt skaber større projekter, vil kunne øge projekternes virkning og gøre dem mere synlige. Tekstboks 8 I forbindelse med et projekt for industriel omstrukturering var der planlagt 30 underprojekter. Under opstillingen af budgettet var der i højere grad blevet lagt vægt på, at budgettet skulle nå op på den krævede minimumsstørrelse end på, at underprojekternes behov blev opfyldt. |
Der var sjældent ydet national samfinansiering
37. |
I henhold til Tacis-forordningen skal Kommissionen aktivt tilskynde til national samfinansiering af projekterne. Der er dog sjældent fastsat krav om samfinansiering i Tacis-projekterne i Den Russiske Føderation, selv om det formodes at have en positiv effekt på støttemodtagerens og kontrahentens engagement og indsats for at nå de forventede resultater. Kun i forbindelse med to af de reviderede projekter samfinansierede støttemodtageren aktiviteterne. Samfinansieringen øgede støttemodtagernes følelse af ejerskab, hvilket resulterede i, at projektmålene blev opfyldt. |
38. |
De fleste af projekterne indeholder bidrag i form af naturalydelser fra støttemodtagerne såsom forpligtelse til at stille lokalt personale eller lokaler til rådighed for kontrahenten. I otte tilfælde var der problemer med denne indirekte samfinansiering, fordi forpligtelsen ikke var blevet opfyldt. Det gjaldt især projekterne i Moskva. I henhold til lovgivningen har ministerierne i Den Russiske Føderation generelt ikke lov til at stille kontorlokaler til rådighed for kontrahenterne i deres bygninger. Selv om Kommissionen var opmærksom på dette problem, fortsatte den med at inkorporere sådanne betingelser i projektbeskrivelserne. |
Projektgennemførelsen
Gennemførelsen var forsinket
39. |
17 projekter var blevet gennemført inden for den fastsatte frist. Gennemførelsen af de resterende tolv projekter var væsentligt forsinket. Den mest kritiske del var i denne sammenhæng iværksætningsfasen, som normalt varede længere end planlagt. Disse forsinkelser skyldtes oftest, at projekterne var for dårligt forberedt. Projektbeskrivelserne var af ringe kvalitet, og der skulle derfor godkendes mange ændringer af projekterne i iværksætnings- og gennemførelsesfasen. Proceduren for ændring af projekter via tillægsbetemmelser er tidskrævende. Selv ved personaleændringer skal den procedure, som finder anvendelse ved ændringer af selve projektets indhold, anvendes. |
40. |
Dekoncentreringen af projektforvaltningen fra Kommissionens hovedkontor i Bruxelles til delegationen resulterede i mere effektive forvaltningsprocedurer, fordi kontakten mellem dem, der forvaltede projekterne, og dem, der gennemførte dem, blev mere direkte. Faktisk reddede delegationens mere proaktive forvaltning endda flere af projekterne fra alvorlige vanskeligheder. Disse observationer er i tråd med de bemærkninger, Retten fremsatte i særberetning nr. 10/2004 om dekoncentreringen af forvaltningen af EF's bistand til tredjelande til Kommissionens delegationer (12). På grund af denne proces opstod der imidlertid engangsforsinkelser og åbenlyse forvaltningsmæssige svagheder under gennemførelsen af de projekter, som var blevet programmeret og forberedt centralt i Bruxelles, og som i 2002/2003 var blevet overført til EU's delegation i Moskva (omkring halvdelen af alle de reviderede projekter). |
Kontrahenternes præstation var generelt acceptabel
41. |
Selv om målene ofte ikke eller kun delvist var blevet opfyldt (jf. punkt 18), havde kontrahenterne i de fleste tilfælde leveret det output (de ydelser), der var fastsat enten i den oprindelige eller i den ved tillægsbestemmelser ændrede projektbeskrivelse. Når projekterne blev gennemført i afsidesliggende områder, var det normalt svært for kontrahenterne at rekruttere eller at holde på kvalificerede medarbejdere, når det oprindeligt tildelte personale ikke var til rådighed. Kun et mindre projekt mislykkedes, fordi kontrahenten ikke leverede noget output. En anden kontrahent stødte på finansielle problemer under projektgennemførelsen, hvilket forsinkede gennemførelsen væsentligt. |
Styringsudvalgene var ineffektive
42. |
I de tilfælde, hvor der var oprettet styringsudvalg, fungerede de i reglen ikke effektivt eller produktivt, og det vanskeliggjorde projektgennemførelsen. Udvalgenes beføjelser var blevet begrænset af Kommissionen, og de russiske medlemmer kunne således ikke se, hvilken indflydelse et styringsudvalg kunne have, og de deltog derfor ikke aktivt i møderne. Kontrahenternes projektansvarlige var nødt til at overtage (dele af) styringsudvalgenes opgaver. |
Udstyret blev ikke anvendt til projektet
43. |
I henhold til Tacis-forordningen (Euratom, EF) nr. 1279/96 skal programmet dække rimelige udgifter til leverancer, som er nødvendige til gennemførelsen af den faglige bistand (13). I Tacis-forordning (EF, Euratom) nr. 99/2000 fastsættes det, at højst 20 % af det årlige budget kan tildeles til investeringer (14). I praksis indeholdt servicekontrakterne et afsnit om leverancer, som pålagde de faglige bistandskontrahenter — i samarbejde med støttemodtagerne — at definere de tekniske specifikationer vedrørende disse leverancer og at forvalte indkøbsproceduren i overensstemmelse med de regler, der gælder for Tacis-programmet. |
44. |
Der var ikke altid en klar synergi mellem den faglige bistand og det tekniske udstyr, der var blevet stillet til rådighed for projekterne. Der var heller intet bevis for, at udstyret var blevet anvendt til løsning af opgaver på de specifikke områder, der er beskrevet (15) i forordningen eller retningslinjerne. Støttemodtagerne betragtede mere udstyret (primært kontor- og it-udstyr) som en yderligere bonus, som de fik, fordi de havde accepteret konsulentbistanden. |
45. |
Ofte var udstyret først blevet leveret, når projektet var ved at være afsluttet, fordi indkøbsproceduren tog så lang tid, og det kunne derfor ikke anvendes til gennemførelse af projektet. |
46. |
Udstyret kræver vedligeholdelse (herunder levering af forbrugsmaterialer) efter afslutningen af projektet, men det skete ikke altid. Tekstboks 9 I et tilfælde havde toldkontorerne ikke tilstrækkelige midler til at købe forbrugsmaterialer til laboratoriet. Et andet laboratorium blev næsten ikke brugt, fordi støttemodtageren ikke havde egnede lokaler, hvor udstyret kunne bruges. En af de føderale støttemodtagere nægtede at acceptere it-udstyret af interne bureaukratiske årsager (støttemodtageren havde ikke betalt for udstyret og vidste derfor ikke, hvordan det skulle opføres på balancen). I et andet tilfælde solgte støttemodtageren en del af udstyret, fordi han ikke vidste, hvad det skulle bruges til. En del af udstyret kunne ikke anvendes, fordi den nødvendige internetforbindelse ikke var blevet etableret. En række fitness-maskiner var ikke egnet til målgruppen (børn), men blev anvendt af soldater fra et lokalt militærakademi. |
Det var ikke muligt at købe momsfrie varer fra nationale leverandører
47. |
Kontrahenterne påpegede også problemer med hensyn til indkøb af nationalt udstyr og nationale tjenester. I henhold til Tacis-forordningen (16) er skatter og afgifter ikke støtteberettigede udgifter. Det var ikke muligt at købe momsfrie varer fra nationale leverandører i Den Russiske Føderation, fordi det ikke er tilladt i henhold til russisk afledt ret. Det er ikke i overensstemmelse med aftalen mellem EU og Den Russiske Føderation (17). |
Overvågningseksperterne arbejdede tilfredsstillende
48. |
Et eksternt konsulentfirma var ansvarligt for overvågningen af projekterne, mens de stod på. Konsulenterne (overvågningseksperterne) afgiver en udtalelse om projekternes udformning, effektivitet, produktivitet, følgevirkninger og bæredygtighed. De udtaler sig ikke om projekternes finansielle aspekter. Kontrakten mellem Kommissionen og konsulentfirmaet omfattede ikke og omfatter stadig ikke en vurdering af projekternes følgevirkninger efter afslutningen af projektaktiviteterne. Der foretages ikke evalueringer for at kompensere for denne manglende vurdering. |
49. |
Generelt opfyldte overvågningseksperterne kravene i deres kontrakter. I enkelte tilfælde henviste overvågningsrapporterne imidlertid til hensigtserklæringer, som om der var tale om resultater, der var opnået som følge af projektet. Disse rapporter afspejlede ikke tilstrækkeligt klart problemerne i forbindelse med gennemførelsen, hvilket til dels kan forklare, hvorfor der ikke var blevet truffet korrigerende foranstaltninger. |
Udbredelse af resultater, bæredygtighed og evaluering
Ringe udbredelse af resultater
50. |
Typiske udbredelsesaktiviteter var seminarer, en webside og brochurer. I nogle projekter indgik der udbredelsesaktiviteter under projektgennemførelsen, men disse ophørte, når aktiviteterne afsluttedes. For seks projekters vedkommende var de websider, der var blevet udarbejdet som led i aktiviteterne, for eksempel ikke blevet opretholdt af støttemodtageren efter projektets afslutning. Dette viser i en vis udstrækning også, hvilken værdi man tillagde de opnåede resultater, eftersom hverken Kommissionen eller de russiske myndigheder havde afsat de nødvendige midler til udbredelse. |
51. |
Kommissionen havde heller ikke et specifikt system og specifikke retningslinjer for effektiv udbredelse af resultaterne af og de indhøstede erfaringer fra Tacis-projekterne. Der er for eksempel ikke en offentlig database, hvor alle Tacis-projekterne er samlet. De russiske myndigheder er heller ikke fuldt ud klar over resultaterne af Tacis-projekterne. |
Ringe bæredygtighed
52. |
Som anført ovenfor var der mange problemer med at nå resultaterne og få udbredt oplysninger om de opnåede resultater. Endvidere havde støttemodtagerne kun sjældent anvendt outputs såsom rapporter og modeller eller udviklet dem yderligere. Kun for fem af de reviderede projekters vedkommende var resultaterne bæredygtige. |
Projekterne var ikke blevet evalueret
53. |
Kommissionen gennemfører sektorspecifikke eller landespecifikke evalueringer, men evaluerer sjældent enkeltprojekter. Kun to af de 29 reviderede projekter var blevet evalueret. Det er utilstrækkeligt, eftersom mange af projekterne var pilotprojekter, og i betragtning af, hvor mange midler der var afsat, og det er ikke tilstrækkeligt til at forbedre udformningen af kommende projekter. |
KONKLUSION OG ANBEFALINGER
Konklusion
54. |
Den Russiske Føderation er en vigtig handelspartner og politisk partner for EU. Effektiv EU-bistand, som sigter på at skabe betingelserne for demokrati, retssikkerhed og sund økonomisk vækst i Den Russiske Føderation og på at udvikle et sandt partnerskab mellem EU og Den Russiske Føderation, kan være et vigtigt og værdifuldt instrument. |
55. |
Omkring en tredjedel af de reviderede projekter opfyldte målene fuldt ud. Otte projekter opfyldte målene delvist, og 12 af projekterne opfyldte ikke målene (jf. punkt 18). Resultaterne af fem af de reviderede projekter var bæredygtige (jf. punkt 52). Ovennævnte revisionsresultater viser, at effektiviteten af de anvendte Tacis-midler har været lav, og Retten kan derfor ikke give en positiv vurdering af resultaterne af Tacis-projekterne i Den Russiske Føderation. Revisionen viste imidlertid, at kontrahenterne og overvågningseksperterne opfyldte kravene i deres kontrakter. De vigtigste svagheder var:
|
Anbefalinger
56. |
For at gøre den fremtidige bistand til Den Russiske Føderation mere effektiv anbefaler Retten, at der træffes følgende foranstaltninger:
|
Vedtaget af Revisionsretten i Luxembourg på mødet den 9. marts 2006.
På Revisionsrettens vegne
Hubert WEBER
Formand
(1) Tacis: Technical Asistance for the Commonwealth of Independent States.
(2) 1991-1995: (EØF, Euratom) nr. 2157/91 af 15.7.1991, 1996-1999: (Euratom, EF) nr. 1279/96 af 25.6.1996.
(3) EFT L 12 af 18.1.2000, s. 1.
(4) Udvalget består af repræsentanter for medlemsstaterne og har Kommissionens repræsentant som formand.
(5) Communication to the Commission on the reform of the management of external assistance, 16.5.2000, SEC(2000) 814/5.
(6) De reviderede kontrakter var udvalgt ved hjælp af pengeenhedsstikprøvemetoden. Der blev derfor udvalgt flere kontrakter med store beløb end kontrakter med små beløb.
(7) Særberetning nr. 25/1998 om Den Europæiske Unions aktioner på området nuklear sikkerhed i Central- og Østeuropa (CØEL) og i de nye uafhængige stater (NUS) (perioden 1990 til 1997). Opfølgning i Rettens årsberetning for regnskabsåret 2000, punkt 5.45-5.76.
(8) Særberetning nr. 11/2001 om Tacis-programmet for grænseoverskridende samarbejde.
(9) Bistro er en Tacis-facilitet, som skal gøre det muligt hurtigt at imødekomme anmodninger om støtte til mindre projekter (som regel op til 100 000 euro).
(10) De logiske rammer er et værktøj, som anvendes til beskrivelse af de principper, der ligger til grund for udformningen af et projekt, dvs. hvordan bestemte input skal resultere i bestemte output, som skal bidrage til at opfylde mål, som igen skal bidrage til opfyldelse af de overordnede mål.
(11) EFT C 57 af 22.2.2001, punkt 37.
(13) Artikel 3.
(14) Artikel 6.
(15) Grænseoverskridende samarbejde, fremme af små og mellemstore virksomheder, miljøinfrastruktur og netværk af strategisk betydning for Fællesskabet.
(16) Artikel 9 i forordning (EF, Euratom) nr. 99/2000.
(17) General Rules to the technical Assistance of the European Communities, underskrevet af Europa-Kommissionen og regeringen for Den Russiske Føderation den 18.7.1997.
KOMMISSIONENS SVAR
RESUMÉ
I. |
EU's naboskabs- og partnerskabsordning, som Kommissionen foreslog i september 2004, og som skal regulere det fremtidige samarbejde med Rusland, overvejes i øjeblikket i Rådet og Europa-Parlamentet. Medlemsstaterne vil, når det er hensigtsmæssigt, få forelagt et papir om landestrategi og et nationalt vejledende program, der dækker perioden 2007-2010. Strategien skal være vejledende for Kommissionen, når den gennemfører det finansielle samarbejde på de niveauer, som fastsættes af Rådet. |
II. |
De økonomiske midler, der har været afsat til Rusland, har udvist en faldende tendens. Rusland har gjort store økonomiske fremskridt i de seneste år, og de russiske myndigheders evne til selv at finansiere reformforanstaltningerne er øget betydeligt i en situation, hvor landet har et budgetoverskud og er i gang med at tilbagebetale sin internationale gæld. Det samlede finansieringsniveau, inklusive horisontale tematiske budgetlinjer, faldt til 150 mio. EUR i 2005 og forventes at falde yderligere til omkring 120-130 mio. EUR i 2006. |
IV. |
Kommissionen har selv indrømmet disse svagheder, der delvis skyldes mangler i projektstyringen, men også de russiske støttemodtageres mangel på engagement og ejerskab. I nogle tilfælde blev virkningen af projekterne desuden hæmmet af, at det russiske samfund kendetegnes ved mange forskellige divergerende interesser, der viser sig i form af interessekonflikter mellem forskellige myndigheder. Hovedparten af projekterne opfyldte målsætningerne helt eller delvis, og på trods af den lave effektivitet i en del projekter mener Kommissionen, at dens bistandsprogrammer har hjulpet til at højne det generelle samarbejdsniveau mellem EU og den russiske regering. Kommissionen vil ikke desto mindre drage lære af erfaringen og den nye økonomiske situation i Rusland, når den udarbejder sin nye landestrategi. |
V. |
Et konstruktivt politisk miljø er afgørende for en succesfuld gennemførelse af det finansielle samarbejde. I forbindelse med bistand til Rusland har der lejlighedsvis manglet et sådant miljø, hvilket af og til har haft en negativ virkning på programmeringen og implementeringen. Desuden blev programmeringen påvirket af den økonomiske krise i Rusland i slutningen af 1990’erne, da den generelle disintegration vanskeliggjorde dialogen og dermed mindskede det lokale engagement. Kommissionen er allerede gået i gang med at afhjælpe svaghederne i håndteringen af de tidligere programmer med indførelsen af reformen af den eksterne bistand (Relex-reformen), specielt ved at uddelegere forvaltningen af EU's eksterne bistand til Kommissionens delegationer. Decentraliseringen sikrer en større medvirken fra partnerlandets side lige fra den forberedende fase til den endelige implementering, ligesom den også styrker Kommissionens medvirken i samordningen af donorerne ude i marken. |
VI. |
Siden disse projekter blev udformet i 1997-2000, er der indført betydelige forbedringer, herunder opstilling af klare og målelige mål for de planlagte foranstaltninger. Rettens bemærkninger vedrører også det vanskelige miljø i Rusland på det tidspunkt. Det fremgik af 2005-overvågningsrapporten om Tacis-projekter, at der var sket en betydelig forbedring af projekternes kvalitet med hensyn til relevans, effektivitet, virkning og bæredygtighed. Endvidere foretager Kommissionen systematisk evalueringer af sektorer og hele lande. Mens Kommissionen er enig i Rettens analyse, at man ikke bør tilstræbe meget store projekter på den måde, at man samler en masse små projekter med vidt forskellige mål og mange forskellige støttemodtagere, agter Kommissionen dog fortsat at fremme større projekter i Tacis-regionen som helhed. Kommissionen har også til hensigt at undersøge gennemførligheden af nye implementeringsværktøjer for at forbedre samarbejdsprogrammet med Rusland, når Tacis-forordningen udløber, og et nyt instrument skal indføres. Inden for rammerne af den politiske dialog med Rusland om de fælles områder er det målet at maksimere partnerlandets engagement. |
VII. |
(første led) Kommissionen har til hensigt at basere det fremtidige samarbejde på de fælles områder, der er aftalt mellem Rusland og Den Europæiske Union, og vil støtte de initiativer, der følger af »køreplanerne«; i det finansielle samarbejde vil det blive forsøgt at nå de politiske mål, som de to sider allerede er enedes om. Trods et generelt forbedret politisk miljø i årene efter aftalen om politikken vedrørende fælles områder er det ikke ukompliceret at få det store russiske bureaukrati med i en konsekvent dialog om strategien for det fremtidige finansielle samarbejde. De russiske myndigheder er desuden fortsat tøvende, når det drejer sig om formen for det fremtidige samarbejde. Derfor vil der i fremtiden blive lagt endnu mere vægt på at finansiere foranstaltninger, som begge sider kan blive enige om. Kommissionen vil være parat til at bruge det finansielle samarbejde til at fremme den politiske dagsorden for EU og Rusland. (andet led) Kommissionen gjorde projektcyklusforvaltningsmetoden og anvendelsen af den logiske ramme obligatorisk fra og med 2001. Bl.a. har reformen af den eksterne bistand også højnet projekternes kvalitet, nemlig ved at indføre en systematisk gennemgang af projekterne og programmerne i identificerings- og formuleringsfasen ved hjælp af kvalitetsstøttegrupper og ved systematisk anvendelse af resultatorienteret overvågning. På projektniveau er der også indført systematisk anvendelse af logiske rammer med objektivt verificerbare indikatorer. (tredje led) Kommissionen foretager systematisk evalueringer af sektorer eller hele lande. Den overvejer at øge antallet af projektbaserede evalueringer. Bedste praksis er at offentliggøre alle evalueringer, inklusive projektevalueringer. Der findes allerede en database med resultatorienteret overvågning af igangværende projekter, som Kommissionen anvender som et ledelsesredskab, hvilket gør det muligt at drage lære af gode og dårlige praksisser. Resultaterne deles generelt også med det støttemodtagende land. |
INDLEDNING
2. |
EU's naboskabs- og partnerskabsordning, som Kommissionen foreslog i september 2004, og som skal regulere det fremtidige samarbejde med Rusland, overvejes i øjeblikket i Rådet og Europa-Parlamentet. Medlemsstaterne vil, når det er hensigtsmæssigt, få forelagt et papir om landestrategi og et nationalt vejledende program for perioden 2007-2010. |
9. |
Det finansielle samarbejde med Rusland har været aftagende, da Ruslands finansielle stilling er blevet væsentligt forbedret som følge af fortsatte høje råvarepriser. Det samlede finansieringsniveau faldt til 150 mio. EUR i 2005 og forventes at falde yderligere til omkring 120-130 mio. EUR i 2006. |
10. |
EU’s politik over for Rusland kommer nu til udtryk gennem de fire fælles områder (fælles økonomisk område, fælles områder for retfærdighed, frihed og sikkerhed, fælles område for ekstern sikkerhed og fælles område for forskning og uddannelse, herunder kultur) — med detaljerede politiske tilsagn, der fastsættes i de ledsagende køreplaner (som man opnåede enighed om i maj 2005). |
BEMÆRKNINGER
17. |
De undersøgte projekter afspejler ikke forbedringerne i projektudformningsrutinerne, som indførtes efter reformen af EU’s eksterne bistand, der fandt sted i perioden 2002-2005, specielt uddelegeringen af ansvar til delegationerne. Dette har forbedret og vil fortsætte med at forbedre gennemførelsen og overvågningen af bilaterale projekter ude i marken. |
18. |
Kommissionen erkender, at der var svagheder i projektimplementeringen på det tidspunkt. De er blevet imødegået med reformen af den eksterne bistand. Tekstboks 1 — Se svaret vedrørende punkt 18. |
21. |
Der bør skelnes mellem de to typer høringer: I de interne høringer inden for Kommissionen er det nødvendigt at høre de fleste, hvis ikke alle, GD'er og tjenestegrene, når der er tale om en så vigtig partner som Rusland. Høringsproceduren med medlemsstaterne tager tid, men er en lovbestemt forpligtelse. De eksterne høringer med Rusland er vigtige for at sikre dialog og en reel ejerskabsfølelse. Under alle omstændigheder finder de interne og eksterne høringer så vidt muligt sted parallelt. I nogle tilfælde har de russiske myndigheder efterfølgende forsinket undertegnelsen af handlingsprogrammer og dermed forsinket gennemførelsen af selve projekterne. |
22. |
Reformen af den eksterne bistand (Relex-reformen), specielt gennem uddelegering af forvaltningen af EU's eksterne bistand til Kommissionens delegationer, sigter på at sikre en større medvirken fra partnerlandets side lige fra den forberedende fase til den endelige implementering, ligesom den også styrker Kommissionens medvirken i samordningen af donorerne ude i marken. Specielt delegationen, men også Relex-hovedkvarteret har under et nyligt programmeringsbesøg (oktober 2005) forsøgt at få den russiske regering med i en dialog om den fremtidige strategi, som er klart baseret på de fælles områder, og Kommissionen har i det mindste en formel russisk tilslutning hertil (siden maj 2005). Dialogen er blevet bedre med de russiske myndigheder efter decentraliseringen. Der opretholdes en løbende dialog med den nationale samordningsenhed. Kontakterne kunne dog styrkes yderligere; de er i øjeblikket begrænsede, da de ikke prioriteres særlig højt af de russiske myndigheder, hvilket illustreres af, at der kun er fire personer, som arbejder med Tacis-programmet i den nationale samordningsenhed. De russiske myndigheder er fortsat tøvende, når det drejer sig om formen for det fremtidige samarbejde. |
24. |
Efter reformen af EU’s eksterne bistand er alle aspekter af projektcyklusforvaltningen, herunder anvendelsen af logiske rammer, blevet fuldstændig institutionaliseret. Metoden med logiske rammer giver objektivt verificerbare indikatorer og på forhånd fastlagte værktøjer til vurdering af effektiviteten på udgiftssiden. En uafhængig og systematisk resultatorienteret overvågning og obligatoriske midtvejsevalueringer og slutevalueringer anvendes derefter til at verificere dette. For at forbedre udformningen af de individuelle operationer gennemgår EuropeAid-kontorets kvalitetsstøttegrupper projekterne og programmerne to gange, inden finansieringsbeslutningen træffes, nemlig i identificerings- og formuleringsfasen. Projekternes og programmernes kvalitet vurderes ved hjælp af checklister, der er baseret på en kvalitetsramme, som er i overensstemmelse med OECD/DAC-kriterierne (kvalitetsrammen er et system, som bygger på tre kvalitetskendetegn — relevans, gennemførlighed samt effektivitet og god forvaltning — og 12 kriterier, som angiver de centrale spørgsmål, der skal bedømmes, for at man kan udtale sig om kvaliteten). Herudover har delegationen i Rusland indført en ordning, hvor en gruppe kolleger foretager en grundig gennemlæsning af projektudkastene og betingelserne, inden de godkendes. |
25. |
Som følge af denne reform, herunder oprettelsen af EuropeAid (januar 2001) og uddelegeringen af bistandsforvaltningen til Kommissionens delegationer og den nye finansforordning (januar 2003), vil man bedre kunne begrænse og kontrollere forsinkelserne ved projekterne. Programmet for politisk rådgivning blev indført for at sikre et hurtigt svar på russiske anmodninger om politisk rådgivning. Herudover blev der indført nye instrumenter (f.eks. den generelle ordning for faglig bistand, ledsageforanstaltninger osv.), der også giver mulighed for hurtige svar, når der er et øjeblikkeligt behov. |
26. |
Decentraliseringen har i mellemtiden ført til en betydelig forøgelse af personalet i delegationerne, hvilket skulle gøre det lettere at foretage baggrundsstudier og undersøgelser af det nuværende (hurtigt skiftende) retslige miljø. Delegationens voksende rolle skulle også bidrage til at undgå problemer af den slags, der er nævnt i tekstboks 3, 4 og 5. |
27. |
Der er siden 2000 blevet udarbejdet harmoniserede programmeringsretningslinjer, og programmeringsdokumenterne undersøges nu systematisk for at kontrollere kvaliteten og bæredygtigheden. For så vidt angår landestrategipapiret for 2007-2013, fandt der et rådgivende besøg sted i oktober 2005 for at sikre de russiske myndigheders medvirken i programmeringsprocessen. Se også svaret vedrørende punkt 21. |
28. |
Se svaret vedrørende punkt 26. |
29. |
Siden 2000 har Kommissionen lagt meget arbejde i at udvikle klare og målelige mål for de planlagte foranstaltninger. Den nyligt indførte interne kvalitetsstøtteproces i hovedkvarteret fokuserer bl.a. på målenes relevans. |
30.-31. |
Projektudformningen er blevet væsentligt forbedret som følge af reformen af EU's eksterne bistand som skitseret i Kommissionens svar vedrørende punkt 24. Tekstboks 6 — Kommissionen bekræfter, at projektet var kompliceret. Projektresultaterne gav imidlertid anledning til aktiviteter vedrørende bæredygtig og miljøvenlig anvendelse af energiressourcer. |
32. |
Det er de russiske myndigheder, som foreslår støttemodtagerne. Denne proces er til tider kompliceret som følge af russiske interne koordinationsvanskeligheder og ændringer i regeringsstrukturerne. |
33. |
Manglen på samarbejde mellem de føderale og regionale myndigheder eller manglen på samarbejde mellem forskellige føderale og mellem forskellige regionale myndigheder er et karakteristisk træk ved det russiske politiske miljø. Delegationen har ikke desto mindre gjort alle mulige anstrengelser for at sikre en effektiv gennemførelse af de planlagte projekter. |
34. |
Støttemodtagerne skal altid underskrive godkendelseserklæringer for projektanvisningerne, sådan at de altid har mulighed for at foreslå ændringer af projektets udformning. |
35. |
Der skal opnås enighed for den periode, der starter i 2007, for at undgå en alt for stor spredning af de beskedne finansieringsmidler og for at koncentrere og fastholde det finansielle samarbejde omkring et begrænset antal projekter. |
36. |
Kvaliteten i projektudformningen er blevet forbedret betydeligt som forklaret i punkt 24. Den nyligt indførte interne kvalitetsstøtteproces i hovedkvarteret fokuserer bl.a. på målenes relevans. |
37. |
Samfinansiering indgår i den aktuelle dialog med de russiske myndigheder. Spørgsmålet er kompliceret, og der vil kun kunne gøres fremskridt gradvist. |
38. |
Spørgsmålet om kontorlokaler medtages kun i projektspecifikationerne efter diskussioner med de russiske myndigheder. Dette er en del af diskussionen om at anmode støttemodtageren om at vise et virkeligt engagement for projektet. Normalt forpligter støttemodtagerne (herunder ministerierne) sig til at fremskaffe lokaler (uanset om det sker inden for eller uden for et specielt ministerium). Fremover har Kommissionen til hensigt at fremsætte en række forslag om, hvordan den russiske side kan vise sit engagement. Myndighederne bør f.eks. lette gennemførelsen af de finansierede foranstaltninger. Det russiske engagement kunne styrkes yderligere ved i relevante situationer at anmode om medfinansiering eller bidrag i naturalier. |
39. |
Som skitseret i punkt 24 er kvaliteten i projektudformningen blevet væsentligt forbedret i forbindelse med reformen af EU's eksterne bistand. For så vidt angår implementeringshastigheden, er der alvorlige forsinkelser vedrørende kontraktindgåelsen på grund af de russiske myndigheders langtrukne underskrivelsesprocedurer. Når det drejer sig om den periode, der går mellem kontraktindgåelsen og færdiggørelsen, gennemføres projekterne generelt som planlagt. |
40. |
Kvalitetsvurderingen af reformen af den eksterne bistand fra juli 2005 (1) bekræfter, at bistanden nu leveres med større virkning og forvaltes mere effektivt. Der er fortsat behov for forbedringer, og der gennemføres hele tiden forbedringer. |
41. |
Kommissionen er virkelig meget opmærksom på processen med at udvælge (og lede) de bedste konsulenter. |
42. |
Kommissionen mener, at styringsudvalgene er et vigtigt værktøj i arbejdet med at give vejledning til projekterne. Der kan forekomme visse mangler i styringsudvalgenes virkemåde på baggrund af, at deres medlemmer kan have forskellige interesser. Overordnet set er fordelene imidlertid større end ulemperne. |
43. |
Siden indførelsen af den nye finansforordning er al kontraktindgåelse om indkøb sket internt i EU-delegationen. |
44. |
EU-delegationen forsøger, når det er muligt, at begrænse antallet af de tilfælde, hvor indkøb af udstyr regnes med i projekterne. Til tider kan der være tale om et stærkt ønske fra støttemodtagerens side, og i den situation indgår Kommissionen i forhandlinger. |
45. |
Kommissionen skal gøre alt for at sikre åbenhed og regelrethed i anvendelsen af procedurerne for offentlige indkøb. De russiske moms- og toldprocedurer medfører desuden også ekstra forsinkelser. |
46. |
Kontor- og it-udstyr (se punkt 44) er standard; støttemodtagerne forventes at vedligeholde det. |
47. |
Lovgivningen gælder allerede på føderalt plan (generelle regler er obligatoriske, skatteloven henviser til humanitær støtte/faglig bistand), men der er mangel på gennemførelsesmekanismer (og beredvillighed) på lokalt plan. De regionale skattemyndigheder har ikke de interne instrukser, der er nødvendige for at anvende de internationale aftaler og acceptere fritagelse for moms. Selv om det nødvendige retsgrundlag findes, og projekterne alle er indberettet til den relevante kommission (2), er det således i praksis rent teknisk ikke muligt at opnå fritagelse ved kilden eller at få momsen refunderet for varer og tjenester, der er erhvervet i Rusland. Dette problem rejses regelmæssigt på politisk niveau, men hidtil uden succes. |
48. |
Det resultatorienterede overvågningsprogram anses for at være et vigtigt bidrag til projektforvaltningsarbejdet, og det bruges nu inden for andre områder (uden for Tacis). Se også punkt 53. |
49. |
Det fremgik af 2005-overvågningsrapporten om Tacis-projekter, at der var sket en betydelig kvalitetsforbedring for alle fire komponenter (relevans, effektivitet, virkning og bæredygtighed), der blev undersøgt for projekter, som allerede blev overvåget i 2004. Dette beviser, at der er blevet truffet korrigerende foranstaltninger. |
51. |
Inden for Kommissionen tager man systematisk hensyn til de indhøstede erfaringer ved udarbejdelsen af hvert projektblad for Tacis-projekter. Oprettelsen af direktoratet »Kvalitetsstøtte« fremmer også opbygningen af viden inden for institutionen om resultaterne fra tidligere projekter. |
52. |
Overvågningen og evalueringen af projekterne er blevet forbedret gennem den obligatoriske anvendelse af værktøjet »den logiske ramme«. Dette vil bidrage til yderligere at forbedre bæredygtigheden. |
53. |
Kommissionen overvejer at øge antallet af projektbaserede evalueringer. |
KONKLUSION OG ANBEFALINGER
54. |
Med hensyn til fremtiden ønsker Kommissionen at understrege, at et succesfuldt økonomisk samarbejde kan bidrage til at konsolidere partnerskabet mellem EU og Rusland, som er baseret på de fælles områder, der blev aftalt i 2003. |
55. |
Kommissionen har selv indrømmet disse svagheder, der, som anført af Retten, delvis skyldtes mangler i de forskellige faser af projektcyklusforvaltningen, men også de russiske støttemodtageres mangel på engagement og ejerskab. I nogle tilfælde blev virkningen af projekterne desuden hæmmet af, at det russiske samfund kendetegnes ved mange forskellige divergerende interesser, der viste sig i form af interessekonflikter mellem forskellige myndigheder. Hovedparten af projekterne opfyldte målsætningerne helt eller delvis, og på trods af den lave effektivitet i en del projekter mener Kommissionen, at dens bistandsprogrammer har hjulpet til at højne det generelle samarbejdsniveau mellem EU og den russiske regering. Kommissionen vil ikke desto mindre drage lære af erfaringen og den nye økonomiske situation i Rusland, når den udarbejder sin nye landestrategi.
|
56. |
|
(1) Kommissionens arbejdspapir »Qualitative Assessment of the Reform of External Assistance«, SEK(2005) 963 af 11.7.2005.
(2) »Kommission for International Humanitær og Faglig Bistand«, oprettet ved beslutning truffet af regeringen for Den Russiske Føderation i juli 2004.