52006IP0238

P6_TA(2006)0238

Transatlantisk partnerskabsaftale

Europa-Parlamentets beslutning om forbedring af forbindelserne mellem EU og USA inden for rammerne af en transatlantisk partnerskabsaftale (2005/2056(INI)

Europa-Parlamentet,

- der henviser til den transatlantiske erklæring om forbindelserne mellem Fællesskabet og USA fra 1990 og den nye transatlantiske dagsorden fra 1995,

- der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 16.- 17. december 2004, især afsnittene "En international orden, der bygger på effektiv multilateralisme" og "Samarbejde sammen med partnere",

- der henviser til de erklæringer, der blev fremsat efter mødet mellem EU's stats- og regeringschefer og USA's præsident den 22. februar 2005 i Bruxelles,

- der henviser til resultatet af topmødet mellem EU og USA den 20. juni 2005 i Washington DC,

- der henviser til sin beslutning af 9. juni 2005 om transatlantiske forbindelser [1] og sine tidligere beslutninger af 17. maj 2001 [2], 13. december 2001 [3], 15. maj 2002 [4] og 19. juni 2003 [5], sin henstilling af 10. marts 2004 til Rådet om Guantánamo-fangernes ret til en retfærdig rettergang [6], sin beslutning af 16. februar 2006 om Guantánamo [7] og sine beslutninger af 22. april 2004 [8] og 13. januar 2005 [9],

- der henviser til forslag til den amerikanske Kongres' resolution 77 af 9. februar 2005 om transatlantiske forbindelser,

- der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. maj 2005"Et stærkere partnerskab mellem EU og USA og et mere åbent marked i det 21. århundrede" (KOM(2005)0196),

- der henviser til forretningsordenens artikel 45,

- der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget samt udtalelser fra udvalget for Brugernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Retsudvalget (A6-0173/2006),

A. der henviser til, at det transatlantiske partnerskab er en grundpille i EU's eksterne foranstaltninger,

B. der henviser til, at det transatlantiske partnerskab bygger på fælles kerneværdier som frihed, demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet samt støtte til bæredygtige økonomier og bæredygtig udvikling; der henviser til, at sådanne værdier fortsat spiller en vigtig rolle for enhver form for fremtidig overvejelse af grundlaget for det transatlantiske partnerskab, og at USA skal opfordres til at overtage de værdier, som EU står for og fremmer, f.eks. forbud mod dødsstraf og forsvar af Den Internationale Straffedomstol,

C. der henviser til, at det, uagtet den delvist afvigende fortolkning af de aktuelle globale risici og trusler, er nødvendigt at fremme frihed og demokrati i verden og tage fat på de problemer, de rejser, f.eks. international sikkerhed, fattigdomsudryddelse, fremme af udvikling, behovet for en global nedrustningsindsats, beskyttelse af menneskerettighederne, håndtering af globale sundhedsrisici, miljømæssige spørgsmål og energisikkerhed, bekæmpelse af international terrorisme og organiseret kriminalitet samt fremme af ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben,

D. der henviser til, at det er i begge partneres interesse ved fælles hjælp at håndtere fælles trusler og udfordringer på grundlag af de eksisterende internationale traktater og internationale institutioners effektive indsats, navnlig FN-systemet i overensstemmelse med FN's charter,

E. der under henvisning til begge partneres ansvar for den internationale situation bemærker, at det er afgørende, at deres partnerskab baseres på et stabilt, bæredygtigt og solidt samarbejdsgrundlag,

F. der henviser til, at det i forbindelse med kampen mod international terrorisme er nødvendigt at understrege betydningen af fuldt ud at respektere folkeretten, menneskerettighedstraktater og grundlæggende friheder og at anerkende betydningen af en drøftelse om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, og hvorvidt der er behov for nye og mere skræddersyede løsninger i international lovgivning, som bedre vil kunne tage udfordringen fra den internationale terrorisme op, samt nye retsmidler til bekæmpelse af terrortruslen, samtidig med at de tidligere nævnte rettigheder og friheder fuldt ud skal respekteres,

G. der henviser til, at den europæiske sikkerhedsstrategi gør det klart, at det transatlantiske partnerskab og NATO er yderst vigtige for den kollektive sikkerhed,

H. der henviser til, at EU-institutionerne, medlemsstaterne, FN og offentligheden gentagne gange har anmodet om en øjeblikkelig lukning af fangelejren i Guantánamo Bay og indtrængende opfordret til, at alle fanger behandles i overensstemmelse med den internationale humanitære folkeret og hurtigst muligt får deres sag behandlet ved en retfærdig og offentlig høring ved en kompetent, uafhængig og upartisk domstol,

I. der henviser til, at EU og USA står for den største andel af verdens bilaterale handel (ca. 600000 mio. EUR i varer og tjenesteydelser i 2003), investering (ca. 1400000 mio. EUR i 2003) og partnerskaber med i alt 14 millioner job i EU og USA, der er afhængige af de transatlantiske kommercielle forbindelser (ifølge Kommissionen),

J. der henviser til, at Lissabon-dagsordenen i forbindelse med den stærke økonomiske indbyrdes afhængighed, der skyldes ovennævnte forbindelser, bør opfattes som et forsøg på at sikre, at den europæiske økonomi i høj grad er konkurrencedygtig og videnbaseret, og at den også er til gavn for det transatlantiske partnerskab, der vil øge væksten på de fælles markeder,

K. der henviser til, at USA fortsat kræver, at borgere fra ti EU-medlemsstater, herunder ni af de ti medlemsstater, som blev optaget i EU den 1. maj 2004, skal have visa, hvilket ikke er et gensidigt krav fra EU's side, og hvilket skader de transatlantiske forbindelser, fastholder uligheder blandt EU-borgere og er udtryk for en manglende tillid til EU's egne visumordninger,

L. der henviser til, at de to parter i øjeblikket er de største bidragydere i Mellemøsten og Middelhavsområdet, idet EU årligt yder bistand og lån for ca. 3000 mio. EUR og USA for ca. 2200 mio. USD; der henviser til, at en fredelig udvikling af demokratiske samfund i Mellemøsten, som respekterer menneskerettighederne og sikrer politisk pluralisme, bør være det centrale strategiske mål for både EU's og USA's udenrigspolitik; der henviser til, at denne bistand bør koordineres bedre med sigte på løsning af konflikter og fremme af demokrati og bæredygtig udvikling,

M. der henviser til, at det østrigske formandskab har understreget behovet for, at repræsentanter for parlamenter og det europæiske og amerikanske civilsamfund i højere grad inddrages i det transatlantiske partnerskab,

Generel ramme for partnerskabet mellem EU og USA

1. understreger behovet for at opdatere grundlaget for det transatlantiske partnerskab ved at erstatte den nuværende nye transatlantiske dagsorden med en transatlantisk partnerskabsaftale, der skal træde i kraft i 2007; er overbevist om, at kun en aftale af denne karakter kan sikre, at det transatlantiske partnerskab forankres i en fast institutionaliseret struktur, som giver partnerne mulighed for at forfølge deres fælles mål på en mere sammenhængende og stabil måde; mener, at det kun er en aftale af denne karakter, der vil kunne muliggøre en omfattende omstrukturering og harmonisering af de forskelligartede og ukoordinerede initiativer, der på nuværende tidspunkt er undervejs, og at den også ville opmuntre andre internationale aktører til at følge de vigtige demokratiske principper og overholde menneskerettighederne og retsstatsprincippet;

2. opfordrer i den forbindelse partnerne til på alle niveauer at igangsætte en omfattende evaluering af manglerne ved den nye dagsorden for de transatlantiske forbindelser og dens fejl og resultater, navnlig hvad angår de prioriterede aktioner, der indgår i EU og USA's fælles handlingsplan, således at det transatlantiske partnerskab kan bygges på et mere veldefineret og konkret grundlag;

3. understreger ligeledes, at det er tvingende nødvendigt, at det kommende topmøde mellem EU og USA i juni 2006 uden yderligere forsinkelse gennemfører det fastsatte mål om uden hindringer at fuldende det transatlantiske marked inden 2015, således som Parlamentet, den amerikanske Kongres og førende politikere, akademikere og aktører fra erhvervslivet gentagne gange har anmodet om;

4. mener, at gennemførelsen af sådanne omfattende initiativer er absolut nødvendig, navnlig for så vidt angår udbygningen af de økonomiske forbindelser mellem EU og USA; fremhæver nødvendigheden af, at de transatlantiske forbindelser har en direkte indvirkning på opnåelsen af de målsætninger, der er uløseligt forbundet med EU's og USA's globale og bilaterale interesser og værdier;

5. mener derfor, at den ottende fælles erklæring, der blev vedtaget på topmødet mellem EU og USA i Washington DC den 20. juni 2005, samt andre fælles foranstaltninger, der måtte blive truffet, bedre vil kunne integreres og gennemføres effektivt inden for rammerne af den foreslåede transatlantiske partnerskabsaftale;

6. beklager af samme årsager, at Kommissionens meddelelse af 18. maj 2005, til trods for at den gik i den rigtige retning, ikke udviste den nødvendige overbevisning og beslutsomhed om at gå videre og gennemføre det endelige mål, som er at forstærke det transnationale partnerskab ved at indgå en transatlantisk partnerskabsaftale som den mest hensigtsmæssige institutionelle og politiske ramme; opfordrer derfor Kommissionen til at udarbejde en ny meddelelse og understreger nødvendigheden af at fremskynde sagen;

Den politiske dimension af den foreslåede transatlantiske partnerskabsaftale: at igangsætte et "handlingsfællesskab" for globalt og regionalt samarbejde

7. gentager, at den transatlantiske partnerskabsaftale bør udvide den eksisterende dagsorden vedrørende politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige spørgsmål og tilstræbe et "handlingsfællesskab" med henblik på et globalt og regionalt samarbejde på alle de områder, hvor begge parter har fælles interesser og værdier; glæder sig i denne forbindelse over de otte fælles erklæringer fra det sidste topmøde i Washington, hvoraf det fremgår, hvad der er de mest presserende udfordringer for begge parter; bifalder også drøftelserne i det første forum for lovgivningsmæssigt samarbejde (den 26. januar 2006) og i den første arbejdsgruppe om intellektuelle ejendomsrettigheder (den 26. januar 2006) og ser frem til opfølgningerne på disse drøftelser om tre måneder, men mener, at det er nødvendigt at træffe mere konkrete foranstaltninger, som f.eks. etablering af en uformel dialog mellem eksperter fra EU og USA inden for de pågældende områder med henblik på at formulere kort- og mellemfristede foranstaltninger til at håndtere disse udfordringer;

8. anbefaler endvidere fremme af en fælles tilgang til forbindelser til andre store verdenspolitiske aktører, herunder Kina, Indien, Japan, Latinamerika og Rusland, genoplivelse af forhandlingerne om våbenkontrolaftaler og nedrustningsaftaler på multilaterale og bilaterale niveauer og en mere aktiv fælles indsats for en reform af FN og Sikkerhedsrådet;

9. opfordrer til, at Kina, Rusland og Ukraine prioriteres højere i forbindelse med foranstaltninger vedrørende samarbejdet mellem EU og USA og samordningen af teknisk bistand og uddannelse i retshåndhævelse;

10. mener, at den støtte til FN-systemet, der fremgår af erklæringen på 60-årsdagen for undertegnelsen af FN-chartret, kun kan styrke de universelle demokratiske værdier på verdensplan, hvis erklæringens bestemmelser og resolutionerne fra FN's Sikkerhedsråd anvendes konsekvent ved håndteringen af mangesidige trusler og udfordringer; er i denne henseende enig i, at udbredelsen af gennemsigtig, ansvarlig og repræsentativ ledelse, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne i overensstemmelse med erklæringen om menneskerettighederne er strategisk vigtig og moralsk nødvendig for parterne og som sådan skal være et karakteristisk træk ved partnerskabet;

11. opfordrer parterne til at styrke deres fælles indsats for at træffe yderligere fælles foranstaltninger vedrørende forpligtelser fastsat i de internationale traktater, der udgør grundlaget for en effektiv multilateral ramme inden for politiske områder, der er vigtige for begge parters globale ansvar, f.eks. forpligtelser i henhold til Den Internationale Straffedomstol, Kyoto-protokollen om klimaændringer, Genève-konventionerne, FN-konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf menneskerettighederne og de grundlæggende friheder, herunder afskaffelse af dødsstraf, ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben, bekæmpelse af organiseret kriminalitet og smugleri, udlevering, tortur, ulovlig tilbageholdelse og udlevering, asyl, visa, udvandring, databeskyttelse osv.; anmoder parterne om at ratificere alle de relevante internationale traktater og fjerne de nuværende forskelle, der er mellem dem, hvad angår analyse, diagnose og politisk tilgang, og sigte mod et verdensomspændende system baseret på god regeringsførelse og retsstatsprincippet;

12. beklager, at USA's regering fortsat er uvillig til at deltage i et nyt relevant internationalt partnerskab om klimaændringer, men bemærker, at der er sket det beskedne fremskridt, at den nu er villig til at deltage i en tilbundsgående og fremsynet dialog, som det blev aftalt på konferencen Montreal i december 2005 mellem parterne i FN's rammekonvention om klimaændringer; bifalder de amerikanske lovgiveres initiativer til at indføre bindende nationale ordninger til reduktion af drivhusgasemissionerne i USA samt den øgede bevidsthed om nødvendigheden af at bekæmpe klimaændringer, som demonstreres af de vigtigste aktører i det amerikanske samfund, som delstatsregeringer, borgmestre, civilsamfundsorganisationer og erhvervslivet;

13. anbefaler, at der udvikles en fælles strategi med henblik på råvare- og energiforsyningssikkerhed med udgangspunkt i en multilateral politik, som er vedtaget af alle større forbrugergrupper, og i et bredt udvalg af energiforsynings-, produktions- og transportmuligheder;

14. tilskynder til, at kontaktgruppen arbejder tættere sammen om den endelige status for Kosovo under hensyntagen til resolutionerne fra FN's Sikkerhedsråd og EU's afgørelser med henblik på at konsolidere fred, sikkerhed og stabilitet i hele Balkanregionen;

15. opfordrer parterne til at styrke deres fælles indsats for at fremme fred, fremgang og fremskridt i Mellemøsten på grundlag af de initiativer, der efterfølgende træffes af Kvartetten i overensstemmelse med køreplanen for fred; anmoder parterne om på alle niveauer at sikre en regelmæssig, stærk og bred tilstedeværelse af Kvartetten samt en dialog på højt plan; understreger betydningen af en fælles tilgang til den nyligt valgte Palæstinensiske Myndighed og fremhæver principperne om afstandtagen til vold, anerkendelse af Staten Israel og accept af tidligere aftaler og forpligtelser, herunder køreplanen for fred; opfordrer Israel og Den Palæstinensiske Myndighed til at afholde sig fra at træffe ensidige foranstaltninger, der kan sætte gennemførelsen af det endelige mål på spil; opfordrer Den Palæstinensiske Myndighed til at gøre, hvad den kan, for at forhindre terrorhandlinger, og opfordrer Israel til at standse udvidelsen af bosættelser og opførelsen af muren på palæstinensisk område; mener, at det er vigtigt, at den nyvalgte Palæstinensiske Myndighed forpligter sig i forhold til de ovennævnte principper, som Kvartetten fastlagde den 30. januar 2006, for at gennemføre det endelige mål om to demokratiske stater, Israel og Palæstina, der lever side om side i fred og sikkerhed; støtter kvartettens nylige beslutning om at støtte en midlertidig international mekanisme, der sikrer direkte støtte til det palæstinensiske folk;

16. anbefaler, at der træffes alle de nødvendige foranstaltninger med henblik på at styrke stabiliteten i Libanon ved at støtte landets institutioner og demokratiske ledelse; mener i denne forbindelse, at Libanons egne beslutninger ikke bør underlægges de transatlantiske partneres eller nogen anden udefrakommende aktørs foranstaltninger;

17. glæder sig over, at parterne er fast besluttede på at samarbejde med de irakiske myndigheder, FN og relevante regionale aktører med henblik på at hjælpe Irak med at opnå fred, stabilitet og demokrati efter folkeafstemningen om en forfatning og parlamentsvalget; giver udtryk for sin dybe bekymring over de stadige overtrædelser af menneskerettighederne;

18. understreger, at det er nødvendigt, at parterne samarbejder om problemerne vedrørende atomkraft i Iran, fører en konsekvent politik over for regionen som helhed og fokuserer på det iranske folk, dets regering og den demokratiske opposition; anmoder USA om at deltage i forhandlingerne med Iran; støtter fuldt ud den udtalelse, som formanden for FN's Sikkerhedsråd fremsatte den 29. marts 2006 og opfordrer Iran til at gennemføre de foranstaltninger, som Den Internationale Atomenergiorganisations (IAEA) Styrelsesråd har anmodet om med henblik på en suspendering af alle berigelsesrelaterede aktiviteter og anmoder IAEA om at kontrollere oparbejdningsaktiviteter, herunder forskning og udvikling; er enig i, at disse foranstaltninger vil bidrage til en diplomatisk forhandlingsløsning, der sikrer, at Irans atomprogram udelukkende tager sigte på fredelige formål; støtter fuldt ud konklusionerne fra det møde, der blev afholdt i Berlin den 30. marts 2006, og den indtrængende opfordring til Iran om at reagere på det internationale samfunds bekymring ved en diplomatisk løsning, men minder om, at drøftelserne allerede har været i gang i tre år, at de ikke kan vare evigt, og at de ikke bare kan føre til en eftergivende politik; mener, at FN's Sikkerhedsråd bør træffe yderligere foranstaltninger;

19. anbefaler, at der tages hensyn til Irans legitime sikkerhedsinteresser i et omfattende regionalt sikkerhedssystem, som understøttes af klare tilsagn fra de transatlantiske partnere;

20. opfordrer til en fælles indsats over for Kina med hensyn til ikke mindst nødvendigheden af at finde måder til at fremme demokratiet i Kina, mindske spændingerne i forbindelserne, styrke Taiwans deltagelse i verdensforummer og fremme dialogen mellem myndighederne i Beijing og Dalai Lama for at opnå konkrete fremskridt i problemstillingen vedrørende Tibet;

21. støtter de foreslåede foranstaltninger med henblik på at samarbejde om fremme af fred, stabilitet, fremgang og god regeringsførelse i Afrika samt den indsats, der ydes inden for rammerne af forskellige internationale fora, såsom G8-handlingsplanen for Den Afrikanske Union, EU's afrikanske fredsfacilitet eller USA's initiativ om globale fredsskabende foranstaltninger; foreslår dog, at der gives højere prioritet til at nå FN's millenniumudviklingsmål inden 2015 ved effektivt at øge partnernes udviklingsbistand i Afrika, navnlig inden for uddannelse og sundhed, og ved at støtte internationale hjælpeorganisationer med henblik på en fuldstændig udryddelse af fattigdom; forventer, at de afrikanske regeringer opfylder deres del af aftalen ved at forpligte sig til demokrati, retsstatsprincippet og overholdelse af menneskerettighederne samt til bekæmpelse af korruption;

22. er af den opfattelse, at EU og USA bør gøre en væsentlig nedbringelse af fattigdommen til en politisk prioritet, og at de bør bekræfte deres forpligtelse til at opnå millenniumudviklingsmålene inden 2015 samt deres tidligere udtrykte forpligtelse til at afsætte 0,7 % af deres BNP til udviklingsbistand inden 2020;

EU's og USA's sikkerheds- og forsvarsanliggender

23. understreger den betydningsfulde rolle, som NATO spiller sammen med EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, og betoner, at NATO fortsat er en afgørende garant for transatlantisk stabilitet og sikkerhed; gentager, at det er i partnernes interesse at styrke både NATO's og EU's beføjelser, og at NATO navnlig bør udvikle sit potentiale som forum for politisk debat i et reelt partnerskab mellem ligeværdige parter med en hårfin balance mellem forebyggende instrumenter, krisestyring og militær kapacitet; anbefaler derfor, at det eksisterende forhold mellem NATO og EU forbedres, samtidig med at begge organisationers uafhængighed respekteres; understreger, at militære indgreb kun bør igangsættes efter mandat fra FN i overensstemmelse med FN's charter;

24. bifalder USA seneste forsvarslov for skatteåret 2006, "National Defense Authorization Act for Fiscal Year 2006", som ikke indeholder bestemmelser om at købe amerikansk i forbindelse med køb af tankfly til USA's luftvåben; er imidlertid klar over, at det stadig er vanskeligt for europæiske virksomheder, der producerer og sælger forsvarsmateriel, at få fodfæste på USA's forsvarsmarked og erhverve sig amerikansk forsvarsteknologi, da der reelt ikke er nogen gensidighed mellem EU og USA, for så vidt angår forsvarsindustrien; mener derfor, at Det Europæiske Forsvarsagentur bør anbefale, at nationale indkøbscentraler for forsvarsmateriel i EU bør foretage flere indkøb i Europa for at styrke den europæiske forsvarsindustri og det teknologiske grundlag inden for visse sektorer samt for at skabe en bedre balance i det transatlantiske industrielle samarbejde inden for forsvarssektoren;

25. opfordrer partnerne til yderligere drøftelser om fælles hurtige indgreb (herunder enhver form for krisestyring) i tilfælde af pludselige og uventede politiske ændringer i lande, hvor begge parters fælles værdier og vitale interesser kan blive berørt;

26. understreger nødvendigheden af at øge Europas militære kapacitet for at fremme den internationale sikkerhed og etablere bedre partnerskabsforbindelser mellem EU og USA på det politiske og militære område;

27. glæder sig over begge parters engagement og understreger, at FN's Sikkerhedsråd og andre FN-institutioner spiller en vigtig rolle i forbindelse med sikring af en effektiv verdensomspændende indsats over for de store trusler mod den internationale fred og sikkerhed, som spredningen af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler samt den uansvarlige eksport og spredning af konventionelle våben, herunder håndskydevåben og lette våben udgør; understreger i denne forbindelse behovet for, at arbejdet med at styrke ordningen for ikke-spredning fortsættes, og at der ydes en konsekvent indsats for at gøre de relevante traktater og konventioner universelle, herunder Ottawa-konventionen om forbud mod antipersonelminer, samt sikre overholdelse af Haag-adfærdskodeksen mod spredning af ballistiske missiler, gennemførelsen af FN's handlingsprogram om håndskydevåben og lette våben og vedtagelsen af en international traktat om våbenhandel; opfordrer USA til at ratificere traktaten om et altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger;

28. anbefaler en intensivering af bestræbelserne på at udarbejde et nyt instrument inden for international lovgivning, som muliggør en definition af terrorisme samt fastlæggelse af effektive og legale fremgangsmåder for det internationale samfunds bekæmpelse af terror i fuld overensstemmelse med menneskerettighederne og de grundlæggende friheder;

29. opfordrer EU og USA til at fortsætte deres samarbejde om indførelse af et omfattende system af internationale aftaler om ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben for i fællesskab at styrke ikke-spredningstraktaten (NPT), som er af stor betydning for at kunne forhindre spredningen af kernevåben; beklager, at det ikke var muligt at opnå en fælles holdning i denne forbindelse på NPT-revisionskonferencen i 2005, og foreslår, at der gøres mest muligt for at og fremme den fulde gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 1540(2004); mener, at en styrkelse af IAEA samt det globale partnerskabsinitiativ er væsentlige elementer i parternes fælles strategi; tilslutter sig i den forbindelse IAEA's forslag om multilateralisering af uranberigelse; fremhæver endvidere, at kernevåbenstater blandt de transatlantiske partnere bør gøre en større indsats for at overholde artikel VI i NPT;

30. opfordrer parterne til at øge bestræbelserne på at sikre, at den endelige frist for destruktion af kemiske våben i 2012 i henhold til konventionen om forbud mod kemiske våben vil blive overholdt, og opfordrer navnlig til styrkelse af verifikationssystemet i Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben og tildeling af tilstrækkelige økonomiske ressourcer til denne organisations arbejde; minder parterne om deres ansvar for at sikre en vellykket afslutning på den sjette konference om revision af konventionen om biologiske våben, der vil blive afholdt i slutningen af 2006 og anmoder dem om at anbefale vedtagelsen af en protokol til konventionen om kontrol med overholdelsen;

31. er enig i, at bekæmpelse af terrorisme og spredning af masseødelæggelsesvåben samt ukontrolleret spredning af konventionelle våben fortsat udgør de største sikkerhedsmæssige trusler for begge parter; fremhæver derfor behovet for, at begge parter i højere grad forsøger at styrke deres samarbejde på dette område og støtte den rolle, som FN skal spille i forbindelse med håndteringen af begge disse udfordringer;

32. beklager derfor dybt den mistillid, der skyldes den påståede krænkelse af menneskerettighederne og folkeretten i forbindelse med de såkaldte ekstraordinære udleveringer i Europa; henviser i denne forbindelse til Europarådets formelle undersøgelse i overensstemmelse med artikel 52 i den europæiske menneskerettighedskonvention og Europa-Parlamentets midlertidige udvalg, som der henvises til i dets beslutning af 15. december 2005 [10] og som blev nesat ved dets beslutning af 18. januar 2006 [11]; opfordrer alle de berørte parter, herunder USA, til at samarbejde fuldt ud med det midlertidige udvalg;

33. understreger, at det er nødvendigt, at parterne til enhver tid handler i overensstemmelse med folkeretten, FN's charter og de demokratiske principper og sikrer, at deres nationale lovgivning og mekanismer på dette område er i overensstemmelse med international menneskerettighedslovgivning, navnlig FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf; mener, at enhver form for fælles eller ensidige aktiviteter, der ikke fuldt ud respekterer folkeretten, vil svække den måde, de vestlige lande opfattes på, og gøre dem sårbare og mindre troværdige i kampen mod terrorisme og forsøget på at opnå fred, stabilitet og demokrati;

34. fremhæver behovet for, at der ændres på den juridiske usikkerhed, de indsatte i Camp Delta på den amerikanske flådebase i Guantánamo Bay har befundet sig i siden deres ankomst, at disse indsatte garanteres umiddelbar adgang til en retfærdig behandling, og at det sikres, at de mennesker, der er tiltalt for krigsforbrydelse, får en retfærdig retssag i fuld overensstemmelse med den humanitære folkeret og de internationale menneskerettighedsinstrumenter; understreger, at dette emne bør sættes på dagsordenen på det næste topmøde mellem EU og USA; opfordrer endnu en gang til, at fangelejren i Guantánamo øjeblikkeligt lukkes;

35. beklager, at USA's forsvarsministerium aldrig har givet tilladelse til det besøg fra Europa-Parlamentets og NATO's Parlamentariske Forsamlings ad hoc-arbejdsgruppe, der blev anmodet om i begyndelsen af 2004; mener, at det i mellemtiden er blevet vigtigere end nogensinde at gennemføre dette besøg og foreslår derfor, at anmodningen gentages;

36. henstiller, at de medlemsstater, der endnu ikke har ratificeret traktaterne om udlevering og gensidig bistand mellem EU og USA, fremskynder ratificeringsprocessen; mener, at der med henblik på at forbedre samarbejdet om retlige anliggender og politisamarbejdet i straffesager bør rettes opmærksomhed mod EU's gennemførelse af aftalerne mellem EU og USA om udlevering og gensidig retshjælp;

37. mener, at de visumkrav, der på nuværende tidspunkt er gældende for borgerne i en af de gamle medlemsstater og i 9 af de nye medlemsstater, medfører uberettiget forskelsbehandling af borgere fra gamle og nye EU-medlemsstater; opfordrer derfor USA til at udvide visa waiver-programmet til at dække alle borgere i EU-medlemsstaterne, således at alle uden forsinkelse får en lige, åben og retfærdig behandling;

38. mener, at initiativet vedrørende "sikre personer" er et frivilligt initiativ; bemærker imidlertid, at det kunne skabe problemer med beskyttelsen af personoplysninger for EU, navnlig hvad angår borgere, som rejser til USA på forretningsrejse eller ferie; anfører, at det i forbindelse med beskyttelse af personoplysninger bør sikres, at den nyligt afsagte dom fra EF-Domstolen i PNR-sagen [12] følges hensigtsmæssigt op, og at der udarbejdes en fælles strategi for bekæmpelse af spam, "spyware" og "malware", samtidig med at det bilaterale samarbejde om håndhævelse og samarbejdet med alle relevante parter styrkes med henblik på at øge tredjelandes bevidsthed om behovet for at tackle spam;

39. fremhæver behovet for et styrket samarbejde om et grænsesikkerhedsinitiativ med henblik på at udvikle et specifikt håndhævelsesinitiativ, som kan bidrage til opbygningen af netværk blandt grænsesikkerhedsagenturerne, lette udveksling og konkret anvendelse af effektive grænsekontrolteknikker og udveksling af oplysninger og erfaringer og skabe målbare resultater for, i hvor høj grad eftergørelse er blevet begrænset gennem håndhævelsesforanstaltninger;

40. foreslår, at samarbejdet om bekæmpelse af hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme, skatteunddragelse, korruption og andre uregelmæssigheder udvikles yderligere inden for rammerne af gennemførelsen af henstillingerne fra Financial Action Task Force og andre relevante samarbejdsfora;

41. opfordrer USA til at indføre effektive procedurer, således at personer kan gøre indsigelse mod at blive opført på USA's liste over terrormistænkte med det formål at få deres navne fjernet fra listen i det øjeblik, det er bevist, at de er uskyldige, og sikre, at personer med samme navn (eller et lignende navn) som personer, der figurerer på listen, ikke udsættes for negative følger heraf;

42. kræver, at der etableres et operationelt samarbejde om bekæmpelse af terrorisme baseret på ækvivalens og gensidighed (navnlig hvad angår udarbejdelsen af fælles lister over mistænkte personer), foranstaltninger til bekæmpelse af organiseret kriminalitet, handel med narkotika og korruption samt om udveksling af dna-data via Europol, fastsættelse og anvendelse af en politik vedrørende cybersikkerhed og cyberkriminalitet, herunder spørgsmål vedrørende vigtigheden af samarbejde mellem erhvervsliv og myndigheder, en infrastruktur til beskyttelse af følsomme oplysninger, terroristers brug af internettet, identitetstyveri, mulighed for at fremlægge elektroniske beviser og bekæmpelse af børnepornografi på internettet;

43. erindrer imidlertid om, at ethvert samarbejde mellem EU og USA altid bør gennemføres i fuld respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende friheder, herunder retten til en fair retssag, og at der, inden en person udleveres til USA, skal opnås garantier fra USA for, at den pågældende ikke vil blive idømt dødsstraf; opfordrer de transatlantiske partnere til at respektere gensidighedsprincippet i det indbyrdes retlige og politimæssige samarbejde;

44. mener, at den amerikanske regering, medlemsstaterne og EU-institutionerne samt Europarådet skal samarbejde med Europa-Parlamentets Midlertidige Udvalg om CIA's Påståede Brug af Europæiske Lande ved Transport og Ulovlig Tilbageholdelse af Fanger;

Partnerskabets økonomiske og erhvervsmæssige dimension og gennemførelse af det transatlantiske marked inden 2015

45. mener, at det transatlantiske økonomiske partnerskab bør styrkes inden for rammerne af den foreslåede transatlantiske partnerskabsaftale og suppleres med en transatlantisk luftfartsaftale i stedet for at følge de undertiden besværlige og modstridende procedurer, der findes på nuværende tidspunkt;

46. opfordrer det østrigske formandskab til at yde en større indsats for at gennemføre erklæringen om styrkelse af den transatlantiske økonomiske integration, der blev vedtaget på topmødet mellem EU og USA i 2005, ved at oprette et forum på højt niveau om lovgivningsmæssigt samarbejde og innovation samt ved at igangsætte en fælles undersøgelse i EU og USA om de resterende hindringer for den transatlantiske handel og investeringer og vurdere de mulige fordele ved gennemførelsen af det transatlantiske marked; foreslår i betragtning af ovenstående, at der lægges en plan, der specificerer de specifikke foranstaltninger og fastsætter datoer for gennemførelsen af disse; bifalder i den forbindelse den beslutning, der blev truffet på det første uformelle økonomiske ministermøde mellem EU og USA i november 2005 med henblik på at forbedre beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder og for at lægge vægt på en forbedring af samarbejdet om at sikre grænserne, offentlig-private partnerskaber samt en koordineret teknisk bistand til tredjelande;

47. henviser ligeledes til sin beslutning af 1. juni 2006 om de transatlantiske økonomiske forbindelser mellem EU og USA [13];

48. henstiller derfor på det kraftigste til, at den transatlantiske forbrugerdialog og den transatlantiske miljødialog genoptages for at udvikle "bedste praksis", som fremmer forbrugersundhed, -sikkerhed og miljøbeskyttelse, og dermed fremmer et mere bæredygtigt transatlantisk marked;

49. opfordrer lederne på begge sider af Atlanten til at forny det transatlantiske økonomiske samarbejde ved at indføre et tidligt varslingssystem, som skal være aktivt på et tidligere tidspunkt i lovgivningsprocessen, dvs. i forbindelse med fastlæggelse af problemer og løsninger;

50. fordømmer den ekstraterritoriale fremgangsmåde, som kendetegner størsteparten af USA's udenrigspolitik og økonomi- og erhvervspolitik over for udlandet, f.eks. "Helms-Burton-loven", "Torricelli-loven" og "Section 301" i den amerikanske handelslov;

Partnerskabets institutionelle ramme

51. minder om, at de største hindringer for partnerskabet i de seneste år har drejet sig om uenigheder om substans og ikke om institutionelle anliggender, men at det ikke er muligt at opnå varige resultater uden institutioner, der er forberedte på at tilskynde til fremskridt; understreger derfor vigtigheden af stabile institutionelle rammer til at sikre koordinering af de administrative opgaver og høring; gentager derfor nødvendigheden af at styrke det transatlantiske partnerskabs parlamentariske dimension ved at ændre den transatlantiske dialog mellem de lovgivende myndigheder til en transatlantisk forsamling, der planlægger de lovgivende myndigheders topmøder forud for topmøderne mellem EU og USA; er endvidere af den opfattelse, at idéen om at gennemføre nye samfinansierede programmer for udveksling af medarbejdere i lovgivningsorganerne skal overvejes;

52. støtter derfor det østrigske formandskabs forslag om at inddrage repræsentanter for Parlamentet og repræsentanter fra det europæiske og amerikanske civilsamfund fuldt ud i den daglige forvaltning af partnerskabet; mener, at formanden for Parlamentet og de ledende medlemmer af den amerikanske Kongres bør deltage i det næste topmøde for at vise, at de valgte repræsentanter aktivt støtter og engagerer sig i partnerskabet;

53. glæder sig over, at der er blevet inddraget repræsentanter for seks yderligere parlamentsudvalg i den transatlantiske dialog mellem de lovgivende myndigheder og støtter det nuværende forsøg på at oprette et hurtigt varslingssystem inden for Parlamentet; mener, at der senest med Parlamentets budget for 2007 bør oprettes en permanent stilling i Washington DC, således at både Parlamentet og den transatlantiske dialog mellem de lovgivende myndigheder kan opretholde en permanent kontakt med Repræsentanternes Hus og Senatet i USA;

54. glæder sig over 2005-køreplanen, der blev vedtaget på topmødet mellem EU og USA i juni 2005, og navnlig oprettelsen af et forum på højt niveau for forskrifter med henblik på at lette dialogen om forskrifter;

55. betoner, at aktører og lovgivere aktivt bør inddrages i dialogen om samarbejde om forskrifter;

*

* *

56. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og USA's præsident og den amerikanske Kongres.

[1] EUT C 124 E af 25.5.2006, s. 556.

[2] EFT C 34 E af 7.2.2002, s. 359.

[3] EFT C 177 E af 25.7.2002, s. 288.

[4] EUT C 180 E af 31.7.2003, s. 392.

[5] EUT C 69 E af 19.3.2004, s. 124.

[6] EUT C 102 E af 28.4.2004, s. 640.

[7] "Vedtagne tekster", P6_TA(2006)0070.

[8] EUT C 104 E af 30.4.2004, s. 1043.

[9] EUT C 247 E af 6.10.2005, s. 151.

[10] "Vedtagne tekster", P6_TA(2005)0529.

[11] "Vedtagne tekster", P6_TA(2006)0012.

[12] Dom afsagt den 30.5.2006 i de forenede sager C-317/04, Parlamentet v Rådet og C-318/04, Parlamentet v Kommissionen.

[13] "Vedtagne tekster", P6_TA(2006)0239.

--------------------------------------------------