30.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 325/60

1.1

I denne tillægsudtalelse henvises der til definitionerne og analyserne fra EØSU's udtalelse om »Vold mod kvinder i hjemmet« af 16. marts 2006, hvori udelukkende partnervold udøvet af mænd mod kvinder blev behandlet (1). Også i nærværende udtalelse behandles udelukkende dette aspekt af vold i hjemmet, dvs. følgevirkningerne af denne form for partnervold på de børn, som er vidner hertil. Den direkte vold mod børn i hjemmet, der også ofte udøves af kvinder — mødrene — behandles ikke i denne udtalelse. Selv om det kan få alvorlige følger for børn at vokse op i et miljø med fysisk og psykisk vold, er bevidstheden om børn som indirekte ofre for vold i hjemmet stadig begrænset. Ikke mindst i betragtning af børns ret til et liv uden vold, og navnlig til en opvækst uden vold, samt til omsorg og beskyttelse, er denne situation uacceptabel.

1.2

EØSU beder derfor udtrykkeligt rådsformandskaberne om også se på spørgsmålet »børn som indirekte ofre for vold i hjemmet« under behandlingen af spørgsmålet »vold mod kvinder i hjemmet«.

Dette er henvendt til rådsformandskaberne og Kommissionen.

1.3

Den 4. og 5. april 2006 blev Europarådets treårige program (2006-2008) »Et Europa for og med børn« (Building a Europe for and with Children) lanceret med en konference i Monaco. Ved siden af »kampagnen« for beskyttelse af børns rettigheder vil dette program beskæftige sig med spørgsmålet om »beskyttelse af børn mod vold«. For at give dette vigtige projekt endnu mere gennemslagskraft — også og især i medierne — foreslår EØSU en fælles aktion i samarbejde med Europarådet, Europa-Parlamentet, Regionsudvalget og UNICEF.

Dette er henvendt til Europarådet, Europa-Parlamentet, Regionsudvalget og UNICEF.

1.4

Selv om hovedansvaret for bekæmpelse af vold i hjemmet ligger hos medlemsstaterne, finder EØSU — i lyset af betydningen af børns rettigheder og den forskellige tilgang hertil i medlemsstaterne — det nødvendigt at anlægge en fælles europæisk strategi.

Grundlaget for denne fælleseuropæiske strategi skal være, at der gennemføres en indledende undersøgelse i hele EU af, i hvor høj grad det forekommer, at børn vokser op med vold i hjemmet, og hvilke følger dette har for dem. Som led i undersøgelsern udforskes også mulighederne for og tilbuddene om beskyttelse af og støtte til de børn, som indirekte berøres af vold i hjemmet.

Dette er henvendt til Kommissionen, Generaldirektoratet for Retlige Anliggender, Frihed og Sikkerhed.

1.5

Vold mod børn i forbindelse med vold i hjemmet kan kun bekæmpes effektivt på det nationale plan. Derfor bør de enkelte medlemsstater under udarbejdelsen og gennemførelsen af deres respektive nationale handlingsplaner for bekæmpelse af vold i hjemmet også udtrykkeligt behandle spørgsmålet om »børn som indirekte ofre for vold i hjemmet«. I den sammenhæng bør der navnlig tages hensyn til følgende aspekter:

Dette er henvendt til medlemsstaterne.

2.1.1

I denne tillægsudtalelse henvises der til definitionerne og analyserne fra EØSU's udtalelse om »Vold mod kvinder i hjemmet« af 16. marts 2006, hvori udelukkende partnervold udøvet af mænd mod kvinder behandles. Også i nærværende udtalelse behandles udelukkende dette aspekt af vold i hjemmet, dvs. følgevirkningerne af denne form for partnervold på de børn, som er vidner hertil. Den direkte vold mod børn i hjemmet, der også ofte udøves af kvinder — mødrene — behandles ikke i denne udtalelse. Resultater af empiriske undersøgelser i flere lande vidner om, at der i mindst halvdelen af alle tilfælde af vold i hjemmet er børn til stede, og at ca. 75 % af de kvinder, som opsøger et krisecenter, har børn med sig (3). Empiriske undersøgelser og statistiske data viser endvidere klart, at faderens voldsudøvelse mod moderen altid er til skade for børnene, også når volden i hjemmet ikke omfatter direkte eller umiddelbar vold mod børn. Til trods herfor er bevidstheden om børn som indirekte ofre for vold i hjemmet stadig begrænset, og børn får langt fra den opmærksomhed, hjælp og støtte, som de behøver. Dette skal denne tillægsudtalelse råde bod på, idet der i udtalelsen sættes fokus på »børn som indirekte ofre for vold i hjemmet«, redegøres for deres specifikke situation, udpeges problemer og fremsættes henstillinger til, hvordan disse børns forhold og rettigheder kan forbedres.

2.2.1

Vold mod børn finder sted i de nære sociale omgivelser, navnlig i familien. Her er der størst sandsynlighed for, at børn bliver ofre for og vidner til vold, dvs. ofre for vold begået af voksne og vidner til vold udøvet mellem voksne.

2.2.2

Mens den direkte, umiddelbare vold mod børn inden for familien eller i de nære sociale omgivelser — fysisk, seksuel og psykisk mishandling samt forsømmelse — allerede i flere år ikke mindst på europæisk plan og i medlemsstaterne er blevet anerkendt som et problem og anses for at være en af de mest alvorlige overtrædelser af børns rettigheder, og der er blevet truffet foranstaltninger til forebyggelse og forfølgelse af denne form for vold, er der ikke nok opmærksomhed omkring børn som indirekte ofre for og vidner til vold i hjemmet. (4)

2.2.3

Ved vold i hjemmet forstås partnervold, dvs. psykisk eller fysisk (herunder seksuel) vold inden for et ægteskab eller et andet parforhold. (5) Det er hovedsagelig manden, der udøver den, og kvinden, der er offer. Mange af kvinderne er mødre, og når denne vold udøves af deres partner, er børnene oftest enten til stede eller inden for hørevidde. (6)

2.2.4

Vold mod moderen er en form for vold mod barnet. Børn, der er vidner til vold i hjemmet, og som må opleve og overvære, hvordan faderen, stedfaderen eller moderens samlever slår og mishandler moderen, vil altid være ofre for psykisk vold. Selv om volden i hjemmet ikke er nogen direkte og umiddelbar vold mod børnene, vil volden mod moderen altid skade børnene. (7)

2.2.5

Desuden er det i flere videnskabelige undersøgelser blevet påvist, at vold mod kvinder i hjemmet og børnemishandling ofte finder sted i den samme familie. (8) Mænd, som mishandler deres partnere, udøver ofte tillige vold mod børnene. Af og til udøver de kvinder, der er ofre for vold, selv vold mod deres børn, fordi de lever i et klima, hvor vold er blevet hverdagskost.

2.2.6

Dertil kommer, at mishandlede kvinder ofte er så belastede, at de ikke kan tage tilstrækkeligt vare på deres børn. En vedvarende mishandling fra partnerens side bevirker, at mange kvinder er ude af stand til at beskytte deres børn.

2.2.7

Vold i hjemmet er således ikke alene en trussel mod og ødelæggelse af kvinders liv, men skader også børn og truer deres trivsel.

2.3.1

En opvækst i et miljø med fysisk og psykisk vold kan få alvorlige følger for børn. Børn — selv i den yngste aldersgruppe — føler i forbindelse med vold mod moderen udøvet af faderen, stedfaderen eller moderens samlever en stor afmagt og føler sig somme tider delvis ansvarlige for, hvad der sker. Ofte tror børn, at de er skyld i volden, eller også forsøger de at gribe ind og beskytte moderen, hvorefter de selv bliver mishandlet.

2.3.2

Denne problematik er blevet behandlet i flere undersøgelser, navnlig i England og USA. (9) Selv om børn påvirkes forskelligt, og ikke alle børn udvikler adfærdsforstyrrelser i forbindelse med vold, og der mangler empiriske kriterier til at kunne vurdere, hvor stor risikoen er i de enkelte tilfælde, findes der dog tydelige sammenhænge.

2.3.3

Som belastningsfaktorer skal især nævnes et liv i et truende miljø, uforudsigeligheden af nye overgreb, bekymringer for moderens liv, oplevelse af magtesløshed i de pågældende situationer, følelsen af isolation som følge af den ofte påtvungne tavshed over for udenforstående, loyalitetskonflikter i forhold til forældrene samt svækkelse af børn-forældre-forholdet.

2.3.4

Børn kan i den sammenhæng udvikle mange problemer og adfærdsforstyrrelser, herunder psykosomatiske symptomer og psykiske forstyrrelser såsom en lav selvværdsfølelse, rastløshed, søvnforstyrrelser, problemer i skolen, angst, aggressivitet og ligefrem selvmordstanker.

2.3.5

Når voldsudøverne ikke alene mishandler deres partner, men også børnene, kan symptomerne på udviklingsforstyrrelser og psykiske forstyrrelser blive endnu mere alvorlige.

2.3.6

En opvækst i et voldeligt hjem kan også påvirke børnenes holdning til vold og til deres egen voldelige adfærd. Ved at overvære de voksnes adfærd eller gennem egne erfaringer med vold kan børn overtage de voksnes problematiske adfærdsmønster. Den såkaldte »voldsspiral« kan bevirke, at drenge og piger tilegner sig henholdsvis voldsudøverrollen og offerrollen, og at de selv som voksne bliver udøvere af eller ofre for vold i hjemmet.

2.3.7

Følgerne synes at være særligt alvorlige for de børn, som har oplevet, at moderen er blevet slået ihjel af partneren.

2.4.1

Når børn vokser op i et voldeligt hjem, vil de altid være enten direkte eller indirekte berørte heraf. De udsættes for en lang række belastningsfaktorer, som kan få betydelige og vedvarende følger for deres trivsel og adfærd.

2.4.2

Disse følger og deres betydning har længe været undervurderet. På trods af, at denne problematik i de seneste år har været genstand for stadig mere debat, er der stadig ikke megen opmærksomhed omkring børn som ofre for og vidner til vold i hjemmet.

2.4.3

Ikke mindst i betragtning af børns ret til et liv og navnlig en opvækst uden vold samt til omsorg og beskyttelse, er denne situation uacceptabel. (10)

2.4.4

EØSU's forslag vedrører frem for alt følgende aspekter:

2.4.5

Undersøgelser af forholdene for børn i voldelige hjem i medlemsstaterne

2.4.5.1

Med hensyn til, om og i hvilken udstrækning børns situation i voldelige hjem er blevet anerkendt som et problem i medlemsstaterne, og hvilke støtte- og præventive foranstaltninger det har ført til, er der betydelige forskelle. (11) Sådan er situationen på EU-plan beskrevet i EØSU's udtalelse om »Vold mod kvinder i hjemmet« (12).

2.4.5.2

For den faglige og politiske debat inden for EU ville det være af stor betydning at have nøjagtig aktuel viden om samfundets håndtering af fænomenet med vold i hjemmet, retsgrundlaget for og fremgangsmåden i forbindelse med beskyttelse af og støtte til børn samt indgreb og forebyggelse.

2.4.6.1

Forskningsområdet »børn og vold i hjemmet« må i de fleste EU-medlemsstater betegnes som »terra incognita«. (13) Der foreligger kun få undersøgelser om forholdene for de børn, der vokser op i et voldeligt hjem. Der er heller ikke forsket meget i mulighederne og hindringerne for adgang til hjælp og støtte.

2.4.6.2

Der bør i alle EU-medlemsstater gennemføres undersøgelser og forskningsprojekter om børn i forbindelse med vold i hjemmet. Af hensyn til metodernes og undersøgelsesresultaternes sammenlignelighed er en koordineret fremgangsmåde både hensigtsmæssig og nødvendig. (14)

2.4.7.1

Beskyttelses- og støttetilbuddene for kvinder, der er ofre for vold i hjemmet, er blevet betydeligt forbedret i de seneste år, men der findes stadig næsten ingen støttetilbud til disse kvinders børn.

2.4.7.2

Hvis disse børn skal støttes effektivt, er det vigtigt, at man skelner mellem børns indirekte voldsoplevelser som vidner til vold og situationer, hvor de direkte udsættes for vold i form af børnemishandling og –misbrug begået af forældrene. Selv om der ofte sker overlapninger, bør børn, der direkte berøres af vold i hjemmet, behandles som selvstændige ofre, som der skal udvikles særlige støttetilbud til.

2.4.7.3

I tilfælde af vold i hjemmet er hverken den voldsudøvende mand eller den mishandlede kvinde tilstrækkeligt i stand til at bedømme barnets tilstand. Børnene har derfor brug for særskilt rådgivning og støtte gennem statslige og ikke-statslige organer. Et godt eksempel herpå er den måde, man håndterer problemet på i Sverige, der sikrer, at børn og unge op til 18-års-alderen har deres egen ombudsmand (»barnombudsmannen«), som bl.a. har regelmæssig kontakt til børn og unge for at få indblik i deres overvejelser og holdninger. (15)

2.4.7.4

Meget ofte er naboer, venner eller slægtninge til forældre vidner til vold mod børn. En aktiv stillingtagen fra deres side kunne være med til at forhindre mange tragedier. Men i praksis griber de sjældent ind for at hjælpe børn, som bliver mishandlet. At overvinde en sådan ligegyldighed kræver konsekvens og passende oplysningskampagner, som kan udløse en positiv indstilling blandt potentielle vidner til vold

2.4.8.1

Beskyttelsen af henholdsvis kvinder og deres børn mod vold i hjemmet synes at være tæt forbundet med hinanden. I virkeligheden findes der imidlertid ikke ubetydelige interessekonflikter mellem beskyttelse af og støtte til henholdsvis kvinder og børn.

2.4.8.2

Kvindehjem og kvinderådgivningscentre på den ene side samt børneforsorgshjem og ungdomsorganisationer på den anden side er ofte mistroiske over for hinanden.

2.4.8.3

Empiriske resultater peger imidlertid entydigt på nødvendigheden af samarbejde. Hvis der ses bort fra trusler mod og mishandling af moderen, kan reglerne for samkvem og forældremyndighed også efter en skilsmisse fra deres voldsudøvende partner tvinge kvinder til gentagen kontakt med denne og således bevirke, at kvinder og børn bringes i fare og kommer til skade. (16)

2.4.8.4

Målet med fremtidige strategier og ordninger skal være at opbygge et godt samarbejde mellem kvindehjem og kvinderådgivningscentre på den ene side og ungdomsorganisationer, familiedomstole, børneforsorgshjem og familierådgivningscentre på den anden side.

2.4.9.1

Reglerne på børneretsområdet i EU-medlemsstaterne tager i høj grad udgangspunkt i det fælles forældreskab, i moderens og faderens fælles ansvar for barnet også efter en skilsmisse samt som en logisk følge heraf i barnets udsigter til en personlig ret til samkvem med begge forældre.

2.4.9.2

I tilfælde, hvor en voldelig forælder — oftest over en længere periode — til stadighed har tilsidesat partnerens og barnets rettigheder, overskredet deres grænser og påført dem fysiske og psykiske skader, er ovennævnte børneretlige forudsætninger — nemlig et ansvarsfuldt og respektfuldt partnerskab og den dermed forbundne evne til at holde parforholdskonflikter uden for forældreforholdet — ikke opfyldt.

2.4.9.3

Der skal derfor i højere grad end hidtil i forbindelse med familieretlige procedurer tages hensyn til de typiske voldsrelaterede risici, navnlig at faren for voldsudøvelse stadig er til stede, efter at parret er blevet skilt. Kvinders og børns beskyttelse og sikkerhed skal være den afgørende faktor i enhver beslutning.

2.4.9.4

Ved afvejningen mellem kvinders juridiske rettigheder til beskyttelse og støtte, børns beskyttelse og trivsel samt mænds rettigheder skal beskyttelsen mod vold altid veje højere end retten til kontakt.

2.4.10.1

I en del af voldstilfældene i hjemmet er der tale om kvinder og børn med indvandrerbaggrund, der — fordi de lever adskilt fra andre familiemedlemmer og ikke befinder sig i de sædvanlige sociale omgivelser, som ikke ville have tilladt vold, samt på grund af deres ulovlige ophold, dårlige sprogkundskaber og vanskelige levevilkår i deres sociale miljø m.m. — nemmere kan blive udsat for vold.

2.4.10.2

Vold i hjemmet forekommer uden undtagelse i alle lande, kulturer og sociale lag, men kvinder og børn er mest udsatte i de samfund og kulturer, hvor ligestilling mellem mænd og kvinder er mindst udbredt, de kønsbestemte roller er mest fastlåste, og der hersker kulturelle normer, der bygger på mænds rettigheder i forhold til kvinder.

2.4.10.3

Afhængigt af den retlige situation begrænses handlemulighederne helt konkret af den opholdsmæssige status. Dette gælder navnlig indvandrerkvinder, som opholder sig illegalt, og disses børn.

2.4.10.4

Der skal derfor i forbindelse med enhver indgriben, hjælp og støtte tages hensyn til indvandrerkvindernes og deres børns situation. Det er endvidere nødvendigt i samarbejde med de sociale aktører og civilsamfundsorganisationerne at gennemføre specifikke kampagner til oplysning af og forbedring af sikkerheden for disse befolkningsgrupper.

2.4.11.1

Varetagelsen af børns interesser kræver en høj grad af professionalisme inden for alle ansvarlige faggrupper og indsatsområder — herunder hjælp til børn og unge, rådgivnings- og beskyttelsescentre, institutioner, skoler, børnehaver og fritidshjem, sundhedsvæsen, politi og retsvæsen.

2.4.12.1

Alle de idéer og foranstaltninger, der skal forhindre vold mod kvinder i hjemmet, har en tilsvarende virkning på de børn, der berøres af vold i hjemmet. (17)

2.4.12.2

Der bør desuden iværksættes særlige forebyggende foranstaltninger i forbindelse med temaet »børn som indirekte ofre for vold i hjemmet«, herunder informationsmateriale for ansatte inden for alle indsatsområder.