52006DC0302

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 15.6.2006

KOM(2006) 302 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

om en EU-handlingsplan for skovbruget {SEK(2006) 748}

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

om en EU-handlingsplan for skovbruget

INDLEDNING

Denne meddelelse er et svar på Rådets opfordring[1] til Kommissionen om at forelægge en EU-handlingsplan for skovbrug i 2006. Den er blevet udarbejdet i nøje samarbejde med medlemsstaterne og i samråd med interessegrupperne. Den tager hensyn til Europa-Parlamentets rapport om gennemførelsen af EU's skovbrugsstrategi og til lignende rapporter fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Kommissionens arbejdspapir, som er vedlagt meddelelsen, giver en oversigt over udarbejdelsesprocessen.

GENERELLE PRINCIPPER OG MÅLSÆTNINGER

Generelle principper

Med udgangspunkt i Rådets resolution af 15. december 1998 om en skovbrugsstrategi for Den Europæiske Union[2] indeholder denne handlingsplan grundlaget for de skovbrugsforanstaltninger, der træffes på fællesskabsplan og i medlemsstaterne, og er et middel til samordning mellem Fællesskabets foranstaltninger og medlemsstaternes skovbrugspolitik.

Det overordnede formål med EU's handlingsplan for skovbrug er at støtte og fremme bæredygtig skovforvaltning og styrke skovenes mangesidige rolle. Den bygger på følgende principper:

- nationale skovbrugsprogrammer som det rigtige grundlag for udførelse af internationale skovbrugsforpligtelser

- den øgede vægt, som i skovbrugspolitikken tillægges globale og tværgående problemer, og som kræver øget sammenhæng og samordning

- behovet for at øge konkurrenceevnen i EU's skovbrugssektor og fremme god styring af EU's skove

- overholdelse af nærhedsprincippet.

Handlingsplanen erkender, at EU's skove har mange forskellige naturlige, sociale, økonomiske og kulturelle betingelser og ejendomsforhold, og anerkender dermed, at de forskellige typer skov kræver særlige fremgangsmåder og foranstaltninger. Den understreger den vigtige rolle, skovejerne spiller for bæredygtig forvaltning af skovene i EU.

Handlingsplanen sigter på at kunne bidrage til formålet med den fornyede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse og med Göteborg-dagsordenen for bæredygtig udvikling. Den vil blive fulgt af en supplerende meddelelse, som nu er under udarbejdelse, om træ- og papirindustriens konkurrencedygtighed i EU.

Målsætninger

Under udarbejdelsen af EU's handlingsplan for skovbruget har Kommissionen og medlemsstaterne udviklet et fælles syn på skovbrug og på skovenes og skovbrugets bidrag til det moderne samfund:

Skov i samfundets tjeneste: et langsigtet, mangesidigt skovbrug, der opfylder nuværende og fremtidige samfundsbehov og støtter skovbrugsrelaterede eksistensmuligheder.

Et mangesidigt skovbrug indebærer økonomiske, miljømæssige, samfundsmæssige og kulturelle fordele. Det giver fornyelige og miljøvenlige råmaterialer og spiller en vigtig rolle for den økonomiske udvikling og for beskæftigelse og velstand i Europa, ikke mindst i landdistrikterne. Skovene bidrager positivt til livskvaliteten ved at give behagelige leveomgivelser og muligheder for rekreation og forebyggende sundhedspleje, samtidig med at miljømæssige og økologiske værdier bevares og forøges. skovene skal bevare den åndelige og kulturelle værdi, de rummer i sig.

I overensstemmelse med dette syn har handlingsplanen fire hovedmål:

- at forbedre konkurrenceevnen på længere sigt

- at forbedre og beskytte miljøet

- at bidrage til livskvaliteten

- at fremme samordning og kommunikation.

Den femårige handlingsplan (2007–2011) består af en række nøgleaktioner, som Kommissionen vil udføre sammen med medlemsstaterne. Der foreslås også supplerende foranstaltninger, som medlemsstaterne kan udføre afhængigt af deres særlige forhold og prioriteringer med støtte fra Fællesskabets nuværende ordninger, selv om udførelsen også kan kræve nationale ordninger.

FORANSTALTNINGER

Forbedring af konkurrenceevnen på længere sigt

Formål: At forbedre skovbrugssektorens konkurrenceevne på længere sigt og øge den bæredygtige udnyttelse af skovbrugets produkter og tjenesteydelser.

Skovbrugssektorens konkurrencedygtighed er en nødvendig forudsætning for de mange forskellige fordele, et bæredygtigt skovbrug kan give samfundet. Skovbrugssektoren har store muligheder for at videreudvikle merværdiprodukter og merværditjenester af høj kvalitet til samfundets forskellige voksende behov på grundlag af en vedvarende råvarekilde. Der er behov for forskning og teknologisk udvikling, spredning, innovation og investering i beskæftigelseskvalitet og menneskelige ressourcer for at kunne udvikle en stærk og dynamisk sektor, der kan tage klimaændringens udfordring op.

Nøgleaktion 1 : Undersøge globaliseringens virkninger på skovbrugets økonomiske bæredygtighed og konkurrenceevne i EU

Kommissionen vil foretage en undersøgelse af globaliseringens virkninger på skovbrugets konkurrenceevne i EU for at kunne påvise de vigtigste forhold, der påvirker skovbrugssektorens udvikling i EU, og underbygge drøftelserne af yderligere foranstaltninger, der skal træffes for at øge skovbrugets konkurrenceevne og økonomiske bæredygtighed.

Nøgleaktion 2 : Fremme forskning og teknologisk udvikling for at øge skovbrugssektorens konkurrenceevne

Forskning og teknologisk udvikling er afgørende for bæredygtig udvikling af EU's skovbrugssektor.

Kommissionen vil fortsat støtte forskning og teknologisk udvikling inden for skovbruget på grundlag af det 7. rammeprogram for forskning[3].

Kommissionen og medlemsstaterne vil fortsat fremme udviklingen af teknologiplatformen for skovindustrisektoren. Kommissionen vil omhyggeligt overvåge gennemførelsen af den strategiske forskningsplan, der er blevet opstillet til platformen. Medlemsstaterne kan også benytte de muligheder, som EFRU[4] giver inden for forskning, hvis de ønsker at udføre bestemte projekter.

Kommissionen vil undersøge mulighederne for at oprette et skovbrugsvidenskabeligt forum for Fællesskabet for at styrke kontakten mellem videnskab og politik. Som første skridt vil Kommissionen arrangere en workshop i 2007 for at drøfte Fællesskabets foranstaltninger på dette område .

Nøgleaktion 3 : Udveksle og vurdere erfaringer i forbindelse med værdiansættelse og afsætning af andre skovbrugsprodukter og skovbrugstjenester end træ

Skovene udfører en lang række funktioner, som ikke afspejles i priserne på træ og andre produkter. Der er behov for at bestemme den samlede værdi af skovene og deres funktioner og at udarbejde og anvende godtgørelsesordninger for godtgørelse for produkter og tjenester, der ikke afsættes.

Kommissionen vil foreslå Den Stående Skovbrugskomité (SSK) at oprette en ad hoc-arbejdsgruppe, der skal skabe et overblik over erfaringerne og ordningerne i forbindelse med værdiansættelse af produkter og tjenesteydelser, der ikke afsættes, og godtgørelse for dem. Kommissionen vil optræde som formidler af en sådan udveksling. Medlemsstaterne skal deltage aktivt i udvekslingen af erfaringer .

Medlemsstaterne skal fremme undersøgelser og pilotprojekter i forbindelse med værdiansættelse og innovativ markedsføring af skovbrugsprodukter og skovbrugstjenester og godtgørelse for dem, eventuelt med støtte fra ELFUL[5], LIFE+-ordningen[6], det 7. rammeprogram for forskning og Programmet Intelligent Energi – Europa (IEE) under rammeprogrammet for innovation (KIP)[7].

Nøgleaktion 4 : Fremme udnyttelsen af skovbiomasse til energifremstilling

At bruge træ som energikilde til afløsning for fossilt brændsel kan medvirke til at dæmme op for klimaændringen, forbedre selvforsyningen med energi, øge forsyningssikkerheden og skabe beskæftigelsesmuligheder i landdistrikterne.

Den Stående Skovbrugskomité vil støtte gennemførelsen af handlingsplanen for biomasse[8], ikke mindst når det gælder udvikling af markedet for træpiller og træflis og oplysninger til skovejerne om mulighederne for fremstilling af energiprodukter.

Kommissionen vil fremme undersøgelser og formidling af erfaringer i forbindelse med udnyttelse af tømmer af ringe værdi, småskove og skovaffald til energiproduktion. Medlemsstaterne skal bedømme forekomsten af træ og træaffald og muligheden for at udnytte det til energiproduktion på nationalt og regionalt plan og overveje yderligere foranstaltninger til støtte for anvendelse af træ til energifremstilling. Det 7. rammeprogram og IEE-KIP rummer de nødvendige muligheder for at kunne fremme sådanne aktiviteter.

Kommissionen vil fortsat støtte forskning i og udvikling af teknologi til varmeproduktion, køling, elektricitetsfremstilling og brændsel[9] på grundlag af skovressourcer under energitemaet i det særlige samarbejdsprogram i det 7. rammeprogram for forskning, og den vil fremme udarbejdelsen af et særligt program for biobrændselsteknologi og støtte gennemførelsen af sin forskningsplan ved hjælp af det 7. rammeprogram.

Nøgleaktion 5 : F remme samarbejdet mellem skovejerne og forbedre skovbrugsuddannelserne

Da ejendomsforholdene ændrer sig, og da der bliver stadig flere skovejere, som ikke er landmænd, er der et voksende antal skovejere, som mangler viden og uddannelse inden for bæredygtig skovforvaltning. Opsplitningen af de private skovlodder kan føre til yderligere vanskeligheder og større omkostninger i forbindelse med skovforvaltning, så træudnyttelsen formindskes og leveringen af skovbrugstjenester undergraves. En veluddannet og fleksibel arbejdsstyrke er også nødvendig.

På denne baggrund skal medlemsstaterne støtte faglig uddannelse af skovejere og skovarbejdere. Medlemsstaterne skal også støtte udvikling af konsulenttjenester for skovejerne og deres sammenslutninger. Disse konsulenttjenester skal bidrage til nye markedsorienterede fremgangsmåder, og til formidling af oplysninger om bæredygtig forvaltningspraksis og om skovejernes mulighed for at forøge biodiversiteten og genoprette levesteder. Kommissionen og medlemsstaterne vil udveksle erfaringer og den bedste praksis og viden om, hvordan markedsudbuddet af træ til industriformål forøges. Både ELFUL og Fællesskabets ordninger for uddannelsesområdet rummer muligheder for at støtte disse aktiviteter.

For at støtte skovbrugets konkurrenceevne og økonomiske bæredygtighed kan medlemsstaterne inden for rammerne af deres prioriteringer også:

- fremme samarbejdet mellem skovejerne, industrien og andre partnere om udvikling af nye produkter, processer, teknologier og effektive markeder

- fremme investeringer, der skal øge skovenes økonomiske værdi

- støtte oprettelse og udvikling af skovejersammenslutninger.

Forbedring og beskyttelse af miljøet

Formål: At bevare og på passende vis forøge skovøkosystemernes biodiversitet, kulstofbinding, integritet, sundhed og modstandsdygtighed på forskellige geografiske planer.

Bevarelse af produktionsevne, modstandsdygtighed og biologisk diversitet er afgørende faktorer, når det drejer sig om at sikre et sundt skovøkosystem. Det er på sin side væsentligt for et sundt samfund og en sund økonomi.

Skovene spiller en vigtig rolle for virkeliggørelsen af Fællesskabets Göteborg-målsætninger for bæredygtig udvikling og for målsætningerne i Fællesskabets 6. miljøhandlingsprogram og dets relevante temastrategier.

Nøgleaktion 6 : F remme EU's opfyldelse af forpligtelserne i UNFCC[10] og Kyoto-protokollen til at modvirke klimaændringen og at fremme tilpasning til klimaændringens virkninger

Skovene fungerer som kulstofdræn og kan fremstille vedvarende, miljøvenlige råvarer og råstoffer til energifremstilling. Ca. 25 % af de samlede drivhusgasemissioner kan imidlertid tilskrives ændringer af arealudnyttelsen, og her er rydning af tropisk skov blandt de vigtigste[11].

Kommissionen vil sammen med SSK undersøge, om forpligtelserne i Kyoto-protokollens artikel 3.3 og 3.4[12] kan opfyldes på en mere samordnet måde, herunder bl.a. aflæggelse af rapport om ændret arealudnyttelse og om skovforvaltning.

Kommissionen vil fremme udveksling mellem SSK og EU's ekspertgruppe for kulstofdræn[13] for at gøre drøftelserne om at modvirke klimaændringen mere effektive. Foranstaltninger for at formindske den globale skovrydning og opfylde klimaforpligtelserne efter 2012 vil også blive overvejet.

Kommissionen vil fortsat støtte forskning, uddannelse og undersøgelser i forbindelse med klimaændringens virkninger og tilpasningen til dem.

Medlemsstaterne opfordres til at arbejde med at vurdere klimaændringens virkninger, øge bevidstheden, udveksle erfaringer og fremme aktiviteter med sigte på afhjælpning og tilpasning.

Nøgleaktion 7 : M edvirke til at opfylde Fællesskabets ændrede målsætninger for biodiversitet inden 2010 og derefter[14]

Da en stor del af EU's biodiversitet er forringet og stadig går tilbage er en hurtig indsats på fællesskabsplan og blandt medlemsstaterne nødvendig for at genoprette leve- og voksesteder og naturlige økosystemer, hvis målsætningen at standse tabet af biodiversitet skal kunne opfyldes.

Kommissionen vil foreslå den stående skovbrugskomité, at

- udveksle erfaringer om gennemførelsen af Natura 2000 i skovområder

- overveje overvågning af skovenes biodiversitet som pilotaktion inden for rammerne af det igangværende arbejde om EU's biodiversitetsindikatorer[15]

- overveje at overvåge opsplitningen af skovene og skovforøgelsens virkninger på biodiversiteten

- vurdere de nuværende oplysninger og videnskabelige undersøgelser af det nødvendige arealdække og mulighederne for at beskytte uberørte skove

- overvåge gennemførelsen af KBD[16] og andre afgørelser, som drejer sig om skovenes biodiversitet.

Kommissionen vil regelmæssigt afholde fælles møder med EU's skov- og naturadministratorer og fremme skovstyrelsernes aktive deltagelse i medlemsstaternes uformelle udveksling af oplysninger om gennemførelsen af naturbeskyttelseslove i EU ("GreenEnforce Network").

Nøgleaktion 8 : A rbejde for indførelse af et europæisk skovovervågningssystem

Overvågningsordningen Forest Focus[17] udløber i 2006. I tidsrummet 2007-2013 vil miljøovervågning på EU-plan kunne støttes ved hjælp af den nye LIFE+-ordning.

Der er behov for harmoniserede skovbrugsoplysninger, hvis Kommissionen og medlemsstaterne skal kunne opfylde deres forpligtelser i henhold til internationale aftaler, og hvis EU's direktiver, som Natura 2000, vandrammedirektivet og plantesundhedsdirektivet, skal kunne gennemføres.

Kommissionen vil samarbejde med medlemsstaterne og de relevante internationale organisationer for at få oprettet et europæisk skovovervågningssystem, der udnytter de eksisterende skovdatabaser og overvågningssystemer. Et sammenhængende system på grundlag af allerede eksisterende og tilgængelige[18] dataindsamlingsordninger og medlemsstaternes, Kommissionens (Det Fælles Forskningscenter, Eurostat[19]), EMA’s[20] og internationale organisationers (f.eks. UNECE[21] og FAO[22]) ekspertise er den bedste måde, hvorpå rapporteringsbehov til både videnskabelige og politiske formål man opfyldes. Der vil blive oprettet et europæisk skovdatacenter i Det Fælles Forskningscenter. Skovovervågningen vil ikke blive begrænset til miljøindikatorer, men skal også omfatte økonomiske og sociale oplysninger og kan udvides til at omfatte de indikatorer, der blev godkendt på den 4. ministerkonference om beskyttelse af skovene i Europa (MKBSE)[23].

Nøgleaktion 9 : G ive skovene i EU større beskyttelse

Skovbrande, biotiske kilder og luftforurening har stor indflydelse på skovenes økologiske tilstand og produktivitet i EU. Både den verdensomspændende handel og klimaændringen har øget mulighederne for tilstedeværelse af skadelige organismer og indtrængende arter. Da det er en af skovbrugspolitikkens vigtigste opgaver at beskytte skovene mod biotiske og abiotiske kilder, er det vigtigt at have de seneste oplysninger om skovenes tilstand i EU.

Kommissionen vil:

- arbejde på yderligere udvikling af Det Europæiske Informationssystem for Skovbrande

- foretage en undersøgelse af de vigtigste forhold, som påvirker de europæiske skovenes tilstand (herunder skovbrande), af Fællesskabets nuværende skovbeskyttelsesordningers og af skovbeskyttelsesforanstaltningers effektivitet og af eventuelle fremtidige muligheder for at forbedre disse foranstaltningers effektivitet

- tilskynde medlemsstaterne til at danne grupper, der skal undersøge bestemte regionale problemer i forbindelse med skovenes tilstand

- støtte forskningen i skovbeskyttelse og fytosanitære problemer på grundlag af det 7. rammeprogram for forskning.

Desuden kan medlemsstaterne med støtte fra ELFUL og LIFE+-ordningen:

- udarbejde nationale retningslinjer for skovplantning og fremme skovplantning til miljø- og beskyttelsesformål

- fremme skovlandbrug

- fremme Natura 2000-skovbrugsforanstaltninger

- fremme ordninger for skovejere, som kan få dem til frivilligt at påtage sig miljøforpligtelser

- fremme investeringer, der øger skovenes økologiske værdi

- støtte foranstaltninger, der forhindrer skovbrande

- støtte genoprettelse af skove, der er blevet beskadiget af naturkatastrofer og brand

- støtte undersøgelser af årsagerne til skovbrande og støtte bevidstgørelseskampagner og uddannelses- og demonstrationsprojekter

- gennemgå og ajourføre de overordnede strategier for beskyttelse mod biotiske og abiotiske kilder, heriblandt undersøgelse af risikovurderingen i forhold til skadelige organismer og indtrængende arter.

Bidrag til livskvaliteten

Formål: Bidrage til livskvaliteten ved at bevare og forbedre skovenes sociale og kulturelle dimension.

Skovene leverer varer og tjenesteydelser, som er til gavn for borgerne og deres sundhed og livskvalitet, herunder fritidsaktiviteter og rekreation i byerne og landdistrikterne, beskæftigelse og indkomst for millioner af mennesker, beskyttelse af jordbund og vand og beskyttelse mod erosion, ørkendannelse og naturkatastrofer.

For at bidrage til livskvaliteten ved at bevare og forbedre skovenes sociale og kulturelle dimension kan medlemsstaterne inden for rammerne af deres prioriteringer og med støtte fra ELFUL fremme investeringer, der øger skovenes fritids- og rekreationsværdi.

Nøgleaktion 10 : F remme miljøundervisning og miljøoplysning

Bevidstgørelse er nødvendig for at sikre, at fordelene ved bæredygtig skovforvaltning i tilstrækkelig grad anerkendes af samfundet.

Kommissionen vil fremme medlemsstaternes udveksling af erfaringer med miljøundervisnings- og miljøoplysningskampagner, især dem, der henvender sig til børn (initiativer som "skolen i skoven" eller "skovundervisningscentre"). Medlemsstaterne skal fremme undervisningen i bæredygtig skovforvaltning.

Nøgleaktion 11 : Bevare og forøge skovenes beskyttelsesfunktioner

Den voksende trussel fra naturkatastrofer, ekstreme vejrforhold og erosions- og ørkendannelsesproblemer i dele af Europa understreger, hvor vigtige skovenes beskyttelsesfunktioner er, ikke mindst i bjergområder og i middelhavsområdet.

Der er behov for samordnet overvågning og planlægning og for effektive beskyttelsesforanstaltninger. Bevidstgørelse og overførsel af viden om naturkatastrofer og risikostyring er af stor betydning.

Inden for rammerne af deres prioriteringer kan medlemsstaterne med støtte fra ELFUL:

- øge investeringerne og den bæredygtige skovforvaltning for derved at forebygge naturkatastrofer og skabe større sikkerhed

- lade disse aspekter indgå i skovundervisnings- og bevidstgørelsesaktiviteterne.

Med støtte fra EFRU kan medlemsstaterne øge investeringerne i sikkerhed og forebyggelse af naturkatastrofer, ikke mindst på grundlag af grænseoverskridende samarbejde.

Kommissionen vil fremme udvekslingen af erfaringer med foranstaltninger, der skal forøge skovenes beskyttelsesfunktioner.

Nøgleaktion 12 : Undersøge mulighederne for skov i byområder og bynære områder

For mange europæere er skov i byområder den vigtigste adgang til naturoplevelser og naturværdier. Planlægning, oprettelse og forvaltning af skov i byområder og bynære områder stiller nye krav til skovvæsenet, især når det drejer sig om inddragelse af de lokalsamfund, der berøres af skovdriften eller forventer at nyde godt af den, og om deres reaktioner.

Kommissionen og medlemsstaterne vil på grundlag af videnskabeligt arbejde:

- gennemgå og inddrage metoderne til vurdering af de samfundsmæssige og menneskelige virkninger af skov i byområder og bynære områder for at få opstillet langsigtede indikatorer og holdbare retningslinjer for fremtidige investeringer og fremtidig forvaltning

- undersøge grundlaget for at inddrage lokalsamfundene og utraditionelle interessegrupper i planlægning, oprettelse, forvaltning og udnyttelse af skov i byområder og bynære områder.

Fremme af samordning og kommunikation

Formål: At forbedre sammenhæng og samarbejde på tværs af sektorerne for at afveje de økonomiske, miljømæssige og sociokulturelle hensyn mod hinanden på forskellige organisatoriske og institutionelle planer.

Skønt skovbrugspolitikken hører under medlemsstaternes kompetence, udarbejdes mange initiativer, som påvirker skovbrugssektoren, på europæisk plan. Samordning mellem de forskellige politiske sektorer i medlemsstaterne, mellem medlemsstaterne og Kommissionen og i Kommissionen selv er særlig vigtig for skovbrugssektoren.

Nøgleaktion 13 : Styrke Den Stående Skovbrugskomités rolle

Rådets beslutning om nedsættelse af Den Stående Skovbrugskomité[24] giver komitéen et omfattende mandat i forbindelse med samråd og udveksling af oplysninger.

For at handlingsplanens gennemførelse kan ske samordnet, vil Kommissionen sammen med SSK's medlemmer opstille et årligt arbejdsprogram for komitéen.

Kommissionen vil arrangere fælles møder mellem SSK's medlemmer og Den Rådgivende Gruppe for Skovbrug og Korkproduktion[25] og andre rådgivende organer, som Det Rådgivende Udvalg for Fællesskabets Politik vedrørende Træ- og Papirindustrien[26].

Kommissionen vil søge at udbygge den aktive inddragelse af SSK i dets egenskab af rådgivende organ i den politiske formuleringsproces, ikke mindst ved at tilskynde SSK til at fremsætte udtalelser og udfærdige rapporter på eget initiativ.

SSK's arbejdsmetoder vil blive tilpasset ved hjælp af ad hoc-arbejdsgrupper.

Medlemsstaterne opfordres til fortsat at arrangere regelmæssige møder mellem skovstyrelserne i EU.

Nøgleaktion 14 : Styrke samordningen mellem de politiske områder, der berører skovbruget

For at opbygge en effektiv udveksling af oplysninger om initiativer, der kan berøre skovbrugssektoren, vil de pågældende generaldirektorater hver især udpege en koordinator for skovbrugsrelevant politik. Kommissionen vil regelmæssigt underrette SSK om politiske initiativer og foranstaltninger, som træffes på forskellige områder og er relevante for komitéens arbejde. Samtidig med at Kommissionen respekterer de enkelte tjenestegrenes administrationsstruktur og særlige ansvarsområder, vil den give den fælles koordinationsgruppe for skovbrug en større rolle.

Nøgleaktion 15 : Anvende den åbne koordinationsmetode (ÅKM) på de nationale skovbrugsprogrammer

Det Europæiske Råd definerede på sit møde i Lissabon ÅKM som en metode, hvorefter medlemsstaterne kan hjælpes til gradvis at udvikle deres egen politik.

ÅKM's anvendelighed på frivillig samordning af de nationale skovbrugsprogrammer vil blive undersøgt af medlemsstaterne og Kommissionen inden for rammerne af SSK.

Nøgleaktion 16 : Styrke EU's profil i internationale skovbrugsrelevante processer

Der kræves omfattende samordning både i Kommissionen og medlemsstaterne for at sikre sammenhæng mellem de forskellige internationale skovbrugsrelevante processer. Her kan Rådets relevante arbejdsgrupper, især gruppen for skovbrug, spille en afgørende rolle.

Det vigtigste middel, hvormed landene uden for EU kan støttes i opfyldelsen af deres internationale forpligtelser er samarbejde om økonomi og udvikling, som hører under Fællesskabets og medlemsstaternes fælles kompetence. Det generelle støtteniveau skal stige i løbet af det næste årti. Problemet er at sikre, at der tages tilstrækkeligt hensyn til skovbrugets rolle, når der træffes beslutning om, hvordan midlerne skal fordeles.

Selv om Kommissionen efter 2006 ikke længere har nogen særlig finansieringsordning for skovbruget, vil der fra 2007 blive mulighed for økonomisk støtte under temaprogrammerne for miljø og naturressourcer samt de enkelte landes og regioners programmer. Det giver mulighed for at støtte gennemførelsen af multilaterale miljøaftaler[27], og for, at de skovbrugspolitiske processer[28] kan fortsætte. FLEGT-handlingsplanen[29] bliver et andet prioriteret mål for Kommissionens og medlemsstaternes støtte, det gælder ikke mindst kapacitetsopbygning i FLEGT-partnerlandene.

Med hensyn til samarbejde med tiltrædelses- og ansøgerlandene samt med nabolandene i Europa vil Kommissionen stadig optræde aktivt på ministerkonferencerne om beskyttelse af skovene i Europa i ECE's tømmerkomité og i forbindelse med FAO's skovbrugsrelevante aktiviteter.

Nøgleaktion 17 : Fremme anvendelsen af træ og andre skovbrugsprodukter fra bæredygtigt forvaltede skove

Hensigtsmæssige foranstaltninger, der kan fremme øget brug af træ og andre skovbrugsprodukter, skal indgå i den planlagte meddelelse om træ- og papirindustriens konkurrencedygtighed. Denne meddelelse er en opfølgning af meddelelsen om status over konkurrenceevnen i EU's træ- og papirindustri[30], der indeholdt en grundig analyse af sektoren og påpegede dens væsentligste problemer. Den planlagte meddelelse vil i betragtning af den voksende globale konkurrence, EU's træ- og papirindustri udsættes for, koncentrere sig om foranstaltninger, der kan styrke industriens rammebetingelser, det gælder ikke mindst spørgsmål i forbindelse med energi og råvarer. Den skal her bygge på resultatet af det arbejde, som er blevet udført af den højtstående ekspertgruppe for konkurrenceevne, energi og miljø. Den skal desuden behandle problemer i forbindelse med innovation, forskning og udvikling foruden uddannelse og oplysningsaktiviteter.

Inden for rammerne af handlingsplanen vil Kommissionen fremme udveksling af medlemsstaternes erfaringer med udarbejdelse af retningslinjer for, hvordan direktivet om offentlige indkøb skal anvendes på skovbrugsprodukter.

Nøgleaktion 18 : Forbedre kommunikationen og udvekslingen af oplysninger

Adgang til de seneste oplysninger og formidling af dem er vigtig for at øge offentlighedens bevidsthed om skovbruget og hensynet til det i den politiske beslutningstagning.

Kommissionen vil med medlemsstaternes aktive deltagelse udarbejde en strategi for skovbrugskommunikation. Den skal fastlægge de vigtigste af de skridt, der skal tages for at forbedre skovbrugskommunikationen i Fællesskabet. Udveksling af erfaringer mellem medlemsstaterne vil finde sted i forbindelse med strategiens udarbejdelse. Også muligheden for at træffe individuelle kommunikationsforanstaltninger i forbindelse med fremtidige internationale skovbrugsarrangementer[31] vil også blive undersøgt.

Kommissionen vil udarbejde et skovbrugsnetsted på Europa-netstedet. Medlemsstaterne skal sikre, at skovbrugsoplysningerne på deres relevante netsteder er tilgængelige og kan forbindes med Europa-skovbrugsnetstedet.

Kommissionen vil i forbindelse med det europæiske skovovervågningssystem arbejde på at udvikle et europæisk program for oplysning og kommunikation om skovbrug for bedre at kunne udnytte og formidle de foreliggende oplysninger.

Medlemsstaterne opfordres desuden til at tilrettelægge synliggørelsesarrangementer som f.eks. en "Skovuge" eller "Skovdag" for at øge bevidstheden om fordelene ved bæredygtig skovforvaltning.

VURDERING

Handlingsplanen skal løbe over fem år (2007–2011). En midtvejsvurdering vil finde sted i 2009, og den endelige vurdering vil blive foretaget i 2012. En rapport om handlingsplanens gennemførelse vil blive forelagt for Rådet og Europa-Parlamentet i 2012.

Samarbejdet med interessegrupperne om handlingsplanens gennemførelse på fællesskabsplan kommer fortrinsvis til at foregå gennem den rådgivende gruppe for skovbrug og korkproduktion.

Den stående skovbrugskomité skal være det koordinerende organ for Kommissionens og medlemsstaternes gennemførelse af handlingsplanen. Den skal også deltage aktivt i midtvejsvurderingen og den endelige vurdering.

[1] Rådets konklusioner om en EU-handlingsplan for skovbrug, landbrugs- og fiskeriministrenes 2662. møde i Rådet den 30.-31. maj 2005.

[2] EFT C 56 af 26.2.1999.

[3] KOM(2005) 119 endelig.

[4] Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

[5] CR (EU) nr. 1290/2005 (EUT L209 af 11.8.2005).

[6] KOM(2004) 621 endelig.

[7] KOM(2005) 121 endelig.

[8] KOM(2005) 628 endelig.

[9] KOM(2006) 34 endelig.

[10] FN's Konvention om Klimaændringen.

[11] KOM(2005) 35 endelig.

[12] Skovrejsning, gentilplantning med skov, skovrydning og forvaltning af skov.

[13] Denne gruppe fører drøftelserne om arealudnyttelse, ændret arealudnyttelse og skovbrug (AUÆUS) på møderne om FN's klimakonvention (UNFCCC).

[14] KOM(2006) 216 endelig, "Stop for tab af biodiversitet inden 2010 – og fremover".

[15] "SEBI 2010" ("“Streamlining European 2010 Biodiversity Indicators" i samarbejde med Det Europæiske Miljøagentur og FN's Miljøprogram).

[16] FN's Konvention om Biologisk Diversitet.

[17] Forordning (EF) nr. 2152/2003 (EFT L 324 af 11.12.2003).

[18] EU udfører to initiativer for at skaffe avanceret, hurtig og sammenhængende satellitinformation indtil 2008: navigationssystemet "Galileo" og jordobservationssystemet "GMES" (Global Monitoring for Environment and Security).

[19] Det Europæiske Fællesskabs Statistiske Kontor.

[20] Det Europæiske Miljøagentur.

[21] FN's økonomiske kommission for Europa.

[22] FN's levnedsmiddel- og landbrugsorganisation.

[23] 4. MKBSE (Wien 2003): indikatorer for bæredygtig skovforvaltning.

[24] Beslutning 89/367/EF (EFT L 165 af 15.6.1989, s. 14).

[25] Afgørelse 2004/391/EF (EUT 120 af 24.4.2004, s. 50).

[26] Afgørelse 97/837/EF (EFT L 346 af 17.12.1997, s. 95).

[27] FN's Konvention om Biologisk Diversitet, FN's Klimakonvention, FN's Konvention om Bekæmpelse af Ørkendannelse og FN's Konvention om International Handel med Truede Arter.

[28] FN's Skovforum, Den Internationale Aftale om Tropisk Træ.

[29] KOM(2003) 251 endelig.

[30] KOM(1999) 457 endelig.

[31] 6. møde i FN's Skovforum: forslag om at gøre 2010 til et internationalt skovår.