52006DC0249

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 24.5.2006

KOM(2006) 249 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Fremme af anstændigt arbejde for alle EU's bidrag til gennemførelsen af dagsordenen for anstændigt arbejde i verden

{SEK(2006) 643}

1. Indledning

På FN-topmødet i september 2005 om opfølgning af millenium-erklæringen blev det bekræftet, at der er behov for en retfærdig globalisering. Man fik også tilføjet fremme af produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle til målene med de nationale og internationale politikker. Derved understreges, hvor vigtig en rolle beskæftigelse og jobkvalitet spiller i indsatsen mod fattigdom og til fordel for udvikling: trods visse fremskridt har halvdelen af verdens arbejdstagere en indkomst, der ligger under grænsen på 2 USD pr. dag, og halvdelen af verdens befolkning har ingen socialsikring[1].

Før topmødet havde Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet opfordret til at styrke den sociale dimension af globaliseringen og fremme anstændigt arbejde for alle i overensstemmelse med ILO's strategi på området[2].

Fremme af anstændigt arbejde har stået højt på ILO's politiske dagsorden siden 2000: ILO foreslår gennem sin dagsorden for anstændigt arbejde at give alle mænd og kvinder reelle chancer for at få et anstændigt og produktivt arbejde under forhold, hvor der råder frihed, lighed, sikkerhed og menneskelig værdighed. Denne dagsorden for anstændigt arbejde er blevet godkendt af regeringer og arbejdsmarkedsparter under ILO og skal opfattes som et sæt generelle retningslinjer, der ikke er knyttet til en bestemt udviklingsmodel. Den er blevet taget op i 2004 i anbefalingerne fra Verdenskommissionen for den Sociale Dimension af Globaliseringen (WCSDG).

Dagsordenen for anstændigt arbejde bygger på en integreret tilgang, som omfatter produktiv beskæftigelse efter frit valg, retten til arbejde, socialsikring, dialog mellem arbejdsmarkedets parter og inddragelse af kønsaspektet[3]. Den omfatter de "grundlæggende sociale rettigheder", der udgør et grundlag af sociale minimumsrettigheder, som det internationale samfund har etableret, og hvis gennemførelse EU allerede støtter. Men den går videre end det: den sigter ikke blot imod at sikre et grundlag af minimumsrettigheder, men at styre udviklingen i retning af værdier og principper for indsats og ledelse, der kombinerer økonomisk konkurrencedygtighed med social retfærdighed.

At kombinere økonomisk konkurrencedygtighed og social retfærdighed således er et centralt punkt i den europæiske udviklingsmodel. At bidrage aktivt til fremme af anstændigt arbejde udgør en integrerende del af den europæiske sociale dagsorden og EU's bestræbelser på at projicere sine værdier og formidle sin erfaring og sin integrerede økonomiske og sociale udviklingsmodel[4].

Kommissionen engagerer sig i at fremme dagsordenen for anstændigt arbejde for alle og tager samtidig fuldt ud hensyn til særlige forhold ved og mangfoldigheden i de økonomiske og sociale situationer i verden. Den erkender, at det er vigtigt at foretage en strategisk tilgang i etaper, som fremmer accept hos partnerne og afspejler prioriteringerne på nationalt og regionalt plan.

I denne meddelelse foreslår Kommissionen nogle retningslinjer, så EU's politikker og foranstaltninger kan bidrage yderligere til at fremme dagsordenen for anstændigt arbejde. Disse retningslinjer kræver et øget samarbejde mellem EU-institutionerne, medlemsstaterne og samtlige inddragede aktører.

Gennemførelsen af dagsordenen for anstændigt arbejde bliver det centrale emne i FN's Økonomiske og Sociale Råds højniveausegment, som mødes i juli 2006. Arbejdet med dagsordenen for anstændigt arbejde fortsætter derefter internationalt, og Kommissionen agter at tage aktivt del i det.

2. EN UDVIKLINGS-, STYRINGS- OG RESULTATFAKTOR

GLOBALISERINGEN OG DE TEKNOLOGISKE OG BEFOLKNINGSMÆSSIGE FORANDRINGER MEDFØRER EN BETYDELIGT ÆNDRET TILRETTELÆGGELSE AF PRODUKTION OG SERVICEYDELSER PÅ VERDENSPLAN OG AF BESKÆFTIGELSESSTRUKTUREN OG JOBFORDELINGEN. DENNE UDVIKLING HAR MEDFØRT, AT FORDELENE VED INTERNATIONAL HANDEL KOMMER ET STØRRE ANTAL LANDE OG SOCIALE GRUPPER TIL GODE, OG DEN GIVER OGSÅ ENHVER MULIGHED FOR OG UDSIGT TIL AT FÅ ET ANSTÆNDIGT ARBEJDE.

Den økonomiske vækst udmønter sig imidlertid ikke nødvendigvis i skabelse af nye job og forbedring af de eksisterende, hvilket ville nedbringe fattigdommen. Mange udviklingslande har en økonomi, hvor den uformelle sektor og dårlige job er dominerende, og hvor arbejdsmarkedet fortsat er dualistisk, navnlig der, hvor hovedparten af befolkningen er afhængig af subsistenslandbrug. Det er især kvinder og unge, der er omfattet af den uformelle økonomi, og de har ringe udsigt til indkomst, uddannelse og social sikring.

Selv i den formelle sektor begrænser svaghederne ved arbejdsformidlingen, ved styringen af arbejdsmarkedet og ved sociale sikringssystemer muligheden for at forvalte ændringerne.

I vækstlandene er væksten ikke nok til at nedbringe fattigdommen i store dele af befolkningen. Væksten i produktiviteten fører ikke altid til højere lønninger. Antallet af dårlige job og omfanget af den uformelle økonomi er fortsat betydelige faktorer. I alle disse lande, men også i mindre grad i de industrialiserede lande, er arbejdstagere i den uformelle økonomi faktisk udelukket fra arbejdsretten og social sikring.

At fremme anstændigt arbejde kræver en sammenhængende og global tilgang. For så vidt angår de grundlæggende sociale rettigheder skal man naturligvis de værste problemer til livs, som f.eks. børnearbejde. Men man skal også og ikke mindst påvirke udviklingens logik. Erfaringen viser, at udryddelsen af børnearbejde også sker via en indsats på arbejdsmarkedet, social dialog og social beskyttelse (eksempelvis tildeling af midler, som modvirker eller overflødiggør børnearbejde og fremmer uddannelse).

For at mindske fattigdommen er det ikke nok at tildele underholdshjælp eller afvente resultaterne af væksten og etableringen af internationale virksomheder. Man skal skabe et miljø, som er gunstigt for nationale og udenlandske investeringer, der kan skabe job lokalt, forbedre styringssystemerne, bl.a. via den sociale dialog, kortlægge utilfredsstillende forhold, for så vidt angår anstændigt arbejde, skabe en lovmæssig ramme, der beskytter arbejdstagerne og sikrer ligestilling mellem mænd og kvinder, etablere bæredygtige systemer til social sikring og livslang læring, øge virksomhedernes retssikkerhed, bekæmpe korruption og skabe rimelige konkurrencevilkår. At fremme anstændigt arbejde således er desuden et krav fra virksomhederne, for de er af den opfattelse, at ansvaret ikke kun påhviler arbejdsgiverne, og at de offentlige myndigheder også må påtage sig deres del af ansvaret[5].

Ved at fokusere på beskæftigelsen, jobkvaliteten og passende socialpolitikker bliver fremme af anstændigt arbejde et spørgsmål om retfærdighed og social samhørighed, men også om økonomiske resultater.

Mål af social art kan under ingen omstændigheder anvendes i protektionistisk øjemed. Målet er at opnå et generelt socialt fremskridt og en retfærdig fordeling heraf til gavn for alle.

3. Forpligtelser og retningslinjer for EU's politikker

EU er aktivt inddraget i gennemførelsen af millenium-erklæringen. EU bidrager til vækst og bæredygtig udvikling på verdensplan, bl.a. ved sin handelspolitik og indsats til fordel for udvikling og ekstern bistand. EU støtter ratifikation og effektiv anvendelse af konventionerne om grundlæggende sociale rettigheder i alle verdens lande[6].

EU kan navnlig bidrage til at fremme anstændigt arbejde ved at stille sin erfaring og sin ekspertise til rådighed for internationale organisationer og ved at etablere en politisk dialog med regionerne og tredjelande. Kommissionen har allerede taget konkrete initiativer i den retning: den har f.eks. intensiveret sit samarbejde med ILO, iværksat den generelle præferenceordning (GSP) på handelsområdet, opnået en europæisk konsensus om udvikling og indledt dialoger om beskæftigelse med landene i Asien og Latinamerika.

3.1. Anstændigt arbejde: en EU-forpligtelse

EU har i årenes løb udviklet en økonomisk og social udviklingsmodel, som trods forskelligartede nationale situationer bygger på fælles værdier og principper, især det i traktaten anerkendte mål om sammen at fremme økonomiske og sociale fremskridt.

Gældende EU-ret, for så vidt angår beskæftigelse, socialpolitik og politik for lige muligheder, går på mange punkter videre end internationale normer og international indsats, der danner grundlaget for begrebet anstændigt arbejde, og omfatter hovedprincipperne herfor. ILO-standarderne danner baggrund for en række politikker, lovgivninger og kollektive aftaler i medlemsstaterne og på EU-plan. Endvidere supplerer ILO's standarder og indsats EU-retten på områder, der ikke eller kun delvis er dækket af fællesskabslovgivningen og -politikkerne, som f.eks. arbejdsmarkedsadministration og -tilsyn, fagforeningsfrihed, retten til overenskomstforhandlinger og minimumsstandarder for social sikring.

Medlemsstaterne har allerede ratificeret en lang række ILO-konventioner, bl.a. vedrørende grundlæggende sociale rettigheder, arbejdstilsyn, arbejdsmarkedsadministration, beskæftigelse, social sikring og løn[7]. Mange er gået i gang med at ratificere de nyeste konventioner (sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, arbejdsvilkår). ILO's nyeste konsoliderede konvention om arbejde til søs (2006) er meget relevant for den sociale dialog i Europa og EU's og medlemsstaternes kommende standardiseringsarbejde.

Det er vigtigt, at medlemsstaterne fortsætter ratifikations- og gennemførelsesprocessen, bl.a. af de ajourførte konventioner. Kommissionen vil i givet fald støtte og fremme denne proces under hensyntagen til de berørte fællesskabskompetencer og -politikker.

Lissabon-strategien og den europæiske sociale dagsorden udgør en rummelig politisk ramme for en målrettet indsats for beskæftigelsen, lige muligheder og social samhørighed, som går ud over målene med dagsordenen for anstændigt arbejde. 3.2. Bedre kendskab som udgangspunkt for at overbevise og mobilisere

Kommissionen vil samarbejde med ILO, FN og de øvrige organisationer for at uddybe spørgsmålet om anstændigt arbejde, øge partnerlandenes kapacitet og udvikle velegnede indikatorer ved at

- kortlægge god praksis og gode resultater på området

- uddybe analyser om anstændigt arbejde og dets indvirkning på andre politikker

- udarbejde metoder til at måle virkningerne af liberaliseringen af handelen og virkningerne af produktions- og distributionssystemerne på verdensplan, herunder også i frie produktionszoner, på anstændigt arbejde; udbygge det pilotprojekt, der er i gang i samarbejde med ILO, for at måle virkningerne af handelen på anstændigt arbejde

- uddybe analyserne af virkningerne af handelen på den bæredygtige udvikling

- gøre forbindelsen mellem analyser, operationelle foranstaltninger og tilrettelæggelsen af ekstern bistand bedre; fremme undersøgelser i samarbejde med partnerlande og -regioner for bedre at kunne foretage prioriteringer og mobilisere ekstern bistand.

I den sammenhæng er mobiliseringen af EU's forskningspolitik vigtig både for at formidle viden og for at støtte den økonomiske og sociale udvikling.

Kommissionen støtter ratifikationen og gennemførelsen af konventionerne om de grundlæggende sociale rettigheder og gennemførelsen af nationale programmer for anstændigt arbejde, som aftalt i ILO, eller en tilsvarende køreplan, navnlig i forbindelse med de nationale udviklingsstrategier. Kommissionen vil samarbejde med ILO, FN og de øvrige internationale organisationer for at forbedre analyserne og udvikle indikatorer for gennemførelsen af dagsordenen for anstændigt arbejde.

Kommissionen vil iværksætte uddannelse i og orientering om anstændigt arbejde i sine delegationer i tredjelande og ligeledes arrangere regionale seminarer for at øge aktørernes kapacitet.

3.3. Bedre mobilisering af EU's udenrigspolitik

Udvidelse

Kandidatlandene skal med henblik på deres tiltrædelse indarbejde gældende EU-ret i deres lovgivning. Førtiltrædelsesstrategien bidrager, ved at støtte denne indarbejdning af EU-retten, direkte til at fremme dagsordenen for anstændigt arbejde i kandidatlandene. Det er vigtigt at understrege, at denne dagsorden er relevant for kandidatlandene, og man bør samtidig notere sig EU's engagement for anstændigt arbejde, og at visse ILO-konventioner og -strategier supplerer EU-retten. I den forbindelse støtter Kommissionen navnlig initiativer vedrørende:

- fremme af fagforeningsfrihed og retten til overenskomstforhandlinger for at ruste aktørerne bedre til uafhængig social dialog

- styrkelse af arbejdsmarkedsadministrationerne, arbejdstilsynet og organer, der forvalter den sociale sikring

- udvikling af strategier for forebyggelse, for så vidt angår sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

Naboskabspolitik - regionale og bilaterale forbindelser

Naboskab

Dagsordenen for anstændigt arbejde er også relevant for de lande, som er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, og som er inddraget i en proces for gradvis tilnærmelse til EU, selvom de ikke har samme forpligtelser til at gennemføre gældende EU-ret. Naboskabspolitikken bidrager til at fremme anstændigt arbejde ved:

- gennemførelse af præcise forpligtelser om reformer inden for grundlæggende sociale rettigheder, beskæftigelse, sociale anliggender og lige muligheder, der er omfattet af de handlingsplaner, som der er indgået aftale om mellem EU og de berørte lande

- regelmæssig politisk dialog om disse spørgsmål inden for de institutionelle rammer, som er blevet skabt ved partnerskabs- og samarbejdsaftaler og associeringsaftaler

- gennemførelse af den femårige arbejdsplan, der er blevet vedtaget som led i Barcelona-processen i november 2005, som bl.a. har til formål at styrke sociale beskyttelsessystemer i de sydlige Middelhavslande

- hensyntagen hertil i landestrategierne og de regionale strategier, den tematiske programmering og andre samarbejdsinstrumenter; evt. deltagelse af berørte lande i visse programmer og i samarbejdet med fællesskabsagenturerne på vilkår, der fastlægges nærmere.

Regionale og bilaterale forbindelser

Kommissionen har for nylig omdefineret sine strategiske forbindelser med Latinamerika, Vestindien og Afrika. Den har inddraget elementer i forbindelse med anstændigt arbejde i sine forslag og vil aktivt iværksætte dem.

Kommissionen vil uddybe samarbejdet med Latinamerika og Vestindien på området social samhørighed. Den har udarbejdet arbejdsprogrammer med Chile og Det Andinske Fællesskab og forbereder andet bilateralt samarbejde, bl.a. med Brasilien og Mexico. Den opfordrer til og støtter samarbejde mellem samtlige latinamerikanske lande om disse spørgsmål.

Kommissionen vil iværksætte samarbejdet med Den Afrikanske Union om den sociale dimension af den regionale integration og anstændigt arbejde og det bilaterale samarbejde med Sydafrika. Den vil tage hensyn til anstændigt arbejde i forbindelse med Cotonou-aftalen og i de regionale strategier (Afrika, Vestindien og Stillehavet).

Kommissionen vil ligeledes inddrage disse spørgsmål i de politiske dialoger med landene i Asien. Den etablerede i 2005 en dialog med Kina på områder som f.eks. beskæftigelse, arbejdsmarkedslovgivning, social dialog, social beskyttelse og social samhørighed. Den har også iværksat samarbejde på beskæftigelsesområdet med Indien og ASEM for at indføre anstændigt arbejde i hele verden.

Kommissionen støtter den sociale dialog i den ikke-europæiske regionale integrationsproces, som EU yder bistand.

Udviklingssamarbejde

Den europæiske konsensus om EU's udviklingspolitik fra 20.12.2005 er grunddokumentet, som for første gang opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at forbedre samordningen af og sammenhængen i deres indsats og den måde, deres aktioner supplerer hinanden på. Den sociale samhørighed og beskæftigelsen anerkendes som et fællesskabsindsatsområde, og det fremgår af den opnåede konsensus, at EU og medlemsstaterne skal fremme anstændigt arbejde for alle.

Kommissionen støtter som led i den tematiske programmering og programmeringen efter land og region følgende aktiviteter:

- integrering af anstændigt arbejde i de nationale og regionale udviklingsstrategier og strategierne for nedbringelse af fattigdom

- voksende hensyntagen hertil i de budgetmæssige støtteforanstaltninger

- øget kapacitet hos de kompetente myndigheder og civilsamfundets organisationer

- udvikling af små og mellemstore virksomheder

- inddragelse af arbejdsmarkedsparterne og civilsamfundet i strategierne for udvikling og nedbringelse af fattigdom

- styrkelse af den eksterne bistand til sociale justeringer i de tredjelande og -regioner, der er i gang med en liberalisering af handelen

- fremme af mere sammenhængende politikker og samarbejde med relevante internationale og regionale organisationer.

Forordning (EF) nr. 2110/2005 indskærper overholdelse af de grundlæggende sociale rettigheder fra kontrahenters side, for så vidt angår kontrakter finansieret med EU-støtte. Kommissionen har til hensigt at udvide denne bestemmelse til også at omfatte kontrakter finansieret af Den Europæiske Udviklingsfond. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne og de øvrige donorer til at anvende samme fremgangsmåde.

I bilag II gives eksempler på foranstaltninger til fremme af anstændigt arbejde, som kan udvikles som led i programmeringen af den eksterne bistand under hensyntagen til sammenhængen og behovet i de berørte lande.

Handel - en bæredygtig udviklingsfaktor

Liberaliseringen af handelen burde bidrage til mål som f.eks. øget vækst, fuld beskæftigelse, nedbringelse af fattigdom og fremme af anstændigt arbejde.

I EU's handelspolitik er et godt middel til at fremme grundlæggende sociale rettigheder den nye generelle præferenceordning (GSP) og dens særlige incitament, for så vidt angår bæredygtig udvikling og god forvaltningsskik, GSP + (2006-2008).

Den nye GSP har allerede haft betydelige virkninger, som f.eks. en hurtig ratifikation af ILO-konventionerne om de grundlæggende sociale rettigheder.

Kommissionen vil i højere grad stille sin handelsmæssige magt til rådighed for at fremme sociale normer og anstændigt arbejde i sine initiativer vedrørende bi- og multilaterale handelsforhandlinger. Den har bl.a. til hensigt:

- at medvirke til at skabe en bedre forbindelse mellem GSP, GSP + og EU's eksterne bistand

- at tage hensyn til den sociale dimension, anstændigt arbejde og anbefalingerne i bæredygtighedsundersøgelserne i de bilaterale og regionale handelsforhandlinger (herunder den økonomiske partnerskabsaftale med AVS-landene, Mercosur, Samarbejdsrådet for Golfstaterne, Middelhavslandene, Mellemamerika)

- at mobilisere EU's politikker og instrumenter, som f.eks. den eksterne bistand, for at fremme anstændigt arbejde som led i en ordning med åben handel

- at forfølge tilgangen vedrørende samspillet mellem handel, sociale rettigheder og beskæftigelse, der blev fremlagt i 2004, i buddene vedrørende mekanismen til revision af handelspolitikken og tilskynde andre WTO-medlemslande til at benytte den

- at fremme samarbejde mellem WTO, UNCTAD, ILO og andre relevante organisationer.

3.4. Fremme af international og multilateral styring

En styrkelse af den internationale og multilaterale styring er absolut nødvendig for at kunne fremme den sociale dimension af globaliseringen og partnernes accept af dagsordenen for anstændigt arbejde.

I det økonomiske og sociale samarbejde

Kommissionen støtter den dialog, der blev indledt for nylig mellem de internationale finansielle institutioner (IFI), ILO, FN og WTO, om, hvorledes deres politikker supplerer hinanden og hænger sammen, og om samspillet mellem økonomisk vækst, investeringer, handel og anstændigt arbejde. Den opfordrer disse organisationer og G8 til at bidrage til at fremme anstændigt arbejde i udformningen og gennemførelsen af deres politikker, strategier og instrumenter.

Den vil intensivere sit samarbejde med ILO.

Kommissionen vil bidrage til arbejdet i FN med gennemførelse af konklusionerne fra topmødet i 2005 om produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde, herunder navnlig til arbejdet i ECOSOC's højniveausegment i juli 2006.

Bedre styring af økonomisk migration

Styring af migration forudsætter et samarbejde mellem oprindelseslande og -regioner, transitlande og -regioner og bestemmelseslande og -regioner og med de internationale organisationer (ILO, IOM, FN).

Kommissionen vedtog i 2005 en handlingsplan for lovlig økonomisk migration. Den støtter de bestræbelser, der udfoldes til fordel for en sammenhængende tilgang til internationale migrationer, som f.eks. rapporten fra Den Globale Kommission om International Migration (2005) og handlingsplanen for ILO's vandrende arbejdstagere (2004). Den bidrager til forberedelsen af FN's dialog på højt niveau om migrationer og udvikling (2006).

For at EU's migrationspolitik skal kunne bidrage til udviklingen, skal man gøre det lettere at foretage pengeoverførsler til oprindelseslandet, således at midlerne kan bruges til udvikling i disse lande, mobilisere udvandrede befolkningsgrupper, tilskynde til cirkulær migration, mindske de negative virkninger af "hjerneflugt" og på ansvarlig vis begrænse rekrutteringer, der er til skade for udviklingen i de sektorer, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft, bl.a. i sundhedssektoren[8].

Man skal endvidere bistå myndighederne i de berørte lande med bedre at forvalte migrationsstrømmene, beskytte migranterne mod udnyttelse og behandle de migranter, der befinder sig på deres område, bedre. Disse bestræbelser omfatter også bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskehandel.

Kommissionen stiller ligeledes sin årelange erfaring på områderne arbejdstageres frie bevægelighed og fremme af rettigheder, indvandringspolitik og integrering af migranter til rådighed for nationale og regionale myndigheder.

3.5. Samarbejde med civilsamfundet og virksomhederne

Arbejdsmarkedsparter, social dialog og partnerskaber

Kommissionen vil støtte:

- en styrkelse af arbejdsmarkedsparternes og civilsamfundets tekniske kapacitet

- udvikling af institutioner, mekanismer og praksisser med det formål at fremme og styrke to- og trepartsdialogprocessen mellem arbejdsmarkedsparterne

- en bedre inddragelse af arbejdsmarkedsparterne og andre af civilsamfundets aktører i den globale styring (WTO, IFI) i overensstemmelse med OECD's konsultationsmodel

- indgåelse af tværnationale kollektive aftaler og globale rammeaftaler.

Virksomhedernes sociale ansvar (VSA)

Kommissionen erkender, at VSA spiller en vigtig rolle som supplement til lovgivning, kollektive forhandlinger og kontrol af arbejdsvilkårene. Den er af den opfattelse, at adfærdskodekser og andre VSA-instrumenter skal bygge på instrumenter, som man er enedes om på internationalt plan (OECD, ILO).

Kommissionen vil fortsat fremme VSA. Den opfordrer virksomhederne, Den Europæiske Alliance for VSA[9] og de andre berørte parter til at tage initiativer og bidrage til fremme af anstændigt arbejde for alle.

4. Konklusioner

Fremme af anstændigt arbejde skal ses som led i EU's bestræbelser på at fremme og formidle sine værdier og sin erfaring.

EU og medlemsstaterne har bidraget til at bekræfte dette mål i konklusionerne fra FN's topmøde i 2005.

Kommissionen har til hensigt aktivt at bidrage til gennemførelsen af dette mål i nært samarbejde med de berørte aktører, partnerlande og -regioner og internationale og regionale organisationer. Den opfordrer EU's øvrige institutioner, medlemsstaterne, arbejdsmarkedsparterne og resten af aktørerne til at samarbejde om at fremme anstændigt arbejde for alle i verden.

Den mobiliserer i den forbindelse sine eksterne politikker, sin udviklingsbistand og sin handelspolitik. Den ansporer ikke blot til overholdelse af de grundlæggende sociale rettigheder, men også til gennemførelse i de enkelte lande af ambitiøse programmer til fremme af anstændigt arbejde. Den vil samarbejde med de internationale organisationer om udarbejdelse af indikatorer til overvågning af de iværksatte bestræbelser.

Kommissionen vil gøre status over denne meddelelse inden sommeren 2008.

[1] Globale beskæftigelsestendenser, 2006, ILO; rapport fra Verdenskommissionen for den Sociale Dimension af Globaliseringen (WCSDG), 2004, ILO.

[2] KOM(2004) 383; konklusioner fra Rådet om den sociale dimension af globaliseringen, 3.3.2005, dok. 6286/05; rapport fra Europa-Parlamentet, A 6-0308/2005 af 15.11.2005; udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 9.3.2005 og fra Regionsudvalget af 23.2.2005; konklusioner fra Det Europæiske Råd i december 2004 og juni 2005.

[3] De vigtigste referencedokumenter vedrørende anstændigt arbejde, jf. bilag I og III.

[4] Europæiske værdier i en globaliseret verden, KOM(2005) 525.

[5] Anstændigt arbejde: hvordan gøres det operationelt - Arbejdsgivernes synspunkt, 2002 Den internationale arbejdsgiverorganisation.

[6] KOM(2001) 416; Rådets konklusioner af 21.7.2003 og 3.3.2005; rapporter fra Europa-Parlamentet, juli 2003 og november 2005.

[7] http://www.ilo.org/ilolex/french/newratframeF.htm.

[8] Meddelelse fra Kommissionen - Migration og udvikling: nogle konkrete retningslinjer (KOM(2005) 390 af 1.9.2005.

[9] KOM(2006) 136.