52006DC0181

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 27.4.2006

KOM(2006) 181 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Mod et globalt partnerskab i informationssamfundet: Opfølgning på Tunis-fasen af verdenstopmødet om informationssamfundet

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Mod et globalt partnerskab i informationssamfundet: Opfølgning på Tunis-fasen af verdenstopmødet om informationssamfundet (EØS-relevant tekst)

1. INDLEDNING

Anden fase af verdenstopmødet om informationssamfundet blev afholdt i Tunis fra den 16. til den 18. november 2005. Her drøftede en bred vifte af interesseparter vigtige spørgsmål om det fremvoksende globale informationssamfund. Tidligere var der under den første fase af topmødet i Genève (december 2003) blevet fastlagt principper og handlingspunkter for alle hovedspørgsmål vedrørende informationssamfundet, fra infrastrukturer til mediepluralisme[1]. To vigtige emner var blevet overladt til topmødet i Tunis: Forvaltning af internettet og finansielle midler til at slå bro over it-kløften . Under forberedelserne til topmødet blev yderligere to emner sat på programmet: gennemførelsen af topmødeforpligtelserne og opfølgning af topmødet .

På Tunis-topmødet godkendte ledere fra hele verden to dokumenter, der skitserer de videre skridt i den politiske debat om det globale informationssamfund:

- Tunis-engagementet (Tunis Commitment, TC)[2] henviser til principerklæringen og handlingsplanen fra Genève og opretholder de grundlæggende principper bag den fælles vision for informationssamfundet. Lederne bekræftede deres ønske om og engagement i at opbygge et menneskecentreret, integrerende og udviklingsorienteret informationssamfund[3] , der baseres på respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende friheder, herunder ytringsfrihed og frihed til at modtage og videregive information.

- Tunis-dagsordenen for informationssamfundet (Tunis Agenda for the Information Society, TAIS)[4] går et skridt videre, idet den udpeger de vigtigste udfordringer samt mulige måder at takle dem på. Den anerkender navnlig it-kløftproblemets omfang og behovet for at gribe det an med forskellige, indbyrdes supplerende midler. Hvad angår forvaltningen af internettet, opridser Tunis-dagsordenen, hvordan drøftelserne kan videreføres. Endelig viser dokumentet, hvordan regeringer, regionale og internationale organisationer samt andre berørte parter i praksis kan opfylde de forpligtelser, de har indgået.

Denne meddelelse indeholder en vurdering af de vigtigste topmøderesultater, angiver EU’s prioriteter og stiller forslag til, hvordan EU kan være med til at følge op på topmødeprocessen. Kommissionen og EU som helhed ønsker fortsat at være blandt de drivende kræfter i processen og at bygge videre på de positive resultater, der er nået under den anden fase.

2. VURDERING AF RESULTATERNE AF VERDENSTOPMØDET

Topmødet har skabt konsensus om en global strategi for informationssamfundet , der er fælles for alle FN-lande og baseret på de to slutdokumenter (Tunis-engagementet og Tunis-dagsordenen for informationssamfundet), som supplerer de dokumenter, der blev vedtaget i Genève i 2003.

Således har topmødet atter bekræftet, at demokrati, politiske mål såsom bæredygtig udvikling og kulturel mangfoldighed samt respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende friheder, herunder ytrings- og meningsfrihed samt frihed til at modtage og videregive information, er af primær betydning. Disse principper er afgørende for, at informations- og kommunikationsteknologi kan bidrage til økonomiske og sociale fremskridt i vækst- og udviklingslande.

Kommissionen glæder sig over denne klare og utvetydige tilkendegivelse, der er af særlig betydning set i lyset af de begivenheder, der omgav Tunis-topmødet. På grundlag af denne globale konsensus vil Kommissionen sætte målbevidst ind for at forhindre og modvirke trusler, risici og indskrænkninger i menneskerettighederne, forårsaget af misbrug af ikt, f.eks. undertrykkelse af internettet og overgreb mod privatlivets fred og privat korrespondance. I den henseende følger Kommissionen nøje den igangværende debat i USA om, hvordan man kan hindre selskaber (udbydere af internetadgang og -tjenester og leverandører af internetteknologi) i at hjælpe repressive styrer til at begrænse den fri udveksling af information på internettet. Kommissionen opfordrer de berørte selskaber til at opstille en adfærdskodeks om dette centrale emne i nært samarbejde med ikke-statslige organisationer.

Der er opnået en afbalanceret enighed om indsatsen for at slå bro over it-kløften[5] og støtte sårbare grupper som ældre og mennesker med særlige behov. Det anbefales, at der indføres programmer for at hjælpe udviklingslandene til at anvende ikt som et middel til at nå FN’s millenniumudviklingsmål. Samtidig skal der udvikles retlige rammer, der styrker konkurrencen og fremmer investering i ikt-infrastruktur og udvikling af nye applikationer og tjenesteydelser. Kommissionen støtter fuldt ud denne fremgangsmåde på internationalt plan.

Endvidere støtter Kommissionen en dagsorden for digital solidaritet , der griber udviklingslandenes finansieringsproblemer an gennem en række programmer og projekter, der inddrager partnerlande, herunder partnerskaber med den private sektor og civilsamfundet. EU vil lægge større vægt på informations- og kommunikationsteknologiens potentiale for at bidrage til at nå millenniumudviklingsmålene ved at tage emnet digital solidaritet op i eksisterende ordninger og hjælpe beslutningstagerne i udviklingslandene til at få mest muligt ud af disse midler. Hvad angår den digitale solidaritetsfond , noterer Kommissionen sig dette initiativ, der ikke er af mellemstatslig karakter, og som på en innovativ måde inddrager lokale myndigheder og andre interesseparter i indsatsen mod it-kløften.

Der er indgået et kompromis om forvaltning af internettet . EU har været en af hoveddrivkræfterne bag kompromisset. Formuleringen af EU’s forslag var medvirkende til at forlige de divergerende holdninger blandt andre parter, især angående de to vigtigste spørgsmål:

- EU understregede gennem hele forberedelsesprocessen, at regeringerne har en særlig opgave og et særligt ansvar over for borgerne, og at de bør koncentrere sig om de vigtigste forvaltningspolitiske spørgsmål og holde sig uden for de daglige driftsopgaver. Topmødet støttede denne holdning og anerkendte behovet for øget samarbejde , så regeringerne på lige fod kan varetage deres roller og ansvar i forbindelse med internationale forvaltningspolitiske spørgsmål vedrørende internettet.

- Desuden danner Tunis-dagsordenen for informationssamfundet grundlag for oprettelse af et forum for forvaltning af internettet - et nyt forum for politisk dialog mellem interesseparterne. Dette er også en ide, der blev foreslået af EU under forberedelserne til Tunis-topmødet.

Topmøderesultatet er således en succes, set ud fra EU’s synspunkt. Det afspejler de holdninger, der blandt andet er kommet til udtryk i den tidligere meddelelse fra Kommissionen om EU’s bidrag til den anden fase af topmødet[6], i Europa-Parlamentets beslutning om informationssamfundet[7] og i Rådets konklusioner af 27. juni 2005[8].

3. OPFØLGNING PÅ VERDENSTOPMØDET

FOR AT FØRE RESULTATERNE AF TOPMØDET UD I LIVET FORESLÅR KOMMISSIONEN, AT DER I EU’S POLITIKKER TAGES HENSYN TIL TOPMØDETS anbefalinger, særlig på områderne informationssamfundet, forskning og udvikling, økonomisk og politisk samarbejde og udviklingsstøtte. I den sammenhæng kan EU trække på erfaringerne fra i2010-initiativet, EU’s egen strategiske ramme for informationssamfundspolitik.

i2010-initiativet [9] (juni 2005) opstiller tre hovedaktionslinjer, der skal sætte EU i stand til at drage fordel af den massive udbredelse af ikt og de seneste bølger af teknologikonvergens og samtidig tilgodese samfundsmæssige mål som f.eks. kulturel mangfoldighed ved at:

- skabe et åbent, konkurrencebaseret indre marked for informationssamfunds- og medietjenester i EU;

- øge investeringerne i ikt-forskning i EU væsentligt;

- fremme et integrerende europæisk informationssamfund, idet der især lægges vægt på aktiviteter vedrørende it-kløften, både på geografisk og socialt plan.

3.1. Indsatsen mod it-kløften

Tunis-topmødet anerkendte de fordele, som informations- og kommunikationsteknologi kan give os, og den måde, ikt kan ændre vores aktiviteter på. Navnlig internettet er ved at blive et afgørende element, der gør det lettere for lokale myndigheder at tiltrække virksomheder, tilbyde sundhedsydelser, forbedre uddannelsestilbuddet og lette adgangen til offentlige serviceydelser. I den forbindelse vil Kommissionen holde nøje øje med forsøg på at drage internettets neutrale karakter i tvivl.

3.1.1. EU's erfaringer på hjemmefronten

Kommissionen har for nylig offentliggjort en meddelelse med titlen Bredbånd til hele EU[10], der sætter fokus på EU’s interne geografiske forskelle, hvad angår bredbåndsdækning. Bredbånd stimulerer økonomisk vækst generelt, men det fremgår af meddelelsen, at det er yderregionerne og landdistrikterne der har mest at vinde ved indførelsen af bredbånd, fordi det mindsker ulemperne ved den lave befolkningstæthed og afstanden fra de vigtigste økonomiske centre.

Endvidere er e-tilgængelighed et vigtigt tema under i2010[11]. De planlagte foranstaltninger bygger på igangværende forsknings- og udviklingsaktiviteter vedrørende e-tilgængelighed (webtilgængelighed, “design for alle” og lettilgængelig teknologi for handicappede) og behandler spørgsmål i forbindelse med offentlige indkøb, certificering og lovgivning om elektronisk kommunikation.

Kommissionen har også oprettet et forum for e-færdigheder , der skal fungere som katalysator for tiltag vedrørende e-færdigheder. Forummet skal fremme en åben dialog og støtte initiativer og partnerskaber mellem interesseparterne[12].

3.1.2. EU-aktiviteter på internationalt plan

EU deler sine erfaringer fra hjemmefronten med sine partnere på internationalt plan som led i politikken for økonomi- og udviklingssamarbejde med tredjelande.

Hvor det er relevant, vil EU tage anbefalingerne fra verdenstopmødet op i de igangværende dialoger om informationssamfundet med Latinamerika (@LIS)[13], nabolandene, herunder i Middelhavsområdet (EUMEDIS)[14], og nye vækstøkonomier (Brasilien, Kina, Indien, Sydafrika). Den næste lejlighed bliver mødet mellem EU, Latinamerika og Vestindien, der vil blive afholdt i Lissabon[15].

En vigtig nyskabelse i EU’s forbindelser med tredjelande er det partnerskab om infrastrukturer , der foreslås i den “ nye strategi for Afrika” [16]. Med støtte fra den 10. europæiske udviklingsfond (EUF), udviklingsbanker og den private sektor vil dette infrastrukturpartnerskab omfatte elektronisk kommunikation på afrikadækkende skala i landdistrikter, i post-konfliktsituationer, på tværs af grænser og i andre tilfælde, hvor markedet ikke leverer det ønskede resultat.

Dette EU-Afrika-partnerskab vil fungere ud fra princippet om afrikansk ejerskab og kunne navnlig tænkes at omfatte følgende områder:

- Strategi og regulering: støtte til at styre overgangen til liberaliserede telemarkeder med det formål at fremme samtrafik mellem net og interoperabilitet mellem tjenester og samtidig bidrage til, at priserne på telekommunikation falder, samt støtte indførelsen af ny teknologi. Aktiviteterne vil omfatte uddannelse, teknisk bistand og formidling af god praksis blandt regionale beslutningstagere og myndigheder.

- Teknologisk neutrale bredbåndsnet , således som foreslået af Kommissionen for Den Afrikanske Union og det nye partnerskab for Afrikas udvikling (NEPAD).

- Udvikling af ikke-kommercielle fællesafrikanske elektroniske serviceydelser , f.eks. til e-forvaltning mellem for Den Afrikanske Union, administrationerne i unionens medlemsstater og de regionale økonomiske udvalg, samt til e-læring og telemedicin.

- Forsknings- og uddannelsesnet: målet vil være at forbedre forbindelserne mellem afrikanske nationale forsknings- og uddannelsesnet og at sammenkoble dem med EU’s GÉANT2. Dette vil medvirke til at integrere afrikanske forskere i de globale forskningssamfund og begrænse hjerneflugten.

Infrastrukturpartnerskabet forberedes gennem et AVS-program for informations- og kommunikationsteknologi under den 9. europæiske udviklingsfond, hvor der ydes 20 mio. EUR i støtte til gennemførelse af rammebestemmelser, almen udbredelse af ikt i andre sektorer og kapacitetsopbygning.

Endvidere spiller kapacitetsopbygning en nøglerolle i indsatsen mod it-kløften. Under Tunis-topmødet afholdt Kommissionen i samarbejde med erhvervslivet et vellykket symposium om e-færdigheder for at tilskynde til partnerskaber mellem de berørte parter og udbredelse af de nødvendige færdigheder. Det er en forudsætning for økonomisk udvikling på lokalt plan, at befolkningen får bedre e-færdigheder og dermed øget indflydelse.

Lignende foranstaltninger overvejes for Vestindien og Stillehavsområdet, da tilslutning til kommunikationsinfrastruktur og brug af ikt kan gavne den økonomiske aktivitet i begge disse regioner betydeligt.

3.1.3. Internationalt samarbejde om forskning og udvikling

Betydningen af forskning og udvikling (F&U) fremhæves i dokumenterne fra topmødet. Kommissionen har i sine tidligere meddelelser understreget behovet for internationalt samarbejde på ikt-området for at give udviklingslandene nemmere adgang til ny teknologi. Den seneste indkaldelse af forslag under det sjette F&U-rammeprogram omfatter internationalt samarbejde[17].

Under EU’s næste rammeprogram for F&U (2007-2013) vil det internationale samarbejde blive styrket betydeligt, ved at forskere fra tredjelande får mulighed for at deltage i alle aktiviteter, og gennem særlige koordineringsforanstaltninger, rettet mod bestemte lande eller grupper af lande. Dette burde resultere i væsentlige nye muligheder. Mulige samarbejdsområder er: hurtige varslingssystemer, katastrofe- og krisehåndteringsmekanismer, informations- og kommunikationsteknologiens bidrag til at bekæmpe fattigdom gennem lavpristeknologi, højt prioriterede anvendelser og systemintegration.

3.2. Spørgsmål vedrørende internettet

3.2.1. Forvaltning af internettet

På grundlag af det arbejde, der er udført i arbejdsgruppen vedrørende forvaltning af internettet, opstiller Tunis-dagsordenen for informationssamfundet en arbejdsdefinition af begrebet forvaltning af internettet[18]. Desuden fremhæver Tunis-dagsordenen en række centrale forvaltningspolitiske mål, der skal tages op på globalt plan, fra forskellige udviklingspolitiske spørgsmål til anerkendelsen af, at alle regeringer skal kunne deltage på lige fod i forvaltningen af internettet for at sikre stabilitet, sikkerhed og kontinuitet. Blandt andet påpeges det udtrykkeligt i Tunis-dagsordenen, at der er en række forvaltningspolitiske spørgsmål, der kræver opmærksomhed, og som ikke dækkes tilfredsstillende af de eksisterende mekanismer, og det anerkendes, at der er behov for et styrket samarbejde fremover for at råde bod på denne mangel. Et sådant styrket samarbejde skal sikre, at regeringerne på lige fod kan varetage deres roller og ansvarsopgaver i forbindelse med internationale forvaltningspolitiske spørgsmål. Kommissionen understreger den afgørende og positive rolle, som Internet Corporation for Assigned Names and Numbers (ICANN) har spillet hidtil i den daglige forvaltning af internettet. Kommissionen har bakket fuldt op om oprettelsen af ICANN og organisationens arbejde.

I overensstemmelse med Tunis-dagsordenen har FN’s generalsekretær indkaldt til det første møde i et nyt forum for internetforvaltning, der skal fremme og lette en dialog mellem de forskellige interesseparter. Mødet finder sted i Athen fra den 30. oktober til den 2. november 2006. Det vil blive forberedt af en rådgivende gruppe, der skal udpeges af generalsekretæren, og som vil bestå halvt af repræsentanter for regeringer og halvt af repræsentanter for civilsamfundet og den private sektor. Det første møde i den rådgivende gruppe er fastsat til den 22. - 23. maj i Genève. Det skal understreges, at forummet for internetforvaltning ikke skal erstatte nogen eksisterende ordninger, og at det ikke får nogen tilsynsfunktion.

EU har haft held til at overbevise sine partnere om, at Tunis-dagsordenen skulle fremhæve centrale forvaltningspolitiske mål som ytringsfrihed og frihed til at modtage information, databeskyttelse, sikkerhed og bekæmpelse af spam. Dagsordenen præciserer, at foranstaltninger for at sikre internettets stabilitet og sikkerhed og for at bekæmpe internetkriminalitet og spam skal overholde principperne om beskyttelse af privatlivets fred og ytringsfrihed. Kommissionen vil fortsat følge aktivt op på disse mål og navnlig støtte og fremme de to nye processer:

- Hvad angår forummet for internetforvaltning, ser EU gerne et fokuseret ansvarsområde. Spam og relevante sikkerhedsaspekter samt flersprogethed vil være passende og vigtige emner for det første møde. Set ud fra EU’s perspektiv er disse emner af betydning for alle lande, uanset deres økonomiske udviklingsstade. Disse emner blev også foreslået af mange andre interesseparter. I betragtning af Tunis-topmødets prioritering af indsatsen mod it-kløften vil EU også opfordre udviklingslandene til at tage yderligere emner op, der er af særlig interesse for dem. Endvidere vil det være et vigtigt mål, at europæiske interesseparter er bredt repræsenteret ved forummets første møde.

- Styrket samarbejde er et af de mest kritiske og vanskelige aspekter af Tunis-dagsordenen, hvilket afspejles af den tid, generalsekretæren havde brug for for at fuldføre sit mandat. På internationalt plan er der en lang række forskellige synspunkter, fra dem, der ønsker en mere direkte inddragelse af regeringerne, til dem, der er tilfredse med, at regeringerne får større indflydelse i de eksisterende relevante organisationer, når det gælder kerneopgaverne i forvaltningen af internettet. EU har allerede klarlagt sine synspunkter om de vigtigste områder af et styrket samarbejde i COREPER-konklusionerne af 9. november 2005; navnlig bør samarbejdet fungere let og effektivt. Kommissionen vil fortsat arbejde tæt sammen med medlemsstaterne om at udforme yderligere konkrete forslag for at bidrage til processen. USA har på den anden side en snævrere fortolkning af den konsensus, der blev opnået i Tunis, end EU.

3.2.2. Sikkerhed og stabilitet i internettet og andre ikt-net

Sikkerhed og stabilitet i internettet og andre ikt-net er et vigtigt punkt i Tunis-dagsordenen. Det eksisterende samarbejde mellem regeringerne på områder som spam[19] kunne med fordel indgå i et styrket samarbejde på verdensplan. For at opbygge tillid og sikkerhed omkring brugen af ikt opfordrer dagsordenen til, at der skabes en global internetsikkerhedskultur. Der er behov for en fælles forståelse af problemerne omkring internetsikkerhed og for yderligere samarbejde for at lette udadrettet virksomhed, indsamling og formidling af oplysninger om sikkerheden og udveksling af god praksis blandt alle berørte parter.

Dette emne indgår i de politiske mål for i2010. I 2004 besluttede EU at oprette et europæisk agentur for net- og informationssikkerhed (ENISA), der skal bidrage til at sikre, at det indre marked på dette område fungerer tilfredsstillende. Kommissionen forventer, at ENISA bliver et nyttigt center for samarbejde og udveksling af information og god praksis, både i Europa og resten af verden.

Desuden har Kommissionen planlagt at tage dette emne op i en serie strategidokumenter i løbet af 2006, bl.a. en strategi for øget sikkerhed i elektronisk kommunikation, der forventes fulgt af et særligt initiativ om spam, spionsoftware og hærværkssoftware. En særlig meddelelse fra Kommissionen vil behandle spørgsmålet om internetkriminalitet.

3.3. Opfølgningsmekanismer

Topmødeprocessen har sat gang i en bred dialog mellem alle interesseparter og rettet FN-systemets opmærksomhed mod ikt, navnlig i udviklingspolitisk sammenhæng.

3.3.1. Inddragelse af alle berørte parter

Det er af afgørende betydning, at den private sektor involveres i indsatsen for at nå topmødemålene, f.eks. gennem offentlig-private partnerskaber. Dette falder i tråd med den dynamiske deltagelse i topmødeprocessen fra erhvervslivets side, særlig fra den europæiske ikt-sektor, både gennem bidrag til den politiske debat og gennem en massiv tilstedeværelse ved de ikt-udstillinger, der ledsagede topmøderne.

Det er nu op til erhvervslivet at gribe chancen for at bidrage til at nå topmødemålene. Erhvervslivet vil kunne hjælpe lokalbefolkningen i udviklingsregioner til at udnytte de økonomiske og sociale fordele, som ikt byder på. Samtidig vil dette skabe nye markedsmuligheder. Således vil alle parter få glæde af, at topmødemålene føres ud i livet. For at støtte denne proces vil Kommissionen videreføre sin jævnlige dialog med den private sektor[20].

En bred vifte af civilsamfundsorganisationer har deltaget aktivt i topmødet, og dette har sat nye standarder for inddragelse af de berørte parter i FN-processer. Bidragene fra civilsamfundet har spillet en afgørende rolle i forbindelse med emner som sårbare befolkningsgrupper, de udviklingspolitiske aspekter af informations- og kommunikationsteknologi, og menneskerettighedernes rolle i informationssamfundet. Kommissionen vil gerne opretholde dialogen, og opfølgningsprocessen vil give yderligere lejlighed til udveksling af synspunkter. Desuden har Europa-Parlamentet knyttet udmærkede forbindelser til civilsamfundet, som det er værd at videreføre.

Endelig har topmødeprocessen afstedkommet en række beslægtede initiativer . Lokale myndigheder har lanceret Verdenstopmødet om informationssamfundet og de lokale myndigheders rolle , der fandt sted i Lyon (2003) og i Bilbao (2005). Møderne har fremhævet den aktive rolle, som de lokale myndigheder kan spille for at sikre, at fordelene ved ikt når ud til borgerne.

3.3.2. Institutionel opfølgning inden for FN-systemet

Tunis-dagsordenen beskriver også detaljerede gennemførelses- og opfølgningstiltag og fastslår, at FN’s Økonomiske og Sociale Råd, ECOSOC, bør føre tilsyn med processen. I et bilag opstilles der en vejledende liste over FN-agenturer, der vil kunne spille en koordinerende/formidlende rolle i gennemførelsen af Genève-handlingsplanen. Kommissionen værdsætter det initiativ, som de respektive FN-agenturer har taget til at skitsere deres mulige aktiviteter inden for hver sit kompetenceområde. Større konferencer kan benyttes til at drøfte og vedtage bestemmelser til støtte for gennemførelsen af topmødeanbefalingerne, sådan som det var tilfældet med den verdensomspændende konference om udviklingen på teleområdet (World Telecommunications Development Conference, Doha, marts 2006).

I de indledende drøftelser om et mandat til koordinatorerne har EU givet udryk for, at det foretrækker en åben proces. Kommissionen mener, at bilaget til Tunis-dagsordenen bør betragtes som en fleksibel liste, der giver alle interesseparter mulighed for at deltage i overensstemmelse med deres politiske og forretningsmæssige prioriteter. Kommissionen deler desuden den private sektors og udviklingslandenes bekymringer angående de disponible økonomiske midler og lægger derfor vægt på, at der skabes en let struktur

Gennem opfølgningen på topmødet bliver politikken for informationssamfundet et vigtigt led i EU’s forbindelser med FN-systemet. Derfor bør EU opretholde sin tilstedeværelse og aktive deltagelse og fortsat indtage en fælles holdning i fora som ECOSOC, ITU, UNESCO og UNDP. Dette bør også være målet i spørgsmål om forvaltningen af internettet, for så vidt angår de holdninger, som medlemsstaterne indtager i internationale organisationer.

4. KONKLUSION

EU’s indflydelse på indholdet af slutdokumenterne fra verdenstopmødet skyldes i høj grad, at det var i stand til at tale med én stemme. Topmødeprocessen har også vist, at de hovedmål, der blev udpeget i i2010-initiativet, er et nyttigt redskab til at takle lignende politiske spørgsmål uden for EU med.

Når anbefalingerne fra Genève og Tunis føres ud i livet, bør EU søge at bygge videre på opnåede resultater. Dette kan ske gennem EU-programmer, der bidrager til indsatsen mod it-kløften, ved at fremme F&U-samarbejdet med tredjelande eller ved at etablere nye partnerskaber på ikt-området. Endnu en konklusion fra topmødet er, at informationssamfundsstrategier bør indgå som et fast led i det bredere økonomi- og udviklingssamarbejde, fordi ikt ikke længere blot er et økonomisk og socialt vigtigt element, men efterhånden er ved at være en forudsætning for overholdelse af menneskerettighederne og de grundlæggende friheder.

EU bør holde gang i de forskellige dialoger, der er etableret med andre institutioner og organisationer. Disse dialoger har gjort det muligt for EU at optræde med en sammenhængende holdning i følsomme spørgsmål såsom forvaltning af internettet og finansiering af informationssamfundet i udviklingslandene. EU vil fortsat spille en aktiv og positiv rolle i debatterne om forvaltning af internettet gennem sin deltagelse i forummet for internetforvaltning og det kommende styrkede samarbejde.

[1] Jf. de dokumenter, der blev vedtaget på Genève-topmødet: principerklæring og handlingsplan, www.itu.int/wsis/documents/index1.html.

[2] www.itu.int/wsis/documents/index2.html.

[3] Tunis-engagementet, afsnit 2.

[4] www.itu.int/wsis/documents/index2.html.

[5] Generelt er it-kløften blevet mindre, men der er stadig store forskelle at udjævne. Ifølge de seneste tal var der i gennemsnit 13 faste telefonlinjer og 19 mobiltelefonabonnenter pr. 100 indbyggere i udviklingslandene i 2004 (sammenlignet med henholdsvis 4 og 0 i 1994). Internetdækningen i Afrika var på 2,6 %, men kontinentet tegnede sig kun for 0,1 % af verdens bredbåndsabonnenter (Europa: 27,7 %). Afrikas andel af de samlede investeringer i telekommunikation var kun 4 %. (Kilde: ITU World Telecommunication/ICT Development Report 2006 ).

[6] Mod et globalt partnerskab i informationssamfundet: Den Europæiske Unions bidrag til anden fase i Verdenstopmødet om Informationssamfundet (VTIS) , KOM(2005) 234 af 2.6.2005.

[7] P6_TA(2005)0260, betænkning A6-0172/2005 af 23.6.2005.

[8] Jf. Rådets dokument 10285/05 (Presse 156).

[9] europa.eu.int/information_society/eeurope/i2010/index_en.htm.

[10] KOM(2006) 129 af 20.3.2006.

[11] Jf. meddelelsen herom, KOM(2005) 425 af 13.9.2005.

[12] europa.eu.int/comm/enterprise/ict/policy/ict-skills.htm.

[13] europa.eu.int/comm/europeaid/projects/alis/index_en.htm.

[14] www.eumedis.net.

[15] IV EU – Latinamerikansk og vestindisk ministerforum om informationssamfundet, Lissabon, Portugal, 28-29. april 2006, jf. www.forumsi.gov.pt/index.php?lang=EN.

[16] KOM(2005) 489 af 12.10.2005.

[17] Der er afsat 30 mio. EUR til støtte for internationalt samarbejde. Jf. teksten til forslagsindkaldelsen, der er offentliggjort i EUT C 325 af 22.12.2005, s. 25.

[18] Afsnit 34 i Tunis-dagsordenen.

[19] Mellem den 1. juli og den 31. december 2005 udgjorde spam 50 % af al registreret e-posttrafik. Der er tale om en nedgang fra første halvår (61 %). Imidlertid er det ikke nødvendigvis ensbetydende med et reelt fald, da nedgangen sandsynligvis skyldes, at net- og sikkerhedsadministratorer har indført IP-filtrering og trafikkontrol til at bekæmpe spam.

[20] Der er blevet ført uformelle drøftelser i Bryssel den 24. juni og den 24. oktober 2005 og den 9. marts 2006.