30.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/58

—

hilser Kommissionens meddelelse velkommen, herunder især forslaget om at opstille en strategi til effektivt at fremme og beskytte børns rettigheder i EU's politik indadtil og udadtil og til at støtte medlemsstaternes indsats på området;

—

bifalder nedsættelsen af en gruppe om børns rettigheder i Kommissionen, noterer sig, at koordinatoren for børns rettigheder kommer til at spille en vigtig rolle for strategiens succes, og håber, at gruppen får tildelt tilstrækkelige ressourcer, og at koordinatoren får den status og politiske vægt, der er nødvendig for at sikre, at gruppens mål nås. Regionsudvalget anmoder om en afklaring af, hvordan koordinatorens rolle kan kædes sammen med det arbejde, som udføres på nationalt niveau;

—

beklager, at situationen for uledsagede mindreårige og for piger, samt for børn af migranter, asylansøgere og flygtninge ikke prioriteres højere både i EU og på verdensplan, herunder pasning og beskyttelse af samtlige disse børn;

—

bemærker, at strategien på EU- og nationalt plan kan udgøre grundlaget for et mere effektivt samarbejde mellem beslutningstagere, lokale og regionale myndigheder og ikke-statslige organisationer;

—

beklager imidlertid, at meddelelsen ikke anerkender de lokale og regionale myndigheders unikke rolle som leverandør af ydelser til børn og beskytter af deres rettigheder, og understreger, at disse myndigheder er villige og i stand til at indgå i et samarbejde om udarbejdelsen og gennemførelsen af strategien;

—

henstiller, at der investeres tilstrækkelige økonomiske og menneskelige ressourcer og politisk engagement i at komme videre med meddelelsen og udarbejde grønbogen og strategien, og foreslår, at Europa-Parlamentet drøfter mulighederne for at etablere en specifik foranstaltning til finansiering af strategien og de foreslåede tiltag.

1)

FN-konventionen om barnets rettigheder definerer børn som alle under 18 år;

2)

alle medlemsstater har ratificeret FN-konventionen om barnets rettigheder, hverken Kommissionen eller Den Europæiske Union kan tiltræde FN-konventionen om barnets rettigheder;

3)

det begrænsede retsgrundlag for børns rettigheder i EU-traktaterne har konsekvenser for mulige budgetkilder;

4)

familiens centrale rolle, herunder især forældrenes og medlemsstaternes ansvar for at bistå forældrene med pasning og opdragelse af børnene, anerkendes;

5)

fremme og beskyttelse af børns rettigheder og skabelsen af rummelige og børnevenlige samfund er afgørende for EU's fremtid;

6)

tidlig inddragelse af børn og unge i det offentlige rum er afgørende for udviklingen af et rummeligt og demokratisk samfund;

7)

regionale og lokale myndigheder har en enestående mulighed for at spille en rolle i fremme og beskyttelse af børns rettigheder, eftersom de er ansvarlige for de fysiske omgivelser, kollektiv trafik og adgang til uddannelse, sundhedspleje, leg og fritidsaktiviteter og jobmarkedet for de unge og også via deres opgave med at overvåge børns leveforhold, f.eks. gennem social bistand og indsamling af oplysninger —

1.1

hilser Kommissionens meddelelse velkommen, herunder især forslaget om at opstille en strategi til effektivt at fremme og beskytte børns rettigheder i EU's politik indadtil og udadtil og til at støtte medlemsstaternes indsats på området;

1.2

anerkender, at vi ved at investere i børn nu investerer i vores fremtid, samtidig med at vi øger og styrker den europæiske integration;

1.3

beklager, at forfatningsprocessen i EU er kørt fast, da forfatningstraktaten og chartret om grundlæggende rettigheder udtrykkeligt anerkender børns rettigheder;

1.4

glæder sig over, at man har anerkendt, at medlemsstaterne skal respektere internationale traktater, herunder især FN-konventionen om barnets rettigheder (UNCRC), som alle medlemsstater har ratificeret; men er skuffet over, at der ikke lægges større vægt på, at medlemsstaterne hurtigst muligt skal opfylde deres bestående europæiske og internationale forpligtelser vedrørende børns rettigheder;

1.5

glæder sig over, at man har erkendt, at den næsten komplette ratificering af UNCRC på verdensplan udgør et særligt solidt grundlag for samarbejde mellem Kommissionen og lande uden for EU; men beklager, at man i meddelelsen ikke har udnyttet muligheden for at bruge alle EU's medlemsstaters ratificering af UNCRC som udgangspunkt for et samarbejde mellem medlemsstaterne;

1.6

bifalder nedsættelsen af en gruppe om børns rettigheder i Kommissionen, noterer sig, at koordinatoren for børns rettigheder kommer til at spille en vigtig rolle for strategiens succes, og håber, at gruppen får tildelt tilstrækkelige ressourcer, og at koordinatoren får den status og politiske vægt, der er nødvendig for at sikre, at gruppens mål nås. Regionsudvalget anmoder om en afklaring af, hvordan koordinatorens rolle kan kædes sammen med det arbejde, som udføres på nationalt niveau;

1.7

støtter de foranstaltninger, der på kort sigt foreslås af Kommissionen som løsning på nogle problemer af presserende karakter, navnlig oprettelsen af et enkelt sekscifret telefonnummer til rådgivningstelefoner for børn i EU og et til hotlines for børn, der specielt skal gælde for efterlyste eller seksuelt misbrugte børn, og mener at disse linjer bør suppleres med vedtagelse af en protokol om børnebortførelser mellem lande. Regionsudvalget understreger endvidere, at disse nye linjer ikke bør overlappe, men derimod supplere de rådgivningstelefoner, der findes på nationalt og regionalt niveau, og at disse tjenester bør oprettes på baggrund af en udveksling af bedste praksis medlemsstaterne imellem;

1.8

bemærker, at det ikke fremgår af meddelelsen, at der med strategien fastlægges mindstekrav og brede målsætninger med klare mål og tidsfrister;

1.9

bemærker, at der ikke for tiden er systemer, der kan levere detaljerede, sammenlignelige og ensartede oplysninger om resultaterne i alle medlemsstater; minder om, at man inden for rammerne af den åbne koordinationsmetode er i gang med at udarbejde en indikator (eller en række indikatorer) for børnevelfærd og statistiske data om indkomstrelateret fattigdom, materiel fattigdom og boliger, og at der endvidere i medlemsstaterne og på regionalt/lokalt plan findes mange forskellige datasæt;

1.10

påpeger, at børn ikke er en homogen gruppe, for eksempel har de forskellige behov afhængigt af alder, evner, køn, etnisk oprindelse og familiestruktur;

1.11

beklager, at situationen for uledsagede mindreårige og for piger, samt for børn af migranter, asylansøgere og flygtninge ikke prioriteres højere både i EU og på verdensplan, herunder pasning og beskyttelse af samtlige disse børn;

1.12

beklager, at der ikke henvises til tilvejebringelsen af god »tidlig uddannelse« for børn under 6 år, uagtet at »børnepasningsordninger« er en langsigtet politisk målsætning i EU, og at EU har vedtaget kvantitative mål;

1.13

bemærker, at strategien på EU- og nationalt plan kan udgøre grundlaget for et mere effektivt samarbejde mellem beslutningstagere, lokale og regionale myndigheder og ikke-statslige organisationer;

1.14

beklager imidlertid, at meddelelsen ikke anerkender de lokale og regionale myndigheders unikke rolle som leverandør af ydelser til børn og beskytter af deres rettigheder, og understreger, at disse myndigheder er villige og i stand til at indgå i et samarbejde om udarbejdelsen og gennemførelsen af strategien;

1.15

understreger, at nærheds- og proportionalitetsprincippet fuldt ud bør overholdes ved udarbejdelsen af strategien;

1.16

glæder sig over udtalelsen om, at »Det kan også være afgørende for børns situation, hvor de lever«. Børn kan være dårligere stillet på grund af ulige adgang til god uddannelse, sundhedspleje, offentlig transport, leg og fritidsaktiviteter og oplysninger om og muligheder for at deltage i civilsamfundet, og udvalget ser gerne, at forudsætningerne i byerne, forstæderne og andre særlige områder udpeget af medlemsstaterne tildeles større opmærksomhed;

1.17

fremhæver, at mange lokale og regionale myndigheder direkte finansierer og gennemfører udviklingspolitik i tredjelande gennem støtte til infrastruktur og grundlæggende tjenesteydelser, partnerskaber med myndigheder, udveksling af erfaringer og overførsel af kompetencer, og at det i dette arbejde er muligt at fokusere mere på børns rettigheder;

1.18

glæder sig over, at det anerkendes, at børn har ret til at give udtryk for deres mening om emner, der har berøring til deres liv; og hilser de foreslåede tiltag om at inddrage børn i udarbejdelsen af strategien velkommen. Inddragelsen af regionale og lokale myndigheder og børneorganisationer bliver afgørende for, om arbejdet bliver en succes;

1.19

hilser den nyligt offentliggjorte FN-rapport om vold mod børn (1) velkommen. I rapporten opfordres lande indtrængende til at forbyde enhver form for vold mod børn i alle situationer, herunder enhver korporlig afstraffelse, skadevoldende praksis med oprindelse i sædvaner og traditioner, såsom tidlige ægteskaber, tvangsægteskaber, kønslemlæstelse af kvinder og piger og såkaldte æresforbrydelser, vold af seksuel karakter og tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (2). Regionsudvalget opfordrer til, at alle rapportens konklusioner inddrages i overvejelserne ved udarbejdelsen af strategien.

2.1

henstiller, at der investeres tilstrækkelige økonomiske og menneskelige ressourcer og politisk engagement i at komme videre med meddelelsen og udarbejde grønbogen og strategien, og foreslår, at Europa-Parlamentet drøfter mulighederne for at etablere en specifik foranstaltning til finansiering af strategien og de foreslåede tiltag;

2.2

lægger vægt på, at de lokale og regionale myndigheder betragtes som uomgængelige partnere i udarbejdelsen af strategien, og beder om at blive inddraget i det europæiske forum for børns rettigheder, at blive repræsenteret i den tværinstitutionelle gruppe, og at blive hørt i forbindelse med udarbejdelsen af koordinatorens rapport, som bør offentliggøres;

2.3

anbefaler, at strategien efter en grundig analyse fastlægger en række mindstekrav og ambitiøse foranstaltninger med klare mål og målsætninger;

2.4

anbefaler, at der i strategien findes en balance mellem fokuseringen på situationen på verdensplan og foranstaltningerne og dialogen internt i EU og mellem medlemsstaterne;

2.5

anbefaler, at der lægges vægt på at udarbejde en række sammenlignelige indikatorer og indsamle ensartede oplysninger på medlemsstatsniveau og, hvor det er muligt, på regionalt niveau;

2.6

opfordrer til, at der stilles de ressourcer, den støtte og de mekanismer til rådighed, der er nødvendige for at fremme børns deltagelse i udarbejdelse af strategien, herunder børn fra dårligere stillede grupper og etniske mindretal samt handicappede børn. Børn bør inddrages tidligt i processen gennem forskellige aldersrelevante metoder, såsom illustrationsmateriale, forenklede debatter osv. Det erkendes endvidere, at de lokale og regionale myndigheder også kunne gøre mere for at fremme høringen af børn om relevante politikker fastlagt på det subnationale niveau;

2.7

gentager sin opfordring til, at konventionen om barnets rettigheder af 20. november 1989 gennemføres i sin helhed; og understreger vigtigheden af følgende rettigheder: tanke-, tros- og religionsfrihed, beskyttelse af privatlivets fred, beskyttelse mod voldsanvendelse, mishandling og vanrøgt, ret til sundhedspleje, uddannelse, skolegang og erhvervsuddannelse samt beskyttelse af mindretal, som anført i Regionsudvalgets udtalelse om integration og migration (CdR 51/2006 fin), samt retten til rigtig ernæring og passende bolig;

2.8

fastholder i den forbindelse, at det er nødvendigt, at de lokale og regionale myndigheders afgørende rolle som dem, der i første række skal sikre børnene grundlæggende tjenesteydelser som uddannelse og boliger, børnepasning og andre sociale ydelser, anerkendes fuldt ud, ligesom det bør være tilfældet med deres rolle i planlægningen, kontrollen og vedligeholdelsen af de fysiske omgivelser, som sikrer, at børn har adgang til passende boliger tilpasset deres behov og til passende lege- og fritidsaktiviteter, og at de vokser op i trygge fysiske omgivelser;

2.9

opfordrer til, at medlemsstaterne i højere grad prioriterer hurtigst muligt at opfylde bestående europæiske og internationale forpligtelser, både mht. lovgivning og gennemførelse i praksis, i henhold til UNCRC, den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og Europarådets foranstaltninger. Dette arbejde bør integreres i vurderingen af virkningerne af eksisterende EU-foranstaltninger, der berører børns rettigheder;

2.10

foreslår, at målet med analysen ikke kun skal være at »vurdere, hvor effektive de eksisterende foranstaltninger for børn er«, men også at gøre det lettere at vurdere, hvor langt medlemsstaterne er nået med at opfylde UNCRC, gennem analyser af sammenlignelige data som skitseret i vurderingen af virkningerne;

2.11

foreslår, at analysen også omfatter en gennemgang af, om alle medlemsstater har ratificeret Haag-konventionen om beskyttelse af børn og samarbejde med hensyn til internationale adoptioner (1993);

2.12

anbefaler, at den åbne koordinationsmetode anvendes i samarbejdet mellem medlemsstaterne og udnyttelsen af bedste praksis i forbindelse med gennemførelsen af UNCRC, og at de lokale og regionale myndigheder inddrages fuldt ud i processen;

2.13

henstiller, at EU og medlemsstaterne i deres politikker tager hensyn til, at børn er forskellige og har forskellige behov; børn kan for eksempel være dårligere stillet på grund af geografi, alder, køn, etnisk oprindelse og handicap. Opmærksomheden bør navnlig være rettet mod konsekvenserne af fattigdom, social udstødelse, handicap, diskrimination og racisme og mod forholdene for etniske mindretal og flygtningebørn og virkningerne af religiøs, sproglig og kulturel mangfoldighed både inden for EU og på verdensplan;

2.14

foreslår, at der i strategien fastlægges specifikke målsætninger, der skal sikre, at alle børn uanset geografisk område har lige muligheder, hvilket vil indebære en styrkelse af foranstaltningerne til bekæmpelse af børnefattigdom og løse problemerne med de uddannelsesmæssigt dårligst stillede. Regionale og lokale myndigheder skal spille en central rolle i disse foranstaltninger;

2.15

foreslår, at der ud over de skitserede kortsigtede foranstaltninger også oprettes en foranstaltning, der vil gøre det muligt for politiet at samarbejde på tværs af grænserne om kontrol af straffeattester for de medarbejdere og frivillige, der arbejder med børn. Regionsudvalget opfordrer endvidere kraftigt til, at man som led i strategien overvejer at oprette et EU-register over børnesexforbrydere og at give politiet adgang dertil;

2.16

henstiller, at strategien opstiller løsninger til, hvordan de tjenester, der yder støtter til familier, kan forbedres, således at børnemishandling og forældres drab af egne børn forhindres. Sådanne løsninger kunne være koncentreret om støtte til forældre, forebyggelse og tidlig påvisning af børnemishandling, støtte til ofre for mishandling og etablering af en ordning, hvorefter mistænkelige dødsfald blandt børn gennemgås for at undersøge effektiviteten af de nationale foranstaltninger til indgreb på et tidligere tidspunkt;

2.17

anbefaler, at der i strategien tages fat på den negative indflydelse, som fjernsyn, computere og nye teknologier har på børn i form af adgang til pornografiske eller upassende billeder på internettet og også den stillesiddende karakter af disse aktiviteter med de deraf følgende virkninger for, hvor aktive børn er. Et beslægtet område er den negative virkning af reklamer og markedsføring direkte rettet mod børn. Foranstaltninger vedrørende brugen af teknologi til uddannelsesmæssige formål bør fremmes, eksempelvis fjernsynsprogrammer til fremme af børns sproglige og kulturelle evner, hvilket især er vigtigt for indvandrerbørn. Det er endvidere nødvendigt med kreative foranstaltninger for at fremme kulturelle aktiviteter som læsning, musik og teater og gøre dem tilgængelige for børn;

2.18

anmoder om, at de uddannelsesprogrammer og værktøjer, der udvikles som led i strategien, stilles til rådighed for de regionale og lokale myndigheder, således at embedsmændene kan gøre sig bekendt med de nye politiske værktøjer og bedste praksis;

2.19

anbefaler, at kommunikationsstrategien tager udgangspunkt i UNCRC, og at alle oplysningskampagner iværksættes på regionalt og lokalt niveau, henvender sig til den rigtige aldersgruppe, udarbejdes på flere sprog og når ud til handicappede børn;

2.20

opfordrer til, at en procentdel af EU's udviklingsstøtte går til investeringer i indgreb til gavn for børn, og at den udviklingspolitik, der føres af lokale og regionale myndigheder i tredjelande, også i højere grad prioriterer overførsel af kompetencer og udveksling af politiske erfaringer om børns rettigheder.