30.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/69

—

støtter forslaget om at indføre en tidsfrist på 10 dage for at forhindre, at ordregivende myndigheder indgår en kontrakt, inden tildelingsbeslutningen er blevet meddelt konkurrerende leverandører. Denne procedure gør det muligt at efterprøve beslutninger, inden de har opnået lovgyldighed, hvilket er til fordel for både ordregivende myndigheder og leverandører;

—

mener, at forslaget om at hindre ulovlige underhåndskontrakter er alt for vidtgående og anbefaler det nuværende system med skadeserstatning. Kommissionen påstår, at ulovlige underhåndskontrakter er et stort problem, men beviser ikke, at det faktisk er tilfældet, f.eks. ved at fremlægge detaljerede statistikker på området. Regionsudvalget opfordrer Kommissionen til at fremlægge detaljerede oplysninger om omfanget af ulovlige underhåndskontrakter;

—

Hvor gennemførlige direktiverne om klagemuligheder er, hvad angår indgåelse af offentlige kontrakter om tjenester i bilag II B over tærskelværdierne, virker uklart. Regionsudvalget mener, at klager over kontrakter om B-tjenester udtrykkeligt bør undtages fra disse direktivers anvendelsesområde og at det helt bør overlades til medlemsstaterne at bestemme, hvordan leverandørernes retssikkerhed skal garanteres ved kontrakter om B-tjenester. Flere af disse tjenester, f.eks. sundhedstjenester og sociale tjenester, udgør kernen i de regionale og lokale myndigheders aktiviteter. EU's kompetence på disse områder er meget begrænset og bør ikke øges ad bagvejen gennem direktiver om klageprocedurer vedrørende offentlige kontrakter.

1.1

Regionsudvalget bifalder forslagene til nye direktiver vedrørende klageprocedurer, da udvalget mener, at et effektivt klagesystem med øget gennemsigtighed fører til en bedre beskyttelse af leverandørerne, hvilket forhåbentlig giver dem et større incitament til at afgive tilbud. Det øger konkurrencen, hvilket er til gavn for de ordregivende myndigheder.

1.2

Regionsudvalget mener dog, at enkel lovgivning er en af de vigtigste forudsætninger for at nedbringe antallet af retssager. Enkle regler er lettere at overholde og skaber færre misforståelser. Desværre lever de nye direktiver om offentlige kontrakter ikke op til dette. De komplicerede procedurer i direktiverne om offentlige kontrakter er skyld i, at de ordregivende myndigheder let begår fejl. Det rammer især mindre lokale og regionale myndigheder, som ikke har adgang til juridisk ekspertise vedrørende offentlige kontrakter. Regionsudvalget vil også minde Kommissionen om, at hovedparten af de offentlige kontrakter varetages af de lokale og regionale myndigheder og ikke på nationalt niveau.

1.3

Regionsudvalget mener endvidere, at alt for hårde sanktioner for at overtræde udbudsreglerne, især hvis de kombineres med kompliceret lovgivning, kan få negative konsekvenser. Én konsekvens er, at de ordregivende myndigheder helt enkelt afstår fra at indkøbe tjenester udefra og i stedet udfører tjenesterne i eget regi. En anden konsekvens kan blive en overdreven fokusering på laveste pris. Det er svært at sætte spørgsmålstegn ved, hvilket tilbud der er billigst, mens det er lettere at rejse tvivl om kvalitet og lignende parametre.

1.4

Regionsudvalget støtter forslaget om at indføre en tidsfrist på 10 dage for at forhindre, at ordregivende myndigheder indgår en kontrakt, inden tildelingsbeslutningen er blevet meddelt konkurrerende leverandører. Denne procedure gør det muligt at efterprøve beslutninger, inden de har opnået lovgyldighed, hvilket er til fordel for både ordregivende myndigheder og leverandører. Regionsudvalget giver også sin opbakning til forslaget om at overlade det til medlemsstaterne at bestemme, at den, som ønsker at indgive klage, skal underrette den ordregivende myndighed om den påståede overtrædelse og om sin hensigt om at klage. Regionsudvalget opfordrer samtidig Kommissionen til at undersøge effekterne af indførelsen af fristen på 10 dage allerede efter et år. Dette sker med henblik på at kortlægge, i hvor høj grad dette fører til en kraftig stigning af klagesager, som det har været tilfældet i flere medlemslande.

1.5

Regionsudvalget kan dog se problemer, når det gælder konsekvenserne af kontrakter, som indgås i strid med bestemmelserne. Det hedder i direktivforslaget, at sådanne aftaler mister deres virkning, men Regionsudvalget mener, at det bør overlades til medlemsstaterne at træffe bestemmelse herom, så der kan ske en tilpasning til de nationale aftale- og skadeserstatningslove.

1.6

Regionsudvalget undrer sig også over Kommissionens antagelse, at indførelse af 10-dagsreglen i starten kan føre til en stigning i antallet af klager med et par procent. I Sverige havde man f.eks. i starten en stigning i antallet af klager med 150 % efter indførelsen af en tidsfrist svarende til den her foreslåede. Antallet af klager er fortsat med at stige selv efter denne indledende stigning (1).

1.7

Regionsudvalget mener, at forslaget om at hindre ulovlige underhåndskontrakter er alt for vidtgående og anbefaler det nuværende system med skadeserstatning. Kommissionen påstår, at ulovlige underhåndskontrakter er et stort problem, men beviser ikke, at det faktisk er tilfældet, f.eks. ved at fremlægge detaljerede statistikker på området. Regionsudvalget opfordrer Kommissionen til at fremlægge detaljerede oplysninger om omfanget af ulovlige underhåndskontrakter. Den refererede undersøgelse på internettet er alt for mangelfuld til at danne grundlag for en så gennemgribende forandring. Kravet om offentliggørelse af alle offentlige kontrakter, der overstiger tærskelværdierne, og som ordregivende instanser mener at kunne indgå uden en formel udbudsrunde med efterfølgende venteperiode, er et stort indgreb over for de pågældende instanser. Det gælder bl.a. aftaler med egne virksomheder og visse aftaler om tværkommunalt samarbejde. Regionsudvalget har i tidligere udtalelser peget på problemer med kontrakter med egne virksomheder samt problemer, som er opstået i forbindelse med tværkommunalt samarbejde. Det er Regionsudvalgets holdning, at lovgivningen om offentlige kontrakter ikke skal vanskeliggøre eller umuliggøre disse processer.

1.8

Hvor gennemførlige direktiverne om klagemuligheder er, hvad angår indgåelse af offentlige kontrakter om tjenester i bilag II B (2) over tærskelværdierne, virker uklart. Regionsudvalget mener, at klager over kontrakter om B-tjenester udtrykkeligt bør undtages fra disse direktivers anvendelsesområde og at det helt bør overlades til medlemsstaterne at bestemme, hvordan leverandørernes retssikkerhed skal garanteres ved kontrakter om B-tjenester. Flere af disse tjenester, f.eks. sundhedstjenester og sociale tjenester, udgør kernen i de regionale og lokale myndigheders aktiviteter. EU's kompetence på disse områder er meget begrænset og bør ikke øges ad bagvejen gennem direktiver om klageprocedurer vedrørende offentlige kontrakter. Regionsudvalget mener, at det helt og holdent bør være op til medlemsstaterne at afgøre, hvilke retsmidler der skal gælde for såvel kontrakter om B-tjenester som kontrakter under tærskelværdierne.

1.9

Regionsudvalget støtter forslaget om at ophæve undersøgelsessystemet og mæglingssystemet.