10.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 57/7

1.1

udtrykker tilfredshed med meddelelsen og den foreslåede handlingsplan. Heri gives en nøje beskrivelse af den aktuelle situation og det anføres, hvilke tiltag der skal tages for at bidrage til at nå 2010-målet. Kommissionens analyse er korrekt, men Regionsudvalget beklager den forsinkede offentliggørelse;

1.2

mener, at biodiversitet i høj grad er bestemmende for en regions identitet; fremhæver, at biodiversitet er et vigtigt grundlag for livskvalitet og sundhed, fritidsaktiviteter og turisme og for fremstillingen af lokale produkter og tjenester;

1.3

påpeger, at antallet af værdifulde arter og økosystemer er taget til som følge af de ti nye EU-landes tiltrædelse;

1.4

glæder sig over Rådets konklusioner af 23. og 24. marts 2006, hvori der opfordres til at integrere målene for 2010 i hele den politik, som er fastlagt i Lissabon-agendaen. De landdistriktsudviklingsplaner, som er gennemført i mange regioner, viser, at spændingen mellem økonomi og biodiversitet kan løses;

1.5

påpeger, at i modsætning til biodiversitetens iboende værdi, som erkendes generelt, undervurderes dens økonomiske værdi. På langt sigt er biodiversitet en afgørende betingelse for sundhed, en høj levestandard og jobsikkerhed;

1.6

opfordrer til, at der etableres moderne partnerskaber mellem samtlige involverede for at øge borgernes (og især børns), det offentliges og erhvervslivets forståelse for det vigtige i at øge biodiversiteten, så der i fællesskab gøres en indsats for at bevare biodiversiteten og bæredygtige økosystemer;

1.7

beklager, at 2010-målet, de politiske tilsagn fra alle medlemsstater til trods, stadig har lange udsigter og opfordrer til at sætte biodiversitet højt på den politiske dagsorden på alle forvaltningsniveauer;

1.8

udtrykker tilfredshed med, at der kan nævnes talrige eksempler på lokalt og regionalt plan, hvoraf det fremgår, at der kan sættes en stopper for tab af biodiversitet og at levesteder kan genskabes (jf. bilag — CdR 159/2006 bilag);

2.1

beklager, at der i de finansielle overslag 2007-2013 ikke er øremærket EU-penge nok til finansiering af 2010-målene, især til Natura 2000-initiativet og landdistriktsudvikling; går derfor ind for, at medlemsstaterne tildeler deres regioner og kommuner midler til at beskytte og genoprette biodiversiteten på deres område, og f.eks. vedligeholde Natura 2000-områder, og henstiller, at strukturfondene og samhørighedsfonden sætter flere penge af til projekter med positive følger for biodiversiteten;

2.2

påpeger, at det af hensyn til en optimal gennemførelse og bevarelse af det økologiske net, Natura 2000, er vigtigt for regionerne at finde en god balance mellem en topstyret tilgang og den nødvendige fleksibilitet i nettets etablering. Ensartede forvaltningskriterier skal fastlægges for alle de områder, som indgår i nettet;

2.3

fremhæver, at et endnu mere finmasket net er af stor betydning, bl.a. for havmiljøet og for bæredygtige økosystemer, og udtrykker tilfredshed med den vægt, som lægges på dette finmaskede net i lyset af klimaændringernes følger for levesteder og arter; henstiller endvidere til, at der træffes foranstaltninger til bevarelse af stødpudeområder og økologiske korridorer, som kan sikre levedygtigheden af de områder, der indgår i nettet;

2.4

konstaterer, at den politiske ramme og lovgivning, som EU har etableret, indebærer en betydelig beskyttelse af biodiversiteten, men at implementeringen, konkretiseringen og kontrollen svigter i mange medlemsstater, og ved oprettelsen af nye områder til beskyttelse af biodiversiteten tages der ikke tilstrækkelig hensyn til forpligtelsen til at garantere en afstemt udnyttelse;

2.5

henstiller, at biodiversitetsplanerne afstemmes efter hinanden på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan;

2.6

fremhæver, at fordi mange af foranstaltningerne i handlingsplanen ikke kan implementeres effektivt uden de regionale og lokale myndigheders bidrag og medvirken, bør kommunernes og regionernes repræsentanter inddrages i den nye (biodiversitets-) politikudformning og tildeles de fornødne ressourcer;

2.7

er klar over den store indflydelse, som landbruget har på biodiversiteten i EU: afhængigt af hvordan arealer forvaltes, kan landbruget være til særdeles stor gavn for biodiversiteten og give mange stærkt forskellige arter sikre tilholdssteder, eller det kan anrette alvorlig skade på biodiversiteten, fordi levesteder ødelægges og miljøet forurenes; bemærker, at hovedparten af EU-budgettet stadig går til landbruget og at EU dermed råder over et vigtigt instrument til at påvirke landbrugserhvervets arealanvendelse og går ind for, at man ved revisionen i 2008 af de finansielle overslag 2007-2013 lader en betragtelig del af midlerne gå til bæredygtigt landbrug og landskabsbevarelse;

2.8

går ind for, at Kommissionen og medlemsstaterne evaluerer eksisterende subsidiers følger for biodiversiteten og afskaffer incitamenter, som påvirker biodiversiteten og økosystemfunktioner i uheldig retning. Der bør tilskyndes til mere udstrakt brug af økonomiske instrumenter til beskyttelse af biodiversiteten;

2.9

anser det for ønskeligt, at der ikke alene i miljøpolitikken lægges vægt på biodiversiteten, men at den også bliver et emne i EU's og medlemsstaternes politik på andre områder, især transport-, energi-, industri-, landbrugs-, fiskeri-, regional-, turisme- og forskningspolitikken;

2.10

er meget bevidst om hav- og kystvandes betydning, idet de tegner sig for næsten halvdelen af den europæiske biodiversitet og går ind for at skabe større bevidsthed omkring den maritime biodiversitetspolitik blandt offentlige myndigheder og berørte parter; påpeger det vigtige i hurtig implementering af habitat-direktivet i havmiljøet, ophør med overbefiskning i både EU- og tredjelandefarvande samt fuld integrering af biodiversitet i den EU-havpolitik, som skal udformes;

2.11

bemærker, at muligheden for tiltag på EU-plan inden for territorialudvikling er begrænsede, da fysisk planlægning — som er det primære politikområde for bevarelse og genopretning af biodiversiteten — er en medlemsstatsbeføjelse; insisterer på, at biodiversitetsaspektet bør veje tungt på nationalt, regionalt og lokalt plan, når der tages beslutninger om fysisk planlægning, især via strategiske miljøvurderinger;

2.12

er overbevist om, at man ved udformning og gennemførelse af politikken til værn mod invasive fremmede arter bør benytte og implementere det nuværende regelværk mere effektivt og opfordrer til at inddrage regionerne bedre heri;

2.13

udtrykker tilfredshed med planerne om udformning af en sammenhængende EU-strategi til bekæmpelse af invasive fremmede arter, bl.a. indførelse af et tidligt varslingssystem; dog påpeger det, at der på baggrund af det stramme budget og de få menneskelige ressourcer ikke må skabes nye administrative byrder;

2.14

anbefaler udarbejdelse af grundlæggende lovgivning og lister over fremmede arter med henblik på foranstaltninger vedrørende indførsel, handel og besiddelse for således at sikre en koordineret og fælles indsats på europæisk plan; det understreger også behovet for inden for rammerne af miljøvurderingen at undersøge virkningen af projekter der omfatter etablering eller forvaltning af potentielt invasive arter;

2.15

minder om, at bevarelse af biodiversitet og især af plante- og dyrearter ikke bør være til hinder for deres anvendelse og udnyttelse, for så vidt som det foregår under behørig regulering, kontrol og under hensyntagen til bæredygtigheden;

2.16

henstiller, at forsigtighedsprincippet iagttages nøje ved tilladelse til og indførelse af gmo'er;

3.1

bemærker, at de beslutninger, som blev taget på den ottende konference mellem parterne i konventionen om biologisk diversitet i marts 2006 i Curitiba i Brasilien, er et vigtigt skridt fremad; da den niende konference afholdes i Bonn i begyndelsen af 2008 under tysk formandskab, gås der ind for, at EU og medlemsstaterne benytter lejligheden til at fremlægge evalueringen af Kommissionens meddelelse om biodiversitet og til at forberede et møde, hvor de regionale og lokale myndigheder inddrages i højere grad, bl.a. via de relevante nationale organisationer;

3.2

udtrykker tilfredshed med de gode eksempler fra regioner, som ved ydelsen af udviklingsbistand overfører deres erfaringer med biodiversitetsspørgsmål til deres partnerregioner, og som støtter deres partnerregioners tiltag til fremme af biodiversiteten (jf. bilag);

3.3

bemærker, at EU også har et ansvar for bevarelse af biodiversiteten på verdensplan; er sig dette bevidst og henstiller, at der tages større hensyn hertil i handels- og udviklingspolitikken;

4.1

er klar over, at politikken til bevarelse af biodiversiteten rigtignok kun kan krones med held, hvis der globalt sættes ind med ambitiøse politiktiltag til at sætte en stopper for klimaforandringer; anser det for vigtigt, at de medlemsstater, som endnu ikke efterlever deres forpligtelser i henhold til Kyoto-protokollen, indhenter deres efterslæb; anser det for ønskeligt, at der indgås en ambitiøs, verdensomspændende konvention om bekæmpelse af klimaforandringer, som alle vigtige producentlande og produktionssektorer er parter i;

4.2

henstiller, at der gennemføres regional forskning i virkningerne af klimaforandringer;

4.3

tilføjer, at selv om politikudviklingen i henseende til biobrændsel kan være vigtig for at imødegå klimaforandringer, kan dette kun blive effektivt, hvis der samtidig tages skridt til at skære kraftigt i det samlede brændstofforbrug og der kun benyttes råvarer, metoder og afgrøder, som ikke går ud over biodiversiteten på nationalt og internationalt plan, og som ikke har til følge, at landbrugsarealet udvides i biologisk værdifulde økosystemer;

5.1

påpeger, at adgang til og større viden om bevarelse og bæredygtig brug af biodiversitet i EU og globalt er væsentligt. Dette omfatter bl.a. udveksling af gode erfaringer mellem medlemsstaterne og regionerne (jf. bilag) og derfor bør kompabiliteten mellem biodiversitetsdata på forskellige niveauer styrkes under særlig hensyntagen til data, der foreligger på regionalt og lokalt plan, og under anvendelse af geografiske informationssystemer (GIS) og geografisk datainfrastruktur (SDI);

5.2

fremhæver, at kendskabet til biodiversiteten, herunder ikke mindst havmiljøets, er for ringe og henstiller, at der rådes bod herpå;

5.3

tilføjer, at der udover den videnskabelige viden, som Kommissionen omtaler, bør lægges mere vægt på viden og kundskab hos de pågældende områders indbyggere og henstiller, at den viden, som frivillige ligger inde med, kombineres med videnskabens; opfordrer til, at børn inddrages i den sammenhæng;

5.4

anbefaler, at der fastlægges kommunikationsstrategier for på alle niveauer og områder at styrke den bevidstgørelse og ansvarlighed, som alle borgere bør udvise omkring beskyttelse og bevarelse af biodiversitet, og udvekslingen af oplysninger mellem den videnskabelige verden og myndighederne;

6.1

konstaterer, at der næppe vil blive stillet ret mange penge til rådighed til biodiversitet via Life+ eller forskningsbudgettet, og at der består en risiko for, at medlemsstaterne ikke i tilstrækkeligt omfang vil tage hensyn til biodiversitet i den nuværende strukturfond;

6.2

konstaterer her en spænding mellem de store ambitioner i meddelelsen og midlerne til at konkretisere disse ambitioner;

6.3

godkender tanken om at styrke biodiversiteten i beslutningsprocessen i EU; henstiller, at der indføres en pligt til at integrere biodiversitet i politikken på andre områder; støtter handlingsplanens tanke om udover medlemsstaterne også at inddrage regionerne;

6.4

sætter sin lid til, at man vil tilskynde til partnerskaber inden for EU. Regionerne er godt rustet til at påtage sig denne rolle som formidler; henviser til det vellykkede samarbejde i EU-programmer og resultaterne heraf (bilag);

6.5

understreger behovet for at inddrage de private jordejere for at sikre bevarelsen af biodiversitet gennem redskaber såsom samarbejdsaftaler;

6.6

fremhæver, at det er vigtigt at inddrage borgerne mere. Hvis borgerne ikke kan indse betydningen af biodiversitet og økosystemfunktioner, vil projekter have ringere chancer for at lykkes, og henstiller, at EU og medlemsstaterne stiller penge til rådighed til borgerinitiativer;

6.7

opfordrer til, at der i snæver tilknytning til Countdown 2010-initiativet og Beautiful Europe-initiativet udformes en kommunikationsstrategi for medlemsstater, ngo'er og regionale og lokale myndigheder med det sigte at promovere målsætningerne for 2010;

7.1

støtter samarbejdet mellem medlemsstaterne og den private sektor og fremhæver, at borgere og frivillige over hele Europa er stærkt involveret i overvågning af biodiversiteten;

7.2

slår til lyd for, at medlemsstaterne anspores til at fremlægge resultaterne af deres politik på en måde, som tiltaler borgerne og som de kan forholde sig til, og hvoraf også regionernes indsats fremgår;

7.3

påpeger, at regional overvågning bør danne grundlag for national og international overvågning og evaluering, ligesom der bør udformes effektive overvågningssystemer, som er baseret på indikatorer og regelmæssige rapporter på dette område;

8.1

udtrykker tilfredshed med forslaget om et EU-perspektiv for den europæiske biodiversitets fremtid og understreger, at det er særdeles vigtigt at inddrage regionerne heri;

8.2

efterlyser et innovativt perspektiv for tilgangen til biodiversitet, hvor man ser længere frem end 2010 og hvor der lægges vægt på det positive bidrag fra økosystemfunktioner med relation til miljøet (landskabet).