29.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 206/40

1.1

noterer sig, at EU i forbindelse med Lissabon-strategien har udpeget livslang læring som et kardinalpunkt for menneskelig og faglig udvikling. Uddannelse og erhvervsuddannelse vil – ikke alene som forberedelse til en karriere, men i løbet af hele arbejdslivet – komme til at spille en afgørende rolle for teknologisk innovation og konkurrenceevne, både når det gælder skabelse af arbejdspladser og uddannelse af de personer, der skal besætte dem;

1.2

fastholder, at læring er mest effektiv, hvis den udformes og gennemføres som en aktiv udforskningsproces og ikke som passiv modtagelse af viden. Uddannelsesaktiviteter for voksne er stadigvæk mest effektive, hvis de medfører forandringer, der aktiverer evner og kompetencer, som efterspørges af det moderne samfund, således at den lærende bliver i stand til at forvalte sin egen rolle og fremtidige erhvervsforløb bevidst, både som individ og som borger. Deltagelse i uddannelsesaktiviteter bliver værdifuld, når det enkelte menneske aktivt planlægger sin karrierevej og sit livsforløb således, at det vokser på det personlige plan og samtidig bidrager til samfundets fremskridt;

1.3

understreger, at erfaringer fra uddannelse, erhvervsuddannelse og arbejde i et andet land i særlig grad fører til refleksion over egne kognitive processer og strategier; når man forsøger at sætte fokus på egne kompetencer og tilpasse dem i en fremmed kontekst, bliver man bedre til at lægge en strategi for forvaltning af sine intellektuelle ressourcer og til at udnytte og styrke sin autonomi og sine evner til at kommunikere;

1.4

mener, at velforberedt, målrettet og støttet udlandsophold i uddannelses- eller erhvervsøjemed har en dannelsesmæssig dimension, hvis betydning rækker langt videre end selve fuldførelsen af en erhvervsuddannelse og indgår i en meget bredere sammenhæng. Hvis vi ved kultur ikke kun forstår en række kundskaber, men helheden af adfærdsmønstre, værdier og viden, som kendetegner en bestemt gruppe af personer, er udlandserfaring så ikke det bedste grundlag for opbygning af en kultur, som Den Europæiske Union kan kalde sin egen?

1.5

bemærker, at forudsætningen for en interkulturel tilgang til andre virkeligheder er kommunikation og indfølingsevne; der hvor man bedst kan sammenholde forskelle og se de enkelte kulturers kompleksitet, er arbejds- og uddannelsesområdet. Det er netop gennem den værdi, der tillægges mangfoldigheden af de forskellige og fleksible organisatoriske former og de mellemmenneskelige forbindelser, at fordomme og generaliseringer kan overvindes;

1.6

mener, at en højnelse af kvaliteten af erfaringer med mobilitet skaber forudsætning for fuld anerkendelse af, at enkeltpersoner kan bidrage til at hæve videns- og kvalificeringsniveauet i deres hjemland og tilføre værtslandet ny viden, kulturelle stimuli, nye traditioner og sprog;

1.7

værdsætter Kommissionens forslag, fordi det på linje med ovennævnte ræsonnement opfylder målet om at hæve det generelle kvalitetsniveau i de europæiske uddannelsessystemer ved at foreslå en model, som med udgangspunkt i anerkendelse af den enkeltes centrale rolle sikrer, at både den enkelte og samfundet får det størst mulige udbytte og gavn af denne uddannelsesmulighed;

1.8

understreger, at der bør være overensstemmelse mellem den værdi, som enkeltpersoner tillægger deres udvekslingserfaring, og den værdi, som hjemlandet og værtslandet tillægger de enkeltes erfaringer og mobilitetsprogrammerne som helhed. Anvisningerne i Det europæiske kvalitetscharter for mobilitet er derfor en forudsætning for, at deltagerne får en positiv oplevelse, ikke alene i værtslandet men også i hjemlandet, når de vender tilbage. Denne model kan bedre vinde indpas, når det er det lokale og regionale niveau, som forvalter og koordinerer mobilitetserfaringerne;

1.9

mener, at netop de lokale og regionale samfund og myndigheder kan sikre korrekt information, der når bredt ud, og tilskynde folk til at tage imod muligheden for et udlandsophold i uddannelsesøjemed, indpasse det i deres egne planer for faglig udvikling og omsætte erfaringen til erhvervede kompetencer, der kan overføres til arbejdsmæssige sammenhænge i hjemlandet. De lokale forvaltninger kan derfor spille en meget vigtig rolle med hensyn til at vurdere kvaliteten og effektiviteten af mobilitetsprogrammerne;

1.10

bemærker, at regionale og lokale myndigheder er bedre i stand til at sikre gennemførelsen af oplysningsforanstaltninger, der retter sig mod befolkningen generelt og de unge i særdeleshed, om mobilitetens muligheder for kulturel og faglig udvikling. Disse foranstaltninger vil give det enkelte menneske mulighed for at overvinde såvel økonomiske som og sikre reel mobilitet;

1.11

EØSU mener endvidere, at den enkelte deltager bør tilbydes ikke alene den relevante sproglige, pædagogiske og praktiske forberedelse, men også støtte og vejledning med henblik på udarbejdelse af deltagerens eget kulturelle og faglige udviklingsforløb. I dag er det vigtigere end nogensinde, at europæiske mobilitetsprogrammer som led i erhvervsrettet uddannelse kan tilpasses den enkeltes behov fuldt ud og opfattes som en ressource, der kan anvendes på arbejdsmarkedet. I den forbindelse vil det efter hjemkomsten fra udlandsopholdet være nødvendigt med hjælp til at omsætte de erhvervede erfaringer til kompetencer, der kan anvendes i erhvervsmæssig sammenhæng, bl.a. ved at anvende de eksisterende instrumenter til anerkendelse af og merit for erhvervede kompetencer (som f.eks. Europasset – Mobilitet);

1.12

anfører, at ud over opgaven med koordinering og kontakt med institutionerne i værtslandene med henblik på overvågning af kvaliteten af den logistiske støtte og mentorordningen, er det vigtigt, at der er en omhyggelig og omfattende overvågning og evaluering af virkningerne af de samlede mobilitetserfaringer for befolkning, uddannelsessystemer og erhvervsliv. Det er vigtigt at skabe et samspil mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner, skoler og universiteter, så de inden for deres respektive områder kan gøre brug af den formelle og uformelle viden, som deltagerne har erhvervet;

1.13

fastholder, at det ikke må undervurderes, at gennemførelsen af det europæiske kvalitetscharter for mobilitet sætter gang i udveksling af viden og møder mellem medlemsstaters lokale myndigheder og specialiserede tjenester på en sådan måde, at det bliver muligt at indkredse en fælles og i enighed besluttet fremgangsmåde. Disse processer vil utvivlsomt bane vejen for udbytterige projekter på mange forskellige områder, fra regional økonomisk udvikling til uddannelse og udveksling af arbejdstagere, og således skabe nye forbindelser baseret på tillid og samarbejde, som vil udgøre grundlaget for gensidig anerkendelse.