1.

Ved vurdering af grundvandets kemiske tilstand i henhold til artikel 4 forstås ved følgende grundvandskvalitetskrav de kvalitetskrav, der er omhandlet i tabel 2.3.2 i bilag V til direktiv 2000/60/EF, og som er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 17 i samme direktiv.

2.

Resultaterne af anvendelsen af kvalitetskrav for pesticider således som specificeret i nærværende direktiv foregriber ikke resultaterne af de risikovurderingsprocedurer, der kræves i direktiv 91/414/EØF eller direktiv 98/8/EF.

3.

Hvis det for en given grundvandsforekomst skønnes, at grundvandskvalitetskravene vil kunne medføre, at miljømålene for tilknyttet overfladevand i artikel 4 i direktiv 2000/60/EF ikke opfyldes, eller at der sker en væsentlig forringelse af sådanne forekomsters økologiske eller kemiske kvalitet eller en væsentlig beskadigelse af terrestriske økosystemer, som er direkte afhængige af grundvandsforekomsten, fastsættes der strengere tærskelværdier i overensstemmelse med nærværende direktivs artikel 3 og bilag II. De nødvendige programmer og foranstaltninger i forbindelse med en sådan tærskelværdi finder også anvendelse på aktiviteter, der er omfattet af direktiv 91/676/EØF.

1.

Fastsættelsen af tærskelværdier bør være baseret på:

2.

Fastsættelsen af tærskelværdier bør også ske under hensyn til de forurenende stoffers oprindelse, deres mulige naturlige forekomst, deres toksikologi og dispersionstendens, deres persistens og deres bioakkumulationspotentiale.

3.

Fastsættelsen af tærskelværdier bør understøttes af en kontrolmekanisme for så vidt angår de indsamlede data, som baseres på en evaluering af datakvalitet, analytiske overvejelser og baggrundsniveauer for stoffer, der både kan forekomme naturligt og som følge af menneskelige aktiviteter.

Arsen

Cadmium

Bly

Kviksølv

Ammonium

Chlorid

Sulfat

Trichlorethylen

Tetrachlorethylen

a)

antallet af grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, der karakteriseres som truet, og hvilke forurenende stoffer og forureningsindikatorer der bidrager til denne klassifikation, herunder de observerede koncentrationer/værdier

b)

hver enkelt grundvandsforekomst, der karakteriseres som truet, navnlig forekomsternes størrelse, forholdet mellem grundvandsforekomsterne og det tilknyttede overfladevand og direkte afhængige terrestriske økosystemer og, for naturligt forekommende stoffers vedkommende, de naturlige baggrundsniveauer i grundvandsforekomsterne

c)

tærskelværdierne, hvad enten de gælder på nationalt plan, for et vandområdedistrikt eller for den del af et internationalt vandområdedistrikt, der hører under en medlemsstats område, eller for en grundvandsforekomst eller gruppe af grundvandsforekomster

d)

forholdet mellem tærskelværdierne og

1.

Vurderingsproceduren til bestemmelse af den kemiske tilstand af en grundvandsforekomst eller en gruppe af grundvandsforekomster gennemføres for alle grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, der karakteriseres som truet, og for hvert af de forurenende stoffer, som bidrager til, at den pågældende grundvandsforekomst eller gruppe af grundvandsforekomster karakteriseres således.

2.

I forbindelse med de i artikel 4, stk. 2, litra b), omhandlede undersøgelser tager medlemsstaterne hensyn til:

3.

Til undersøgelse af om kravene til en god kemisk grundvandstilstand som omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra b), nr. i) og iv) er opfyldt, foretager medlemsstaterne, hvor det er relevant og muligt, og på grundlag af passende aggregering af overvågningsresultaterne, eventuelt med udgangspunkt i skønnede koncentrationer baseret på en konceptuel model af grundvandsforekomsten eller gruppen af grundvandsforekomster, en vurdering af omfanget af den grundvandsforekomst, der har en årlig aritmetisk gennemsnitskoncentration af et forurenende stof, som ligger over grundvandskvalitetskravet eller en tærskelværdi.

4.

Til undersøgelse af om kravene til en god kemisk grundvandstilstand som omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra b), nr. ii) og iii), er opfyldt, skal medlemsstaterne, hvor det er relevant og muligt, og på grundlag af relevante overvågningsresultater og en passende konceptuel model af grundvandsforekomsten vurdere:

5.

Medlemsstaterne forelægger et kort, der for hver grundvandsforekomst eller gruppe af grundvandsforekomster viser grundvandets kemiske tilstand, jf. bilag V, punkt 2.4.5 og 2.5, i direktiv 2000/60/EF. På disse kort skal medlemsstaterne desuden, hvis det er relevant og muligt, anføre alle de overvågningspunkter, hvor grundvandskvalitetskravene og/eller -tærskelværdierne overskrides.

1.

I overensstemmelse med punkt 2.4 i bilag V til direktiv 2000/60/EF skal overvågningsprogrammet udformes med henblik på at konstatere væsentlige og vedvarende opadgående tendenser i koncentrationerne af de forurenende stoffer, der er identificeret i medfør af artikel 3 i nærværende direktiv.

2.

Ved identifikation af væsentlige og vedvarende opadgående tendenser følges følgende procedure:

3.

Ved identifikation af væsentlige og vedvarende opadgående tendenser i koncentrationerne af stoffer, som både forekommer naturligt og som følge af menneskelige aktiviteter, tages der hensyn til de data, der er indsamlet før overvågningsprogrammets start, med henblik på at rapportere om identifikationen af tendenser som led i den første vandområdeplan, jf. artikel 13 i direktiv 2000/60/EF, hvis sådanne data foreligger.

1.

Udgangspunktet for at gennemføre foranstaltninger til at vende væsentlige og vedvarende opadgående tendenser foreligger, når koncentrationen af det forurenende stof når op på 75 % af parameterværdierne for grundvandskvalitetskravene i bilag I og af tærskelværdierne i henhold til artikel 3, medmindre:

Hvad angår aktiviteter, der er omfattet af direktiv 91/676/EØF, skal udgangspunktet for gennemførelsen af foranstaltninger til at vende væsentlige og vedvarende opadgående tendenser fastsættes i overensstemmelse med nævnte direktiv og direktiv 2000/60/EF.

2.

Så snart et udgangspunkt er blevet fastlagt for en grundvandsforekomst, der er karakteriseret som truet, jf. punkt 2.4.4 i bilag V til direktiv 2000/60/EF og del B, punkt 1, i nærværende bilag, kan det ikke ændres i løbet af en seksårig vandområdeplan som omhandlet i artikel 13 i direktiv 2000/60/EF.

3.

Vending af tendenser skal påvises under hensyntagen til relevante overvågningsbestemmelser i del A, punkt 2.

—

at ændring 1 og første del af ændring 2 var uklare med hensyn til forskellen mellem »forurening« og »forringelse«. I artikel 1 blev der gjort en tilføjelse om behovet for at forebygge forringelse af alle grundvandsforekomsters tilstand i overensstemmelse med vandrammedirektivet

—

at ændring 3 ville have betydet, at alle grundvandsforekomster skulle opfylde de standarder, der gælder for forekomster, der anvendes til fremstilling af drikkevand, hvilket ikke er realistisk. Det samme gælder første del af ændring 62 (hvor Rådet accepterede anden del), for punkt 2, litra b), i ændring 65 og for ændring 68

—

at de mål, der er fastsat i ændring 95 og 100, bedst vil kunne forfølges gennem Fællesskabets forskningsrammeprogrammer

—

at ændring 4 ikke var i overensstemmelse med vandrammedirektivet, der klart skelner mellem beskyttelsesniveauer for grundvand og for overfladevand

—

at ændring 7, 10 og 80 samt ændring 15, litra aa), handlede om den kvantitative grundvandstilstand. Dette lå uden for dette datterdirektivs anvendelsesområde, der kun behandler den kvalitative tilstand, som defineret i vandrammedirektivets artikel 17

—

at ændring 8 og 9, der omhandler andre politikområder, ikke var i overensstemmelse med retningslinjerne for EF-lovgivningens affattelse, og det samme gælder ændring 13, der snarere fortolker vandrammedirektivet end begrunder grundvandsdirektivet

—

at ændring 11 ikke var nødvendig, da artikel 6 i den fælles holdning indeholdt en ordning svarende til den, der er indeholdt i direktiv 80/68/EØF

—

at ændring 16 var en gentagelse af bestemmelserne i artikel 5 i vandrammedirektivet, der klart fastlægger ansvar for karakterisering

—

at ændring 17 var uacceptabel, fordi Rådet fandt, at en klar sondring, både begrebsmæssigt og terminologisk, mellem kvalitetsstandarder på fællesskabsplan og tærskelværdier, der skal fastlægges af medlemsstaterne i henhold nationale hydrogeologiske karakteristika, var et vigtigt element i direktivforslaget. Det ville gøre gennemførelsen mere vanskelig og mindre effektiv med hensyn til resultater, hvis man svækker eller afviser denne tilgang. Det samme gør sig gældende i hele teksten for alle eller dele af ændring 30, 31, 34, 36, 65, 66, 67, 69, 70, 71, 89 og 90

—

at ændring 18 i princippet var acceptabel, men at affattelsen var præciseret for bedre at kunne omhandle tendenser, der potentielt kunne føre til en risiko for miljøet

—

at ændring 19 og 20 var delvis acceptable, men var uforenelige med vandrammedirektivet, således som de var affattet. Elementer fra begge blev samlet i artikel 2, nr. 4

—

at ændring 21 omdefinerede et eksisterende begreb i vandrammedirektivet og kunne have ført til forvirring. Vandrammedirektivet kræver, at der ikke sker en forringelse af grundvandsforekomsternes tilstand, ikke af kvaliteten

—

at ændring 22 og 24 samt første del af ændring 38 omhandlede begreber, der ikke som sådan anvendes i den fælles holdning, og som medførte alvorlige praktiske vanskeligheder. Imidlertid omhandles spørgsmålet om naturligt forekommende koncentrationer (som der også henvises til i ændring 91) i betragtning 7

—

at ændring 23, 49 og 93 indførte et nyt, komplekst og unødvendigt begreb, der kunne have ført til omfattende fejlfortolkninger. Historisk forurening er tilstrækkeligt dækket af mere generelle bestemmelser i den fælles holdning og i vandrammedirektivet

—

at ændring 56 ikke var relevant i betragtning af direktivforslagets anvendelsesområde

—

at ændring 27 var uforenelig med Rådets holdning, som er, at kvalitetsstandarder og tærskelværdier bør fastsættes til niveauer, der er relevante for risikoen for grundvandsforekomster

—

at ændring 57 og 59 var unødvendige, da den fælles holdning omhandler betydningen af god og ringe kemisk tilstand

—

at ændring 37 var unødvendig med hensyn til vandrammedirektivets definition af forurenende stoffer og forurening

—

at ændring 40 var uacceptabel, fordi det er medlemsstaterne, der er ansvarlige for gennemførelsen af indsatsprogrammet

—

at de spørgsmål, der omhandles i ændring 41 og 58, er omfattet af henholdsvis bilag IV og bilag III i den fælles holdning

—

at ændring 46 var uacceptabel, da den anvendte en bestemmelse fra direktiv 80/68/EØF i en helt anden sammenhæng, hvilket ville gøre den uigennemførlig

—

at ændring 51, 52 og 54 var en gentagelse af bestemmelser i vandrammedirektivet. For så vidt angår ændring 50 indsatte Rådet en tekst i artikel 6, stk. 4, der er inspireret af direktiv 80/68/EØF (artikel 15), under hensyntagen til behovet for at mindske den administrative byrde

—

at ændring 55 uretmæssigt udelukkede bilag III fra en eventuel teknisk tilpasning

—

at udeladelsen foreslået i ændring 60 ville have ført til manglende overensstemmelse mellem dette grundvandsdirektiv og direktiv 91/676/EØF. Den fælles holdning præciserer forbindelsen mellem disse to direktiver

—

at ændring 64 ikke længere var relevant som sådan, da den fælles holdning omhandler spørgsmålet om overensstemmelse på en anden måde, idet målet er at undgå en situation, hvor manglende overensstemmelse på et enkelt overvågningspunkt ville betyde manglende overensstemmelse for hele grundvandsforekomsten eller gruppen af grundvandsforekomster (jf. artikel 4 og bilag III)

—

at ændring 73, 76, 77, 78, 79 (første del), 83, 84 og 85 ikke længere var relevante. Rådet fandt især, at den faste tidsserie i det oprindelige forslag var uanvendelig på grund af de forskellige hydrogeologiske forhold i EU, og at fælles kriterier kun burde fastlægges med henblik på identifikation af tendenser og på udgangspunktet for at vende tendenserne (bilag IV). Anden del af ændring 79 (der svarer til ændring 89) var indarbejdet i princippet i bilag IV, punkt 1.3.

—

at ændring 81 var forvirrende og uforenelig med vandrammedirektivet. Imidlertid præciseres det i artikel 5, stk. 2, i den fælles holdning, hvad der skal beskyttes.