30.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 325/65

1.1

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg hilser Kommissionens meddelelse »Mod en EU-strategi for børns rettigheder« velkommen. EØSU støtter især forslaget om at opstille en alsidig EU-strategi til effektivt at fremme og beskytte børns rettigheder i Den Europæiske Unions politik indadtil og udadtil og at støtte medlemsstaternes indsats på området.

1.2

EØSU beklager imidlertid, at det ikke fremgår af meddelelsen, at der med strategien fastlægges mindstekrav og brede målsætninger med klare mål og tidsfrister.

1.3

EØSU bifalder de rammer, der foreslås etableret til understøtning af strategien, herunder en gruppe om børns rettigheder i Kommissionen, en koordinator for børns rettigheder, en tværtjenstlig gruppe i Kommissionen, et europæisk forum for børns rettigheder, en diskussions- og arbejdsplatform på internettet, aktiviteter, der sigter mod at inddrage børn direkte i processen, og en kommunikationsstrategi om børns rettigheder. EØSU stiler efter at blive en aktiv deltager i disse vigtige fora.

1.4

EØSU beklager, at pigers og handicappede børns, migranters, asylansøgeres og flygtningebørns situation ikke prioriteres højere i EU og på verdensplan.

1.5

EØSU glæder sig over, at man har anerkendt, at medlemsstaterne skal respektere internationale traktater, og opfordrer til, at der i strategien lægges større vægt på, at medlemsstaterne hurtigst muligt skal opfylde deres bestående europæiske og internationale forpligtelser vedrørende børns rettigheder, navnlig dem, der følger af FN-konventionen om barnets rettigheder.

1.6

EØSU opfordrer til, at strategien udarbejdes således, at der tages hensyn til, at børn er forskellige og har forskellige behov med særlig fokus på børnefattigdom og diskrimination af børn. EØSU anbefaler, at det prioriteres at udarbejde en række sammenlignelige indikatorer og indsamle ensartede oplysninger på medlemsstatsniveau. Det slår navnlig til lyd for, at der tages behørigt hensyn til spørgsmålet vedrørende kvalitetsundervisning til børn under 6 år og at der fastsættes supplerende kvalitative mål for børnepasningsordninger.

1.7

EØSU henstiller, at koordinatoren for børns rettigheder får den status og politiske vægt, der er nødvendig for at sikre, at de fastlagte mål nås, og til at man indgår det politiske engagement, der skal til for at komme videre med meddelelsen og udarbejde grønbogen og strategien. EØSU foreslår, at Europa-Parlamentet drøfter mulighederne for at etablere en specifik foranstaltning til finansiering af strategien og de foreslåede tiltag.

2.1

Børns rettigheder udgør en del af menneskerettighederne, som EU og medlemsstaterne skal respektere i henhold til internationale og europæiske traktater, særlig UNCRC og de valgfri protokoller hertil (1), herunder millenniumudviklingsmålene (2) og den europæiske menneskerettighedskonvention (ECHR). og den europæiske menneskerettighedskonvention (3) (ECHR) EU anerkender udtrykkeligt børns rettigheder i det europæiske charter om grundlæggende rettigheder (4), særlig artikel 24.

2.2

Kommissionen har valgt børns rettigheder som en af sine hovedprioriteter i meddelelsen om strategiske mål 2005-2009: »En særlig højtprioriteret opgave skal være effektiv beskyttelse af børns rettigheder, både mod økonomisk udnyttelse og mod alle former for misbrug, og EU bør være forbillede for resten af verden« (5). I denne sammenhæng besluttede gruppen af kommissionærer for grundlæggende rettigheder, ikke-forskelsbehandling og ligestilling i april 2005 at lancere et særligt initiativ til fremme, beskyttelse og gennemførelse af børns rettigheder i EU's politik indadtil og udadtil.

2.3

I marts 2006 anmodede Det Europæiske Råd medlemsstaterne om at træffe de nødvendige foranstaltninger til hurtigt at nedbringe børnefattigdommen betydeligt og give alle børn lige muligheder uanset deres sociale baggrund.

2.4

Disse beslutninger imødekommes med meddelelsen.

3.1

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg hilser Kommissionens meddelelse »Mod en EU-strategi for børns rettigheder«, der fokuserer på alle børn under 18 år, velkommen. EØSU støtter dette markante initiativ fra Kommissionen, der skal danne grundlaget for udviklingen af en politik om børns rettigheder. EØSU peger især på Kommissionens forslag om at opstille en alsidig EU-strategi til effektivt at fremme og beskytte børns rettigheder i Den Europæiske Unions politik indadtil og udadtil og at støtte medlemsstaternes indsats på området.

3.2

Europas fremtid afhænger i stigende grad af dets evne til at skabe rummelige og børnevenlige samfund. Meddelelsen afspejler en erkendelse af, at fremme og beskyttelse af børns rettigheder er af afgørende betydning for EU's fremtid, og at skabelsen af børnevenlige samfund i EU ikke kan adskilles fra behovet for at øge og styrke den europæiske integration. Børnene bør ikke kun være vigtige som fremtidens voksne og fremtidens arbejdskraft. Barndommen er i sig selv en vigtig og værdifuld periode af livet.

3.3

EØSU beklager, at forfatningsprocessen i EU er kørt fast, da forfatningstraktaten og chartret om grundlæggende rettigheder udtrykkeligt anerkender børns rettigheder. Det nuværende begrænsede retsgrundlag for børns rettigheder i EU-traktaterne har derfor konsekvenser for mulige budgetkilder.

3.4

I erkendelse af at børn og unge i dagens samfund står over for mange forskellige udfordringer, har EØSU de sidste ti år med jævne mellemrum bidraget til udviklingen af politikken på ungdomsområdet på fællesskabsniveau (6). Det har iværksat vigtige debatter om nøgleområder som ungdomsarbejdsløshed, social integration, uddannelse, mobilitet, deltagelse og ngo'ers rolle.

3.5

EØSU bifalder erkendelsen af, at det er afgørende, at børns rettigheder udskilles og ikke blot omfattes under menneskerettigheder generelt. EØSU mener, at børn som følge af deres sårbarhed og særlige behov, har brug for særlig beskyttelse og omsorg, herunder passende retsbeskyttelse.

3.6

EØSU opfordrer kraftigt til, at strategien anerkender familiens vigtige rolle, herunder især forældrenes rolle, og medlemsstaternes ansvar, der består i med alle — ikke kun økonomiske — midler at støtte forældrene i deres børneopdragelse.

3.7

EØSU bifalder vedtagelsen af en definition af børn som alle under 18 år i overensstemmelse med FN-konventionen om barnets rettigheder (UNCRC). Der vil være behov for at skabe sammenhæng mellem og koordinere de EU-politikker, der retter sig mod unge mellem 15 og 18 år, da denne aldersgruppe også falder ind under EU's børnedefinition. Strategien bør opsummere de relevante målsætninger i den europæiske ungdomspagt og den åbne koordinationsmetode på ungdomsområdet.

3.8

EØSU opfordrer Kommissionen til at fastlægge mindstekrav og brede målsætninger med klare mål og tidsfrister for implementeringen af meddelelsen.

3.9

Europa har brug for, at børn vedvarende engagerer sig i arbejdet med at skabe et integreret, konkurrencedygtigt, sikkert og rummeligt Europa. Hvis EU skal have nogen betydning for børn, skal det være relevant i deres liv samt vise en klar interesse for og reagere synligt og kreativt på deres behov

3.10

EØSU hilser det velkomment, at Kommissionen anerkender børns behov for at kunne tilkendegive deres mening i samtaler og beslutninger, som berører deres dagligdag som anført i artikel 12 i UNCRC. Enhver politik rettet mod unge bør være karakteriseret ved det grundlæggende princip om børns deltagelse: et princip, der også kommer til udtryk på europæisk og internationalt plan (7).

3.11

EØSU bifalder også Kommissionens foreslåede foranstaltninger, hvorefter børn vil blive direkte inddraget i processen. Medlemsstaterne og institutionerne skal sørge for, at der er de nødvendige ressourcer og mekanismer og den støtte, der er nødvendig for at gøre det lettere for børn at deltage i udviklingen og implementeringen af strategien. Børn bør inddrages tidligt i processen gennem forskellige aldersrelevante metoder, så som illustrationsmateriale, forenklede debatter osv. Der skal lægges vægt på, at en af de vigtigste opgaver i forbindelse med dette arbejde er inddragelsen af dårligere stillede børn, børn fra etniske mindretal samt handicappede børn og sikring af lige muligheder for alle disse børn.

3.12

En horisontal tilgang til politikudformningen vil sikre en bedre koordineret og mere effektiv strategi. Medlemsstaterne hører regelmæssigt arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger i forbindelse med udarbejdelsen af politikker som f.eks. retningslinjer for beskæftigelsespolitikken. Om dette initiativ bliver vellykket, vil på samme måde afhænge af inddragelsen af de berørte parter, herunder især børn, børneorganisationer, forældre, arbejdsmarkedets parter, regionale og lokale myndigheder og medlemsstaterne.

3.13

EØSU håber således, at meddelelsen på EU- og nationalt plan kan udgøre grundlaget for et mere effektivt samarbejde mellem beslutningstagere, lokale og regionale myndigheder, ikke-statslige organisationer og børnene selv. Ved reelt og vedvarende at inddrage børn og børneorganisationer i udviklingen og gennemførelsen af politikker sikres det, at der tages fat på børns faktiske behov, og at børn føler, at de har del i den fremtidige strategi.

3.14

Børn er ikke en homogen gruppe. EØSU henstiller derfor, at politikker på både EU- og medlemsstatsniveau tager hensyn til, at børn er forskellige og har forskellige behov; børns vilkår kan for eksempel være påvirket af geografi, alder, køn, etnisk oprindelse, religion, kultur, sprog, handicap eller familiestruktur. Der bør være særlig opmærksomhed på konsekvenserne af fattigdom, social udstødelse, handicap, diskrimination og racisme og på forholdene for etniske mindretal og flygtningebørn både inden for EU og på verdensplan.

3.15

EØSU glæder sig over udtalelsen: »Det kan også være afgørende for børns situation, hvor de lever«. Børn kan være dårligere stillet på grund af ulige adgang til tjenester i det område, hvor de bor. Det kan være adgangen til god uddannelse, sundhedspleje, boliger, sociale ydelser, offentlig transport, leg og fritidsaktiviteter og oplysninger om og muligheder for at deltage i civilsamfundet. EØSU foreslår, at der i strategien fastlægges specifikke målsætninger, der skal sikre, at alle børn uanset geografisk område har lige muligheder, hvilket vil indebære en styrkelse af foranstaltningerne til bekæmpelse af børnefattigdom.

3.16

EØSU beklager, at pigers og handicappede børns situation og situationen for migranter, asylansøgere og flygtningebørn ikke prioriteres højere både i EU og på verdensplan.

3.17

I tråd med Kommissionens forpligtelse til overalt at indarbejde hensynet til handicapspørgsmål, hvilket udtrykkeligt bekræftes i handlingsplanen fra 2003 om lige muligheder for handicappede (8), skal handicapspørgsmål integreres i strategien for at sikre den fulde deltagelse og inddragelse på lige vilkår af handicappede børn.

3.18

EØSU bakker op om konklusionen fra Kommissionen for Kvinders Status 2007, der, selv om det anerkendes, at der er gjort visse fremskridt for så vidt angår kvinders deltagelse i beslutningsprocessen på alle niveauer, udtrykte bekymring over de mange og meget forskellige alvorlige og vedvarende hindringer for fremskridt i kvindernes situation og deres deltagelse i beslutningsprocessen, herunder feminiseringen af fattigdom, ulige adgang til sundhed, grunduddannelse, efteruddannelse og beskæftigelse, væbnede konflikter og manglende sikkerhed. (9)

3.19

EØSU er skuffet over, at der ikke nævnes noget om tilvejebringelsen af god »tidlig uddannelse og udvikling« for børn under 6 år, uagtet at »børnepasnings og dagplejeordninger« er en langsigtet prioriteret politisk målsætning i EU, og at EU har vedtaget kvantitative mål. EØSU opfordrer kraftigt til, at dette område udtrykkeligt inddrages under den foreslåede strategi, eftersom det har stor indflydelse på børns liv og velfærd og helt klart falder inden for rammerne for meddelelsen (10) . Navnlig opfordrer EØSU til, at der opstilles supplerende kvalitative mål for børnepasningsordninger, som tager hensyn til børns rettigheder og tarv og tager udgangspunkt i ministerrådets og det europæiske børnepasningsnetværks tidligere arbejde (11) .

3.20

EØSU bifalder det arbejde, der aktuelt udføres i EU til bekæmpelse af fattigdom blandt børn. Imidlertid er medlemsstaterne nødt til at løfte den udfordring, det er, at udrydde børnefattigdom og fastlægge mål for den nærmeste fremtid. Denne udfordring kræver et omfattende og vedvarende handlingsprogram med alle nødvendige ressourcer, som tager højde for børnefattigdommens flerdimensionale karakter. Dette bør omfatte fokus på støtte til lavindkomstmodtagere med børn og arbejdsløse forsørgere. Børnefattigdom indvirker kraftigt på børn på en række områder som sundhed, uddannelse og endda livsmulighederne for nogensinde at slippe ud af fattigdomsfælden. Medlemsstaterne må omgående gennemføre politikker, der søger at løse alle disse spørgsmål.

3.21

En anden stor udfordring er omsorgen for børn uden familie eller i fare for at miste den. Blandt de faktorer, der kan føre til sådanne situationer, og som varierer fra land til land, er familiens opløsning, fattigdom, HIV/AIDS, adfærds- og misbrugsproblemer eller problemer med forældrerollen. Strategien bør indeholde en målsætning om opstilling af klare forebyggende strategier og støtteprogrammer for familier.

3.22

Også på andre områder står medlemsstaterne over for udfordringer, for hvilke det ville være hensigtsmæssigt at fastlægge målsætninger og tilskynde udnyttelsen af bedste praksis. Disse områder omfatter ungdomsretssystemet og familieret, fremme af sunde spisevaner til forbedring af sundheden og bekæmpelse af fedme blandt børn, samt fremme af familievenlige beskæftigelsespolitikker.

3.23

For så vidt angår børn anbragt i døgninstitutioner, er der behov for tiltag til beskyttelse og fremme af deres rettigheder. Strategien bør indeholde en forpligtelse til at udarbejde europæiske retningslinjer og kvalitetsstandarder for børn i pleje (12), idet der tages hensyn til normer, henstillinger og protokoller, der er fastlagt af internationale organisationer som UNICEF, WHO og Europarådet.

3.24

EØSU glæder sig over den nyligt offentliggjorte rapport udarbejdet af den uafhængige ekspert, Paulo Sérgio Pinheiro, om FN's undersøgelse om vold mod børn (13). I rapporten opfordres lande indtrængende til at forbyde enhver form for vold mod børn i alle situationer, herunder enhver korporlig afstraffelse, skadevoldende praksis med oprindelse i sædvaner og traditioner, så som tidlige ægteskaber, tvangsægteskaber, kønslemlæstelse af kvinder og piger og såkaldte æresforbrydelser, vold af seksuel karakter og tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (14). EØSU opfordrer Kommissionen til at overveje at udpege en særlig repræsentant for vold mod børn for at fremme og støtte gennemførelsen af rapportens anbefalinger.

4.1

EØSU glæder sig over, at man har anerkendt, at medlemsstaterne skal respektere internationale traktater, herunder især FN-konventionen om barnets rettigheder (UNCRC), som alle EU's medlemsstater har ratificeret. På globalt plan er det faktisk kun USA og Somalia, der ikke har ratificeret UNCRC. I denne sammenhæng har også ILO's grundlæggende konventioner om forbud mod børnearbejde særlig betydning.

4.2

EØSU er skuffet over, at meddelelsen ikke lægger større vægt på, at medlemsstaterne hurtigst muligt skal opfylde deres bestående europæiske og internationale forpligtelser vedrørende børns rettigheder, navnlig dem, der følger af FN-konventionen om barnets rettigheder. EØSU er af den opfattelse, at der på medlemsstatsniveau i EU er lang vej igen, både med hensyn til lovgivning og i gennemførelse i praksis, før overholdelsen af bestående forpligtelser i henhold til f.eks. UNCRC, den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og Europarådets instrumenter er sikret. Dette arbejde bør indgå i den foreslåede vurdering af virkningerne af eksisterende EU-foranstaltninger, som berører børns rettigheder. I den forbindelse kunne man gøre brug af de udtalelser om børns vilkår, som hvert femte år afgives i medlemsstaterne af ngo'er og regeringer vedrørende anvendelsen af FN's konvention om barnets rettigheder. Det skulle endvidere være muligt at gå i gang med endnu en analyse.

4.3

EØSU glæder sig over Kommissionens forslag om at analysere, hvilke hindringer der gør, at børn ikke kan udøve deres rettigheder til fulde, og hvad grunden hertil er. Det vil være vigtigt ikke kun at »vurdere, hvor effektive de eksisterende foranstaltninger for børn er«, men også at gøre det lettere at vurdere, hvor langt medlemsstaterne er nået med opfyldelsen af UNCRC gennem analyser af sammenlignelige data som skitseret i vurderingen af virkningerne.

4.4

EØSU anbefaler, at det prioriteres at udarbejde en række sammenlignelige indikatorer og indsamle ensartede oplysninger på medlemsstatsniveau. Man er inden for den åbne koordinationsmetode i gang med at udarbejde en indikator (eller en række indikatorer) for børnevelfærd og statistiske data om indkomstrelateret fattigdom, materiel fattigdom og boliger (15). I medlemsstaterne findes der endvidere mange forskellige datasæt (16). De opstillede indikatorer skal afspejle børns erfaringer og tarv, hvilket man kan opnå ved at gøre det lettere for børn at bidrage til fastlæggelsen af indikatorerne.

4.5

EØSU bakker op om Kommissionens forslag om at indarbejde børns rettigheder ved udformningen af EU-lovgivning og andre foranstaltninger, som kan påvirke børn. Det vil være vigtigt at udvælge nøgleområder, der har væsentlig indvirkning på børn, herunder områder, som ikke traditionelt forbindes med børn, som f.eks. offentlig transport, men som rent faktisk har stor indflydelse på deres liv.

4.6

EØSU anbefaler, at den åbne koordinationsmetode anvendes i forbindelse med samarbejdet mellem medlemsstaterne og udnyttelsen af bedste praksis ved gennemførelsen af UNCRC.

4.7

EØSU støtter Kommissionens forslag om at oprette et europæisk forum for børns rettigheder og en diskussions- og arbejdsplatform på internettet. EØSU stiler efter at blive et aktivt medlem af dette vigtige forum.

4.8

EØSU bifalder de foranstaltninger, der på kort sigt foreslås som løsning på nogle problemer af presserende karakter. Ud over de skitserede foranstaltninger gør EØSU opmærksom på, at der er et presserende behov for at udvikle en foranstaltning, der vil gøre det muligt for politiet at samarbejde på tværs af grænserne om kontrol af straffeattester for de medarbejdere og frivillige, der arbejder med børn. EØSU opfordrer kraftigt til, at man som led i strategien overvejer at oprette et EU-register over børnesexforbrydere og at give politiet adgang dertil.

4.9

EØSU bifalder Kommissionens forslag om at udforme en kommunikationsstrategi for børns rettigheder og informere om børns rettigheder på en børnevenlig måde. EØSU opfordrer til, at materialet tager udgangspunkt i UNCRC, og at alle oplysningskampagner henvendes til den rigtige aldersgruppe, udarbejdes på flere sprog og når ud til handicappede børn.

4.10

EØSU hilser Kommissionens forslag om at nedsætte en tværtjenstlig gruppe i Kommissionen velkommen. EØSU vil bestræbe sig på at få en repræsentant med i denne gruppe. EØSU bifalder Kommissionens forslag om at nedsætte en gruppe om børns rettigheder i Kommissionen og udpege en koordinator for børns rettigheder. EØSU noterer sig, at koordinatoren for børns rettigheder kommer til at spille en vigtig rolle for strategiens succes.

4.11

EØSU opfordrer til, at der stilles tilstrækkelige økonomiske og menneskelige ressourcer til rådighed for disse nye fora og strukturer, at koordinatoren får den status og politiske vægt, der er nødvendig for at sikre, at de fastlagte mål nås, og til at man indgår det politiske engagement, der skal til for at komme videre med meddelelsen og udarbejde grønbogen og strategien. EØSU foreslår, at Europa-Parlamentet drøfter mulighederne for at etablere en specifik foranstaltning til finansiering af strategien og de foreslåede tiltag.

4.12

EØSU hilser Kommissionens forslag om hvert år at forelægge en statusrapport velkommen. EØSU anmoder om at blive hørt i forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport, og om at rapporten offentliggøres.

5.1

EØSU glæder sig over, at der sættes fokus på børn i EU såvel som på børn, der bor uden for EU. Alligevel er EØSU skuffet over at konstatere, at meddelelsen, som den er opbygget, synes at lægge mere vægt på situationen på verdensplan end på situationen i EU og på international dialog frem for mellemstatslig dialog. EØSU anbefaler, at der i strategien findes en balance mellem situationen på verdensplan og foranstaltningerne og dialogen internt i EU og mellem medlemsstaterne.

5.2

EU og dets medlemsstater bør systematisk tage hensyn til anbefalingerne (konklusionerne) fra FN's udvalg om barnets rettigheder i deres bilaterale aftaler og forbindelser med tredjelande.

5.3

EØSU glæder sig over, at man har erkendt, at den næsten komplette ratificering af UNCRC på verdensplan udgør et særligt solidt grundlag for samarbejde mellem Kommissionen og lande uden for EU, men beklager, at man i meddelelsen ikke har udnyttet muligheden for at bruge alle EU's medlemsstaters ratificering af UNCRC som udgangspunkt for et samarbejde mellem medlemsstaterne; og udnyttelsen af bedste praksis.

5.4

EØSU opfordrer til, at en procentdel af EU's udviklingsstøtte går til investeringer i indgreb til gavn for børn.

6.1

Som led i sit arbejde har EØSU hørt adskillige børnenetværk og –organisationer og vil gerne takke dem for deres bidrag (17).

7.1

Udtrykket »seksuel misbrug« bør erstattes med »seksuel udnyttelse«.

7.2

Formuleringen »er et handicap for« bør erstattes med »er en hindring for«.

7.3

Formuleringen »deres kønsmodning« bør erstattes med »starten af puberteten«.

7.4

Der er behov for en præcisering af, hvordan udtrykket »indendørs forurening« skal forstås.