30.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 325/29

1.1

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg hilser det velkommen, at Europa- Kommissionen har fremlagt en meddelelse om en reform af den europæiske markedsordning for vin. Udvalget bifalder navnlig, at Kommissionen i princippet foreslår bevarelse af en særlig markedsordning for vin, inden for hvis rammer der kan foretages en »gennemgribende reform«.

1.2

Eftersom de europæiske vine har tabt markedsandele til vine fra tredjelande, navnlig i »den nye verden«, både i det indre marked og på vigtige eksportmarkeder, er der behov for en ændring af de lovgivningsmæssige rammebetingelser for at forbedre de europæiske vines konkurrenceevne og generobre markedsandele. I den forbindelse bør Kommissionen ved reformen af den fælles markedsordning for vin og indgåelsen af aftaler om samhandelen med tredjelande i højere grad tage hensyn til den europæiske vinsektors position som verdens førende.

1.3

EØSU minder om sin udtalelse af 27./28. januar 1999 (1), der allerede dengang vurderede, at Europa-Kommissionens daværende reformforslag var utilstrækkelige. Mange af udvalgets forslag er mere relevante i dag end nogensinde før. Mange af udvalgets forslag — navnlig om konkurrenceevnen, interventionsforanstaltningerne, hensynet til de regionale forskelle og oplysningskampagner — er mere relevante i dag end nogensinde før. EØSU understreger, at vin og vinproduktion er en væsentlig og selvstændig del af europæisk kultur og livsform. I mange regioner i Europa præger vinproduktionen de sociale og økonomiske forhold.

1.4

Derfor lægger udvalget vægt på, at reformen ikke blot tager hensyn til de økonomiske konsekvenser, men også til følgerne for beskæftigelsen, den sociale struktur, miljøet — navnlig via rydningsprogrammerne — forbrugerbeskyttelsen og sundheden.

1.5

EØSU gør opmærksom på, at vinproduktion er eksistensgrundlag for 1,5 mio. overvejende små familiebrug i EU, og at mere end 2,5 mio. arbejdstagere er beskæftiget med vinproduktion i Europa, i hvert fald hvis sæsonarbejdere medregnes. Derfor vil udvalget være meget opmærksom på, at reformen satser på foranstaltninger med en positiv indvirkning på vinavlernes indtjening og beskæftigelsesmulighederne i den europæiske vinsektor.

1.6

EØSU betragter Europa-Kommissionens forslag om et nationalt budget for de vinproducerende medlemsstater som et vigtigt bidrag til større subsidiaritet og øget hensyntagen til regionale forskelle. Udvalgets forslag om en opdeling af støtteinstrumenterne til finansiering over henholdsvis fællesskabsbudgettet og det nationale budget følger dette princip og tager afstand fra initiativer til en renationalisering af vinpolitikken.

1.7

EØSU forventer, at Europa-Kommissionen foreslår konkrete foranstaltninger om forbrugeroplysning og salgsfremme rettet mod det indre marked og eksportmarkederne.

2.1

Kommissionen nævner følgende mål for reformen: Forbedring af konkurrenceevnen, styrkelse af de europæiske vines renommé, generobring af markedsandele og erobring af nye markedsandele, så enkle regler som muligt og hensyntagen til de vinproducerende regioners samfundsmæssige og politiske rolle.

2.1.1

Som et yderligere mål nævner Kommissionen opnåelse af ligevægt på markedet og udleder heraf et behov for bestemte foranstaltninger som f. eks. omfattende rydning.

2.2

Kommissionen analyserer i sin meddelelse situationen på markedet i dag, beskriver problemerne med den nuværende fælles markedsordning og udleder bestemte foranstaltninger heraf.

2.3

Kommissionen har overvejet fire tænkelige aktionsmuligheder for en reform af EU's markedsordning for vin:

2.3.1

Kommissionens vurderinger munder ud i den konklusion, at en gennemgribende reform er den af de fire aktionsmuligheder, der indebærer de fleste fordele, samt at der er behov for at bevare en særlig markedsordning for vin.

2.4

Kommissionen foreslår et valg mellem en reform i et eller to trin. I variant A skal ordningen for plantningsrettigheder afskaffes øjeblikkeligt (eller senest pr. 1. august 2010) uden overgangsregler. I variant B skal der med henblik på en strukturtilpasning gennemføres en omfattende rydning, før ordningen for plantningsrettigheder afskaffes.

2.5

Europa-Kommissionen foreslår, at følgende foranstaltninger afskaffes øjeblikkeligt:

2.6

Kommissionen foreslår, at hver enkelt vinproducerende medlemsstat får stillet et nationalt budget til rådighed, som er fastsat efter objektive kriterier. Medlemsstaterne skal med disse midler ud fra en bestemt vifte af foranstaltninger kunne finansiere de tiltag, der passer bedst til netop deres situation.

2.7

Europa-Kommissionen foreslår, at mange af disse omstillings- og omstruktureringsforanstaltninger skal gennemføres som et led i udviklingen af landdistrikterne, og at der med det formål skal overføres midler fra det særlige vinbudget til den anden søjle.

2.8

Kommissionen foreslår en grundig revision af de nugældende regler om kvalitet med henblik på at skabe bedre sammenhæng mellem EU's kvalitetspolitik og de internationale regler, navnlig TRIPs-aftalen.

2.9

Kommissionen foreslår en liberalisering af vinfremstillingsmetoderne under særlig hensyntagen til Den Internationale Vinorganisations, OIV's, standarder.

2.10

Kommissionen foreslår et forbud mod tilsætning af sukker kombineret med en fjernelse af støtten til anvendelse af koncentreret druemost samt en betydelig begrænsning af tilsætningsmængderne i de nordlige vindyrkningsområder.

2.11

Kommissionen foreslår mærkningsbestemmelserne forenklet ved udarbejdelse af ét enkelt sæt regler, der finder anvendelse på alle de forskellige vinkategorier og de særlige forhold, der gælder for hver af dem.

2.12

Kommissionen vil føre en ansvarlig politik for salgsfremme og oplysning. Alle muligheder i den gældende lovgivning skal udnyttes.

2.13

Kommissionen vil sikre, at reformen af vinordningen ligeledes indebærer forbedringer med hensyn til de miljømæssige virkninger af vindyrkning og vinfremstilling.

2.14

Kommissionen lægger vægt på, at den nye markedsordning er forenelig med WTO's regler. I den forbindelse vil de gældende interventionsforanstaltninger blive fjernet, og fremstilling af vin fra importeret most i EU og blanding af vine fra EU med vine fra lande uden for EU vil blive tilladt.

3.1

EØSU er stort set enig i de mål, som Europa-Kommissionen har anført. Udvalget mener imidlertid, at der er behov for enkelte justeringer.

3.1.1

EØSU minder om, at man i den tidligere udtalelse bl.a. anførte følgende målsætninger:

3.1.2

EØSU mener, at der er behov for en grundig undersøgelse af, om det i det hele taget stadig er muligt at opnå målsætningen om markedsligevægt, når markedet er globaliseret, og beskyttelsen mod produkter udefra er afskaffet.

3.1.3

Derfor skal der vies forbedringen af EU-producenternes konkurrenceevne særlig opmærksomhed. Det gælder om at gøre EU mere attraktiv for det private erhvervsliv, at støtte bestræbelser på at forbedre kvaliteten og om i højere grad at tage pejling af udviklingen på markedet og forbrugernes ønsker.

3.1.4

Udvalget mener, at der er behov for at konkretisere de økonomiske mål og for at supplere disse med sociale og beskæftigelsespolitiske målsætninger. I den forbindelse skal der navnlig tilstræbes en forbedring af vinbrugenes indtjeningsmuligheder. Der skal rettes særlig opmærksomhed mod de unge vinavleres muligheder for at udvikle produktionen. Der skal tages hensyn til de fuldtidsbeskæftigedes og sæsonarbejdernes beskæftigelsesmuligheder, og forudsætningerne for at tilbyde rimelige lønvilkår i sektoren skal forbedres.

3.1.5

Udvalget er kritisk over for en overdragelse af beføjelser fra Ministerrådet til Kommissionen, f. eks. i forbindelse med tilladelse til brug af nyere vinfremstillingsmetoder, eftersom Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad har forsvaret de europæiske vinproducenters interesser i forhandlinger om bilaterale aftaler.

3.1.6

EØSU mener, at der skal afsættes flere midler end de nuværende for at tage højde for det forhold, at to nye vinproducerende lande tiltræder EU.

3.2

EØSU mener, at der er behov for en nøje granskning af Kommissionens undersøgelse og af de heraf afledte foranstaltninger, eftersom Kommissionen sår tvivl om markedsaktørernes og uafhængige organisationers analyse.

3.2.1

For at opnå bedre tal om produktion, handel og forbrug som grundlag for organiseringen af vinmarkedet mener udvalget, at der er behov for bedre og mere omfattende markedsobservation. De samlede tal, som indtil videre er blevet anvendt, er vigtige, men utilstrækkelige. Der er ligeledes behov for ajourførte informationer om ændringer i produktionsstrukturerne, distributionskæden og forbrugernes adfærd.

3.2.2

Kommissionens påstand om, at de strukturelle overskud stiger, skal verificeres. Udvalget gør opmærksom på, at de voksende lagre ligeledes må ses på baggrund af den øgede produktion af kvalitetsvin.

3.3

EØSU forbeholder sig ret til en grundig gennemgang af de fire aktionsmuligheder, men kan efter en foreløbig analyse tilslutte sig det valg, der er foretaget. Der skal imidlertid foretages ændringer i den »gennemgribende reform«.

3.3.1

Udvalget kan uden forbehold tilslutte sig Europa-Kommissionens forslag om, at den særlige markedsordning for vin bevares. Inden for dens rammer skal der tages hensyn til alle markedsordningens aspekter fra produktion til konsum, herunder navnlig til foranstaltningerne til forbruger- og sundhedsbeskyttelse samt forbrugeroplysning.

3.4

EØSU mener, at den nye markedsordning for vin bør træde i kraft i 2008. Udvalget er imidlertid af den opfattelse, at der er behov for en udfasningsperiode for at give brugene mulighed for gradvis at tilpasse sig de nye rammebetingelser i det omfang, de har behov for det.

3.4.1

EØSU er fuldstændig imod at bruge mere end en tredjedel af budgettet på et rydningsprogram, eftersom midlerne herefter ikke står til rådighed til markedsforanstaltninger og/eller foranstaltninger til forbedring af konkurrenceevnen. I det omfang, den skal tilbydes de vinproducerende regioner som et frivilligt led i den samlede vifte af fællesskabsforanstaltninger, anerkender udvalget imidlertid rydningens betydning som markedsordningsinstrument (jf. nedenfor).

3.4.2

Udvalget er imod en fuldstændig liberalisering af plantningsbestemmelserne, da den bringer de økonomiske, sociale og miljøpolitiske mål i reformen og dens hensyn til landskabsbevaringen i fare. EØSU kan ikke støtte, at vindyrkningen flyttes fra vinkulturlandskaberne til arealer, hvor det er billigere at dyrke vin. Hvis ikke ordningen for plantningsrettigheder kombineret med et nyplantningsforbud skal videreføres, bør de lovgivningsmæssige rammebetingelser give mulighed for, at de vinproducerende regioner kan videreføre eller udforme deres egne regler for plantningsrettigheder i overensstemmelse med målene i den fælles markedsordning for vin.

3.4.3

Udvalget er utilfreds med, at Kommissionen ved tilrettelæggelsen af den gennemgribende reform ikke i handling følger op på sin udtalelse om, at der skal generobres markedsandele. Der mangler instrumenter og foranstaltninger til at realisere de i øvrigt prisværdige målsætninger med.

3.5

EØSU minder om sit tidligere krav om en afskaffelse af interventionsforanstaltningerne som kunstig afsætningsmulighed, og i lyset af denne målsætning påskønner udvalget forslagene.

3.5.1

Udvalget henstiller til, at de vinproducerende regioner får mulighed for at tilbyde rydning som led i et strukturprogram med sociale elementer og som en frivillig foranstaltning til de brug, der helt eller delvist ønsker at ophøre med produktionen.

3.5.2

EØSU mener ikke, at en fuldstændig fjernelse af interventionsforanstaltningerne er forsvarlig. Udvalget henstiller derfor til, at der i udfasningsperioden fra 2008 til 2010 gives mulighed for

3.5.3

EØSU mener, at forpligtelsen til destillation af biprodukter bør fastholdes for at sikre kvaliteten af vinproduktionen og undgå eventuelt misbrug.

3.5.4

EØSU mener, at det nationale budget bør omfatte foranstaltninger til kriseforebyggelse på basis af delt ansvar med vinproducenterne.

3.5.5

Udvalget mener, at det er nødvendigt at indføre nye fremadrettede instrumenter for at nå de fastsatte mål, herunder bl.a.:

3.5.6

EØSU lægger vægt på, at markedsordningens instrumenter først og fremmest bør tilgodese de brug, der ønsker at videreudvikle vinproduktionen i Europa, og ikke dem, der ophører med produktionen, uanset hvad årsagen hertil måtte være.

3.6

EØSU bifalder forslaget om et nationalt budget, fordi det imødekommer udvalgets krav, dels om at der i højere grad tages hensyn til regionale forskelle, dels om en mere konsekvent gennemførelse af subsidiaritetsprincippet inden for vinsektoren. For at forhindre renationalisering og bevare den europæiske karakter af EU's vinsektor bør man dog bibeholde en passende, konsekvent fællesskabsramme.

3.6.1

Allerede i udtalelsen CES 68/99 krævede udvalget, at medlemsstaterne burde have kompetence til at afgøre, hvilke af omstillingsprogrammets foranstaltninger de ville bruge i netop deres vindyrkningsområder. I den forbindelse bør producent- og brancheorganisationer og lignende spille en fremtrædende rolle.

3.6.2

EØSU minder om, at udvalget har krævet et særligt støtteprogram for ugunstigt stillede vindyrkningsområder, f.eks. til vinavl på skrånende og stærkt skrånende arealer. Arealer udsat for ekstreme vejrforhold bør også støttes med et sådant program.

3.6.3

Udvalget går ind for en bred vifte af foranstaltninger, der bør omfatte flere tiltag end dem, Kommissionen anfører som eksempler. EØSU henviser til udtalelsen CES 68/99, i hvilken udvalget allerede krævede en betydelig udvidelse af programmet til fremme af vinforarbejdning og -lagring samt markedsføring.

3.6.4

EØSU mener endvidere, at det nationale budget bør finansiere foranstaltninger, der er sammenhængende og indbyrdes integrerede, således at de kan få størst mulig effekt. Sådanne foranstaltninger bør integreres i kædeprojekter, fra vinmarken til forarbejdning og markedsføring af produktet. Der bør ligeledes finansieres foranstaltninger, som giver producenterne mulighed for at medforvalte potentialet og gå alternative veje. EØSU mener, at det hovedsagelig bør være sammenslutninger af vinproducenter, der skal forvalte disse projekter.

3.6.5

Tildelingen af midler til det nationale budget bør — som i forbindelse med omstruktureringen — ske i henhold til arealfordelingsnøglen. I udfasningsperioden skal der afsættes tilstrækkelige økonomiske midler til de markedsmekanismer, der er under afvikling, således at de brug, der indtil nu har benyttet foranstaltningerne, gradvis kan tilpasse sig de nye rammebetingelser.

3.6.6

Instrumenterne i det nationale budget bør defineres i den fælles markedsordning for vin. Det påhviler medlemsstaterne inden for rammerne og i henhold til deres andel af budgettet (jf. arealfordelingsnøglen) at udvælge de foranstaltninger, der kan øge deres vinproduktions konkurrenceevne. Programmerne skal indberettes til Bruxelles. Ansvaret for korrekt gennemførelse påhviler medlemsstaterne.

3.6.7

Udvalget foreslår følgende fordeling af foranstaltninger til finansiering over henholdsvis fællesskabsbudgettet og det nationale budget:

3.6.7.1

Fællesskabsforanstaltninger:

3.6.7.2

Nationalt budget:

3.7

EØSU har i adskillige udtalelser fremhævet den anden søjles betydning for den fremtidige udvikling af landdistrikterne, som vindyrkningsområderne er en del af.

3.7.1

I lyset af denne principielle målsætning går udvalget ind for, at de foranstaltninger til løsning af vinsektorens særlige problemer, der diskuteres i forbindelse med reformen af den fælles markedsordning for vin, som helhed finansieres over vinbudgettet. Derfor bør budgettet hverken beskæres ved nedskæringer eller ved overførsel af midler.

3.8

Eftersom Kommissionens forslag på dette område har meget vidtrækkende betydning, og formålet med dem i sidste ende er at afskaffe den nuværende kvalitetssystematik, forventer EØSU, at Europa-Kommissionen opstiller modeller til simulation af, hvordan forslagene kommer til at påvirke målsætningen for reformen af den fælles markedsordning for vin, både med hensyn til forbedringen af konkurrenceevnen og fremme af kvaliteten samt forbrugerbeskyttelsen.

3.8.1

EØSU kræver, at de gældende bestemmelser i TRIPs-aftalen, navnlig indførelsen af et register til beskyttelse af oprindelsesbetegnelser, gennemføres, inden der diskuteres ændringer i det gældende europæiske kvalitetssystem.

3.9

EØSU mener, at der er uoverensstemmelser i forslagene, og at de bør fjernes.

3.9.1

Udvalget mener, at det er absolut nødvendigt, at der indføres en internationalt accepteret definition af produktet vin. Dette følger ligeledes af fastlæggelsen af anerkendte produktionsmetoder.

3.9.2

At tillade enhver metode, blot den er accepteret ét eller andet sted i verden, er i modstrid med en mere udstrakt brug af OIV-standarderne som rettesnor.

3.9.3

Udvalget går ind for, at brug af OIV-standarderne som rettesnor for vinfremstillingsmetoderne inddrages mere konsekvent i den strategiske udformning af bilaterale eller internationale handelsaftaler.

3.9.4

Udvalget er imod den planlagte tilladelse til i Europa at fremstille vin af druemost eller koncentreret druemost eller til at blande produkter fra lande uden for EU med europæiske produkter.

3.10

EØSU krævede i sin udtalelse fra 1999, at der blev taget hensyn til forskellene i EU, hvad angår lokale produktionsforhold samt klima og vejrlig. Udvalget gør opmærksom på, at emnet er ømtåleligt og ikke må føre til splid i den europæiske vinsektor, endsige til at der blokeres for reformforslagene.

3.10.1

Derfor vurderer EØSU Kommissionens forslag på baggrund af udvalgets tidligere udtalelse, Kommissionens egne analyser, den foreslåede liberalisering af vinfremstillingsmetoderne, anerkendelsen af vinfremstillingsmetoder i bilaterale aftaler og af reformens målsætning, navnlig forbedringen af konkurrenceevnen og sænkningen af produktionsomkostningerne. En afvejning af fordele og ulemper i Kommissionens forslag fører udvalget frem til at støtte en principiel videreførelse af de gældende regler om anvendelse af sukker og støtte til koncentreret druemost.

3.11

EØSU's vurdering er, at forslagene er meget komplicerede, og udvalget forventer, at Europa-Kommissionen foretager en nøje simulation af følgerne af de foreslåede ændringer.

3.11.1

EØSU gør opmærksom på, at der først for nylig efter årelange diskussioner blev opnået enighed om en ændring af bestemmelserne om betegnelser. Udvalget opfordrer Europa-Kommissionen til at gøre rede for, hvilke nye synspunkter der ikke er blevet taget hensyn til i forbindelse med den netop afsluttede diskussion.

3.11.2

Udvalget støtter forenklinger af mærkningsreglerne, hvis formålet er bedre forbrugeroplysning. Ændringerne må imidlertid ikke medføre øget risiko for konkurrenceforvridninger eller vildledning af forbrugerne og et væld af retssager. I det lys bør man ligeledes se på Europa-Kommissionens forslag om frivillig angivelse af druesort og årgang for simple bordvine, hvor kravene er mindre end for landvine og kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder.

3.11.3

Udvalget gør opmærksom på, at antallet af sprog stiger i et EU, der bliver stadig større, og at dette kan medføre hindringer for samhandelen, som det ses i øjeblikket i forbindelse med angivelsen af sulfitindholdet. Mærkningen skal, når det drejer sig om obligatoriske oplysninger om f. eks. tilsætningsstoffer, kunne udformes på en sådan måde, at den er forståelig for en gennemsnitlig forbruger.

3.12

Allerede i udtalelsen CES 68/99 krævede EØSU, at oplysning om de gavnlige helbredsmæssige virkninger af et moderat forbrug af vin og om risiciene ved misbrug blev gjort til et bærende element i den nye markedsordning.

3.12.1

Da Kommissionens forslag er ret upræcise, opfordrer EØSU Europa-Kommissionen til at foreslå konkrete oplysningskampagner og salgsfremmende foranstaltninger rettet mod det indre marked og eksportmarkederne. De skal række ud over de nugældende utilstrækkelige rammer og være egnede til at generobre eller udvide markedsandele.

3.12.2

I den forbindelse skal der navnlig satses på omfattende oplysning om fordelene ved et moderat forbrug af vin som led i en sund kost og moderne livsform.

3.12.3

Den forværring af handelsbalancen, der har kunnet iagttages gennem flere år, skal standses, og der skal ske en forbedring ved etablering af eksportfremmeprogrammer.

3.13

Allerede i udtalelsen CES 68/99 krævede EØSU et mere nuanceret billede.

3.13.1

Vindyrkningsområderne er for langt de flestes vedkommende enestående kulturlandskaber, som vinavlerne bør pleje ved anvendelse af miljøskånsomme dyrkningsmetoder. Vinproduktion er en del af livskulturen i hele regioner, hvis økonomiske, sociale og kulturelle eksistens afhænger af denne produktion.

3.13.2

En reform må derfor i udstrakt grad tage hensyn til miljø, socialstruktur, infrastruktur, økonomi og livsværdi.

3.14

Allerede i udtalelsen CES 68/99 afviste EØSU, at der blev givet tilladelse til blanding af importerede produkter fra lande uden for EU med EU-produkter eller til fremstilling af vine i EU på basis af produkter fra lande uden for EU på grund af de ulemper, dette ville medføre for de europæiske producenter, og på grund af misbrugsrisiciene for forbrugerne. Udvalget beklagede, at Kommissionen ikke fremlagde forslag til en styrkelse af konkurrenceevnen i den internationale samhandel, navnlig på eksportmarkederne. Udvalget gentager kritikken i forbindelse med den planlagte reform af markedsordningen for vin.

3.14.1

I lyset af sine tidligere analyser kræver EØSU, at Kommissionen ved reformen af den fælles markedsordning for vin og navnlig i forbindelse med indgåelsen af aftaler om samhandelen med tredjelande i højere grad tager hensyn til den europæiske vinsektors position som verdens førende.